Forenklede Fælles Mål Viden i historiefaget

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forenklede Fælles Mål Viden i historiefaget"

Transkript

1 Forenklede Fælles Mål I de seneste årtier har læreplanerne haft stadig kortere levetid. Først i skoleåret var historiekanon, der af mange blev anset for det centrale i læreplanen Fælles Mål 2009, fuldt indfaset. Men allerede i 2013 iværksatte Undervisningsministeriet et nyt læreplansarbejde, der udmøntede sig i forenklede Fælles Mål (FFM), som trådte i kraft august Undervisningsministeriets begrundede en ny læreplan med Danmarks Evalueringsinstituts undersøgelse fra 2012, som fastslog, at lærerne stort set ikke brugte Fælles Mål 2009 som styredokument, når de tilrettelagde undervisningen. Ministeriet ønskede derfor at lancere en ny forståelse og funktion af læreplaner. Det var dog ikke intentionen, at der skulle være et brud i forhold til den tidligere udformning af de seneste læreplaner (Klare Mål, Fælles Mål 2004 og Fælles Mål 2009 (side 82-93)). Derfor omtaltes den nye læreplan som en revision, og da den også skulle gøres mere brugervenlig, indgik ordet forenklede i betegnelsen. Samlet set er det nok en underdrivelse at tale om en revision. En iøjnefaldende forskel på FFM og Fælles Mål 2009 er, at Fælles Mål 2009 og også tidligere læreplaner fokuserede på undervisningsmål, mens FFM er kompetenceorienteret og orienteret mod læringsmål, dvs. på hvad eleverne kan og ved. I den sammenhæng lancerede Undervisningsministeriet en vejledende læringsmålstyret didaktik. En virkeliggørelse af intentionerne i FFM forudsætter, at læreren planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen på en noget anden måde end tidligere. Disse ændringer diskuteres i artiklen. Overordnet drejer det sig om forståelsen af viden i skolefaget og hvad betyder det, at FFM er kompetenceorienteret? Viden i historiefaget Skiftende læreplaner (side 49ff) har peget på bestemte indholdsområder, der blev anbefalet, eller som var obligatoriske. I Historie 94 blev de omtalt som Centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF-områder). Formuleringen blev brugt med varieret betydning i de efterfølgende læreplaner og betegnede de kundskaber og færdigheder eller kvalifikationer som eleverne forventedes at tilegne sig i undervisningen. Med 81 trinmål var læreplanen Historie 2004 en af de mest ambitiøse mht. omfanget af indhold (side 82-84). Af de tre CKF-områder var der flest trinmål under Historie i fortid og nutid, hvoraf nogle meget præcist pegede på bestemte stofområder. Eksempelvis skulle undervisningen føre frem til, at eleverne efter 9. klasse kunne beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser (Undervisningsministeriet 2009: 19). I praksis blev det da også det CKF-område, der havde størst fylde i undervisningen, mens de mere åbent formulerede trinmål under CKF-områderne Tid og rum og Fortolkning og formidling kom i anden række. Undervisningen og de læremidler, der blev anvendt formidlede primært historiske beretninger om perioder, forløb, strukturer, personer osv. De gav altså svar på hvem, hvad, hvor, hvornår, hvorfor historiske forløb fandt sted ofte i form af kronologisk strukturerede, historiske fortællinger og forklaringer. Som du kan læse side kan viden i historie deles i forskellige kategorier. Viden, der handler om beretninger om fortiden, og som sigter på, at eleverne skal vide noget om historie, kaldes for første-ordens-viden. For at arbejde med den kategori af viden, må eleverne bruge faglige begreber, som fokuserer på indholdet. Nogle begreber er generelle. Det er fx 1

2 bonde, handel, nation, konge, marked, religion, migration, revolution. Eleven må forstå betydningen af disse begreber for at forstå beretningen. Samtidig må eleverne vide, at begreberne kan betegne noget forskelligt. Eksempelvis betyder konge noget ganske andet i 1660 ernes Danmark, i vikingetiden for ikke at tale om nutiden. Andre begreber er unikke og knytter sig til bestemte emner og temaer, fx afladsbrev, atommarch og Berlinmuren. Det er også vigtigt, at eleverne ved, hvad der ligger bag historiske beretninger, dvs. koncepter for, hvordan fortællinger om fortiden bliver til, organiseres og udvælges, samt at de kender og kan bruge redskaber og fremgangsmåder til selv at arbejde med fortiden og ikke mindst at forholde sig kritisk reflekterende til de historiske fortællinger, de møder i eksempelvis læremidler, på museer og i medierne. Det lagde CKF-området Fortolkning og formidling i Fælles Mål 2009 også op til. Men kun enkelte læremidler vægtede det særligt højt. Med FFM som kompetenceorienterende læreplan betones det endnu stærkere, at det ikke er tilstrækkeligt, at eleverne i historie udelukkende beskæftiger sig med første-ordens viden. De må i hvert fald på et grundlæggende niveau styrke deres forudsætninger for at arbejde med anden-ordens-viden der ligger bag fortalt historie, dvs. metahistorisk viden om organisationsprincipper og koncepter for, hvordan historie forstået som fortællinger om fortiden. De beskrives med anden-ordens-begreber og er rettet mod: Hvad i fortiden er historisk betydningsfuldt? Hvad er tid (kronologi)? Hvad ændrer sig, og hvad forbliver (stort set) det samme? Dvs. kontinuitet, brud og forandring Hvordan bevises, dokumenteres eller sandsynliggøres sammenhænge i fortiden? Hvordan kan vi forstå fortidens aktører, der havde andre moralbegreber, mental horisont osv. end nu om dage? Dvs. udvise historisk empati og kunne kontekstualisere mhp. at forstå en given fortid på dens egne præmisser. Hvordan er sammenhænge mellem årsag(er) og virkning(er)? Disse anden-ordens eller metabegreber eller nøglebegreber, som den norske historiedidaktiker Erik Lund kalder dem (Lund 2011: 19ff) er nødvendige for at strukturere et historisk univers, der gør det muligt at konstruere lødige fortællinger om fortiden. Det må ske i tæt samspil med en tredje type viden, der kan betegnes procedure- eller metodisk viden, dvs. viden om, hvordan man finder ud af noget om fortiden. Det er eksempelvis fremgangsmåder til at finde, analysere og vurdere kilders brugbarhed og troværdighed i relation til den valgte problemstilling, tolke kilderne ind i en historisk kontekst samt konstruere underbyggede historiske forklaringer (se side 135ff). Figuren herunder, inspireret af VanSledright (VanSledright 2011: 52), illustrerer sammenhænge mellem de tre vidensformer. Hvordan vidensformerne kommer i spil i FFM s kompetenceområder og færdigheds- og vidensområder, gives der bud på senere i artiklen. Først noget om kompetencer og kompetenceorienteringen. 2

3 3

4 Historiske kompetencer og tænkning At besidde kompetencer er evnen til reflekteret og hensigtsmæssigt at anvende kvalifikationer (færdigheder og viden) til at håndtere problemer i forskellige sammenhænge, dvs. i andre end de situationer hvor man har opnået kvalifikationerne. I de vestlige landes uddannelsessystemer gav OECD s DeSeCo-program (Definition and Selection of Competences) i begyndelsen af 00 erne startskuddet til, at kompetencebegrebet blev lanceret i uddannelserne. I programmet beskrives kompetencer sådan: Hver konkret kompetence bygger på en kombination af kognitive og praktiske færdigheder, viden (inklusiv tavs viden), motivation, værdiorientering, holdninger, følelser, og andre sociale og adfærdsmæssige komponenter, der tilsammen kan mobiliseres til effektive handlinger (DeSeCo 2002: 8). Foruden kvalifikationer fx færdigheder og viden inden for et fag som historie rummer kompetencer således også holdninger, følelser, værdier, sociale, emotionelle og motivationsmæssige elementer. Da kompetencer er reflekteret at anvende kvalifikationer i nye sammenhænge, må historiefaglige kompetencer være mere end at vide noget om bestemte historiske hændelsesforløb eller personer, dvs. første-ordens-viden. Kompetencer i historie må beskrives med meta-begreber og være rettet mod bagvedliggende historiske discipliner og fremgangsmåder, der anvendes, når historie forstået som beretninger om fortiden reflekteret bliver til og bruges. Med andre ord være rettet mod anden-ordens-viden og procedurer, jf. ovenstående model. Om en elev besidder fx historiske kompetencer kan kun konstateres gennem konkrete handlinger. Derfor er kompetenceområderne og de underliggende færdighedsmål i FFM formuleret som Eleven kan. Og for at eleven kan, må han eller hun have den viden, der fremgår af det tilhørende vidensmål. At elever reflekterer historisk betyder, at de øver sig i fagligt disciplineret at beskæftige sig med hændelser og personer i fortiden med henblik på at kunne skabe lødige og meningsfulde fortællinger, som støtter dem i at orientere sig i deres samtid og tage bestik af fremtiden. For at eleverne bliver i stand til det, må undervisningen lægge op til, at eleverne øver sig i at: stille relevante spørgsmål til fortiden forstå og håndtere spor fra og fortællinger om fortiden finde og vurdere historiske kilder, der kan give svar på spørgsmålene bruge de valgte kilder til at skabe gyldige fortællinger om fortiden Elevernes evne til historisk refleksion at kunne tænke historisk er en generel kompetence, som må styrkes og udvikles i undervisningen. Hvilke mere specifikke kompetencer skal så udvikles og styrkes i historieundervisningen? Her kan der hentes inspiration fra den tyske historiedidaktiker Andreas Körber m.fl., der opererer med fire kompetenceområder (Körber 2015: 93ff): Undersøgelseskompetencer: at eleven styrker sine forudsætninger for at udtænke/formulere relevante historiske spørgsmål og kan identificere og vurdere de spørgsmål (erkendelsesinteresser), der ligger bag en historisk fremstilling (fx i et læremiddel). 4

5 Metodekompetencer: at eleven stadig mere kvalificeret kan vælge egnede fremgangsmåder og metoder til at bearbejde historisk information til viden og på baggrund heraf kunne konstruere historiske fortællinger. Desuden må eleven øve sig i at dekonstruere (analysere og vurdere) andres historiske fortællinger. Orienteringskompetencer: at eleven opøver færdigheder og evner til at relatere og perspektivere tolkninger og vurdering af fortiden til egen livsverden og omverdensforståelse. Dvs. de tolkninger, som han har erhvervet sig fra historiske fortællinger, har konstruereret og/eller dekonstruereret. Kompetencen opfatter bl.a. også forudsætninger for reflekteret at kunne revidere egen forståelse af fortiden og fortællinger om den og i samspil hermed at kunne omforme opfattelser af sammenhænge mellem fortid, nutid og fremtid og dermed også vurderingen af ens handlemuligheder eller løsningsforslag. Indholdskompetencer eller begrebs- og kategoriseringskompetencer, at eleven styrker sin viden om, hvordan han får adgang til relevante historiske informationer og kan bearbejde, så der skabes orden og struktur i historier om fortiden. Eleven må bl.a. kunne arbejde med begreber som periodisering, synsvinkler (politisk, økonomisk, social, kulturel, makro/mikro (store/lille historie), historiske begreber som magt, suverænitet og kultur samt de anden-ordensbegreber, der er omtalt tidligere (bl.a. tidsbegrebet, samspil mellem brud, kontinuitet og forandring; sammenhænge mellem årsager-virkninger; indsigt i hvordan viden om (fortalt) historie bliver til; kriterier for valg af det historisk betydningsfulde; historisk empati osv.). Ovenstående model illustrerer, hvordan elevens historiske tænkning og kompetenceområderne kan sættes i spil og styrkes i undervisningen. Det forudsætter, at det er eleverne, der reflekterer og aktivt bruger og opøver deres kompetencer. Et forløb sættes i gang ved, at læreren udfordrer eleverne, fx ved at fremsætte markante udsagn, synligøre historiske dilemmaer eller ved at stille åbne spørgsmål, der fremkalder usikkerhed om gyldigheden af deres forhåndsviden og opfattelser, åbner op for nye sammenhænge og appellerer til deres nysgerrighed. Med det som udgangspunkt må læreren facilitere elevernes undersøgelseskompetencer ved at hjælpe dem med at identificere og formulere spørgsmål, der giver retning og mening i afklaringen af det indhold fra historien, de er blevet usikre på. Herefter 5

6 må eleverne under lærerens vejledning vælge relevante metoder og fremgangsmåder til at besvare spørgsmålene. Det kan bl.a. ske ved at konstruere lødige fortællinger eller dekonstruere eksisterende. Outputtet herfra sættes i spil i, hvad der i modellen betegnes som Orienteringskompetencer, dvs. at som følge af elevernes nye indsigter må hidtidige forståelser af omverdenen og dem selv revideres. Det indebærer en balance eller ny sikkerhed, som så må udfordres. Kompetencer og indholdsvalg FFM opererer med kompetenceområder: Kronologi og sammenhæng, Kildearbejde og Historiebrug. Betegnelserne adskiller sig fra det tyske eksempel. De skyldes forskelle mellem forståelser af skolefaget. Men først og fremmest er forklaringen, at Undervisningsministeriet ønskede, at læreplanen selv om intentionen var at indføre en ny didaktisk tænkning fremstod som en revision og forenkling af Fælles Mål 2009 og ikke som en ny læreplan. Som det fremgår af FFM, er kompetenceområderne de samme på de tre trin (3.-4., og klasse). De tilhørende kompetencemål beskriver en progression, der overordnet fastlægger, hvor langt eleverne skal være nået ved afslutningen af det pågældende trin. Hvert kompetencemål er udfoldet i 3-5 færdigheds- og vidensområder (i vejledningen benævnes de arbejdsområder ) med tilhørende målpar. Vidensmålet angiver den viden, som eleven skal have for at mestre færdighedsmålet. Målene er formuleret med anden-ordens-begreber eller angiver procedurer og metodisk viden og de fremstår således som kompetencer. Nogle færdigheds- og vidensmål er delt i to faser for at synliggøre en progression inden for det pågældende trin, men faserne er ikke knyttet til et bestemt klassetrin. I undervisningen må eleverne styrke deres forudsætninger til at kunne tænke historisk, så de kan nå kompetencemålene. Derfor må undervisningen tilrettelægges, så det i højere grad er eleverne, der undersøger og skaber historie og i mindre grad læreren eller læremidlerne der formidler kundskaber, som eleverne tilegner sig. Det er lærerens opgave med afsæt i læreplanen at finde relevante tematikker og problemstillinger, der gennem elevernes undersøgelse af fortidige hændelsesforløb og sammenhænge kan styrke og udfordre deres forståelser af deres samtid og forventninger til fremtiden. Det stiller store krav til lærernes historiefaglige og didaktiske kompetencer. Til forskel fra tidligere læreplaner peges der hverken direkte eller indirekte på et bestemt indhold, som fx i Historie 2004, hvor et trinmål efter 9. klasse fastslog, at eleverne skulle tilegne sig kundskaber og færdigheder, der satte dem i stand til, at beskrive det internationale samfunds håndtering af krigsforbrydelser (Undervisningsministeriet 2004: 19). Det hænger netop sammen med, at FFM gør rede for, hvad eleverne skal kunne og vide på et kompetence- og ikke på et kvalifikationsniveau. Selvfølgelig skal der være et indhold, dvs. første-ordens-viden. Det giver jo ikke mening at kende til historiefagets koncepter og fremgangsmåder uden at bruge dem i forhold til noget. Hvilke forløb i form af emner/temaer med problemstillinger, der er relevante, er i sidste instans op til læreren at vurdere. Ved afslutningen af 9. klasse skal alle kanonpunkter dog have været integreret i forløb mindst én gang. Det giver en stor frihed og trods fagets beskedne timetal mulighed for at bruge tid til at gå mere i dybden og give plads til, at eleverne også arbejder med anden-ordens og metode- eller procedureviden. Det øger fagets nytteværdi og medvirker dermed til at styrke elevernes historiske bevidsthed (se side 66ff). 6

7 Men denne frihed til valg af indhold er en udfordring. Der er jo alt for meget historie, der potentielt kan vælges. Hvad er det mest betydningsfulde, og hvad kan optimalt understøtte udviklingen af de kompetencer, som FFM lægger op til? Måske kan man lade sig inspirere af den britiske historiedidaktiker Christine Counsell (Counsell 2004), der har formuleret, hvad hun kalder en R-model, fordi de fem delvist overlappende kriterier for indholdsvalg begynder med R: Bemærkelsesværdig (remarkable): Hændelsen eller begivenhedsforløbet havde betydning for mennesker i samtiden og/eller siden. Være husket (remembered): Hændelsen eller begivenhedsforløbet spillede en central rolle i en gruppes kollektive erindring. Brud eller forandring (resulted in change): Hændelsen eller begivenhedsforløbet skabte brud eller fik væsentlige konsekvenser på kortere eller længere sigt. Mulighed for perspektiveringer (resonant): Hændelsen eller begivenhedsforløbet har en klangbund, der rummer muligheder for analogier og sammenligninger, dvs. kan perspektiveres i tid og rum. Afslørende (revealing): Hændelsen eller begivenhedsforløbet kan belyse aspekter af fænomener fra nutiden. Indholdet skal altså knyttes til elevernes livsverden og give dem mulighed for at kvalificere deres forståelse af nutiden og deres fremtidsforventninger. Kompetenceområderne For hvert trin er FFM s tre kompetenceområder udmøntet i 3-5 faglige arbejdsområder. Kronologi og sammenhæng Historie beskæftiger sig med forandringer i menneskers samfundsmæssige liv over tid. Hvad enten forløbet er organiseret som et emne eller et tema, er elevernes brug og forståelse af kronologi (se side 278) væsentlig i faget. Kronologi forudsætter mere end at kunne en række årstal. Det afgørende er at kunne sætte hændelser og begivenheder i relation til hinanden og bruge dem til at søge årsagssammenhænge og forklaringer. Det forudsætter en forståelse af tid, der ifølge forskere (se side 107) øges med alderen. Derfor lægger FFM op til, at eleverne i de yngste klasser arbejder med relativ kronologi, dvs. hvordan begivenheder og personer er placeret tidsmæssigt i forhold til hinanden (fx før, samtidig og efter). Side 158ff er der forslag til, hvordan man kan arbejde med tidslinjer, der understøtter elevernes kronologiske forståelse. Kompetenceområdet Kronologi og sammenhæng er efter 4. klasse beskrevet i fem og efter 6. og 9. klasse i fire arbejdsområder med færdigheds- og vidensmål formuleret i én eller to faser. Kronologi, brud og kontinuitet lægger for det første op til, at eleverne kender betegnelserne på og karakteristika ved forskellige historiske perioder. Principper for overblik betoner, at eleverne opnår viden, hvilke karakteristika eller kendetegn, der kan anvendes for ved hjælp af kronologi at skabe overblik over historien. I det faglige område indgår også forståelsen af, at historiske perioder og andre inddelinger af tiden er eftertidens konstruktion og forsøg på at skabe orden i historien. Det faglige område omfatter desuden viden om, at historiske perioder, der er defineret ud fra forskellige kriterier, kan være mere eller mindre samtidige. Som fagligt område betoner Det lokale, regionale og globale sammenhænge og samspil mellem politiske, økonomiske, sociale og kulturelle hændelser i forskellige geografiske 7

8 rum. Dermed betones, at historieundervisningen ikke kun skal handle om Danmarkshistorie, men også bl.a. den nære og globale historie. Historiekanon er det fjerde faglige område. De 29 kanonpunkter er de samme i Fælles Mål 2009 som i Forenklede Fælles Mål. Der er dog den væsentlige forskel, at kanonpunkterne ikke længere skal inddrages i kronologisk rækkefølge eller hører til på bestemte klassetrin, som det fremgik af læseplanen Fælles Mål Kildearbejde Fælles Mål 2004 og 2009 vægtede, at der blev arbejdet med kilder. I FFM er det et selvstændigt kompetenceområde og dermed er det yderligere betonet, at eleverne styrker deres procedureog metodeviden. I 2. del i Historiedidaktik fra teori til praksis er der en række eksempler på, hvordan eleverne kan arbejde med forskellige kildetyper. Kompetenceområdet Kildearbejde, er udfoldet i tre sammenhængende faglige arbejdsområder. Historiske problemstillinger tager afsæt i, at historie er et problemorienteret fag, hvor eleverne arbejder på at afklare noget, de ønsker at undersøge og finde ud af. Hvad man ønsker at finde ud af, kan hensigtsmæssigt formuleres som en problemstilling (se side 249ff). Kildeanalyse lægger op til, at eleverne tilegner sig begreber og fremgangsmåder til at analysere forskellige kildetyper. Arbejdsområdet Sprog og skriftsprog betoner vigtigheden af, at eleverne bliver i stand til at vælge læsestrategier, der understøtter tilegnelsen og forudsætninger for at bearbejde et indhold og også at kunne formidle deres læringsudbytte. Historiebrug Den mest iøjnefaldende ændring af FFM i forhold til Fælles Mål 2009 er, at Historiebrug er blevet et selvstændigt kompetenceområde. Begrebet blev anvendt i læseplanen og vejledningen i Fælles Mål Her følger en kort udredning af begrebet historiebrug (se også side 16ff). Historiefaget fokuserer på at fortolke, forstå og forklare, hvad der skete for kortere eller længere tid siden. Et grundvilkår og en af de store udfordringer i historieundervisningen er, at eleverne arbejder med et genstandsfelt fortiden eller levet historie der i sig selv er forsvundet, og som man kun kan beskæftige sig med ved at iscenesætte den som en beretning eller fortalt historie (side 20-21). Fortalt historie er således en (social) konstruktion, hvis form og indhold bliver til, forstås og bruges i samspil mellem fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Selv om den levede historie som sådan er væk, møder vi konstant spor fra fortiden i form af artefakter, byrum, kulturlandskaber, ritualer, traditioner, adfærd, værdigrundlag, normer osv. Sammen med de fortalte historier udgør de vores historiekultur, dvs. noget, som på forskellig vis knytter fortid og nutid sammen. Historiebrug er anvendelse af historiekultur. Historiebrug handler således ikke om viden om historie (første-ordens-viden), men fokuserer på indsigt i, hvordan historie, fortællinger om fortiden, bruges med forskelligt sigte og funktion. Et eksempel på politisk historiebrug var den israelske regeringschef Benjamin Netanyahus reaktion, da EU-domstolen sidst på året i 2014 anbefalede at tage Hamas af EU s terrorliste. Det tog Netanyahu stærkt afstand fra. Han udtalte bl.a.: Det virker, som om mange i Europa, på hvis jord seks millioner jøder blev slagtet, ikke har lært noget. Alle gør brug af historie. Det sker fx, når man fortæller om fælles oplevelser eller har fælles ritualer, som skaber sammenhold og identitet. Skolefaget historie er i sig selv et eksempel på historiebrug, idet det bl.a. sigter på at styrke følelsen af sammenhængskraften i Danmark og 8

9 måske også oplevelsen af samhørighed med andre kulturer og samfund. I det hele taget bruges historie overalt fx i argumentation, i underholdning, markedsføring og reklamer. Kompetenceområdet Historiebrug består af tre samhørende arbejdsområder. Betegnelsen Historiske scenarier fremgik også af Fælles Mål 2009 og dækkede over aktiviteter, hvor eleverne fremstillede historiske rekonstruktioner. I FFM har historiske scenarier en bredere betydning. Overordnet dækker det over færdigheder og viden, der er tilegnet og formidlet ved hjælp af andre erkendelses- og formidlingsformer end skriftlige om end det skriftlige kan indgå. At kunne erhverve sig viden ved hjælp af historiske scenarier forudsætter, at eleven har et vist niveau af scenariekompetence, som bygger på empati. Dvs. eleven må kunne foretage perspektivskift og sætte sig ind en tid, der på en række områder er anderledes end deres egen. Eleven må bruge sin viden og indlevelsesevne til at forestille sig samfund, kulturer og liv, hvor magt, relationer mellem mennesker, produktion, verdensbillede, forestilling om godt og ondt osv. var anderledes. Et historisk scenarie kan være et ophold på et historisk værksted, der har fokus på hverdagslivet i jernalderen. En aktivitet kan fx være, at eleverne grutter korn til mel og bager brød. Det kan give dem erfaring med, at det var en tidskrævende arbejdsproces og indsigt i livet dengang, som måske får dem til at reflektere over forholdene i dag. Skal et historisk scenarie give mening, færdigheder og viden, forudsætter det som nævnt, at eleverne bruger deres historiske empati. Andre eksempler på scenarier er rolle- og situationsspil og visualiseringer. Det kan være afprøvninger og eksperimenter med historiske genstande. At arbejde kontrafaktisk, hvor eleverne opstiller mulige alternative historiske forløb, er også historiske scenarier. Museer gør brug af historiske scenarier i form af panoramaer eller rum, som de så ud på en given tid. Konstruktion og historiske fortællinger er det næste arbejdsområde under kompetenceområdet. Den levede historie, eller hvad der af nogen kaldes fortidig virkelighed, er i sig selv forsvundet. Man kan derfor kun beskæftige sig med den, når den iscenesættes som en fortælling. Begrebet historiske fortællinger dækker altså alle former for beretninger om noget i fortiden fra den spændende mundtlige fortælling over spillefilm og andre formidlingsformer til den tungeste videnskabelige fremstilling. Uanset formen, fortællingen formidles på, er den påvirket af et samspil mellem ophavsmandens nutidsforståelse, fortidsfortolkning og fremtidsforventning. Historiske fortællinger er således sociale konstruktioner. Som eksempel kan nævnes Johannes V. Jensens Kongens fald, der udkom i , hvor handlingen udspiller sig i første halvdel af 1500-tallet. Johannes V. Jensen havde studeret historikernes fremstillinger af perioden. At han fortolker dem gennem samtidens briller og hans forståelse af nutiden og forventninger til fremtiden er tydelig i fortællingen. At styrke elevernes historiske bevidsthed betones i fagformålet og er nu som før et centralt sigte med historiefaget. Arbejdsområdet Historisk bevidsthed er indsigt i at være historieskabt eller med andre ord, at menneskers livsvilkår, produktion og organiseringen af samfundene er formet af historiske udviklingsprocesser. I sammenhæng med at være historieskabt er det også bevidstheden om at være historieskabende. Det betyder dels, at eleverne i samspil med viden om historie tager bestik af deres fremtidsmuligheder og derved kan være med til at forme den, dels at de er historieskabende, at eleverne formulerer historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden. 9

10 Læringsmålstyret undervisning Forskningen (bl.a. John Hattie) dokumenterer, at synlige og præcise mål for, hvad eleverne skal lære, kan styrke kvaliteten af undervisningen og elevernes udbytte. I forbindelse med implementeringen af FFM har Undervisningsministeriet udarbejdet vejledninger til læringsmålstyret undervisning. For en god ordens skyld er der netop tale om anbefalinger. Det er op til skoleforvaltningernes og skoleledernes afgørelse, om læringsmålstyret undervisning skal være obligatorisk. Læreren og lærerteamet kan selvfølgelig også vælge at følge vejledningerne. Det centrale i læringsmålstyret undervisning er, at læreren udarbejder læringsmål, der er forståelige og anvendelige for eleverne. Undervisningsministeriet anbefaler, at læringsmålene bliver til og reflekteres i nedenstående didaktisk relationsmodel, som er en forenkling af andre didaktiske relationsmodeller som fx Hilde Hiim og Else Hippes didaktiske relationsmodel og SMTTE-modellen. Forenklingen indebærer, at et for historie og de fleste fag væsentlig element som rammefaktorer ikke fremgår af modellen. At formulere funktionelle læringsmål er naturligvis afgørende i en læringsmålstyret undervisning. De udarbejdes ved at omsætte færdigheds- og vidensmål (målpar) i samspil og sammenhæng med de øvrige faktorer i modellen: Undervisningsaktiviteter, Tegn på læring og Evaluering. I nogle fag angiver færdigheds- og vidensmål i de faglige arbejdsområder stof- eller indholdsområder, dvs. vide at kundskaber eller hvad der er omtalt første-ordens-viden. Her vil man umiddelbart kunne omsætte færdigheds- og vidensmål til læringsmål uden at medtænke de tre øvrige faktorer i modellen. Færdigheds- og vidensmålene i historie er bortset dem, der knytter sig til Historiekanon rettet mod vide hvordan kundskaber eller anden-ordens-viden eller procedureviden (jf. modellen side 3) og altså ikke mod specifikke stofområder. Historie 10

11 består jo af unikke hændelsesforløb, der aldrig gentager sig, og dermed rummer historie jo enorme og stadigt voksende mængder af stof. Men der skal selvfølgelig være indhold, der organiseres som emner/temaer med problemstillinger i historieundervisningen. Hvilket og hvordan det organiseres, er i sidste instans lærerens ansvar. I historie må alle modellens faktorer medtænkes i omsætningen af færdigheds- og vidensmål til læringsmål. Læreren må som minimum have en løs og foreløbig forestilling om emne, tema og/eller problematik, som forløbet skal handle om, for at kunne omsætte færdigheds- og vidensmål til konkrete læringsmål. I historie skal de tre kompetenceområder ses i sammenhæng. Dvs. at hvert forløb ideelt set bør indeholde læringsmål, der er omsat fra færdigheds- og vidensmål fra mindst to kompetenceområder. Her adskiller historie sig fra fag, hvor kompetenceområderne kan ses som adskilte faglige discipliner eller indholdsområder. Et undervisningsforløb kan vare fra én lektion til at udgøre et emne eller tema, der strækker sig over lektioner. Af hensyn til at gennemføre målstyret undervisning kan det være hensigtsmæssigt at bryde et emne/tema op i mindre enheder eller moduler med tilhørende læringsmål. I læringsmålstyret undervisning er det ikke hele det forventede udbytte af et forløb, der målsættes. Læringsmålene formuleres til enkelte udvalgte områder, som læreren og eleverne især fokuserer på i forløbet. Relationsmodellen et arbejdsredskab Som begrebet fortæller, udtrykker et læringsmål elevens udbytte, dvs. hvad han eller hun skal kunne, når forløbet er gennemført. Derfor er det afgørende, at læringsmålene udformes, så eleverne forstår dem og har ejerskab til dem. Det kan fx ske ved at give eleverne indflydelse på formuleringerne. De elevhenvendte læringsmål kan med fordel udtrykkes i 1. eller 2. person (jeg kan, du kan ) frem for i 3. person (eleven kan ), som eksemplerne i vejledningen til FFM. Som nævnt bliver læringsmålene til i et samspil med de øvrige faktorer i den didaktiske relationsmodel. En af disse faktorer kaldes Undervisningsaktiviteter, som omfatter forløbets indhold, læremidler, opgaver og aktiviteter, måder at organisere undervisningen på, beslutninger vedrørende undervisningsdifferentiering, som støtter, at alle eleverne når læringsmålene osv. Og her hører rammefaktorer til, fx hvilke aktiviteter tillader de tilgængelige fysiske rum, og hvad kan økonomisk og tidsmæssigt lade sig gøre? I en læringsmålstyret undervisning er det vigtigt at kunne fastslå elevernes læringsudbytte, dvs. på hvilket niveau målene er nået. Det udtrykkes i Tegn på læring. Nogle tegn er iagttagelige, fx som noget de fortæller, demonstrerer eller fremstiller, mens andre er mere komplekse og mindre synlige og må tolkes. Tegn på læring formuleres i samspil og sammenhæng med Læringsmål og Undervisningsaktiviteter og i dialog med eleverne. Præcist formulerede Tegn på læring er afgørende for at kunne evaluere elevernes udbytte. Tilsvarende hænger Evaluering sammen med de øvrige faktorer i modellen. Summativ evaluering (slutevaluering) af et forløb kan bruges i planlægningsfasen i tilrettelæggelsen af det efterfølgende forløb herunder hvordan læringsmålene skal formuleres. Når læreren i planlægningsfasen har valgt de færdigheds- og vidensmål, der skal omsættes til læringsmål, kan han udforme dem efter forskellige principper. Der kan formuleres et overordnet læringsmål for hele forløbet. Det kan omsættes til læringsmål for hver sekvens af forløbet. Læringsmålene kan også opstilles kronologisk: hvad skal nås først, herefter og til sidst? En 11

12 tredje mulighed er at formulere læringsmålene som en taksonomi (fx Bloom, se side 152-5) fra det enkle mod det komplekse. En variation af denne mulighed, der tager afsæt i eleverne, kan være at udforme målene efter forskellige niveauer for målopfyldelse. Det laveste mål udtrykker det mindst acceptable, det midterste hvad de fleste elever kan nå, og det øverste udtømmende mål, hvad enkelte elever kan nå. I gennemførelsesfasen kan det være nødvendigt at justere læringsmålene, hvis den formative (løbende evaluering) gør det hensigtsmæssigt, eller hvis fx rammebetingelserne ændres. Litteratur Counsell, Christine (2004): Looking through a Josephine-Butlershaped window: focusing pupils thinking on historical significance, i: Teaching History, no Körber, Andreas; Meyer-Hamme, Johannes (2015). Historical Thinking, Competencies, and Their Mesurement: Cahallenges and Approaches. I: Ercikan, Kadriye; Seixas Peter. New Directions in assessing Historical Thinking. New York: Routledge. Van Sledright, Bruce A. (2011): The Challenge of Rethinking History Education. On Practices, Theories, and Policy. New York and London: Routledge. 12

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014

Historiebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014 HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet

Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Tak til Danmarks Lærerforening for samarbejdet Jakob Ragnvald Egstrand - Lærer på 9. år. Underviser i kristendomskundskab, samfundsfag og historie primært udskolingen Arbejdet som kommunal netværkskonsulent

Læs mere

Selvvalgte problemstillinger og kildebank

Selvvalgte problemstillinger og kildebank HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

færdigheds- og vidensområder

færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Har læreplanen stadig minimal betydning?

Har læreplanen stadig minimal betydning? HistorieLab http://historielab.dk Har læreplanen stadig minimal betydning? Date : 2. februar 2016 Undervisningsministeriets læreplaner for skolens fag er centrale styredokumenter, der fastlægger formål

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction

Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Kontrafaktisk historie - med inddragelse af innovation og science fiction Formidlingskonference ved HistorieLab 2. marts 2016 Henriette Aaby Pædagogisk Leder på Juelsminde Skole Uddannet lærer i 2014 med

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 6. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i identificere historiske problemstillinger Eleven har viden om kendetegn ved historiske problemstillinger stille relevante spørgsmål, der er rettet mod

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Forenklede Fælles Mål i historie en håndsrækning

Forenklede Fælles Mål i historie en håndsrækning Forenklede Fælles Mål i historie en håndsrækning Anders Peter Nielsen Heidi Eskelund Knudsen Henriette Aaby Jens Aage Poulsen Loa Bjerre Martin Holm Nikolaj Petersen Tanja Andersen Redaktion: Jens Aage

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017 FIP-kursus, historie hhx 5. april 2017 Status på læreplansarbejdet Læreplaner i høring frist for høringssvar 27.3. FIP-kurser i alle fag mar-maj Politisk behandling af høringssvar april Udstedelse af læreplaner

Læs mere

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL

RAPPORT UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE FÆLLES MÅL Til Nationalt Videncenter for Historie- og Kulturarvsformidling Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2015 UNDERSØGELSE AF HISTORIE- LÆRERES OPFATTELSER AF HISTORIEFAGET OG DETS LÆREMIDLER SAMT FORENKLEDE

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 9. KLASSE Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag

Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag Vejledning til master for kompetencemål i læreruddannelsens fag 1.0 Rationale Styring af undervisning ved hjælp af i kompetencemål udtrykker et paradigmeskifte fra indholdsorientering til resultatorientering.

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser

2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105

Læs mere

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse

Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan

Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Nedslag 2 Hvad skal vi lære, hvad skal vi lave? Værktøj: Den dynamiske årsplan Introduktion I nedslag 1 har I arbejdet med målpilen, som et værktøj til læringsmålstyret undervisning. Målpilen er bygget

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

[REDSKABER i evalueringsarbejdet]

[REDSKABER i evalueringsarbejdet] [REDSKABER i evalueringsarbejdet] 1 [REDSKABER i evalueringsarbejdet] På de næste sider har vi indsat redskaber skabeloner, vejledninger og forklaringer som kan støtte dit arbejde med evaluering af elevers

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer

Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

Workshop 3: At lege gamle dage

Workshop 3: At lege gamle dage Workshop 3: At lege gamle dage Hvordan kan møder med fortiden udvikle elevernes historiske empati? Jelling - 2. Marts Loa Bjerre loib@ucl.dk Program Et fortidsmøde Hvad er det og hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

Læseplan for faget historie

Læseplan for faget historie Læseplan for faget historie Indledning Faget historie er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 3. 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb 3. 4. kl., 5. 6. kl. og 7. 9. kl. Mennesker tager

Læs mere

Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet

Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Efterskoleforeningens 9.klassesprojekt Procesdesign for eksperimentforløbet Trine Juul Røttig tjuulr@gmail.com Twitter: @trinejr Procesdesign for 9.klassesprojektets eksperimentforløb Indholdsfortegnelse

Læs mere

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard

Studieordning for BSSc i. Socialvidenskab og samfundsplanlægning. Gestur Hovgaard Studieordning for BSSc i Socialvidenskab og samfundsplanlægning Gestur Hovgaard Slutversion 01. September 2012 1. Indledning Stk. 1. Denne studieordning beskriver de overordnede rammer og indhold for bachelorstudiet

Læs mere

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin

Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering

Læs mere

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback

11-08-2015. Målet er.. Sommeruni 2015. Program. Kriterier for målopfyldelse/tegn. Synlig læring, elevers læringskompetence og feedback Vælg layout/design 1. Højreklik på dit slide i venstremenuen Vælg et passende layout yout menuen, der er fx 4 forsider at vælge imellem Vis hjælpelinjer For at se hjælpelinjer 1. Klik på Vis 2. Vælg Hjælpelinjer

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Sådan kan man arbejde med læremidlet

Sådan kan man arbejde med læremidlet Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det

Læs mere

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015

Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Frederikshavn, 24.-25. september, 2015 Lidt om ideen med læringsmålstyret undervisning FFM og matematiske kompetencer FFM, læringsmålsstyring og matematiske kompetencer Hvad betyder synlig læring? Det

Læs mere

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM

SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.

Fra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi. Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer

Ledelse af læringsmiljøer Ledelse af læringsmiljøer Rikke Lawsen, Ledelse & Organisation/ KLEO RILA@ucc.dk 4189 Rasmus Anker Bendtsen, Program for Inklusion og Integration RAB@ucc.dk 41898173 1 Mål Når vi slutter har vi: Identificeret

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og

Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet. Tillæg til. Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Bacheloruddannelsen i Historie ved Aalborg Universitet Tillæg til Studieordning for bacheloruddannelsen i almen Historie og Studieordning for bacheloruddannelsen med Historie som centralfag samt tilvalgsfag

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015

Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 Den mundtlige prøve i matematik og forenklede Fælles Mål Odense 20. April 2015 153 = 1 + 2 + 3 + 4 + 5 + 6 + 7 + 8 + 9 + 10 + 11 + 12 + 13 + 14+ 15 + 16 + 17 153 = 1! + 2! + 3! + 4! + 5! 153 = 1 3 + 5

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Alle tiders gode mad.

Alle tiders gode mad. Alle tiders gode mad. Et tværfagligt undervisningsmateriale til Naturfag, Historie og Madkundskab med udgangspunkt i en skolehave Claus Rastzar, Jelling Friskole og Henrik Ottosen Historielab 1 Indhold

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Beskrivelse af AKT-tilbuddet

Beskrivelse af AKT-tilbuddet Jammerbugt Kommunes AKT-tilbud på Fjerritslev Skole og Aabybro Skole Beskrivelse af AKT-tilbuddet Formål... 2 Grundlagsforståelsen... 2 Konsekvenser for praksis... 4 Visitation... 5 Visitationsgrundlaget...

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål FÆLLES mål Forløbet om sprog tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Fortid kontra Historie

Fortid kontra Historie HistorieLab http://historielab.dk Fortid kontra Historie Date : 20. maj 2016 Ordet historie bruges med mange forskellige betydninger, når man interviewer lærere og elever om historiefaget og lytter til,

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold

Samfundsfag A 1. Fagets rolle 2. Fagets formål 3. Læringsmål og indhold Samfundsfag A 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der nationalt,

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com

Undervisningsdifferentiering og læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering og læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Undervisningsdifferentiering - et princip Fælles undervisning med grundlæggende fælles læringsmål En obligatorisk bestræbelse:

Læs mere

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009.

Indhold. 3 Indledning. 4 Opbygning, indhold og struktur. 4 Målgruppe. 5 Den internationale dimension. 6 Faglig læsning. 7 Fælles Mål 2009. Lærervej l edning Lærervejledning til Hallo Berlin med klassen på tur og Hi London med klassen på tur Peter Bejder, Per Straarup Søndergaard og Turbine 2013 Fotos Forside: Omslag Hallo Berlin og Hi London

Læs mere

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder

FÆLLES mål. kompetencemål. kompetenceområder. færdigheds- og vidensområder. færdigheds- og vidensmål. færdigheds- og vidensområder FÆLLES mål Forløbet om krop tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, idræt, samfundsfag, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9. klassetrin)

Læs mere

Spansk A hhx, juni 2013

Spansk A hhx, juni 2013 Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale

Læs mere