Nordisk Ministerråd. Renere nordiske have

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nordisk Ministerråd. Renere nordiske have"

Transkript

1 Nordisk Ministerråd Renere nordiske have

2 Indhold ANP 2010:735 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN Ved Stranden 18, DK-1061 København K Telefon (+45) Du kan læse mere på: Text: Annika Luther, videnskabsjournalist, Finland Faglig referencegruppe: Den nordiske Hav- og Luftgruppe: Tonny Niilonen, Maria G. Hansen, Helgi Jensson, Marianne Kroglund, Sverker Evans, Markku Viitasalo og Michael Wennström. Redaktionsgruppe: Jens Perus, Camilla Hagedorn Trolle och Tonny Niilonen. Foto: Kuvaliiteri, Johannes jansson, Nikolaj Bock /norden.org Layout: Otto Donner Tryk: Arco Grafisk A/S, Skive Oplag: 550 Trykt på miljøvenligt papir som opfylder kravene i den nordiske miljøsvanemærkeordning. Publikationen kan bestilles på Flere publikationer på Printed in Denmark 3 Forord Formand for Hav- og Luftgruppen, Tonny Niilonen 4 Det nordiske miljøhandlingsprogram De vigtigste miljøspørgsmål i de kommende år 6 Case 1: Modeller af havets tilstand Hvorfra, hvorhen, hvordan og hvorfor bevæger næringsstoffer sig i Nordsøen og Østersøen? 8 Case 2: Den ene hånd skal vide hvad den anden gør Samordning af EU s vand og habitatdirektiv og marine strategi 10 Case 3: Nordisk kvalitet inden for miljøovervågning og referenceværdier Hvordan fastsættes grænserne for kritisk belastning? 12 Case 4: Rent vand til alle! Men hvad indebærer egentlig en god økologisk tilstand? 14 Case 5: Økologi og økonomi til Østersøens bedste Hvilke miljøinvesteringer giver det bedste udbytte? 16 Case 6: Nygamle giftstoffer i havene DDT under kontrol, men hvad med TBT, HCB, BCPS og PFC? 18 Case 7: Olieskader er ikke bare et spørgsmål om store katastrofer Hårdere greb også om små udslip i havene T RY K S A G N R Det nordiske samarbejde Det nordiske samarbejde er blandt verdens mest omfattende regionale samarbejder. Det omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland. Det nordiske samarbejde er forankret politisk, økonomisk og kulturelt og er en vigtig partner i det europæiske og internationale samarbejde. Det nordiske fællesskab arbejder for et stærkt Norden og et stærkt Europa. Det nordiske samarbejde styrker nordiske og regionale interesser og vurderinger i en globaliseret verden. Fælles vurderinger holdninger landene imellem bidrager til at styrke Nordens position som et af klodens mest innovative og konkurrencedygtige regioner.

3 renere nordiske have Forord Havet er en vigtig ressource for de nordiske lande. Derfor prioriterer landene beskyttelsen af havet mod menneskelige aktiviteter og forurening som påvirker havets miljø og funktion. I eutrofierede havområder skal tilførslen af næringssalte begrænses således at en god økologisk kvalitet kan sikres eller genskabes. Tilførslen af miljøfarlige stoffer til nordiske havområder skal reduceres i løbet af en generation. Indholdet af miljøfarlige stoffer må ikke overskride de naturlige baggrundsniveauer og indholdet af menneskeskabte stoffer skal nærme sig nul. Menneskets påvirkning af klimaet og fiskebestanden, presset fra fremmede arter, olieudslip og udnyttelsen af råvarer skal holdes under grænsen for naturens bærekraft, så havet og dets ressourcer også rækker til de kommende generationer. Nordisk Ministerråd tildeler Hav- og Luftgruppen en årlig økonomisk ramme inden for hvilken gruppen driver sin projektvirksomhed. Det nordiske samarbejde omkring hav- og luftproblematikken bidrager også til gennemførelsen af det nordiske miljøhandlingsprogram og strategien for bæredygtig udvikling Det overordnede mål for det nordiske havarbejde er at styrke forståelsen for økosystemerne i forbindelse med forvaltningen af havet og dets ressourcer. Det er vigtigt at sikre en bæredygtig udnyttelse af økosystemernes ressourcer således at deres mangfoldighed, struktur, funktioner og produktivitet kan opretholdes. Det nordiske arbejde supplerer havmiljøarbejdet inden for EU og de regionale havkommissioner, primært konventionen om beskyttelse af det marine miljø i Nordøstatlanten (OSPAR) og Helsingfors-konventionen om beskyttelse af Østersøen (HELCOM). Hav- og Luftgruppen stræber efter at støtte projekter som: danner grundlag for en fælles nordisk linje inden for det internationale arbejde omkring hav- og luftspørgsmål skaber en fælles videnbase om tilstanden og udviklingen når det gælder hav- og luftforurening i Norden og nærområderne fremmer det nordiske samarbejde inden for forebyggelsen af hav- og luftforurening I denne brochure præsenteres syv eksempler på forskningsprojekter som er finansieret af Hav- og Luftgruppen. Eksemplerne er valgt for at give organisationer og den miljøinteresserede offentlighed et indblik i de problemstillinger og den viden som Hav- og Luftgruppens arbejde har bidraget til under det foregående Nordiske Miljøhandlingsprogram ( ). I 2007 udgav Hav- og Luftgruppen brochuren Renere luft i vore lunger om det nordiske samarbejde omkring forebyggelse af luftforurening. Tonny Niilonen Formand for den nordiske Hav- og Luftgruppe Sverker Evans Formand, Akvatisk økosystemgruppen Hav- og Luftgruppen er fra 2009 blevet omdannet til Den Akvatiske Økosystemgruppe 3

4 renere nordiske have Det Nordiske Miljøhandlingsprogram I dag kan ingen længere lukke øjnene for det faktum at økonomi og miljø er uløseligt forbundet. Vores forbrugs- og produktionsmønstre påvirker miljøets tilstand både lokalt, i Norden og på hele jorden. Det nordiske samarbejde hviler på princippet om nordisk nytte. De nordiske lande er enige om en fælles kurs, fordeler opgaverne, sparer ressourcer og opnår på denne måde bedre resultater end hvis hvert land skulle agere på egen hånd. Inden for miljøområdet nedskrives de fælles målsætninger i form at miljøhandlingsprogrammer for fire år ad gangen. Programmet for den aktuelle periode fokuserer på følgende temaer: klima og luft, hav- og kystzoner, biologisk mangfoldighed og økosystemtjenester, samt bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion. Hav- og kystzoner Her præsenteres miljøhandlingsprogrammets retningslinjer i forhold til Nordens hav- og kystzoner. De nordiske lande er omgivet af meget varierende havområder som skaber forudsætninger for en stor mangfoldighed af biotoper som også har betydning for menneskers velfærd. Det vigtigste mål er at de nordiske have skal udnyttes på en bæredygtig måde, og at de skal have en god miljøkvalitet senest i De mest akutte trusler mod havenes økosystemer er i dag overgødning, overfiskeri og giftstoffer. Overgødningen er et stort miljøproblem i for eksempel Skagerrak og Kattegat, og i Østersøen er den allerede så omfattende at den truer den økonomiske udvikling. Blandt andet derfor blev Østersølandene i efteråret 2007 enige om en handlingsplan for Østersøen (Baltic Sea Action Plan) udarbejdet af Helsingfors-kommissionen (HELCOM). For første gang kunne alle HELCOM s medlemslande og EU enes om landespecifikke nedskæringer af udslip af kvælstof og fosfor til Østersøen. FN s søfartsorganisation (IMO) har desuden klassificeret Østersøen som et særligt følsomt havområde hvilket blandt andet har medført øgede sikkerhedskrav for at mindske risikoen for skibsulykker som kan føre til udslip af olie og kemikalier. I alle spørgsmål vedrørende Østersøområdets miljø spiller de nordiske lande en vigtig rolle, dels ved at fremme samarbejdet inden for regionen og nærområderne og dels, via finansieringsinstitutioner som NEFCO, NIB og EU s finansieringsinstrument, at sørge for at beslutninger og miljøprojekter også kan gennemføres i praksis. I Nordatlanten rettes arbejdet i den kommende periode først og fremmest mod at forhindre den fortsatte ophobning af sværtnedbrydelige organiske forbindelser, tungmetaller og radioaktive stoffer som ofte kommer fra helt andre områder. I takt med at klimaet bliver varmere øges også risiciene for miljøet, særligt i Barentsregionen og de andre arktiske havområder. Isen smelter og tidligere utilgængelige havområder åbner sig for søfart, fiskeri og anden udnyttelse. Her skal man identificere risiciene i tide for at kunne forebygge skader. En stor del af det internationale miljøarbejde handler om aftaler, strategier og definitioner af langsigtede mål. Denne form for arbejde forekommer let abstrakt og alt for langsomt virkende for den som oplever at badestranden fyldes op med alger, at fiskebestanden slipper op eller at turisterne forsvinder. Også det nordiske miljøhandlingsprogram opsætter vigtige mål og principper, men der er også indskrevet en lang række meget konkrete tiltag som skal gennemføres inden år De nordiske lande bidrager blandt andet til at skabe et netværk af beskyttede havområder med henblik på regulering af udslip af ballast- og spildevand i forhold til hvor følsomme de marine økosystemer er og med henblik på at konkretisere planerne i EU s forskellige direktiver om hav- og kystområder. Endvidere arbejder de for at mindske spredningen af svært nedbrydelige kemikalier i havene og for at finde ny viden om hvordan klimaforandringerne påvirker transporten og omdannelsen af kemikalier i havmiljøet. 4

5 renere nordiske have 5

6 Case 1 Modeller af havets tilstand Hvorfra, hvorhen, hvordan og hvorfor bevæger næringsstoffer sig i Nordsøen? Klimaskeptikere og andre som fylder avisernes debatsider udtrykker ofte deres utilfredshed med forskere som ikke giver klar besked om fremtiden, men henviser til modeller og prognoser. Når sammenhængene bliver tilstrækkeligt komplicerede og forholdene nye og ubekendte, findes der imidlertid sjældent eksakte svar, og modeller over hvordan virkeligheden ser ud er ofte det bedste videnskaben har at tilbyde. Modellerne indeholder en mængde information og kan give os en opfattelse af hvordan for eksempel et havområde påvirkes af alternative beskyttelsesforanstaltninger. I begyndelsen af 2000-tallet samledes nordiske forskere til årlige modelleringsworkshops for at udveksle erfaringer omkring anvendelsen og udviklingen af modelværktøjer inden for havmiljøforskningen. Morten D. Skogen fra det norske havforskningsinstitut leder et flerårigt modelleringssamarbejde som samler forskere og data fra Norge, Danmark, Sverige og Finland. Med udgangspunkt i indikatorer som foreslås i den såkaldte OSPAR-procedure (se tekstboksen nedenfor) til karakterisering af eutrofiering i marine områder har man opbygget et net af forsøgsområder i Nordsøen, Kattegat, Skagerrak og Østersøen. Måledata fra stationerne anvendes til at teste fire forskellige modelsystemer som beskriver eutrofiering på forskellige måder. Morten Skogen forklarer hvad virksomheden går ud på: Det vi forsøger at gøre er at udvikle et sammenhængende modelsystem som kan forklare havets tilstand ved hjælp af al tilgængelig information om næringsstoffernes kilder, spredning, opblanding, omsætning og skæbne i kystvande og på åbent hav. Hvor langt er I kommet? De vigtigste resultater hidtil består af årlige beskrivelser af miljøtilstand og eutrofiering i forsøgsområderne i alle medvirkende lande. I rapporterne viser vi hvordan modellerne kan anvendes til at beskrive havets tilstand. Fordelen med modeller frem for blot målinger er at modeller kan beskrive forholdene i alle områder og til alle tider, mens målinger kun giver et billede af tilstanden på enkelte tidspunkter og i enkelte situationer. Modeller kan desuden beregne effekterne af visse forstyrrelser som er svære at måle direkte. Vores modelstudier af hvad der sker hvis det lykkes at reducere udslippet af kvælstof og fosfor i forskellige elve er et eksempel på dette. Før det lykkes at mindske udslippet for alvor, har man jo heller ikke noget måleresultat. Kan du forklare hvordan I opbygger jeres modeller? Cirkulationen i havet kan beskrives som en slags fysiske ligninger og modellerne som løsninger på ligningerne. Det hele foregår nogenlunde på samme måde som når meteorologerne beregner vejret for de kommende dage. Vi tester også forskellige modeller i forhold til hinanden ved at tilføre måledata fra forsøgsområderne og derefter se hvor godt resultaterne stemmer overens og hvor begrænsningerne er. Hvad gør I hvis to modeller giver forskellige resultater? Desværre er det sådan situationen ofte er. Det vigtigste er så at forsøge at forstå hvorfor resultaterne ikke stemmer overens. I vores projekt har vi valgt at udtrykke et områdes eutrofieringsstatus som en vægtet middelværdi af forskellige modelleringsresultater. Vægtene er funktioner af hvor godt modellerne stemmer overens med de tilgængelige måledata. Det er også vigtigt at forstå at alle modeller har både stærke og svage sider, og at en model kan give gode resultater i et område og dårlige i et andet. Hvad siger jeres modeller om situationen i dag? Hele den sydlige del af Nordsøen, Skagerrak, de danske sunde og bælter, Den Finske Bugt og store områder af den sydlige del af Østersøen er problemområder ifølge OSPAR s klassificering. Store dele af de øvrige områder kan betegnes som potentielle problemområder. For at komme videre har vi behov for bedre referenceværdier og måledata for at afgøre tærskelværdien mellem forskellige niveauer af tilstedeværelsen af næringssalte. Hvad siger jeres modeller om udviklingen i fremtiden? Hvordan det vil gå, afhænger af viljen til at gøre noget ved eutrofieringen. Både via OSPAR og HELCOM arbejder man for at reducere udslippene i de enkelte lande. Ligegyldigt hvor godt det lykkes, kommer det til at tage mange år før situationen bliver god i hele Østersøen. 6

7 renere nordiske have OSPAR (Oslo-Paris-konventionen) lande og EU-kommissionen samarbejder inden for rammerne af konventionen om at beskytte og bevare de marine økosystemer i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat samt Nordøstatlanten og hvor det er muligt også at genoprette forurenede marine områder. OSPAR-proceduren (OSPAR Common Procedure) går ud på først at identificere og udelukke de områder som ikke er ramt af eutrofiering (non-problem areas) og derefter koncentrere anstrengelserne om problemområderne og områderne i risikozonen. I proceduren anvendes blandt andet mængden af klorofyl i overfladevandet om sommeren, mængden af uorganisk kvælstof og fosfor (DIN og DIP) i overfladevandet om vinteren og udbredelsen af iltfri havbund som indikatorer på overgødning. Projekter som finansieres af Hav- og Luftgruppen: The Baltic and North Sea marine environmental modelling assessment initiative (BANSAI) Marine modelling in the Nordic countries strategies and initiatives (workshop 1 4) 7

8 Case 2 Den ene hånd skal vide hvad den anden gør Samordning af EU s vand og habitatdirektiv og marine strategi Havene dækker to tredjedele af jordens overflade og står for godt en tredjedel af planetens primærproduktion. I Europa er kystområderne i almindelighed tæt befolkede og menneskets påvirkninger øges i intensitet og omfang. Eksempler på dette er dalende fiskefangst, algevækst og badeforbud langs tidligere populære strande. Flere konventioner og direktiver regulerer beskyttelsen af havmiljøerne, men de spiller ikke altid sammen på en effektiv måde. Via et fællesnordisk projekt har man analyseret overlapninger og eventuelle synergieffekter af beskyttelsen af Europas marine økosystemer. Ofte er det netop havet som må tage konsekvenserne af menneskets aktiviteter. Værdifulde fiskebestande trues og økosystemer tager skade af affald og giftstoffer. Søfarten spreder fremmede arter og den igangværende globale opvarmning forandrer saltindholdet og vandstrømmene. Plastikposer og nylonsnore kvæler havfugle og havdyr eller får dem til langsomt at sulte ihjel. Når det drejer sig om udslip og forurening, virker det som om at vi stadig tror at det som gemmer sig under overfladen ikke eksisterer. Endvidere beregnede forskeren Robert Costanza allerede i 1999 at havenes økosystemer hvert år bare i EU s kystlande forsyner os med såkaldte økosystemtjenester til en værdi af over milliarder euro. Dette svarer til cirka euro pr. indbygger! Beregninger af denne type kan naturligvis diskuteres, men de giver et vink om hvilke værdier der står på spil. Antallet af arbejdspladser inden for det traditionelle fiskerierhverv daler allerede nu og planer om yderligere begrænsninger af fiskekvoter samt oprettelsen af marine reservater og beskyttede områder rejser regelmæssigt heftige lokale protester i områder som tidligere ofte er blevet ramt af arbejdsløshed og affolkning. Forbud mod eller begrænsning af fiskeriet i følsomme områder, skærpede bestemmelser om udslip og et stop for uholdbare former for turisme kan på kort sigt virke omkostningsfulde, i hvert fald lokalt. Netop sådanne tiltag har under alle omstændigheder ofte vist sig effektive med henblik på at genoprette truede fiskebestande og skabe nye bæredygtige erhverv. Omkostningerne ved ikke at handle bliver hurtigt større end hvad det koster at bevare økosystemerne og deres funktion. Inden for EU forpligter de enkelte medlemslande sig via forskellige direktiver til at gennemføre de i fællesskab formulerede mål inden for deres egne grænser. Også Norge, Island, Færøerne og Grønland som står udenfor følger flere af direktiverne. Når det drejer sig om marine miljøer findes der tre vigtige direktiver 1 : Habitatdirektivet skal sikre biodiversiteten ved at etablere et netværk af repræsentative naturtyper, de såkaldte Natura 2000 områder, i hele unionen og dermed sikre den fortsatte eksistens af en lang række navngivne arter i deres naturlige miljøer. Direktivet blev oprindeligt udarbejdet for miljøer på land, men omfatter også marine økosystemer. Udvælgelsen af områder foretages udelukkende på baggrund økologiske årsager og tillader ingen undtagelser. Vandrammedirektivet (jf. case 4) omfatter søer, vandløb og kystvand. Vandrammedirektivet pålægger alle EU-lande samt Norge og Island at klassificere deres vandområder på en skala med fem trin og at opretholde eller forbedre vandsystemernes økologiske tilstand. Målet er at skabe en god økologisk tilstand for alle vandområder i hele Europa inden år EU s havstrategidirektiv dækker Østersøen, Middelhavet og Sortehavet samt en del af det nordlige Ishav og dele af Nordøstatlanten. Ifølge direktivet skal alle have i Europa opnå eller opretholde en god miljøtilstand inden år Dette indebærer at den biologiske mangfoldighed og de naturressourcer som alle sociale og økonomiske aktiviteter omkring havet er afhængige af skal bevares, genopbygges og udnyttes på en bæredygtig måde. De europæiske havområder opdeles i havregioner i overensstemmelse med geografi og økologi. Landene i hver havregion skal samarbejde om nationale marine strategier og omkostningseffektive tiltag for at nå målet om en god miljøtilstand. Arbejdet koordineres af regionale havmiljøkonventioner (i Norden for eksempel HELCOM og OSPAR). 8

9 renere nordiske have Så langt, så godt og på papiret ser det ud til at Europas have er i gode hænder. I virkeligheden er der alt for mange forskellige aftaler og systemer som ikke fungerer som en helhed. Direktiverne og konventionerne stemmer sjældent helt overens i forhold til definitioner, begreber og geografiske opdelinger. I en sammenhæng taler man om økologisk tilstand, i en anden om følsomme og ikke-følsomme områder og i en tredje om problemområder og områder uden problemer. Et kystvandsområde kan omfattes af vandrammedirektivet og samtidig være et Natura2000-område som styres af habitatdirektivet. Desuden indgår det naturligvis i en havregion. Hvilke regler skal egentlig gælde hvor? Fra overlapning til synergi Alle tre direktiver sigter på en økosystembaseret og bæredygtig forvaltning af det marine miljø som er en vigtig del af en fortsat bæredygtig udvikling i hele EU. Inden vi kommer så langt er der behov for en analyse af hvad direktiverne egentlig siger, hvor de overlapper hinanden og hvilke synergier som eventuelt kan opnås. Et centralt problem er at direktivbestemmelserne overvåges af forskellige instanser og personer hvis arbejde ikke altid koordineres. Ved at mindske graden af overlapning reducerer man på den ene side mængden af unødvendigt rapporteringsarbejde i medlemslandene. På den anden side findes der også huller i systemet områder og problemer som ikke bliver dækket af nogen af direktiverne. Her arbejder forskerne på at identificere hullerne således at de kan dækkes af for eksempel det marine strategidirektiv. Et fuldt dækkende og ensartet system giver også viden og værktøjer til de nationale myndigheder som har ansvaret for havmiljøet således at de så effektivt som muligt kan arbejde for renere have i Europa. Projekter som finansieres af Hav- og Luftgruppen: European Marine Directives: Concepts, Overlap and Synergy (MARCOS) 1 Norge og Island er kun bundet af de direktiver eller de dele af direktiver som indgår i EØS-aftalen. Habitatdirektivet indgår ikke, og de værdier som den skal sikre bliver i stedet gennemført via nationale love og Bernkonventionen. Det meste af vandrammedirektivet indgår derimod og gennemføres i begge lande. Også havstrategidirektivet får sandsynligvis konsekvenser for havforvaltningen i Norge og på Island, også selvom det endnu ikke er klart om det skal indgå i EØS-aftalen 9

10 Case 3 Nordisk kvalitet inden for miljøovervågning og referenceværdier Hvordan fastsættes grænserne for kritisk belastning? Østersøen tilføres næringsstoffer fra både landjorden og luften. Kvælstofbelastning fra trafik og jordbrug føres med vinden ud over havet, afsættes på vandet og gøder alger og vandplanter. Når de store algemasser dør, nedbrydes de af bakterier som forbruger den ilt der findes ved havbunden. Under iltfrie forhold frigøres den fosfor som hidtil har været bundet i sedimentet og kommer igen ud i vandet og giver næring til ny vækst. Dette kaldes intern belastning og medfører at overgødning og algevækst vil fortsætte i lang tid efter at man har standset tilførslen af ny kvælstof og fosfor. Med ujævne mellemrum trænger der også store mængder salt bundvand fra Atlanten ind i Østersøens dybere vandlag. Saltindbruddene transporterer iltholdigt vand, men presser samtidig næringsrigt vand fra havbunden op til overfladen med ny algevækst til følge. Hvis vi skal kunne begrunde dyre foranstaltninger for at mindske overgødningen skal vi forstå alle disse processer og hvordan de påvirker hinanden. I case 3 beskrives to projekter hvis mål var at fastsætte hvor og hvornår forskellige typer af belastning overskrider det kritiske niveau. En del af havets kvælstof er bundet i levende planktonalger. Med vind og regn tilføres mere kvælstof i form af nitrit, nitrat og ammonium. Disse kvælstofforbindelser som stimulerer algernes vækst samles ofte under fællesbetegnelsen DIN (dissolved inorganic nitrogen). I Østersøen er % af alt kvælstof imidlertid bundet til løst organisk materiale og dermed ikke direkte tilgængeligt for algerne. Fællesbetegnelsen for de forskellige typer af kvælstof som er bundet på denne måde er DOM (dissolved organic matter). DOM stammer fra landjorden og løber ud i havet via floder, elve og mindre vandløb. Løst organisk materiale eller humusstoffer som farver vandet brunt eller gult er altså en vigtig transportør af kvælstof fra land til hav og også mellem forskellige vandmasser. Eftersom DOM ikke kan udnyttes direkte af algerne, skulle man tro at DOM ikke spiller så stor en rolle for forekomsten af algevækst. Så enkelt er det desværre ikke. Under sommerens stærke solindstråling igangsættes en række såkaldte fotokemiske processer som omdanner DOM til uorganisk ammonium som algerne kan optage. Solen som giver dem energi i kraft af fotosyntesen, for- syner dem altså nu også med byggematerialet kvælstof i passende form! Et nordisk projekt undersøgte betydningen af DOM i forskellige dele af Østersøen. I syd valgte man Arkonabassinet ved Rügens nordlige pynt og Gdanskbugten som forsøgsområder, i nord havet ud for Uleåborg på den finske side af Den Botniske Vig og i øst Den Finske Bugt ud for havnebyen Kotka. Resultaterne viser at DOM formentlig spiller en meget større rolle end man hidtil har troet. Mens tilførslen af DIN fra luften er størst i vinterhalvåret hvor det regner mest, viste det sig at den fotokemiske produktion af ammonium fra DOM om sommeren var lige så stor, eller endda større end tilførslen fra luften. Hidtil har vi skudt meget af skylden for den forværrede vandkvalitet på DIN som ofte transporteres over lange afstande via luften. Nu skal vi måske tænke og se nærmere på den DOM som løber ud fra vores egne kyster. Eutrofieringskort og sammenligning af modeller Østersøens unikke udformning som et indhav og dens helt særegne topografiske og hydrografiske træk gør det ofte svært at skelne mellem naturlige variationer og forandringer 10

11 renere nordiske have forårsaget af mennesker. Det andet projekt kombinerede hydrodynamiske modeller og økosystemmodeller for at simulere Østersøens biogeokemiske kredsløb under de eksisterende forhold hvor tilstrømningen af næringsstoffer konstant er større end udstrømningen. Modellerne blev dels afprøvet i forhold til hinanden og dels i forhold til måledata. Som testområde valgte man Den Finske Bugt fordi det er lettere at studere forandringer i et begrænset havområde end i hele Østersøen. Den Finske Bugt påvirkes både af saltvandsstrømme fra den centrale del af Østersøen og af tilstrømningen af ferskvand fra floder og elve. Desuden giver de varierende kystområder gode muligheder for at teste vandstrømmenes og topografiens effekter på eutrofieringen. Resultaterne blev dels fremstillet som kort over økologiske indikatorer for eutrofiering og dels som en serie oversigter over næringsstoffer som viser hvilke områder der er særligt følsomme. Projektet resulterede også i anbefalinger om effektive tiltag i forhold til vandbeskyttelse på åbent hav og i kystområderne samt i anbefalinger om ændringer i nettet af målestationer inden for miljøovervågningen.. Projekter som finansieres av Hav- og luftgruppen: Dissolved Organic Nitrogen as Key Nutrient for Marine Plankton (DONKEY) Ensemble Model Simulations as a tool to study the Baltic Sea and the Gulf of Finland Eutrophication (EMAPS). 11

12 Case 4 Rent vand til alle! Men hvad indebærer egentlig en god økologisk tilstand? Vandrammedirektivet fra år 2000 er den europæiske lovgivnings hidtil mest ambitiøse forsøg på at stoppe forværringen af tilstanden i vores vandmiljøer. Målet er at nå en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne og en god økologisk tilstand for både grundvand, indsøer, vandløb og kystområder i Europa inden år Dette vil sige rent vand overalt og til alle. 2 Jacob Carstensen på DMU, Danmarks Miljøundersøgelser, påpeger at de nordiske lande i almindelighed har gode overvågningsdata og erfaringer som er vigtige at kombinere. Selvom vi ikke kan forvente at vejen til en god økologisk tilstand er den samme for åbent hav, kystvand, indsøer og vandløb, er det hensigtsmæssigt at fremdrage fælles metoder for at afgøre hvordan begrebet skal fortolkes. På den måde kan vi også identificere hvad vi skal gøre for at få rent vand til alle. Udledninger af næringsstoffer, miljøgifte og iltsvind respekterer ingen nationale grænser. Derfor skal alle lande som deles om og påvirker et vandområde samarbejde. De ansvarlige myndigheder skal også tage imod hjælp fra både frivillige organisationer og private borgere i arbejdet med at garantere rent vand til alle.det første skridt er at inddele alle Europas vandområder i såkaldte typer og placere dem i en af fem kvalitetsklasser (se tekstboksen nedenfor). Klassificeringen bygger på både økologi, fysik, kemi og hydrologi. Hvor meget planteplankton indeholder vandet og hvilke arter? Hvordan har bunddyr og fisk det? Hvordan udvikler vandets gennemsigtighed og iltindholdet sig, og hvilke forureninger indeholder vandet? Kan vandet løbe frit eller er der hindringer som regulerer strømningen og vandniveauerne? Her begynder også udfordringerne. Europa er stort, og de samme arter og kriterier kan ikke anvendes overalt. Også helt uden menneskelig påvirkning er vandet uden for flodmundingerne i den sydlige del af Østersøen mere næringsrigt end vandet omkring Islands åbne kyster. I henhold til direktivet skal hvert land selv afgøre kriterierne for sin klassificering, men bedømmelsen skal være sammenlignelig i alle lande, og den samme miljøtilstand skal have den samme miljøstatus uanset hvor i Europa prøven er taget. At bedømme vandkvaliteten fysisk og kemisk er heller ikke let, idet eksempelvis årstiden, saltindholdet og vindforholdene under prøvetagningen kan påvirke resultatet. Overvågningsprogrammerne i de forskellige lande måler omtrent de samme forhold, men på måder som ikke er helt sammenlignelige, og det værste er, siger Jacob Carstensen, at vi ikke længere rigtig ved hvad rent vand er. For eksempel i Østersøen har vandet været overgødet og forurenet i mere end hundrede år, mens de seriøse forsøg på at overvåge miljøets tilstand begyndte for blot tyve eller tredive år siden. I hele Europa påvirkes kyst- og havområ- derne af eksempelvis fiskeri, forurening, fremmede arter og i fremtiden formentlig også i stadig højere grad af de globale klimaforandringer. Kiselalger viser vejen I Sverige var Elinor Andrén ved Södertörns högskola leder for et projekt som kombinerede analyser af kiselalger i bundsediment med miljøovervågningens vandkemidata for at rekonstruere baggrundsværdierne for næringsstoffer i kystzonen. Hvorfor netop kiselalger? Kiselalgerne bevares som fossiler i sedimentet, og vi kan bruge algernes nuværende økologi til at forstå tidligere miljøforhold. Metoden er tidligere blevet anvendt i søer og verdenshave, og via tidligere samarbejde mellem alle Østersølande ved vi at vores artsbestemmelser er konsekvente. Hvis vi altså i en bundprøve finder en fossil artssammensætning af kiselalger som ligner den som findes på dele af Østersøkysten i dag, kan vi rekonstruere hvor meget kvælstof overfladevandet i det pågældende område har indeholdt i algernes levetid. Projektet viser også at netop kiselalger, og ikke bare planteplankton som gruppe, kan være et godt supplement til de detaljerede biologiske kvalitetselementer i vandrammedirektivet. Hvordan kan norden bidrage til renere kystvand i hele Europa? I flere forskellige nordiske projekter udvikler man nye fælles metoder til miljøovervågning. I Danmark er man i gang med at karakterisere forskellige former for vandvegetation i bundfauna i Skagerrak og Kattegat. Både vandplanter og bunddyr lever i længere tid det samme sted og viser derfor hvordan forureningssituationen udvikles i løbet af denne periode det pågældende sted. I et andet dansk projekt udvalgte man arter som kan anvendes som bioindikatorer det vil sige levende målere af vandkvaliteten. Hvert land 12

13 renere nordiske have har sine metoder til bestemmelse af vandkvaliteten. For at de forskellige metoder skal indikere den samme miljøtilstand, uafhængigt af hvilket land der er tale om, skal de sammenlignes med eller justeres i forhold til hinanden. Inden for Norden og Østersøområdet samles forskere til forskellige møder og workshops for at sammenligne de nationale metoder og undersøge hvordan man kan udnytte makroalger (for eksempel tang) i miljøovervågningen. Resultaterne fra disse øvelser vil senere blive testet i praksis. Vandrammedirektivets kvalitetsklasser for kystområder: Høj: Upåvirket, området og vandkvaliteten i naturtilstanden. God: Svagt påvirket, afviger kun lidt fra naturtilstanden. Moderat: Visse følsomme arter savnes, øget forekomst af robuste arter. Ringe: Klart forværret vandkvalitet. Dyre- og plantesamfundene afviger tydeligt fra det normale for overfladevand af tilsvarende type. Dårlig: Alvorligt forværret vandkvalitet. Store dele af de dyre- og plantesamfund som normalt forekommer i vand af tilsvarende type savnes. Projekter finansieret af Hav- og Luftgruppen som udvikler metoder til miljøovervågning og fælles systemer for referenceværdier: Reference Conditions and Typologies for Aquatic Vegetation and Macrozoobenthos in the Skagerrak and Kattegat (RETRO) Estuarine Quality Classes for Water Framework Directive Indicators (EQUAL) Harmonisering af nordisk bundfaunaindex for økologisk kvalitet i poly- til euhaline områder (HARMEX) Nordic Intercalibration of Hard Bottom Macroalgae Methodologies (ALGAMONY) Defining Reference Conditions for Coastal Areas in the Baltic Sea for the Water Framework Directive (DEFINE) I henhold til vandrammedirektivet er hvert land forpligtet til at iværksætte tiltag med henblik på at alt overfladevand, grundvand og kystvand skal opnå mindst god økologisk tilstand eller godt økologisk potentiale inden år Norge og Island har i kraft af EØS-aftalen med EU lidt andre tidsfrister. 13

14 Case 5 Økologi og økonomi til Østersøens bedste Hvilke miljøinvesteringer giver det bedste udbytte? Overgødningen af havene er ikke blot et økologisk men også et økonomisk problem. Fangsten af mange kommercielt værdifulde fiskearter, krebsdyr og muslinger mindskes og turister flygter fra badeområder hvor vandet er grumset af alger og sandbunden dækkes af stinkende slam. En svensk undersøgelse (Söderqvist 1996) vurderer den økonomiske gevinst ved at restaurere Østersøen til cirka 55 milliarder euro. For at modarbejde eutrofieringen har man forsøgt at mindske nedsivningen af næringsstoffer fra jord- og skovbruget, udstyre tætbebyggede områder og industri med rensningsanlæg og reducere luftbårne udslip fra kraftværker og trafik. Spørgsmålet om hvordan eutrofieringsproblematikken bedst skal håndteres er stadig langt fra løst. Case 5 handler om forskning som hjælper beslutningstagerne med at vælge omkostningseffektive tiltag i forhold til eutrofieringen. En vigtig årsag til at eutrofieringen er så stort et problem er, at vi nu bliver straffet for fortidens synder. Udslippene har fundet sted i så lang tid, og ophobningen af næringsstoffer i sedimentet er så stor, at det tager lang tid før en mindsket tilførsel viser sig som en forbedring af vandkvaliteten. Et lokalt stop for udslip kan give resultater i begrænsede, kystnære områder mens algevæksten fortsætter på åbent hav. En anden grund er at de forskellige lande befinder sig på meget forskellige niveauer når det gælder reduktion af udslip. For Finland og Sverige kan det derfor være mere gunstigt at investere i Rusland, Polen og de baltiske lande, hvor rensningen i dag er ineffektiv, frem for at investere i forbedringer af egne anlæg. Omkostninger og nytte Et større samarbejdsprojekt mellem finske, svenske, estiske og russiske forskere tog fat på spørgsmålene om økologi og økonomi. Man undersøgte hvordan Den Finske Bugt blev påvirket af de næringsstoffer som blev ophobet i vandet og i sedimentet, hvordan de forsvandt fra cirkulationen og hvordan nye kom til. Målet var at udvikle pålidelige langtidsscenarier for hvilke tiltag som giver de bedste resultater i Den Finske Bugt og på længere sigt i hele Østersøen. Projektet forenede forskere fra flere forskellige sektorer: naturvidenskab, samfundsvidenskab og økonomi. For det første ville man undersøge hvilke tiltag som er de mest omkostningseffektive, det vil sige opnår et givet mål med de lavest mulige omkostninger. For det andet gik man videre til cost-benefit-analyser, og målte her den samlede nytte for samfund og miljø af forskellige alternative tiltag. En forklaring på Østersøens store eutrofieringsproblem er at dens afvandingsområde er fire gange større en havoverfladen. Hvis man netop ønsker at undersøge eutrofieringen, er Den Finske Bugt et endnu bedre valg idet dens afvandingsområde er hele 14 gange større end selve bugten og belastningen 2 3 gange større end for Østersøen som helhed. Længst inde i bugten ligger desuden metropolen Sankt Petersborg med 4,7 millioner indbyggere. Floden Neva medfører kvælstof og fosfor fra store landbrugsområder og som en ekstra byrde må bugten også tage imod næringsstoffer fra øvrige dele af Østersøen. Belastningen af kvælstof og fosfor i Den Finske Bugt stammer dels fra samfund med mangelfuld spildevandsrensning og dels fra jordbruget. Er det så bedre at satse på kommunale rensningsanlæg eller på at forhindre udvaskning fra markerne? Spørgsmål af denne type forsøger forskerne at besvare ved at indføre data i matematiske eller økologiske modeller og se hvilke udslag de giver. For at teste en model indfører man kendte data og ser om udslaget stemmer overens med det man allerede ved. En model som giver rigtige resultater kan eventuelt anvendes til at opstille scenarier for fremtiden. Når det drejer sig om tilførslen af næringsstoffer, er forandringen over tid normalt så lille at det er svært at teste modellerne. Sådan var tilfældet helt indtil begyndelsen af 1990 erne, da Sovjetunionen kollapsede og landet blev kastet ind i en dyb økonomisk depression. Både industri- og landbrugsproduktionen dalede kraftigt og med dramatiske virkninger til følge. Fra 1987 til 2000 mindskedes fosforudslippet med 39 % og kvælstofudslippet med 36 %. Forandringerne gav stof til tre forskellige scenarier for reduktion af udslip på kort, mellemlang og lang sigt. 14

15 renere nordiske have Projekter som finansieres av Hav- og luftgruppen: FE12/2007 Searching Efficient Protection Strategies for the Eutrophied Gulf of Finland: the integrated use of experimental and modelling tools (SEGUE) Se også: sve-om-eutrofiering.html Scenarie 1, Finland testede muligheden for at Finland går ind for en maksimalt streng udslipskontrol, mens nabolandene fortsætter som hidtil. Scenarie 2, Sankt Petersborg går ud fra at alt spildevand i Sankt Petersborg regionen renses til % mens de andre fortsætter som hidtil. I scenarie 3, Polen, lykkes det for det polske landbrug at nedsætte udslippet med cirka 25 % mens de andre fortsætter som hidtil. Resultaterne afviger stærkt fra hinanden. Scenarie 1 medfører end ikke i løbet af en trediveårsperiode nogen signifikante forbedringer, bortset fra i den finske skærgård, mens Petersborgscenariet allerede efter fem år i signifikant grad skulle mindske algevæksten i Den Finske Bugt og områderne i nærheden. Allermest effektivt viste det polske scenarie at være. Det ville medføre en signifikant forbedring i hele Østersøen og desuden mindske algevæksten i Den Finske Bugt. Problemet er bare at det sidstnævnte alternativ ikke giver nogen synlige resultater før om tredive år. De beslutningstagere i nabolandene som vælger at investere i det i længden mest effektive alternativ får altså næppe fornyet tillid fra vælgerne så længe satsningerne ikke giver afkast. Overordnet gør politikere i hele Østersøområdet dog klogt i at satse på de største eutrofieringskilder, uafhængigt af hvor og i hvilke lande de ligger. Desværre viser resultaterne også at vi, i hvert fald når det drejer sig om Den Finske Bugt, end ikke med de strengest mulige tiltag kommer til at opnå en god økologisk tilstand inden for den tidsramme som EU s vandrammedirektiv har sat op. 15

16 Case 6 Nygamle giftstoffer i havene DDT under kontrol, men hvad med TBT, HCB, BCPS og PFC? Allerede for over tredive år siden vidste man at svært nedbrydelige organiske forbindelser skabte store problemer for eksempelvis rovfugle og sæler. I dag er indholdet af de mest kendte giftstoffer mindsket betydeligt takket være årtiers målbevidst miljøregulering, men der spredes stadig både gamle og nye svært nedbrydelige og giftige stoffer i havmiljøet. Sammen med blandt andre den Nordiske Miljø- og Datagruppe støtter Hav- og Luftgruppen flere projekter som undersøger hvordan såkaldte POP er (Persistent organic pollutants) eller svært nedbrydelige organiske forbindelser, som også anvendes i vores hverdagsmiljø, spredes med vind og vand, ophobes i fødekæden og dukker op i havpattedyr og fugle i havene omkring Norge, Færøerne, Island og Grønland, fjernt fra alle store forureningskilder. Vi ved stadig ganske enkelt for lidt om hvordan en lang række kemiske miljøgifte i almindeligt brug påvirker sundhed og miljø. Vi skal også forske mere i hvad der sker med stofferne når de nedbrydes og omdannes til andre forureninger. Giftige havfugleæg I et nordisk projekt sammenlignede man indholdet af flere forskellige halogenerede forbindelser i lomvieæg i Østersøen og Vestnorden. Lomvien (Uria aalge) er en sejlivet fiskeædende alkefugl som lever i tætte kolonier og allerede tidligere har vist sig at være en meget god bioindikator for forureninger i havmiljøet. Man analyserede et antal halogenerede organiske forbindelser både klorerede, fluorerede og bromerede kulbrinter. Hertil hører blandt andre de klassiske miljøgifte DDT PCB og nogle af deres nedbrydningsprodukter. Flere af de analyserede stoffer er i dag forbudte inden for rammerne af Stockholm-konventionen. I projektet anvendte man effektive og moderne analysemetoder. Selv om nogle af de undersøgte områder lå langt fra alle forureningskilder fandt man alle de undersøgte stoffer i Østersøen og i Atlanten. For de klorerede forureningers vedkommende var indholdet mellem fem og tyve gange højere i Østersøen end i Vestnorden, men for eksempel hexachlorobenzen forekom på alle forsøgsstationer. Når det drejer sig om bromerede forureninger var forskellene mindre hvilket viser at Vestnorden i denne henseende meget vel kan være lige så forurenet som Østersøområdet. Endelig viste de perfluorerede forbindelser en helt egen spredningstype hvor man ikke kunne se tydeligt mønster. Nordisk og baltisk samarbejde Arbejdet med at følge op på resultater i Østersøen og Vestnorden fortsætter. I fremtiden vil man forsøge at forklare hvorfor forskellige stoffer spredes på så forskellige måder. Hvorfor er indholdet af for eksempel hexachlorobenzen næsten det samme på Island, Færøerne og i Norge som i Østersøen? Nu tager man også en anden indikatorart, fjeldørred (Salvelinus alpinus), og undersøger blandt andet selve ophobningsmekanismerne. Et vigtigt mål er at udarbejde modeller for spredningen af POP er i de nordiske havmiljøer og begrunde en udvidelse af Stockholm-konventionens liste over forbudte organiske miljøgifte. Når man vil forhindre en fortsat forurening og forgiftning af vandmiljøet handler arbejdet i høj grad om at udarbejde analysemodeller og systemer med henblik på at overvåge lokale udledninger og transporter af miljøfarlige stoffer over lange afstande via vind og regn. I de dele af Østersøen som hører til Rusland, Baltikum og Polen vil man nu ved hjælp kompetencer fra de nordiske lande udarbejde et system for screening af ni særligt farlige organiske gifte, blandt andet polyklorerede dioxiner (PCDD), dibenzofuraner (PCDF) og biphenyler. Dertil kommer nye miljøforureninger, eksempelvis såkaldte bromerede diphenylethere (PBDE) som anvendes som flammehæmmere. Nogle af de stoffer som screeningsprojektet leder efter anvendes stadig til en lang række formål. Eksempelvis som midler mod svampesygdomme, byggesten ved plastproduktion, som flammehæmmere i møbler, isolering og elektronik og til overfladebehandling af tekstiler. Fælles for dem alle er at de er svært nedbrydelige og fedtopløselige og at de ophobes i fødekæden hvor de altså kan opdages i for eksempel lomvie og fjeldørred. I et nyt projekt som finansieres af Hav- og Luftgruppen undersøges hvordan koncentrationerne af nye POP-forureninger i havpattedyr i de nordiske arktiske havområder har udviklet sig i de seneste tre årtier. 16

17 renere nordiske have Stockholm-konventionens liste over de tolv værste organiske miljøgifte: Aldrin, Cklordan, DDT, dieldrin, dioxiner, endrin, polyklorerede dioxiner og dibenzofuraner, heptachlor, hexachlorbenzen, PCB og Toxafen. Dioxiner Samlebetegnelse for alle stoffer med dioxinlignende effekter. Egentlig over 200 forskellige stoffer som opstår som biprodukter ved processer blandt andet ved forbrænding. Primære kilder i dag: metalsmelteværker og ikke-kontrolleret affaldsforbrænding. TCDD er det giftigste og et stof man først blev opmærksom på ved en kemikalieulykke i Seveso (Italien). Oplagres i fedtvævet og ophobes i fødekæden. Eksponering kan hos mennesker medføre svær eksem, forstyrrelser i leverens funktion og fedtomsætning, kræft og udviklingsforstyrrelser hos nyfødte. Tributyltin (TBT) Sværtnedbrydelig miljøgift som primært spredes via søfart og findes i skibsbundmaling hvor stoffet forhindrer algevækst. TBT anvendes også som konserveringsmiddel inden for skov- og tekstilindustrien. Ophobes i sedimentet. Forstyrrer immun- og hormonsystemet, og man konstaterede allerede i 1970 erne at stoffet forstyrrer snegles reproduktion Hexachlorbenzen (HCB) er et middel mod svampesygdomme som blev taget i brug allerede i Tidligere blev stoffet anvendt til behandling af såsæd. Først og fremmest dannes HCB som et biprodukt i en række processer med en stor spredning til følge. Stoffet ophobes i fødekæderne, og man har konstateret at det påvirker bloddannelsesfunktionen hos pattedyr. Bis(4-chlorphenyl)sulfon (BCPS) produceres i meget store mængder som en komponent i varmeresistent plast og blev opdaget i fødekæderne for cirka ti år siden. Stoffet ophobes i havorganismer og i særdeleshed i lomvier. Indholdet har stort set ikke forandret sig over tid på trods af at indholdet af andre miljøforureninger er mindsket. Projekter som finansieres av Hav- og luftgruppen: A Comparative Assessment of Persistent Organic Pollutants and their Metabolites with emphasis on Non-traditional Contaminants in the West-Nordic and the Baltic Proper environment (CAPNE) Assessment of Biomarker Species for better understanding of Pathways of traditional and emerging POPs into the West-Nordic and Baltic environments (PATHWAYS) Publikation: Tema-Nord rapport 2008:550: Concentrations of Organohalogen Compounds in the West-Nordic compared to the Baltic Region. Polybromeret diphenylether (PBDE) og hexabromocyclododecan (HBCDD) er en flammehæmmer. Stoffet anvendes til at gøre tekstiler, isoleringsmateriale og elektronik mindre brandfarligt. Et højt indhold af PBDE er blevet konstateret i modermælk, levnedsmidler og vilde dyr. Effekterne minder om dem som opstår på grund af PCB. Perfluorerede forureninger (PFC) anvendes som overfladebehandlingsmiddel til tekstiler og læder, i rengøringsmidler, voks og hydraulikolie. Spredes fra produkter, skibsværfter og lossepladser. De biologiske effekter er delvist kendte, men det er uklart om effekterne viser sig i naturen. Ophobes i høj grad i blodet og i leveren hos dyr og mennesker. 17

18 Case 7 Olieskader er ikke bare et spørgsmål om store katastrofer Skærpet indsats også mod små udslip i havene I dag sejler cirka 15 % af verdens samlede søfart gennem Østersøen, og vi ved at især olietransporterne øges kraftigt netop her. I 1995 blev der i alt transporteret 20 millioner tons olie over Østersøen, men allerede i 2015 anslås mængden at være øget til 250 millioner tons. I Norge og i de norske dele af Barentshavet forventes olieproduktionen i de ti næste år at dale til cirka halvdelen af den nuværende, mens gasproduktionen i stedet fordobles. I havet omkring Færøerne har man søgt efter olie siden I andre dele af Barentshavet vil produktionen af olie og gas sandsynligvis øges i takt med at klimaforandringerne gør området mere tilgængeligt for udnyttelse. Mere skibstrafik i de nye isfrie passager omkring Nordpolen øger risikoen for olieforurening i hele Arktis og Vestnorden, men særligt i Norge. Olie som kommer ud i havet er akut giftig for planter og dyr og flere oliekulbrinter er desuden svært nedbrydelige og giver anledning til langsigtede miljøeffekter. Effekternes intensitet og varighed afhænger dog af mange forskellige faktorer. De nordiske have er kolde og fra tid til anden dækket af is hvilket medfører at de olienedbrydende bakterier ikke er lige så aktive som i varmere egne. I eksponerede havområder, for eksempel omkring de norske oliefelter, fortyndes oliespild hurtigere, og økosystemet genoprettes lettere end i Østersøens beskyttede bugter. I almindelighed genetablerer organismer med en lille kropsstørrelse og en hurtig formering sig bedre efter et olieudslip sammenlignet med store arter som får en eller nogle få unger om året. Fugle og sæler som hovedsageligt opholder sig ved havoverfladen og fastsiddende bunddyr i tidevandszonen rammes hårdere end dyr som kan flygte fra olien under vandet eller som lever på dybere vand. Oliespild om foråret rammer ynglende fisk og fugle hårdt, mens udslip om vinteren f.eks. i det sydlige Østersøen kan få endnu værre følger for overvintrende havfugle. Olien varierer desuden i viskositet og tæthed. Tung olie kan synke og lægge sig på bunden. Let olie er akut giftigere, men fordamper til gengæld hurtigt. De værste effekter opstår primært når store mængder råolie kommer ud i et afgrænset kystområde og skylles op på strandene. Ved visse typer af kyster kan effekterne af oliesanering, særligt ved brug af dispergeringsmiddel, blive værre end selve oliens effekter. Så er det bedre at lade de naturlige selvrensende og selvhelende processer gå deres gang. Blåmuslinger, tang og havlit I et nordisk forskningsprojekt sammenstillede man effekterne af olieudslip fra fartøjer i en række såkaldte nøglebiotoper i havet. Nøglebiotoper er naturområder som på grund af det fysiske miljø og sammensætningen af arter har en meget stor betydning for plante- og dyrelivet i et område. En nøglebiotop i havet er for eksempel hårde overflade af klipper og sten. På dem lever for eksempel blåmuslinger og blæretang som på sin vis kan kaldes nøglearter eftersom en hel række af andre arter er afhængige af dem. Store oliekatastrofer er selvfølgelig skadelige for havmiljøet, men er det så lige så vigtigt at forsøge at forhindre de små udslip som finder sted i forbindelse med normal søfart. Ja, det er det, siger Jonas Fejes fra IVL s rådgivningscenter for oliespild ved IVL (det svenske miljøinstitut) og leder af projektet. Store dele af de nordiske havområder er særligt følsomme for olieudslip idet de allerede befinder sig under hårdt pres fra andre forureninger og udnyttelse. Både olieudslip og søgen efter olie øges i de nordiske havområder og udgør en alvorlig trussel mod nøglebiotoperne i havet. For visse truede fuglearter, fisk og hvirvelløse dyr er olieudslip i yngle- og fødesøgningsområder den absolut største trussel og kan føre til udryddelse, langvarig forstyrrelse eller en økonomisk katastrofe. Et eksempel på en usædvanligt udsat art er havlitten (Clangula hyemalis), en arktisk and som yngler i enorme kolonier. Et enkelt olieudslip i nærheden af en koloni i Barentshavet kan true hele artens overlevelse. Situationen bliver ikke bedre af at cirka en fjerdedel af hele den 18

19 renere nordiske have europæiske bestand overvintrer ved Hoburgsbank syd for Gotland hvor man allerede nu beregner at cirka 10 % af fuglene hvert år vil dø som følge af små normale olieudslip. Jonas Fejes forklarer forskningens rolle, når vi ønsker at mindske og standse olieudslippene og deres effekter: Vi behøver mere viden om hvordan olie påvirker havmiljøet i Norden og hvordan vi skal begrænse og forhindre katastrofer i fremtiden. Dette gælder ikke blot olietrafik- ken, men også al anden trafik til søs, hvor vi har behov for en strengere regulering af de tilladte udslip og flytning af vandveje. Dette kan sammenlignes med den stigende vejtrafik hvor vi stadig bygger større og mere sikre veje i følsomme områder samtidig med at kravene om mindre udslip fra trafikken øges. Vi har behøver derfor hurtigt en øget viden om effekterne af den kraftigt stigende søfart og udslippene, således at vi kan forstærke regelværket og ændre de destruktive adfærdsmønstre inden for søfarten. Projekter som finansieres av Hav- og luftgruppen: Kort- och långsiktiga ekologiska effekter av oljespill i Östersjön, Västerhavet och norra Atlanten Publikation: Tema-Nord rapport 2008:522: Short- and Long-term Effects of Accidental Oil Pollution in Waters of the Nordic countries 19

20 Nordisk Ministerråd Ved Stranden 18 DK-1061 København K Renere nordiske have Havet langs de nordiske kyster gemmer på store miljøproblemer. De mest akutte er eutrofiering, overfiskeri og miljøfarlige stoffer. I Østersøen er tilførslerne af næringsstoffer det største problem, mens Det nordøstlige Atlanterhav og de arktiske havområder primært er truet af olie og sværtnedbrydelige miljøfarlige stoffer, der transporteres til områderne langvejs fra. I Det nordiske Miljøhandlingsprogram for årene udgør hav- og kystzonerne et centralt fokusområde som har som mål, at udnyttelsen af samtlige nordiske have skal være bæredygtig og have god miljøkvalitet senest i Denne brochure indeholder syv fortællinger om hvorledes nordiske forskere i fællesskab og med europæiske kollegaer forsøger at løse de menneskeskabte problemer. Den overordnede målsætning er at forbedre forståelsen af, hvorledes havets økosystemer fungerer og hvordan de nordiske lande skal forvalte de fælles ressourcer. Samtlige omtalte forskningsprojekter er finansierede af Hav- og Luftgruppen (videreført som Den Akvatiske Økosystemgruppe) under Nordisk Ministerråd. Du kan læse mere om det nordiske miljøsamarbejde på: ANP 2010:735 ISBN

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

Den nordiske arbejdsgruppe for Miljøovervågning og data (NMD)

Den nordiske arbejdsgruppe for Miljøovervågning og data (NMD) København den 1. oktober 2003 Den nordiske arbejdsgruppe for Miljøovervågning og data (NMD) ARBEJDSPROGRAM 2004 1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet NMD s arbejdsprogram for 2004 er sammensat af en række

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Godkendt. Politiske anbefalinger

Godkendt. Politiske anbefalinger Arbejdsgruppen om eutrofiering ved den parlamentariske Østersøkonference (Baltic Sea Parliamentary Conference Working Group on Eutrophication) Godkendt af den 16. parlamentariske Østersøkonference den

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006

1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s prioriteringer i 2006 1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi fordeler i 2006 sine midler til henholdsvis 3 eksisterende projekter (alle igangsat i 2005) og 5 nye projekter (projektstart 2006). Dertil kommer et eller flere

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Natura 2000 December 2010

Natura 2000 December 2010 Natura 2000 December 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet December 2010 ISBN 978-87-7083-973-0 Fotos: Fiskeridirektoratet og Colourbox Natura 2000 har til formål at sikre,

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

Hvor kommer mikroplasten fra?

Hvor kommer mikroplasten fra? IDA Miljø Hvor kommer mikroplasten fra? Carsten Lassen, COWI Foto: IVL IDA Miljø, "Mikroplastik et miljøproblem men hvor stort?" 27. oktober 2015 1 27. OKTOBER 2015 IDA MILJØ SEMINAR OM MIKROPLAST Microplastics

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Miljøtilstanden i Køge Bugt

Miljøtilstanden i Køge Bugt Miljøtilstanden i Køge Bugt Der er ikke mange dyre og plantearter der er tilpasset livet i brakvand, og endnu færre arter kan tåle de store udsving i saltholdighed, som er karakteristisk for Køge Bugt.

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

Varmere klima giver mere iltsvind

Varmere klima giver mere iltsvind Varmere klima giver mere iltsvind Trods flere vandmiljøplaner oplever vi i disse måneder de dårligste iltforhold i de danske farvande nogensinde årstiden taget i betragtning. Det varmere klima trækker

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Iltsvind og landbruget

Iltsvind og landbruget Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 18 Offentligt Miljøudvalget, Klima-, Energi- og Bygningsudvalget og Europaudvalget Klima-, Energi- og Bygningsudvalgets EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes

Læs mere

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme

Landbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

2. Opfyldelse af MHP mål, aktivitet og forventet resultat

2. Opfyldelse af MHP mål, aktivitet og forventet resultat [NMD 01c/05] 1 Den nordiske arbejdsgruppe for Miljøovervågning og data (NMD) VIRKSOMHEDSBERETNING 2004 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater NMD s aktiviteter har i 2004 været

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup

Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Fakta og baggrund: Vedligeholdelse af gaslageret i Lille Torup Hvorfor er projektet nødvendigt? Gaslageret i Lille Torup blev etableret i 1980 erne og har nu en alder, der gør, at nogle væsentlige anlægsdele,

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Strategi for børn og unge i Norden

Strategi for børn og unge i Norden 2 3 NORDISK MILJØMÆRKNING Strategi for børn og unge i Norden Strategi for børn og unge i Norden ANP 2010:708 Nordisk Ministerråd, København 2010 ISBN 978-92-893-2010-8 Layout: Jette Koefoed Fotos: ImageSelect

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Forudsætninger:

Læs mere

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet 10/10/2003 Introduktion til Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter, som er omfattet af Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og

Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur

Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur Havstrategidirektivet (HSD) mod en integreret havforvaltning? Henrik Wichmann BLST-Natur HSD behov for fælles indsats - EU s 6. miljøhandlingsprogram 2002 - havstrategi - Direktiv 2008 - operative havstrategier

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

3. Det globale kulstofkredsløb

3. Det globale kulstofkredsløb 3. Det globale kulstofkredsløb Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I kulstofkredsløbet bliver kulstof (C) udvekslet mellem atmosfæren, landjorden og oceanerne. Det sker når kemiske forbindelser

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi aktiviteter i 2005

SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi aktiviteter i 2005 1 SKEMA til virksomhedsberetninger for miljøsektoren- må højst fylde 5 sider 1. Sammenfatning af virksomheden med årets vigtigste resultater MiFi har i 2005 holdt to møder hhv. d. 28/1 og d. 14-15/9. Begge

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Badevandsprofil Mariendal Strand

Badevandsprofil Mariendal Strand Badevandsprofil Mariendal Strand Ansvarlig myndighed Aarhus Kommune Center for Miljø & Energi Grøndalsvej 1 8260 Viby J Tlf.: +45 8940 2213 www.aarhus.dk Medlemsstat Danmark Kommune Aarhus DKBW Nr. 1061

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande

Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Rapport om årsagerne til overnæring i Østersøen og de danske farvande Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, marts 2014. 1 Indhold Forord:... 3 Sammendrag:... 4 Beskrivelse af Østersø-systemet... 5 Strømsystemet...

Læs mere

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor

Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor Fuglebeskyttelsesområde Flensborg Fjord og Nybøl Nor 1 1. Beskrivelse af området Habitatområde: F64 Flensborg Fjord og Nybøl Nor 3422 hektar Området ligger i den sydøstlige del af Sønderjylland, og udgøres

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Badevandsprofil Åkrogen

Badevandsprofil Åkrogen Badevandsprofil Åkrogen Ansvarlig myndighed Aarhus Kommune Center for Miljø & Energi Grøndalsvej 1 8260 Viby J Tlf.: +45 8940 2213 www.aarhus.dk Medlemsstat Danmark Kommune Aarhus DKBW Nr. 1406 Station

Læs mere

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof

Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Udviklingen i luftkoncentrationen af svovldioxid i Danmark set i forbindelse med svovlreduktion i skibsbrændstof Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. oktober 2016 Thomas Ellermann

Læs mere

Kreative erhverv i Norden

Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik TemaNord 2015:554 Kreative erhverv i Norden Danmarks Statistik ISBN 978 92 893 4255 1 (PRINT) ISBN 978 92 893 4257 5 (PDF) ISBN

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND

BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND BADEVANDSPROFIL M11 ULSLEV STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget Til: Dato: Europaudvalget 15. januar 2008 Miljø- og Planlægningsudvalgets udtalelse til Europaudvalget om Kommissionens

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM MILJØ Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om miljø Udviklingen på luftområdet For

Læs mere

Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen

Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Badevandsprofil - Bjerge Os Sukkerkanalen Ansvarlig myndighed: Kalundborg Kommune Holbækvej 141 B 4400 Kalundborg Tlf.: +45 59 53 44 00 www.kalundborg.dk Medlemsstat Danmark Kommune Kalundborg Kommune

Læs mere

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND

BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND BADEVANDSPROFIL O5 RESLE STRAND GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Badevandsprofil. Sydstranden

Badevandsprofil. Sydstranden Badevandsprofil Sydstranden Ansvarlig myndighed: Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde wwwkertemindedk Email: kommune@kertemindedk Tlf 65 15 15 15 Hvis der observeres uregelmæssigheder eller

Læs mere

ARBETSPROGRAM 2005 - MIFI

ARBETSPROGRAM 2005 - MIFI ARBETSPROGRAM 2005 - MIFI SKEMA til rapportering af arbejdsprogram 1. Sammenfatning af arbejdsprogrammet MiFi s aktiviteter i 2005 vil ligge indenfor følgende tre hovedområder: 1) Akvatisk biologisk mangfoldighed

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004

Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Islands formandskabsprogram í nordisk samarbejde 2004 Indholdsfortegnelse Indledning................................. 3 Prioriteringer i Islands formandskabsprogram..... 4 Fly og anden transport i Vestnorden............

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod bromerede flammehæmmere og ftalater i elektronikprodukter 2010/1 BSF 39 (Gældende) Udskriftsdato: 14. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. december 2010 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere