UU INFO. Indhold. UU flytter sig

Transkript

1 UU INFO Februar 2010 Indhold UU flytter sig UU Århus-Samsø i nye lokaler Erhvervsgrundsuddannelse (EGU) uddannelse med praktik og meget hjælp Specialvejledning i UU Århus-Samsø Kort og godt om introkurser i 8. klasse 2010 Rollemodelkorpset I UU Århus-Samsø Kort og godt om brobygning i 10. klasse Informationsmøder om ungdomsuddannelserne Dialogmøder med grundskoler og ungdomsuddannelser Mentor i 10. klasse Jobinfo flow og statistik 2009 Personalia Kort nyt UU flytter sig Af UU leder Viggo Munk Fysisk forandring Lad mig bare sige det lige ud. Det er blevet endnu dejligere at gå på arbejde. UU Århus-Samsøs nye lokaler byder mig velkommen hver morgen sammen med en stor, nærværende og meget synlig medarbejdergruppe. Fra at have siddet i portnerboligen i bunden af Jægergården er det ganske enkelt en kæmpe og en rigtig dejlig forandring. Og det er mit helt klare indtryk, at denne oplevelse deles af medarbejderne i UU. Det er også en forandring, der har betydet, at UU Århus-Samsø på mange måder er blevet meget mere synlig og tilgængelig, og jeg er overbevist om, at det også kommer de unge til gode. UU Århus-Samsø har igennem et stykke tid ønsket sig et sted, og det har vi fået med de nye lokaler, og flere af de vejledere, der har tilknytning til en eller flere skoler i kommunen, er nu i gang med at indtage de nye faciliteter og give dem vejlederånd. Som leder er det naturligvis mit håb, at alle UU s vejledere med tiden vil opnå et tilhørsforhold til lokalerne i Værkmestergården. Flytningen til de nye lokaler har også givet adgang til at købe helt nye møbler og nyt udstyr til alle medarbejdere, og det er naturligvis et kæmpe privilegium, at vi har fået den mulighed, for hvor tit sker det lige? Mental forandring Udover den rent fysiske flytning betyder de nye lokaliteter også en mental flytning i hovederne på UU s medarbejdere. Den anerkendelse og understregning af betydningen og vigtigheden af opgaven med at vejlede unge til uddannelse og job, der ligger i at få et sted, styrker motivationen og engagementet i det daglige arbejde. Vejledning er altid i forandring, siger vi. Hvert møde med en ung er unikt. Og så kan man jo alligevel komme i en situation, hvor man kan se mulighederne for mere gennemgribende forandringer af den måde, vejledningen er tilrettelagt på. Den forestående sammenkædning af UU og Ungecentret er en sådan situation. UU og Ungecentret deler rigtig 1

2 mange unge med hinanden, og der er generel enighed om, at vejledningen af den enkelte unge kan styrkes ved et tættere samarbejde. Ungecentret arbejder med unge kontanthjælpsmodtagere op til 25 år, og i runde tal siges det, at 90% af disse unge er uden ungdomsuddannelse. UU s målgruppe af unge op til 25 år, der ikke har en ungdomsuddannelse, er bredere end Ungecentrets, men rummer jo også de unge uden ungdomsuddannelse, der er på kontanthjælp For både Ungecentret og UU er det et mål at støtte disse unge i tage en uddannelse på kort eller længere sigt. Her kan kombinationen af Ungecentrets fokus på den enkeltes behov for støtte og mulighederne for at give støttende foranstaltninger og UU s indsigt i den enkeltes uddannelsesmæssige potentiale og overblik over mulighederne, kravene og forventninger i uddannelsessystemet udgøre et rigtigt godt fundament for at lave en helhedsorienteret vejledning og indsats over for den enkelte unge. Og når vi så bor sammen, kan vejledningen og indsatsen sættes ind i en fælles ramme, de faglige ressourcer kan bruges bedst muligt, og vi kan styrke sammenhængen, handlehastigheden og reducere antallet af forskellige steder, den unge skal gå hen i kommunen. Forandringer i metoder og praksis Ændringerne på de indre linier følges af ændringer i rammerne for vejledningen repræsenteret ved de to ungepakker, der blev vedtaget af partierne bag globaliseringsaftalen. Forslagene til pakkerne blev grundigt omtalt i sidste nye af UU info se artiklen Unge i pakker. De fleste af forslagene blev forhandlet på plads i november 2009, og der forestår nu en periode med implementering af rækken af ændringer. Se faktaboksen for en hurtigt oversigt over ungepakkernes indhold. Ønsker man en mere uddybende gennemgang, er man meget velkommen til at kontakte undertegnede. Faktaboks Ungepakkerne Beskæftigelsesministeriets og Undervisningsministeriets område Initiativer på Beskæftigelsesministeriets område 1. Initiativer målrettet årige 1.1. Styrket samarbejde UU, Jobcenter og uddannelsesinstitutioner 1.2. Bedre datagrundlag for ungeindsatsen 1.3. Bedre overblik over praktikpladser 1.4. Aktiv indsats til unge årige 1.5. Befordringsgodtgørelse mv. til de årige 2. Initiativer målrettet unge mellem 18 og 30 år 2.1. Strakstilbud til årige vejledningsdelen, 2.2. Strakstilbud til årige aktiveringsdelen, 2.3. Ny chance til unge 2.4. Læse- og skrivetest 2.5. Opkvalificerende læse-, skrive- og regnekurser 2.6. Forbedring af muligheden for at deltage i jobrotation 2.7. Forbedring for unge ledige med opkvalificering ved ordinær ansættelse 2.8. Udvidet brug af mentorstøtte til unge 2.9. Oprettelse af en national ungeenhed Nye initiativer for unge akademikere Fritidsjobinitiativ Udslusning fra fængsler (High Five) Projekt unge godt i gang Initiativer på Undervisningsministeriets område A. Alle skal følge uddannelsesplanen og styrket kontakt og vejledningsindsats A.1. Alle årige skal følge uddannelsesplanen og kommunerne skal følge op derpå, kommunen kan sanktionere via ungeydelse A.2. Øget vejledningsindsats i forbindelse med vurdering af den unges uddannelsesparathed A.3. Øget vejledning i overgangen til ungdomsuddannelse mhp. fastholdelse A.4. Etablering af øvrige kommunale tilbud for årige, der ikke er uddannelsesparate (fx kompetenceafklaringsforløb) A.5. Afledt uddannelsesaktivitet m.v. i eksisterende tilbud i stat og kommuner, som ikke kan finansieres af globaliseringspuljen 2

3 B. Afbureaukratisering og øget IT-undersøgelse af vejledning B.1. Bortfald af krav til vejledning i 6. klasse B.2. Bortfald af krav om deltagelse i introkurser og brobygning B.3. Etablering af og øget anvendelse af e-vejledning B.4. Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data B.5. Udvikling af portal for egu C. Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede C.1. Målretning af ressourcer til institutionernes indsats for frafaldstruede D. Øget differentiering mv. i erhvervsuddannelserne D.1. Gennemgang af kompetencemål D.2. Permanentgørelse af lærlingeforsøg på produktionsskolerne D.3. Fleksible eud-forløb E. Justering af hidtidige globaliseringsinitiativer vedr. Tidlig indsats over for unge med risiko for ikke at påbegynde en uddannelse E.1. Tidlig og differentieret vejledning E.2. Mentorordning for særlig udsatte F.1. Evaluering G.1 Reduktion af ventelister til produktionsskolerne H.1. Befordringspulje Derudover rummer ungepakkerne aftale om 5000 praktikpladser og et stort løft til erhvervsuddannelse. Begge dele initiativer, UU s og jobcentrets vejledning også vil profitere af. Ungepakkerne indeholder en række spændende redskaber til anvendelse i UU og i Jobcentret i øvrigt. Redskaber der vil styrke arbejdet med at hjælpe og støtte unge til at tage en ungdomsuddannelse og komme i beskæftigelse. De enkelte elementer i ungepakkerne implementeres løbende henover 2010 og 2011, og der forestår et stort arbejde for UU og jobcentret med at bringe de mange nye redskaber i funktion. UU har i den sammenhæng valgt at sætte turbo på områderne ved at etablere 4 udviklingsstillinger, der i løbet af 2010 skal sikre, at UU dels reformulerer dele af sin vejledningspraksis dels får indarbejdet de mange nye tiltag og opgaver. Ud over arbejdet på de indre linier kræver en række af ungepakkernes tiltag om uddannelsesparathed, vejledning i overgangen til ungdomsuddannelse og fokus på fastholdelse et tæt samarbejde med alle ungdomsuddannelser i byen og med omkringliggende UU er. Dette vil blive sat i gang, når lovforslagene, der følger af pakkerne, foreligger primo marts Andre dele af ungepakkerne kræver et tæt samarbejde med jobcentret og atter andre dele tæt samarbejde med produktionsskoler og hele rækken af ungetilbud. Så for UU bliver 2010 naturligvis stærkt præget af de forandringer, ungepakkerne frembringer, og det er mit håb, at forandringerne udmønter sig i stærkere metoder og redskaber til brug i vejledningen af unge. UU Århus-Samsø i nye lokaler Af konsulent Christian Bang Kristensen Den 17. december 2009 flyttede UU Århus-Samsø ind i splinternye lokaler på 1. sal i den nybyggede fløj af ATP s ejendom, Værkmestergade 3-5, hvor Jobcenter Århus har til huse. Århus Kommune har lejet etagen i foreløbig 5 år. Nyt er rigtigt nyt. Lokaler, kontormøbler og andet inventar og IT udstyr kommer lige fra fabrikken og skal tages i brug for første gang. Det er en ganske speciel og glædelig begivenhed for UU, der siden starten i 2004 har flakket rundt og afprøvet adskillige forskellige kommunale kontorlokaler. Nu kan UU samle alle medarbejdere og etablere en fælles arbejdsbase i en overskuelig enhed. Selvfølgelig har 3

4 grundskolevejlederne stadig brug for deres decentrale kontorer på de mange skoler, men nu får de også mulighed for arbejdsstationer i UU fx i skolernes ferieperioder. Naturligvis sidder UU s identitet ikke i murstenene alene, men oplevelsen af enhed og samhørighed i et fælles rum medvirker til at skabe fællesskabsfølelse. Det er givet, at synergien vil vokse. Slut med vægge Nyt er også, at UU s ledelse og medarbejdere - bortset fra tre sekretærer kommer til at arbejde i åbent kontorlandskab. Det vil være en udfordring for en del af os, men dermed også en god anledning til at bryde gamle rutiner, tænke nyt og anderledes og blive inspireret til at arbejde sammen med kollegerne på nye måder. Udefra er det nu også muligt at se UU i en fysisk bygning - nemlig første sal i Værkmestergården, Værkmestergade 3. Organisatorisk ændring Samtidig med den fysiske flytning sker der en organisatorisk ændring i UU. På baggrund af en Byrådsbeslutning skal dele af Ungecentret sammenlægges med UU med henblik på at rationalisere opgaveløsningen i forhold til gruppen af unge, der er i kontakt med både Ungecentret og UU. Hen over 2010 iværksættes en proces, der skal sikre, at sammenlægningen foregår optimalt. Erhvervsgrunduddannelse (EGU) uddannelse med praktik og meget hjælp Af afdelingsleder Poul Bøg og konsulent Christian Bang Kristensen På en grå regnvejrsdag i december har vi sat Klaus Truelsen og Harsukhdeep (Harsukh) Singh stævne. Klaus er nuværende EGU elev og Harsukh afsluttede EGU for tre år siden. Mødestedet er EGUs undervisningslokale helt oppe under taget i tredje baggård i Vestergade 58, hvor EGU har til huse. Mens regnen trommer på tagvinduerne, fortæller de to unge deres historier. Det er to solstrålehistorier om, at et individuelt tilrettelagt og praktisk uddannelsesforløb med meget vejledning styrker selvtilliden og får rettet op på manglende skolekundskaber, så uddannelse kommer inden for rækkevidde. Med os er også EGU vejleder Mette Schmidt. 4

5 Harsukh Singh er 24 år og kører bus for Arriva på linje 102 og 103 mellem Århus og Odder. Harsukh kom som 15 årig med sin familie til Danmark fra Indien. Harsukh bor sammen med familien i en villa i Viby, og i år skal han giftes med sin forlovede. siger Harsukh. Jeg var ikke god til at læse og skrive, men Steffen (EGU vejleder) har hjulpet mig, når jeg ikke kunne finde ud af det. EGU har hjulpet mig meget. Steffen hjalp mig også med min ansøgning til Århus Sporveje, da jeg var færdig med EGU, Harsukh begyndte sit skoleforløb som 15 årig i modtagelsesklassen på Læssøesgades Skole og fortsatte senere på Jellebakkeskolen. Gennem skolens vejleder kom Harsukh i kontakt med EGU. Inden han kunne begynde på EGU, skulle Harsukh have erhvervserfaring og være brancheafklaret. Harsukh gik på sprogskole og havde fritidsarbejde bl.a. på lageret hos Dansk Supermarked. Som 18 årig var Harsukh klar til EGU. Han ville arbejde som chauffør inden for transportbranchen. Sammen med EGU vejleder Steffen Jensen blev der lagt en uddannelsesplan. Det første halve år bestod af praktik på Århus Kommunehospital i kørselsafdelingen. Så fulgte et ophold på Aarhus tekniske Skole, hvor Harsukh erhvervede kørekort til lastbil, bus, truck og kran. Derefter kom endnu et praktikophold i et flyttefirma. På et tidspunkt måtte Harsukh afbryde sin uddannelse, da han havde for meget fravær. Det udløste tre måneders uddannelsesmæssig karantæne, og først da han med grundig vejledning af Steffen havde bevist, at han var stabil på en arbejdsplads, kunne han genoptage og afslutte sin sidste praktik med et EGU uddannelsesbevis. Harsukh ville gerne arbejde som buschauffør, og med hjælp fra Steffen fik han skrevet ansøgning til Århus Sporveje, hvor han har kørt bybus i tre år. Harsukh har sat sig det mål, at køre tre år for Arriva. Derefter vil han søge ind til DSB for at køre tog. Harsukh ser med glæde tilbage på sin EGU. Min familien er stolt af mig. Jeg er også blevet valgt til gruppeformand for chaufførerne, der kører aftenturene hos Arriva. EGU har gjort meget for mig, slutter Harsukh. Nu vil jeg i gang og ikke ende som ingenting, siger Klaus Truelsen som svar på spørgsmålet om, hvad han tænkte før, han startede på EGU for et halvt år siden. Klaus kom på et tidligt tidspunkt på Dalgaarden (Dalgaarden er et behandlingshjem med skoletilbud. Red.), hvor han skulle lære at styre sit temperament. Efter opholdet på Dalgaarden stod han uden et skoletilbud. I et samarbejde mellem Socialcenter Vest og en medarbejder i Grimhøj Motocross Klub blev der etableret en arbejdspraktik som ejendomsservicetekniker for Klaus på Lokalcenter Bjørnshøj i Trige, hvor han var ca. et år. Herefter kom Klaus sammen med sin kontaktperson fra Socialcenter Vest til visitationsmøde med EGU vejleder Mette Schmidt. Klaus havde fra sin praktik meget arbejdserfaring og var helt brancheafklaret, så der blev lavet en uddannelsesplan, der startede i april Nu er Klaus i sin første EGU praktik som ejendomsservicetekniker på plejehjemmet Caritas. I januar skal Klaus begynde på undervisning i dansk og matematik suppleret med praktik. Undervisningen foregår i klubben Grimhøj på små hold. Det er Klaus næste delmål at begynde på Aarhus tekniske Skole til august på grundforløbet for ejendomsserviceteknikere. Grundforløbet indgår som en del af Klaus uddannelsesplan på EGU. For Klaus er målet lige nu at få en erhvervsuddannelse som ejendomsservicetekniker. Senere vil han gerne være redder. Mette Schmidt er vejleder på EGU i Århus. Mette fortæller, at de unge, som indstilles til optagelse på EGU, ofte kommer med generelt dårlige skolekundskaber. De har ikke fået den nødvendige hjælp og opbakning i skolen og har ofte specifikke faglige vanskeligheder. En del kommer med ADHD diagnose, og andre mangler familiemæssig og social opbakning til at turde begynde på uddannelse. De fleste er i alderen år, når de begynder på EGU, og drengene er i overtal. 5

6 EGU er en lønnet praktisk uddannelse på to år, hvori der indgår mellem 20 og 40 ugers undervisning. Det vigtigste for vore unge er, at de kan få en praktisk tilgang til uddannelse, hvor de ikke skal gå så meget i skole. Mange har ikke gode erfaringer med skole. Det er også meget vigtigt, at de får tæt kontakt med en vejleder og kan snakke om uddannelsesplan og store og små ting. Og så betyder pengene også noget de får jo mere, end de ville kunne få på SU, siger Mette. EGU kan tilbyde praktik inden for brancher, hvor det giver mening altså hvor de unge kan fungere som medhjælpere. Det vil sige brancher som fx håndværk, butik, køkken/kantine, social og sundhed, IT, vicevært/pedel, transport og lager. De fleste piger vælger inden for det pædagogiske område, køkken og butik. Det er en forudsætning for at begynde på EGU, at de unge har bevist, at de er brancheafklarede og kan arbejde stabilt 37 timer om ugen. Den vigtigste opgave for EGU vejledere er at hjælpe den enkelte unge til at se sine egne ressourcer. Vi kan pege på nye veje for dem, hvor de ikke tidligere troede på at have muligheder. EGU vejlederen må også kunne snakke om personlige ting med den unge for vi møder mange ensomme unge. En anden vigtig opgave for vejlederen er at tale med arbejdsgiveren og være dennes vejleder, hvis den unge har særlige problemer som fx ADHD, siger Mette. Mange af vore unge kommer med nederlagsoplevelser fra skolelivet og er derfor ikke særligt glade for, at EGU indeholder minimum 20 ugers undervisning og kurser, fortsætter Mette. Men de 20 ugers undervisning kan godt foregå på fx en højskole. Det har vi faktisk mange gode erfaringer med. Ja, højskolen er helt uovertruffen. Det er fantastisk at se, hvor de unge vokser efter et højskoleophold. Her oplever de at være sammen med nogle, der ligner dem selv og de unge oplever værdierne i et fællesskab, siger Mette. Undervisningsdelen i EGU foregår også i samarbejde med erhvervsskolerne, daghøjskoler, VUC, AOF- Ordskolen m.fl. Afslutningsvis siger Mette: Den gode udgang på et EGU forløb er, at de unge bliver løftet så meget, at de bliver i stand til at komme videre med uddannelse fx med en erhvervsuddannelse. Et EGU bevis giver ret til dagpenge, men den største værdi for de unge er at stå med en uddannelse i hånden. Faktaboks Medio november 2009 var der 129 aktive EGU elever svarende til 125 helårspersoner. Der er afsluttet 82 forløb. Heraf har 32 % gennemført den fulde uddannelse med bevis. 29 % er faldet positivt fra dvs. de påbegynder en erhvervsuddannelse, anden uddannelse eller job. 31 % er faldet negativt fra på grund af manglende personlige og sociale kompetencer ofte i forbindelse med praktikken. Det negative frafald inkluderer frafald på grund af flytning, barsel, militærtjeneste, sygdom m.v. 8 % er afsluttet under eller umiddelbart efter det tre ugers introduktionsforløb. Disse unge er vurderet ikke parate til at starte et EGU forløb. Specialvejledning i UU Århus-Samsø Af koordinator og uu vejleder Keld M. Andersen Børn og unge er forskellige i udvikling og udrustning i forhold til at gennemføre grundskolen og komme videre i ungdomsuddannelsessystemet. Alle børn og unge modtager vejledning fra det 6. skoleår og frem i grundskolen og efterfølgende tilbydes ungevejledning op til det fyldte 25.år. Vejledningen tilrettelægges imidlertid forskelligt for forskellige grupper af unge. To forhold har især skærpet opmærksomheden på tilrettelæggelsen af den specialvejledning, der tilbydes unge, der ikke umiddelbart følger den slagne vej. 1. Vejledningslovens bestemmelser om at vejledningen i særlig grad skal målrettes unge, som uden en særlig vejledningsindsats har eller vil få vanskeligheder ved at vælge, påbegynde eller gennemføre en uddannelse eller vælge et erhverv. 2. Fremkomsten af ungdomsuddannelsen STU = særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (også kaldet USB). 6

7 Struktur UU Århus-Samsø har valgt at etablere et egentligt specialvejledningsteam i Århus-området bestående af 6 vejledere + en koordinator som tovholder for gruppen. De 6 vejledere varetager vejledningen i - specialskoler med elever fra 6. klassetrin - specialklasser der oprettes af Videnscenter for Specialpædagogik (tidligere kaldet PPR) - Fokusskolen (det tidligere Undervisning og arbejde) - Flexskolen - alle opholdssteder med intern skole - alle øvrige opholdssteder - sygehusundervisningen - og i alle områder hvor en ung med særligt vejledningsbehov måtte dukke op. Hertil kommer STU-uddannelsen, der kræver et vejledningsforløb ved udarbejdelse af uddannelsesplan til start på uddannelsen, samt en opfølgende indsats, der kan indeholde justering af uddannelsesplanen. På Samsø varetager én vejleder hele indsatsen i specialområdet. Denne vejleder er tilknyttet specialvejledningsgruppen. Personlig vejleder Igennem denne dækning sikrer UU sig, at hver enkelt ung med særlige behov har en personlig uddannelsesvejleder, der følger den unge fra 6. klasse og frem til det fyldte 25. År. Vejlederen kan altid findes frem på UU s hjemmeside under menupunktet Find din vejleder. Det er imidlertid klart, at netop disse unge repræsenterer problemstillinger, der ofte involverer flere faglige personer i det kommunale system, hvorfor vejlederen ses som en vigtig person på uddannelsesspørgsmål i netværket omkring den unge, men ikke nødvendigvis er involveret som hjælper i de mange andre problemer, en ung og dennes familie måtte have omkring den unges situation. Her er det vigtigt at kende og anerkende hinandens roller og kompetencer. Tilflyttere Mange unge flytter til Århus Kommune og modtager et tilbud om uddannelses- og erhvervsorientering fra UU Århus-Samsø. En del af disse unge har uddannelsesmæssige problemer, der kunne berettige til at blive placeret i specialvejledningen. Da UU ikke kender disse unge i forvejen, sker der en fordeling, når UU får kendskab til en sådan problemstilling. Her kigges på de vejledningsmæssige behov, den unge har, samt bopælsadresse i kommunen. Fire vejledere deler fire distrikter mellem sig, nemlig Århus Nord, Midt, Vest og Syd. I hver enkelt tilfælde sker der dog en individuel vurdering af krævet indsats. Vejen til specialvejledning Vi lever i en tid, hvor mange unges problemer udvikler sig over år. Unge har klaret sig i klassen, men på et tidspunkt bliver problemerne for store, og det sker, at der dukker sent diagnosticerede op. Under alle omstændigheder vil der altid være en vej ind i specialvejledningen. Den går via koordinatoren Keld M. Andersen, mobil , mail: kean@aarhus.dk. Skulle man altså i sit daglige professionelle arbejde med de unge støde på en ung, som man mener, der er grund til at få vurderet i forhold til dette, kan man henvende sig til koordinatoren. Han vil så tage sagen op og vurdere, om den unge skal flyttes til specialgruppen, eller om der på anden vis skal tages hånd om situationen. Fx ved kollegial sparring og hjælp, overtagelse af sagen i en kortere periode med tilbagelevering eller måske noget helt tredje. Rammen UU Århus-Samsø har i specialvejlederteamet samlet en række erfarne vejledere med forskelligt erfaringsgrundlag fra arbejdet med unge og med vejledning i specialområdet. De samlede erfaringer er et solidt grundlag for vejledningsarbejdet. Gruppen mødes hver tredje uge om en dagsorden, der altid levner plads til sparring og kollegial hjælp og gode råd til de enkelte sager, der bringes frem i gruppen. I det daglige sidder gruppen samlet placeret i UU s lokaler i Værkmestergården. 7

8 Kort og godt om Intro-kurser i 8. klasse 2010 Af brobygningskoordinator Ruth Jensen Alle elever i 8. klasse på alle folkeskoler og på private skoler med kontrakt med UU Århus-Samsø skal deltage i to introduktionsbesøg på ungdomsuddannelserne i foråret 2010 som led i deres orientering om uddannelse og erhverv. Eleverne skal deltage i et todagesbesøg og et tredagesbesøg. Besøgene afvikles i ugerne 8-18 og ligger normalt i den samme uge. Alle skoler har ønsket eller fået udmeldt en primær uge, hvor så mange af deres elever som muligt kommer ud på introbesøg. Eleverne vælger som udgangspunkt selv hvilke ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold, hvilket kan være svært på hold med motiveret ansøgning eller med kvoter. Hvis ikke der er plads, placeres eleven enten på den ønskede uddannelse i en anden uge eller må vælge en anden uddannelse i den primære uge. Skolerne må derfor påregne, at ikke alle elever kan komme af sted i den primære uge, hvis de skal have opfyldt deres uddannelsesønsker. Tilmeldingerne, flytningerne og holdoprettelserne for intro-kurser 2010 er tilendebragt, og de nedenstående tabeller bygger på tallene, som de ser ud 6. januar Nedenstående tabel 1 viser hvor mange elever, der skal placeres, ikke alene fra vores eget område, men også fra vores nabokommuner, hvor vi har et godt og udstrakt samarbejde med deres UU-centre. Vi modtager i alt 4198 elever på introkurser på ungdomsuddannelserne i UU Århus-Samsøs område. De er ude på tilsammen 8396 besøg. Da der er 3279 elever i 8. klasse i Århus Kommune, betyder det at vore egne elever udgør 78 % af samtlige deltagende elever, mens vi modtager 818 elever svarende til 22 % fra andre kommuner. Tabel 1. Antal besøg og antal elever fra Århus og omegn I alt antal Introbesøg på ungdomsuddannelser i Århus 8396 Antal elever på Intro i 8. kl. (2 besøg hver) 4198 Antal 8. kl. elever i Århus Kommune 3279 Andel af Århus elever af samlet antal % Andel af elever udefra af samlet antal % Tal opgjort pr Elevernes tilmeldinger til besøg på ungdomsuddannelserne fordeler sig som det ses af nedenstående Tabel 2 og Tabel 3. Tabel 2 viser antal tilmeldinger til erhvervsuddannelserne. Den viser både det samlede antal til de forskellige typer erhvervsuddannelser og fordelingen på to- og tre-dages besøg. Erhvervsuddannelserne tegner sig samlet for ca. 40 % af alle besøg, hvilket er en større andel end den andel, der i øjeblikket vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Der er en meget lige fordeling af to- og tre-dagesbesøgene på de tekniske eud (inkl. Jordbrug og Teko), mens der er en overvægt af to-dagesbesøg på både sosu og merkantil eud (hg). Tabel 2. Antal Intro-besøg på EUD Erhvervsuddannelserne 2-dagesbesøg 3-dagesbesøg I alt EUD Aarhus tekniske Skole, Jordbrugets Udd. Center og Teko Århus SOSU Århus Merkantil EUD (HG) Århus Købmandsskole Erhvervsuddannelser i alt 3444 Tal opgjort pr

9 Tabel 3 viser antal tilmeldinger til de gymnasiale uddannelser. Den viser både det samlede antal til de forskellige typer gymnasiale uddannelser og fordelingen på to- og tre-dages besøg. De gymnasiale uddannelser tegner sig samlet for ca. 60 % af alle besøg, hvilket er under den andel, der i øjeblikket vælger en gymnasial uddannelse efter 9. eller 10. klasse. STX adskiller sig fra de andre uddannelser ved at have en markant større andel af tre-dagesbesøg end todages. Og hf adskiller sig ved at have en markant højere andel af to-dagesbesøg, end de andre uddannelser. HHX og HTX har ligeledes flest to-dagesbesøg, men ikke så markant forskel i antal. Om disse forskelle er udtryk for bestemte tendenser eller prioriteringer, kan vi ikke konkludere på baggrund af tallene alene. Det kan skyldes tilfældigheder, plads på holdene eller det faktum, at der kun er de to obligatoriske muligheder enten to-dagesbesøg eller tre-dagesbesøg Tabel 3. Antal Intro-besøg på de Gymnasiale uddannelser 2-dagesbesøg 3-dagesbesøg I alt HF i alt HHX i alt HTX i alt STX i alt Gymnasiale uddannelser i alt 4952 Tal opgjort pr Som det ses af Tabel 4, så modtager Århus ikke kun elever udefra, vi sender også et antal elever på introkurser i nabokommunerne. I år ser det ud til at vi sender 104 elever på introkursus i Odder og i Syddjurs kommune. Tabel 4. Antal elever fra UU Århus-Samsø på intro i andre UU-områder Uddannelse 2-dagesbesøg 3-dagesbesøg I alt STX Odder Gymnasium fra Århus Kalø Økologiske Landbrugssk. Fra Århus 5 I alt 104 Tal opgjort pr Det er således en stor udfordring, som kræver et godt samarbejde, at få alt til at falde på plads, da der skal tages hensyn både til elevernes ønsker, skolernes ønsker om uge og ungdomsuddannelsernes kapacitet og ønsker om en fornuftig fordeling af kurserne i forhold til deres egne forløb og elever. UU Århus-Samsø har til opgave at koordinere tilmeldingerne og introkurserne, og vi takker for den store velvilje og imødekommenhed, vi altid har mødt fra samarbejdsparterne, når de uundgåelige problemer skal løses store som små. Rollemodelkorpset i UU Århus-Samsø Af uu vejleder og koordinator Lone Grosen Kan drømmen om en uddannelse gå i opfyldelse? Og hvilke overvejelser og udfordringer har der været? Skoleskift, skolepraktik, forældreforventninger, uddannelsesstatus - det er nogle af de temaer, som rollemodellerne kan fortælle om. Med udgangspunkt i deres egen livshistorie fortæller de om op- og nedture, skuffelser og højdepunkter på vejen til uddannelse. I UU Århus-Samsø har vi et rollemodelkorps på 14 personer, der alle har taget eller er i gang med en EUD uddannelse (Erhvervsuddannelse). De unge er mellem år og har det til fælles, at de er unge med anden etnisk oprindelse dog har vi lige fået en ung med dansk oprindelse i korpset. Korpset tager på besøg i 9. klasse og 10. klassecentre. Derudover besøger de afklarings- og forberedende uddannelser som produktionsskoler og VUC. Den personlige historie skaber altid lydhørhed nogle unge kan spejle sig i historien, mens andre kan få et 9

10 billede af, hvad det vil sige at gå på en erhvervsuddannelse, hvilke kompetencer og faglige krav, det stiller til den enkelte. Ofte går den unges historie på, at der er stor seriøsitet omkring deres uddannelsesliv, selvom det har været en stor udfordring at gå i folkeskole. Målet for besøgene er også at skabe et andet mediebillede af unge med anden etnisk oprindelse. Ved besøgene tages der altid udgangspunkt i, hvem der er målgruppen for besøget! Der deltager oftest 2-4 modeller på et besøg. Besøget foregår ofte ved, at rollemodellerne fortæller deres historie, og derefter er der tid til spørgsmål. Nogle gange lægges der op til mere dialog. Rollemodelkorpset er skabt i et samarbejde med Vejledningscentret i Gellerup og med vejlederne på EUD-uddannelserne i Århus. Korpset støttes af Integrationsministeriets kampagne Fastholdelseskaravanen og Brugforalleunge. Et besøg af rollemodelkorpset kan aftales ved henvendelse til Lone Grosen. Mail: lgro@aarhus.dk eller på mobil Besøget er gratis! Billedet viser fire rollemodeller på besøg på Tilst Skole: Fra venstre Husam, Mohammed, Bobo og Anita. Kort og godt om Brobygning i 10. klasse Af brobygningskoordinator Ruth Jensen Alle elever i 10. klasse har deltaget i to brobygningsbesøg på ungdomsuddannelserne i efteråret som led i deres orientering om uddannelse og erhverv. Eleverne deltog i to ugebesøg, som var placeret i ugerne Dog er efterskoleeleverne fra Samsø på brobygning i uge 2 i januar Alle skoler havde ønsket eller fået udmeldt to primære uger, hvor så mange af deres elever som muligt var i brobygning. Eleverne vælger som udgangspunkt selv hvilke ungdomsuddannelser, de vil besøge. Ønskerne opfyldes i det omfang, der er plads på ungdomsuddannelserne på de ønskede hold, hvilket kan være svært på hold med motiveret ansøgning eller med kvoter. Hvis ikke der er plads, placeres eleven enten på den ønskede uddannelse i en anden uge eller må vælge en anden uddannelse i de primære uger. Skolerne må derfor regne med, at ikke alle elever kan komme af sted i de primære uger, hvis de skal have opfyldt deres uddannelsesønsker. Vi kan nu se tilbage på kurserne og se, hvordan tilmeldingerne fordelte sig på uddannelser og uger. I det følgende vises nogle tabeller med hovedtal, som kommenteres kort. Tabel 1 viser hvor mange elever, der deltog i brobygning i 10. klasse, ikke alene fra vores eget område, men også fra vores nabokommuner, hvor vi har et godt og omfattende samarbejde med deres UU-centre. Vi modtager i alt 1601 elever i brobygning i 10. klasse på ungdomsuddannelserne i UU Århus-Samsøs område. De er ude på tilsammen 3202 besøg. Da der er 964 elever tilmeldt brobygning fra 10. klasse i Århus Kommune, betyder det, at vore egne elever udgør 60 % af samtlige deltagende elever, mens vi modtager 637 elever svarende til 40 % fra andre kommuner. Tabel kl. Antal besøg og antal elever fra Århus og omegn I alt antal brobygningsbesøg på ungdomsuddannelser i Århus 3202 Antal elever på Brobygning i 10. kl. (2 besøg hver) 1601 Antal 10. kl. elever i Århus Kommune tilmeldt brobygning 964 Andel af Århus elever af samlet antal % Andel af elever udefra af samlet antal % Tal opgjort pr Elevernes tilmeldinger til besøg på ungdomsuddannelserne fordeler sig som det ses af nedenstående Tabel 2 og Tabel 3. Som det ses er der en næsten ligelig fordeling af besøg på erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser. 10

11 Tabel 2 viser antal tilmeldinger til erhvervsuddannelserne. Den viser det samlede antal til de forskellige typer erhvervsuddannelser. Erhvervsuddannelserne tegner sig samlet for ca. 52 % af alle besøg. Tabel 2. Antal 10. kl. brobygningsbesøg på EUD Erhvervsuddannelserne I alt EUD Aarhus tekniske Skole, Jordbrugets Udd. Center og Teko Århus 1145 SOSU Århus og Klinikassistentuddannelsen 265 Merkantil EUD (HG) Århus Købmandsskole 236 Erhvervsuddannelser i alt 1646 Tal opgjort pr Tabel 3 viser antal tilmeldinger til de gymnasiale uddannelser. Den viser det samlede antal til de forskellige typer gymnasiale uddannelser. De gymnasiale uddannelser tegner sig samlet for ca. 48 % af alle besøg. STX og HHX har næsten lige mange besøg, mens HTX og HF har et noget lavere antal. Tabel 3 Antal 10. kl. brobygningsbesøg på de Gymnasiale uddannelser I alt HF i alt 267 HHX i alt 463 HTX i alt 346 STX i alt 480 Gymnasiale uddannelser i alt 1556 Tal opgjort pr Som det ses af Tabel 4, så modtager Århus en stor procentdel af brobygningseleverne udefra, men vi sender kun ganske få elever på 10. klasse brobygning i nabokommunerne. I år ser det ud til at vi kun havde 8 elever på brobygning i Odder og i Syddjurs kommune. Tabel 4. Antal elever fra UU Århus-Samsø i brobygning i andre UU-områder Uddannelse I alt STX Odder Gymnasium fra Århus 7 Kalø Økologiske Landbrugsskole fra Århus 1 I alt 8 Tal opgjort pr Det er en stor udfordring at få alt til at falde på plads til alles tilfredshed. Det kræver et godt samarbejde mellem alle de involverede, da der skal tages hensyn både til elevernes ønsker, skolernes ønsker om uger og ungdomsuddannelsernes kapacitet og ønsker om en fornuftig fordeling af kurserne i forhold til deres egne forløb og elever. Det viser sig i år, at opgaven med at imødekomme elevernes individuelle ønsker og 10. klasseskolernes ønsker om at få eleverne ud i de to primære uger er lykkedes særdeles godt, idet 97 % af alle besøg ligger i de primære uger, og kun 3 % i sekundære uger. Det må siges at være et særdeles flot resultat, hvor vejledning og logistik er gået op i en højere enhed. Tabel kl. Århus-elever: Fordeling på primære og sekundære uger Uger Antal besøg angivet i tal Antal besøg angivet i % Primære uger samlet % Sekundære uger samlet 71 3% I alt % 11

12 UU Århus-Samsø, som har til opgave at koordinere tilmeldingerne og brobygningskurserne, takker for den store imødekommenhed og velvilje, vi altid har mødt fra samarbejdsparterne, når små og store problemer skal løses. Informationsmøder om ungdomsuddannelserne Af uu vejleder og koordinator Anders Skov I løbet af november måned har UU Århus-Samsø i samarbejde med ungdomsuddannelserne gennemført 10 informationsmøder om ungdomsuddannelser, hvor alle elever i 9. og 10. klasse samt deres forældre har været inviteret til et arrangement. Arrangementerne er blevet afviklet på forskellige folkeskoler i Århus samt på Skt. Anna Gade Skole. Der er desuden blevet afviklet et enkelt arrangement på Samsø ligesom et særligt arrangement for unge med anden etnisk baggrund og deres forældre er afviklet i januar måned. Formålet med informationsaftnerne er at give forældre sammen med deres unge mulighed for at få en større indsigt i uddannelsesbilledet, samt at give dem en fælles referencerammeramme, når der tales uddannelse i hjemmet. I UU Århus-Samsø mener vi, at det er meget vigtigt at inddrage forældrene, når de unge skal vælge uddannelsesretning, så de kan støtte og hjælpe de unge i deres valg af uddannelse. Alle informationsaftner er startet med en fælles introduktion, hvor UU Århus-Samsø dels har givet et overblik over uddannelsesmulighederne efter 9. og 10. klasse, dels har orienteret om den uddannelsesvejledning, som er foregået i grundskolen indtil nu, samt om arbejdet med den endelige uddannelsesplan, som alle elever i 9. og 10. klasse skal have udarbejdet senest 15. marts. Desuden har alle fået en orientering om den vejledning, UU Århus-Samsø tilbyder efter endt skolegang og frem til den unge fylder 25 år eller afslutter en ungdomsuddannelse. Efter den fælles introduktion har alle elever og forældre kunnet vælge to forskellige uddannelsesretninger, de ville høre nærmere om. Orienteringen om de enkelte uddannelsesretninger har studievejledere fra byens uddannelsesinstitutioner stået for, og elever og forældre har kunnet vælge mellem følgende uddannelsesretninger: Stx Det almene gymnasium Hhx Handelsgymnasiet Htx Det tekniske gymnasium HF Højere forberedelseseksamen De tekniske erhvervsuddannelser De merkantile erhvervsuddannelser Social- og sundhedsuddannelserne Jordbrugsuddannelserne I alt har ca personer været tilmeldt informationsaftnerne, hvor langt de fleste på forhånd havde valgt to forskellige uddannelsesretninger, de ville høre om. Valgene af uddannelsesretninger fordeler sig således, at 81,75 % var gymnasiale uddannelsesretninger, mens 18,25 % var erhvervsuddannelser. Det tyder på, at de unge, som senere vælger en erhvervsuddannelse enten ikke kommer til informationsaftenerne eller vælger at blive informeret om de gymnasiale uddannelser. Den problematik vil vi tage med, når UU Århus-Samsø i den nærmeste fremtid begynder planlægning af informationsaftnerne for næste skoleår i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Dialogmøder med grundskoler og ungdomsuddannelser Af afdelingsleder Marie Thodberg og konsulent Ruth Jensen I november/december måned arrangerede UU dialogmøder mellem ungdomsuddannelserne og folkeskolerne fordelt i de fire socialdistrikter. Dialogmøderne havde som fælles tema De unges forudsætninger for at få udbytte af undervisningen på ungdomsuddannelserne. Debatten på møderne tog udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra 12

13 ungdomsuddannelserne til grundskolerne og 10. klassecentrene om, hvordan årgang 2008 klarede det først år på ungdomsuddannelsen. Møderne skal medvirke til at styrke overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse rent fagligt, så der opnås større indsigt i faglige krav og forventninger mellem grundskole og ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne havde forberedt gode, grundige oplæg, hvor hver uddannelse opsummerede de væsentligste erfaringer med årgang Mange erfaringer gik igen på møderne og dækkede de fleste uddannelser. Helt overordnet har de fleste elever klaret sig godt fagligt og socialt og er på nogle uddannelser blevet fastholdt bedre på uddannelsen end tidligere. En del uddannelser har begrænset afbrud og fremviser endog dalende afbrudstal (afbrudstallene lå for årgang 2008 på ca. 10 % på STX, HHX, HTX Midt og HG). Det er svært at sige noget generelt dækkende om afbrud for årgang 2008 på erhvervsuddannelserne. Aarhus tekniske Skole og Århus Social- og Sundhedsskole har individuelle forløb, løbende optag og har samtidig mange ældre elever. Deres gennemsnitsalder ligger på omkring år. Erhvervsuddannelserne inkl. social- og sundhedsuddannelserne er glade for 10. klasseeleverne, da mange af de uddannelser anser den større modenhed og selvstændighed hos disse elever som en væsentlig studiekompetence, mens faglige, intellektuelle kompetencer vægtes højere på de gymnasiale uddannelser. Alle ungdomsuddannelser mærker en generel tendens til en ændret studieadfærd hos en væsentlig del af eleverne, som synes at have svært ved at honorere kravene om aflevering af skriftlige opgaver og lektielæsning i det daglige. Der er også flere elever, som har problemer både med hensyn til arbejdsdisciplin, studieparathed og opførsel og sprog. Nogle gymnasiale uddannelser har etableret læringscenter eller skrivefængsel for at hjælpe eleverne med ikke at komme bagud med skriftlige afleveringer. Manglende studieparathed og fagligt niveau synes således at være en fælles opgave i samarbejdet med ungdomsuddannelserne: Manglende faglig parathed mht. løsning af opgaver, lektier etc., som muligvis hænger sammen med elevernes usikre læsefærdigheder. Da der er et samarbejde i gang på dette område, og da Århus Kommune har fokus på læsning i hele folkeskolen, ser vi sandsynligvis resultater på dette område om nogle få år. Ungdomsuddannelserne har alle studiestøttende tilbud til deres elever. Manglende social studieparathed mht. fremmøde, overholdelse af frister, klasseadfærd, adfærd generelt etc. På møderne var der stor tilfredshed med arrangementerne, og det blev understreget, hvor vigtigt det er at have en løbende dialog mellem grundskole og ungdomsuddannelser, hvis vi skal nå målet med 95 % igennem en ungdomsuddannelse i 2013 her i Århus. Næste års møder vil blive justeret og tilpasset de ønsker, der blev udtrykt på dette års møder. Tak til alle for gode, opløftende indlæg, tak for indsigter og udfordringer, som vi glæder os til at samarbejde om i den kommende tid. Faktaboks Uddrag af Lov om vejledning om uddannelse og erhverv, jf. lovbekendtgørelse nr. 630 af 20. juni 2008 Kapitel 3 b Underretning om udbytte af undervisningen 12 b. Institutioner, som udbyder ungdomsuddannelser, skal underrette grundskolerne, udbydere af 10. klasseundervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning om de unges forudsætninger for at få udbytte af undervisningen i det første år efter optagelsen. Underretningen skal ske på møder arrangeret af Ungdommens Uddannelsesvejledning for repræsentanter fra alle ungdomsuddannelsesinstitutioner, grundskoler og udbydere af 10.-klasses-undervisning i det i 5, stk. 4, nævnte område. Stk. 2. Møderne skal medvirke til, at grundskolerne, udbyderne af 10.-klasses-undervisning og Ungdommens Uddannelsesvejledning får bedre muligheder for at vurdere, om deres indsats over for tidligere elever har været hensigtsmæssig, såvel fagligt som vejledningsmæssigt, i forhold til de unges valg af ungdomsuddannelse. Endvidere skal møderne medvirke til, at ungdomsuddannelsesinstitutionerne kan tilpasse sine indslusningsaktiviteter, således at de unges overgang til ungdomsuddannelserne foregår bedst muligt for den enkelte unge. 13

14 Mentor i 10. klasse Af uu vejleder og koordinator Anders Skov I december måned 2009 har UU Århus-Samsø iværksat en mentorordning for elever i 10. klasse i Århus Kommune. Pengene kommer fra den byrådsbevilling, som var bevilliget til mentorforløb til elever i 9. klasse fra vestbyen. Så udover elever i 10. klasse fortsætter vi med at iværksætte mentorforløb for eleverne i 9. klasse fra Tovshøjskolen. Vi forsøger primært at finde mentorer, som i forvejen er tilknyttet et 10. klassecenter, så de har let og hurtig adgang til de unge og forhåbentlig kan drage fordel af at kende den unge i forvejen. For nogle unges vedkommende kan det dog være en fordel at iværksætte mentorforløb med mentorer, som ikke er tilknyttet et 10. klassecenter i forvejen. Vi fortsætter også med at have mentorer, som ikke har en tilknytning til et 10. klassecenter Alle mentorforløb koordineres i et tæt samarbejde mellem mentor, skole og den unges uu vejleder. Mentorforløbene har som formål at støtte og vejlede den unge i 10. klasse i processen med at afklare valg af ungdomsuddannelse. Indholdet i de enkelte mentorforløb aftales altid individuelt mellem mentor, den unge og dennes forældre samt uu vejlederen. Det kan bl.a. være: At skabe tryghed, vejlede, motivere, opmuntre og støtte den unge. At hjælpe den unge med skabe overblik over den unges kompetencer, og de muligheder den unge har. At tage med den unge på besøg på en ungdomsuddannelse. At fastholde den unge i skoleforløbet i 10. klasse for derved at lette overgangen til ungdomsuddannelse. At hjælpe den unge med at forberede sig til samtalerne med uu vejlederen At tage kontakt til en evt. kommende mentor eller kontaktperson på ungdomsuddannelsen Udover mentorordningen i 10. klasse og i vestbyen fortsætter vi med den lovbefalede mentorordning, hvor uu vejlederen på den enkelte skole kan lave et mentorforløb for unge i 9. klasse med et særligt vejledningsbehov. Jobinfo flow og statistik 2009 Af afdelingsleder Poul Bøg I tidligere udgaver af UU Info har vi redegjort for UU s arbejde i Jobinfo/Jobcentret. UU har udarbejdet en status på arbejdet for 2009, der viser, at 3525 unge under 25 år uden ungdomsuddannelse i 2009 har modtaget vejledning og information hos UU i Jobinfo. Henvendelserne fordeler sig på 1881 i første halvår af 2009 og 1644 henvendelser i sidste halvdel. Man kan hæfte sig ved, at der har været færre henvendelser fra denne gruppe unge i 2. halvår af Det kan hænge sammen med, at flere unge faktisk har påbegyndt en ungdomsuddannelse tilbage i august og henover efteråret. Ungdomsuddannelserne har traditionelt det største optag i den periode. Ligeledes kan det fremhæves, at der har været et stort pres på fx produktionsskolerne og på VUC, hvor de unge kan starte et indløb til uddannelse og få styrket deres personlige og faglige kompetencer. Vi oplever faktisk i UU, at flere og flere unge starter på uddannelse og viser interesse for uddannelse i takt med, at jobmulighederne er blevet færre. Vi opgjort henvendelserne til UU i Jobinfo for anden halvdel af 2009 på følgende måde: Vejledning om uddannelse og arbejde: 418 (25,42%) Udarbejdelse af målgruppevurderinger: 159 (9,67%) Vejledning om uddannelse og arbejde og forsørgelse: 333 (20,25%) Henvendelse om forsørgelse - umiddelbart ikke et job- eller uddannelsesperspektiv: 734 (44,64%) Vi kan notere, at ca. 1/3 af de unge, som henvender sig, forlader UU med en skitse til en uddannelsesplan, en målgruppevurdering til produktionsskole eller med aftale om yderligere vejledning og opfølgning fra UU med 14

15 henblik på at fastholde uddannelsesperspektivet. De 33 % af henvendelserne ligger i de to første kategorier, som er nævnt ovenfor. Med hensyn til den 3. kategori: Vejledning om uddannelse og arbejde men først forsørgelse, der vedrører ca. 20 % af henvendelserne, er det uu vejledernes vurdering, at mange af disse unge i løbet af vejledningssamtalen får interesse for - inden for en overskuelig tidshorisont at søge ind på en ungdomsuddannelse. Uddannelsesperspektivet er sat i spil for disse unge. Fordelingen af henvendelserne i de 4 kategorier ligger på næsten samme procenttal for 1. og 2. halvår, dog kan vi notere en mindre stigning i retning af at forlade UU og Jobinfo med en skitse til en uddannelsesplan. Det er vi meget tilfredse med i UU. Januar 2010 I januar 2010 har UU haft i alt 429 henvendelser. Dette antal ligger et godt stykke over gennemsnitstallet på 300 månedlige henvendelser til UU i Jobinfo. UU vejleder Karsten Boutrup er parat til at modtage dagens første ung. Personalia På årets sidste vejledermøde den 16. december var der mere end faglige drøftelser på dagsordenen. To markante vejlederpersonligheder havde valgt at gå på pension, og et 25 års jubilæum skulle også markeres. Afdelingsleder for ungedelen Poul Bøg sætter her ord på et kort rids af de to vejlederes karrierer. 2 rutinerede uu vejledere går fra borde Kurt Rohde og Hans Krøger Laursen har ladet sig pensionere sidst på året i Kurt Rohde, som er læreruddannet, valgte at gå på pension ved udgangen af Kurt var lærer på Højvangskolen, og han fik senere skolen som omdrejningspunkt for sit arbejde som vejleder først som skolevejleder og ungdomsvejleder og siden som uu vejleder på Højvangskolen og for unge årige i den sydlige bydel. I de senere år har Kurt Rohde også arbejdet i Jobinfo i Jobcentret. UU Århus-Samsø og kollegerne har i december sagt farvel til Kurt ved en reception. Vi har sagt farvel til en faglig dygtig og respekteret vejlederkollega med et stort netværk inden for vejledning. Kurt Rohdes arbejde som vejleder har altid været omgærdet af stor tillid og respekt fra de unge og deres forældre, fra Højvangskolen og fra samarbejdspartnere. Kurt er frisk og rask med mod på nye opgaver herunder børnebørnene. Ligesom Kurt Rohde har Hans Krøger Laursen ladet sig pensionere i slutningen af Hans K. Laursen er også læreruddannet og har gennem mange år været skolevejleder på Søndervangskolen i Viby. Senere blev Hans også tilknyttet Ungdomsvejledningen som ungevejleder med ansvaret for vejledningen af unge, der havde forladt en række af sydbyskolerne herunder også fra Søndervangskolen. Da UU blev etableret i 2004, fortsatte Hans med disse opgaver, ligesom han har varetaget vejledningsopgaven i Jobinfo i Jobcentret. I det sidste ½ år var 15

16 Hans Laursen også udstationeret som uu vejleder på Aarhus tekniske Skoles afdeling på Hasselager Alle. Endelig har Hans været tilknyttet 17+ projektet i Søndervangsområdet. I projektet indgår blandt andet Socialcenter Syd og Fritidsområdet i Børn og Unge. Ved receptionen i december tog UU Århus Samsø afsked med en dygtig vejleder med sine meningers mod, respekteret i kollegakredsen for sin store indsigt, sit store vejledningsfaglige netværk og Hans aldrig svigtende interesse for etiske og juridiske vinkler i forhold til de vejledningssøgende. På Søndervangskolen og blandt de unge og deres forældre har Hans vejledningsarbejde været værdsat Hans har været tydelig i sin vejledning. 25 års jubilæum Afdelingsleder for grundskolen, Marie Thodberg, kunne i december fejre 25 års jubilæum som medarbejder i Århus Kommune. Hun startede i 1979 som lærer på Mårslet Skole med undervisning i fagene dansk, musik og drama, og senere overtog hun skolevejlederopgaverne. I perioden havde hun orlov og virkede som rådgiver i et udviklings- og demokratiseringsprojekt i Kenya sammen med sin familie udsendt af Mellemfolkeligt Samvirke. I 2005 vendte hun tilbage til Århus og fik ansættelse i UU Århus-Samsø, hvor hun i 2007 blev afdelingsleder. 40 års jubilæum Den 1. februar 2010 var det 40 år siden, at Anita Christensen blev ansat i Århus Kommune. Anita blev uddannet i det private erhvervsliv og kom i 1970 til Skoleforvaltningen. Fra 2006 har Anita arbejdet som sekretær i UU Århus-Samsø. Nye medarbejdere Den 1. december 2010 blev der ansat to nye medarbejdere, der her præsenterer sig selv nærmere. Mona Birkø Da jeg tiltrådte stillingen som vejleder i UU Århus-Samsø 1. december sidste år, havde jeg store forventninger til jobbet. Jeg forventede at komme til en arbejdsplads, hvor der var mangfoldige opgaver omkring vejledning af unge fra grundskolen og op til det 25. år, og hvor to dage ikke var ens! Jeg ventede også at få kompetente og inspirerende kolleger, samt at blive medarbejder på en arbejdsplads, hvor kvalitet, engagement og professionalisme kendetegnede opgaveløsningen. fulde bliver indfriet! I skrivende stund her efter en måned ser det ud til, at alle mine jobforventninger til Jeg har en 15 år gammel læreruddannelse i bagagen og har siden 1994 arbejdet med unge og voksne på sprogskole og VUC i forskellige funktioner, projekter og forløb. Mit kendskab til UU Århus-Samsø beror på 2½ års samarbejde mellem VUC Århus, hvor jeg var afdelingsleder, og Ungdommens Uddannelsesvejledning, som var en tæt samarbejdspartner. Jeg brænder for den vigtige opgave, det er at yde optimal vejledning og støtte til hver enkelt ung, så flest mulige får en kompetencegivende uddannelse. Talrige undersøgelser viser jo, at uddannelse giver et bedre liv og i betydelig grad mindsker risikoen for marginalisering senere i livet. De mange politiske visioner og målsætninger fra statslig og kommunalt hold, som gerne skal bidrage til, at flere unge får en uddannelse, er spændende tiltag, som jeg glæder mig til at være med til at føre ud i livet. En del af jobbet som uu vejleder indbefatter mange forskellige samarbejdspartnere, som jeg indtil nu kun har mødt ret få af, men jeg ser frem til at møde jer alle sammen! Efter en måned som føl er jeg så småt ved at få fast grund under fødderne i UU Århus-Samsø, og jeg glæder mig til de mange udfordringer, som jeg forudser, bliver en del af mit nye arbejdsliv. 16

17 Tine Lotzkat Sønnichsen Hej, det er med begejstring at jeg kan præsentere mig selv som en ny kollega i UU. Den tiltrådte jeg stillingen ved Ungdommens Uddannelsesvejledning med perspektivrige vejledningsopgaver. Jeg er tilknyttet Søndervangskolen som grundskolevejleder og varetager derudover ungevejledningsopgaver for Malling Skole og Interskolen. Onsdage er jeg udstationeret på Aarhus tekniske Skole i Hasselager og fredage sidder jeg i den åbne rådgivning på Jobcenteret. For at kunne bestride udfordringerne i UU Århus-Samsø er min teoretiske baggrund socialrådgiveruddannelsen. Gennem studiet har jeg vægtet arbejdsmarkedet og ungeområdet højt. Mit bachelorprojekt fokuserede på unge uden uddannelse og den anerkendende tilgang, hvor der fokuseres på ressourcer og motivation. Siden 2007 har jeg været ansat ved Norddjurs Jobcenter i en særlig indsats for unge kontanthjælpsmodtagere og oplever allerede nu at kunne drage stor nytte af de erfaringer, jeg har gjort mig inden for området. Det første år som nyuddannet socialrådgiver arbejdede jeg som sagsbehandler og har de efterfølgende to år været ansat som uddannelseskonsulent med myndighedsrollen på Jobcenteret i Grenaa. I min ansættelse har jeg fungeret som tovholder på udviklingsprojekter som KRAM og Klar, Parat, Start, hvilket har været til formål at afklare unges barriere for at gennemføre en uddannelse samt videreføre unge i selvforsørgelse gennem SU. Jeg har erfaret, at det kan være afgørende, at der tages hånd om de risikofaktorer, der kan være medvirkende til, at den unge ikke gennemfører en uddannelse. Jeg har valgt at tage coaching-værktøjet MetaCards i brug over for de frafaldstruende unge i mit regi, idet værktøjet er udviklet med henblik på motivation og fastholdelse af unge i individuelle udviklingsforløb. Jeg mærker at mine kompetencer og personligværdier falder godt i tråd med det, jeg vil kalde den rette hylde i UU. Rent arbejdsmæssigt ser jeg det som en fornem og vigtig opgave at vejlede og afklare unge med at finde vejen og at turde drømme om forandring og dermed et bedre liv. Jeg tager udgangspunkt i den unges ønsker og ressourcer og arbejder hen mod positiv forandring. Den rigtige hylde for mig er andet end de spændende udfordringer og arbejdsopgaver. Jeg vil til hver en tid anbefale potentielle kollegaer at søge ind til UU Århus-Samsø. Min oplevelse af selve arbejdspladsen er fra dag ét meget positiv. Dette begrundes ud fra den imødekommende velkomst og introduktion både kollegaer og ledelsen har investeret i. Den første måned har for mit vedkommende været enorm positiv, og jeg ser frem til at lære jer alle endnu bedre at kende. Barsel Den 8. januar gik specialvejleder Karin Øgir på barselsorlov, og Helle Nielsen er ansat som vikar. Midlertidige ansættelser Janne Nørager Hansen, Marie Lassen, Martin Kaack Andersen og Fenja Nielsen er ansat i midlertidige stillinger frem til I næste udgave af UU INFO bringes en nærmere præsentation af de nye medarbejdere. Kort nyt Undervisningsminister Bertel Haarder besøgte UU Århus-Samsø den 13. november Det blev et ultrakort og koncentreret besøg, hvor Viggo Munk præsenterede aktuelle tal for de 17 åriges uddannelsesmæssige status samt udvalgte indsatser over for unge, der ikke er i uddannelse. Samarbejdet mellem UU, uddannelsesinstitutioner og uddannelsesforberedende institutioner og aktører blev fremhævet som en væsentlig årsag til, at antallet af unge uden uddannelse er lavere i Århus end på landsplan. I mødet deltog udover Rådmand Laura Hay repræsentanter for uddannelsesinstitutioner og Jobcenter Århus. HOLD FAST - regionsprojekt til mindskelse af frafald på ungdomsuddannelserne. Nu er det ganske vist. 17

18 Erhvervs- og Byggestyrelsen har bevilliget kr ,01 fra den konkurrenceudsatte pulje og et statstilskud på kr ,01. I alt inkl. regionale tilskud et samlet godkendt budget på kr Den bevilligede sum er et par millioner mindre end det ansøgte, men regionerne har besluttet at dække det manglende beløb. Det betyder at HOLD FAST nu er en realitet! Den formelle pressemeddelelse for region MIDT er på trapperne, og projektet kan herefter annonceres officielt i kommunerne. Styregruppen arbejder med etablering af en hjemmeside for HOLD FAST målrettet partnere - ungdomsuddannelser, UU'er og andre involverede. Konsortium Østjylland har opstartseminar d. 11. februar kl på Langkjær Gymnasium og HF. Her mødes repræsentanter fra Børn og Unge i Århus, ungdomsuddannelser, produktionsskoler, og UU centre fra Skanderborg, Odder, Favrskov og Århus. Næste UU INFO udkommer i april