KOMMUNE- PLANTILLÆG 8 VINDMØLLE- PLAN VINDMØLLEPLAN TIL KOMMUNEPLAN

Transkript

1 KOMMUNE- PLANTILLÆG 8 VINDMØLLE- PLAN VINDMØLLEPLAN TIL KOMMUNEPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE 2016

2 FORORD På byrådsmødet den 17. september 2015 blev det besluttet at sende et nyt forslag til vindmølleplanen i høring. Det skete på baggrund af de høringssvar, der blev modtaget i foråret Den første vindmølleplan blev præsenteret på et borgermøde den 24. marts Høring nr. 2 fandt sted, da 3 områder kunne gøres større ved nedlæggelse af boliger og samtidigt give større afstand til naboer. Høringen foregik i perioden fra den 17. november 2015 til og med den 19. januar På borgermødet den 24. marts præsenterede Guldborgsund Kommune en vindmølleplan med 6 udvalgte områder, der kan vise sig velegnede til opstilling af vindmøller. Det har i forbindelse med udvælgelsen af områder ligget Byrådet på sinde at finde områder, der berørte så få naboer som overhovedet muligt, og at afstanden mellem vindmøller og naboer kunne blive så stor som overhovedet mulig udover de lovmæssige 600 meter. For at undersøge disse 6 udvalgte områder nærmere i forhold til holdning og viden om områderne, blev vindmølleplanen sendt i høring til borgene, foreningerne samt lodsejerne m.m. Guldborgsund Kommune modtog 144 høringssvar, samt tre fra Plansystemdk der kan findes her: dette link. På ovenstående link kan man også finde høringssvarene på den 2. høring i mappen høring 2 vindmølleplan. I alt modtog kommunen 151 høringssvar fra de 2 høringsperioder. Der er indarbejdet et resumé over alle høringssvarene. På baggrund af høringssvarende besluttede byrådet d. 12 maj at vedtage to af de seks forslåede vindmølleområder - Vennerslund og Skørringe. BEGRUNDELSE FOR 2 HØRING Blandt de høringssvar kommunen modtog fremkom lodsejere med et forslag til ændring af størrelse og dermed mulighed for placering, antal møller og dimension af møller i 3 ud af de i alt 6 områder i forhold til vindmølleplanforslaget fra februar Begrundelsen for ændringerne er, at de kan øge afstanden til nærmeste nabo fra minimum 600 meter til minimum 800 meter, og at der kan skabe bedre visuel harmoni mellem møllens højde og vingernes længde (rotordiameter kontra navhøjde). Ændringerne kan desuden imødekomme høringssvar fra andre borgere samt visse præciseringer fra NaturErhvervstyrelsen. HVORFOR VINDMØLLER PÅ LAND I GULDBORG- SUND? Årsagen, til at Guldborgsund Kommune interesserer sig for etablering af vindmøller på land, er, at det ønskes at der kan leveres billig og vedvarende energi til borgere og virksomheder i stedet for, at de skal betale dyr energi baseret på fossile brændsler. Både Guldborgsund Kommune, Staten og EU har desuden fastsat mål for reduktion af drivhusgasser (CO2) og for omlægning til mere vedvarende energi. Landvindmøller er billigere at etablere end havvindmøller og giver derfor mulighed for en billigere energi til forbrugeren end havvind gør. Når der placereres vindmøller på havet, er det Statens areal, der er i spil. Det er derfor staten, der kan registrere den reduktion af CO2, der opnås. Det er også staten, der vælger, hvilke danske eller udenlandske selskaber, de vil give rettigheder til at rejse og drive møllerne. På den måde kommer der hverken direkte eller indirekte indtjening til Guldborgsund Kommunen eller vores borgere. Når vindmøller derimod placeres på land, er der flere muligheder for at dele ejerskab og indtjening på flere, så projekterne kan komme både Kommunen og borgere til gode. Det er et af de positive aspekter ved vindmøller på land. STØRST MULIGT HENSYN Når det er sagt er der en masse andre hensyn at tage, når det drejer sig om vindmøller på land. Der er mange borgere, der er bekymrede for de gener og påvirkninger, de måske kan blive udsat for, ved at være nabo til møller. Der er mange forskellige bekymringer i spil fra ejendomsværdi og størrelse på møller til gener og sundhedsskadelig påvirkning fra støj og skygger. Guldborgsund Kommune tager borgernes bekymringer alvorligt, og derfor er de udvalgte områder baseret på, at de berører så få borgere som overhovedet muligt, og at der kan skabes så stor en afstand til de få berørte naboer som overhovedet muligt over de lovmæssige 600 meter. Byrådet er ikke interesseret i, at der bliver stillet vindmøller op overalt i vores landskab og selv om der er udpeget disse 2 områder med omhu, så er der borgere lokalt, som vil føle sig påvirket. Men det er valgt at prioritere disse 2 områder i forhold til at støtte en forsat grøn energiforsyning i kommunen, da alle de gamle vindmøller forsvinder fra landskabet. Udviklingen af vedvarende energi vil blive fulgt, så kommunens borgere også i fremtiden er sikret den energi, de måtte have behov for. Guldborgsund Kommune 12. maj 2016

3

4 HVAD ER EN KOMMUNEPLAN? INDHOLD En kommuneplan er en 12-årig plan, hvori Byrådet fastsætter retningslinjer for den overordnede planlægning og arealanvendelse i kommunen. Kommuneplanen er ikke bindende overfor den enkelte borger, og omhandler kun fremtidige forhold. Det vil sige at den fungere som en retningslinje i kommunens fremtidige arbejde. TILVEJEBRINGELSE Byrådet kan til enhver tid udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Før vedtagelse skal forslag til kommuneplantillæg lægges frem til offentlig debat i mindst 8 uger, hvor borgere og myndigheder kan komme med ændringsforslag og bemærkninger til planforslaget. Byrådet behandler de modtagne bemærkninger og indsigelser og beslutter, i hvilket omfang de skal imødekommes. Byrådet vedtager forslaget endeligt og bekendtgør herefter planen i pressen. RETNINGSVIRKNINGER Indenfor byzone kan byrådet modsætte sig udstykning og bebyggelse, hvis den er i modstrid med kommuneplanens rækkefølge. Ligeledes kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførsel af byggeri eller ændret anvendelse, hvis det er i modstrid med kommuneplanens rammebestemmelser. Byrådet kan dog i begge tilfælde ikke modsætte sig, hvis området er omfattet af en lokalplan, eller byplanvedtægt. Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej Nykøbing F

5 INDHOLD Forord Indledning 1 Udpegning af områder 2 Kommuneplantillæg 8 3 Redegørelse for større vindmøller 3 Retningslinjer for store vindmøller med en totalhøjde over 25m 4 Kommuneplanrammer 5 Miljørapport 7 Indledning 7 Ikke teknisk resume 7 Arealundersøgelser 7 Scooping 8 Områdevalg 8 Vurdering af arealer 9 Miljø og energimæssige effekter 11 Udvikling uden vindmølleplan (0-alternativ) 11 Overvågningsprogram 12 Refferenceliste 13 Høringssvar 14 Vurdering af høringssvar til det tidligere vindmølleplanforslag 14 Generel gennemgang af høringssvar 15 Gennemgang i forhold til områder 16 De nye ændringer i forslag 18 Bilag Bilag 1 - Oversigtskort 6 forslåede områder (er indarbejdet i planen på s. 2) Bilag 2 - Områdebeskrivelse af de enkelte vindmølleområder 21

6 INDLEDNING Guldborgsund Kommune ønsker at medvirke til at de kommunale, regionale, nationale, europæiske og globale indsatser på klimaområdet giver en forbedring. Herunder kommunens egne klimamål vedr. reducering af CO2 -udslippet med mindst 20 % i 2020 og 30 % i Opsætning af nye og udskiftning af eksisterende vindmøller ses som et nødvendigt redskab i forhold til at opnå målene for nedbringelse af CO2, samt for opfyldelse af de nationale mål for vedvarende energi, som Folketinget ønsker at alle kommuner bidrager til. Dertil kommer, at sikre forsyningssikkerheden af elektricitet, hvor vind betragtes som en af nutidens løsninger, både i Danmark og i EU. Herunder til den fremtidige udveksling af energi, men suppleret med andre vedvarende energikilder. Der forventes fortsat anvendt olie og gas herhjemme (også importeret til EU) indtil og sandsynligvis efter 2050 i nogen grad (mest til transport). Danmark har dog forsat som mål, at energiforsyningen er fossilfri i På baggrund af klimamålene igangsatte byrådet arbejdet med en revision af kommuneplanen i forhold til en samlet plan for vindmøller i kommunen. Planen skal række langt ud i fremtiden gennem udpegning af områder, hvor der kan opstilles nye vindmøller nu, samt områder hvor der kan opstilles vindmøller efterhånden, som nedslidte møller tages ned. De eksisterende vindmøller i kommunen har en kapacitet på ca. 60,2 MW (ca. 119 større møller). Der er siden 2007 taget 3,0 MW ned (ca. 18 møller). Der vil således skulle planlægges for en del vindmøller, hvis den eksisterende kapacitet skal opretholdes. Kommunens mål, er at der på sigt opnås en vindmølleenergi svarende til Med lilla er markeret de to vedtagne vindmølleområder

7 en effekt på op til 105 MW eller ca. 35 stk. 3 MW-møller. Dermed kan antallet af vindmøller i landskabet reduceres med ca. 74 % i forhold til De seneste 3 møller blev sat op i 2003 ellers er alle andre møller sat op i perioden fra 1988 til De møller, som er taget ned er opstillet i 1988 til 1992 og har haft en levetid på under 20 år. I 2025 vil der kun være få møller tilbage, selv med en levetid på ca. 25 år. Områder, hvor gamle vindmøller forsvinder, kan give nyt rum for udvikling af rekreative områder og natur samt danne grundlag for mere bosætning og udvikling af turisme. UDPEGNINGEN AF OMRÅDER Der er foretaget en undersøgelse sammen med Naturstyrelsens vindmøllesekretariat af potentialet for vindmøller i hele kommunen. Undersøgelsen blev foretaget som om, der ikke var nogen af de eksisterende møller i kommunen og med henblik på en minimumsafstand til boliger på 600 m. Der fremkom 36 potentielle områder for større vindmøller. I forbindelse med den videre sagsbehandling blev der undersøgt yderligere 3 områder, hvor der kunne tages boliger ned. Af de undersøgte områder var der kun 16 områder med potentiale for opstilling af minimum 3 store møller i hvert område. Af disse undersøgte kommunen de 6 områder (nedenfor). I disse områder vurderes det, at der er størst mulighed for at opstille møller og med god mulighed for afstand til helårsboliger samt mulighed for nedlæggelse af boliger. Der blev holdt borgermøde den 24. marts 2015 om områderne med deltagelse af bl.a. Lodsejere og Naturstyrelsens vindmøllehold. Det vil afhænge af de enkelte projektansøgninger og de yderligere undersøgelser, der gøres i forbindelse med VVM og lokalplan, om der kan stilles møller op i et vindmølleområde. Herunder antal og størrelse samt placering i det enkelte område. Af de 6 områder er det besluttet at prioritere de to vindmølleområder i dette kommuneplantillæg. Det er fortsat kommunens målsætning, at så få områder som muligt anvendes med henblik på opstilling af maksimalt 35 nye store møller og at områderne ligger i god afstand fra hinanden. Dermed kan kommunen få mere plads i landskabet, når de gamle og ofte spredte større vindmøller forsvinder med tiden. Samtidigt er det ønskeligt, at produktionen af vindenergi stiger meget mere med de færre, men større møller. I Guldborgsund Kommunens område skønnes det på baggrund af vinddata, at en vindmølle vil kunne producere ca MWh/år. Det svarer ca. til 6 gange så meget, som de pt. største møller på m høje møller i kommunen. Så højden og vingernes længde har stor betydning for produktionen af el. Oversigt over de oplysninger kommunen har på de enkelte områder fremgår af bilag 2. Der er taget udgangspunkt i 150 meter høje vindmøller, som er den maksimale højde der kan planlægges for. Baggrunden er som nævnt, at der ønskes færre vindmøller spredt i landskabet og at færre områder udnyttes til vindmøller. Derfor skal der minimum kunne stå 3 møller i hvert område. Dertil kommer hensynet til naboboliger, natur, landskab og kultur. Med lilla er markeret de seks undersøgte vindmølleområder 2

8 KOMMUNEPLANTILLÆG FORSLAG TIL VINDMØLLEPLAN - TILLÆG NR. 8 TIL KOMMUNEPLAN Med udpegningen af 2 mulige vindmølleområder ændres Kommuneplan for afsnit for større møller med en totalhøjde over 25 m. Væsentlige ændringer er markeret med fed skrift. Især nedenstående retningslinje nr. 1 og 4. DELMÅL Opstilling af nye større vindmøller skal på sigt medføre færre vindmøller i landskabet og mindre spredning af større møller. Opstillingen skal bidrage til nedbringelse af CO2-udledningen fra elproduktionen samt øge produktionen af vedvarende energi. FAKTA Vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller grupper med mere end 3 vindmøller er altid VVM-pligtige. Opstilling af færre eller mindre vindmøller kan også være VVM -pligtige. I følge lov om luftfart skal vindmøller på over 100 meter anmeldes til Trafikstyrelsen og afmærkes efter bestemmelserne for civil luftfart, BL Nattelys skal være rødt og have en lysstyrke på 10 cd (candela). 1 cd svarer til et vokslys i lysstyrke. Alle vindmøller er omfattet af bekendtgørelsen om støj fra vindmøller, hvori der er fastsat støjgrænser både for almindelig støj og lavfrekvent støj i forhold til boliger. Vindmøller må maksimalt være 150 meter i totalhøjden og skal placeres i en afstand til boligejendomme på mindst 4 gange møllernes totalhøjde. REDEGØRELSE FOR STØRRE VINDMØLLER I kommunen er der i alt pt. 119 større landbaserede vindmøller på i alt ca. 60 MW nominel effekt. De seneste møller er sat i drift i december 2003 (3 landbaserede møller på hver 900 kw). Siden 2003 er der taget 28 møller ned. 105 MW vindenergi kan nås med 35 møller på hver 3 MW og dermed er der en mulig reduktion af vindmøller i landskabet på ca. 73 % samtidigt forsvinder 18 eksisterende vindmølleklynger i landskabet. Produktionen af vindkraft veksler år for år afhængig af, hvor meget det blæser. Energiproduktionen på store møller er større end på mindre møller, da der er mere vind i de højere luftlag. Pt. producerer vindmøllerne i Guldborgsund Kommune ca MWh pr. år, hvilket svarer til ca. 1/3 af det årlige elforbrug i kommunen. Med nye store møller vil produktionen øges væsentligt. Det forventes, at en 3MW-mølle i et normalår kan producere ca MWh/år. Altså en årlig produktion på ca MWh/år med 35 møller. KOMMUNAL PLANLÆGNING Rumligheden for planlægning af vindmøller på land i Guldborgsund Kommune er begrænset, da der er megen spredt bebyggelse i landskabet. Der forsvinder dog flere og flere boliger på landet. Da levetiden på vindmøllerne kun er ca år, vil der i planperioden være behov for opstilling af nye vindmøller for blot at bevare den nuværende kapacitet på vindmølleenergi. På den baggrund blev der i foråret 2012 afholdt en idéfase for planlægningen af nye større vindmøller. Den videre sagsbehandling førte til, at kommunen fra den 5. marts til den 11. maj 2015 og den 17. november 2015 til den 19. januar 2016 havde et forslag til en vindmølleplan i offentlig høring. I regeringens Energiaftale 2012 er målet, at der skal opstilles yderligere MW nye møller på land inden 2020, da det samtidigt forventes, at MW tages ned. Siden 2012 er der i skrivende stund taget ca. 95 MW ned og opstillet 1156 MW. Der er derfor pt. både et stort efterslæb på nedtagning af gamle større vindmøller og mindre efterslæb på opstilling af nye større vindmøller i Danmark. Desuden forventes det gennem energiaftalen, at der opstilles MW havvindmøller fordelt på 2 områder, og 500 MW kystnære vindmøller fordelt på 6 områder. Projektet Krigers Flack er i øjeblikket i udbud der består af i alt 600 MW vindmøller. VVM-PLIGT OG VVM-TILLADELSER Ifølge planloven skal der for projekter med møller højere end 80 m til vingespids eller med mere end 3 møller udarbejdes en redegørelse for Vurdering af Virkning på Miljøet en VVM-redegørelse. Formålet er at undersøge og vurdere alle miljøkonsekvenser for omgivelserne samt landskabspåvirkninger og forbedre kommunens beslutningsgrundlag. VVM-redegørelsen udarbejdes af ansøger efter kommunens anvisninger. Kommunen skal vurdere om andre, mindre mølleprojekter også påvirker miljø og landskab i en sådan grad, at der skal udarbejdes en VVMredegørelse. En ansøgning om forøgelse af vindmøllernes højde over 80 m vil være VVM-pligtig. SÆRLIGE HENSYN I områder, hvor der er overordnede radiokædeforbindelser, eller hvor maritime radioanlæg er placeret, vil tilladelse til opstilling af vindmøller bero på en konkret vurdering af, om møllerne kan forstyrre forbindelsen. Natur og Erhvervsstyrelsen er høringspart. Ifølge bekendtgørelsen om støj fra vindmøller kan vindmøller opstilles, når det dokumenteres: at nabobebyggelser på udendørs opholdsarealer i det åbne land ikke belastes med støj, f.eks. mere end 44 db(a) ved vindhastighed på 8 m/s ved spredt bebyggelse eller 3

9 at samlede boligområder og områder med anden støjfølsom arealanvendelse ikke belastes med støj, f.eks. med mere end 39 db(a) ved vindhastighed på 8 m/s. Af hensyn til trafiksikkerheden og regulariteten på overordnede og vigtige vejforbindelser skal der ved placering af vindmøller tages hensyn til, at der ikke sker nedblæsning eller udslyngning af isdannelser, vingespidser og lignende eller vil optræde uheldige optiske virkninger for trafikanterne. Derfor skal vindmøller som minimum placeres 1 gange møllens totalhøjde fra overordnede veje og jernbaner. Af landskabsæstetiske og trafiksikkerhedsmæssige grunde bør vindmøller ikke placeres, så de ses i vejens sigtelinje indenfor 1,7 gange møllens totalhøjde, da det kan fjerne trafikanternes opmærksomhed fra vejen afhængig af en vurdering af et konkret projekt. Vejdirektoratet gør opmærksom på, at der kan være tinglyst byggelinjer til udvidelse af statsveje og afstandskrav skal ske i henhold til disse. Hensynet til landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier udpeget i kommuneplanen, vil indgå som væsentlige parametre i vurderingen af områders egnethed til vindmøller ved ansøgning om et konkret projekt. Det anbefales, at placering af vindmøller ikke medfører en risiko for kollision med Energinet.dk's luftledningsanlæg, hvis vindmøllen skulle vælte. Det betyder, at det anbefales, at vindmøllen som minimum placeres i en afstand fra deklarationsarealet langs luftledningen svarende til vindmøllens fulde højde. Et havari på en vindmølle der medfører, at lederne på højspændingsanlægget brydes, kan få store følger for højspændingsanlægget. For vindmøller gælder, at de kan påføre jordkabler skader ved lynnedslag, hvorfor det anbefales, at vindmøller ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsareal til el-kabelanlæg (jordkabler). Energinet.dk henviser til følgende vedr. anlægsændringer på elnettet: Sider/Anlaegsrapporten.aspx Følgende rapporter er pt. aktuelle på ovenstående link: Anlægsrapport 2013/2014 Netudviklingsplan 2013 Kabelhandlingsplan 2013 Vindmøllerne må endvidere ikke true mangfoldigheden af planter og dyr (herunder fugle), deres levesteder og spredningsmuligheder væsentligt. Ved udpegning af vindmølleområder og i forbindelse med udarbejdelse af en VVM/lokalplan skal der foretages en konkret vurdering af disse forhold og eventuelle forebyggende tiltag eller erstatningsområder. RETNINGSLINJER FOR STORE VINDMØLLER MED EN TOTALHØJDE OVER 25 M. 1. Der må kun opstilles vindmøller udenfor de 2 udpegede områder, når mulighederne for opstilling i de 2 områder er udtømte. Områderne er angivet på de kommende sider 2. Vindmøller skal placeres i grupper, hvor møllerne står i en indbyrdes afstand på max. 4 gange totalhøjden ved en linjeopstilling. Vindmøllerne skal være ens og opstilles i et geometrisk mønster med samme indbyrdes afstand og sådan, at møllernes nav afspejler de overordnede linjer i terrænet (vandrette eller skrå). 3. Vindmøller skal opstilles under hensyntagen til områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. 4. Vindmøllernes afstand skal mindst være følgende til: Radiokædeforbindelser: 200 m - Erhvervsstyrelsen skal høres ved konkret projekt. Overordnede veje: 1 gange møllernes totalhøjde, samt udenfor vejens sigtelinje (skal vurderes, når møllen er tættere på end 1,7 gange totalhøjden). Jernbaner: 1 gange møllens totalhøjde. Vindmøller bør som minimum placeres i en afstand fra deklarationsarealet langs luftelledninger svarende til vindmøllens totalhøjde. Vindmøller bør ikke placeres nærmere end 50 m fra deklarationsareal til el-kabelanlæg (jordkabler). 5. For møller over 80 m kan der tillades et forhold mellem navhøjde og vingernes rotordiameter på optil 1:1,3, mens det på mindre møller normalt vil være 1:1. 6. Forøgelsen af højden i et eksisterende vindmølleområde eller fastsættelsen af højden i nye vindmølleområ- 4

10 der sker efter en visuel vurdering af indvirkningen på landskab, natur og bebyggelse. 7. Afstanden mellem klynger af vindmøller skal være så stor, at grupperne hver for sig opfattes som klart afsluttede enkeltanlæg i landskabet, hvorfor der skal foretages en vurdering heraf ved en indbyrdes afstand på under 28 gange møllehøjden. Grupper af vindmøller i et udpeget vindmølleområde skal stå parallelt med hinanden med lige mange møller i hver række. 8. Vindmøllerne må maksimalt belaste boligejendomme med 10 timers skyggekast pr. år. KOMMUNEPLANRAMMER Med lys grønt markeret GBS Land, mørk grønt Eski R1 og I forbindelse med kommuneplantillægget udlægges der for de to områder kommuneplanrammer til tekniske anlæg. For Nals T6 og Eski T2 ændres rammerne fra rammen GBS Land. Rammerne ændres som angivet til på denne og de kommende sider: med rødt Eski T2 EKSI T2 - VINDMØLLEOMRÅDE SKØRRINGE Anvendelse Området anvendes til vindmølleklynger med fortsat mulighed for landbrugsdrift. Bebyggelse Se kommuneplanen afsnit Vindmøller Friarealer Se generelle bestemmelser Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Landzone Andet Området udlægges til vindmølleklynger, og kommuneplanens retningslinjer herfor skal overholdes. Ved etablering af vindmøller skal kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer overholdes 5

11 Således vedtaget som forslag til kommuneplantillæg nr. 8 til kommuneplan af Guldborgsund Kommunes Byråd på mødet den 12. maj Rene Christensen Viceborgmester Ole Jakobsen Konstitueret Kommunaldirektør Med grønt markeret GBS Land, og rødt Nals T6 NALS T6 - VINDMØLLEOMRÅDE VENNERSLUND Anvendelse Området anvendes til vindmølleklynger med fortsat mulighed for landbrugsdrift. Bebyggelse Se kommuneplanen afsnit Vindmøller Friarealer Se generelle bestemmelser Trafikale forhold Mht. parkering se de generelle rammebestemmelser Zonestatus Arealerne ligger i Landzone Andet Området udlægges til vindmølleklynger, og kommuneplanens retningslinjer herfor skal overholdes. Ved etablering af vindmøller skal kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer overholdes 6

12 MILJØRAPPORT INDLEDNING Som tidligere nævnt har kommunen i sin klimaplan lagt op til bl.a. at anvende vindmølleenergi til reducering af CO2-emissionen. På den baggrund blev der foretaget en screening af hele det geografiske areal, som kommunen udgør. I den forbindelse blev der set bort fra eksisterende møller og udelukkende fokuseret på arealer, hvor det var muligt at stille vindmøller op. Det viste sig under processen, at nedrivning af boliger havde stor indflydelse på, hvor store områder, der kunne blive til vindmølleklynger, bl.a. i forbindelse med dialogen med lodsejere. Det kunne dog konstateres, at mange vindmølleområder ville kunne optimeres ved nedrivning af boliger og dermed sikre opstilling af mere end 3 møller i det enkelte område samt bedre sammenhæng til natur og landskab. Det blev også vurderet, at det ikke var muligt at skabe et stort vindmølleområde med plads til 15 til 30 møller. Det skyldes især den meget spredte bebyggelse, som ville kræve mange nedlæggelser af boliger. Vindmølleplanen indeholder valg af vindmølleområder, hvor der er størst muligt potentiale til opstilling af vindmøller afhængig af et konkret ansøgt projekt. Ingen af de udvalgte områder vurderes på det kendte grundlag at have en grænseoverskridende miljøpåvirkning. Der er dog flere områder, som kunne være alternativer til de udvalgte områder, som ligger indenfor en afstand på 28 gange møllens totalhøjden. En vindmølleplan for vindmølleområder er omfattet af lov om miljøvurdering af planer efter dennes bilag 4. Projektforslag til vindmølleparker i de udvalgte mulige vindmølleområder vil både være VVM-pligtige og lokalplanpligtige. Alle større vindmøller skal serviceres og vedligeholdes løbende i henhold til den gældende bekendtgørelse (Certificering for vindmøller) med henblik på at kunne overholde støjgrænserne i den gældende vindmøllebekendtgørelse. IKKE TEKNISK RESUME Den udarbejdede vurdering i miljørapporten, vil ikke kunne stå alene i forhold til en endelig placering af vindmøller. Idet der i dette kommuneplantillæg udelukkende peges på områder, kendes de præcise placeringer og antal af vindmøller ikke. Dette er en forudsætning for at kunne fortage de helt konkrete og nødvendige vurderinger. Derfor vil der i forbindelse med den videre planlægning (lokalplan) skulle analyseres nærmere. Dette vil sandsynligvis ske ved udarbejdelsen af en VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). For at finde frem til de potentielle vindmølleområder, er hele kommunen blevet screenet. Med hele kommunen som udgangspunkt er der efterfølgende blevet set bort fra arealer hvor beskyttelseszoner, fredninger og beboelser har begrænset opstilling. Herefter er der kigget nærmere på de områder hvor enten stat eller kommunen selv kan dispensere fra beskyttelseslinjer. Der er i miljørapporten ikke fremkommet oplysninger der sandsynliggør at det vurderes at der vil være en væsentlig påvirkning på miljøet. I forbindelse med de enkelte områder, vil der dog være emner der skal analyseres nærmere ud fra et konkret projekt. AREALUNDERSØGELSE Følgende arealer blev fravalgt til vindmøller: Kirkebyggelinjen, som strækker sig 300 m udfra kirker. Fredede områder og områder med fredningsforslag. Strandbeskyttelseslinjen på optil 300 m fra kysten. Fredskov dog med den tilføjelse, der er mulighed for erstatningsskov. Fortidsminder dog er der mulighed for dispensation indenfor en afstand af 100 m fra fortidsminder. Natura 2000 områder. En afstand på minimum 300 m foretrækkes, dog afhængig af andre tekniske anlæg i nærheden, såsom overordnede veje og jernbaneforbindelse eller landbrugsanlæg. Arealer 900 m fra støjfølsomme områder som boligområder, institutioner, sommerhusområder, kolonihaver o.l. Udfra de oplysninger kommunen havde om helårsboliger i 2012, blev der valgt en zone omkring disse på 600 m, som svarede til en afstand på 4 gange vindmøllehøjden, når vindmøllen er 150 m i totalhøjde. Det viste sig senere i høringssvar fra nogle ejendomsejere, at flere boliger ikke blev anvendt til boligformål og andre forventedes nedrevet. Samtidigt foretages der løbende nedrivning af flere udtjente boliger gennem kommunens nedrivningspulje. Med hensyn til boliger på landet, ser det således ud til, at der er en udvikling i gang, som på sigt medfører færre boliger spredt i landskabet og dermed på sigt måske andre områder med mulighed for opstilling af vindmøller eller andre tekniske anlæg. 7

13 De oplysninger, som kommunen kan finde om bilag IVarter (dyr og planter) i og omkring de udpegede mulige områder, vurderes ikke at være dækkende. Der bør derfor foretages nærmere undersøgelser ved ansøgning om konkrete projekter gennem VVM-redegørelsen. Derefter blev der set på de arealer, hvor der var muligheder for dispensationer, som andre myndigheder administrerer: Råstofområder Region Sjælland Radiokædeforbindelser Erhvervsstyrelsen Statsveje og Jernbaner Vejdirektoratet og Bane- Danmark Gasledningsreservation (Der er ikke noget eksisterende gasnet i kommunen) Energinet.dk. Elforbindelser Energinet.dk Og på de områder kommunens regulerer: Kystnærhedszonen Kulturmiljøer Fortidsmindebeskyttelseslinjen på 100 m Større uforstyrrede landskaber Geologiske interesseområder Kirkeomgivelser Jordbrugsområder med særlige naturværdier Sø- og å-beskyttelseslinjer Skovbyggelinjen Beskyttede sten- og jorddiger Økologiske forbindelser 3 naturtyper Lavbundsarealer Skovrejsningsområder. På baggrund heraf blev der fundet 36 vindmølleområder, hvor der var muligheder for opstilling af vindmøller, selvom mange af områderne indeholdte flere af oven- nævnte temaer. Disse 36 områder blev der holdt idefasehøring på. På baggrund af høringssvar på idefasehøringen i 2012 blev der undersøgt yderligere 3 områder. De 3 områder kunne måske udnyttes p.gr.a. nedlæggelse af boliger. SCOOPING Der blev undersøgt 39 potentielle områder. Af dem blev der indhentet yderligere oplysninger om 12 områder, med potentiale for minimum 3 vindmøller i hvert område, gennem lodsejere, interessenter, andre myndigheder (Erhvervsstyrelsen, Energinet.dk, Vejdirektoratet, Region Sjælland og, Naturstyrelsen), organisationer samt foreninger (Lolland Falsters stift, Danmarks Naturfredningsforening Guldborgsund, Dansk Ornitologisk forening, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Jægerforbund, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Gedser Grundejerforening, Gedesby Østre Strand Grundejerforening, Gedser Bylaug). Ingen af disse foreslog elementer til miljørapportens indhold, men nogle havde bemærkninger til, hvad et konkret projekt skulle kunne belyse. Andre gav ikke noget svar (Region Sjælland, Naturstyrelsen, Lolland Falsters stift, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Dansk Jægerforbund, Dansk Skovforening, og Friluftsrådet). Under høringerne af vindmølleplanforslagene med 6 områder var der nogle konkrete oplysninger og forslag, som gav anledning til at kommunen præciserede og uddybede indholdet i kommuneplanen. OMRÅDEVALG På baggrund af bl.a. scoopingen og høringssvar har kommunen valgt 2 mulige områder til opstilling af vindmøller. Begge områder er på landbrugsjord. Områderne er valgt, hvor det vurderes, at de er så store, at der kan opstilles minimum 3 vindmøller i hvert enkelt område. Samtidig kan der tages hensyn til afstand til helårsbeboelser (dermed støj og skygge), samt at opstillingen af vindmøller i det enkelte område vurderes ikke vil påvirke miljøet, natur og kultur væsentligt; Herunder biologisk mangfoldighed, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv (kirker, arkitektur, arkæologi) samt indbyrdes faktorer. Dertil kommer, at områderne ligger med en tilpas afstand fra hinanden, som medfører, at de visuelt opfattes som enkeltstående områder. 8

14 VURDERING AF AREALER NATURA2000 Af habitatbekendtgørelsen fremgår det, at opstilling af vindmøller i et vindmølleområde i eller udenfor et Natura 2000-område ikke må påvirke udpegningsgrundlagene for et Natura 2000-område væsentligt eller kunne få væsentlige afledte konsekvenser, der kan påvirke udpegningsgrundlagene væsentligt. veau kan genskabes i de lavbundsarealer, der er udpeget som potentielt egnede til genopretning af vådområder. Kommunen vurderer ikke, at placering af vindmøller på lavbundsarealer eller på arealer, der er udpeget til potentielt genopretning af vådområder, umuliggør arealernes anvendelse til kommunale kvælstofområder. Ingen af de udpegede vindmølleområder ligger i et natura 2000 område. Områderne er valgt, så der er afstand til områderne. PLANTER OG DYR GENERELT (ISÆR HABITATDI- REKTIVETS BILAG IV-ARTER) Det fremgår også af habitatbekendtgørelsen samt naturbeskyttelsesloven, at opstilling af vindmøller i et vindmølleområde ikke må ødelægge bilag IV-plantearter samt beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for bilag IV-dyrearter. De oplysninger, som der findes om bilag IV-arter (dyr og planter) er ikke fyldestgørende og det er vurderet, at en nærmere undersøgelse skal foretages ved ansøgning om konkrete projekter gennem VVM-redegørelsen, f.eks. flagermus, fugletræk m.v. Med rødt markeret lavbundsarealer, med grønt er markeret forslåede vindmølleområder KYSTNÆRHEDSZONEN I henhold til Planloven betragtes vindmøller, som overordnede infrastrukturanlæg, der også kan placeres på landbrugsområder i kystzonen, herunder i forbindelse med udnyttelse af vindkraften, som ofte befinder sig i kystnære områder. Geografisk har kommunen ikke meget plads til vindmøller eller andre industrianlæg på land i forhold til den spredte bebyggelse inde i landskabet, da der er vand hele vejen omkring Falster og Lolland. Derfor udnyttes kommunens kystnærhedszone. Med rødt markeret natura2000-områder, med grønt er markeret forslåede vindmølleområder LAVBUNDSAREALER Hvis der skal etableres vindmøller på det pågældende areal, skal der, jf. kommuneplanretningslinjerne nr og nr , tages hensyn til lavbundsarealet gennem udformningen af anlægget, og derudover må anlægget ikke forhindre, at det naturlige vandstandsni- Det er vurderet, at det er sandsynligt, at vindmølleområderne kan udnyttes uden, at kystnærhedszonen påvirkes væsentligt, da områderne ligger i god afstand til hinanden, og da der forsvinder flere gamle møller i kystnærhedszonen. Der skal dog fortages en konkret vurdering i forbindelse med den fremtidige lokalplanlægning. 9

15 påvirkning i det konkrete tilfælde. Områderne i forslaget er dog udvalgt, så der er gode muligheder for at overholde eventuelle afstandskrav o.l. SKYGGEKAST OG STØJ Med lovkravet om afstand på 4 gange møllehøjden burde skyggekastet ikke være et problem. Ved en afstand på 600 meter til nabobeboelse og 900 meter til områder med støjfølsom anvendelse vil støjkravene ofte være overholdt. Dette vil dog afhænge af den konkrete vindmølletype og antallet af opstillede vindmøller i nærheden. Med rødt markeret Kystnærhedszonen, med grønt er markeret forslåede vindmølleområder JORDBRUGSOMRÅDER MED SÆRLIGE NATURVÆR- DIER OG ØKOLOGISKE FORBINDELSER Allerede i dag står der i kommunen vindmøller på jordbrugsområder med særlige naturværdier og i økologiske forbindelser samt i kystnærhedszonen. Udpegningen af vindmølleområder er sket med hjælp fra Naturstyrelsens vindmøllehold. Det er vurderet udfra tilgængelige oplysninger, at der kan stå vindmøller i de udpegede områder, selv om der er tale om områder, hvor det er jordbrugsområder med særlige naturværdier, økologiske forbindelser og/eller kystnærhedszone. Men der vil altid skulle foretages en nærmere vurdering på baggrund af undersøgelser ved et konkret projekt i en VVM-redegørelse, inden der kan tages stilling til om, der kan stå vindmøller i et område gennem lokalplanlægningen. Her vil især kommuneplanens retningslinje nr for jordbrugsområder med særlige naturværdier skulle følges: Der må generelt ikke etableres tekniske anlæg, anlægges veje eller foretages indgreb, der kan forringe områdernes landskabs-, natur- og kulturhistoriske værdier, mangfoldigheden af planter og dyr, deres levesteder og spredningsmuligheder. Retningslinjen medfører, at der skal foretages nærmere undersøgelser før bl.a. tekniske anlæg som f.eks. vindmøller, veje m.v. kan etableres. Det skal altså vurderes om ændringer kan få væsentlig indflydelse, eller om de kan imødegås med forebyggende tiltag og/eller ændring af arealer. TEKNISKE ANLÆG Begrænsninger pga. tekniske anlæg (højspændingsledninger, radiokædeforbindelser, sigtelinjer ved overordnede veje), hvor der skal tages stilling til risiko og De modtagne skitseforslag til vindmølleopstillinger i områderne og overslagsberegninger sandsynliggør, at støjkrav og skyggekast vil blive overholdt. Herunder forslag til nedrivning af boliger. LANDSKABET Der skal foretages en konkret vurdering af projekter i det enkelte område i forbindelse med VVM og lokalplan. De udvalgte områder er valgt, så det er sandsynligt, at der kan arbejdes med vindmølleantal, højde og opstillinger, så de visuelt kan indpasses i landskabet. Samtidigt med at vindmølleområderne ikke ligger tæt på hinanden. ØVRIGE VINDMØLLER Flere af de udpegede områder ligger tæt på eksisterende vindmølle-klynger. Udnyttelse af et vindmølleområde vil derfor afhænge af en afviklingsplan for de eksisterende møller. KULTURFORHOLD Det er Lolland Falster Museums vurdering, at der i forbindelse med anlægsarbejde ved begge områder, vil være muligt at finde jordfaste fortidsminder, blandt andet udfra eksisterende fund og registreringer ved de udpegede mulige vindmølleområder. Jordfaste fortidsminder er omfattet af Museumslovens kapitel 8 27, som fastslår, at Kulturstyrelsen midlertidigt kan standse et givent anlægsarbejde i det omfang, det truer et fortidsminde. En sådan standsning gælder indtil der er foretaget en arkæologisk undersøgelse af det pågældende fortidsminde. Udgifterne til en sådan arkæologisk undersøgelse påhviler i medfør af Museumslovens kapitel 8 27 stk. 4, den for hvis regning anlægsarbejdet udføres, og kan i værste fald medføre en forsinkelse af anlægsarbejdet. For så vidt muligt at undgå en, for alle parter uhensigtsmæssig standsning af det kommende anlægsarbejde, og for at hindre utilsigtede skader på fortidsminder, anbefaler museet i medfør af Museumslovens 26, at der 10

16 foretages større arkæologisk forundersøgelser. En forundersøgelse er altid frivillig. Udgifterne til en sådan forundersøgelse afholdes af den ansvarlige bygherre (jf. Museumslovens 26 stk. 2). En forundersøgelse kan vurderes i forbindelse med ansøgning om et konkret projekt i forbindelse med f.eks. VVM-undersøgelsen og lokalplanlægning. MILJØ- OG ENERGIMÆSSIGE EFFEKTER Planens overordnede mål er skabe plads til nye møller, som skal erstatte eksisterende større møller, efterhånden som disse tages ned. Målet er at der bliver færre større vindmøller i landskabet, samtidigt med at produktionen af el fra vindmøller stiger. Vindmølleenergien skal også medføre opfyldelse af målene i kommunens klimaplan samt medvirke til opfyldelse af statens energiplaner. Herunder reducering af CO2- emissioner fra forbruget af el-energi i husholdningerne og industrien, som mest produceres på fossile brændsler samt omlægningen til el-/hybridbiler til persontransport. Produktion af el fra vindmøller på land koster ca. det halve af el fra vindmøller på havet (Energistyrelsen) og kan derfor være med til at sikre en overkommelig pris på energi til de enkelte husholdninger i fremtiden samt sikre den almene elforsyningen. Overordnet set er vindmøller medvirkende til at mindske de menneskelige aktiviteter/produktioner, der medvirker til klimaforandringer, da de kun skal serviceres ca. 1 gang om året, mens andre el-produktioner medfører løbende transport og produktion af brændsler samt vedligeholdelsesarbejder over året. Disse giver dog flere arbejdspladser til den løbende drift. Af dialogen med lodsejere/ejendomsejere fremgår det, at der ved udnyttelse af vindmølleområderne forventes nedtaget eksisterende møller samt at boliger kan nedrives eller overgå til andre formål end boliganvendelse. Ved udvælgelsen af vindmølleområder er der lagt vægt på, at afstanden til vindmøller fra en bolig mindst kan blive 600 m, så skyggekast og lignende ikke vil genere. Støjundersøgelser af skitseprojekter viser samtidigt, at der er gode muligheder for at støjgrænserne overholdes med en god margen. Dermed sikres menneskers sundhed. Da vindmøller har en levetid på op til 25 år, vil vindmølleområderne skulle eksistere i lang tid. Først efter 25 år vil det kunne overvejes om et vindmølleområde skal fastholdes eller udnyttes til andre aktiviteter eller udskiftes med anden vedvarende energi. Investeringerne til etablering vil være store, men vil med den nuværende prisafregning på el være tilbagebetalt rimeligt hurtigt (ca. 7 til 11 år). Da vindmøllerne kan blive meget højere end de eksisterende i kommunen, vil der komme et nyt landskabsudtryk, men samtidigt vil andre landskaber få et nyt udtryk, der hvor eksisterende møller tages ned. Desuden vil de nye møller arealmæssigt fylde mindre end de eksisterende møller i landskabet. Det giver andre muligheder for udvikling i forhold til natur, rekreative områder og bosætning. Kommunen har pt. 18 eksisterende vindmølleområder med mere end 3 møller i, som samlet har i alt 72 møller. Der foregår en del udvikling indenfor energiforsyning og energisparende teknologier, så der kan være flere alternativer til vindmølleenergi om 25 år eller vindenergiteknologien kan være endnu mere effektiv. Det kan så være, at det bliver mere attraktivt og billigere at forøge/ udskifte vindmøller kystnært eller til havs og dermed ikke være nødvendigt med møller på land. Der kan være en indirekte gunstig påvirkning af miljøog energiforhold, idet der med 105 MW nye møller er potentiale for tilskud på ca kr. gennem Grøn Ordning til kommunen. Tilskud forventes at kunne anvendes til forbedring af lokale forhold, som ligger ved vindmølleområderne. Dertil kommer landmænd og anpartshaveres indtjening ved produktion af vindenergi på landbrugsjord, der indirekte kan være medvirkende til yderligere investeringer i f.eks. energieffektivisering og dermed reducering af miljøpåvirkninger samt fastholdelse af arbejdspladser. UDVIKLING UDEN VINDMØLLEPLAN (0- ALTERNATIV) Nul-alternativet vil medføre, at eksisterende større møller vil forsvinde fra landskabet i løbet af ca. 15 år, såvel enkeltstående som klynger. Det vil også betyde, at der skal søges om ny opstilling af vindmøller hver gang, der ønskes udskiftning eller helt nye: Enkeltstående med landzonetilladelse og klynger med kommuneplantillæg og lokalplan. De fleste møller, som er taget ned, har haft en levetid på mellem 15 og 20 år. Der er mange af de eksisterende 119 møller, som når den alder indenfor de næste 5 år. Hvis vindmøllerne efterhånden forsvinder, kan det miljø- 11

17 mæssigt betyde, at der måske skal produceres mere og dyrere energi på andre tekniske anlæg (f.eks. biogasanlæg). Anlæg som giver større miljømæssige påvirkninger og muligvis kan være mindre energieffektive, men dog kan være lettere at regulere efter behov end vindenergi pt. Nul-alternativet kan også medføre, at husholdninger, landbrug og industri hurtigere skal blive mere energieffektive og dermed nedsætte forbruget af energi. Ved spredt bebyggelse vil der dog være mulighed for at supplere med el fra husstandsmøller til eget forbrug. Forsvinder møllerne kan det også medføre import af energi til Danmark. Andre alternativer til en el-produktion baseret på vedvarende energi i kommunen på op til 105 MW end vindmøller er svært at finde, men må baseres på andre teknikker end vindmøller. Solceller er endnu ikke særligt effektive, men kan være et alternativ til den enkelte husholdning både i by og på land. Varmepumper kan være effektive, men kræver elforsyning for at give varme. Overvågningen skal også medføre en løbende vurdering af andre teknologiske vedvarende energitiltag til energiproduktion, blandt andet i forhold til den løbende evaluering af kommunens vindmølleplan, klimaplan og varmeplan samt statslige tiltag (strategisk energiplanlægning). Ved udarbejdelsen af konkrete projekter vil der blive opstillet krav og vilkår i kommende lokalplaner, som skal følge op på eventuelle hændelser og påvirkninger af naturforholdene fra de nye møller. Dernæst vil kommunen registrere eventuelle klager fra naboer og under hvilke omstændigheder, naboer klager, samt eventuel opfølgning, hvis der har været væsentlige påvirkninger. Siden 2007 har kommunen haft i alt 4 klager over eksisterende møller og det har hver gang været støj, som skyldtes manglende vedligeholdelse og/eller slitage. Biomassebaseret kraftvarmeanlæg og biogasanlæg er dyre at etablere og producere på. Dertil kommer den langsomt voksende konkurrence og efterspørgsel på biomasser til energiformål - bl.a. også til transport samt andre produkter. Et alternativ er at få el fra andre geografiske steder end Guldborgsund Kommune. Måske produceret på biomasse, som kommer fra kommunens landbrug/skovbrug. I EU og Energistyrelsen samarbejdes om en øget forsyningssikkerhed, bl.a. baseret på vindenergi og der er fokus på støtte til projekter, som kan give bedre mulighed for udnyttelse af vindenergi i bl.a. elnettet. OVERVÅGNINGSPROGRAM I forbindelse med den langsigtede realisering af vindmølleplanen skal det overvåges, hvorvidt eksisterende vindmøller nedtages, og hvornår kapaciteten når 105 MW nominel effekt. Når den samlede nominelle kapacitet når 105 MW, bør der ikke opstilles nye vindmøller, medmindre eksisterende vindmøller nedtages. Den samlede nominelle kapacitet gælder kun større vindmøller over 25 m i totalhøjde. Overvågningen kan ske over Energistyrelsens registreringer samt i forbindelse med realisering af godkendte projekter i de enkelte vindmølleområder. 12

18 REFERENCELISTE REFERENCELISTE SAGSBEHANDLING HOVEDDOKU- MENTER: Opsamling hrøingssvar. Vindmølleplanforslag nov Hvidbog høringssvar vindmølleplanforslag marts 2015, dok.nr /15. BEK nr af 15/12/2011, Bekendtgørelse om støj fra vindmøller, Miljøministeriet. BEK nr af 18/09/2015, Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v., Energi-, Forsyningsog Klimaministeriet. BEK nr. 73 af 25/01/2013, Bekendtgørelse om teknisk certificeringsordning for vindmøller, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Vindmølleplanforslag marts 2015, dok.nr /15. Opsamling og udvælgelse af vindmølleområder 2014, dok.nr /14. Gennemgang 36 områder 2012, dok.nr /12 Screening for vindmølleområder 2012, dok.nr /12. Dokumentnumrene referere til numre i kommunens eget arkivsystem. REFERENCELISTE LOVGIVNING: LBK nr. 939 af 03/07/2013, Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, Miljøministeriet. LBK nr. 587 af 27/05/2013, Bekendtgørelse af lov om planlægning, Miljøministeriet. BEK nr af 10/12/2014, Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, Miljøministeriet. LBK nr. 122 af 06/02/2015, Bekendtgørelse af lov om fremme af vedvarende energi, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. BEK nr af 06/11/2014, Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, Miljøministeriet. 13

19 HØRINGSSVAR I det følgende er opsamlet hovedpunkterne fra høringsperioden af det første forslag til vindmølleplan. Forslaget var i høring i perioden fra den 5. marts 2015 til den 11. maj 2015 samt hovedpunkterne fra høringsperioden på det andet forslag til vindmølleplan. Forslaget var i høring fra den 17. november 2015 til den 19. januar I høringsperioderne indkom en lang række bemærkninger heraf flest negative. De påpegede hovedsageligt på forringelse af natur, fugleliv og ejendomsværdier og det visuelle landskabsudtryk samt kommunens skatteindtægter. Der var flere henvisninger til den igangværende helbredsundersøgelse og nogen var skeptiske i forhold til lovgivningen og dens tilblivelse på vindmølleområdet. De positive borgere så mulighed for en forbedring af landdistriktsudvikling samt natur og kommunens samt landbrugserhvervenes indtægtsgrundlag. Lolland Falsters Stift udtrykte især bekymring om indsigtslinjerne til Kippinge Kirke ved vindmølleområdet Vålse. Kommunen har modtaget et skitseforslag på 3 møller, som giver større afstand til både kirke og naboer. Naturstyrelsen havde nogle bemærkninger til uddybning af flere emner, især omkring lavbundsarealer. Kommunen vurderer fortsat, at der med de muligheder, der er for at arbejde med vindmølleopstilling i de 6 områder, vil være sandsynlighed for at der ikke opstår væsentlige påvirkninger af omgivelserne. Der er ikke kommet konkrete oplysninger frem i høringen, som medfører, at kommunen vurderer, at der skal tages områder ud af vindmølleplanen. Det er dog besluttet at prioritere de to områder angivet i kommuneplantillægget. VURDERING AF HØRINGSSVARENE TIL DE 2 VINDMØLLEPLANFORSLAG. Alle høringssvar fra de 2 nævnte høringsperioder er også høringssvar til dette kommuneplantillæg. Der er ingen tvivl om, at borgere, som har en lokal interesse i områderne, var dem som gav flest høringssvar. Dog var der en del underskriftsindsamlinger, som også repræsenterede borgere, som bor længere væk fra områderne. Alle høringssvar kan findes på nedenstående link ved åbning af mappen Høring 1 vindmølleplan og Høring 2 vindmølleplan : dette link. Ved gennemgang af høringssvar og underskriftindsamlinger, er der flere personer, som går igen optil flere gange, og der er flere underskrifter, som er tvivlsomme, da der mangler adresser og/eller underskrifter. Det anslås, at der kan være mellem 150 og 250 gentagelser af personer. Sommerhusejere eller flexboligejere med bopæl udenfor kommunen har også deltaget i høringen. Deres høringssvar er ligestillede med kommunens borgeres høringssvar. Der er derfor ikke foretaget en særskilt undersøgelse af deres høringssvar. I kommunen bor der pt. ca personer over 18 år, hvoraf det skønnes at mellem 800 og 1000 borgere har givet et høringssvar til kommunens vindmølleplanforslag. Kommunen har i alt modtaget 151 høringssvar omfattende ca personer uden fratrækning af personer, som har deltaget i flere svar. Heraf er 18 fra foreninger o.l. (Styrelser, foreninger selskaber og lodsejere) og 10 er underskriftindsamlinger. Underskriftindsamlinger Af de 151 høringssvar var de 10 underskriftsindsamlinger: 1 underskriftindsamling imod vindmøller ved Skørringe personer. Der blev udført endnu en underskriftsindsamling i 2. høringsperiode som tillæg med 51 underskrifter, hvoraf 5 var nye. 1 høringssvarsindsamlig med støtte for vindmøller ved Skørringe - 19 personer 1 underskriftindsamling imod vindmøller ved Maltrup - 27 personer 1 underskriftindsamling imod vindmøller ved Maltrup - 16 personer 1 tillæg til underskriftindsamling imod vindmøller generelt især Fiskebæk - 11 personer (Pedersdal Grundejerforening). 1 underskriftindsamling imod vindmøller ved Fiskebæk personer. 1 underskriftindsamling imod vindmøller ved Idalund - 49 personer. 1 underskriftindsamling imod vindmøller Vålse henvisning generel underskriftindsamling (194) personer. 14

20 1 underskriftindsamling imod vindmøller generelt Henvisning Vålse (295) Personer. 1 underskriftindsamling imod vindmølleplanen generelt - 79 personer. Der blev udført endnu en underskriftsindsamling i 2. høringsperiode som tillæg med 113 underskrifter, hvoraf 36 var nye denne gangmed fokus på Maltrup. SELSKABER, FORENINGER OG LODSEJERE Af de 151 høringssvar var 18 fra styrelser, selskaber, foreninger og lodsejere: Fællesråd Sakskøbing, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Enhedslisten, Lodsejer Høvænge (P), Vennerslund Gods (P), Pedersdal Grundejerforening, Lodsejere Fiskebæk (P), Skørringe Gods (P), Sakskøbing Boligselskab, Krenkerup Gods (P), Lodsejer Grænge Skov, Vålse Menighedsråd, Lolland Falsters Stift, Energinet.dk, Naturstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Museum Lolland Falster. POSITIVE HØRINGSSVAR BORGERE Der udover var der 36 positive høringssvar omfattende 57 personer. Kontrol viser ingen gengangere i andre underskriftindsamlinger. Skørringe havde fået flest positive høringssvar 29 svar omfattende 44 personer. Det ene høringssvar (2 personer) skiftede fra negativ til positiv efter at have været med til præsentationsmøde vedr. eventuelt vindmølleprojekt i Vålse. De ønskede derfor deres underskrift slettet fra underskriftindsamlingen vedr. Vålse. I 2. høring har en person skiftet fra positiv til negativ vedr. Skørringe. NEGATIVE HØRINGSSVAR BORGERE Dertil kommer så 102 negative høringssvar, hvor blandt andet underskriftindsamlingerne indgår. Der er foretaget en overordnet stikprøvekontrol, som viser at flere, som har afleveret egne høringssvar, også har deltaget i en eller flere underskriftindsamlinger. Dertil kommer flere manglende oplysninger (typisk ufuldstændige adresser) på flere, der har deltaget i underskriftindsamlingerne. Det er valgt ikke at se bort fra nogen, selv om adresser var ufuldstændige. 5 høringssvar (5 personer) er fra turister, som ikke har en særlig tilknytning til Guldborgsund Kommune. Flere besøger sommerhusområdet og omegnen ved Marielyst og derfor ikke ønsker vindmøller ved Fiskebæk. Deres høringssvar er også ligestillet med kommunens borgeres høringssvar og derfor ikke særskilt undersøgt. Hvis der ses bort fra underskriftindsamlingerne, så er der 93 negative høringssvar omfattende 131 personer. De 48 (72 personer) vedrører Fiskebæk. GENEREL GENNEMGANG HØRINGSSVAR. DE POSITIVE SVAR De positive høringssvar fremhæver generelt især dialogen med projektmagere og lodsejere. Flere nævner egne besøg og/eller inviterede besøg til eksisterende vindmølleparker. Typisk er det svar fra naboer, som kommer til at bo indenfor 1000 m af et vindmølleområde. De forventer, at vindmøllerne ikke vil påvirke væsentligt i forhold til natur, støj samt fred og ro, men at der kan være tale om en tilvænningsperiode. Dette forudsætter dog, at gældende lovgivning overholdes. Der er mange forventninger til, hvad tilskud fra Grøn Ordning kan give mulighed for samt muligheden for egne andele (vindmøllelaug) og eventuelle fondsmidler fra vindmølleejeres afkast. Det er især fibernet (internetudvikling), der lægges vægt på samt udviklingen af rekreative områder og naturområder. Nogle forventer, at affolkningen fra land til by kan stoppes, og at landbrugserhvervenes ekstra indtægt kan medføre et løft i landdistriktsudviklingen samt, at etableringen af vindmølleparkerne kan have en afsmittende virkning på andre investeringer. Det kan eventuelt tiltrække tilflyttere. Nogle forventer, at kommunen også vil få en større skatteindtægt gennem vindmølleinvesteringerne og afledte effekter. DE NEGATIVE SVAR Størstedelen af høringssvarene var negative (underskriftsindsamlinger) og i flere høringssvar var der forskellige henvisninger og bilag til udtalelser, artikler, hændelser, tidligere planlægning i kommunen o.l. samt nogle henvisninger til deltagelse i møder mod vindmøller, der kunne støtte borgeres bekymring for forringelse af ejendomsværdier, helbred og natur samt lovgivningen på området. Nogle har også nævnt deres manglende tillid til folketingets politik på området og/eller kommunale politikeres udtalelser. Nogle ville ønske, at der havde været mere dialog mellem kommunen og dens borgere samt sommerhusejere fra idéfasehøringen i 2012 til og med vindmølleplanforslagshøringen i Det er især den visuelle påvirkning fra de høje møller i 15