Farvel. En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farvel. En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes"

Transkript

1 22. NOVEMBER 70. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN Farvel En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes

2 2 SOCIALPÆDAGOGEN 23/ NOVEMBER ISSN Den generelle politiske målsætning på socialområdet harmonerer simpelthen ikke med nedskæringer på midlerne til efter- og videreuddannelse Ansvarshavende Forbundsformand Benny Andersen Redaktion Jens Nielsen (redaktør), Lone Marie Pedersen, Maria Rørbæk, Steven Leweson (layout), Prik, læserindlæg, artikler og anmeldel ser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof. KOMMENTAR Lad SVU en være Af Pernille Christoffersen Forbundsnæstformand Alle artikler fra Socialpædagogen tilbage til 1999 kan findes på Adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde København K Tlf Fax Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag Læserbreve og kronikker Socialpædagogen er forpligtet til at optage læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde anslag. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Kronikker bringes efter en redaktionel vurdering og må højst fylde anslag. Læserbreve og kronikker, der bringes i bladet, offentliggøres også på internettet. Indlæg sendes til Annoncer Sendes til Se priser, formater, deadlines osv. på Kommende deadlines Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 24/13, der udkommer den 6. december, er mandag den 25. november kl. 12. Deadline for stillingsannoncer til 01/14 er den 16. december kl. 12. For tekstsideannoncer er deadline til 01/14 fredag den 13. december. Redaktionen af 23/13 er afsluttet den Abonnement Abonnementspris 2013: 940,00 kr. inkl. moms (24 numre) Løssalg: 45,00 kr. + porto Oplag i perioden Produktion Datagraf Communications A/S, Aarhus Forsideillustration Louise Thrane Jensen FOTO: RICKY JOHN MOLLOY Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU en, er i fare med regeringens finanslovsforslag. Ikke for alle grupper på arbejdsmarkedet, men for dem med en videregående uddannelse altså den gruppe, vi social pædagoger tilhører. Det er en overordentlig dårlig prioritering fra regeringens side. SVU en er i høj grad med til at fremme kompetenceudviklingen for socialpædagoger i job. Men lige så vigtig er den for de af vores ledige medlemmer, som via jobrotationsordninger får mulighed for at komme på arbejdsmarkedet som afløser for en ansat, som med SVU en i ryggen er ved at videreuddanne sig. En rigtig god ordning, som flere og flere af vores arbejdspladser benytter sig af. En nedskæring på SVU en harmonerer heller ikke med det ønske om højere kvalitet og bedre faglighed i den sociale indsats, som bl.a. oprettelsen af det nye socialtilsyn er udtryk for. Den generelle politiske målsætning på socialområdet harmonerer simpelthen ikke med nedskæringer på midlerne til efter- og videreuddannelse. Der er med andre ord grund til at råbe vagt i gevær. Fra forbundets side har vi sammen med BUPL givet klart udtryk for vores bekymringer i et indlæg på dknyt, som er et nyhedsbureau for offentlige beslutningstagere. Derudover er vi i gang med at skrive et bekymringsbrev til de politiske ordførere. Et brev, som vi følger op på gennem møder med dem, hvor vi vil forklare, hvor store konsekvenser den påtænkte ændring vil få: Forsvinder SVU en for os med en mellemlang videregående uddannelse vil det alt andet lige betyde, at færre tilmelder sig fx diplommoduler på professionshøjskolerne. Det betyder forhøjede deltagerpriser, og den del af sagen er problematisk nok i forvejen: I sidste uge offentliggjorde FTF en undersøgelse, der viser, at deltagerbetalingen på en række diplomuddannelser i snit er blevet mere end 20 pct. højere. Man må formode, at denne uheldige udvikling fortsætter og det i et stigende tempo hvis SVU en forsvinder. Det betyder, at Kompetencefonden, som blev en realitet ved de seneste overenskomstforhandlinger, vil kunne finansiere færre diplommoduler end beregnet. Men når det så er sagt, så vil jeg gerne slå et slag for netop Kompetencefonden, som er en oplagt mulighed, hvis man vil i gang med at efteruddanne sig. Der er allerede åbent for ansøgninger for dem, der ønsker at gå i gang i starten af Læs mere om bestemmelser og ansøgningsprocedure på Er du ansat i en region, har din leder eller tillidsrepræsentant modtaget et brev med ansøgningsskema. NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Medlem af Danske Specialmedier Herfra kæmper vi videre for at bibeholde SVU en for dem med mellemlange videregående uddannelser. SVU en er og bliver et vigtigt element, når man skal opkvalificere sig til nye krav og forventninger.

3 SOCIALPÆDAGOGEN 3 INDHOLD ILLUSTRATION: LOUISE THRANE JENSEN 18 ANBRINGELSER Kommunerne anbringer færre børn FOTO: NILS LUND PEDERSEN 04 FARVEL Der er et misforhold mellem det fokus, der er på at arbejde relationelt i pædagogisk praksis, og den opmærksomhed, man ofrer den brudte relation. Det mener Line Sascha Jensen, der har skrevet afgangsprojekt fra pædagoguddannelsen om den sorg, der kan følge i kølvandet på afskeden med en pædagog. Mød hende og seks andre socialpædagoger, der deler deres erfaringer og refleksioner over emnet: At bryde relationer 04 Hans kunne lige så godt være død 08 Seks socialpædagogers overvejelser om afsked 14 UDVIKLINGSHÆMMEDE På Skansebakken i Vejle får de udviklingshæmmede beboere besøg af bl.a. andre udviklingshæmmede, der fungerer som besøgsvenner i en ordning, der er udviklet i samarbejde med Kolding Designskole. Det får alle parter noget ud af: Beboeren får en relation udefra, besøgsvennen gør en forskel, og besøgene er et godt pædagogisk værktøj 18 SOCIALPOLITIK Ny aftale skal stoppe afspecialiseringen 19 GODE RÅD Forberedelse gør forskellen 20 ARBEJDSPLADS-PRIS Edelsvej er Danmarks bedste 20 VAGTPLAN Hvem skal arbejde juleaften? 22 NORDJYLLAND To millioner ekstra til medlemmerne 24 SYNSPUNKT Soltoppen et springbræt ud i livet 14 En pause fra pædagogen

4 4 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Hans kunne lige så godt være død Når det gælder mennesker, der eksempelvis udtrykker sig med tegn, bør man sørge for, at de har tegn for sorg og tab inden, de for alvor møder det. Det kan man fx gøre ved at tale om død, når man ser en død fugl på en gåtur i skoven Line Sascha Jensen, socialpædagog Når en pædagog siger farvel, kan det udløse sorg derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man bedst kan støtte efter et brud. Sådan lyder budskabet fra socialpædagog Line Sascha Jensen, der skrev bachelorprojekt om emnet og nu skal undervise pædagogstuderende i sorg og brudte relationer Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Jeg vil ikke kende flere pædagoger Jeg bliver så ked af det, når de stopper. Sådan sagde en af de udviklingshæmmede borgere på det dagtilbud, hvor Line Sascha Jensen var i sin sidste praktik som pædagogstuderende. Den morgen, da beboerne fik besked om, at socialpædagogen Hans havde sagt op, sad Line Sascha Jensen i kantinen med åbne øjne og ører. Hans var en afholdt pædagog, der havde været på stedet i 16 år, og rundt om i kantinen begyndte beboere at græde. En enkelt hulkede højt, en anden skubbede sin stol ud fra bordet og marcherede ud af lokalet. Og atter andre spiste ostemadder og drak kaffe, som om intet var hændt. Oplevelsen gav næring til tanker, Line Sascha Jensen allerede fik, da hun var i sin allerførste praktik som pædagogstuderende. For på den ene side hed overskriften for praktikken: Den pædagogiske relation. På den anden side vidste Line Sascha Jensen jo fra begyndelsen, at det i hendes tilfælde ville blive en kortvarig relation. Jeg spurgte de uddannede pædagoger, hvordan jeg skulle håndtere dilemmaet med, at jeg knyttede relationer og samtidig hurtigt skulle væk igen, og jeg fik nogle meget forskelligartede svar. Nogle sagde: Okkedog, de ved godt, at det her er en professionel relation, og når du er rejst, kommer der nogle andre, de bliver glade for. Og andre sagde: Ja, det er også hårdt for de mennesker, der er her, at de oplever mange sorger og mange brudte relationer. I min sidste praktik gentog mønstret med meget varierende svar sig: De uddannede pædagoger havde meget forskellige holdninger til, hvordan vi skulle reagere på borgernes sorg over, at Hans rejste. Nogle mente, at beboerne skulle skærmes, og at vi ikke skulle tale for meget om det andre at vi netop skulle tale om det. Og svarene byggede meget på de enkelte pædagogers subjektive holdning hvad de nu lige syntes, var det mest rigtige. Der var ingen, der kunne sige noget om, hvordan man som professionel burde forholde sig. Super relevant emne Line Sascha Jensen satte sig for at undersøge spørgsmålet nærmere i sit afsluttende bachelorprojekt, hvor hun valgte problemstillingen: Hvilken pædagogisk indsats kan der ydes over for mennesker med nedsat funktionsevne, når brudte relationer resulterer i tab eller sorg for beboeren?

5

6 6 SOCIALPÆDAGOGEN Idealet er, at de professionelle ikke skal være borgernes netværk, men at de skal understøtte borgernes netværk. Men det er en utopi at tro, at der ikke opstår nærhed og derfor er det også en utopi at tro, at der ikke vil være sorg ved en afsked Line Sascha Jensen, socialpædagog Resultatet blev så godt, at hun nu er inviteret til at gæsteforelæse om emnet for pædagogstuderende på Professionshøjskolen UCC. Det er Line Sascha Jensen glad for, for hun synes, at det er super relevant at få emnet på dagsordenen. Allerede i praktikken slog det mig, at nogle borgere sørgede, som om Hans var død, og der skal da heller ikke meget refleksion til at drage en parallel mellem de to oplevelser. En medarbejder, der forlader arbejdspladsen, efterlader borgeren uden nogen mulighed for at opretholde en kontakt. Relationer, ofte opbygget over mange år, brydes for bestandigt, siger hun. Lille fokus på sorg I Line Sascha Jensens øjne, er der et misforhold mellem det fokus, der er på at arbejde relationelt i pædagogisk praksis og den opmærksomhed, man ofrer den brudte relation. Og i forbindelse med min research til projektet fandt jeg oven i købet en undersøgelse, der viste, at op mod halvdelen af den udadreagerende og selvskadende adfærd hos mennesker med nedsatte funktionsevner skyldes ubearbejdet sorg. Samtidig er sorg for øjeblikket ikke et særligt højt prioriteret emne i pædagogisk praksis med mennesker med nedsat funktionsevne. Således viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at der kun eksisterer en sorgplan på 33 pct. af landet specialinstitutioner mod 75 pct. af daginstitutionerne og 90 pct. af skolerne, siger hun. I bachelorprojektet analyserede Line Sascha Jensen nogle af de observationer, hun gjorde på dagtilbuddet og koblede det med forskellig teori. Bl.a. fandt hun frem til en teori om to-sporsmodellen, der er udviklet af hollænderne Strobe og Schut. Kort fortalt handler to-sporsmodellen om, at mennesker bearbejder sorg i to spor, der kører sideløbende og i en vekselvirkning. Det ene spor er det tabsorienterede spor, der som navnet siger fokuserer på det mistede det handler bl.a. om at acceptere, at tabet er endeligt og om at bearbejde den påtrængende og akutte sorg. Det andet spor er det reetablerende spor, der omfatter alle de nye aspekter i livet efter tabet, eksempelvis nye færdigheder, der skal tilegnes, nye roller og nye relationer, som skal udvikles. Tidligere opfattede man med udgangspunkt i Freud sorg som faser, man skulle igennem, før man kunne komme videre, men det nye er altså, at man er opmærksom på, at man veksler mellem at være i det tabsorienterede og det reetablerende spor, siger Line Sascha Jensen. Hav øje for sorgen Den vigtigste pointe, hun har fået ud af sit bachelorprojekt er, at man skal have øje for, at en medarbejders afsked kan medføre sorg. Ikke forstået sådan, at det altid gør det, og at enhver praktikant eller person i arbejdsprøvning, vælter beboernes verden, når de holder op men forstået sådan, at det kan gøre det, for i nogle tilfælde kan relationen være meget nær. Man bør derfor være opmærksom på, om der er en sorgreaktion, og vide, at den kan komme til udtryk på mange forskellige måder og nogle gange forsinket. Line Sascha Jensen lægger vægt på, at man bør støtte borgerne i at kommunikere om deres savn og sorg. Det kan fx ske ved, at borgeren har et fysisk minde om den savnede person, som kan tages frem eksempelvis en halskæde eller en mindebog med billeder. Når man har noget helt konkret og fysisk, bliver det nemmere at se, hvornår borgeren er i det tabsorienterede spor, og hvornår han eller hun er i det reetablerende spor. I det øjeblik, hvor borgeren er fuldt optaget af at knytte nye relationer, er der ingen grund til tale om savnet men når borgeren selv kommer med mindebogen og gerne vil kigge i den, er det godt at give plads til at tale om savnet, siger Line Sascha Jensen. Behov for et sprog For at fremme kommunikationen er det også vigtigt at være på forkant, så man hjælper borgerne til at have et sprog at udtrykke sig med. Når det gælder mennesker, der eksempelvis udtrykker sig med tegn, bør man sørge for, at de har tegn for sorg og tab, inden de for alvor møder det. Det kan man fx gøre ved at tale om død, når man ser en død fugl på en gåtur i skoven, siger hun. Hvis det er muligt at arrangere et gensyn, mener hun også, at det kan være en stor fordel. Nogle tænker, at det skal man ikke gøre, for så ripper det bare op i savnet, men jeg tænker, at det er vigtigt for borgeren at vide og forstå, at pædagogen er altså ikke død, siger Line Sascha Jensen. I langt de fleste tilfælde kan mennesker som sagt godt veksle mellem det tabsorienterede og reetablerende spor, og man forhindrer derfor almindeligvis ikke reetableringen ved at tale om

7 SOCIALPÆDAGOGEN 7 sorgen omvendt mener Line Sascha Jensen også, at man bør være opmærksom på, om en borger hænger fast i det tabsorienterede spor uden at komme over i det reetablerende spor, for så kan der være behov for en tværfaglig indsats, hvor der fx skal hentes hjælp hos en psykolog. Gensyn med dagtilbuddet Efter eksamenen har Line Sascha Jensen allerede selv gjort god brug af alle de tanker, hun gjorde under projektet. Hun har fået arbejde på et dagtilbud for mennesker med funktionsnedsættelse, og her har kommunen hjemtaget en lille gruppe borgere, der så ikke længere kommer i et dagtilbud i en anden kommune. Da vi fik en invitation til et arrangement på det gamle dagtilbud, var nogle af mine kollegaer i tvivl om det var en god ide, fordi borgerne måske bare ville blive kede af at komme tilbage. Men jeg argumenterede for, at det var vigtigt for borgerne. Jeg mener ikke, at det er vores opgave at skærme beboerne mod sorgen eller savnet men tværtimod at støtte dem i deres følelse af sorg eller savn. Gensynet blev en stor succes især for én af borgerne, der åbenlyst blev jublende glad for igen at være sammen med sine gamle pædagoger og kollegaer. Efterfølgende har Line Sascha Jensen printet billeder ud fra dagen, og dem henter borgeren selv frem for at tale om dagen. Selvom Line Sascha Jensen altså lægger vægt på, at pædagoger og andre skal blive bedre til at se og fornemme og tale om borgernes sorg over brudte relationer, mener hun også, at man skal have fokus på, hvilken relation man som professionel har med borgerne. Idealet er, at de professionelle ikke skal være borgernes netværk, men at de skal understøtte borgernes netværk. Men det er en utopi at tro, at der ikke opstår nærhed og derfor er det også en utopi at tro, at der ikke vil være sorg ved en afsked.

8 8 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Seks socialpædagogers overvejelser om afsked Man kan ikke være socialpædagog uden at forholde sig til afsked. På et eller andet tidspunkt skal man selv eller en af kollegaerne sige farvel, og hvad betyder det? Hvad er den gode afsked? Og hvad betyder det potentielle farvel for opbyggelsen af relationen? På denne og de næste sider kan du læse seks forskellige socialpædagogers overvejelser FARVEL Tag tydeligt afsked og opbyg netværk Jeg er blevet opmærksom på, at det er vigtigt med en klar markering af afskeden, så det ikke hænger. Sissi Martin Gunnarsen, nyuddannet socialpædagog Selv om Sissi Martin Gunnarsen er grøn som socialpædagog, har hun allerede gjort sig mange tanker om brud i relationen mellem bruger og pædagog Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Som pædagogstuderende mærkede nyuddannede Sissi Martin Gunnarsen vemodet ved at sige farvel og bryde relationen til de brugere, hun var kommet tæt på i sin praktik. Det var mærkeligt at være et sted et halvt år og danne nogle gode relationer, for så slet ikke at skulle komme der mere. Og jeg tænker, at hvis det var så betydningsfuldt for mig, må det være endnu mere betydningsfuldt for brugerne, for jeg går jo ind i deres liv og agerer som en omsorgsperson. I forbindelse med praktikkerne havde Sissi Martin Gunnarsen to vidt forskellige oplevelser med afsked. Vi var to studerende på et aktivitetscenter for senhjerneskadede, og på vores sidste dag var alle informerede om, at vi skulle stoppe. Alle brugerne blev samlet i cirka en time for at sige farvel. Her fik vi bl.a. en afskedsgave og der blev lavet en quiz. På den måde blev det meget synligt for alle, at nu stoppede vi. På et af mine andre praktiksteder på et botilbud fortsatte jeg som vikar. Da jeg fik fast job, kom det lidt ud af det blå, og det ringede jeg bare og sagde og så fik jeg aldrig sagt ordentligt farvel. Vigtigt med en klar markering I dag har Sissi Martin Gunnarsen fortrudt, at hun ikke fik markeret sin afsked. Især nager det hende, når hun nu, hvor der er gået et halvt år, ad omveje hører, at en af brugerne stadig spørger efter hende. Jeg er blevet opmærksom på, at det er vigtigt med en klar markering af afskeden, så det ikke hænger. Så selv om der er gået lidt lang tid, vil jeg tage ud og drikke kaffe og fortælle, hvorfor jeg ikke er der mere, og hvad jeg nu laver i stedet. Derudover lægger Sissi Martin Gunnarsen vægt på, at man som pædagog skal støtte brugerne i at opbygge relationer til andre end de professionelle. Nu arbejder hun på botilbuddet Rosenholm i Tjørring for fysisk og psykisk udviklinghæmmede. Her gør vi fx meget ud af at støtte brugerne i besøg hos og kommunikation med deres familie. Vi arbejder også i teams, hvor tre pædagoger sammen er kontaktpersoner for tre beboere modsat tidligere, hvor hver bruger havde én kontaktperson. På den måde bliver det mindre sårbart, hvis en pædagog stopper.

9 SOCIALPÆDAGOGEN 9 FARVEL Det at lave en god afsked er i mine øjne en vigtig del af den pædagogiske faglighed Louise Rossau, hjemmevejleder Relationerne skal lukkes langsomt ned Erfaringen har gjort det nemmere at sige farvel, fortæller hjemmevejleder Louise Rossau, der bl.a. lægger vægt på de glidende overgange Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Der har været mange farveller i Louise Rossaus arbejdsliv. I 25 år har hun været hjemmevejleder, og selv om hun kun har skiftet job få gange, har hun taget afsked med rigtig mange beboere. Bl.a. fordi hun har arbejdet i ungemiljøer, som man jo vokser fra. Og med årene er det blevet meget nemmere. Især fordi jeg er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at forberede afskeden, siger Louise Rossau. Som nyuddannet pædagog oplevede hun, hvordan en ung mongol hovedkulds blev flyttet fra et botilbud til en psykiatrisk afdeling. Han blev bare hentet og flyttet, uden at der fulgte en tryghedsperson med, og jeg tænkte, at det var rigtig synd for ham, siger Louise Rossau, der i dag lægger vægt på at skabe en helt anderledes glidende overgang. Indtil for nylig arbejdede Louise Rossau i et botræningstilbud for unge psykisk udviklingshæmmede, der skulle rustes til fx at flytte ind i et bofællesskab. Vi lægger meget vægt på, at relationen ikke skal blive alt for tæt, fordi vi ved, at de unge skal flytte videre. Mange af dem kalder os fx for sjov for mor, og så siger vi altid, at, nej, jeg er ikke din mor, siger Louise Rossau. Alligevel kommer hjemmevejlederne tit ind under huden på beboerne, sådan som det fx skete for Sofia Jensen. Hun kastede virkelig sin kærlighed på mig, og jeg fik fx at vide, at hun altid talte om mig, når hun fx var sammen med familien, siger Louise Rossau. Fulgte Sofia på vej Fra begyndelsen var det meningen, at Sofia Jensen skulle være i botræningstilbuddet i flere år, men efter et år blev der plads i et bofællesskab, som på grund af beliggenheden og de fysiske forhold var helt optimalt. Og så måtte Sofia bare tage chancen og gribe muligheden samtidig med, at hun slet ikke havde lyst til at sige farvel. Især havde hun det svært med, at hun skulle sige farvel til mig og få en ny hjemmevejleder, siger Louise Rossau. For at skabe en god overgang foreslog Louise Rossau, at hun de første to-tre uger fulgte med over i bofællesskabet, og det viste sig at være en rigtig god løsning. På det praktiske plan kunne jeg give den nye hjemmevejleder en rigtig god indføring. I botræningen brugte vi nogle manualer, der helt præcist beskrev, hvordan og i hvilken rækkefølge man eksempelvis skal vaske tøj. Dem var Sofia rigtig glad for, og så fik hun dem med over i bofællesskabet, så de kunne vaske tøj på helt samme måde, fortæller Louise Rossau. Samtidig tilbragte hun, Sofia og den nye hjemmevejleder tid sammen sådan, at den nye hjemmevejleder kunne opleve Louise og Sofias relation og føre noget af det videre. Humor skal oplevelse Eksempelvis oplevede den nye hjemmevejleder, hvordan Louise Rossau pjattede med Sofia Jensen, når de vaskede hendes tøj og fx sagde: Hvad er der med de her underbukser? Har du lånt dem ud til nogle andre?. Hvorpå Sofia Jensen skraldgrinede. Humor kan være svær at forklare med ord. Det skal opleves, siger Louise Rossau. Sideløbende gjorde Louise Rossau også meget ud af at italesætte, at der nu snart ville komme en afsked. Når Sofia Madsen fx igen og igen sagde: Du kommer da og besøger mig, sagde Louise Rossau: Ja. Men kun et par gange. Kun til jeg er helt sikker på, at du har det godt. I dag arbejder Louise Rossau i et nyåbnet ungdomsmiljø for udviklingshæmmede, Henrik Nielsensvej 47 i Roskilde, og her vil hun foreslå, at de gør sig tanker om de afskeder, der nødvendigvis vil komme. Både på det praktiske plan: Hvem har fx ansvaret for at melde nyt folkeregister, men også på det følelsesmæssige: Skal vi lave et afskedsarrangement? Hvordan? Og skal vi gøre noget for en glidende overgang? Det at lave en god afsked er i mine øjne en vigtig del af den pædagogiske faglighed. Vi skal lukke relationerne langsomt ned. Ja, jeg kommer og besøger dig. Men kun et par gange. Kun til jeg er helt sikker på, at du har det godt Louise Rossau, hjemmevejleder

10 10 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Vi tager afskeden meget alvorligt Vores kerneydelse er gode relationer, nærhed og kontakt, og så kan et brud selvfølgelig være betydningsfuldt Annemette Hauschildt, områdeleder Forberedelse og forventningsafstemning er nogle af områdeleder Annemette Hauschildts kodeord, når det gælder arbejdet med at sikre den bedst mulige afsked mellem brugere og medarbejdere Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Fortæl din chef, hvis du vil søge et nyt job. Sådan lyder et af de budskaber, som områdeleder Annemette Hauschildt sender til medarbejderne på bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg, der er hjem for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Ellers kan det være svært at planlægge en god afsked, når der kun er en måneds opsigelse, hvor der oven i købet ofte skal afvikles ferie og afspadsering. Men det er klart, at det kræver en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, for så skal det selvfølgelig ikke være sådan, at den medarbejder, der åbent søger noget andet, pludselig får alle de dårlige arbejdstider og ikke længere får de udfordrende opgaver, siger Annemette Hauschildt. Hun understreger, at medarbejderne kun sjældent søger væk fra Edelsvej, men for nogle måneder siden fortalte en medarbejder sin afdelingsleder, at hun søgte nye faglige udfordringer. Afdelingslederen fulgte så jobsøgningen fra sidelinjen også da medarbejderen fik et afslag og da jobsøgningen gav gevinst, var afdelingslederen på forkant. Da den beboer, der havde medarbejderen som kontaktpædagog fik nyheden om det nye job, fik hun også at vide, hvem der nu skulle være hendes kontaktpædagog. Vores beboere tænker meget konkret, og ellers kunne det fx give en masse usikkerhed ikke at vide, hvem der nu skulle følge til tandlægen, siger Annemette Hauschildt.

11 SOCIALPÆDAGOGEN 11 Der blev også planlagt afskeds-kaffe, hvor beboeren og beboerens pårørende kunne sige ordentligt farvel til medarbejderen. Ude af øje ude af sind Vi tager afsked meget alvorligt, for vores kerneydelse er gode relationer, nærhed og kontakt, og så kan et brud selvfølgelig være betydningsfuldt. Vores beboere kan dog reagere meget forskelligt. For nogle er det ude af øje ude af sind, og jeg forbereder medarbejderne på, at det godt kan være sådan. For andre kan det udløse en sorg, og så er det vigtigt, at vi giver beboeren lov til at reagere og gå ind og ud af sorgen, siger Annemette Hauschildt. I de kommende år skal Edelsvej sige farvel til en del medarbejdere, der går på efterløn eller pension, og her lægger Annemette Hauschildt også vægt på åbenhed, så afskeden kan planlægges i god tid. En af de to medarbejdere, der allerede er gået af, har ønsket at bevare relationen og fortsætte som frivillig besøgsven for den beboer, hun var kontaktpædagog for. Det er fint, men så har jeg lagt vægt på forventningsafstemning. For det første har jeg sagt, at hun skal lave en tidsbegrænset aftale, så nu har hun meldt ud til beboeren og de pårørende, at hun vil være besøgsven i et halvt år. Aftalen kan jo så altid forlænges, men nu undgår vi, at beboeren oplever et svigt, hvis den tidligere medarbejder fx møder en ny mand og bliver vildt optaget af golf, og så ikke længere har tid og lyst til at komme. For det andet har jeg gjort det klart, at den tidligere medarbejder fortsætter som besøgsven ikke som pædagog. Det betyder fx, at hun ikke skal blande sig i den pædagogiske indsats og ytre sine meninger og holdninger om den. FARVEL Der er mange forskellige typer af relationer. Nogle kan være flygtige og præget af, at man får det, man her og nu har brug for. Andre kan være langvarige, og præget af, at man kender hinandens liv og følges ad gennem længere tid Annette Madsen, socialpædagog Flygtige og værdifulde relationer Når Annette Madsen møder en ny borger på Kraftcenter Esbjerg, ved hun allerede fra dag ét, at der kommer en afsked. Hun prøver at være til stede i relationen her og nu Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Uden relation. Ingen udvikling. Sådan lyder et af socialpædagog Annette Madsens faglige mottoer, men på Kraftcenter Esbjerg ved hun, at der er tale om flygtige relationer. Kraftcenter Esbjerg er for tidligere misbrugere, udviklingshæmmede, sindslidende og senhjerneskadede, der efter fx at have været igennem et rehabiliteringsforløb kun mangler det sidste skridt for at kunne klare sig uden kommunens støtte og altså også klare sig uden os, siger hun. Selv om afskeden altså på en måde er målet, fokuserer Annette Madsen og kollegaerne ikke fra start på det kommende farvel. I stedet har vi fokus på at være der her og nu for borgerne, siger hun. På Kraftcentret arbejder Annette Madsen både med vejledning én til én, grupper og værested, og hun understreger, at alle borgere bliver behandlet individuelt, så der ikke er nogen formel. Men mange af borgerne har et mål om at udvikle et stærkere socialt netværk, og så kan jeg godt gå ind og italesætte, hvad relationer er: At der er mange forskellige typer af relationer. Nogle kan være flygtige og præget af, at man får det, man her og nu har brug for. Andre kan være langvarige, og præget af, at man kender hinandens liv og følges ad gennem længere tid. Og så italesætter jeg, at den relation, vi har, kan være værdifuld, men at det er en flygtig relation, siger hun. Hvis borgeren har ønsker om varige relationer, er Annette Madsen bevidst om, at det ikke er hende, der skal give dem relationen, men at hun i stedet skal støtte dem i at opbygge den til andre.

12 12 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL En brat afsked med plejebarnet På systemniveau mener jeg, man burde sikre en længere udkøring og også sikre sig, at moderen var i stand til at passe på barnet Signe Schou Welling, familieplejer Som familieplejer er Signe Schou Welling opmærksom på, at hun kun har sine plejebørn til låns. Alligevel skar det dybt i hjertet, da hun med kort varsel måtte sige farvel til to-årige Luna. Hun synes, at systemet bør geares til en bedre hjemsendelse Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen To-årige Luna sad på sin mors arm og skreg efter Signe. Det sidste år havde den lille pige været i pleje hos Signe Schou Welling, der var blevet hendes primære omsorgsperson. Moderen havde været indlagt på psykiatrisk afdeling og havde næsten ikke haft kontakt med Luna, men nu var hun blevet udskrevet, og Luna skulle hjem til sin biologiske mor selv om hun strakte ud efter Signe Schou Welling. Jeg er helt klar over, at det er et vilkår ved det at være familieplejer, at vi kun har vores børn til låns, men jeg syntes, at det var en alt, alt for brat udkøring. Jeg fik kun tre uger til at forberede Luna på, at hun skulle hjem til sin mor, og da jeg sagde farvel til hende i moderens lejlighed, sagde jeg farvel til et barn, der hverken følte sig tryg ved moderen eller lejligheden. Og jeg måtte jo ikke følge op og besøge hende, siger Signe Schou Welling. Da hun kom hjem efter at have afleveret Luna, følte hun sig som i chok. Hun havde gjort indsigelser over for den bratte overlevering, men var ikke blevet hørt. På systemniveau mener jeg, man burde sikre en længere udkøring og også sikre sig, at moderen var i stand til at passe på barnet. Man vidste, at Lunas storebror også var blevet tvangsanbragt, så moderen havde også haft psykiske problemer tidligere, siger Signe Schou Welling. For sent Tre måneder efter fik hun beskeden: Kan du tage Luna igen? Hun skal alligevel tvangsanbringes.

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog

S K O L E N Y T. Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket. Kinesisk ordsprog S K O L E N Y T Det er bedre at tænde et stearinlys end at bande over mørket Kinesisk ordsprog Vildbjerg Skole Januar 2012 Januar 2012 1. 2. 3. 17. Skolebestyrelsesmøde 18. Pædagogisk råds møde 19. 4.

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK

MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK MED NÆSTEKÆRLIGHED I RYGSÆKKEN FRA LIBERIA TIL DANMARK AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN 35-årige Amara Kamara er fra Liberia. Med sig i bagagen har han flugt fra 2 borgerkrige; en opvækst uden en

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens.

SORG - HANDLEPLAN. Det er ikke muligt eller ønskeligt at opliste alle de forskellige situationer, der kan opstå, for to tilfælde er ikke ens. SORG - HANDLEPLAN Forord: En omsorgsplan er et praktisk værktøj, man kan gribe til, i tilfælde af alvorlige ulykker og dødsfald blandt børn, forældre og ansatte. Hensigten er at hjælpe den eller de ansatte

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 NYHEDSBREV SEPTEMBER 2004 Kære læser! Som leder har man de medarbejdere, man fortjener. For nogle vil det virke provokerende for andre vil det være en selvfølge. Den første artikel i dette nyhedsbrev uddyber

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag

Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag Retssikkerheden undergraves - Interview om skelsættende lovforslag I sidste uge sendte regeringen et forslag om ændring af servicelovens voksenbestemmelser i høring. Og siden har debatten buldret på især

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Oplysninger om det aktuelle tilsyn: Der aflægges uanmeldt tilsynsbesøg d. 18. november 2013 i tidsrummet 14.30 16.30.

Oplysninger om det aktuelle tilsyn: Der aflægges uanmeldt tilsynsbesøg d. 18. november 2013 i tidsrummet 14.30 16.30. Tilsynsnotat af 18. november 2013. Uanmeldt tilsyn. Navn: C. Knaps Minde Lovgrundlag: SEL 66 stk. 1, nr. 6 Adresse: E-mail: Aldersrovej 1-3, 8600 Silkeborg km@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 8970 5278 / Nattevagt

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

Professionel familiepleje

Professionel familiepleje Professionel familiepleje Nyt tiltag - En ny mulighed for anbringelse Professionel familiepleje åbner en ny mulighed for kommunernes anbringelse af børn og unge med særlige behov for pleje og omsorg. Professionel

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger

Indhold. side 2 Praktiske oplysninger Ergoterapeutforeningens TR-kursuskatalog 2014 I 2014 kan Etf s tillidsrepræsentanter, TR, fællestillidsrepræsentanter, FTR, og arbejdsmiljørepræsentanter, AMiR, vælge mellem uddannelse, kurser og workshops

Læs mere

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af.

Ansøgning gode råd. Følgende er et eksempel, som du kan lade dig inspirere af. Ansøgning gode råd Din ansøgning skal i bund og grund være et argument for, hvorfor netop du skal inviteres ind til en samtale. I ansøgningen har du mulighed for at give et indtryk af din personlighed

Læs mere

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd.

FAKTUELLE OPLYSNINGER. Virksomhedsleder Hanne Steen Tlf. 25363231 Mail: hst@cfd.dk. Stedfortræder Karina Milton Tlf. 51315343 Mail: kbn@cfd. Lovgrundlag: Serviceloven 85 FAKTUELLE OPLYSNINGER Kontaktoplysninger Støttecenter Hovedstaden Jernbanevej 10-12 2600 Glostrup Tlf. 44391310 Fax: 44391311 Mail: hst@cfd.dk Virksomhedsleder Hanne Steen

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog

Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog Gentofte Håndarbejdsværksted Medarbejderhåndbog 1 Forord Denne medarbejderhåndbog er udarbejdet og godkendt af værkstedets brugerbestyrelse. I den finder du oplysninger om værkstedet som f.eks. arbejdstider,

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger.

Vi vil gerne være med til at uddanne og udvikle nogle dygtige pædagoger, så I kan blive fremtidige kolleger. Uddannelsesplan/praktikstedsbeskrivelse Vi er en engageret og fagligt velfunderet personalegruppe, som synes det er spændende at modtage studerende i praktik. Vores intention er, at skabe trygge rammer

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen

Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen Information til børn og unge med OCD. Hvad er OCD? Psykologerne Johansen, Kristoffersen og Pedersen 1 Introduktion Psykologerne Johansen, Kristoffersen & Pedersen ønsker at sætte fokus på OCD-behandling

Læs mere

Nik7 gæl udviklinqatkmmedes L At1DS en0 fld

Nik7 gæl udviklinqatkmmedes L At1DS en0 fld L L91700 1.6 l0l014z 1. Fredericia Kommune Socialudvalget Rådhuset, Gothersgade 20 7000 Fredericia Nik7 gæl udviklinqatkmmedes L At1DS en0 fld Vejle 28. august 2013 Kære Fredericia Kommune Her med sender

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.

DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er

Læs mere

Et stoleformet seksualliv

Et stoleformet seksualliv Artikel fra Muskelkraft nr. 6, 2001 Et stoleformet seksualliv Jeg vil i hvert fald hellere beholde Claus end tænke, at vi gør det måske ikke fem gange om ugen. Af Jørgen Jeppesen Man får nemt øje på forskellene.

Læs mere

»En gave i en virkelig grim indpakning«

»En gave i en virkelig grim indpakning« »En gave i en virkelig grim indpakning«hiv er i dag ikke en sygdom, man dør af, men den er fuld af tabu og skam. Den er stadig præget af uvidenhed, der gør det til en kamp at leve med hiv. Mads Damgaard

Læs mere

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen

VIA University College. Læreruddannelsen i Århus. Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen VIA University College. Læreruddannelsen i Århus Tale ved dimissionen, fredag den 22. juni 2012 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet

Forslag til folketingsbeslutning om ansattes mulighed for fuld erstatning, når de har været udsat for vold på arbejdet Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 25. februar 2015 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Eigil Andersen (SF), Holger K. Nielsen (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL), Pernille Skipper

Læs mere

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps

Selvledelse. - personlig motivation og handlekraft. Underviser: Klaus N. Jakobsen, direktør og erhvervspsykolog Improvement Aps Begrænset deltagerantal Selvledelse - personlig motivation og handlekraft Lær at sætte mål - og nå dem! Oplev personlig vækst Skab større handlefrihed for dig selv Styrk din kommunikation og blev bedre

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere