Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Formål... 5 Teori... 6 Materiale og Metode Resultater... 38

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Formål... 5 Teori... 6 Materiale og Metode... 17 Resultater... 38"

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Gangtræning på gangbånd...4 Formål...5 Teori...6 Vægtaflastet gangbåndstræning...6 Opgaveorienteret træning...8 Central pattern generators...9 Plasticitet og reorganisering efter en rygmarvsskade...10 Neuromuskulære og muskuloskeletale forandringer efter inkomplet rygmarvsskade...13 Kardiovaskulær funktion efter inkomplet rygmarvsskade...14 Endokrine og metaboliske forandringer efter inkomplet rygmarvsskade...15 Materiale og Metode...17 Kriterier for valg og fravalg af patienter...17 Tabel 1.0 Præsentation af patienternes baggrundsdata...18 Patientcases...19 Litteratursøgning...21 Fysiske rammer...21 Træningsinterventionen...22 Resultattest...25 Etiske overvejelser...27 Interventionens forløb...28 Patient A...28 Patient B...30 Patient C...32 Patient D...34 Patient E...36 Resultater...38 Tabel 3.0 Opgørelser før og efter interventionen i forhold til WISCI II og EU-Walking Index...38 Tabel 3.1 Resultater før og efter interventionen i forhold til gangtest

2 Tabel 4.0 Resultater på aktivitets- og deltagelses niveau før og efter interventionen...40 Tabel 4.1 Resultater på aktivitets- og deltagelses niveau før og efter interventionen...41 Tabel 4.2 Resultater på aktivitets- og deltagelses niveau før og efter interventionen...42 Tabel 4.3 Resultater på aktivitets- og deltagelses niveau før og efter interventionen...43 Tabel 4.4 Resultater på aktivitets- og deltagelses niveau før og efter interventionen...44 Diskussion...45 Metodediskussion...45 Anvendelse af Borg skala...45 Testbatteri til BWSTT...45 Resultatdiskussion...46 Spontan heling...46 Neuromuskulære forandringer...47 Voluntær muskelaktivitet versus refleksaktivitet...47 Andre relevante resultatmål...48 Perspektivering...50 Referencer...52 Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag

3 Baggrund Konsekvenserne for det individ der rammes af en rygmarvslæsion er omfattende. Udfaldet efter skaden afhænger i høj grad af, om læsionen er komplet eller inkomplet. Under alle omstændigheder vil det medføre en total ændring af livssituationen, hvor boligforhold, arbejde, parforhold samt fritidsaktiviteter påvirkes. Specielt reduktion eller tab af gangfunktion opleves som særligt hæmmende for patientens livsførelse. Gang er for mennesket ikke udelukkende et middel til at transportere sig fra A til B, men indebærer ligeledes følelser af personlig frihed, normalitet, glæde og social mobilitet. I fysioterapeutens møde med patienten med inkomplet rygmarvsskade er det således ofte patientens primære mål at generhverve eller forbedre sin gangfunktion. Prevalensen af tetra- og paraplegikere i Danmark er mellem Incidensen af traumatiske rygmarvslæsioner er 10-15/million pr. år. Trafikulykker udgør 50% af disse skader, faldulykker og arbejdsulykker 25%, sportsulykker, udspring på for lavt vand og suicidalforsøg 25%. Mænd i alderen år udgør 75% af de tilskadekomne, og fordelingen af para- og tetraplegier som følge af ulykkerne er ca. 50/50 (Biering-Sørensen, 2002, s. 711). Incidensen for nytilkomne non-traumatiske rygmarvslæsioner er ligeledes 10-15/million pr. år. Patienten er her hyppigst ældre og oftest kvinde. Årsagerne til non-traumatiske læsioner er blandt andet spinal stenose, discus prolaps, tumor, infektion og karmisdannelse. Indlæggelsesvarigheden på de specialiserede rehabiliteringsklinikker for patienter med rygmarvsskade i Danmark varierer blandt andet afhængigt af skadens karakter. En tetraplegiker er i gennemsnit indlagt 8-10 måneder, mens en paraplegiker i gennemsnit er indlagt 4-6 måneder. Omkostningerne for en sengeplads på en af disse klinikker er ca kroner pr. døgn. Efter udskrivelse indgår patienten i et livslangt forløb, hvor der med jævne mellemrum følges op på behandling, genoptræning, hjælpemidler og sociale forhold. Der er sket en stor udvikling i behandlingen af patienter med rygmarvsskade, hvilket afspejles i et markant fald i dødeligheden indenfor det første år efter skaden. Sandsynligheden for at personen med rygmarvsskade er i live 25 år efter skaden er 60,6% og 66,7% for mænd og kvinder i forhold til 66,9% og 76,5% for alderssvarende mænd og kvinder i 3

4 normalbefolkningen (Hartkopp et al., 1997 s. 80). Den gennemsnitlige levealder nærmer sig således normalbefolkningens, hvilket betyder, at denne forholdsvis lille patientgruppe medfører stadigt stigende omkostninger for samfundet. Igennem tiden er der sket ændringer i de primære dødsårsager for patienter med rygmarvsskade. Den hyppigste dødsårsag er nu lungekomplikationer, og andre væsentlige årsager er selvmord, ulykker og hjertekarsygdomme (Biering-Sørensen, 2002, s. 712). Som følge af den stigende levealder og stillesiddende livsstil hos patienter med rygmarvsskade ses det i USA og Canada, at den hyppigste årsag til død og sygdom nu er kardiovaskulære sygdomme (Stewart et al., 2004 s. 62). Hjertekarsygdomme, diabetes og dyslipidæmi opstår hyppigere og på et tidligere tidspunkt i livet hos patienter med rygmarvsskade, og derfor anbefales det fra visse eksperter at de samme råd angående motion og livsstil, som rettes mod normalbefolkningen, også bør rettes mod patienter med rygmarvsskade (Phillips et al., 2004, s. 716). I den nyeste danske undersøgelse (1997) om overlevelse og dødsårsager efter en traumatisk rygmarvsskade i perioden fra kan denne tendens ikke påvises hos danske patienter med rygmarvsskade (Hartkopp et al., 1997, s. 82). På grund af manglende undersøgelser de sidste 13 år vides det ikke, om der er sket en ændring i dødsårsager hos danske patienter med rygmarvsskade i retning af de amerikanske og canadiske forhold. Det er ikke usandsynligt, at der er sket en sådan ændring, idet der er en tendens til, at normalbefolkningen i Danmark følger udviklingen i specielt USA med en vis forsinkelse. Gangtræning på gangbånd Dette er en behandlingsmetode, der er blevet tiltagende brugt i rehabiliteringen af neurologisk skadede patienter. Genoptræning af gangfunktion ved hjælp af vægtaflastet gangbåndstræning (BWSTT 1 ) kan anskues ud fra to niveauer; teorien om opgaveorienteret tilgang til genoptræning af funktioner samt den viden der findes om plasticitet og central pattern generators (CPG) i menneskets centralnervesystem. Der er først for nyligt afsluttet et RCT-studie angående BWSTT til patienter med inkomplet rygmarvsskade, men resultaterne fra dette studie er desværre endnu ikke publiceret (Dobkin et al., 1999). Der er dog lavet en række RCT-studier, der beskriver evidensen af denne træningsform til hemiplegipatienter. I et studie af Pohl et al. (2002) konkluderes det, at 1 Body-weight supported treadmill training 4

5 gangbåndstræning uden vægtaflastning med stor progression af ganghastighed resulterer i en bedre gangfunktion end konventionel gangtræning hos hemiplegipatienter. I et andet studie af Barbeau og Visintin (2003) konkluderes det, at genoptræning af gang hos meget svækkede hemiplegipatienter på gangbånd med vægtaflastning resulterer i en bedre gangfunktion end træning på gangbånd uden vægtaflastning. Det konkluderes desuden, at disse resultater fra gangbåndet kan overføres til overground walking. Meget tyder på, at de samme positive resultater vil fremgå af det RCT-studie, der er lavet angående BWSTT til patienter med inkomplet rygmarvsskade. Selvom BWSTT vinder større og større udbredelse inden for neurologisk rehabilitering, er der stadig tvivl om, hvilke patienter med rygmarvsskade denne træningsform egner sig bedst til, samt hvordan træningen bør doseres og tilrettelægges mest effektivt. BWSTT indgår derfor ofte ikke som en integreret del i rehabiliteringsforløbet af patienter med inkomplet rygmarvsskade. Derudover eksisterer der en opfattelse blandt fysioterapeuter af BWSTT som værende en ressourcekrævende og opslidende metode. Når man som fysioterapeut arbejder med rehabilitering af patienter med rygmarvsskade, er der visse grundlæggende træningselementer, som skal gennemføres for at sikre, at patienten har opnået det højest mulige funktionsniveau inden udskrivelsen. Derfor bliver spørgsmålet om prioritering og overførselsværdien af en ny træningsmetode centralt i de daglige valg, fysioterapeuten foretager. Formål Formålet er at afprøve, beskrive, diskutere og vurdere intensiv vægtaflastet gangbåndstræning til patienter med akut/subakut inkomplet para- eller tetrapelgi. Endvidere at indsamle erfaringer vedrørende træningens organisering, struktur og registrering. Følgende spørgsmål søges besvaret: Hvilke patientgrupper egner sig for denne træning? Hvorledes vurderer patienterne selv denne træning? Med hvilken intensitet og hyppighed skal træningen udføres? Hvilke resultattest kan anvendes til registrering af ændringer på KFA-, Aktivitets- og Deltagelsesniveau? 5

6 Hvorledes kan intensiv vægtaflastet gangbåndstræning indgå i institutionens behandlingstilbud, organisatorisk og fagligt? Teori Vægtaflastet gangbåndstræning Den engelske neurofysiolog Charles Sherrington fremlagde i slutningen af 1800-tallet sin teori om et spinalt gangreflekscenter placeret i rygmarven. Ifølge Sherringtons teori sendes der signaler fra muskler, hud og led til rygmarven, som aktiverer motoriske neuroner, så der opstår en gangbevægelse. Teorien byggede på forsøg med rygmarvsskadede katte ophængt i en sele over et gangbånd, hvormed det lykkedes forskerne at fremkalde en gangrefleks. Forskere som professor Wernig og Barbeau fra henholdsvis Tyskland og Canada forsøgte i 1990 erne at overføre resultaterne fra forsøgene med katte til mennesker med en inkomplet rygmarvsskade (Krogh og Thulstrup, 2002, s. 4). Senere er denne træningsform også fundet egnet til andre patientgrupper som for eksempel hemiplegipatienter, hvor den har vundet stor udbredelse. Kliniske studier, der involverer personer med en dysfunktion af gangen på grund af skade i CNS, viser at BWSTT medfører større forbedringer i evnen til at gå samt balancen end konventionelle rehabiliterings teknikker (Hornby et al., 2005, s 53). Flere åbne studier viser en god effekt af BWSTT til patienter med inkomplet rygmarvsskade. Det første omfattende studie der er lavet om BWSTT med manuel assistance til patienter med inkomplet rygmarvsskade, blev foretaget af Wernig et al. i Studiet inkluderede 44 patienter med kronisk inkomplet rygmarvsskade og 45 patienter med akut inkomplet rygmarvsskade, som blev sammenlignet med 64 andre patienter med rygmarvsskade (24 kroniske og 40 akutte), som modtog konventionel behandling. Studiets resultatmål var en 0-5 funktionsskala 2, hvor man konstaterede en signifikant større fremgang hos den gruppe, der modtog BWSTT. Desuden målte man på voluntær muskelaktivitet i UE, hvor der ikke kunne påvises nogen fremgang. På baggrund af dette studie konkluderedes det, at BWSTT medførte signifikant større forbedringer af gangfunktionen end konventionel behandling (Wernig et al., 1995, s. 827). I et efterfølgende follow-up studie fra 1998 rapporteredes det, at alle 2 Senere udviklet til den nuværende EU-Walking Index, se bilag 10 6

7 patienterne som modtog BWSTT havde bibeholdt og i visse tilfælde forbedret deres evne til overground walking (Wernig et al., 1998, s ). Resultaterne af dette studie er interessante, men kan ikke betragtes som evidens for, at BWSTT har større potentiale for at forbedre gangfunktionen hos patienter med inkomplet rygmarvsskade end konventionel gangterapi. For at bevise effekt af en intervention behøves et RCT studie. Der er netop afsluttet et kontrolleret multi-center studie i USA og Canada omfattende 100 patienter med inkomplet rygmarvsskade (ASIA B-D) (se bilag 1). Patienterne blev randomiseret i to grupper. Begge grupper modtog 12 ugers konventionel rehabiliterings træning. Derudover modtog interventionsgruppen BWSTT samt overground walking og kontrolgruppen mobilitetstræning. Resultaterne fra dette studie er desværre ikke publiceret endnu (Dobkin et al., 2003, s ). Der er meget få RCT-studier lavet på denne målgruppe, da populationen af patienter med rygmarvsskade er ekstrem heterogen (Martin Ginis og Hicks, 2005, s. 49). Der er lavet en del RCT-studier, der omhandler gangbåndstræning som træningsform til hemiplegipatienter. I et studie af Pohl et al. (2002) randomiserede man 60 hemiplegipatienter i tre grupper. Den ene gruppe modtog gangbåndstræning hvor hastigheden progredieredes under hver træningssession (Structured Speed-Dependent Treadmill Training = STT), den anden gruppe modtog gangbåndstræning med meget begrænset hastigheds progression (Limited Progressive Treadmill Training = LTT), og den sidste gruppe modtog konventionel gangtræning (Conventional Gait Therapy = CGT). Undersøgelsen viste, at efter en træningsperiode på 4 uger scorede STT-gruppen signifikant højere end LTT og CGT grupperne i forhold til overground walking hastighed (STT versus LTT, P 0.001; STT versus CGT, P 0.001), kadance (STT versus LTT, P 0.007; STT versus CGT, P 0.001), og skridt længde (STT versus LTT, P 0.001; STT versus CGT, P 0.001). Konklusionen var derfor, at gangbåndstræning med stor progression af hastigheden var den mest effektive tilgang til behandling af dysfunktion i gangen hos hemiplegipatienter. I et studie af Barbeau og Visintin (2003) randomiseredes 100 hemiplegipatienter til gangbåndstræning med eller uden vægtaflastning. Data blev analyseret ved en to-vejs analyse af covariance (ANCOVA). Efter 4 gange ugentlig træning i en periode på 6 uger scorede gruppen med vægtaflastning signifikant højere på blandt andet overground ganghastighed 7

8 (P<0.008) og udholdenhed målt på antal meter, patienten kunne gå (maximalt 320 meter) (P<0.016). Meget tyder på, at de gode resultater man har fundet i RCT-studier angående BWSTT til hemiplegipatienter også vil gøre sig gældende når træningen omhandler patienter med inkomplet rygmarvsskade. Opgaveorienteret træning En opgaveorienteret tilgang til træning bygger på et systemteoretisk grundlag. Tilgangen tager udgangspunkt i, at bevægelse opstår som et samspil mellem individet, selve opgaven og omgivelserne. Opgaven eller aktiviteten som skal læres/genlæres, skal være specifik og konkret (Shumway-Cook og Woollacott, 2001, s ). En opgaveorienteret tilgang til træning af gang er rettet mod at mindske og forebygge specifikke svækkelser, der kan begrænse gangen, at udvikle effektive bevægestrategier samt at udvikle evnen til at tilpasse disse gangstrategier til opgaven og til kravene fra omgivelserne (Shumway-Cook og Woollacott, 2001, s. 425). Den opgaveorienterede tilgang benytter to måder at genoptræne funktionelle gangstrategier på. Enten ved at dele gangen op i mindre dele eller ved at træne gangen som en helhed (Shumway-Cook og Woollacott, 2001, s. 425). BWSTT er en metode, hvormed man både kan træne gangen som en helhed, samt en metode der gør det muligt at træne gangen specifikt meget tidligt hos patienter, der (endnu) ikke har en gangfunktion. BWSTT muliggør ligeledes et højt antal repetitioner. I et forsøg af Hesse (2001) har man udregnet, at patienterne i dette studie under konventionel gangtræning i løbet af en 30 minutters træningsperiode kunne gennemføre en fuld gangcyklus ca. 50 gange, hvorimod de samme patienter under 30 minutters BWSTT kunne gennemføre en fuld gangcyklus ca gange (Hesse, 2001, s.135). Som gangen forbedres på båndet, nedsættes aflastningen, så der stilles større krav til patienten, og så gangen minder mest muligt om almindelig gang. Derfor er det vigtigt, så snart det er muligt at overføre gangen på gangbåndet til almindelig gang på gulv, så gangstrategierne tilpasses efter opgaven samt kravene fra omgivelserne (Shumway-Cook og Woollacott, 2001, s ). 8

9 Central pattern generators Sir Charles Sherrington demonstrerede ved hjælp af eksperimenter på decerebrerede katte, at rygmarven indeholder de neurale kredsløb, som er nødvendige for at generere basale gangbevægelser (MacKay-Lyons, 2002, s.70). Siden er det blevet underbygget af stærk evidens at disse neurale kredsløb kaldet Central Pattern Generators (CPG) eksisterer hos dyr, mens eksistensen af CPG hos mennesker endnu ikke er afklaret. Indikationerne for tilstedeværelsen og funktionen af CPG hos mennesker er nødvendigvis indirekte, idet de ikke kan baseres på kliniske forsøg. Studier viser, at nyfødte børn vil tage fortløbende skridt, når fødderne anbringes over et gangbånd, og da de descenderende neurale baner hos nyfødte regnes for at være umodne og ikke-fungerende, er det sandsynligt at gangbevægelserne reguleres fra neurale kredsløb i rygmarven (Fouad og Pearson, 2004, s.4). I en undersøgelse af Dimitrijevic et al. (refereret i MacKay-Lyons, 2002, s. 72) har man kunnet frembringe gangbevægelser hos patienter med kronisk komplet rygmarvslæsion ved at påføre epidural el-stimulation til L2-segmentet. På grundlag af denne og anden forskning konkluderes det i et review der fokuserer på evidens, at eksistensen af CPG hos mennesker kan bekræftes (MacKay-Lyons, 2002, s.72). Hvorledes CPG fungerer under menneskets gangfunktion, hvilken rolle supraspinale impulser og afferent information spiller er komplekse spørgsmål, som danner grundlag for talrige forskningsprojekter. Orlovsky har i et studie (refereret i MacKay-Lyons, 2002, s. 72) identificeret 5 primære funktioner for supraspinal kontrol af gang; aktivering af spinale CPG, kontrol af intensiteten af CPG funktion, opretholdelse af balance under gang, tilpasning af benenes bevægelser til ydre omstændigheder, og at koordinere gang med andre motoriske handlinger. De spinale CPG rolle er begrænset til at generere og opretholde det komplekse mønster af fleksor- og ekstensormuskelaktivitet. Begreberne CPG og motorisk programmering har medført et paradigmeskift indenfor forskningen om motorisk kontrol. Hvor bevægelser tidligere enten klassificeredes som voluntære eller reflektoriske, ser man nu et kontinuum. Det der afgør blandingen mellem supraspinal og spinal indflydelse på bevægelsen, er konteksten for den motoriske handling (MacKay-Lyons, 2002, s.72). Hvilken rolle sensorisk feedback spiller i forhold til funktionen af CPG, er ikke kun centralt for rent teoretisk at forstå menneskets gangfunktion, men ligeledes for at forstå hvordan en effektiv genoptræning af gangfunktion efter rygmarvsskade bør foregå. For det første vil perifere 9

10 sensoriske informationer virke forstærkende på CPG-aktiviteten. En undersøgelse af Pang et al. (refereret i Dietz og Harkema, 2004, s. 1956) har vist, at hos nyfødte er initieringen af svingfasen afhængig af ekstension i hoften, hvilket signaleres via strækfølsomme receptorer i hoftemuskulaturen. Ligeledes hos voksne mennesker er det påvist, at hoftens ledbevægelse spiller en vigtig rolle for moduleringen af muskelaktivitet under gang. Hos mennesker med komplet eller inkomplet rygmarvsskade er det demonstreret, at aktivitetsniveauet i UE s ekstensormuskulatur er direkte relateret til graden af vægtoverførsel til benene og dermed til patientens vægtaflastning under træningen (se fig 1). Fig. 1. Schematic illustration of the afferent input (load related and hip afferent) that has been shown to modulate locomotor output after human spinal cord injury and has been considered important for the generation and training of the locomotor patterns in patients with SCI. Large arrow, supraspinal input that is disrupted (wavy line) after injury. Load and hip afferent inputs influence interneuronal systems and motorneurons (L, left; R, right), including interlimb coordination, resulting in the final efferent output (small arrow, +) (Dietz og Harkema, 2004, s. 1957). Load Related Afferent Input Hip Afferent input Det har således også vist sig, at den rytmiske vægtoverføring fra ben til ben spiller en central rolle for resultatet af BWSTT til patienter med rygmarvsskade. Et andet eksempel på bearbejdning af sensorisk information på rygmarvsniveau, er studier der viser at amplituden af EMG-aktivitet i UE s muskler stiger ved højere ganghastighed hos patienter med rygmarvsskade (Harkema, 2001, s. 458). Disse studier viser, at menneskets rygmarv kan bearbejde kompleks sensorisk information under helt eller delvist fravær af supraspinale input. Plasticitet og reorganisering efter en rygmarvsskade Traditionelt har man haft en hierakisk opfattelse af CNS, hvor rygmarven blev betragtet som et ufleksibelt ledningssystem, hvis opgave bestod i at lede information til og fra supraspinale systemer uden indflydelse på produktionen af komplekse bevægelser (se fig. 2). En stor forskningsindsats har medført, at dette syn på rygmarvens funktion er ændret, idet man nu har påvist, at rygmarven har potentiale til at kunne generere rytmisk motorisk aktivitet på en fleksibel og opgavetilpasset måde (Grasso et al., 2004, s. 1020). 10

11 Fig. 2, Hierarchal model: Supraspinal centers receive afferent information from the lower limbs related to locomotion either directly or by propriospinal connections. The spinal interneurons primarily serve as a conduit for relaying supraspinal and afferent information generating successful alternating efferent activity in flexors and extensors in the lower limb muscles (e.g., in general when extensors are active, flexors are inhibited; black = active; white = inactive; E = extensors, F = flexors) (Harkema 2001, s. 466). Man har længe vidst, at nervebanerne i hjernen og rygmarven efter beskadigelse har en meget ringe evne til at regenerere. Dyreforsøg har vist, at nervetråde kan vokse og danne nye forbindelser ind i et naboområde, som har mistet sin egen nerveforbindelse. Denne vækst kaldes collateral sprouting og må ikke forveksles med regeneration. Ved afbrydelse eller delvis beskadigelse af de centrale nervebaner påbegyndes en nervevækst allerede i minutterne efter læsionen, denne regeneration bliver dog ikke fuldført. Forskningsmæssigt har der været stor fokus på at fastholde den begyndende vækst, der ses lige efter læsionen. Man har således kunnet identificere flere af de faktorer i centralnervesystemets miljø, som er med til at inhibere regenerationen og den axonale sprouting (Fouad og Pearson, 2004, s.13-16). Overordnet ved man nu, at de plastiske ændringer som indtræffer efter en rygmarvslæsion er en blanding af både hensigtsmæssige og skadelige forandringer, og forskningsmæssigt arbejdes der på at kunne identificere og kontrollere disse processer. Gennem det sidste årti er der akkumuleret betydelig viden som antyder, at BWSTT til patienter med inkomplet rygmarvsskade kan medføre tilpasset plasticitet i de neurale kredsløb i rygmarven. Denne træningsform bygger på at producere et passende mønster af sensorisk input via en efterligning af det normale gangmønster, og menes dermed at facilitere til de tilpassede forandringer i de neurale netværk i rygmarven (se fig. 3). 11

12 Supraspinal connections Fig. 3, Integrative model of the recovery of locomotion after an incomplete SCI. Afferent information (load, kinematics, speed) is processed by spinal interneurons and interacts with remaining supraspinal connections to generate successful alternating efferent activity in flexors and extensors in the lower limb muscles (e.g., in general when extensors are active, flexors are inhibited; black = active; white = inactive; E = extensors, F = flexors). An interactive effect of activity-dependent reorganization at both the spinal cord and supraspinal centers is induced by the repetitive presentation of the appropriate afferent information related to stepping (e.g., load, kinematics, speed) (Harkema 2001, s.466). Det er i denne forbindelse vanskeligt at vurdere, om det primært er træningsinterventionen der medfører denne plasticitet med en synlig forbedret gang hos patienter med inkomplet rygmarvsskade, idet flere faktorer kan have betydning. Der vil blandt andet altid være en grad af spontan remission samt stor variation afhængigt af læsionens størrelse og niveau. Desuden kan forbedringerne hos patienten med inkomplet rygmarvsskade skyldes plasticitet af de ikke afficerede descenderende corticospinale baner. Læsions-studier på rotter og katte indikerer, at de ventrale corticospinale baner har stor indflydelse på kontrollen af bevægelse, idet både tractus reticulospinalis og tractus vestibulospinalis også er lokaliseret i denne region. Studierne fremhæver, at de dorsalt lokaliserede corticospinale baner over tid og via træning kan blive istand til at overtage denne funktion ved en skade af de ventrale baner (Fouad og Pearson, 2004, s. 7-10, 17 18). I et studie af Grasso et al. (2004) belyses spørgsmålet om hvorvidt det bevægelsesmønster, som patienten med rygmarvsskade udvikler under BWSTT er afhængig af en re-aktivering af det normale bevægelsesmønster, eller om det er afhængig af indlæring af nye motoriske mønstre. Til dette brugte de infrarøde markeringer på udvalgte steder af kroppen til detaljerede kinematiske optagelser samt EMG målinger af udvalgte muskler. 11 patienter med rygmarvsskade (ASIA A-C) og 11 raske alderssvarende personer deltog i studiet. Interventionen bestod af daglig BWSTT i 1-3 måneder med opstart 1-6 måneder efter skadens debut. De konkluderede, at det locomotoriske respons hos patienter med rygmarvsskade hovedsagelig byggede på læring af nye motoriske strategier for at kompensere for den tabte 12

13 funktion. Disse nye koordinative strategier var overraskende effektive særligt i forhold til fodens bevægelse, som nærmede sig den normale kinematik under gang. Man ved i dag, at den corticale repræsentation af kropsdele konstant ændres som et respons på aktivitet og indlæring af nye funktioner, hvilket kan være en af forklaringerne på funktionelle forbedringer som følge af træning. Sideløbende med den corticale reorganisering vil der ligeledes forekomme plastiske forandringer i rygmarven (Ding et al., 2005, s. 1441). Ved BWSTT vil de sensoriske input således både virke til at facilitere CPG aktivitet og til at modulere det motoriske output, der genereres af CPG i rygmarven. Disse faktorer menes ligeledes at være en del af årsagen til de betydelige funktionelle forbedringer, der er dokumenteret hos patienter med inkomplet rygmarvsskade (Grasso et al., 2004, s. 1020). Fremtidens rehabiliteringsstrategi i forhold til gangfunktionen hos patienter med inkomplet rygmarvsskade er under stor udvikling. Den tegner til at blive en kombination af medicinsk behandling, der sigter på at minimere den sekundære vævsskade, at forøge den neurale overlevelse og facilitere axonal regenerering samt en funktionel rehabilitering i form af BWSTT (Fouad og Pearson, 2004, s. 22). Neuromuskulære og muskuloskeletale forandringer efter inkomplet rygmarvsskade Efter en rygmarvsskade vil der opstå store neuromuskulære forandringer i muskulaturen under skadesniveauet. Alle muskelfibertyper vil atrofiere progressivt, og musklens tværsnitsareal formindskes efter få ugers immobilisering. 6 uger efter en rygmarvsskade er det gennemsnitlige tværsnitsareal af muskulaturen 18-46% mindre end hos raske. Tværsnitsarealet kan reduceres yderligere i op til et halvt år efter skaden med 12-24% (Giangregorio et al., 2005, s. 1). I muskulaturen vil der ligeledes være en øget mængde intramuskulært bindevæv samt fedtvæv (Crameri og Kjær, 2002, s. 80). Fibertypefordelingen i muskulaturen ændres også efter en rygmarvsskade, således at den udelukkende vil bestå af type II fibre og heriblandt primært type IIx fibre. Indenfor 12 måneder efter skaden kan procentdelen af type IIx fibre stige fra 20% til 100% (Crameri og Kjær, 2002, s. 81). Disse ovennævnte faktorer bidrager til at musklen er svagere og udtrættes hurtigere hos patienter med rygmarvsskade blandt andet på grund af, at der skal rekrutteres et 13

14 større antal motoriske enheder for at udføre en given motorisk opgave (Stewart et al, 2004, s. 66). Et studie af Stewart et al. (2004) undersøgte, hvilke ændringer der opstod muskulært ved BWSTT til 9 personer med akut inkomplet rygmarvsskade. Personerne trænede på gangbåndet tre gange ugentligt i 6 måneder og modtog derudover ingen anden træning. Muskelbiopsier fra de 9 personer viste en ændring i den procentvise andel af type IIa og type IIax/IIx fibre. Før træningen blev 27.4% 5.0% af fibrene klart identificeret som type IIa fibre. Efter træningsperioden blev 42.0% 7.0% klassificeret som type IIa fibre. Desuden fandt man et fald i type IIax/IIx fibre. Før træningsperioden var den procentvise andel af disse muskelfibre 49.7% 6.0%, efter de 6 måneder med BWSTT var dette tal reduceret til 36.0% 4.0%. Den procentvise andel af type I fibre forblev uændret (Stewart et al., 2004, s. 65). En serie case rapporter af Giangregorio et al. (2005) evaluerede blandt andet virkningen af BWSTT på muskulaturen hos 4 personer med en 2-6 måneder traumatisk inkomplet rygmarvsskade (ASIA B og C). Træningen fandt sted 2 gange ugentligt i 6-8 måneder. Udfra scanninger erfarede man, at efter 48 træningssessioner med BWSTT havde deltagerne øget deres tværsnitsareal af m. quadriceps femoris og m. triceps surae. Tværsnitsarealet var øget fra et gennemsnit på 60-65% af kontrolgruppens tværsnitsareal til 72-79%. Træningen forhindrede ikke en øgning af fedtaflejringer i musklerne. Kardiovaskulær funktion efter inkomplet rygmarvsskade Ved en rygmarvslæsion vil den kardiovaskulære funktion blive påvirket af en nedsat sympaticus aktivitet. Distalt for læsionsniveauet vil blodkarrene udvides og dermed medføre blodtryksfald. Et systolisk tryk på mmhg er således habituelt for en tetraplegiker (Biering-Sørensen, 2001, s. 632). Ved læsioner over T5 niveau vil sympaticus aktiveringen af hjertet ligeledes være påvirket og kan derfor medføre langsommere puls. Disse forhold kan medføre et manglende kardiovaskulært respons på fysisk træning (Weber og Davis, 1997, s. 587). I et studie af Ditor et al. (2005) har man undersøgt effekten af 6 måneders BWSTT 3 gange ugentligt på blodtryks variation (BPV) og puls variation (HRV) 3 hos 8 inkomplette tetraplegikere (ASIA B-C). I undersøgelsen konkluderes det, at BWSTT kan forårsage 3 HRV og BPV er en udbredt metode til at kvantificere den autonome kontrol over det kardiovaskulære system (Ditor et al., 2005, s.1519) 14

15 positive forandringer i HRV og BPV hos inkomplette tetraplegikere, hvilket er et udtryk for en forbedring af den autonome regulering af det kardiovaskulære system (Ditor et al., 2005, s. 1522). Denne forbedrede regulering er forbundet med nedsat risiko for død forårsaget af kardiovaskulær sygdom. Det pointeres dog, at denne undersøgelse ikke kan sige, hvorvidt individer med alvorligere autonom ubalance i det kardiovaskulære system end disse deltagere vil kunne opnå samme forbedringer (Ditor et al., 2005, s. 1524). I undersøgelsen anbefales det, at BWSTT tages i brug til patienter med rygmarvsskade som et middel til at fremme den kardiovaskulære sundhed, uanset om denne træning medfører forbedret gangfunktion hos individet eller ej. Endokrine og metaboliske forandringer efter inkomplet rygmarvsskade Pareser og paralyser med tilhørende muskelatrofi, inaktivitet samt reduceret oxidativt potentiale i skeletmuskulaturen er væsentlige risikofaktorer for forekomsten af metaboliske sygdomme. Denne problematik er særlig aktuel hos patienter med rygmarvsskade i forhold til normalbefolkningen blandt andet som følge af deres nedsatte funktionsniveau (Hansen og Biering-Sørensen, 2002, s. 58). Forekomsten af dyslipidæmi hos patienter med rygmarvsskade er øget i forhold til baggrundsbefolkningen, specielt er der observeret en reduktion i koncentrationen af HDL-C. Dyslipidæmi er associeret med øget risiko for aterosklerose, og den lave koncentration af HDL- partikler har formentlig stor betydning for fjernelsen af kolesterol fra karvæggen. Et prospektivt studie af Stewart et al. (2004) vurderede blandt andet effekten af BWSTT på blodets lipidprofil. Interventionen bestod af 3 gange BWSTT om ugen i 6 måneder. Studiet inkluderede 9 patienter med inkomplet rygmarvsskade (ASIA C). Studiet påviste at BWSTT havde en positiv effekt på blod-lipidprofilen i form af en signifikant reduktion i total-c og LDL-C samt en sænkning i HDL-C/total-C-ratioen. Studiet konkluderede udfra disse resultater, at BWSTT er værdifuld i forhold til forebyggelse af kardiovaskolære sygdomme (Stewart et al., 2004, s. 62,67). De endokrine og metaboliske ændringer som opstår hos patienter med rygmarvsskade medfører en øget forekomst af diabetes mellitus. Et longitudinelt træningsstudie af Phillips et al. (2004) undersøgte blandt andet om BWSTT til patienter med inkomplet rygmarvsskade kunne forbedre den glykæmiske kontrol. Interventionen inkluderede 9 testpersoner, som trænede 3 gange om ugen i 6 måneder og gennemførte ialt 68 træningsseancer. Træningen resulterede i en forøgelse af GLUT 4 transportører samt en øget hexokinase II enzym 15

16 aktivitet. Derudover fandt de en stigning i muskelglykogenindholdet, en øget insulinfølsomhed og en bedre oxidering af indtaget glykose efter træningsperioden. Desuden observerede man et øget indhold af ATP og CrP i hvilende muskler efter interventionen. Man konkluderede, at BWSTT inducerer en større glukosestofskiftekapacitet og dermed også en bedre glykæmisk kontrol hos patienter med inkomplet rygmarvsskade (Phillips et al., 2004, s. 716, 717, ). 16

17 Materiale og Metode Kriterier for valg og fravalg af patienter De følgende kriterier for valg af patienter er baseret på anbefalinger i studier af BWSTT til patienter med rygmarvsskade samt rådgivning fra klinikkens fysioterapeuter. Det har været vores hensigt, at de inkluderede patienter skulle repræsentere et bredt spektrum af patienter med rygmarvsskade indenfor ASIA C og D. Dette har vi valgt for at samle erfaring med, hvilke patienter der egner sig bedst til denne træningsform både udfra patientens funktionelle udgangspunkt samt udfra stedets ressourcer. Kriterier for tilvalg Inkomplet rygmarvsskade (ASIA C-D) Nogen voluntær muskelaktivitet i UE primært i m. quadriceps femoris Lægelig godkendelse af patientens deltagelse At patienten giver udtryk for at være motiveret for at deltage i interventionen Kriterier for fravalg Inkomplet rygmarvsskade (ASIA B) Komplet rygmarvsskade (ASIA A) Anden alvorlig sygdom (diagnosticeret hjertesygdom, hypertension, orthostatisk hypotension, KOL, alvorlige respiratoriske komplikationer) Decubitus Væsentlig nedsat bevægelighed over hofte og knæled Behov for korset 17

18 Tabel 1.0 Præsentation af patienternes baggrundsdata Diagnose Øvrige diagnoser Patient A Patient B Patient C Patient D Patient E Køn Mand Mand Mand Mand Kvinde Alder 33 år 63 år 26 år 42 år 55 år Skadesårsag Non- Traumatisk Traumatisk Traumatisk Non-traumatisk traumatisk Inkomplet tetraplegi uden specifikation Inkomplet tetraplegi, grundet discus ruptur med medullær læsion Inkomplet paraplegi, efter columna fraktur. Bilat. femur fraktur. Myositis ossificans i mm. quadriceps sin. Inkomplet tetraplegi, grundet dislokation mellem C5-C6 Frakturer: scapula sin., talus dxt., costae. Svælgparese, n.abducens parese bilat. Atelektase. Inkomplet paraplegi, grundet akut medullært tværsnit thoracalt som følge af cancer metastaser IDDM. Kronisk supraspinatusimpingement dxt. Artrose i beg. knæ. Læsionsniveau C7 C3-C5 L2-L4 C5-C6 Th5-Th7 ASIA D C D D D Periode fra skadestidspunkt til interventionsstart Ca. 6 måneder Ca. 4 ½ måned Ca. 3 3/4 måned Ca. 5 måneder Ca. 11½ måned Funktionsniveau ved interventionsstart Kørestol/ gang vha. to albuestokke. Mobiliseret i el-kørestol. Ingen gangfunktion Gang vha. to albuestokke Mobiliseret i manuel kørestol Primært mobiliseret i manuel kørestol. 18

19 Patientcases Patientcase A: A er en 33-årig mand fra Sydgrønland. Årsagen til A s rygmarvsskade har på trods af flere undersøgelser ikke kunnet klarlægges. Han har arbejdet som terminalmedarbejder i en lufthavn og derudover også som brandmand. I sin fritid dyrkede A styrketræning, taekwondo og spillede fodbold. Han har 3 børn og bor i en lejet personalelejlighed. Det er blevet vurderet, at A ikke kan vende tilbage til sit tidligere arbejde eller bolig, og at A vil få svært ved at komme omkring i sit lokalområde, hvis han i fremtiden bliver afhængig af kørestol. Han udtrykker ofte bekymring for sin fremtid både i forhold til familie- og arbejdssituation. Ved interventionens start er A s mål at opnå en bedre balance, forbedring af muskulaturen i benene samt at gå bedre og hurtigere med stokke. Han vil gerne kunne gå uden stokke eller kunne gå med kun en stok efter forløbet. Se bilag 2 Patientcase B: B er en 63-årig mand, som i forbindelse med sit abejde som murer kom ud for en arbejdsulykke, hvor han faldt ned fra et stillads. Han bor i eget hus med sin hustru og har 2 voksne børn samt et barnebarn. Det er målet at B skal tilbage og bo i egen bolig med daglig hjemmehjælp, efter at der er foretaget de nødvendige boligændringer. Efter ulykken har B mistet arbejdsevnen. Det er svært for B at tale om sin situation og fremtiden, og B tager ikke selv initiativ til dette. Ved interventionens start er B s mål at han forhåbentligt kommer til at gå engang, og at han opnår normal førlighed igen. Se bilag 3 Patientcase C: C er en 26-årig mand, der kom til skade ved en faldskærmsulykke i sin fritid. C er under uddannelse på Handelshøjskolen og bor på kollegie i København. C har altid været meget aktiv i sin fritid og har primært dyrket adventure-aktiviteter blandt andet paragliding og trekking. Dette har haft en stor plads i hans liv. C føler, at hans nedsatte gangfunktion 19

20 medfører mange begrænsninger i hans liv specielt i forbindelse med ferie og fritid. Han kan bedre acceptere at skulle leve med den nedsatte gangfunktion i sin hverdag. C skal efter udskrivelse tilbage til samme bolig og fortsætte sine studier. Ved interventionens start er C s mål at komme til at gå uden gangredskaber samt at få en længere gangdistance. Se bilag 4 Patientcase D: D er en 42-årig mand, som er kommet til skade ved en motorcykelulykke, hvor han efterfølgende havde hjertestop i 10 min. og blev genoplivet af sin kæreste og en forbipasserende. Umiddelbart efter ulykken lå D i respirator i 70 dage. D boede alene i et to-plans hus, men opholdt sig mest hos kæresten og hendes 2 børn. Han er uddannet klejnsmed men har arbejdet som servicechef i et ventilationsfirma, hvorfra han blev fyret efter ulykken. D er desuden medejer af et træningscenter. I sin fritid dyrkede D meget sport og var meget engageret i en motorcykelklub og har derigennem en stor og trofast vennekreds. Det betyder alt for D at komme til at gå igen, så han kan komme med på motorcykelture og træf igen. Ved interventionens start er D s mål at kunne gå rundt om juletræet denne jul samt at kunne gå et par skridt frem og tilbage til badeværelset uden hjælpemidler. Desuden ønsker D at opnå en fysisk træthed, som kan give en bedre nattesøvn blandt andet med henblik på en bedre restitution. Hans delmål er at kunne rejse sig fra en almindelig stol og at prøve at gå med hjælp i barren. Se bilag 5 Patientcase E: E er en 55-årig kvinde der som følge af cancermetastaser samt strålebehandling har pådraget sig medullær skade. E er gift, har en voksen datter og bor i eget hus. Hun har arbejdet som pædagog med administrative opgaver. Det regnes for sandsynligt, at E vil kunne komme tilbage til arbejdspladsen på nedsat tid. Det er vurderet, at E har gode psykiske ressourcer, og at hun er opsat på at træne for at blive så selvhjulpen som muligt. Inden det nuværende rehabiliteringsophold har E ligget i eget hjem i et halvt år, hvor hun var afhængig af hjælp til alt. E blev blandt andet liftet i alle forflytningssituationer og fik hjælp til at vende sig i sengen. E fortæller, at hun i denne periode ikke havde nogen livskvalitet. 20

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

Behandlingsprincipper og metoder

Behandlingsprincipper og metoder 1 Behandlingsprincipper og metoder ERG109 UDARBEJDET AF HEIDI E. HANSEN OG STINA M. LARSEN Behandlingsprincipper og metoder Behandlingsprincipper: Tonus Ødem Koordination Sensibilitet overflade og dybde

Læs mere

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.

6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer. Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når

Læs mere

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater.

Det kan være en fordel at lave nogle strækøvelser hjemme og man behøver ikke bruge lang tid på det for at opnå positive resultater. Smidighed er vigtig for at kroppen kan fungere og præstere optimalt. Og der er en vis range of motion (ROM) i leddene, som er optimal for forskellige sportsgrene og aktiviteter. Men smidighed alene er

Læs mere

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING

SPORTSSKADE KURSUS DEL 2 1 OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER BELASTNING OVERBELASTNINGSSKADER OG TRÆNING OVERBELASTNINGSSKADER Håndled Skulderled Albueled Nakke smerter Ryg smerter Hofte og lyske Træthedsbrud Forreste knæsmerter Løberknæ Knæskalssene Skinneben Achillessene

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe

Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Guide: Gå dig i form - helt uden at løbe Læs her hvordan du tager gåturen nogle skridt videre og gør den til motion, der sagtens kan konkurrere med løb. Af Line Felholt, december 2012 03 Gå dig i form

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik.

Kroniske smerter. Patientinformation. Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100. www.fysioterapiogsmerteklinik. Kroniske smerter Patientinformation Fysioterapi og smerteklinik Tagtækkervej 8, 5.sal 5230 Odense M 66 104100 www.fysioterapiogsmerteklinik.dk Kroniske smerter en svær lidelse Smertens mange former Alle

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Spasticitet. hvad er det nu lige, det er

Spasticitet. hvad er det nu lige, det er side 12 fysioterapeuten nr. 04 februar 2009 Spasticitet hvad er det nu lige, det er Objektiv måling af tonus kræver en del udstyr. Her måler Jakob Lorentzen (forrest) og Jens Bo Nielsen tonus over ankelleddet

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus

Dato. Dato. X Genoptræning Specialiseret genoptræning E Gentræning efter instruks fra sygehus Sendes til kommune/sygehus Personoplysninger Personnummer, navn, adresse og evt. telefonnummer Praktiske oplysninger F.eks. andet sprog end dansk, kørestol, handicaps, anden indkaldelsesadresse, særlige

Læs mere

Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud

Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud ewhelge@ifi.ku.dk EWH 2010 Knogleadaptationer ved fodboldtræning nedsat risiko for knoglebrud Knoglemængde igennem livet Maksimal knoglemasse: 20-30 år. Størst stigning i knoglemasse under vækstspurten

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

værd at vide om Rygmarvsskader

værd at vide om Rygmarvsskader værd at vide om Rygmarvsskader 2 værd at vide om rygmarvsskader Hvad er en rygmarvsskade? Rygmarvsskader er en samlet betegnelse for en række forskellige skader på rygmarven, som er den samling af nerver,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder.

30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man kan rejse sig fra en stol på 30 sekunder. Manual 30-sekunder rejse-sætte-sig-test (RSS) Visuel demonstration af testen findes på: www.regionh.dk/rehabilitering Beskrivelse af testen 30-s rejse-sætte-sig (RSS)-testen måler, hvor mange gange man

Læs mere

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Inspiration. til motion. på arbejdspladsen. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Inspiration til motion på arbejdspladsen Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros INDHOLD Sside INDLEDNING... 1 TILRETTELÆGGELSE AF MOTION PÅ ARBEJDSPLADSEN... 2 SUNDHEDSMÆSSIGE EFFEKTER AF 1 TIMES

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom Merete Bertelsen Afd. Fysioterapeut i poliogruppen / PTU PTUs Sundhedsdag d. 25.9.08 Polioens 4 faser 1. Akut fase 2. Rehabiliteringsfasen 3. Stabil fase 4. Senfølger

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Hjælpemidler og rygmarvsskadede - et kvalitativt studie

Hjælpemidler og rygmarvsskadede - et kvalitativt studie Hjælpemidler og rygmarvsskadede - et kvalitativt studie Udarbejdet af: Anne S. Nielsen, Annika Wähling, Jette Fisker og Marianne Nørremark Hold: F72 Afleveret d. 6. januar 2010 Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft

a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION

Læs mere

Posttraumatisk amnesi (PTA)

Posttraumatisk amnesi (PTA) Posttraumatisk amnesi (PTA) Leanne Langhorn Århus Universitetshospital Århus Sygehus Neurocenter Neurokirurgisk Afdeling Goddag Jonas jeg stiller dig nogle spørgsmål for at undersøge hvordan din hukommelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital

Genoptræning efter hofteartroskopi. Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Genoptræning efter hofteartroskopi Thomas Linding Jakobsen, MSc. Udviklingsfysioterapeut, Fysioterapien, Hvidovre Hospital Formål Øget kendskab til femoro-acetabulær impingement Øget kendskab til hofteartroskopi

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen

Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Værd at vide om Cerebral Parese (spastisk lammelse) Spastikerforeningen Et ud af 400 danske børn fødes med cerebral parese, og omkring 10.000 danskere har cerebral parese i varierende grad. 10-15 procent

Læs mere

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SMERTER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SMERTER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Smerter er beskrevet som en ubehagelig sensorisk og følelsesmæssig oplevelse, der er forbundet med en skadelig stimulus. Smerter

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria

stærk holdning Guide Guide: Træn dig til en sider Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Foto: Scanpix Guide Marts 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Guide: Træn dig til en stærk holdning Ud af comfortzonen med Krisztina Maria Få en god holdning INDHOLD: Få en stærk

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester

Projektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester Projektkatalog Sundhedsteknologi 3. semester 2013 Bio-feedback system til monitorering af kompensatoriske bevægelser hos apopleksipatienter Baggrund Cirka hver 7. dansker rammes af et slagtilfælde (apopleksi),

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised (GMFCS E&R)

Gross Motor Function Classification System Expanded and Revised (GMFCS E&R) CanChild Centre for Childhood Disability Research Helene Elsass Center udvikling og forskning Institute for Applied Health Sciences, Virtuel webtræning for børn og voksne med McMaster University, 1400

Læs mere

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre!

Det er aldrig for sent at begynde at træne. - vi kan gøre det bedre! Hold dig aktiv hver dag Det er aldrig for sent at begynde at træne - vi kan gøre det bedre! Vejledning Når du bliver ældre og skridtene lidt kortere, kan det være fristende at give lidt efter og gøre mindre

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Sundhedschef Charlotte Kira Kimby Temadag for hjertefysioterapeuter d. 21. juni 2012 Formål med patientundersøgelsen

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN

HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN ALT OM HUKOMMELSESTAB - MANGEL PÅ KONCENTRATIONEN Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Hukommelsestab og tab af koncentration er almindelige kognitive problemer hos patienter med sklerosems

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Styrketræning Talentcenter Vest

Styrketræning Talentcenter Vest Styrketræning Talentcenter Vest Opvarmning på niveauer Natascha Winther Olsen Indholdsfortegnelse Indledning Hvad er et talent? Aldersrelateret træning Præpuberteten (Piger - 11 år, drenge - 12 år) Puberteten

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese)

Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Om HSP (Hereditær Spastisk Paraparese) Nedenstående artikel er oversat og gengivet med tilladelse fra Spastic Paraplegia Foundation (www.spfoundation.org) med tilføjelser om danske forhold. Index: - Hvad

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker værd at vide om ulykker 2 værd at vide om ulykker Hvad er en ulykke? Over 80.000 danskere har store daglige gener som følge af en alvorlig ulykke. Ulykkerne sker hovedsageligt i hjemmet og i forbindelse

Læs mere

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker PTU arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Meld dig ind i foreningen på www.ptu.dk/stoet eller

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF

Gross Motor Function Measure. Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Measure Helle Mätzke Rasmussen Koordinerende Fysioterapeut Fysioterapeut, MEF Gross Motor Function Family 1990 1997 2000 2003 2007 2009 2010 GMFM-88 GMPM GMFCS GMFM-66 GMFM GMAE Instruktions

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning

Ny diagnose Modic? Hvad er Modic forandringer? Viden om Modic forandringer. Modic forandringer på MR-skanning. Modic forandringer på MR-skanning Ny diagnose Modic? Modic - kroniske rygsmerter - Fagfestival for Fysioterapeuter Region Syddanmark, DipMT, MSc, PhD, Specialist i muskuloskeletal fysioterapi, Odense www.cfmf.dk Viden, uvidenhed og medier

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet?

Overvej f.eks.: - Hvilket idrætsbillede ønskes fremmet? - Hvilke normer og pædagogiske principper bør indgå i idrætsarbejdet? HVORDAN BLIVER MAN KLAR IGEN? Husk når noget går i stykker, skal det heles! Undgå derfor konkurrencepræget aktivitet indtil funktionen er genvundet fuldstændig. Planlæg i samarbejde mellem aktiv/træner

Læs mere