Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck Søgning og navigation

Transkript

1 dansk BiblioteksForskning tidsskrift for informations og kulturformidling Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck Søgning og navigation Udnyttelse af kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Elektronisk skriftserie nr. 3

2 Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck: Søgning og navigation Udnyttelse af kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Dansk Biblioteksforskning Tidsskrift for informationsog kulturformidling Elektronisk skriftserie nr. 3 Udgivet: juli Henning Grauballe, Kirsten Marie Strunck og Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det er tilladt at kopiere frit til privat brug med tydelig kildeangivelse. Det er tilladt at linke til denne udgave med tydelig kildeangivelse. Kopiering i større omfang til undervisningsbrug o.l. kan kun ske efter indhentning af forfatterens og Det Informationsvidenskabelige Akademis tilladelse eller i henhold til kopieringsaftale med Copy-Dan. Henvendelse til forfatterne: Henning Grauballe, hg@iva.dk Kirsten Marie Strunck, ks@iva.dk Dansk Biblioteksforskning Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidl. Danmarks Biblioteksskole) Fredrik Bajers Vej 7K 9220 Aalborg Øst Tlf.:

3 Dansk BiblioteksForskning tidsskrift for informations og kulturformidling 3 Abstract 3 1. Indledning : Teoretisk baggrund og motivation for undersøgelsen 6 2. Undersøgelsesspørgsmål 6 3. Metode 6 Fuldstændig afsøgning 7 Anvendelse af udvalgte testposter 7 Valg af metode 7 Testposterne 7 Kommentarer til de enkelte testposter Dataanalyse 10 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 1 : Hvilke felter i danmarc2 formatet indeholder kontrollerede data? 10 Kodede data 10 Kontrollerede former på ophavs- og titeldata : oversigt 12 Kontrollerede former på emnedata : oversigt 13 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 2 : Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? 14 Hyperlinks på vedtagne navneformer 14 Hyperlinks på DK5 klassemærker og musikopstillingskoder 15 Hyperlinks på emneord 15 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 3 : Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? 16 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 4: Kan der iagttages bestemte mønstre i brugen af hyperlinks? 17 Sammenhæng mellem bibliotekssystem og funktionalitet/udnyttelsen af data Forslag til forbedringer Perspektiver Konklusion 23 Litteratur 24 Bilag

4

5 Søgning og navigation Udnyttelse af kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck Abstract 6 udvalgte testposter undersøges i 97 danske folkebibliotekers webkataloger med henblik på at afdække, hvordan disse testposters kontrollerede data udnyttes som hyperlinks til navigation og til videresøgning på Noget der ligner. Undersøgelsen viser, at webkatalogerne især fokuserer på at udnytte opstillingsdata og udvalgte emnedata til navigation. Dermed udnyttes det samlede potentiale i de kontrollerede data ikke til at imødekomme brugernes forventninger til navigation ved hjælp af hyperlinks på Web en. Undersøgelsen indikerer desuden, at der er en tæt sammenhæng mellem det konkrete bibliotekssystem, som ligger bag webkatalogen, og udnyttelsen af de kontrollerede data, hvilket tyder på, at der stort set ikke foretages nogen lokal tilpasning af funktionaliteten i de enkelte kataloger. 1. Indledning: Teoretisk baggrund og motivation for undersøgelsen Bibliografiske værktøjer - som for eksempel folkebibliotekernes webkataloger - har som primært formål at hjælpe brugerne til at finde de informationsressourcer, der kan tilfredsstille brugernes informations- eller oplevelsesbehov. Det er derfor af afgørende betydning, at webkatalogerne både med hensyn til dataindhold, søge- og præsentationsfaciliteter understøtter brugernes søgeadfærd og forventninger. OCLC indleder således sin undersøgelse af onlinekataloger fra 2009 med at sige, at (1,s.v): An end user s expectations and work practices on the Web influence his or her decision to use a library online catalog. Catalog interfaces matter, but catalog data quality is also a driving factor of the catalog s perceived utility and not only for end users, but also for librarians and library staff. Citatet minder os om, at datakvaliteten har betydning for brugernes opfattelse af katalogens nytteværdi. Data, som har været underlagt autoritetskontrol, optræder i normative former overalt i posterne og bidrager til brugernes oplevelse af konsistens og forudsigelighed i katalogen. Kontrollerede data er således data af høj kvalitet og funktionalitet. Citatet minder os også om, at brugerne kommer til katalogen med forventninger, som helst skal kunne imødekommes. Det minder os om, at katalogen ikke eksisterer i et tomrum, men er et værktøj, som vurderes i forhold til alternative værktøjer, p.t. ikke mindst Dansk Biblioteksforskning, Elektronisk skriftserie nr. 3,

6 brugernes muligheder på Web en. Her er ikke mindst muligheden for navigation ved hjælp af hyperlinks en kendt adfærd, som brugerne formentlig også vil forvente at finde i bibliotekernes kataloger. Gennem katalogiseringens historie har sammenhængen mellem brugerforventninger, informationressourcernes karakteristika og den forhåndenværende teknologi til produktion af kataloger kunnet iagttages. Det har over tid givet anledning til formulering af funktionalitetskrav til katalogerne og de bibliografiske data, som er blevet implementeret forskelligt afhængig af den aktuelle teknologi til produktion af kataloger. Nærværende undersøgelse har i forhold til ovenstående et snævrere emne: Den er fokuseret på kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Undersøgelsen tager et katalogiseringsteoretisk udgangspunkt 1.1 Kontrollerede data I folkebibliotekernes kataloger optræder flere typer af kontrollerede data. Nogle eksempler kunne være: Koder, f.eks.: Generel materialebetegnelse (GMB): a = tekst, Generel materialebetegnelse (GMB): s = musikoptagelse Sprogkoder: dan = dansk Opslag, f.eks.: Andersen, H. C., f C.L. Davids Fond og Samling Kontrollerede emnedata, f.eks.: DBC emneord: islamisk havekunst, lysfænomener DK5 klassemærker: 53.7, Kontrollerede data i bibliografiske poster optræder i mange folkebibliotekskataloger som hyperlinks eller som kategorier til udvidelse eller begrænsning af søgninger. På den måde fungerer de kontrollerede data ved deres tilstedeværelse på brugergrænsefladen som: Navigationsmuligheder i katalogen Interaktionsmuligheder for brugeren I onlinekatalogernes tid har de kontrollerede datas relevans ofte været diskuteret i forhold til onlinekatalogernes forbedrede søgemuligheder sammenlignet med f.eks. kortkatalogerne. Anvendelsen af kontrollerede data i bibliografiske poster henter sin begrundelse i funktionalitetskravene til de bibliografiske data, specielt med hensyn til søgning og præsentation af grupper af dokumentrepræsentationer (se afsnit 1.2). Når de kontrollerede data optræder i webkatalogerne som hyperlinks understøtter de en brugeradfærd, som relaterer sig til brugernes adfærd i alternative værktøjer. Brugerne kan naturligvis agere som i en traditionel katalog: formulere søgninger vurdere søgeresultater reformulere søgninger bruge autoritetsfiler og poster og ende med en visning af et tilfredsstillende sæt relaterede poster. Eller brugeren kan fortsætte den adfærd som bruges på Web en: taste en søgeterm i en søgebox og navigere i det bibliografiske univers ved hjælp af de hyperlinks, der vises i de fundne poster. The Power of the Hyperlink får således en samlende og relaterende funktion. Kontrollerede data er ressourcekrævende at producere. Da de i forvejen findes i folkebibliotekernes onlinekataloger, vil det være interessant at undersøge, i hvilket omfang de anvendes til navigations- og interaktionsformål og om de anvendte ressourcer til produktion af de kontrollerede data udnyttes optimalt. 1.2 Katalogiseringsteori Inden for katalogiseringsteorien imødekommes brugernes forventninger til katalogerne og de bibliografiske data som tidligere nævnt i de funktionalitetskrav som gennem tiderne har været formuleret til katalogerne og de bibliografiske data. Funktionalitetskrav udgør sammen med konceptuelle modeller (f.eks. FRBR s E/R model (2)) grundlaget for formulering af katalogiseringsprincipper, som igen er grundlaget for formulering af bibliografiske standarder (f.eks. AACR2, danmarc2, ISBD, RDA). Kontrollerede data har gennem tiden været brugt som middel til at opfylde den funktionalitet, som siden Cutters tid har været kendt som The second objective of the catalogue eller katalogens samlende og relaterende funktion. Hvad der har været defineret som samlende kriterium har varieret i Cutters katalogkrav fra 1876 (3), Lubetzkys fra 1960 (4), Paris-Princi- 4

7 perne fra 1961(5), Basisniveau for nationalbibliografiske posters funktionalitet i FRBR fra 1998 (2) og sidst Statement of International Cataloguing Principles (ICP) fra 2009 (6). Siden publiceringen af Functional Requirements for Bibliographic Records (FRBR) (2) i 1998 har der internationalt været voldsom aktivitet på alle niveauer indenfor katalogiseringsområdet. Advarende røster har da også peget på, at det med så megen spredt aktivitet kan være vanskeligt at sikre konsekvens fra modeller over principper til standarder. Men standarder er kun et trin på vejen til implementering af en funktionalitet. Katalogiseringsregler er grundlaget for produktion af bibliografiske data organiseret i bibliografiske poster. Disse poster har ingen værdi for brugerne før de er organiseret ind i en katalogs informationsarkitektur. I FRBR er brugerforventningerne det brugerne anvender de bibliografiske data til - defineret som user tasks: at søge / at finde (find) en entitet, der svarer til brugerens søgeargument (d.v.s. at lokalisere en søgt entitet i en fil eller database som resultat af en søgning ved hjælp af en entitets attribut/er eller relation/er) at identificere (identify) en entitet (d.v.s. at bekræfte at den beskrevne entitet svarer til den søgte entitet, eller at kunne skelne mellem to eller flere entiteter med ens karakteristika) at vælge (select) en entitet, som tilfredsstiller brugerens behov (d.v.s. at vælge en entitet, som tilfredsstiller brugerbehovet med hensyn til indhold, fysisk format etc., eller at fravælge en entitet som irrelevant for brugerens behov) at få adgang til (acquire or obtain) den beskrevne entitet (d.v.s. at skaffe sig en entitet gennem køb, lån o.s.v. eller at få adgang til en entitet elektronisk ved hjælp af en online forbindelse) Siden publiceringen har nødvendigheden og tilstrækkeligheden af disse generiske user tasks været diskuteret, og bl.a. Svenonius har i The Intellectual Foundation of Information Organization (7) hævdet, at der er behov for endnu en user task : at navigere. Hendes kritik er taget til følge i ICP (6), som forventes at erstatte Paris-principperne som grundlag for udarbejdelse af fremtidige katalogiseringsregler. I ICP er user-tasks udfoldet til (6, s. 3): 4. Objectives and Functions of the Catalogue The catalogue should be an effective and efficient instrument that enables a user: 4.1. to find bibliographic resources in a collection as the result of a search using attributes or relationships of the resources: to find a single resource to find sets of resources representing all resources belonging to the same work all resources embodying the same expression all resources exemplifying the same manifestation all resources associated with a given person, family, or corporate body all resources on a given subject all resources defined by other criteria (language, place of publication, publication date, content type, carrier type, etc.), usually as a secondary limiting of a search result; 4.2. to identify a bibliographic resource or agent (that is, to confirm that the described entity corresponds to the entity sought or to distinguish between two or more entities with similar characteristics); 4.3. to select a bibliographic resource that is appropriate to the user s needs (that is, to choose a resource that meets the user s requirements with respect to medium, content, carrier, etc., or to reject a resource as being inappropriate to the user s needs); 4.4. to acquire or obtain access to an item described (that is, to provide information that will enable the user to acquire an item through purchase, loan, etc., or to access an item electronically through an online connection to a remote source); or to access, acquire, or obtain authority data or bibliographic data; 4.5. to navigate within a catalogue and beyond (that is, through the logical arrangement of bibliographic and authority data and presentation of clear ways to move about, including presentation of relationships among works, expressions, manifestations, items, persons, families, corporate bodies, concepts, objects, events, and places). Tilbage til vores fokus på kontrollerede data som middel til at samle og relatere. De vil i forhold til ICP være midlet til at opnå funktionaliteten i to find sets of resources Hvis en bruger f. eks. søger 5

8 på en vedtagen navneform på et ophav, samles og vises de ressourcer, som findes i katalogen af ophavet. Men hvordan skal navigationsfunktionaliteten implementeres i en katalogs informationsarkitektur i forhold til de kontrollerede data? Skal brugeren f. eks. kunne finde en vilkårlig post, et ophav har relation til, og ved hjælp af et hyperlink på den kontrollerede form på ophavsnavnet få samlet og vist de ressourcer, som findes i katalogen af ophavet? Som tidligere nævnt er kontrollerede data af høj kvalitet og funktionalitet. De er ressourcekrævende at producere og bør derfor udnyttes maksimalt i katalogernes informationsarkitektur. Vores motivation for at udføre denne undersøgelse har været at afdække i hvilket omfang, de kontrollerede data anvendes som hyperlinks til navigation og som interaktionsmiddel til søgning på Noget der ligner. I undersøgelsen vil vi afdække, hvilke kontrollerede data, som kan indgå i de bibliografiske poster. Det vil skabe et overblik over potentialet for navigation og videresøgning v.h.a. kontrollerede data. Vi vil derefter undersøge hvilke kontrollerede data, der faktisk anvendes som hyperlinks og til søgning på Noget der ligner i folkebibliotekernes webkataloger. Resultatet vil vise i hvilket omfang potentialet for navigation og videresøgning v.h.a. kontrollerede data udnyttes i katalogerne. Ikke alle kontrollerede data optræder som hyperlinks i katalogerne. Vi vil undersøge, om der er bestemte mønstre i brugen af hyperlinks på tværs af katalogerne. Disse mønstre vil kunne belyse forskellen mellem ICP-funktionaliteten to find sets of resources og ICP-funktionaliteten to navigate ved anvendelse af kontrollerede data. 2. Undersøgelsesspørgsmål Hvilke felter i danmarc2 formatet indeholder kontrollerede data? Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? 4. Kan der iagttages bestemte mønstre i brugen af hyperlinks? 3. Metode Undersøgelsen af folkebibliotekernes online kataloger er foretaget via adgangen til katalogerne fra Internettet. Dataindsamlingen er foretaget i foråret og sommeren Undersøgelsen tager udgangspunkt i Styrelsen for Bibliotek og Mediers liste over folkebiblioteksvæsener. Den anvendte version af listen opregner 97 biblioteksvæsener og findes som Bilag 1. Som metode for undersøgelsesspørgsmål 1: Hvilke felter i danmarc2 (8) formatet indeholder kontrollerede data? er anvendt en systematisk gennemgang af samtlige felter i formatet. Som metode for undersøgelsesspørgsmålene 2 og 3: Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? har følgende 2 metoder været overvejet: fuldstændig afsøgning anvendelse af udvalgte testposter Fuldstændig afsøgning Ved anvendelse af fuldstændig afsøgning skal katalogerne undersøges for om samtlige felter i dan- MARC2, som indeholder kontrollerede data, viser disse som hyperlinks eller som valgmulighed for at finde Noget der ligner. Fordelen ved at anvende metoden er, at det med sikkerhed kan afdække den totale anvendelse af kontrollerede data som navigations- og interaktionsstøtte. Ulempen er, at det vil kræve mange søgninger i den enkelte katalog. Som katalogerne er søgbare via Internettet, er der ingen systematisk måde at afsøge poster for forekomsten af bestemte inddatafelter. Nogle af danmarc2 formatets felter og delfelter vil forekomme ofte i katalo- 6

9 gernes poster, mens andre er sjældnere anvendt i de poster, som beskriver folkebibliotekernes ressourcer. Hvis fuldstændig afsøgning anvendes, skal der bruges megen tid på at bekræfte / afkræfte anvendelsen af hyperlinks på data fra sjældent eller måske slet ikke forekommende felter i den enkelte katalog. Anvendelse af udvalgte testposter Nogle ressourcer kan forventes at være indkøbt til de fleste folkebiblioteksvæsener. Ved at vælge nogle få poster for sådanne ressourcer, vil disse kunne afsøges i samtlige kataloger og give et billede af anvendelsen af kontrollerede data til navigations- og interaktionsformål. I udvælgelsen af posterne skal det sikres, at de indeholder et udsnit af de mest forventelige kontrollerede data i folkebibliotekskataloger. Valg af metode Vi har valgt at anvende metoden med udvalgte testposter. Vi har skønnet, at anvendelsen af fuldstændig afsøgning vil kræve så stort et tidsforbrug, at det ikke i praksis vil kunne realiseres. Desuden har vi skønnet, at ressourceforbruget ikke vil stå mål med ønsket om at afdække mønstre i katalogernes brug af hyperlinks. Da det i reglen ikke er muligt fra Internetadgangen at se en katalogs inddata men kun visformaterne har vi tilladt os den antagelse, at de enkelte biblioteker enten har anskaffet deres inddataposter som dataleverancer fra DBC eller har haft mulighed for kopi katalogisering af DBCposter. Vores undersøgelse af folkebibliotekernes online kataloger tager derfor udgangspunkt i 6 poster katalogiseret af DBC. Hvis en katalog ikke har indeholdt en eller flere af de 6 testposter, er den pågældende katalog afsøgt for andre poster med de samme felter til kontrollerede data, som den ikke fundne testposts. Testposterne Følgende 6 ressourcers DBC-poster er udvalgt som testposter: Post 1 Dyndkongens datter / H.C. Andersen ; illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Sesam, 2004 Post 2 Aber / af Peter Bering og Birgitte Bering. Gyldendal, 2003 Post 3 Små paradiser : blomster og haver i islam / Annemarie Schimmel. Vandkunsten, 2007 Post 4 Lysfænomener i naturen : om lys og farver nat og dag / redigeret af Lars Lindberg Christensen, Anne Værnholt Olesen, Mike van der Poel. Høst, 1998 Post 5 Hits for kids, vol. 15. Sony Music Entertainment Denmark, 2006 Post 6 Abba gold : greatest hits / Abba. Polar : Polydor, cop. 1999, p 1992 danmarc2 posterne til de 6 ressourcer findes som Bilag 2 Kommentarer til de enkelte testposter Post 1 Dyndkongens datter / H.C. Andersen ; illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Sesam, 2004 Dyndkongens datter er et fiktionsværk. I denne bog forekommer værket i en repræsentation med to ophav, som ifølge katalogiseringsreglerne (9) giver anledning til opslag. P.g.a. reglerne for valg af opstillingselement optræder tekstforfatteren i felt 100 og illustratoren, hvis bidrag udgør en betydningsfuld del af bogen, i felt 700. De kontrollerede emnedata fordeler sig på DK5 (10) klassemærker i 652 felter og kontrollerede skønlitterære DBC emneord i 666 felter. Da der her er tale om et fiktionsværk markeres opstillingen på bibliotekets hylder som sk. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *a Andersen *h H. C. *c f *0 *a Hanefelt Kristensen *h Esben *n 86 *z *o sk *0 *s eventyr *0 *s kristendom *0 *s næstekærlighed 7

10 *0 *s Danmark *0 *s Ægypten Post 2 Aber / af Peter Bering og Birgitte Bering. Gyldendal, 2003 Aber er et faglitterært værk af 2 lige ansvarlige tekstforfattere. Da faglitteratur af flere ophav får titlen som opstillingselement, optræder tekstforfatternes vedtagne navneformer i 700 felter. Bogen indgår i en serie, som formateres i felt 440. Selvom felt 440 er et deskriptivt felt, markerer *0 at formen på serietitlen i 440 *a er kontrolleret i DanBibs autoritetsregister. Data i 440 *0 kan derfor i undersøgelsen betragtes som kontrollerede data. De kontrollerede emnedata er dels et opstillingsklassemærke fra DK5 i felt 652 *m og et kontrolleret faglitterært DBC emneord i felt 666. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *a Bering *h Peter *c f *0 *a Bering *h Birgitte *0 *a De små fagbøger *m *0 *f aber Post 3 Små paradiser : blomster og haver i islam / Annemarie Schimmel. Vandkunsten, 2007 Små paradiser er et faglitterært, oversat og bearbejdet værk. Det er kun tekstforfatteren, som skal optræde i en vedtagen navneform, som også er opstillingselement, i felt 100. Bogen indgår i en serie. Serien er formateret i felt 440 *0 og kan derfor betragtes som en kontrolleret form. Bogen er illustreret med miniaturer fra C.L. Davids Samling og serien udgår fra Carsten Niebuhr Instituttet. De to korporationer optræder som opslag i hvert sit 710 felt. De kontrollerede emnedata er dels et opstillingsklassemærke i felt 652 *m og en biplacering i 652 *p. Der er 6 kontrollerede faglitterære DBC emneord i 666 felter. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *a Schimmel *h Annemarie *0 *a Carsten Niebuhr biblioteket *v *0 *å 1 *a C.L. Davids Fond og Samling *0 *å 2 *a Carsten Niebuhr Instituttet *m *p *0 *f haver *0 *f islamisk havekunst *0 *f havekunst *0 *f islam *0 *f symbolik *0 *f kulturhistorie Post 4 Lysfænomener i naturen : om lys og farver nat og dag / redigeret af Lars Lindberg Christensen, Anne Værnholt Olesen, Mike van der Poel. Høst, 1998 Lysfænomener i naturen er et faglitterært samleværk med 3 sideordnede redaktører, som giver anledning til opslag. Den vedtagne navneform på redaktørerne er formateret i hvert sit 700 felt. De kontrollerede emnedata er dels et opstillingsklassemærke i felt 652 *m og to biplaceringer i hvert sit felt 652 *p. Der er tre kontrollerede faglitterære DBC emneord i 666 felter. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *å 1 *a Lindberg Christensen *h Lars *0 *å 2 *a Værnholt Olesen *h Anne *0 *a Poel *h Mike van der *m *p *p *0 *f optiske fænomener *0 *f lysfænomener *0 *f naturen Post 5 Hits for kids, vol. 15. Sony Music Entertainment Denmark, 2006 Hits for kids, vol. 15 er en musik cd med 22 skæringer, som er opstillet under Rock. Antologier. Cd en er analyseret ud med vedtagne navneformer for personlige ophav i 770 felter og vedtagne navneformer for grupper i 780 felter. De kontrollerede emnedata er et DK5 opstillingsklassemærke i 652 *m og 11 kontrollerede DBC emneord. Der er 5 forkomster af 666 *m med musikalsk genre som emneord. 3 forekomster af 666 *l med musikkens oprindelsesland som emneord. Musikalsk besætning som emneord i felt 666 *n, periodebetegnelse som emneord i 666 *p og brugerkategori som emneord i felt 666 *u forekommer også i posten. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: 8

11 *a bea *0 *å 6 *h Sebastian *0 *å 1 *a Ace Nielsen *h Kim *0 *a Berg *h Rasmus *0 *a Brandt *h Steffen *0 *a Busta Rhymes *0 *a Christensen *h Lars *0 *a Dalsg@ård *h Camilla Sofie *0 *a Drevsholt *h Niels *0 *a Fryland *h Erik *0 *a Klit *h L *0 *å 7 *a Kvaran *h Nicolas *0 *a Lagermann *h Paw *0 *a Lindstad *h Casper *0 *a Pine *h Gary *0 *a Pour *h Kave *0 *a Rafn *h Lina *0 *a S@åbye *h Mathias *0 *å 4 *a Schou *h Søren Affelou *0 *a Schrøder *h Jonas *0 *a Seebach *h Rasmus *0 *a Seebach *h Nicolai *0 *a Sieber *h Lucas *0 *a Ørom *h Jon A *a Ben Semmane *h Sidsel *a Stefani *h Gwen *a Crazy Frog *a Diamond *h Amy *a Machoman *a Anne *a Clarkson *h Kelly *a Geertsen *h Gunnar *a Rihanna *a Nicolai *c f *a David *h Anna *a Natasja *a Sinclar *h Bob *a Rice *h Bryan *a Sugababes *a Mattafix *a B-Boys *e Danmark *a The Pussycat Dolls *a Bratz *a Infernal *a Backstreet Boys *a TV *m *0 *m pop *m r&b *m europop *m dance *m hitlistemusik 2006 *n vokal *p *l Danmark *l Europa *l USA *0 *u for børn Post 6 Abba gold er en musik cd opstillet under Underholdning. Opstillingselementet i felt 110 er den vedtagne navneform for gruppen. Den vedtagne navneform for gruppens 4 medlemmer er inddateret i hvert sit 700 felt. De kontrollerede emnedata er et DK5 klassemærke i felt 652 *m *v og 5 DBC emneord. De fem forekomster af DBC emneord fordeler sig på delfelterne *m for musikalsk genre som emneord, *n musikalsk besætning som emneord, *p periodebetegnelse og *l stednavn for musikkens oprindelsesland. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *a und *0 *a Abba *0 *a Lyngstad *h Anni-Frid *0 *a Fältskog *h Agnetha *0 *a Andersson *h Benny *0 *a Ulvaeus *h Björn *m *v *0 *m pop *n vokal *p *p *l Sverige Ved at afsøge folkebibliotekernes online kataloger med de seks testposter, vil det være muligt at konstatere, om der vises hyperlinks eller valgmulighed til Noget der ligner fra inddata i følgende felter med kontrollerede data: Vedtagne navneformer DK5 klassemærker og musikopstillingskoder *m 666 *f *n 666 *l *o 666 *m *p 666 *n *z 666 *p *s 440 *0 666*u DBC emneord Resultatet af afsøgningen af folkebibliotekernes kataloger findes som bilag 4. 9

12 4. Dataanalyse Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 1 : Hvilke felter i danmarc2 formatet indeholder kontrollerede data? Den systematiske gennemgang af danmarc2 formatet (8) viste, at de felter og delfelter, som fremgår af Bilag 3, indeholder kontrollerede data. Kodede data og kontrollerede data i poster udgør et potentiale for kollokation og navigation, da de kontrollerede former kan udnyttes som hyperlinks. Kodede data opfatter vi som data i en standardiseret kodeform, som kan understøtte en kollokerende funktion. Vedtagne navneformer på ophav og titler er konstrueret til at være unikke for entiteterne for at kunne kollokere værker af ophavene og repræsentationer af værkerne samt alle bind i en serie. Kontrollerede emnedata kan kollokere værker med fælles emneindhold. I det følgende skal gives en oversigt over disse datas mulige forekomst i danmarc2 formatet samt en vurdering af de enkelte forekomsters relevans i forhold til navigation i en folkebibliotekskatalog. Kodede data 005 Søgekoder for musikalier og lydoptagelser 006 Kodede oplysninger om restriktioner og begrænsning i adgangen til det registrerede materiale 008 Generelle søgekoder for bibliografiske materialer 009 Kode for materialebetegnelse 022 ISSN og/eller anskaffelsesvilkår 024 ISRC 028 ISMN og/eller anskaffelsesvilkår 033 Amtskommune eller kommune (Dansk lokalbibliografi) 034 Kodede matematiske oplysninger for kartografiske materialer (multimarc) 038 Søge/opstillingskode for børnelitteratur 039 Søge/opstillingskode for musikoptagelser mv. 041 Sprogkoder 042 Lix-tal 043 Kode for geografisk område (multimarc) 044 Pædagogiske fagkoder (FUI) 048 Besætningsangivelse i kodet form (OUB) De kodede data vil i katalogen kunne tjene administrative formål og søgeformål, idet mange af dataene vil kunne fungere som afgrænsninger i søgninger. Søgekoder og materialebetegnelser vil kunne indgå i kataloger i form af menuer til afgrænsninger af søgninger. Nogle standardnumre kan have en kollokerende funktion. F. eks. kan et ISSN nummer kollokere artikler fra et bestemt tidsskrift. Sandsynligheden for at se kodede data som hyperlinks i katalogerne er formentlig størst for materialekoder fra felt 009 og søge / opstillingskoder fra felt 038 og felt 039. Kontrollerede former på ophavs- og titeldata : oversigt 030 CODEN 100 Personnavn som opstillingselement 110 Korporationsnavn som opstillingselement 210 Forkortet nøgletitel (ISSN Network) 222 Nøgletitel (ISSN Network) 239 Uniform titel (musikværker) som opstillingselement, Praksis for folkebiblioteker ( standardtitel ) 240 Uniform titel som opstillingselement 440 Seriebetegnelse i materialets form hvis også *0 700 Personnavn 710 Korporationsnavn 739 Uniform titel (musikværker), Praksis for folkebiblioteker (standardtitel ) 740 Uniform titel 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse 795 Analytisk titel 840 Serietitel 900 Henvisning fra personnavn 910 Henvisning fra korporationsnavn 945 Henvisning fra titel Vedtagne navneformer på personer I felterne 100, 700 og 770 formateres entydige navneformer produceret i overensstemmelse med Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker (9), Bind 1, kapitel 2. Vedtagne navneformer på korporationer I felterne 110, 710 og 780 formateres entydige navneformer produceret i overensstemmelse med Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker (9), Bind 1, kapitel 3. 10

13 Vedtagne navneformer på titler I felterne 239 og 739 formateres standardtitler for musikværker efter praksis for folkebiblioteker. I felterne 240 og 740 formateres uniforme titler produceret i overensstemmelse med Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker (9), Bind 1, kapitel 4. I felt 840 formateres serietitel i normativ form. Det deskriptive felt 440 med verifikationskoden *0 kan i praksis betragtes som indeholdende seriedata i normativ form. I det deskriptive felt 795 formateres analytisk titel. Hvis feltet indeholder verifikationskoden *0, vil den analytiske titel i praksis kunne betragtes som en kontrolleret titel. Henvisningsfelterne 900, 910 og 945 vil i *w som henvisningsmål kunne indeholde navne- og titeldata i vedtagen form. Da der ikke kun optræder kontrollerede data i 945 *w, vil data formateret i felt 945 være tvivlsomme til kollokations- og navigationsformål. Entydige periodikatitler og entydig periodikaidentifikation I felt 030 formateres CODEN designator, som er en éntydig identifikation for videnskabelige og tekniske periodikatitler. I felt 210 formateres forkortet nøgletitel og i felt 222 nøgletitel. Nøgletitlen er en éntydig titel, der er tildelt et periodicum af ISSN Network. Navne- og titelfelternes relevans som potentielle hyperlinks i folkebiblioteks-kataloger I følgende skema gives en vurdering af de enkelte felters relevans i forhold til navigation i en folkebibliotekskatalog. Relevansvurdering Højrelevant Relevant for samleværker Relevant for klassisk musik og enkelte tekstværker Ikke relevant Felt 100 Personnavn som opstillingselement 700 Personnavn 710 Korporationsnavn 840 Serietitel 440 Seriebetegnelse i materialets form hvis også *0 110 Korporationsnavn som opstillingselement (for musikgrupper) 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse 795 Analytisk titel 239 Uniform titel (musikværker) som opstillingselement, Praksis for folkebiblioteker ( standardtitel ) 240 Uniform titel som opstillingselement 739 Uniform titel (musikværker), Praksis for folkebiblioteker (standardtitel ) 740 Uniform titel 030 CODEN 210 Forkortet nøgletitel (ISSN Network) 222 Nøgletitel (ISSN Network) 900 Henvisning fra personnavn 910 Henvisning fra korporationsnavn 945 Henvisning fra titel 11

14 Kontrollerede former på emnedata : oversigt 050 Library of Congress klassifikation (multimarc) 060 National Library of Medicine klassifikation 070 National Agricultural Library klassifikation (multimarc) 079 Deutsche Bibliothek klassifikation (multi- MARC) 080 UDK (multimarc) 082 DDC (multimarc, ISSN Danmark) 085 British Catalogue of Music klassifikation (multimarc) 086 Verbalisering af klassifikationsnotation Lokalt definerede felter til klassifikationsnotationer 600 Personnavn som emneord 610 Korporationsnavn som emneord 620 Overskrift til Dansk kortfortegnelse (Nationalbibliografien) 621 Emnedata for kartografisk materiale (Nationalbibliografien) 622 Systematisk notation for kartografiske materialer (Nationalbibliografien) 630 Kontrolleret emneord 633 Stednavn som emneord 634 Periodebetegnelse som emneord 645 Titel som emneord 650 Library of Congress emneord 651 Library of Congress geografisk emneord 652 DK5-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling 654 Forældet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling (DBC) 655 Andet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling 660 MeSH emneord 661 Europæisk Pædagogisk Tesaurus 662 AGROVOC 666 Kontrolleret DBC emneord 670 NAL emneord (multimarc) 690 COMPASS emneord (multimarc) 930 Henvisning til kontrolleret emneord 933 Henvisning til stednavn som emneord 934 Henvisning til periodebetegnelse som emneord 952 Henvisning til anden alfabetisk underdeling af DK5-klassemærke end navne 966 Henvisning til kontrolleret DBC emneord 968 Henvisning til genrebetegnelse En del af felterne i oversigten er defineret for at kunne rumme data importeret med multimarc poster, og vil med ringe sandsynlighed forekomme i folkebibliotekernes kataloger. Andre felter er defineret til emnedata anvendt i forskningsbibliotekerne eller lokalt definerede felter til klassifikationsnotation. Det gælder felterne: 050 Library of Congress klassifikation (multimarc) 060 National Library of Medicine klassifikation 070 National Agricultural Library klassifikation (multimarc) 079 Deutsche Bibliothek klassifikation (multi- MARC) 080 UDK (multimarc) 082 DDC (multimarc, ISSN Danmark) 085 British Catalogue of Music klassifikation (multimarc) Lokalt definerede felter til klassifikationsnotationer 650 Library of Congress emneord 651 Library of Congress geografisk emneord 660 MeSH emneord 661 Europæisk Pædagogisk Tesaurus 662 AGROVOC 670 NAL emneord (multimarc) 690 COMPASS emneord (multimarc) Henvisningsfelterne: 930 Henvisning til kontrolleret emneord 933 Henvisning til stednavn som emneord 934 Henvisning til periodebetegnelse som emneord 952 Henvisning til anden alfabetisk underdeling af DK5-klassemærke end navne 966 Henvisning til kontrolleret DBC emneord 968 Henvisning til genrebetegnelse vil i nærværende sammenhæng være uinteressante, da der formentlig henvises til data, som forekommer i nedenfor omtalte felter. De felter, som er højrelevante kontrollerede emnedatafelter i en folkebibliotekskatalog, er: 600 Personnavn som emneord 610 Korporationsnavn som emneord 630 Kontrolleret emneord 633 Stednavn som emneord 634 Periodebetegnelse som emneord 652 DK5-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling 666 Kontrolleret DBC emneord 12

15 hvor felterne 630, 633 og 634 er til lokalt kontrollerede former på emneord, stednavne og perioder. I felterne 600 og 610 anvendes vedtagne navneformer ifølge katalogiseringsreglerne. Felter, hvis indhold vurderes som tvivlsomt til hyperlinks i folkebibliotekskataloger er: 086 Verbalisering af klassifikationsnotation 620 Overskrift til Dansk kortfortegnelse (Nationalbibliografien) 621 Emnedata for kartografisk materiale (Nationalbibliografien) 622 Systematisk notation for kartografiske materialer (Nationalbibliografien) 645 Titel som emneord 654 Forældet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling (DBC) 655 Andet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 2 : Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? Som nævnt i metodeafsnittet gør afsøgning af folkebibliotekernes online kataloger med de seks testposter det muligt at konstatere, om der vises hyperlinks fra inddata i følgende felter med kontrollerede data: Vedtagne navneformer DK5 klassemærker og musikopstillingskoder DBC emneord *m 666 *f *n 666 *l *o 666 *m *p 666 *n *z 666 *p *s 440 *0 666*u Resultatet af afsøgningen af folkebibliotekernes kataloger findes som bilag 4. Anvendelsen af hyperlinks på kontrollerede data er opsummeret i følgende tabel: Felt Antal kataloger % af kataloger 039 Søge/opstillingskode for musik-optagelser mv Personnavn som opstillingselement Korporationsnavn som opstillings-element (for musikgrupper) Personnavn Korporationsnavn Personnavn som opslagselement for analyse Korporationsnavn som opslagselement for analyse Seriebetegnelse i materialets form + * *m DK5 opstillings- og hoved-placering *p DK5 biplacering *n DK5 nationalbibliografisk hovedplacering *o DK5 opstillingsklassemærke og bibliotekshovedplacering Ukontrolleret emneord Kontrolleret DBC emneord

16 Ved afsøgningen af katalogerne viste det sig, at mange kataloger 73.2 % - indeholdt hyperlinks på ukontrollerede emneord. Felt 631 Ukontrolleret emneord er derfor medtaget i registreringen med henblik på at indgå i diskussionen af anvendelse af hyperlinks, selvom undersøgelsen ellers er afgrænset til at omhandle kontrollerede data. Anvendelsen af hyperlinks på kontrollerede data ser i grafisk form ud som følger: Figur 1. Viser andelen af kataloger, som indeholder hyperlinks på data fra de undersøgte danmarc2 felter Hyperlinks på vedtagne navneformer I undersøgelsen stammer vedtagne navneformer fra felterne: 100 Personnavn som opstillingselement 110 Korporationsnavn som opstillingselement (for musikgrupper) 700 Personnavn 710 Korporationsnavn 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse 440 Seriebetegnelse i materialets form + *0 Serietitel fra felt 440 *0 optræder i 93.8 % af katalogerne som hyperlink. Det betyder, at den overvejende del af katalogerne ved hjælp af hyperlink på serietitlen gør brugeren i stand til at finde alle dokumenter, som indgår i en serie. De øvrige data i denne gruppe felter er ophavsdata, hvor: er ophav, som er opstillingselement er ophav, som ikke er opstillingselement er ophav til analyser Opstillingselementer findes i alle katalogerne som hyperlinks (personer 100% - korporationer (musikgrupper) 99%) Er den vedtagne navneform ikke opstillingselement findes den kun som hyperlink i 1% af katalogerne. Er den vedtagne navneform knyttet til en analyse, findes den kun som hyperlink i 3-4% af katalogerne. Hyperlinks på DK5 klassemærker og musikopstillingskoder I undersøgelsen stammer klassemærkerne fra felterne: 14

17 652*m DK5 opstillings- og hovedplacering 652*p DK5 biplacering 652*n DK5 nationalbibliografisk hovedplacering 652*o DK5 opstillingsklassemærke og bibliotekshovedplacering 039 Søge/opstillingskode for musikoptagelser mv. DK5 opstillingsklassemærket forekommer som hyperlink i 64.9% af katalogerne, mens opstillingsklassemærker fra felt 652*o forekommer som hyperlinks i 20.6% af katalogerne. Biplaceringer forekommer kun sjældent som hyperlinks (4 kataloger). Søge/opstillingskoder for musikoptagelser forekommer i 72,2% af katalogerne Hyperlinks på emneord I undersøgelsen stammer emneordene fra felterne: 666 Kontrolleret DBC emneord 631 Ukontrolleret emneord De kontrollerede DBC emneord er hyperlinks i 73.2% af katalogerne og overraskende gælder det samme for de ukontrollerede emneord. Emneordene er således højere prioriteret som hyperlinks end DK5 klassemærkerne. Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 3 : Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? Bilag 4 viser resultatet af afsøgningen af folkebibliotekernes kataloger med de seks testposter. Ud fra bilag 4, kolonne Q-T kan anvendelsen af kontrollerede data til søgning på Noget der ligner opsummeres i følgende tabel: Felt 652*m DK5 opstillingsog hovedplacering 631 Ukontrolleret emneord 666 Kontrolleret DBC emneord Antal kataloger % af kataloger Anvendelsen af kontrollerede data til søgning på Noget der ligner ser i grafisk form ud som følger: Figur 2. Viser andelen af kataloger, som giver mulighed for søgning på Noget der ligner ud fra emnedata. 15

18 I undersøgelsen stammer de vedtagne navneformer fra felterne: 652*m DK5 opstillings- og hovedplacering 666 Kontrolleret DBC emneord De kontrollerede DBC emneord er i katalogerne højt prioriterede som videresøgningsmulighed, da dette er muligt i næsten 90 % af katalogerne. Mulighed for videresøgning på DBC emneord er bedre end for navigation via hyperlink (73.2 % af katalogerne). Af klassemærkerne, er det kun opstillingsklassemærkerne, som giver mulighed for videresøgning, hvilket kan lade sig gøre i næsten 70 % af katalogerne. Mulighed for videresøgning på opstillingsklassemærke er en smule bedre end for navigation via hyperlink (64.9 % af katalogerne). De ukontrollerede emneord er næsten lige så højt prioriteret som kontrollerede emneord, når det gælder muligheden for videresøgning. Muligheden for videresøgning ved hjælp af ukontrollerede emneord findes i 86.6 % af katalogerne, mens det er muligt at navigere ved hjælp af hyperlink fra ukontrollerede emneord i 73.2 % af katalogerne. Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 4: Kan der iagttages bestemte mønstre i brugen af hyperlinks? Når det gælder vedtagne navneformer på ophav, er der et mønster i katalogernes anvendelse af hyperlinks, som prioriterer opstillingsdata. Data fra felterne optræder stort set i alle kataloger som hyperlinks, mens data fra 7xx felterne optræder yderst sjældent: Felt 100 Personnavn som opstillingselement 110 Korporationsnavn som opstillings-element (for musikgrupper) Antal kataloger Personnavn Korporationsnavn % af kataloger 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse Når det drejer sig om DK5 klassemærker og musikopstillingskoder, er det igen opstillingsdata, der forekommer hyppigst som hyperlinks i katalogerne. DK5 opstillingsklassemærket er anvendt som hyperlink i 64.9% af katalogerne, søge/opstillingskoder for musikoptagelser forekommer i 72,2% af katalogerne mens opstillingsklassemærker fra felt 652*o forekommer som hyperlinks i 20.6% af katalogerne. Tendensen til at fokusere på opstillingsdata bekræftes af at biplaceringer har en meget lav udnyttelse som hyperlinks (4 kataloger): Felt 039 Søge/opstillingskode for musik-optagelser mv. 652*m DK5 opstillingsog hoved-placering Antal kataloger *p DK5 biplacering *n DK5 nationalbibliografisk hovedplacering 652*o DK5 opstillingsklassemærke og bibliotekshovedplacering % af kataloger Generelt er emneord højt prioriterede som hyperlinks i katalogerne. De kontrollerede DBC emneord anvendes til hyperlinks i 73.2 % af katalogerne og noget forbavsende udnyttes de ukontrollerede emneord i samme udstrækning. Det kan således konstateres at emneordene er en anelse højere prioriteret som hyperlinks end DK5 klassemærkerne: Felt 631 Ukontrolleret emneord Kontrolleret DBC emneord 71 Antal kataloger 16

19 Serietitler er mindst lige så højt prioriteret som hyperlinks som opstillingsdata, idet over 90 % af katalogerne har hyperlinks på serietitlen: Tilsvarende ses at det udelukkende er kataloger i Bookit, Integra og Sirsi ibistro, der gør det muligt at navigere på data fra felt 652 *o. Felt 440 Seriebetegnelse i materialets form + *0 Antal kataloger % af kataloger DK5 biplaceringen udnyttes kun i Bookit og Sirsi ibistro Ophav som opslag udnyttes udelukkende i Sirsi ibistro og delvis i Bookit. Konkluderende kan det således siges, at emneord og serietitler er højt prioriteret som hyperlinks i folkebibliotekernes kataloger. Vedtagne navneformer på ophav er lavt prioriterede, medmindre ophavet er opstillingselement. Ses bort fra emneord og serietitler matcher navigationen ved hjælp af hyperlinks browsing på hylderne, da opstillingsdata har høj prioritet. Navigation ved hjælp af vedtagne navneformer og klassemærker er ikke et alternativ til søgning på vedtagne navneformer og klassemærker resulterende i kollokation af et ophavs værker og værker, klassificeret under samme emne. Sammenhæng mellem bibliotekssystem og funktionalitet/udnyttelsen af data Undersøgelsen viser, at der stort set ikke finder nogen lokal tilpasning sted i brugen af bibliotekssystemerne. Af de indsamlede data i bilag 4 kan det ses, at der er en tæt forbindelse mellem, hvordan data udnyttes i en katalog og det anvendte bibliotekssystem. Bibliotekssystem Antal kataloger Andel Aleph 8 8 % Bookit 3 3 % DdeLibra % Integra % Sirsi ibistro 1 1 % Ialt % Eksempelvis kan det ses, at dataelementet Musikopstilling (næsten) udelukkende udnyttes til navigation af de kataloger, som anvender DdeLibra. Der kan ses lidt variation i, hvorvidt katalogerne i Aleph udnytter Seriebetegnelse. Således anvender kun 2 af de 8 kataloger dette dataelement til navigation. De øvrige kataloger anvender konsekvent Seriebetegnelse til navigation uanset bibliotekssystem. Lidt påfaldende ses det også, at katalogerne i Aleph som de eneste ikke anvender nogen data til videresøgning på Noget der ligner. Den største spredning ses vedrørende katalogerne i DdeLibra. Disse har nogen variation i forhold til om emnedata (6xx) udnyttes til navigation. 62 % af katalogerne i DdeLibra anvender emnedata til navigation, mens emnedata konsekvent udnyttes til videresøgning på Noget der ligner i disse kataloger. Lidt atypisk har en enkelt katalog på tidspunktet for dataindsamling dog valgt at gå imod tendensen for Dde- Libra-kataloger ved udelukkende at have navigation på emnedata og ikke videresøgning. For de øvrige datas vedkommende synes der at være total overensstemmelse imellem, hvorledes de lokale kataloger i DdeLibra udnytter disse data. Der tegner sig således ikke overraskende et billede af, at de lokale katalogers udnyttelse af de afsøgte kontrollerede data i høj grad er betinget af hvilket bibliotekssystem, der anvendes. 5. Forslag til forbedringer I det foregående afsnit blev det påvist at der tegner sig et mønster i hvorledes kontrollerede data udnyttes i folkebibliotekernes webkataloger. I det følgende vil vi uddybe disse tendenser i relation til navigation og videresøgning og efterfølgende diskutere om disse data udnyttes på bedste vis eller de kunne anvendes mere hensigtsmæssigt end det aktuelt er tilfældet. I figur 3 vises således hvorledes de kontrollerede datatyper fordeler sig på henholdsvis navigation og videresøgning i de afsøgte kataloger. Det ses således 17

20 at udnyttelsen af vedtagne navneformer (ophavs og seriebetegnelse) udelukkende foregår vha. navigation og at det primært er Ophav som opstilling ift. ophavsdata. Tilsvarende kan det også ses at anvendelsen af Musikopstilling udelukkende foregår via navigation. Omvendt forholder det sig med de emnerelaterede dataelementer (DK5 og Emneord) hvor tendensen går mod søgning. Eksempelvis udnyttes Emneord i 88 % af de afsøgte kataloger til søgning, mens tallet for navigation er en anelse lavere med 73 %. Kendetegnende for de emnerelaterede data er desuden at de udnyttes i høj grad i katalogerne. Således anvender 99 % af katalogerne Emneord til navigation eller søgning og det tilsvarende tal for DK5 klassemærke er 92 % (grøn søjle). Endelig kan det også ses af figuren at knap halvdelen af katalogerne fokuserer på kun at anvende den ene af de to faciliteter ift. DK5 klassemærke og godt en tredjedel ift. Emneord (lilla søjle) I det følgende vil vi diskutere hvorledes de forskellige kontrollerede data på bedste vis kan udnyttes i forhold til navigation og videresøgning. Ophavsdata Som det tydeligt ses af figur 3 er der en meget lav udnyttelsesgrad af Ophav som opslag, der efter vores opfattelse er problematisk. Problemet kan illustreres ved hjælp af eksempler på hvorledes to af vores testposter præsenteres i en typisk webkatalog Skærmbillede 1 er faglitteratur hvor brugerne via hyperlink har mulighed for at navigere videre for evt. at blive gjort bekendt med andre poster af Annemarie Schimmel. Posten har desuden en biplacering i der ikke præsenteres for brugeren på grund af prioriteringen af opstillingsdata. Skærmbillede 2 er også faglitteratur, men med to forfattere og dermed registreret i felt 700. Konsekvensen af dette er at brugerne ikke kan navigere videre på eksempelvis Peter Bering fordi hovedparten af webkatalogerne har denne prioritering af opstillingsdata. Figur 3. Kontrollerede data fordelt på navigation og søgning 18

21 Skærmbillede 1. Post 3 Små paradiser Skærmbillede 2. Post 2 Aber 19

22 Tilsvarende vil brugerne være begrænsede i deres muligheder for at navigere via hyperlinks ved eksempelvis en cd-antologi som illustreret i Skærmbillede 3. Som det er påvist i vores undersøgelse udnyttes analysedata (Felt ) i meget begrænset omfang med den konsekvens at brugerne afskæres fra at navigere via hyperlinks på f.eks. Anna David. Vi mener der er brug for at diskutere rimeligheden i den næsten entydige fokusering på opstillingsdata (Felt 100/ *m), da: Der er intet belæg for dette valg i formuleringer af Funktionalitetskrav til bibliografiske data Der er intet belæg for dette valg i Katalogiseringsreglerne Værker af flere ophav (Se f.eks. skærmbillede 2) unddrager sig genfinding ved navigation vha. hyperlinks Der bliver stor forskel på den gruppe ressourcer, som kan genfindes ved henholdsvis søgning på vedtagne navneformer og navigation vha. hyperlinks - Er dette forståeligt for brugerne; kommunikeres det til brugerne? Alle klassemærker kan være værdifulde for en bruger som videresøgningsmulighed Emnedata Som det også ses i figur 3 har emnedata en meget høj udnyttelsesgrad, men vi mener alligevel at der er basis for at diskutere om disse data så også anvendes på den mest hensigtsmæssige måde. Som det kunne ses i figur 3 udnytter mange webkataloger emnedata til navigation. Problemet kan illustreres ved hjælp af en testpost Skærmbillede 3. Post 5 Hits for kids 20

23 Skærmbillede 4. Post 1 Dyndkongens datter Skærmbillede 5. Post 4 Små paradiser 21