Farvel. En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes

Transkript

1 22. NOVEMBER 70. ÅRGANG SOCIALPÆDAGOGEN Farvel En medarbejders afsked kan medføre sorg og sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Tema om relationer, der brydes

2 2 SOCIALPÆDAGOGEN 23/ NOVEMBER ISSN Den generelle politiske målsætning på socialområdet harmonerer simpelthen ikke med nedskæringer på midlerne til efter- og videreuddannelse Ansvarshavende Forbundsformand Benny Andersen Redaktion Jens Nielsen (redaktør), Lone Marie Pedersen, Maria Rørbæk, Steven Leweson (layout), Prik, læserindlæg, artikler og anmeldel ser er ikke nødvendigvis udtryk for redaktionens eller organisationens mening. Redaktionen påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt stof. KOMMENTAR Lad SVU en være Af Pernille Christoffersen Forbundsnæstformand Alle artikler fra Socialpædagogen tilbage til 1999 kan findes på Adresse Socialpædagogen Brolæggerstræde København K Tlf Fax Åbningstid: mandag-onsdag 9-15, torsdag 9-17, fredag 9-13 redaktionen@sl.dk Læserbreve og kronikker Socialpædagogen er forpligtet til at optage læserbreve fra medlemmer. De må højst fylde anslag. Læserbreve med injurierende indhold kan afvises. Kronikker bringes efter en redaktionel vurdering og må højst fylde anslag. Læserbreve og kronikker, der bringes i bladet, offentliggøres også på internettet. Indlæg sendes til redaktionen@sl.dk Annoncer Sendes til redaktionen@sl.dk Se priser, formater, deadlines osv. på Kommende deadlines Deadline for læserbreve og stillingsannoncer til 24/13, der udkommer den 6. december, er mandag den 25. november kl. 12. Deadline for stillingsannoncer til 01/14 er den 16. december kl. 12. For tekstsideannoncer er deadline til 01/14 fredag den 13. december. Redaktionen af 23/13 er afsluttet den Abonnement Abonnementspris 2013: 940,00 kr. inkl. moms (24 numre) Løssalg: 45,00 kr. + porto Oplag i perioden Produktion Datagraf Communications A/S, Aarhus Forsideillustration Louise Thrane Jensen FOTO: RICKY JOHN MOLLOY Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVU en, er i fare med regeringens finanslovsforslag. Ikke for alle grupper på arbejdsmarkedet, men for dem med en videregående uddannelse altså den gruppe, vi social pædagoger tilhører. Det er en overordentlig dårlig prioritering fra regeringens side. SVU en er i høj grad med til at fremme kompetenceudviklingen for socialpædagoger i job. Men lige så vigtig er den for de af vores ledige medlemmer, som via jobrotationsordninger får mulighed for at komme på arbejdsmarkedet som afløser for en ansat, som med SVU en i ryggen er ved at videreuddanne sig. En rigtig god ordning, som flere og flere af vores arbejdspladser benytter sig af. En nedskæring på SVU en harmonerer heller ikke med det ønske om højere kvalitet og bedre faglighed i den sociale indsats, som bl.a. oprettelsen af det nye socialtilsyn er udtryk for. Den generelle politiske målsætning på socialområdet harmonerer simpelthen ikke med nedskæringer på midlerne til efter- og videreuddannelse. Der er med andre ord grund til at råbe vagt i gevær. Fra forbundets side har vi sammen med BUPL givet klart udtryk for vores bekymringer i et indlæg på dknyt, som er et nyhedsbureau for offentlige beslutningstagere. Derudover er vi i gang med at skrive et bekymringsbrev til de politiske ordførere. Et brev, som vi følger op på gennem møder med dem, hvor vi vil forklare, hvor store konsekvenser den påtænkte ændring vil få: Forsvinder SVU en for os med en mellemlang videregående uddannelse vil det alt andet lige betyde, at færre tilmelder sig fx diplommoduler på professionshøjskolerne. Det betyder forhøjede deltagerpriser, og den del af sagen er problematisk nok i forvejen: I sidste uge offentliggjorde FTF en undersøgelse, der viser, at deltagerbetalingen på en række diplomuddannelser i snit er blevet mere end 20 pct. højere. Man må formode, at denne uheldige udvikling fortsætter og det i et stigende tempo hvis SVU en forsvinder. Det betyder, at Kompetencefonden, som blev en realitet ved de seneste overenskomstforhandlinger, vil kunne finansiere færre diplommoduler end beregnet. Men når det så er sagt, så vil jeg gerne slå et slag for netop Kompetencefonden, som er en oplagt mulighed, hvis man vil i gang med at efteruddanne sig. Der er allerede åbent for ansøgninger for dem, der ønsker at gå i gang i starten af Læs mere om bestemmelser og ansøgningsprocedure på Er du ansat i en region, har din leder eller tillidsrepræsentant modtaget et brev med ansøgningsskema. NORDISK MILJØMÆRKNING TRYKSAG Medlem af Danske Specialmedier Herfra kæmper vi videre for at bibeholde SVU en for dem med mellemlange videregående uddannelser. SVU en er og bliver et vigtigt element, når man skal opkvalificere sig til nye krav og forventninger.

3 SOCIALPÆDAGOGEN 3 INDHOLD ILLUSTRATION: LOUISE THRANE JENSEN 18 ANBRINGELSER Kommunerne anbringer færre børn FOTO: NILS LUND PEDERSEN 04 FARVEL Der er et misforhold mellem det fokus, der er på at arbejde relationelt i pædagogisk praksis, og den opmærksomhed, man ofrer den brudte relation. Det mener Line Sascha Jensen, der har skrevet afgangsprojekt fra pædagoguddannelsen om den sorg, der kan følge i kølvandet på afskeden med en pædagog. Mød hende og seks andre socialpædagoger, der deler deres erfaringer og refleksioner over emnet: At bryde relationer 04 Hans kunne lige så godt være død 08 Seks socialpædagogers overvejelser om afsked 14 UDVIKLINGSHÆMMEDE På Skansebakken i Vejle får de udviklingshæmmede beboere besøg af bl.a. andre udviklingshæmmede, der fungerer som besøgsvenner i en ordning, der er udviklet i samarbejde med Kolding Designskole. Det får alle parter noget ud af: Beboeren får en relation udefra, besøgsvennen gør en forskel, og besøgene er et godt pædagogisk værktøj 18 SOCIALPOLITIK Ny aftale skal stoppe afspecialiseringen 19 GODE RÅD Forberedelse gør forskellen 20 ARBEJDSPLADS-PRIS Edelsvej er Danmarks bedste 20 VAGTPLAN Hvem skal arbejde juleaften? 22 NORDJYLLAND To millioner ekstra til medlemmerne 24 SYNSPUNKT Soltoppen et springbræt ud i livet 14 En pause fra pædagogen

4 4 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Hans kunne lige så godt være død Når det gælder mennesker, der eksempelvis udtrykker sig med tegn, bør man sørge for, at de har tegn for sorg og tab inden, de for alvor møder det. Det kan man fx gøre ved at tale om død, når man ser en død fugl på en gåtur i skoven Line Sascha Jensen, socialpædagog Når en pædagog siger farvel, kan det udløse sorg derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan man bedst kan støtte efter et brud. Sådan lyder budskabet fra socialpædagog Line Sascha Jensen, der skrev bachelorprojekt om emnet og nu skal undervise pædagogstuderende i sorg og brudte relationer Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Illustration: Louise Thrane Jensen Jeg vil ikke kende flere pædagoger Jeg bliver så ked af det, når de stopper. Sådan sagde en af de udviklingshæmmede borgere på det dagtilbud, hvor Line Sascha Jensen var i sin sidste praktik som pædagogstuderende. Den morgen, da beboerne fik besked om, at socialpædagogen Hans havde sagt op, sad Line Sascha Jensen i kantinen med åbne øjne og ører. Hans var en afholdt pædagog, der havde været på stedet i 16 år, og rundt om i kantinen begyndte beboere at græde. En enkelt hulkede højt, en anden skubbede sin stol ud fra bordet og marcherede ud af lokalet. Og atter andre spiste ostemadder og drak kaffe, som om intet var hændt. Oplevelsen gav næring til tanker, Line Sascha Jensen allerede fik, da hun var i sin allerførste praktik som pædagogstuderende. For på den ene side hed overskriften for praktikken: Den pædagogiske relation. På den anden side vidste Line Sascha Jensen jo fra begyndelsen, at det i hendes tilfælde ville blive en kortvarig relation. Jeg spurgte de uddannede pædagoger, hvordan jeg skulle håndtere dilemmaet med, at jeg knyttede relationer og samtidig hurtigt skulle væk igen, og jeg fik nogle meget forskelligartede svar. Nogle sagde: Okkedog, de ved godt, at det her er en professionel relation, og når du er rejst, kommer der nogle andre, de bliver glade for. Og andre sagde: Ja, det er også hårdt for de mennesker, der er her, at de oplever mange sorger og mange brudte relationer. I min sidste praktik gentog mønstret med meget varierende svar sig: De uddannede pædagoger havde meget forskellige holdninger til, hvordan vi skulle reagere på borgernes sorg over, at Hans rejste. Nogle mente, at beboerne skulle skærmes, og at vi ikke skulle tale for meget om det andre at vi netop skulle tale om det. Og svarene byggede meget på de enkelte pædagogers subjektive holdning hvad de nu lige syntes, var det mest rigtige. Der var ingen, der kunne sige noget om, hvordan man som professionel burde forholde sig. Super relevant emne Line Sascha Jensen satte sig for at undersøge spørgsmålet nærmere i sit afsluttende bachelorprojekt, hvor hun valgte problemstillingen: Hvilken pædagogisk indsats kan der ydes over for mennesker med nedsat funktionsevne, når brudte relationer resulterer i tab eller sorg for beboeren?

5

6 6 SOCIALPÆDAGOGEN Idealet er, at de professionelle ikke skal være borgernes netværk, men at de skal understøtte borgernes netværk. Men det er en utopi at tro, at der ikke opstår nærhed og derfor er det også en utopi at tro, at der ikke vil være sorg ved en afsked Line Sascha Jensen, socialpædagog Resultatet blev så godt, at hun nu er inviteret til at gæsteforelæse om emnet for pædagogstuderende på Professionshøjskolen UCC. Det er Line Sascha Jensen glad for, for hun synes, at det er super relevant at få emnet på dagsordenen. Allerede i praktikken slog det mig, at nogle borgere sørgede, som om Hans var død, og der skal da heller ikke meget refleksion til at drage en parallel mellem de to oplevelser. En medarbejder, der forlader arbejdspladsen, efterlader borgeren uden nogen mulighed for at opretholde en kontakt. Relationer, ofte opbygget over mange år, brydes for bestandigt, siger hun. Lille fokus på sorg I Line Sascha Jensens øjne, er der et misforhold mellem det fokus, der er på at arbejde relationelt i pædagogisk praksis og den opmærksomhed, man ofrer den brudte relation. Og i forbindelse med min research til projektet fandt jeg oven i købet en undersøgelse, der viste, at op mod halvdelen af den udadreagerende og selvskadende adfærd hos mennesker med nedsatte funktionsevner skyldes ubearbejdet sorg. Samtidig er sorg for øjeblikket ikke et særligt højt prioriteret emne i pædagogisk praksis med mennesker med nedsat funktionsevne. Således viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at der kun eksisterer en sorgplan på 33 pct. af landet specialinstitutioner mod 75 pct. af daginstitutionerne og 90 pct. af skolerne, siger hun. I bachelorprojektet analyserede Line Sascha Jensen nogle af de observationer, hun gjorde på dagtilbuddet og koblede det med forskellig teori. Bl.a. fandt hun frem til en teori om to-sporsmodellen, der er udviklet af hollænderne Strobe og Schut. Kort fortalt handler to-sporsmodellen om, at mennesker bearbejder sorg i to spor, der kører sideløbende og i en vekselvirkning. Det ene spor er det tabsorienterede spor, der som navnet siger fokuserer på det mistede det handler bl.a. om at acceptere, at tabet er endeligt og om at bearbejde den påtrængende og akutte sorg. Det andet spor er det reetablerende spor, der omfatter alle de nye aspekter i livet efter tabet, eksempelvis nye færdigheder, der skal tilegnes, nye roller og nye relationer, som skal udvikles. Tidligere opfattede man med udgangspunkt i Freud sorg som faser, man skulle igennem, før man kunne komme videre, men det nye er altså, at man er opmærksom på, at man veksler mellem at være i det tabsorienterede og det reetablerende spor, siger Line Sascha Jensen. Hav øje for sorgen Den vigtigste pointe, hun har fået ud af sit bachelorprojekt er, at man skal have øje for, at en medarbejders afsked kan medføre sorg. Ikke forstået sådan, at det altid gør det, og at enhver praktikant eller person i arbejdsprøvning, vælter beboernes verden, når de holder op men forstået sådan, at det kan gøre det, for i nogle tilfælde kan relationen være meget nær. Man bør derfor være opmærksom på, om der er en sorgreaktion, og vide, at den kan komme til udtryk på mange forskellige måder og nogle gange forsinket. Line Sascha Jensen lægger vægt på, at man bør støtte borgerne i at kommunikere om deres savn og sorg. Det kan fx ske ved, at borgeren har et fysisk minde om den savnede person, som kan tages frem eksempelvis en halskæde eller en mindebog med billeder. Når man har noget helt konkret og fysisk, bliver det nemmere at se, hvornår borgeren er i det tabsorienterede spor, og hvornår han eller hun er i det reetablerende spor. I det øjeblik, hvor borgeren er fuldt optaget af at knytte nye relationer, er der ingen grund til tale om savnet men når borgeren selv kommer med mindebogen og gerne vil kigge i den, er det godt at give plads til at tale om savnet, siger Line Sascha Jensen. Behov for et sprog For at fremme kommunikationen er det også vigtigt at være på forkant, så man hjælper borgerne til at have et sprog at udtrykke sig med. Når det gælder mennesker, der eksempelvis udtrykker sig med tegn, bør man sørge for, at de har tegn for sorg og tab, inden de for alvor møder det. Det kan man fx gøre ved at tale om død, når man ser en død fugl på en gåtur i skoven, siger hun. Hvis det er muligt at arrangere et gensyn, mener hun også, at det kan være en stor fordel. Nogle tænker, at det skal man ikke gøre, for så ripper det bare op i savnet, men jeg tænker, at det er vigtigt for borgeren at vide og forstå, at pædagogen er altså ikke død, siger Line Sascha Jensen. I langt de fleste tilfælde kan mennesker som sagt godt veksle mellem det tabsorienterede og reetablerende spor, og man forhindrer derfor almindeligvis ikke reetableringen ved at tale om

7 SOCIALPÆDAGOGEN 7 sorgen omvendt mener Line Sascha Jensen også, at man bør være opmærksom på, om en borger hænger fast i det tabsorienterede spor uden at komme over i det reetablerende spor, for så kan der være behov for en tværfaglig indsats, hvor der fx skal hentes hjælp hos en psykolog. Gensyn med dagtilbuddet Efter eksamenen har Line Sascha Jensen allerede selv gjort god brug af alle de tanker, hun gjorde under projektet. Hun har fået arbejde på et dagtilbud for mennesker med funktionsnedsættelse, og her har kommunen hjemtaget en lille gruppe borgere, der så ikke længere kommer i et dagtilbud i en anden kommune. Da vi fik en invitation til et arrangement på det gamle dagtilbud, var nogle af mine kollegaer i tvivl om det var en god ide, fordi borgerne måske bare ville blive kede af at komme tilbage. Men jeg argumenterede for, at det var vigtigt for borgerne. Jeg mener ikke, at det er vores opgave at skærme beboerne mod sorgen eller savnet men tværtimod at støtte dem i deres følelse af sorg eller savn. Gensynet blev en stor succes især for én af borgerne, der åbenlyst blev jublende glad for igen at være sammen med sine gamle pædagoger og kollegaer. Efterfølgende har Line Sascha Jensen printet billeder ud fra dagen, og dem henter borgeren selv frem for at tale om dagen. Selvom Line Sascha Jensen altså lægger vægt på, at pædagoger og andre skal blive bedre til at se og fornemme og tale om borgernes sorg over brudte relationer, mener hun også, at man skal have fokus på, hvilken relation man som professionel har med borgerne. Idealet er, at de professionelle ikke skal være borgernes netværk, men at de skal understøtte borgernes netværk. Men det er en utopi at tro, at der ikke opstår nærhed og derfor er det også en utopi at tro, at der ikke vil være sorg ved en afsked.

8 8 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Seks socialpædagogers overvejelser om afsked Man kan ikke være socialpædagog uden at forholde sig til afsked. På et eller andet tidspunkt skal man selv eller en af kollegaerne sige farvel, og hvad betyder det? Hvad er den gode afsked? Og hvad betyder det potentielle farvel for opbyggelsen af relationen? På denne og de næste sider kan du læse seks forskellige socialpædagogers overvejelser FARVEL Tag tydeligt afsked og opbyg netværk Jeg er blevet opmærksom på, at det er vigtigt med en klar markering af afskeden, så det ikke hænger. Sissi Martin Gunnarsen, nyuddannet socialpædagog Selv om Sissi Martin Gunnarsen er grøn som socialpædagog, har hun allerede gjort sig mange tanker om brud i relationen mellem bruger og pædagog Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Illustration: Louise Thrane Jensen Som pædagogstuderende mærkede nyuddannede Sissi Martin Gunnarsen vemodet ved at sige farvel og bryde relationen til de brugere, hun var kommet tæt på i sin praktik. Det var mærkeligt at være et sted et halvt år og danne nogle gode relationer, for så slet ikke at skulle komme der mere. Og jeg tænker, at hvis det var så betydningsfuldt for mig, må det være endnu mere betydningsfuldt for brugerne, for jeg går jo ind i deres liv og agerer som en omsorgsperson. I forbindelse med praktikkerne havde Sissi Martin Gunnarsen to vidt forskellige oplevelser med afsked. Vi var to studerende på et aktivitetscenter for senhjerneskadede, og på vores sidste dag var alle informerede om, at vi skulle stoppe. Alle brugerne blev samlet i cirka en time for at sige farvel. Her fik vi bl.a. en afskedsgave og der blev lavet en quiz. På den måde blev det meget synligt for alle, at nu stoppede vi. På et af mine andre praktiksteder på et botilbud fortsatte jeg som vikar. Da jeg fik fast job, kom det lidt ud af det blå, og det ringede jeg bare og sagde og så fik jeg aldrig sagt ordentligt farvel. Vigtigt med en klar markering I dag har Sissi Martin Gunnarsen fortrudt, at hun ikke fik markeret sin afsked. Især nager det hende, når hun nu, hvor der er gået et halvt år, ad omveje hører, at en af brugerne stadig spørger efter hende. Jeg er blevet opmærksom på, at det er vigtigt med en klar markering af afskeden, så det ikke hænger. Så selv om der er gået lidt lang tid, vil jeg tage ud og drikke kaffe og fortælle, hvorfor jeg ikke er der mere, og hvad jeg nu laver i stedet. Derudover lægger Sissi Martin Gunnarsen vægt på, at man som pædagog skal støtte brugerne i at opbygge relationer til andre end de professionelle. Nu arbejder hun på botilbuddet Rosenholm i Tjørring for fysisk og psykisk udviklinghæmmede. Her gør vi fx meget ud af at støtte brugerne i besøg hos og kommunikation med deres familie. Vi arbejder også i teams, hvor tre pædagoger sammen er kontaktpersoner for tre beboere modsat tidligere, hvor hver bruger havde én kontaktperson. På den måde bliver det mindre sårbart, hvis en pædagog stopper.

9 SOCIALPÆDAGOGEN 9 FARVEL Det at lave en god afsked er i mine øjne en vigtig del af den pædagogiske faglighed Louise Rossau, hjemmevejleder Relationerne skal lukkes langsomt ned Erfaringen har gjort det nemmere at sige farvel, fortæller hjemmevejleder Louise Rossau, der bl.a. lægger vægt på de glidende overgange Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Illustration: Louise Thrane Jensen Der har været mange farveller i Louise Rossaus arbejdsliv. I 25 år har hun været hjemmevejleder, og selv om hun kun har skiftet job få gange, har hun taget afsked med rigtig mange beboere. Bl.a. fordi hun har arbejdet i ungemiljøer, som man jo vokser fra. Og med årene er det blevet meget nemmere. Især fordi jeg er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at forberede afskeden, siger Louise Rossau. Som nyuddannet pædagog oplevede hun, hvordan en ung mongol hovedkulds blev flyttet fra et botilbud til en psykiatrisk afdeling. Han blev bare hentet og flyttet, uden at der fulgte en tryghedsperson med, og jeg tænkte, at det var rigtig synd for ham, siger Louise Rossau, der i dag lægger vægt på at skabe en helt anderledes glidende overgang. Indtil for nylig arbejdede Louise Rossau i et botræningstilbud for unge psykisk udviklingshæmmede, der skulle rustes til fx at flytte ind i et bofællesskab. Vi lægger meget vægt på, at relationen ikke skal blive alt for tæt, fordi vi ved, at de unge skal flytte videre. Mange af dem kalder os fx for sjov for mor, og så siger vi altid, at, nej, jeg er ikke din mor, siger Louise Rossau. Alligevel kommer hjemmevejlederne tit ind under huden på beboerne, sådan som det fx skete for Sofia Jensen. Hun kastede virkelig sin kærlighed på mig, og jeg fik fx at vide, at hun altid talte om mig, når hun fx var sammen med familien, siger Louise Rossau. Fulgte Sofia på vej Fra begyndelsen var det meningen, at Sofia Jensen skulle være i botræningstilbuddet i flere år, men efter et år blev der plads i et bofællesskab, som på grund af beliggenheden og de fysiske forhold var helt optimalt. Og så måtte Sofia bare tage chancen og gribe muligheden samtidig med, at hun slet ikke havde lyst til at sige farvel. Især havde hun det svært med, at hun skulle sige farvel til mig og få en ny hjemmevejleder, siger Louise Rossau. For at skabe en god overgang foreslog Louise Rossau, at hun de første to-tre uger fulgte med over i bofællesskabet, og det viste sig at være en rigtig god løsning. På det praktiske plan kunne jeg give den nye hjemmevejleder en rigtig god indføring. I botræningen brugte vi nogle manualer, der helt præcist beskrev, hvordan og i hvilken rækkefølge man eksempelvis skal vaske tøj. Dem var Sofia rigtig glad for, og så fik hun dem med over i bofællesskabet, så de kunne vaske tøj på helt samme måde, fortæller Louise Rossau. Samtidig tilbragte hun, Sofia og den nye hjemmevejleder tid sammen sådan, at den nye hjemmevejleder kunne opleve Louise og Sofias relation og føre noget af det videre. Humor skal oplevelse Eksempelvis oplevede den nye hjemmevejleder, hvordan Louise Rossau pjattede med Sofia Jensen, når de vaskede hendes tøj og fx sagde: Hvad er der med de her underbukser? Har du lånt dem ud til nogle andre?. Hvorpå Sofia Jensen skraldgrinede. Humor kan være svær at forklare med ord. Det skal opleves, siger Louise Rossau. Sideløbende gjorde Louise Rossau også meget ud af at italesætte, at der nu snart ville komme en afsked. Når Sofia Madsen fx igen og igen sagde: Du kommer da og besøger mig, sagde Louise Rossau: Ja. Men kun et par gange. Kun til jeg er helt sikker på, at du har det godt. I dag arbejder Louise Rossau i et nyåbnet ungdomsmiljø for udviklingshæmmede, Henrik Nielsensvej 47 i Roskilde, og her vil hun foreslå, at de gør sig tanker om de afskeder, der nødvendigvis vil komme. Både på det praktiske plan: Hvem har fx ansvaret for at melde nyt folkeregister, men også på det følelsesmæssige: Skal vi lave et afskedsarrangement? Hvordan? Og skal vi gøre noget for en glidende overgang? Det at lave en god afsked er i mine øjne en vigtig del af den pædagogiske faglighed. Vi skal lukke relationerne langsomt ned. Ja, jeg kommer og besøger dig. Men kun et par gange. Kun til jeg er helt sikker på, at du har det godt Louise Rossau, hjemmevejleder

10 10 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL Vi tager afskeden meget alvorligt Vores kerneydelse er gode relationer, nærhed og kontakt, og så kan et brud selvfølgelig være betydningsfuldt Annemette Hauschildt, områdeleder Forberedelse og forventningsafstemning er nogle af områdeleder Annemette Hauschildts kodeord, når det gælder arbejdet med at sikre den bedst mulige afsked mellem brugere og medarbejdere Af Maria Rørbæk, Illustration: Louise Thrane Jensen Fortæl din chef, hvis du vil søge et nyt job. Sådan lyder et af de budskaber, som områdeleder Annemette Hauschildt sender til medarbejderne på bofællesskaberne Edelsvej i Esbjerg, der er hjem for fysisk og psykisk udviklingshæmmede. Ellers kan det være svært at planlægge en god afsked, når der kun er en måneds opsigelse, hvor der oven i købet ofte skal afvikles ferie og afspadsering. Men det er klart, at det kræver en høj grad af tillid mellem medarbejdere og ledelse, for så skal det selvfølgelig ikke være sådan, at den medarbejder, der åbent søger noget andet, pludselig får alle de dårlige arbejdstider og ikke længere får de udfordrende opgaver, siger Annemette Hauschildt. Hun understreger, at medarbejderne kun sjældent søger væk fra Edelsvej, men for nogle måneder siden fortalte en medarbejder sin afdelingsleder, at hun søgte nye faglige udfordringer. Afdelingslederen fulgte så jobsøgningen fra sidelinjen også da medarbejderen fik et afslag og da jobsøgningen gav gevinst, var afdelingslederen på forkant. Da den beboer, der havde medarbejderen som kontaktpædagog fik nyheden om det nye job, fik hun også at vide, hvem der nu skulle være hendes kontaktpædagog. Vores beboere tænker meget konkret, og ellers kunne det fx give en masse usikkerhed ikke at vide, hvem der nu skulle følge til tandlægen, siger Annemette Hauschildt.

11 SOCIALPÆDAGOGEN 11 Der blev også planlagt afskeds-kaffe, hvor beboeren og beboerens pårørende kunne sige ordentligt farvel til medarbejderen. Ude af øje ude af sind Vi tager afsked meget alvorligt, for vores kerneydelse er gode relationer, nærhed og kontakt, og så kan et brud selvfølgelig være betydningsfuldt. Vores beboere kan dog reagere meget forskelligt. For nogle er det ude af øje ude af sind, og jeg forbereder medarbejderne på, at det godt kan være sådan. For andre kan det udløse en sorg, og så er det vigtigt, at vi giver beboeren lov til at reagere og gå ind og ud af sorgen, siger Annemette Hauschildt. I de kommende år skal Edelsvej sige farvel til en del medarbejdere, der går på efterløn eller pension, og her lægger Annemette Hauschildt også vægt på åbenhed, så afskeden kan planlægges i god tid. En af de to medarbejdere, der allerede er gået af, har ønsket at bevare relationen og fortsætte som frivillig besøgsven for den beboer, hun var kontaktpædagog for. Det er fint, men så har jeg lagt vægt på forventningsafstemning. For det første har jeg sagt, at hun skal lave en tidsbegrænset aftale, så nu har hun meldt ud til beboeren og de pårørende, at hun vil være besøgsven i et halvt år. Aftalen kan jo så altid forlænges, men nu undgår vi, at beboeren oplever et svigt, hvis den tidligere medarbejder fx møder en ny mand og bliver vildt optaget af golf, og så ikke længere har tid og lyst til at komme. For det andet har jeg gjort det klart, at den tidligere medarbejder fortsætter som besøgsven ikke som pædagog. Det betyder fx, at hun ikke skal blande sig i den pædagogiske indsats og ytre sine meninger og holdninger om den. FARVEL Der er mange forskellige typer af relationer. Nogle kan være flygtige og præget af, at man får det, man her og nu har brug for. Andre kan være langvarige, og præget af, at man kender hinandens liv og følges ad gennem længere tid Annette Madsen, socialpædagog Flygtige og værdifulde relationer Når Annette Madsen møder en ny borger på Kraftcenter Esbjerg, ved hun allerede fra dag ét, at der kommer en afsked. Hun prøver at være til stede i relationen her og nu Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Illustration: Louise Thrane Jensen Uden relation. Ingen udvikling. Sådan lyder et af socialpædagog Annette Madsens faglige mottoer, men på Kraftcenter Esbjerg ved hun, at der er tale om flygtige relationer. Kraftcenter Esbjerg er for tidligere misbrugere, udviklingshæmmede, sindslidende og senhjerneskadede, der efter fx at have været igennem et rehabiliteringsforløb kun mangler det sidste skridt for at kunne klare sig uden kommunens støtte og altså også klare sig uden os, siger hun. Selv om afskeden altså på en måde er målet, fokuserer Annette Madsen og kollegaerne ikke fra start på det kommende farvel. I stedet har vi fokus på at være der her og nu for borgerne, siger hun. På Kraftcentret arbejder Annette Madsen både med vejledning én til én, grupper og værested, og hun understreger, at alle borgere bliver behandlet individuelt, så der ikke er nogen formel. Men mange af borgerne har et mål om at udvikle et stærkere socialt netværk, og så kan jeg godt gå ind og italesætte, hvad relationer er: At der er mange forskellige typer af relationer. Nogle kan være flygtige og præget af, at man får det, man her og nu har brug for. Andre kan være langvarige, og præget af, at man kender hinandens liv og følges ad gennem længere tid. Og så italesætter jeg, at den relation, vi har, kan være værdifuld, men at det er en flygtig relation, siger hun. Hvis borgeren har ønsker om varige relationer, er Annette Madsen bevidst om, at det ikke er hende, der skal give dem relationen, men at hun i stedet skal støtte dem i at opbygge den til andre.

12 12 SOCIALPÆDAGOGEN FARVEL En brat afsked med plejebarnet På systemniveau mener jeg, man burde sikre en længere udkøring og også sikre sig, at moderen var i stand til at passe på barnet Signe Schou Welling, familieplejer Som familieplejer er Signe Schou Welling opmærksom på, at hun kun har sine plejebørn til låns. Alligevel skar det dybt i hjertet, da hun med kort varsel måtte sige farvel til to-årige Luna. Hun synes, at systemet bør geares til en bedre hjemsendelse Af Maria Rørbæk, mrk@sl.dk Illustration: Louise Thrane Jensen To-årige Luna sad på sin mors arm og skreg efter Signe. Det sidste år havde den lille pige været i pleje hos Signe Schou Welling, der var blevet hendes primære omsorgsperson. Moderen havde været indlagt på psykiatrisk afdeling og havde næsten ikke haft kontakt med Luna, men nu var hun blevet udskrevet, og Luna skulle hjem til sin biologiske mor selv om hun strakte ud efter Signe Schou Welling. Jeg er helt klar over, at det er et vilkår ved det at være familieplejer, at vi kun har vores børn til låns, men jeg syntes, at det var en alt, alt for brat udkøring. Jeg fik kun tre uger til at forberede Luna på, at hun skulle hjem til sin mor, og da jeg sagde farvel til hende i moderens lejlighed, sagde jeg farvel til et barn, der hverken følte sig tryg ved moderen eller lejligheden. Og jeg måtte jo ikke følge op og besøge hende, siger Signe Schou Welling. Da hun kom hjem efter at have afleveret Luna, følte hun sig som i chok. Hun havde gjort indsigelser over for den bratte overlevering, men var ikke blevet hørt. På systemniveau mener jeg, man burde sikre en længere udkøring og også sikre sig, at moderen var i stand til at passe på barnet. Man vidste, at Lunas storebror også var blevet tvangsanbragt, så moderen havde også haft psykiske problemer tidligere, siger Signe Schou Welling. For sent Tre måneder efter fik hun beskeden: Kan du tage Luna igen? Hun skal alligevel tvangsanbringes.