HJÆLPERORDNINGER KUNSTEN AT KØRE DEN MED STABILITET

Transkript

1 HJÆLPERORDNINGER KUNSTEN AT KØRE DEN MED STABILITET Da en af mine hjælpere stoppede for nyligt og fik nyt job, har jeg været igennem ny ansættelsesperiode. Igen slog det mig at mange ansøgere med hjælpererfaringer kommer med bitre erfaringer fra hjælperordninger med meget skiftende hjælpere, lettere kaotiske arbejdsplaner, afløsere der ikke vil tage vagter og hjælpere som føler at de bliver udnyttet og ikke passet på. Undertegnede kørt med hjælpere siden 1988 og har haft hjælperordning i 20 år med 4 faste hjælpere til at dække døgnvagter. Derudover afløserere + løst tilknyttede gamle backup hjælpere til ex. Sommerferien. Jeg skal ikke her proklamere jeg har fundet de vise sten men jeg har nu i mange mange år kørt med stabilitet, fleksibilitet og trofaste hjælpere. Hjælpere der bliver i flere år, rekorden er 9 et halvt og nuværende team på 1,5,6 år. Jeg har haft mine personlige kriser, men det til trods har min hjælperordning altid fungeret upåklageligt og meget stabilt. Hvorfor lykkedes det så her? Og hvorfor brænder mange fingrene andre steder? dette tilskriver jeg i høj grad rammeopbygning: derved mener jeg vagtplan, løn og job sikkerhed og et balanceret valg af folk. For at give mit bidrag til et godt liv for andre har jeg lavet denne guide i håb om den kan lette vejen til en stabil hjælperordning.

2 HVOR ADSKILLER VI OS SÅ? Vi laver vagtplan for et helt år af gangen.. Allerede nu siger nogle hjælpere og andre folk what? Så ved jeg jo ikke hvad mine planer er.. Jo du ved det et år frem, og så er resten faktisk nemt at planlægge og bytte sig frem indbyrdes mellem hjælperne. HVORLEDES KAN DET LADE SIG GØRE? OG HVORFOR? Vi kører et rullesystem med 24 timers vagter ligeligt fordelt over alle hjælpere. Her deles weekender, hverdage ligeligt og helligdage som jul og nytår skifter hvert år. Hver fuldtidshjælper har en fast hverdag, derudover tages en fredag og en lørdag / søndag i måneden. Dette ender med ca. 7-8 vagter i snit stabil indkomst til hjælperen ligeligt fordelte tillæg og ingen hurlumhej om hvem der kun vil have fredage, lørdage etc. Alle hjælperne er nu sikret fast indtægt uden de store udsving i lønchecken. Det er vigtigt hvis man vil have andet end ustabile unge studerende, i stedet ligges der rammen for at kunne få stabile hjælpere som ex. børneforældre og folk med eget hus og bil der er et andet sted i livet. Et eksempel på månedsplan bliver så: Uge1 Uge2 Uge3 Uge4 Mandag Hjælper1 Hjælper1 Hjælper1 Hjælper4 Tirsdag Hjælper2 Hjælper2 Hjælper2 Hjælper2 Onsdag Hjælper3 Hjælper3 Hjælper3 Hjælper3 Torsdag Hjælper4 Hjælper4 Hjælper4 Hjælper1 Fredag Hjælper1 Hjælper2 Hjælper3 Hjælper4 Lørdag Hjælper3 Hjælper4 Hjælper1 Hjælper2 Søndag Hjælper3 Hjælper4 Hjælper1 Hjælper2 Desuden bliver der med en plan over så lang tid et hjælper ansvar at finde sin afløser. Det bliver ikke nær så ofte et arbejdsgiver anliggende, og meget bøvl undgås da ansvaret påligger hjælperne selv at finde afløser med mindre det er akut sygdom. AFLØSERE OG DERES ROLLE Min vigtigste beslutning igennem mine 20 år med hjælperordning blev da jeg, med accept fra de 4 faste hjælpere, ændrede ordningens måde at løbe på ved af få 1 fast afløser indkørt i planen. Den faste afløser blev som minimum er sikret 1 fast vagt pr. måned. Hver af de faste hjælpere afgav en valgfri vagt hver fjerde måned, dvs. 3 vagter pr. hjælper om året som gik til afløseren. HVORFOR NU DET? HAN ER JO AFLØSER.. Igennem mine samtaler med ansøgere og andre hjælpere er det blevet mig klart at en del arbejdspladser ender med at ende i en situation hvor det faktisk er afløserne der indirekte bestemmer vagtplanen. Et eksempel: En person har en hjælperordning og et antal afløsere, men da afløserne er studerende vil de kun tage vagter i weekenderne eller når det passer ind med fester og andet fritids-ståhej. Dermed skubbes de faste hjælpere ud på hverdagene, med den følge at de pludselig må undvære de løntilskud der fås ved at arbejde i weekenderne.

3 Det er immervæk en forskel på næsten et par tusind hver vagt, så realiteten bliver at de faste hjælpere, der egentlig er rygraden i den stabile forudsigelige og konstante selvkørende hjælperordning, bliver straffet både økonomisk og vagtmæssigt. En sikker måned at køre dem trætte på. Andre nævner deres erfaringer med afløser lister, hvor der står 10 personer, men ingen vil ofre sig i nødens stund, og så er det igen de faste der bliver presset og låst fast. Det er jo meningen at afløseren skal give fleksibilitet til de faste hjælpere, ikke den omvendte rækkefølge. Dette undgås stort set fordi en fast hjælper får en fast vagt pr. måned. Baggrunden er at afløseren får en forståelse for, tilknytning til, og rutiner omkring stedet og derfor gider tage vagter med meget kort varsel. Da afløseren får at vide at de andre afgiver en fast vagt til ham ja, så ved han også godt der skal betales tilbage ved sygdom, afløsning og ferier. Derved får jeg en mere COMMITTED afløser, med rutinerne i orden og et tilhørsforhold til både mig og mine hjælpere igen er tilknytningen med til at sikre stabilitet, ro og erfaring. Sidegevinsten er for en afløser / studerende ex i snit og sin faste gang her på arbejdspladsen. Min afløser liste tæller derfor kun 2 studerende (2 fordi de skiftevis er i praktik), det er det. Ændringen har i den grad bragt ro og stabilitet til hele afløser / løsarbejder delen af min hjælperordning. DE USKREVNE REGLER OG KULTURBÆRERE Kulturen er vigtig og den bibeholdes ikke ved for stor udskiftning. Vælg derfor hjælpere med omhu og vurder hvad det er du søger. Jeg er udmærket klar over, at der til hvert kapitel i ens liv hører visse udskejelser og oplevelser til. Derfor er det også nærliggende at hvis man er 20 år så vælger man en jævnaldrende eller tæt på, fordi der skal være gang i gaden. Men det er ikke ensbetydende med, at alle behøves at være jævnaldrende. Så længe man har en eller to hjælpere, plus eventuelt afløsere i samme aldersgruppe, så er der rig mulighed for udskejelser de dage der er behov for det. Desuden er alder relativt. En ældre hjælper kan godt se det sjove i ny og næ at genopfriske ungdommens oplevelser, men har også erfaringen til at vide at dagen derpå skal der betales en regning, således at forpligtigelserne over for arbejdspladsen og de andre hjælpere er på plads. Derfor opfordrer jeg til en differentieret aldersblanding blandt de faste hjælpere: Nogle til fest, nogle til hverdag, nogle til impulsivitet og nogle til stabilitet.

4 HJÆLPER TYPER Jeg vælger at opdele hjælperne i to kategorier og de er kendetegnede ved hver deres karakteristika det er selvfølgelig en generalisering, men den giver et godt indtryk af overvejelserne. Jeg vil vove det at adskille det i to typer: Den faste hjælper Arbejdsgiver ønsker: Stabilitet, Team sammenhold Hjælper ønsker: Stabil indkomst, sikker vagtplan, gode kolleger Her vælger jeg oftest: En person med arbejds- og livserfaring. En der er ude over ungdommens ansvarsløshed. En der kender til forpligtigelser, teamwork. En der ikke skal starte på uddannelse snarest. Alder: minimum 25 år. maksimum ikke afgørende, dette kommer an på fysik, kemi etc. Gerne have overstået børne etape 1. Har haft hjælpere i 50érne ingen problemer. Køn: Jeg har valgt 2 kvinder og 2 mænd. Det skaber bedste team ånd, tone og sikrer differentierede indgangsvinkler til livet. Forskellige interesser, samtaler og ikke mindst praktiske øjne med hvert sit fokus i hverdagen. Kvinder til blødere ting, mænd computer, bil, fodbold etc. Afløseren Arbejdsgiver ønsker: Fleksibilitet, sikkerhed, stabilitet Afløseren ønsker: Penge i ny og næ, et fritidsjob, lidt ekstra økonomi. Her vælger jeg oftest: En fleksibel studerende. En der ikke har fuldtidsjob ved siden af. Alder: Alderen er underordnet, da mine faste hjælpere ofte ligger aldersmæssigt over afløseren giver det en naturlig indbygget respekt og rollefordeling. Det vigtigste er at afløseren er på det rene med, at de faste afgiver en vagt til ham som betaling for at han træder til og er fleksibel når det brænder på. Køn: Underordnet da der er balance i de faste hjælpere. FORHOLDET MELLEM CHEF OG HJÆLPERE: Jeg er tilhænger af et meget involverende chef og hjælper forhold med det mener jeg at begge parter gør en dyd ud af at interessere sig for hinandens liv udenfor de fastlagte vagter. Dvs. lær dine hjælperes familiestruktur, fritidsinteresser og almindelige hverdagsliv det lyder banalt men hjælperne involverer sig i din dagligdag og forsøger deres bedste for at gøre din dag som den skal være. For at opnå en fælles forståelse er det en god huskeregel at man opdaterer hinanden om løst og fast, livets banaliteter og store begivenheder der er hændt i vores separate universer således at begge parter har en forståelse for hvad der er sket siden sidst, og hvor står vi nu, og hvor er vi på vej hen. Det behøves ikke være de helt store samtaler der skal presses ned over hovedet, men bare almen interesse i de personer der nu engang er en vigtig del i vores liv minutters chit-chat opdatering ved vagtskifte gør en verden til forskel.

5 Mine hjælpere er mine arme, ben og ansatte, venner og ledsagere ikke kun tjenende slaver der partout skal gøre hvad jeg siger og derefter trække sig ud af mit dagligliv. FLYTTE FOR SIG SELV ELLER FLYTTE HJEM TIL FORÆLDRE Undertegnede flyttede ud for sig selv som 18 årig med 4 hjælpere og har selv oplevet hvor stor en omvæltning det er. Når det så er sagt vil jeg til enhver tid råde alle til at tage springet hurtigst muligt, frem for at rykke hjem under forældrenes vinger. Du kan lige så godt tage springet nu som aldrig.. det er dit liv der skal skabes, dine forældre vil ikke altid være der, og ikke mindst: Kigger du på det positivt vil dine hjælpere være individer der kan være med til at forme det liv som der ellers kan føles overvældende og uoverskueligt. MAGTBALANCEN MELLEM HJÆLPERE, FORÆLDRE OG TREDJEPART: Et glemt kapitel i hjælperordning håndbogen er magtbalancen hjælpere kontra forældre og tredjepart. Hjælperordninger kommer tit i stand enten pga. ulykke eller pga. sygdomsbetingede ting. Igen har jeg igennem samtaler erfaret at personer der flytter hjem under forældrenes vinger eller følges tæt af forældre ofte ender i situationer, hvor ansatte føler sig enten misbrugt eller tilsidesat som individer. Jeg har stiftet bekendtskab med forældre eller andre der fungerer som spioner og kontrollanter i en sådan grad at hjælperne føler det ubehageligt. Det kan være forældre, naboer der påtager sig arbejdsgiverrollen og igangsætter eller stopper projekter, ofte med den konsekvens at kommando linjerne er usikre og ikke behagelige at arbejde indenfor. Det er derfor vigtigt at du som arbejdsgiver påpeger overfor såvel dine forældre som dine ansatte at du er arbejdsgiveren. Dvs. vil dine forældre påpege nogle ting, så bedes de gøre det til dig, og ikke til dine hjælpere. F.eks. er det ikke din mor der skal sætte dine hjælpere i gang med vinduesvask, men hun kan ytre sin mening til dig, således at du kan bestemme hvornår det eventuelt skal gøres og passer bedst ind. HUSK PÅ dine hjælpere er hjælpere, ikke slaver, for så havde de heddet sådan. Derfor behandl dem med respekt og bed andre gøre det samme. Det kan godt være intentionerne er gode, men de kan så nemt tolkes forkert. Forældre, kærester og koner har deres ret til en mening, men så stopper retten også. Det er dig der skal planlægge dit liv ikke dine forældres ansvar om dit hus og dit liv er som de gerne vil have det. Dine forældre, kæreste og dig selv kan ligeså godt indse at hjælperordningen er til for at give dig et selvstændigt og frit liv trods et handicap. Du har også ansvaret for at det enderne hænger sammen og det er dine valg og DIT LIV! Så meld dig ind i kampen.

6 DE USKREVNE REGLER: Enhver arbejdsplads har nogle uskrevne regler og nogle særlige kendetegn der kan beskrives som kulturbærende. Med andre ord findes der en ramme der holder hjælperordningen sammen. Bryder denne ramme sammen, bliver resultatet lynhurtigt en totaludskiftning af alle hjælpere og en lang sej opstart igen. Det er derfor vigtigt at alle fra starten er klar over hvorledes tingene forholder sig, og hvordan de uskrevne regler er. Derfor uddeler jeg ved start mit eget charter der dækker over de ting. Jeg forventer som et minimum f.eks : Vagt bytte: Ved alm. vagtbytte finder man som udgangspunkt selv en afløser. Efter aftale med afløser om vagtbytte verificeres dette med Bjarke. Ved akut sygdom ringes dog direkte til Bjarke. Ens faste vagter forsøges så vidt muligt taget uden meget omrokering. Trælse vagter går på skift - dvs. jul, nytår etc. Roterer år efter år således ingen medarbejder hænger på disse to år i træk (med mindre dette ligefrem ønskes.) Ved sygdomstegn som løbende næse, ru hals etc. Melder man sig omgående syg. Hellere en dag for tidligt, end en dag på arbejde med smittefare. Ved akut sygdom hos kollega forsøger man så vidt muligt at træde til. Vagt skifte: Ved vagtskifte kl efterlades arbejdspladsen så vidt muligt med tømte skraldespande og vasketøjskurv. Mad: Hver hjælper ligger penge i madkassen og noterer selv i mad hæftet. Derefter er køleskabet til fri afbenyttelse. Ved arrangementer: Ved arrangementer i byen - fodbold, museer etc. Her betaler Bjarke indgangen o.lign. udgifter. Ved restaurant besøg eller i byen til arrangementer: Bjarke betaler maden og oftest deler vi vinen. Ellers drikkevarer for egen regning, med mindre jeg insisterer

7 Forskellen på at skal noget og SKAL noget: Med denne formulering vil jeg sætte fokus på hvad der er kulturen når man vil bytte vagter og der ringes pga. sygdom. I og med at vi ligger en årsplan, ja så er der jo rig mulighed til at arrangere alverdens ting på sine ikke-dato-mærkede dage, men når der er sygdom og pres på er det nødvendigt at ekstra vagter kommer til at fordeles rimeligt så ingen af de faste overbebyrdes. Derfor skelner jeg mellem, hvilke ting der kan prioriteres fra og til. Et eksempel: En 30-års fødselsdagsfest eller bryllup etc. Det der kan betegnes som store begivenheder er selvfølgelig ting der forståeligt nok må komme før en eventuel opringning om afløsning eller akut sygdomschats. Der i mod er en almindelig tilfældig fredags bar/seminarium fest, ikke et must, hvis man har forpligtiget sig som hjælper eller afløser. Heller ikke en undskyldning som Nej - ikke lige i aften, der kommer vist nok en kammerat forbi. For at en hjælperordning skal opleves som fleksibel og med luft når der er sygdom er det nødvendigt med en indbyrdes respekt overfor de forpligtigelser alle har, både som arbejdsgiver og arbejdstager, men også imellem hinanden som kolleger som skal kunne se hinanden i øjnene og føle at alle løfter ligeligt. Derved kan de fleste slagsmål undgås. AFSLUTTENDE BEMÆRKNING: Jeg håber denne guide kan være med til at give et indspark, et indblik og en model sådan at andre, både arbejdsgivere og ansatte får det bedste ud af den fantastiske mulighed som vi handicappede har. Både for at skabe et personligt og individuelt liv uden begrænsninger, i hvert fald kun med begrænsninger som vi selv sætter. Jeg har selvfølgelig ikke en naiv tro på alting lige bliver rosenrødt fra den ene dag til den anden hvis du følger denne guide. Men forudsætningen for at det skal lykkes, og der opnås en større tilfredshed arbejdsgiver og ansatte imellem har trods alt fået en funktionel grundkerne at basere sig på. Resten er nu op til dig som arbejdsgiver og dig som ansat. Jeg håber denne guide vil blive taget godt imod og bruges til at opnå det gode liv som jeg ved man kan opnå med en hjælperordning, og at de mange unødige bekymringer som en hjælperordning kan være fyldt af op minimeres til et tåleligt niveau. De bedste intentioner, god vind til arbejdet og smøg så ærmerne op og meld jer ind i livets glæder. En tetra hilsen fra OM MIG: TETRAPLEGIKER I 1988 EFTER BADEULYKKE I GRÆKENLAND C5 KOMPLET OG AFHÆNGIG AF 24 TIMERS HJÆLP. HJÆLPERORDNING SIDEN 1989 UDDANNET: HF, HH, FOLKESKOLELÆRER 1997 WEBGRAFIKER ANSAT I FLEKSJOB OG UNDER KOMMUNIKATIONSAFDELING I DERUDOVER FRITIDSFIRMAET TLF. : +(45) BJARKE@BSRWEB.DK BSR WEB DESIGN HUGINSVEJ SKIVE Bjarke Steen Rasmussen

8