Miljøkrav til byggeri

Transkript

1 Miljøkrav til byggeri Kravspecifikation for Miljø krav og anbefalinger Juni 2011

2 Miljøkrav til byggeri Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade København K Publikationen er kun udgivet digitalt, og kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: ISBN: Internet udgave: Telefon: Fax: E-post: ubst@ubst.dk

3 Universitets- og Bygningsstyrelsen Miljøkrav til byggeri Kravspecifikation for Miljø krav og anbefalinger Juni 2011

4 2

5 Indhold Forord 5 0. Overordnede målsætninger Universitets- og Bygningsstyrelsens succeskriterier Opbygning af UBST Miljøkrav til byggeri 8 1. Byggegrund, omgivelser og transport 9 2. Materialer og konstruktioner Vand Vandbesparelser Genbrug af og håndtering af vand Affaldshåndtering Miljøledelse i byggeriets faser Projekteringsprocessen Udførelsesfase Samordnet idriftsættelse og overdragelse til drift 21 Bilag 1 Referencer og inspiration 24 3

6 4

7 Forord En bæredygtig bygning opfylder både krav og ønsker i nuet og rummer en fleksibilitet, der fremtidssikrer dens anvendelse. Styrelsen har fokus på bæredygtighed og energi i hver eneste byggesag. Som en af landets største bygherrer spiller UBST en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens grønne byggeri. Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside, 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsens har beskrevet krav til styrelsens byggesager i en række kravspecifikationer, som tilsammen skal opfylde styrelsens overordnede bæredygtighedspolitik. Energikrav til byggeri, juni 2011 Indeklimakrav til byggeri, juni 2011 Miljøkrav til byggeri, juni 2011 (dette dokument) Kravspecifikationerne er udarbejdet i samarbejde med universiteterne og med rådgiverbistand (dette dokument). Specielt for laboratoriebyggerier er udarbejdet en række basiskrav. UBST funktionelle basiskrav, laboratoriebyggeri, nybyggeri, version 02, d UBST funktionelle basiskrav, laboratoriebyggeri, renovering, version 02, d Kravspecifikationerne beskriver udelukkende krav ud over de lovgivningsmæssige. Desuden er udarbejdet en standard for tilgængelighed, som præciserer og eksemplificerer bygningsreglementets krav. Tilgængelighedsstandard, februar 2011 Uanset hvad der måtte stå i kravene forudsættes Bygningsreglementets - og andre lovgivningsmæssige krav altid opfyldt, ligesom Universitets- og Bygningsstyrelsens publikationer skal håndteres samlet i den konkrete byggesag. Hvis der i dokumenter for konkrete byggerier er angivet andre krav end i kravspecifikationerne, er det disse, der er gældende. Det gælder f.eks. konkurrence- og byggeprogrammer. Alle publikationen kan hentes på 5

8 Indsatsen for bæredygtigt og energirigtigt byggeri Indsatsen i det enkelte byggeprojekt for at opfylde UBST s krav til miljørigtigt byggeri kan sammenfattes til følgende hovedpunkter: Projektering Rådgiver definerer konkrete miljømål sammen med bygherren og udarbejder miljøplan, som indarbejdes i KS-materiale Godkendte miljøvirkemidler indarbejdes og dokumenteres i de enkelte projekteringsfaser Status, evaluering og evt. revision af miljøplan sker ved hver faseaflevering Udførelse Entreprenør udarbejder miljø- og arbejdsmiljøplan for udførelsesfase, som indarbejdes i KS-materiale Godkendte virkemidler indarbejdes og dokumenteres i udførelsen Status, evaluering og evt. revision af planer sker efter aftale med bygherren Samordnet idriftsættelse og aflevering til drift Rådgiver sikrer, at samordnet idriftsættelse gennemføres Procedurer for miljørigtig drift Vejledninger til brugere Samlet miljøstatus færdiggøres til bygherre ved overdragelse til drift 6

9 0. Overordnede målsætninger Universitets- og Bygningsstyrelsens miljøpolitik afspejler et grundlæggende ønske om, at byggeri skal være bæredygtigt i enhver forstand. Bæredygtighed skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand, funderet ligeligt på social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Miljøkrav til byggeri konkretiserer miljøpolitik og -mål, så UBST s kommende byggeopgaver bidrager til opfyldelse af UBST s overordnede vision om at være en af Danmarks mest bæredygtige bygherrer. Kravene sætter fokus på en række miljøpåvirkninger, som skal håndteres i ethvert byggeprojekt materialer, vand, affaldshåndtering og omgivelser. Sammen med Energikrav til byggeri og Indeklimakrav til byggeri dækker den kravene til miljømæssig bæredygtighed. Fælles krav til projekterings- og byggeprocessen samt driftsfasen, hvor byggeriets aktører skal sikre, at målene nås i praksis, er samlet sidst i denne publikation. Kravene er opsummeret på næste side. UBST Miljøkrav til byggeri gælder for nybyggeri og ombygnings-, tilbygnings- og renoveringsopgaver, hvor UBST står som bygherre. 0.1 Universitets- og Bygningsstyrelsens succeskriterier Baseret på UBST s vision om bæredygtighed gælder følgende succeskriterier for bæredygtigt og energirigtigt byggeri: Campusplaner og byggeri bidrager til at opfylde UBST s krav til bæredygtighed i samspil med de målsætninger, som brugerinstitutionen har for samme. Samtidig ønskes byggerier, hvor miljøtiltag er integreret i en arkitektonisk helhed. Miljøtiltagene kan være baseret på både kendt teknologi (men gerne i nye konceptuelle sammenhænge) og på innovative, men dog veldokumenterede teknologier. Byggeriet danner en sund og inspirerende ramme for brugernes dagligdag og understøtter trivsel, interaktion og samarbejde ved at have et sundt indeklima og et godt arbejdsmiljø. Der skal være fokus på såvel byggeriets kernefunktioner som på driftsopgaver, herunder logistik, tilgængelighed og sikkerhed. De bæredygtige elementer bliver integreret på en måde, der er værdiskabende og indlysende for brugerne og således, at brugernes adfærd og de bæredygtige tiltag gensidigt understøtter hinanden. Dette gælder i særlig grad i relation til studerende, som gennem læring skal understøttes i bæredygtig adfærd, f.eks. i relation til energi- og vandforbrug, affaldshåndtering og transport. Den arkitektoniske udformning og valget af konstruktioner, materialer og installationer understøtter bæredygtighed i drift og vedligeholdelse samt ombygning/nedrivning, såvel indvendigt som udvendigt. Dette indbefatter levetidsbetragtninger og bortskaffelse/genanvendelse. Byggeriet skal sikres mod klimaforandringer, f.eks. voldsomme regnskyl, solindfald og stigende temperaturer, tørke og kraftig vindpåvirkning, med baggrund i den bedste tilgængelige viden på området og i tæt samspil med relevante myndigheder. Målsætningerne for bæredygtighed fastholdes gennem systematisk og dokumenteret integration af bæredygtighed i projekterings- og udførelsesprocessen. 7

10 Opbygning af UBST Miljøkrav til byggeri En række fokusområder er særligt relevante for at fremme de miljømæssige aspekter af bæredygtighed i byggeriet: Materialer, vand, affald, byggegrund, omgivelser og transport. Energiforbrug indgår indirekte i en række krav, f.eks. vandforbrug, materialer og transport, mens energiforbrug i byggeriets driftsfase er behandlet i Energikrav. For hvert fokusområde beskrives først UBST s overordnede målsætninger for området, efterfulgt af en række krav og anbefalinger. De enkelte krav og anbefalinger er formuleret med baggrund i UBST s vision for bæredygtighed samt certificeringsordninger for byggeri, som på sigt kan blive relevante bench mark parametre for UBST s byggerier. Krav er minimumskrav, som skal efterleves i alt nybyggeri. Særlige forhold kan betyde, at et krav må fraviges i den konkrete byggesag. Anbefalinger skal efterleves, når det er muligt fravigelser skal forelægges bygherren med begrundelse. Anbefalingerne giver et signal om UBST s ønsker til fortsat udvikling af miljørigtigt byggeri. Kravene gælder som udgangspunkt for renovering af eksisterende byggeri. Renovering af eksisterende byggeri kan ikke forventes at leve op til alle krav og anbefalinger, særligt ikke fredet eller bevaringsværdigt byggeri. Der skal derfor tages stilling til kravene i hver enkelt renoveringssag men det understreges, at intentionerne i vejledningen skal efterleves ved renovering. Der omtales kun krav, som ligger ud over gældende lovkrav, herunder Bygningsreglement 2010 (BR10) og Arbejdstilsynets regler. Krav i lovgivning samt gældende normer og vejledninger skal sikres på den mindst miljøbelastende og energiforbrugende måde. Nærværende krav vil blive revideret, hvis der sker væsentlige ændringer i gældende lovkrav. 8

11 1. Byggegrund, omgivelser og transport Bæredygtigt byggeri i bred forstand kræver samspil og harmoni med omgivelserne. Indpasning i bymiljø og landskab, herunder forbindelse mellem byggeriet og omgivelserne og åbenhed er derfor vigtigt for at byggeriet ud over at sikre sine egne formål bidrager til en bæredygtig udvikling i området. Byggerierne skal på en troværdig måde formidle UBST s ønske om at spille en vigtig rolle i udviklingen af bæredygtigt byggeri. UBST ønsker at bevare og udbygge grønne områder i forbindelse med sine byggerier, beskytte grundvand og overfladevand og øge den biologiske mangfoldighed. De grønne arealer skal understøtte muligheden for udendørs ophold og bevægelse i dagligdagen samtidig med, at naturens gang kan opleves fra byggeriet året igennem. Bæredygtig trafik er en forudsætning for et grønnere miljø; støj- og luftforureningen fra trafik skal minimeres samtidig med, at motion og bevægelse skal opmuntres. UBST satser på såvel cykeltransport som kollektive transportmidler. For at dette bliver attraktivt, skal trafiksikkerhed og parkeringsfaciliteter for cykler være i orden, og kollektive transportmidler skal være inden for rækkevidde. 1.a Tilpasning til omgivelser 1.b Påvirkning af omgivelser Krav: Byggeriet skal tilpasses omgivelserne byen, bygningerne og landskabet såvel arkitektonisk og landskabsmæssig som miljømæssigt. De miljømæssige tiltag skal samtidig være arkitektonisk integrerede, sådan at byggerierne på en troværdig og eksemplarisk måde formidler bæredygtighed over for såvel byggeriets brugere som omgivelserne. Krav: Sammenhængende, tætte byområder foretrækkes frem for indvinding af nye arealer til bebyggelse. Valg af byggegrund og sidenhen placering og orientering af byggeriet samt adgangsforhold skal baseres på analyser af byggeriets påvirkning af omgivelserne, herunder støj, lysforurening (belysning samt reflekser fra blanke overflader) og tung trafik. 1.c Infrastruktur Krav: Adgang til offentlig transport samt gode og sikre adgangsforhold for gående og cyklister skal indgå ved beslutning om placering af nybyggeri såvel i eksisterende campusområder som på bar mark. 1.d Cyklistforhold Krav: Der skal sikres gode faciliteter for cyklister, herunder cykelparkering tæt ved indgange samt omklædnings- og badefaciliteter i byggeriet. Placering af cykelparkering skal præciseres i den konkrete byggesag. 1.e Placering af byggeri og udearealer på grunden Krav: Nyt byggeri skal indpasses på stedet. Ved placering af byggefelt og grønne arealer på byggegrunden skal sol/skygge, vind- og turbulensforhold omkring bygningen (særligt ankomstarealer) samt støjforhold ved udearealerne inddrages, så udearealerne sikres størst mulig anvendelighed. Tidligere bebyggede arealer eller arealer med lav biologisk værdi skal foretrækkes som byggefelt frem for arealer med høj biologisk værdi. Befæstede arealer skal minimeres, dog så krav til tilgængelighed og arbejdsmiljø tilgodeses. 9

12 1. 1.f Beplantning og vandmiljø Krav: I ny bevoksning på fællesarealer skal indgå planter, der er hjemmehørende i Danmark. Planterne skal generelt være robuste og kunne trives under de givne forudsætninger uden unødigt ressourceforbrug og uden brug af pesticider. Biodiversiteten skal tilgodeses, så friarealerne fremstår artsrige og danner basis for udvikling af dyre- og planteliv, herunder også i vandmiljø. Bevaringsværdig beplantning, særligt træer, skal beskyttes mod saltning, gravearbejde og jordkomprimering. 1.g Hensyn i byggeperioden 1.h Begrønning og afkøling af bymiljø 1.i Bæredygtig biltrafik Krav: Byggepladsen skal planlægges med størst muligt hensyn til eksisterende, bevaringsværdig beplantning og beskyttelse af fremtidige beplantede områder mod traktose og påvirkning fra miljøbelastende stoffer. Anbefaling: Grønne arealer i byområder skal fastholdes og udbygges, herunder ved beplantning af tage og facader. Dette medvirker til en bedre CO 2 -balance, til forsinkelse og fordampning af regnvand og til at holde temperaturen nede i byområder. Anbefaling: Antallet af P-pladser bør minimeres under hensyntagen til muligheden for at benytte miljøvenlige transportalternativer. Ved anlæggelse af P-pladser skal der indrettes eller forberedes plads til ladestationer for elbiler. 10

13 2. Materialer og konstruktioner UBST ønsker, at udformning af bygninger samt materiale- og konstruktionsvalg bidrager til et fremtidssikret, sundt og klimavenligt byggeri. Et vigtigt element heri er at vælge materialer og konstruktioner, som belaster miljøet mindst muligt i hele deres livscyklus fra udvinding af råvarer over fremstilling af byggevarer, opførelse af byggeriet, drift og vedligeholdelse samt nedrivning og bortskaffelse eller genbrug. Udformning og orientering af byggeriet samt materiale- og konstruktionsvalg har afgørende betydning for energiforbrug og indeklima i brugsperioden. Men også ressourceforbrug (f.eks. råstoffer, energi og vand) samt emissioner til jord, luft og vand udspringer af materialeforbruget i byggeriet. Der er med andre ord en række vidt forskellige hensyn at tage, når det miljørigtige valg skal træffes. Hensynene må ofte prioriteres i det konkrete tilfælde. UBST stiller derfor både en række overordnede krav til materialer og konstruktioner og supplerende krav til specifikke materiale- og konstruktionstyper. I det konkrete tilfælde er det vigtigt at inddrage materialevalg på et meget tidligt tidspunkt i designprocessen, da selv meget overordnede beslutninger om udformning af byggeriet og bygningsdele sætter rammerne for senere materialevalg. UBST peger ikke på en enkelt, generelt anerkendt metode til at vurdere materialers miljøbelastning, men ønsker materialer, der er certificerede eller dokumenteret for forskellige miljøegenskaber, f.eks. oprindelse, fremstilling eller brugsegenskaber. En samlet vurdering af et materiales miljøpåvirkning i den konkrete sammenhæng er man ofte overladt til selv at screene sig frem til, typisk ved at prioritere de påvirkninger, som er mest relevante. Undervisnings- og forskningsbyggeri skal kunne rumme skiftende behov, hvilket stiller krav til fleksibilitet og forandringsmuligheder. Dette skal afspejles i materialeog konstruktionsvalg, hvor der skal tænkes i nødvendig levetid frem for lang levetid, i tilgængelighed for udskiftning/tilpasning/ombygning samt i ressourcebevidsthed og genanvendelsesmuligheder. 2.a Robust design Krav: Bygningsdele skal beskyttes og gives et design, som er tilpasset deres placering og anvendelse. Materialevalget skal understøtte dette, så reparation og udskiftning begrænses. Materialer og konstruktioner må således gerne patinere smukt uden at levetiden forringes. 2.b Udvendige overflader Krav: Konstruktioner i det fri, særligt træbaserede konstruktioner, skal beskyttes konstruktivt mod vejrlig, så længerevarende opfugtning undgås. Bygningernes facader og udearealernes belægninger skal fremstå med robuste og smukke overflader, som også ved ældning forbliver smukke og indpassede i omgivelserne. Genanvendelse eller nedsivning af regnvand stiller særlige krav til overflader. 2.c Levetid og totaløkonomi Krav: Produkternes/konstruktionernes levetid og fleksibilitet skal tilpasses den konkrete anvendelse. Totaløkonomiske beregninger/overslag kan indgå i vurdering af produktvalget, herunder omkostninger til vedligeholdelse og bortskaffelse. 11

14 2. 2.d Miljø- og energimærkede byggevarer 2.e Udformning af konstruktioner og valg af materialer Krav: Der skal anvendes miljø- og energimærkede byggevarer efter anerkendt mærkningsordning, hvor det er muligt. Fx det nordiske Svanemærke og EU s Blomsten, jf. Miljømærkesekretariatets hjemmeside eller via Center for Energibesparelsers indkøbsvejledning. Se og Krav: Ved valg mellem flere forskellige konstruktions- og materialetyper, skal det mest miljøvenlige / mindst farlige alternativ vælges. Særligt skal anvendelse af globalt set begrænsede ressourcer søges minimeret. Da valg af en konstruktionstype ofte medfører et bestemt materialevalg, skal overvejelserne starte allerede ved de overordnede konstruktionsvalg. Vugge til vugge tankegangen kan anvendes ved såvel udformning af konstruktioner som ved materialevalg, så fremtidig genanvendelse fremmes mest muligt. 2.f Materiale-substitution Krav: Miljøvaredeklarationer, produktcertificeringer og anden tilgængelig produktinformation skal forelægges bygherren ved væsentlige valg mellem alternativer. Er dette ikke muligt, skal der foreligge livscyklusbetragtninger af alternativerne som del af beslutningsgrundlaget. Materialevalget skal fremgå af projektets miljødokumentation. 2.g Kemiske byggeprodukter og kemiske emner i byggeprodukter Krav: Der må ikke benyttes produkter og materialer, som indeholder stoffer på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Sikkerhedsdatablade for alle kemiske produkter, som anvendes på byggepladsen, skal opbevares tilgængeligt på pladsen. kan anvendes som hjælpeværktøj i vurdering af kemiske byggeprodukter. 2.h Genanvendelighed Krav: Genanvendelsesmuligheder skal tilgodeses ved at undgå konstruktionsmåder, samlinger, materialer og kompositprodukter, der hindrer genanvendelse. Fugemasser, lime, overfladebehandlinger og lignende, som hindrer dette, skal dermed undgås, hvor det er muligt. Genanvendelige produkter skal foretrækkes frem for produkter, som forventes at skulle bortskaffes ved deponi. 2.i Specifikke produktkrav Krav: Miljøvenlig beton, herunder anvendelse af energi- og ressourcebesparende bestanddele, skal anvendes, hvor det er teknisk muligt. Der må ikke anvendes byggeprodukter med PVC i byggeriet, hvis PVC-fri alternativer er tilgængelige og anvendelige. 2.j Træbaserede produkter 2.k Materialer i indeklimaet Krav: Træ og træbaserede produkter skal være dokumenteret for dyrkning og sporbarhed, fx gennem en FSC- eller PEFC-certificering. Se og Trykimprægneret træ må kun anvendes i særlige tilfælde. I øvrigt henvises til liste over kemiske stoffer. Krav: Materialer i indeklimaet skal være indeklimamærkede eller tilsvarende dokumenterede. Se Hvor det ikke er muligt at anvende produkter, som både er miljømærkede og samtidig lever op til indeklimamærkets krav, skal indeklimakravet prioriteres højest. Det skal desuden dokumenteres, at afgasningen jf. indeklimatidsværdien skal være fuldbragt inden aflevering enten hos leverandør eller på brugsstedet. 12

15 2. 2.l Andre miljøoplysninger 2.m Transport af byggevarer 2.n Arbejdsmiljø-venlige materialer og konstruktioner 2.o Rengøring og vedligehold Anbefaling: Hvor der ikke kan skaffes certificerede byggevarer, skal der søges anden dokumentation for deres miljøbelastning. Relevante oplysninger kan være: - kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøcertificeret produktion af produktet og evt. råvarer. - returtagningsordning af spild samt brugte produkter. - dokumentation for oprindelse af råvarer. Anbefaling: Den samlede transportafstand fra råvareudvinding til byggeplads bør være kortest muligt. Dette gælder især store mængder/voluminer og tunge byggevarer. Anbefaling: Byggematerialer og konstruktioner samt arbejdsmetoder skal vælges, så de tilgodeser bygningsarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø. Anbefaling: Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og robuste, og midler til rengøring og vedligehold omfattes af samme krav som selve materialerne. 13

16 3. Vand UBST ønsker at værne om grundvandet som drikkevandsressource og om overfladevand, ådale, moser og vandløb samt havvand. Vandmiljøer og vådområder er ofte karakteristiske for et område og skal bevares og styrkes. Set med byggeriets øjne er det derfor vigtigt at spare på grundvandsressourcen og undgå forurening af grundvand og overfladevand. Nærhed og kontakt til grønne områder og inddragelse af friarealer på byggegrunden til rekreative formål og naturoplevelser er med til at øge bevidstheden om beskyttelse af vandmiljøet. Risikoen for kraftige regnskyl og stigende regnmængder øger behovet for lokal håndtering af regnvandet eller udnyttelse af regnvandet, så der samtidig spares på drikkevandet. Indsatsen på vandområdet koncentrerer sig derfor om tre aspekter: Vandbesparelser, udnyttelse af regnvand frem for drikkevand samt håndtering af regnvand. 3.1 Vandbesparelser Vandbesparelser opnås ad to veje: Ved brug af vandbesparende installationer samt ved adfærd. God forbrugeradfærd skal understøttes teknisk. 3.1.a Vandbesparende installationer 3.1.b Forbrugsmåling 3.1.c Lækage-detektering Krav: Der skal anvendes vandbesparende installationer, herunder toiletter, urinaler, blandingsbatterier, brusere samt vaske- og opvaskemaskiner, dog under hensyntagen til hygiejniske og funktionelle forhold i f.eks. køkken og rengøringsrum. Vandbesparelser kan opnås både ved begrænsning af gennemstrømning samt tidsstyring, sensorer og lignende. Krav: Alle bygninger skal forsynes med vandmålere og et passende antal fordelingsmålere for at understøtte ressourcestyring i driftsfasen, fx separat måling af store forbrug, adskillelse af bygnings- og procesforbrug eller måling på bygningsafsnit. Målinger kan ud over til ressourcestyring anvendes ved brugerbetaling af eget forbrug. Anbefaling: Lækagedetektering anbefales igen med passende zoneinddeling. Antal detekteringer skal stå mål med risiko for vandspild (og heraf afledte vandskader), da detekteringer indebærer et vist energiforbrug. 14

17 Genbrug af og håndtering af vand UBST ønsker, at regnvand fremover skal betragtes som en positiv ressource og ikke belaste kloaksystem eller rensningsanlæg unødigt først og fremmest ved en mere æstetisk og rekreativ anvendelse af regnvandet. Da rent, urenset grundvand som drikkevandsressource er højt prioriteret i Danmark, er det logisk at gå skridtet videre og anvende regnvand frem for drikkevand, hvor det er teknisk og sundhedsmæssigt muligt. Derved spares der på en begrænset ressource samtidig med, at regnvand håndteres. 3.2.a Genbrug af regnvand 3.2.b Forsinkelse af afstrømning samt lokal håndtering af regnvand Anbefaling: Hvor det er teknisk muligt og totaløkonomisk fornuftigt, skal regnvand opsamles og genbruges til f.eks. toiletskyl, plantevanding, bilvask og andre sekundære formål. Anbefaling: Grønne tage forsinker afstrømning og øger afdampning fra tagflader og anbefales derfor, hvor det er en teknisk og arkitektonisk mulighed. Grønne facader kan også tænkes sammen med lokal håndtering af regnvand. Uforurenet regnvand fra tagflader og befæstede arealer nedsives lokalt eller afledes til et vandområde. Konkrete metoder til nedsivning aftales med lokal myndighed, f.eks. forsinkelsesbassiner i terræn eller faskiner. Det skal sikres, at nedsivning ikke truer grundvandet i området. Forurenet regnvand, f.eks. fra trafikbelastede arealer, skal renses før nedsivning eller udledning til følsomme vandområder, vandløb og lignende. Nedsivning gennem forurenet jord skal undgås. Regnvandet anbefales inddraget til rekreative formål. Afhængig af formålet kan forudgående rensning af regnvandet være relevant. 15

18 4. Affaldshåndtering UBST ønsker, at områder omkring styrelsens byggerier skal opleves rene og indbydende. For at understøtte dette skal affaldsmængder minimeres i såvel byggesom driftsfase. Logistikken for affaldshåndtering samt transport af varer og udstyr skal planlægges med henblik på sikkerhed og arbejdsmiljø. Kravene til affaldshåndtering af byggeaffald er beskrevet i forbindelse med krav til byggeprocessen. Særlige krav til håndtering af affald fra laboratorier, herunder farligt affald, er beskrevet i UBST Funktionelle basiskrav til laboratorier. 4.a Sortering af affald Krav: De til enhver tid gældende lokale krav til affaldssortering i byggeriets drift skal kunne opfyldes, herunder som minimum mulighed for sortering i de krævede affaldsfraktioner. Der skal afsættes plads til affaldssortering på relevante steder i byggeriet i nærheden af, hvor affaldet genereres, og hvor brugerne naturligt færdes i dagligdagen. Indretningen skal understøtte, at affaldsproducenten selv foretager den første sortering og håndtering. Krav til affaldssortering vil fremgå af kommunens affaldsplan. Arealbehov for yderligere sortering bør indarbejdes, hvis affaldsplanen eller forventet brug af bygningen indikerer det. 4.b Videre håndtering af affaldet samt transport af varer Krav: Videre håndtering skal ske arbejdsmiljømæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt, herunder at: Affaldet skal håndteres/omlades færrest muligt gange Elektriske/mekaniske hjælpemidler samt enkelt og fleksibelt rullende materiel tilpasset byggeriet skal hindre unødige fysiske belastninger. Lugt- og andre gener for såvel brugere som de, der håndterer affaldet, skal minimeres gennem planlægning af transportruter og materiel. Affaldet skal bortskaffes på den mest miljøvenlige og økonomiske måde, når ovennævnte hensyn er tilgodeset. 16

19 5. Miljøledelse i byggeriets faser Miljø og bæredygtighed skal indgå på lige fod med andre kvalitetskrav til byggeriet. Dette kræver systematisk inddragelse af kravene fra idefase over projektering, opførelse og aflevering til drift af byggeriet og dermed proceskrav til miljøledelse i alle disse faser. Proceskravene omhandler ledelsesværktøjer, organisering, kommunikation og dokumentation af miljøarbejdet. Ansvaret for, at UBST s krav og anbefalinger overholdes i det enkelte projekt, ligger formelt hos bygherren. Initiativet og ansvaret for opfyldelse af kravene til projektet ligger hos de projekterende og udførende. Miljøkrav til byggeri er projekteringsgrundlag i alle projekter uanset udbudsform. I projektkonkurrencer er kravene bilag til konkurrenceprogrammet. Kravene er minimumskrav og hindrer ikke skrappere krav i et konkret projekt. Når der er opnået enighed om målsætninger og krav i det enkelte projekt, skal enhver afvigelse herfra forelægges bygherren til godkendelse. 5.1 Projekteringsprocessen Miljøhensyn i byggeriet skal indarbejdes systematisk i hele projekteringsprocessen jf. DANSKE ARK og FRIs ydelsesbeskrivelser. Proceskravene i projekteringsprocessen omfatter miljøemner såvel som energi, indeklima, arbejdsmiljø og tilgængelighed. Ud over proceskravene er der under de enkelte emnekrav angivet krav til dokumentation. Renoveringssager, herunder ombygning/istandsættelse af fredede og bevaringsværdige bygninger, skal følge samme miljøkrav som nybyggeri. Imidlertid vil man hurtigt støde på barrierer for at anvende en række virkemidler, som ikke kan forenes med hensyn til fredning eller bevaringsværdige detaljer i byggeriet. Der gives derfor en række anbefalinger til afdækning af, om miljø- og energimæssige virkemidler kan indarbejdes i projektet, sådan at byggeriet fremstår mere nutidigt i anvendelse og drift uden at gå på kompromis med æstetiske og fredningsmæssige forhold. 5.1.a Miljøplan for projekteringen Krav: Ved projektstart skal rådgiver udarbejde en plan for, hvordan miljøarbejdet konkret gribes an i projektet. Miljøplanen skal indgå i rådgivningsteamets kvalitetssikringsplan og skal minimum indeholde følgende punkter: Miljøorganisation i rådgivningsteamet Miljøkortlægning, fastlæggelse og prioritering af konkrete miljømål Liste over virkemidler til opfyldelse af miljømål Miljøkommunikation internt i rådgivningsteamet og med bygherren Miljødokumentation Punkterne er uddybet på side 18 og

20 b Miljøorganisation Krav: Rådgiver skal udpege en disciplinleder for miljø/bæredygtighed på projekteringsholdet. Afhængigt af projektets størrelse og kompleksitet kan denne være den ansvarlige projekteringsleder eller en projektmedarbejder med direkte reference til projekteringslederen. Disciplinlederen fastlægger rammerne for miljøarbejdet og sikrer, at bæredygtighed fastholdes som en kvalitetsparameter på lige fod med alle andre krav til byggeriet. I særlige tilfælde kan der være behov for at inddrage ekstern ekspertise til at afklare eller løse særlige problemstillinger. 5.1.c Miljøkortlægning og liste over virkemidler 5.1.d Miljøkommunikation Krav: Disciplinlederen kortlægger projektets miljøforhold sammen med fagdisciplinerne og fastlægger og prioriterer miljømålsætninger, konkrete krav samt forslag til miljøvirkemidler. Kortlægningen gentages ved faseskifte, og listen af virkemidler revideres efter behov. Virkemidlerne vurderes og vælges på baggrund af miljømæssige overvejelser (screening af materialer, energiberegninger mv.) og totaløkonomiske vurderinger, således at der opnås de bedste løsninger inden for de økonomiske rammer for projektet. Krav: Miljøarbejdet skal integreres i projekteringen, både i det daglige arbejde og i kommunikationen mellem parterne. Disciplinleder sikrer, at bygherren er informeret og involveret i miljøarbejdet og at afvigelser fra miljøkrav samt denne vejledning forelægges bygherren til accept/ beslutning. Miljøkommunikationen foregår typisk ved bygherremøderne. Dog kan visse miljøspørgsmål afklares i et mindre forum end bygherremøder, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. 5.1.e Miljø- dokumentation Krav: Den løbende dokumentation i projekteringen integreres i den sædvanlige dokumentation, f.eks. referater og bilag til projektmateriale. Under de enkelte krav til miljø, energi og indeklima er specificeret konkrete dokumentationskrav. Ved aflevering af fasedokumentation skal miljøarbejdet dokumenteres ved en opfølgende miljøkortlægning og evaluering af målopfyldelse. Evalueringen skal være kortfattet og fremadrettet. Faseevalueringen refererer til nødvendig dokumentation i projektmaterialet og kan f.eks. opbygges ud fra følgende: Miljøplanen, herunder organisation, kommunikation og dokumentation i processen. Miljøkortlægning og miljømål. Liste over virkemidler. Begrundelse for virkemidler, der er indarbejdet i projektet samt for de, der eventuelt ikke er (miljømæssige, tekniske, økonomiske og totaløkonomiske begrundelser). Evaluering af hvordan projektets målsætninger og krav samt nærværende vejledning er opfyldt. Revision af miljøplan og virkemidler, der skal arbejdes med fremadrettet. 18

21 f Levetidsbetragtninger og totaløkonomi Krav: Levetidsbetragtninger (nødvendig levetid af byggeriet og dets komponenter) samt totaløkonomiske vurderinger/beregninger skal indgå som en naturlig del af beslutningerne i projekteringen. Afvejningen af levetidsbetragtninger og totaløkonomi samt grænsen for tilbagebetalingstid afgøres i den konkrete situation efter indstilling fra rådgiver. Totaløkonomiske vurderinger og/eller levetidsbetragtninger skal anvendes ved sammenligning mellem forskellige løsninger, fx den traditionelle løsning sammenlignet med et miljøvirkemiddel. Hen gennem projekteringsfaserne skal vurderingerne detaljeres og omfatte anlægsøkonomi, levetid, udgifter til vedligehold, driftsudgifter samt evt. bortskaffelse, således at den økonomisk og miljømæssigt mest fordelagtige løsning vælges på et velbelyst grundlag. Der henvises til beregningsprincipperne i By- og Boligministeriets Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed samt bilag 6 i BR10 Rentable energibesparelser. 5.1.g Brugermanual og brugeruddannelse Krav: Der skal udarbejdes simpel manual til brugere og ikke-teknisk driftspersonale. Det vurderes, om der samtidig er behov for brugeruddannelse i forbindelse med overdragelse af byggeriet til drift. Plan for udarbejdelse af manualer mv. skal foreligge tidligt i projektet, herunder tidsplan og ansvarsfordeling. 5.1.h Renovering, ombygning mv.: Bruttoliste for virkemidler 5.1.i Renovering, ombygning mv.: Grovsortering af virkemidler Anbefaling: Miljøkortlægningen suppleres i dette tilfælde med en registrering af forbrug, indeklima og detaljerede oplysninger om bygningsdetaljer. Efter miljøkortlægningen/prioritering af miljømål udarbejdes en bruttoliste over bredt dækkende miljøtiltag uden hensyn til fredning, bevaringsværdighed eller andre arkitektoniske forhold. Anbefaling: Rådgiver og bygherre, evt. suppleret med eksperter, foretager en tværfaglig vurdering af bruttolistens virkemidler og grovsorterer virkemidlerne mindre alternativer kan sættes i stedet. Virkemiddellisten reduceres til forslag, som skal bearbejdes videre. Hvis fx nye vinduer forkastes, kan der arbejdes videre med forslag om udskiftning af ruder, tætning og andre delvise forbedringer. 5.1.j Renovering, ombygning mv.: Miljøvurdering og nettoliste 5.1.k Renovering, ombygning mv.: Helhedsvurdering Anbefaling: Omfang og miljøeffekt af de enkelte virkemidler vurderes, eventuelt ved hjælp af simuleringsprogrammer. Energitiltag vurderes for deres potentiale for energireduktion, men samtidig for deres effekt på indeklima. Denne vurdering opsummeres i en nettoliste over virkemidler. Anbefaling: Nettolistens virkemidler ses i sammenhæng med de øvrige arbejder, som skal foretages i forbindelse med renoveringen. Der foretages en helhedsvurdering af, om de ønskede miljøeffekter opnås og om der er udsigt til fremtidige muligheder for at indfri disse mål med nye teknologier. 19

22 Udførelsesfase Miljøhensyn skal indarbejdes systematisk i hele byggeprocessen. Ved opstart af byggepladsen skal ske en kortlægning for at fastlægge målsætninger for miljøhensyn samt sikkerhed og arbejdsmiljø med udgangspunkt i projektet, dets placering, grunden og omgivelserne. På baggrund af kortlægningen udarbejdes en miljøplan og sikkerhedsplan til opfyldelse af målsætningerne. 5.2.a Arbejdsmiljø på byggepladsen 5.2.b Energiledelse Krav: Konkrete sikkerhedskrav og virkemidler udmøntes i en Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), jf. bygherrens pligter og ansvar. Planen skal indgå i entreprenørens Kvalitetssikringsplan sammen med planer for miljø- og energiledelse samt affaldsplanen. Krav: Energiledelse skal have særligt fokus. Fokus på at reducere energiforbruget starter allerede i projekteringsfasen og planlægningen af byggepladsen med følgende fokusområder: Opvarmning af den nye bygning i byggeperioden Udtørring af byggefugt Opvarmning af mandskabsskure Procesel og belysning Se i øvrigt Center for Energibesparelser: Gør byggepladsen energirigtig. 5.2.c Sikkerhedsledelse på byggepladsen Krav: Konkrete sikkerhedskrav og virkemidler udmøntes i en sikkerhedsplan, som forelægges bygherren til godkendelse. Sikkerhedsplanen skal indgå i entreprenørens Kvalitetssikringsplan. Opfølgning skal ske systematisk, fx ved at følge Branchevejledning om Byggeriets Sikkerhedsmålinger (BS) fra Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg 5.2.d Affaldshåndtering på byggeplads Krav: Der skal udarbejdes en affaldsplan, der beskriver indretning af sorteringsareal, gode adgangsforhold samt rutiner, som sikrer opfyldelse af kommunens krav til affaldshåndtering på byggepladsen. Der skal være særligt fokus på genanvendelige byggematerialer. 5.2.e Selektiv nedrivning 5.2.f Kontrol af indeklima under opførelse 5.2.g Håndtering af byggematerialer Krav: Der skal foretages selektiv nedrivning og sortering af byggeaffald, således at bygningsdele og materialer bevarer størst mulig værdi. Krav: Der skal opstilles rutiner til kontrol af indeklimarelevante forhold i byggeperioden, herunder forsvarlig oplagring af byggematerialer (beskyttelse mod fugt og snavs), fugtkontrol efter indbygning og løbende rengøring af byggepladsen og færdige konstruktioner. Krav: Spild skal minimeres, bl.a. ved øget kvalitetskontrol, genanvendelse samt planlægning af indkøb 20

23 h Dokumentation og miljøredegørelse Krav: Miljø- og arbejdsmiljøarbejdet dokumenteres primært via byggemøder samt referater herfra. Entreprenøren skal endvidere bidrage til den endelige miljøredegørelse, som rådgiver udarbejder. Miljøkortlægning og miljømål for byggepladsen og udførelsesfasen Sammenfatning og evaluering af miljø- og arbejdsmiljøplan, herunder organisation, kommunikation og dokumentation i processen Virkemidler, der er indarbejdet i projektet samt begrundelse for de, der eventuelt ikke er indarbejdet 5.2.i Incitamentsordninger 5.2.j Anvendelse af nedrivningsmaterialer Anbefaling: Der kan indbygges krav i entreprisekontrakter og fx bonusordninger, som motiverer til ekstra opmærksomhed på de stillede krav til miljø og sikkerhed, fx at byggepladsen holdes ryddelig, at affaldshåndtering sker korrekt i de opstillede containere, en ekstra indsats for sikkerhed og forebyggelse og en god arbejdspladskultur. Anbefaling: Bygningsdele og materialer fra nedrivning skal så vidt muligt genbruges på byggepladsen eller udbydes til genbrug. 5.3 Samordnet idriftsættelse og overdragelse til drift Succeskriteriet for en byggeproces er i sidste ende, at byggeriet er klar til ibrugtagning ved overdragelsen til bygherren, driftsansvarlige og de kommende brugere af bygningen. Tilsvarende kan frugterne af miljøindsatsen kun høstes, hvis byggeriet som helhed fungerer, som det er programmeret. Det er ikke nok, at hver enkelt installation fungerer, som den skal; installationerne skal også fungere sammen som foreskrevet og fungere på brugernes præmisser. Jo større og mere komplekst byggeriet er, desto vigtigere er det, at idriftsættelsen er planlagt og gennemføres systematisk og rettidigt. Systematisk og samordnet idriftsættelse sikrer, at de tekniske anlæg fungerer korrekt, kvalitetssikrer drifts- og vedligeholdsmaterialet og sikrer, at driftspersonalet og evt. brugerne har fået den fornødne information og oplæring i drift af bygningen. Erfaringerne viser, at der er store driftsbesparelser at hente ved samordnet idriftsættelse, ikke mindst ved at flytte en del af indkøringsperioden til før byggeriet tages i brug. Samtidig giver det brugerne et langt bedre første indtryk af byggeriet. Forskellen på den traditionelle afleveringsforretning og samordnet idriftsættelse er den rettidige omhu kombineret med den tværfaglige kontrol af, at byggeriets enkeltkomponenter både fungerer i sig selv (som i den traditionelle aflevering) og fungerer sammen. Samordnet idriftsættelse bygger oven på kravene til den traditionelle indregulering og aflevering. 21

24 a Plan for samordnet idriftsættelse Krav: Rådgiver skal udarbejde en samlet plan for idriftsættelse af byggeriet, som omfatter successive tests og samtests af bygningsdele og installationer, efterhånden som de er klar til det. Planen skal også sikre, at dokumentation og vejledninger modtages successivt fra entreprenører og leverandører i det format og omfang, bygherren har bestemt. Rådgiver skal sikre, at planen overholdes af entreprenører og leverandører, og at den løbende revideres i forhold til ændringer i projektet. Planen skal afspejle byggeriets størrelse og kompleksitet. Ved store og komplekse, installationstunge byggerier kan det være en fordel at sætte øget fokus på det løbende tilsyn med gennemførelse af den samordnede idriftsætning i byggeperioden. 5.3.b Ansvarsfordeling Krav: Rådgiver er ansvarlig for den samordnede idriftsættelse. Samlet idriftsættelse skal være en del af rådgiveraftalen og entreprisegrundlaget. Bygherren skal udpege en eller flere ansvarlige personer for modtagelse og kontrol af drift- og vedligeholdelsesmaterialet samt dokumentation for gennemførte tests. Bygherren skal ligeledes udpege de personer, der skal modtage information og instruktion i, hvordan den efterfølgende drift skal foregå. 5.3.c Brugerinddragelse 5.3.d Miljøledelse af bygningsdrift 5.3.e Forbrugsmåling Anbefaling: Brugere bør inddrages i den samordnede idriftsættelse i det omfang, at brugerne selv skal anvende især tekniske anlæg, såsom individuel varmeregulering, solafskærmningspaneler og lignende samt indrapportering af forbrugsdata. Dette skal sikre, at brugerne dels har den fornødne indsigt, når de flytter ind i bygningen, dels at de tager et medejerskab i optimeringen af brugen og driften af bygningen. Krav: Byggeriets miljømål skal være specificeret i en drifts- og vedligeholdsmanual målrettet brugerne og driftspersonalet i det konkrete byggeri. Manualen skal samtidig indeholde konkrete retningslinjer for miljøledelse af driften, så målene opfyldes. Krav: Rådgiver skal sikre, at forbrugsmålerne lever op til kravene hos lokal myndighed, UBST og lejer af byggeriet. 22

25 23

26 Bilag 1 Referencer og inspiration Nedenstående oversigt over referencer og inspiration viser vej til de web-sider, hvor der kan hentes relevant information, når man skal følge vejledningens krav og anbefalinger. Der henvises ikke til gældende lovgrundlag. 1 UBST: Energi og bæredygtighed 2 Vejledning om udarbejdelse af totaløkonomiske beregninger i statslig byggevirksomhed, By- og Boligministeriet Energirenovering i fredede bygninger, Midtvejsrapport marts bilagsrapporter, Realea Statens Byggeforskningsinstitut vejledninger om indeklima, radon, energirammeberegninger mv. 5 Center for Energibesparelser: Indkøbsvejledning vejledninger/indkoebsvejledning 6 Miljømærkning Danmark: Kriterier og oversigt over miljømærkede produkter efter Svanen og Blomstens kriterier. 7 Træ er Miljø: Oplysninger om miljøcertificering af træ og træprodukter. 8 Miljøministeriet: Tropisk træ miljøvejledning, schultzboghandel.dk/ 9 Miljøstyrelsen: Listen over uønskede stoffer, orientering fra Miljøstyrelsen nr. 8, 2004 samt opdateringer Center for Energibesparelser: Gør Byggepladsen energirigtig. elsparefonden.dk/publikationer/brochurer/goer-byggepladsen-energirigtig 11 Branchearbejdsmiljørådet Bygge & Anlæg: Byggeriets sikkerhedsmålinger,

27