Farvel. En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Farvel. En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes"

Transkript

1 22. NOVEMBER 70. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN Farvel En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes

2 2 SOCIALPÆDAGOGEN 23/ NOVEMBER ISSN Den generelle politiske målsætning på socialområdet harmonerer simpelthen ikke med nedskæringer på midlerne til efter- og videreuddannelse Ansvarshavende Forbundsformand Benny Andersen Redaktion Jens Nielsen (redaktør), Lone Marie Pedersen, Maria Rørbæk, Steven Leweson (layout), Prik, læserindlæg, artikler og anmeldel ser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof. KOMMENTAR Lad SVU en være Af Pernille Christoffersen Forbundsnæstformand Alle artikler fra Socialpædagogen tilbage til 1999 kan findes på Adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde København K Tlf Fax Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag Læserbreve og kronikker Socialpædagogen er forpligtet til at optage læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde anslag. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Kronikker bringes efter en redaktionel vurdering og må højst fylde anslag. Læserbreve og kronikker, der bringes i bladet, offentliggøres også på internettet. Indlæg sendes til Annoncer Sendes til Se priser, formater, deadlines osv. på Kommende deadlines Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 24/13, der udkommer den 6. december, er mandag den 25. november kl. 12. Deadline for stillingsannoncer til 01/14 er den 16. december kl. 12. For tekstsideannoncer er deadline til 01/14 fredag den 13. december. Redaktionen af 23/13 er afsluttet den Abonnement Abonnementspris 2013: 940,00 kr. inkl. moms (24 numre) Løssalg: 45,00 kr. + porto Oplag i perioden Produktion Datagraf Communications A/S, Aarhus Forsideillustration Louise Thrane Jensen FOTO: RICKY JOHN MOLLOY Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU en, er i fare med regeringens finanslovsforslag. Ikke for alle grupper på arbejdsmarkedet, men for dem med en videregående uddannelse altså den gruppe, vi social pædagoger tilhører. Det er en overordentlig dårlig prioritering fra regeringens side. SVU en er i høj grad med til at fremme kompetenceudviklingen for socialpædagoger i job. Men lige så vigtig er den for de af vores ledige medlemmer, som via jobrotationsordninger får mulighed for at komme på arbejdsmarkedet som afløser for en ansat, som med SVU en i ryggen er ved at videreuddanne sig. En rigtig god ordning, som flere og flere af vores arbejdspladser benytter sig af. En nedskæring på SVU en harmonerer heller ikke med det ønske om højere kvalitet og bedre faglighed i den sociale indsats, som bl.a. oprettelsen af det nye socialtilsyn er udtryk for. Den generelle politiske målsætning på socialområdet harmonerer simpelthen ikke med nedskæringer på midlerne til efter- og videreuddannelse. Der er med andre ord grund til at råbe vagt i gevær. Fra forbundets side har vi sammen med BUPL givet klart udtryk for vores bekymringer i et indlæg på dknyt, som er et nyhedsbureau for offentlige beslutningstagere. Derudover er vi i gang med at skrive et bekymringsbrev til de politiske ordførere. Et brev, som vi følger op på gennem møder med dem, hvor vi vil forklare, hvor store konsekvenser den påtænkte ændring vil få: Forsvinder SVU en for os med en mellemlang videregående uddannelse vil det alt andet lige betyde, at færre tilmelder sig fx diplommoduler på professionshøjskolerne. Det betyder forhøjede deltagerpriser, og den del af sagen er problematisk nok i forvejen: I sidste uge offentliggjorde FTF en undersøgelse, der viser, at deltagerbetalingen på en række diplomuddannelser i snit er blevet mere end 20 pct. højere. Man må formode, at denne uheldige udvikling fortsætter og det i et stigende tempo hvis SVU en forsvinder. Det betyder, at Kompetencefonden, som blev en realitet ved de seneste overenskomstforhandlinger, vil kunne finansiere færre diplommoduler end beregnet. Men når det så er sagt, så vil jeg gerne slå et slag for netop Kompetencefonden, som er en oplagt mulighed, hvis man vil i gang med at efteruddanne sig. Der er allerede åbent for ansøgninger for dem, der ønsker at gå i gang i starten af Læs mere om bestemmelser og ansøgningsprocedure på Er du ansat i en region, har din leder eller tillidsrepræsentant modtaget et brev med ansøgningsskema. NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Medlem af Danske Specialmedier Herfra kæmper vi videre for at bibeholde SVU en for dem med mellemlange videregående uddannelser. SVU en er og bliver et vigtigt element, når man skal opkvalificere sig til nye krav og forventninger.

3 SOCIALPÆDAGOGEN 3 INDHOLD ILLUSTRATION: LOUISE THRANE JENSEN 18 ANBRINGELSER Kommunerne anbringer færre børn FOTO: NILS LUND PEDERSEN 04 FARVEL Der er et misforhold mellem det fokus, der er på at arbejde relationelt i pædagogisk praksis, og den opmærksomhed, man ofrer den brudte relation. Det mener Line Sascha Jensen, der har skrevet afgangsprojekt fra pædagoguddannelsen om den sorg, der kan følge i kølvandet på afskeden med en pædagog. Mød hende og seks andre socialpædagoger, der deler deres erfaringer og refleksioner over emnet: At bryde relationer 04 Hans kunne lige så godt være død 08 Seks socialpædagogers overvejelser om afsked 14 UDVIKLINGSHÆMMEDE På Skansebakken i Vejle får de udviklingshæmmede beboere besøg af bl.a. andre udviklingshæmmede, der fungerer som besøgsvenner i en ordning, der er udviklet i samarbejde med Kolding Designskole. Det får alle parter noget ud af: Beboeren får en relation udefra, besøgsvennen gør en forskel, og besøgene er et godt pædagogisk værktøj 18 SOCIALPOLITIK Ny aftale skal stoppe afspecialiseringen 19 GODE RÅD Forberedelse gør forskellen 20 ARBEJDSPLADS-PRIS Edelsvej er Danmarks bedste 20 VAGTPLAN Hvem skal arbejde juleaften? 22 NORDJYLLAND To millioner ekstra til medlemmerne 24 SYNSPUNKT Soltoppen et springbræt ud i livet 14 En pause fra pædagogen

4 4 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Hans kunne lige så godt være død Når det gælder mennesker, der eksempelvis udtrykker sig med tegn, bør man sørge for, at de har tegn for sorg og tab inden, de for alvor møder det. Det kan man fx gøre ved at tale om død, når man ser en død fugl på en gåtur i skoven Line Sascha Jensen, socialpædagog Når en pædagog siger farvel, kan det udløse sorg derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man bedst kan støtte efter et brud. Sådan lyder budskabet fra socialpædagog Line Sascha Jensen, der skrev bachelorprojekt om emnet og nu skal undervise pædagogstuderende i sorg og brudte relationer Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Jeg vil ikke kende flere pædagoger Jeg bliver så ked af det, når de stopper. Sådan sagde en af de udviklingshæmmede borgere på det dagtilbud, hvor Line Sascha Jensen var i sin sidste praktik som pædagogstuderende. Den morgen, da beboerne fik besked om, at socialpædagogen Hans havde sagt op, sad Line Sascha Jensen i kantinen med åbne øjne og ører. Hans var en afholdt pædagog, der havde været på stedet i 16 år, og rundt om i kantinen begyndte beboere at græde. En enkelt hulkede højt, en anden skubbede sin stol ud fra bordet og marcherede ud af lokalet. Og atter andre spiste ostemadder og drak kaffe, som om intet var hændt. Oplevelsen gav næring til tanker, Line Sascha Jensen allerede fik, da hun var i sin allerførste praktik som pædagogstuderende. For på den ene side hed overskriften for praktikken: Den pædagogiske relation. På den anden side vidste Line Sascha Jensen jo fra begyndelsen, at det i hendes tilfælde ville blive en kortvarig relation. Jeg spurgte de uddannede pædagoger, hvordan jeg skulle håndtere dilemmaet med, at jeg knyttede relationer og samtidig hurtigt skulle væk igen, og jeg fik nogle meget forskelligartede svar. Nogle sagde: Okkedog, de ved godt, at det her er en professionel relation, og når du er rejst, kommer der nogle andre, de bliver glade for. Og andre sagde: Ja, det er også hårdt for de mennesker, der er her, at de oplever mange sorger og mange brudte relationer. I min sidste praktik gentog mønstret med meget varierende svar sig: De uddannede pædagoger havde meget forskellige holdninger til, hvordan vi skulle reagere på borgernes sorg over, at Hans rejste. Nogle mente, at beboerne skulle skærmes, og at vi ikke skulle tale for meget om det andre at vi netop skulle tale om det. Og svarene byggede meget på de enkelte pædagogers subjektive holdning hvad de nu lige syntes, var det mest rigtige. Der var ingen, der kunne sige noget om, hvordan man som professionel burde forholde sig. Super relevant emne Line Sascha Jensen satte sig for at undersøge spørgsmålet nærmere i sit afsluttende bachelorprojekt, hvor hun valgte problemstillingen: Hvilken pædagogisk indsats kan der ydes over for mennesker med nedsat funktionsevne, når brudte relationer resulterer i tab eller sorg for beboeren?

5

6 6 SOCIALPÆDAGOGEN Idealet er, at de professionelle ikke skal være borgernes netværk, men at de skal understøtte borgernes netværk. Men det er en utopi at tro, at der ikke opstår nærhed og derfor er det også en utopi at tro, at der ikke vil være sorg ved en afsked Line Sascha Jensen, socialpædagog Resultatet blev så godt, at hun nu er inviteret til at gæsteforelæse om emnet for pædagogstuderende på Professionshøjskolen UCC. Det er Line Sascha Jensen glad for, for hun synes, at det er super relevant at få emnet på dagsordenen. Allerede i praktikken slog det mig, at nogle borgere sørgede, som om Hans var død, og der skal da heller ikke meget refleksion til at drage en parallel mellem de to oplevelser. En medarbejder, der forlader arbejdspladsen, efterlader borgeren uden nogen mulighed for at opretholde en kontakt. Relationer, ofte opbygget over mange år, brydes for bestandigt, siger hun. Lille fokus på sorg I Line Sascha Jensens øjne, er der et misforhold mellem det fokus, der er på at arbejde relationelt i pædagogisk praksis og den opmærksomhed, man ofrer den brudte relation. Og i forbindelse med min research til projektet fandt jeg oven i købet en undersøgelse, der viste, at op mod halvdelen af den udadreagerende og selvskadende adfærd hos mennesker med nedsatte funktionsevner skyldes ubearbejdet sorg. Samtidig er sorg for øjeblikket ikke et særligt højt prioriteret emne i pædagogisk praksis med mennesker med nedsat funktionsevne. Således viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at der kun eksisterer en sorgplan på 33 pct. af landet specialinstitutioner mod 75 pct. af daginstitutionerne og 90 pct. af skolerne, siger hun. I bachelorprojektet analyserede Line Sascha Jensen nogle af de observationer, hun gjorde på dagtilbuddet og koblede det med forskellig teori. Bl.a. fandt hun frem til en teori om to-sporsmodellen, der er udviklet af hollænderne Strobe og Schut. Kort fortalt handler to-sporsmodellen om, at mennesker bearbejder sorg i to spor, der kører sideløbende og i en vekselvirkning. Det ene spor er det tabsorienterede spor, der som navnet siger fokuserer på det mistede det handler bl.a. om at acceptere, at tabet er endeligt og om at bearbejde den påtrængende og akutte sorg. Det andet spor er det reetablerende spor, der omfatter alle de nye aspekter i livet efter tabet, eksempelvis nye færdigheder, der skal tilegnes, nye roller og nye relationer, som skal udvikles. Tidligere opfattede man med udgangspunkt i Freud sorg som faser, man skulle igennem, før man kunne komme videre, men det nye er altså, at man er opmærksom på, at man veksler mellem at være i det tabsorienterede og det reetablerende spor, siger Line Sascha Jensen. Hav øje for sorgen Den vigtigste pointe, hun har fået ud af sit bachelorprojekt er, at man skal have øje for, at en medarbejders afsked kan medføre sorg. Ikke forstået sådan, at det altid gør det, og at enhver praktikant eller person i arbejdsprøvning, vælter beboernes verden, når de holder op men forstået sådan, at det kan gøre det, for i nogle tilfælde kan relationen være meget nær. Man bør derfor være opmærksom på, om der er en sorgreaktion, og vide, at den kan komme til udtryk på mange forskellige måder og nogle gange forsinket. Line Sascha Jensen lægger vægt på, at man bør støtte borgerne i at kommunikere om deres savn og sorg. Det kan fx ske ved, at borgeren har et fysisk minde om den savnede person, som kan tages frem eksempelvis en halskæde eller en mindebog med billeder. Når man har noget helt konkret og fysisk, bliver det nemmere at se, hvornår borgeren er i det tabsorienterede spor, og hvornår han eller hun er i det reetablerende spor. I det øjeblik, hvor borgeren er fuldt optaget af at knytte nye relationer, er der ingen grund til tale om savnet men når borgeren selv kommer med mindebogen og gerne vil kigge i den, er det godt at give plads til at tale om savnet, siger Line Sascha Jensen. Behov for et sprog For at fremme kommunikationen er det også vigtigt at være på forkant, så man hjælper borgerne til at have et sprog at udtrykke sig med. Når det gælder mennesker, der eksempelvis udtrykker sig med tegn, bør man sørge for, at de har tegn for sorg og tab, inden de for alvor møder det. Det kan man fx gøre ved at tale om død, når man ser en død fugl på en gåtur i skoven, siger hun. Hvis det er muligt at arrangere et gensyn, mener hun også, at det kan være en stor fordel. Nogle tænker, at det skal man ikke gøre, for så ripper det bare op i savnet, men jeg tænker, at det er vigtigt for borgeren at vide og forstå, at pædagogen er altså ikke død, siger Line Sascha Jensen. I langt de fleste tilfælde kan mennesker som sagt godt veksle mellem det tabsorienterede og reetablerende spor, og man forhindrer derfor almindeligvis ikke reetableringen ved at tale om

7 SOCIALPÆDAGOGEN 7 sorgen omvendt mener Line Sascha Jensen også, at man bør være opmærksom på, om en borger hænger fast i det tabsorienterede spor uden at komme over i det reetablerende spor, for så kan der være behov for en tværfaglig indsats, hvor der fx skal hentes hjælp hos en psykolog. Gensyn med dagtilbuddet Efter eksamenen har Line Sascha Jensen allerede selv gjort god brug af alle de tanker, hun gjorde under projektet. Hun har fået arbejde på et dagtilbud for mennesker med funktionsnedsættelse, og her har kommunen hjemtaget en lille gruppe borgere, der så ikke længere kommer i et dagtilbud i en anden kommune. Da vi fik en invitation til et arrangement på det gamle dagtilbud, var nogle af mine kollegaer i tvivl om det var en god ide, fordi borgerne måske bare ville blive kede af at komme tilbage. Men jeg argumenterede for, at det var vigtigt for borgerne. Jeg mener ikke, at det er vores opgave at skærme beboerne mod sorgen eller savnet men tværtimod at støtte dem i deres følelse af sorg eller savn. Gensynet blev en stor succes især for én af borgerne, der åbenlyst blev jublende glad for igen at være sammen med sine gamle pædagoger og kollegaer. Efterfølgende har Line Sascha Jensen printet billeder ud fra dagen, og dem henter borgeren selv frem for at tale om dagen. Selvom Line Sascha Jensen altså lægger vægt på, at pædagoger og andre skal blive bedre til at se og fornemme og tale om borgernes sorg over brudte relationer, mener hun også, at man skal have fokus på, hvilken relation man som professionel har med borgerne. Idealet er, at de professionelle ikke skal være borgernes netværk, men at de skal understøtte borgernes netværk. Men det er en utopi at tro, at der ikke opstår nærhed og derfor er det også en utopi at tro, at der ikke vil være sorg ved en afsked.

8 8 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Seks socialpædagogers overvejelser om afsked Man kan ikke være socialpædagog uden at forholde sig til afsked. På et eller andet tidspunkt skal man selv eller en af kollegaerne sige farvel, og hvad betyder det? Hvad er den gode afsked? Og hvad betyder det potentielle farvel for opbyggelsen af relationen? På denne og de næste sider kan du læse seks forskellige socialpædagogers overvejelser FARVEL Tag tydeligt afsked og opbyg netværk Jeg er blevet opmærksom på, at det er vigtigt med en klar markering af afskeden, så det ikke hænger. Sissi Martin Gunnarsen, nyuddannet socialpædagog Selv om Sissi Martin Gunnarsen er grøn som socialpædagog, har hun allerede gjort sig mange tanker om brud i relationen mellem bruger og pædagog Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Som pædagogstuderende mærkede nyuddannede Sissi Martin Gunnarsen vemodet ved at sige farvel og bryde relationen til de brugere, hun var kommet tæt på i sin praktik. Det var mærkeligt at være et sted et halvt år og danne nogle gode relationer, for så slet ikke at skulle komme der mere. Og jeg tænker, at hvis det var så betydningsfuldt for mig, må det være endnu mere betydningsfuldt for brugerne, for jeg går jo ind i deres liv og agerer som en omsorgsperson. I forbindelse med praktikkerne havde Sissi Martin Gunnarsen to vidt forskellige oplevelser med afsked. Vi var to studerende på et aktivitetscenter for senhjerneskadede, og på vores sidste dag var alle informerede om, at vi skulle stoppe. Alle brugerne blev samlet i cirka en time for at sige farvel. Her fik vi bl.a. en afskedsgave og der blev lavet en quiz. På den måde blev det meget synligt for alle, at nu stoppede vi. På et af mine andre praktiksteder på et botilbud fortsatte jeg som vikar. Da jeg fik fast job, kom det lidt ud af det blå, og det ringede jeg bare og sagde og så fik jeg aldrig sagt ordentligt farvel. Vigtigt med en klar markering I dag har Sissi Martin Gunnarsen fortrudt, at hun ikke fik markeret sin afsked. Især nager det hende, når hun nu, hvor der er gået et halvt år, ad omveje hører, at en af brugerne stadig spørger efter hende. Jeg er blevet opmærksom på, at det er vigtigt med en klar markering af afskeden, så det ikke hænger. Så selv om der er gået lidt lang tid, vil jeg tage ud og drikke kaffe og fortælle, hvorfor jeg ikke er der mere, og hvad jeg nu laver i stedet. Derudover lægger Sissi Martin Gunnarsen vægt på, at man som pædagog skal støtte brugerne i at opbygge relationer til andre end de professionelle. Nu arbejder hun på botilbuddet Rosenholm i Tjørring for fysisk og psykisk udviklinghæmmede. Her gør vi fx meget ud af at støtte brugerne i besøg hos og kommunikation med deres familie. Vi arbejder også i teams, hvor tre pædagoger sammen er kontaktpersoner for tre beboere modsat tidligere, hvor hver bruger havde én kontaktperson. På den måde bliver det mindre sårbart, hvis en pædagog stopper.

9 SOCIALPÆDAGOGEN 9 FARVEL Det at lave en god afsked er i mine øjne en vigtig del af den pædagogiske faglighed Louise Rossau, hjemmevejleder Relationerne skal lukkes langsomt ned Erfaringen har gjort det nemmere at sige farvel, fortæller hjemmevejleder Louise Rossau, der bl.a. lægger vægt på de glidende overgange Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Der har været mange farveller i Louise Rossaus arbejdsliv. I 25 år har hun været hjemmevejleder, og selv om hun kun har skiftet job få gange, har hun taget afsked med rigtig mange beboere. Bl.a. fordi hun har arbejdet i ungemiljøer, som man jo vokser fra. Og med årene er det blevet meget nemmere. Især fordi jeg er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at forberede afskeden, siger Louise Rossau. Som nyuddannet pædagog oplevede hun, hvordan en ung mongol hovedkulds blev flyttet fra et botilbud til en psykiatrisk afdeling. Han blev bare hentet og flyttet, uden at der fulgte en tryghedsperson med, og jeg tænkte, at det var rigtig synd for ham, siger Louise Rossau, der i dag lægger vægt på at skabe en helt anderledes glidende overgang. Indtil for nylig arbejdede Louise Rossau i et botræningstilbud for unge psykisk udviklingshæmmede, der skulle rustes til fx at flytte ind i et bofællesskab. Vi lægger meget vægt på, at relationen ikke skal blive alt for tæt, fordi vi ved, at de unge skal flytte videre. Mange af dem kalder os fx for sjov for mor, og så siger vi altid, at, nej, jeg er ikke din mor, siger Louise Rossau. Alligevel kommer hjemmevejlederne tit ind under huden på beboerne, sådan som det fx skete for Sofia Jensen. Hun kastede virkelig sin kærlighed på mig, og jeg fik fx at vide, at hun altid talte om mig, når hun fx var sammen med familien, siger Louise Rossau. Fulgte Sofia på vej Fra begyndelsen var det meningen, at Sofia Jensen skulle være i botræningstilbuddet i flere år, men efter et år blev der plads i et bofællesskab, som på grund af beliggenheden og de fysiske forhold var helt optimalt. Og så måtte Sofia bare tage chancen og gribe muligheden samtidig med, at hun slet ikke havde lyst til at sige farvel. Især havde hun det svært med, at hun skulle sige farvel til mig og få en ny hjemmevejleder, siger Louise Rossau. For at skabe en god overgang foreslog Louise Rossau, at hun de første to-tre uger fulgte med over i bofællesskabet, og det viste sig at være en rigtig god løsning. På det praktiske plan kunne jeg give den nye hjemmevejleder en rigtig god indføring. I botræningen brugte vi nogle manualer, der helt præcist beskrev, hvordan og i hvilken rækkefølge man eksempelvis skal vaske tøj. Dem var Sofia rigtig glad for, og så fik hun dem med over i bofællesskabet, så de kunne vaske tøj på helt samme måde, fortæller Louise Rossau. Samtidig tilbragte hun, Sofia og den nye hjemmevejleder tid sammen sådan, at den nye hjemmevejleder kunne opleve Louise og Sofias relation og føre noget af det videre. Humor skal oplevelse Eksempelvis oplevede den nye hjemmevejleder, hvordan Louise Rossau pjattede med Sofia Jensen, når de vaskede hendes tøj og fx sagde: Hvad er der med de her underbukser? Har du lånt dem ud til nogle andre?. Hvorpå Sofia Jensen skraldgrinede. Humor kan være svær at forklare med ord. Det skal opleves, siger Louise Rossau. Sideløbende gjorde Louise Rossau også meget ud af at italesætte, at der nu snart ville komme en afsked. Når Sofia Madsen fx igen og igen sagde: Du kommer da og besøger mig, sagde Louise Rossau: Ja. Men kun et par gange. Kun til jeg er helt sikker på, at du har det godt. I dag arbejder Louise Rossau i et nyåbnet ungdomsmiljø for udviklingshæmmede, Henrik Nielsensvej 47 i Roskilde, og her vil hun foreslå, at de gør sig tanker om de afskeder, der nødvendigvis vil komme. Både på det praktiske plan: Hvem har fx ansvaret for at melde nyt folkeregister, men også på det følelsesmæssige: Skal vi lave et afskedsarrangement? Hvordan? Og skal vi gøre noget for en glidende overgang? Det at lave en god afsked er i mine øjne en vigtig del af den pædagogiske faglighed. Vi skal lukke relationerne langsomt ned. Ja, jeg kommer og besøger dig. Men kun et par gange. Kun til jeg er helt sikker på, at du har det godt Louise Rossau, hjemmevejleder

10 10 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Vi tager afskeden meget alvorligt Vores kerneydelse er gode relationer, nærhed og kontakt, og så kan et brud selvfølgelig være betydningsfuldt Annemette Hauschildt, områdeleder Forberedelse og forventningsafstemning er nogle af områdeleder Annemette Hauschildts kodeord, når det gælder arbejdet med at sikre den bedst mulige afsked mellem brugere og medarbejdere Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Fortæl din chef, hvis du vil søge et nyt job. Sådan lyder et af de budskaber, som områdeleder Annemette Hauschildt sender til medarbejderne på bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg, der er hjem for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Ellers kan det være svært at planlægge en god afsked, når der kun er en måneds opsigelse, hvor der oven i købet ofte skal afvikles ferie og afspadsering. Men det er klart, at det kræver en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, for så skal det selvfølgelig ikke være sådan, at den medarbejder, der åbent søger noget andet, pludselig får alle de dårlige arbejdstider og ikke længere får de udfordrende opgaver, siger Annemette Hauschildt. Hun understreger, at medarbejderne kun sjældent søger væk fra Edelsvej, men for nogle måneder siden fortalte en medarbejder sin afdelingsleder, at hun søgte nye faglige udfordringer. Afdelingslederen fulgte så jobsøgningen fra sidelinjen også da medarbejderen fik et afslag og da jobsøgningen gav gevinst, var afdelingslederen på forkant. Da den beboer, der havde medarbejderen som kontaktpædagog fik nyheden om det nye job, fik hun også at vide, hvem der nu skulle være hendes kontaktpædagog. Vores beboere tænker meget konkret, og ellers kunne det fx give en masse usikkerhed ikke at vide, hvem der nu skulle følge til tandlægen, siger Annemette Hauschildt.

11 SOCIALPÆDAGOGEN 11 Der blev også planlagt afskeds-kaffe, hvor beboeren og beboerens pårørende kunne sige ordentligt farvel til medarbejderen. Ude af øje ude af sind Vi tager afsked meget alvorligt, for vores kerneydelse er gode relationer, nærhed og kontakt, og så kan et brud selvfølgelig være betydningsfuldt. Vores beboere kan dog reagere meget forskelligt. For nogle er det ude af øje ude af sind, og jeg forbereder medarbejderne på, at det godt kan være sådan. For andre kan det udløse en sorg, og så er det vigtigt, at vi giver beboeren lov til at reagere og gå ind og ud af sorgen, siger Annemette Hauschildt. I de kommende år skal Edelsvej sige farvel til en del medarbejdere, der går på efterløn eller pension, og her lægger Annemette Hauschildt også vægt på åbenhed, så afskeden kan planlægges i god tid. En af de to medarbejdere, der allerede er gået af, har ønsket at bevare relationen og fortsætte som frivillig besøgsven for den beboer, hun var kontaktpædagog for. Det er fint, men så har jeg lagt vægt på forventningsafstemning. For det første har jeg sagt, at hun skal lave en tidsbegrænset aftale, så nu har hun meldt ud til beboeren og de pårørende, at hun vil være besøgsven i et halvt år. Aftalen kan jo så altid forlænges, men nu undgår vi, at beboeren oplever et svigt, hvis den tidligere medarbejder fx møder en ny mand og bliver vildt optaget af golf, og så ikke længere har tid og lyst til at komme. For det andet har jeg gjort det klart, at den tidligere medarbejder fortsætter som besøgsven ikke som pædagog. Det betyder fx, at hun ikke skal blande sig i den pædagogiske indsats og ytre sine meninger og holdninger om den. FARVEL Der er mange forskellige typer af relationer. Nogle kan være flygtige og præget af, at man får det, man her og nu har brug for. Andre kan være langvarige, og præget af, at man kender hinandens liv og følges ad gennem længere tid Annette Madsen, socialpædagog Flygtige og værdifulde relationer Når Annette Madsen møder en ny borger på Kraftcenter Esbjerg, ved hun allerede fra dag ét, at der kommer en afsked. Hun prøver at være til stede i relationen her og nu Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Uden relation. Ingen udvikling. Sådan lyder et af socialpædagog Annette Madsens faglige mottoer, men på Kraftcenter Esbjerg ved hun, at der er tale om flygtige relationer. Kraftcenter Esbjerg er for tidligere misbrugere, udviklingshæmmede, sindslidende og senhjerneskadede, der efter fx at have været igennem et rehabiliteringsforløb kun mangler det sidste skridt for at kunne klare sig uden kommunens støtte og altså også klare sig uden os, siger hun. Selv om afskeden altså på en måde er målet, fokuserer Annette Madsen og kollegaerne ikke fra start på det kommende farvel. I stedet har vi fokus på at være der her og nu for borgerne, siger hun. På Kraftcentret arbejder Annette Madsen både med vejledning én til én, grupper og værested, og hun understreger, at alle borgere bliver behandlet individuelt, så der ikke er nogen formel. Men mange af borgerne har et mål om at udvikle et stærkere socialt netværk, og så kan jeg godt gå ind og italesætte, hvad relationer er: At der er mange forskellige typer af relationer. Nogle kan være flygtige og præget af, at man får det, man her og nu har brug for. Andre kan være langvarige, og præget af, at man kender hinandens liv og følges ad gennem længere tid. Og så italesætter jeg, at den relation, vi har, kan være værdifuld, men at det er en flygtig relation, siger hun. Hvis borgeren har ønsker om varige relationer, er Annette Madsen bevidst om, at det ikke er hende, der skal give dem relationen, men at hun i stedet skal støtte dem i at opbygge den til andre.

12 12 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL En brat afsked med plejebarnet På systemniveau mener jeg, man burde sikre en længere udkøring og også sikre sig, at moderen var i stand til at passe på barnet Signe Schou Welling, familieplejer Som familieplejer er Signe Schou Welling opmærksom på, at hun kun har sine plejebørn til låns. Alligevel skar det dybt i hjertet, da hun med kort varsel måtte sige farvel til to-årige Luna. Hun synes, at systemet bør geares til en bedre hjemsendelse Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen To-årige Luna sad på sin mors arm og skreg efter Signe. Det sidste år havde den lille pige været i pleje hos Signe Schou Welling, der var blevet hendes primære omsorgsperson. Moderen havde været indlagt på psykiatrisk afdeling og havde næsten ikke haft kontakt med Luna, men nu var hun blevet udskrevet, og Luna skulle hjem til sin biologiske mor selv om hun strakte ud efter Signe Schou Welling. Jeg er helt klar over, at det er et vilkår ved det at være familieplejer, at vi kun har vores børn til låns, men jeg syntes, at det var en alt, alt for brat udkøring. Jeg fik kun tre uger til at forberede Luna på, at hun skulle hjem til sin mor, og da jeg sagde farvel til hende i moderens lejlighed, sagde jeg farvel til et barn, der hverken følte sig tryg ved moderen eller lejligheden. Og jeg måtte jo ikke følge op og besøge hende, siger Signe Schou Welling. Da hun kom hjem efter at have afleveret Luna, følte hun sig som i chok. Hun havde gjort indsigelser over for den bratte overlevering, men var ikke blevet hørt. På systemniveau mener jeg, man burde sikre en længere udkøring og også sikre sig, at moderen var i stand til at passe på barnet. Man vidste, at Lunas storebror også var blevet tvangsanbragt, så moderen havde også haft psykiske problemer tidligere, siger Signe Schou Welling. For sent Tre måneder efter fik hun beskeden: Kan du tage Luna igen? Hun skal alligevel tvangsanbringes.

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp

Børn snydt for to milliarder. Af: Mikkel Kamp Page 1 of 5 søg redaktion nyt job annoncer tema skriv til os print artikler leder noter opslagstavlen debat årgange 23/2008 Børn snydt for to milliarder I 2005 bevilgede regeringen to milliarder kroner

Læs mere

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER

for fagfolk 2014 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke lyst til at spise LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER nyt for fagfolk 2014 Børn i krise: LÆR AT LYTTE MED DE RIGTIGE ØRER Side 4 6 Fokus på underretninger: GRIB IND I TIDE Side 14 15 Nul tolerance-kurs over for mobning gav Oliver en ny start. Jeg havde ikke

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1

om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 om at have en mor med en psykisk sygdom Socialt Udviklingscenter SUS1 KARL OG EMMAS MOR ER BLEVET RUNDTOSSET Forfatter: Susanna Gerstorff Thidemann ISBN: 87-89814-89-6 Tekstbearbejdning og layout: Qivi

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person.

Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person. Allerførst så er dette indlæg jagt efter systemet og ikke mine sagsbehandlere og min støtte person. Til at starte med her i indlægget kommer jeg med de anbefalinger der er kommet ud af en VISO rapport,

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30

André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 Side 1 af 7 KØB ABONNEMENT Lån penge, 5.000-400.000 Unde Nem udbe Lån u BILLUND André fik vendt sit liv hos Headspace AF: ANNETTE BRUUN JARL, ABJ@JV.DK Publiceret 06. oktober 2016 kl. 12:30 ME 1 2 André

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Sparring skal forebygge vold

Sparring skal forebygge vold Sparring skal forebygge vold I Hjørring lærer ældreplejens medarbejdere kollegial sparring for at mindske fysisk og psykisk vold. Af Britta Lundqvist En kollega har været udsat for et kvælningsforsøg,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften Fokusgruppeinterview Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften 28.juni 2012 Tilsynet er udført af: Anette Lund og Tina Knop FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) Kongevejen 47 3480

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Velkommen til bostedet Welschsvej

Velkommen til bostedet Welschsvej Velkommen til bostedet Welschsvej Hus 13-15 Hus 17 Sportsvej 1 Indholdsfortegnelse S.3 Velkommen S.4 Praktikstedet S.5 Værdigrundlag S.6 Din arbejdsplan for de første fire uger S.7 Vores forventninger

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2

KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KATRINES DAGE EN HISTORIE OM ET BOSTED KAPITEL 1 & 2 KAPITEL 1 Næste gang skal alt det hvide lugte af den her Grøn Æblehave, synes du ikke Katrine? Camillas øjne lyser af begejstring, mens hun holder den

Læs mere

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann

Hun er blevet gammel. Ældre udviklingshæmmede. Af Lone Marie Pedersen, lmp@sl.dk Foto: Carsten Ingemann Ældre udviklingshæmmede Vi prikker til hendes erindring Frida er blevet gammel og mister flere og flere færdigheder. Socialpædagog Monica Andersen er en af de medarbejdere, der skal hjælpe Frida med at

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset

Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august Fra 1. august og et halvt år frem har vi været så heldige at få tilbudt gratis ansættelse af en studerende fra den Pædagogiske Assistent Uddannelse

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø

Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Lundø Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Lundø Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører

Fri til frivilligt arbejde. Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører Fri til frivilligt arbejde Evaluering af Skandias Idéer for Livet Ambassadører November 2007 Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Idéer for Livet Ambassadører... 3 1.2 Skandias motivation... 4 2. Evaluering

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Psykiatri og Handicap

Psykiatri og Handicap Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus Vi er nu trådt ind i sommerperioden 2015, og dette kan allerede mærkes. Der nærmer sig sol- og strandvejr, og vi kan allerede nu se et højt aktivitets niveau ud af huset for mange af beboerne i klynge

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere