Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck Søgning og navigation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck Søgning og navigation"

Transkript

1 dansk BiblioteksForskning tidsskrift for informations og kulturformidling Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck Søgning og navigation Udnyttelse af kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Elektronisk skriftserie nr. 3

2 Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck: Søgning og navigation Udnyttelse af kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Dansk Biblioteksforskning Tidsskrift for informationsog kulturformidling Elektronisk skriftserie nr. 3 Udgivet: juli Henning Grauballe, Kirsten Marie Strunck og Det Informationsvidenskabelige Akademi. Det er tilladt at kopiere frit til privat brug med tydelig kildeangivelse. Det er tilladt at linke til denne udgave med tydelig kildeangivelse. Kopiering i større omfang til undervisningsbrug o.l. kan kun ske efter indhentning af forfatterens og Det Informationsvidenskabelige Akademis tilladelse eller i henhold til kopieringsaftale med Copy-Dan. Henvendelse til forfatterne: Henning Grauballe, Kirsten Marie Strunck, Dansk Biblioteksforskning Det Informationsvidenskabelige Akademi (tidl. Danmarks Biblioteksskole) Fredrik Bajers Vej 7K 9220 Aalborg Øst Tlf.:

3 Dansk BiblioteksForskning tidsskrift for informations og kulturformidling 3 Abstract 3 1. Indledning : Teoretisk baggrund og motivation for undersøgelsen 6 2. Undersøgelsesspørgsmål 6 3. Metode 6 Fuldstændig afsøgning 7 Anvendelse af udvalgte testposter 7 Valg af metode 7 Testposterne 7 Kommentarer til de enkelte testposter Dataanalyse 10 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 1 : Hvilke felter i danmarc2 formatet indeholder kontrollerede data? 10 Kodede data 10 Kontrollerede former på ophavs- og titeldata : oversigt 12 Kontrollerede former på emnedata : oversigt 13 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 2 : Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? 14 Hyperlinks på vedtagne navneformer 14 Hyperlinks på DK5 klassemærker og musikopstillingskoder 15 Hyperlinks på emneord 15 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 3 : Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? 16 Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 4: Kan der iagttages bestemte mønstre i brugen af hyperlinks? 17 Sammenhæng mellem bibliotekssystem og funktionalitet/udnyttelsen af data Forslag til forbedringer Perspektiver Konklusion 23 Litteratur 24 Bilag

4

5 Søgning og navigation Udnyttelse af kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Henning Grauballe og Kirsten Marie Strunck Abstract 6 udvalgte testposter undersøges i 97 danske folkebibliotekers webkataloger med henblik på at afdække, hvordan disse testposters kontrollerede data udnyttes som hyperlinks til navigation og til videresøgning på Noget der ligner. Undersøgelsen viser, at webkatalogerne især fokuserer på at udnytte opstillingsdata og udvalgte emnedata til navigation. Dermed udnyttes det samlede potentiale i de kontrollerede data ikke til at imødekomme brugernes forventninger til navigation ved hjælp af hyperlinks på Web en. Undersøgelsen indikerer desuden, at der er en tæt sammenhæng mellem det konkrete bibliotekssystem, som ligger bag webkatalogen, og udnyttelsen af de kontrollerede data, hvilket tyder på, at der stort set ikke foretages nogen lokal tilpasning af funktionaliteten i de enkelte kataloger. 1. Indledning: Teoretisk baggrund og motivation for undersøgelsen Bibliografiske værktøjer - som for eksempel folkebibliotekernes webkataloger - har som primært formål at hjælpe brugerne til at finde de informationsressourcer, der kan tilfredsstille brugernes informations- eller oplevelsesbehov. Det er derfor af afgørende betydning, at webkatalogerne både med hensyn til dataindhold, søge- og præsentationsfaciliteter understøtter brugernes søgeadfærd og forventninger. OCLC indleder således sin undersøgelse af onlinekataloger fra 2009 med at sige, at (1,s.v): An end user s expectations and work practices on the Web influence his or her decision to use a library online catalog. Catalog interfaces matter, but catalog data quality is also a driving factor of the catalog s perceived utility and not only for end users, but also for librarians and library staff. Citatet minder os om, at datakvaliteten har betydning for brugernes opfattelse af katalogens nytteværdi. Data, som har været underlagt autoritetskontrol, optræder i normative former overalt i posterne og bidrager til brugernes oplevelse af konsistens og forudsigelighed i katalogen. Kontrollerede data er således data af høj kvalitet og funktionalitet. Citatet minder os også om, at brugerne kommer til katalogen med forventninger, som helst skal kunne imødekommes. Det minder os om, at katalogen ikke eksisterer i et tomrum, men er et værktøj, som vurderes i forhold til alternative værktøjer, p.t. ikke mindst Dansk Biblioteksforskning, Elektronisk skriftserie nr. 3,

6 brugernes muligheder på Web en. Her er ikke mindst muligheden for navigation ved hjælp af hyperlinks en kendt adfærd, som brugerne formentlig også vil forvente at finde i bibliotekernes kataloger. Gennem katalogiseringens historie har sammenhængen mellem brugerforventninger, informationressourcernes karakteristika og den forhåndenværende teknologi til produktion af kataloger kunnet iagttages. Det har over tid givet anledning til formulering af funktionalitetskrav til katalogerne og de bibliografiske data, som er blevet implementeret forskelligt afhængig af den aktuelle teknologi til produktion af kataloger. Nærværende undersøgelse har i forhold til ovenstående et snævrere emne: Den er fokuseret på kontrollerede data i danske folkebibliotekers webkataloger Undersøgelsen tager et katalogiseringsteoretisk udgangspunkt 1.1 Kontrollerede data I folkebibliotekernes kataloger optræder flere typer af kontrollerede data. Nogle eksempler kunne være: Koder, f.eks.: Generel materialebetegnelse (GMB): a = tekst, Generel materialebetegnelse (GMB): s = musikoptagelse Sprogkoder: dan = dansk Opslag, f.eks.: Andersen, H. C., f C.L. Davids Fond og Samling Kontrollerede emnedata, f.eks.: DBC emneord: islamisk havekunst, lysfænomener DK5 klassemærker: 53.7, Kontrollerede data i bibliografiske poster optræder i mange folkebibliotekskataloger som hyperlinks eller som kategorier til udvidelse eller begrænsning af søgninger. På den måde fungerer de kontrollerede data ved deres tilstedeværelse på brugergrænsefladen som: Navigationsmuligheder i katalogen Interaktionsmuligheder for brugeren I onlinekatalogernes tid har de kontrollerede datas relevans ofte været diskuteret i forhold til onlinekatalogernes forbedrede søgemuligheder sammenlignet med f.eks. kortkatalogerne. Anvendelsen af kontrollerede data i bibliografiske poster henter sin begrundelse i funktionalitetskravene til de bibliografiske data, specielt med hensyn til søgning og præsentation af grupper af dokumentrepræsentationer (se afsnit 1.2). Når de kontrollerede data optræder i webkatalogerne som hyperlinks understøtter de en brugeradfærd, som relaterer sig til brugernes adfærd i alternative værktøjer. Brugerne kan naturligvis agere som i en traditionel katalog: formulere søgninger vurdere søgeresultater reformulere søgninger bruge autoritetsfiler og poster og ende med en visning af et tilfredsstillende sæt relaterede poster. Eller brugeren kan fortsætte den adfærd som bruges på Web en: taste en søgeterm i en søgebox og navigere i det bibliografiske univers ved hjælp af de hyperlinks, der vises i de fundne poster. The Power of the Hyperlink får således en samlende og relaterende funktion. Kontrollerede data er ressourcekrævende at producere. Da de i forvejen findes i folkebibliotekernes onlinekataloger, vil det være interessant at undersøge, i hvilket omfang de anvendes til navigations- og interaktionsformål og om de anvendte ressourcer til produktion af de kontrollerede data udnyttes optimalt. 1.2 Katalogiseringsteori Inden for katalogiseringsteorien imødekommes brugernes forventninger til katalogerne og de bibliografiske data som tidligere nævnt i de funktionalitetskrav som gennem tiderne har været formuleret til katalogerne og de bibliografiske data. Funktionalitetskrav udgør sammen med konceptuelle modeller (f.eks. FRBR s E/R model (2)) grundlaget for formulering af katalogiseringsprincipper, som igen er grundlaget for formulering af bibliografiske standarder (f.eks. AACR2, danmarc2, ISBD, RDA). Kontrollerede data har gennem tiden været brugt som middel til at opfylde den funktionalitet, som siden Cutters tid har været kendt som The second objective of the catalogue eller katalogens samlende og relaterende funktion. Hvad der har været defineret som samlende kriterium har varieret i Cutters katalogkrav fra 1876 (3), Lubetzkys fra 1960 (4), Paris-Princi- 4

7 perne fra 1961(5), Basisniveau for nationalbibliografiske posters funktionalitet i FRBR fra 1998 (2) og sidst Statement of International Cataloguing Principles (ICP) fra 2009 (6). Siden publiceringen af Functional Requirements for Bibliographic Records (FRBR) (2) i 1998 har der internationalt været voldsom aktivitet på alle niveauer indenfor katalogiseringsområdet. Advarende røster har da også peget på, at det med så megen spredt aktivitet kan være vanskeligt at sikre konsekvens fra modeller over principper til standarder. Men standarder er kun et trin på vejen til implementering af en funktionalitet. Katalogiseringsregler er grundlaget for produktion af bibliografiske data organiseret i bibliografiske poster. Disse poster har ingen værdi for brugerne før de er organiseret ind i en katalogs informationsarkitektur. I FRBR er brugerforventningerne det brugerne anvender de bibliografiske data til - defineret som user tasks: at søge / at finde (find) en entitet, der svarer til brugerens søgeargument (d.v.s. at lokalisere en søgt entitet i en fil eller database som resultat af en søgning ved hjælp af en entitets attribut/er eller relation/er) at identificere (identify) en entitet (d.v.s. at bekræfte at den beskrevne entitet svarer til den søgte entitet, eller at kunne skelne mellem to eller flere entiteter med ens karakteristika) at vælge (select) en entitet, som tilfredsstiller brugerens behov (d.v.s. at vælge en entitet, som tilfredsstiller brugerbehovet med hensyn til indhold, fysisk format etc., eller at fravælge en entitet som irrelevant for brugerens behov) at få adgang til (acquire or obtain) den beskrevne entitet (d.v.s. at skaffe sig en entitet gennem køb, lån o.s.v. eller at få adgang til en entitet elektronisk ved hjælp af en online forbindelse) Siden publiceringen har nødvendigheden og tilstrækkeligheden af disse generiske user tasks været diskuteret, og bl.a. Svenonius har i The Intellectual Foundation of Information Organization (7) hævdet, at der er behov for endnu en user task : at navigere. Hendes kritik er taget til følge i ICP (6), som forventes at erstatte Paris-principperne som grundlag for udarbejdelse af fremtidige katalogiseringsregler. I ICP er user-tasks udfoldet til (6, s. 3): 4. Objectives and Functions of the Catalogue The catalogue should be an effective and efficient instrument that enables a user: 4.1. to find bibliographic resources in a collection as the result of a search using attributes or relationships of the resources: to find a single resource to find sets of resources representing all resources belonging to the same work all resources embodying the same expression all resources exemplifying the same manifestation all resources associated with a given person, family, or corporate body all resources on a given subject all resources defined by other criteria (language, place of publication, publication date, content type, carrier type, etc.), usually as a secondary limiting of a search result; 4.2. to identify a bibliographic resource or agent (that is, to confirm that the described entity corresponds to the entity sought or to distinguish between two or more entities with similar characteristics); 4.3. to select a bibliographic resource that is appropriate to the user s needs (that is, to choose a resource that meets the user s requirements with respect to medium, content, carrier, etc., or to reject a resource as being inappropriate to the user s needs); 4.4. to acquire or obtain access to an item described (that is, to provide information that will enable the user to acquire an item through purchase, loan, etc., or to access an item electronically through an online connection to a remote source); or to access, acquire, or obtain authority data or bibliographic data; 4.5. to navigate within a catalogue and beyond (that is, through the logical arrangement of bibliographic and authority data and presentation of clear ways to move about, including presentation of relationships among works, expressions, manifestations, items, persons, families, corporate bodies, concepts, objects, events, and places). Tilbage til vores fokus på kontrollerede data som middel til at samle og relatere. De vil i forhold til ICP være midlet til at opnå funktionaliteten i to find sets of resources Hvis en bruger f. eks. søger 5

8 på en vedtagen navneform på et ophav, samles og vises de ressourcer, som findes i katalogen af ophavet. Men hvordan skal navigationsfunktionaliteten implementeres i en katalogs informationsarkitektur i forhold til de kontrollerede data? Skal brugeren f. eks. kunne finde en vilkårlig post, et ophav har relation til, og ved hjælp af et hyperlink på den kontrollerede form på ophavsnavnet få samlet og vist de ressourcer, som findes i katalogen af ophavet? Som tidligere nævnt er kontrollerede data af høj kvalitet og funktionalitet. De er ressourcekrævende at producere og bør derfor udnyttes maksimalt i katalogernes informationsarkitektur. Vores motivation for at udføre denne undersøgelse har været at afdække i hvilket omfang, de kontrollerede data anvendes som hyperlinks til navigation og som interaktionsmiddel til søgning på Noget der ligner. I undersøgelsen vil vi afdække, hvilke kontrollerede data, som kan indgå i de bibliografiske poster. Det vil skabe et overblik over potentialet for navigation og videresøgning v.h.a. kontrollerede data. Vi vil derefter undersøge hvilke kontrollerede data, der faktisk anvendes som hyperlinks og til søgning på Noget der ligner i folkebibliotekernes webkataloger. Resultatet vil vise i hvilket omfang potentialet for navigation og videresøgning v.h.a. kontrollerede data udnyttes i katalogerne. Ikke alle kontrollerede data optræder som hyperlinks i katalogerne. Vi vil undersøge, om der er bestemte mønstre i brugen af hyperlinks på tværs af katalogerne. Disse mønstre vil kunne belyse forskellen mellem ICP-funktionaliteten to find sets of resources og ICP-funktionaliteten to navigate ved anvendelse af kontrollerede data. 2. Undersøgelsesspørgsmål Hvilke felter i danmarc2 formatet indeholder kontrollerede data? Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? 4. Kan der iagttages bestemte mønstre i brugen af hyperlinks? 3. Metode Undersøgelsen af folkebibliotekernes online kataloger er foretaget via adgangen til katalogerne fra Internettet. Dataindsamlingen er foretaget i foråret og sommeren Undersøgelsen tager udgangspunkt i Styrelsen for Bibliotek og Mediers liste over folkebiblioteksvæsener. Den anvendte version af listen opregner 97 biblioteksvæsener og findes som Bilag 1. Som metode for undersøgelsesspørgsmål 1: Hvilke felter i danmarc2 (8) formatet indeholder kontrollerede data? er anvendt en systematisk gennemgang af samtlige felter i formatet. Som metode for undersøgelsesspørgsmålene 2 og 3: Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? har følgende 2 metoder været overvejet: fuldstændig afsøgning anvendelse af udvalgte testposter Fuldstændig afsøgning Ved anvendelse af fuldstændig afsøgning skal katalogerne undersøges for om samtlige felter i dan- MARC2, som indeholder kontrollerede data, viser disse som hyperlinks eller som valgmulighed for at finde Noget der ligner. Fordelen ved at anvende metoden er, at det med sikkerhed kan afdække den totale anvendelse af kontrollerede data som navigations- og interaktionsstøtte. Ulempen er, at det vil kræve mange søgninger i den enkelte katalog. Som katalogerne er søgbare via Internettet, er der ingen systematisk måde at afsøge poster for forekomsten af bestemte inddatafelter. Nogle af danmarc2 formatets felter og delfelter vil forekomme ofte i katalo- 6

9 gernes poster, mens andre er sjældnere anvendt i de poster, som beskriver folkebibliotekernes ressourcer. Hvis fuldstændig afsøgning anvendes, skal der bruges megen tid på at bekræfte / afkræfte anvendelsen af hyperlinks på data fra sjældent eller måske slet ikke forekommende felter i den enkelte katalog. Anvendelse af udvalgte testposter Nogle ressourcer kan forventes at være indkøbt til de fleste folkebiblioteksvæsener. Ved at vælge nogle få poster for sådanne ressourcer, vil disse kunne afsøges i samtlige kataloger og give et billede af anvendelsen af kontrollerede data til navigations- og interaktionsformål. I udvælgelsen af posterne skal det sikres, at de indeholder et udsnit af de mest forventelige kontrollerede data i folkebibliotekskataloger. Valg af metode Vi har valgt at anvende metoden med udvalgte testposter. Vi har skønnet, at anvendelsen af fuldstændig afsøgning vil kræve så stort et tidsforbrug, at det ikke i praksis vil kunne realiseres. Desuden har vi skønnet, at ressourceforbruget ikke vil stå mål med ønsket om at afdække mønstre i katalogernes brug af hyperlinks. Da det i reglen ikke er muligt fra Internetadgangen at se en katalogs inddata men kun visformaterne har vi tilladt os den antagelse, at de enkelte biblioteker enten har anskaffet deres inddataposter som dataleverancer fra DBC eller har haft mulighed for kopi katalogisering af DBCposter. Vores undersøgelse af folkebibliotekernes online kataloger tager derfor udgangspunkt i 6 poster katalogiseret af DBC. Hvis en katalog ikke har indeholdt en eller flere af de 6 testposter, er den pågældende katalog afsøgt for andre poster med de samme felter til kontrollerede data, som den ikke fundne testposts. Testposterne Følgende 6 ressourcers DBC-poster er udvalgt som testposter: Post 1 Dyndkongens datter / H.C. Andersen ; illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Sesam, 2004 Post 2 Aber / af Peter Bering og Birgitte Bering. Gyldendal, 2003 Post 3 Små paradiser : blomster og haver i islam / Annemarie Schimmel. Vandkunsten, 2007 Post 4 Lysfænomener i naturen : om lys og farver nat og dag / redigeret af Lars Lindberg Christensen, Anne Værnholt Olesen, Mike van der Poel. Høst, 1998 Post 5 Hits for kids, vol. 15. Sony Music Entertainment Denmark, 2006 Post 6 Abba gold : greatest hits / Abba. Polar : Polydor, cop. 1999, p 1992 danmarc2 posterne til de 6 ressourcer findes som Bilag 2 Kommentarer til de enkelte testposter Post 1 Dyndkongens datter / H.C. Andersen ; illustreret af Esben Hanefelt Kristensen. Sesam, 2004 Dyndkongens datter er et fiktionsværk. I denne bog forekommer værket i en repræsentation med to ophav, som ifølge katalogiseringsreglerne (9) giver anledning til opslag. P.g.a. reglerne for valg af opstillingselement optræder tekstforfatteren i felt 100 og illustratoren, hvis bidrag udgør en betydningsfuld del af bogen, i felt 700. De kontrollerede emnedata fordeler sig på DK5 (10) klassemærker i 652 felter og kontrollerede skønlitterære DBC emneord i 666 felter. Da der her er tale om et fiktionsværk markeres opstillingen på bibliotekets hylder som sk. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *a Andersen *h H. C. *c f *0 *a Hanefelt Kristensen *h Esben *n 86 *z *o sk *0 *s eventyr *0 *s kristendom *0 *s næstekærlighed 7

10 *0 *s Danmark *0 *s Ægypten Post 2 Aber / af Peter Bering og Birgitte Bering. Gyldendal, 2003 Aber er et faglitterært værk af 2 lige ansvarlige tekstforfattere. Da faglitteratur af flere ophav får titlen som opstillingselement, optræder tekstforfatternes vedtagne navneformer i 700 felter. Bogen indgår i en serie, som formateres i felt 440. Selvom felt 440 er et deskriptivt felt, markerer *0 at formen på serietitlen i 440 *a er kontrolleret i DanBibs autoritetsregister. Data i 440 *0 kan derfor i undersøgelsen betragtes som kontrollerede data. De kontrollerede emnedata er dels et opstillingsklassemærke fra DK5 i felt 652 *m og et kontrolleret faglitterært DBC emneord i felt 666. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *a Bering *h Peter *c f *0 *a Bering *h Birgitte *0 *a De små fagbøger *m *0 *f aber Post 3 Små paradiser : blomster og haver i islam / Annemarie Schimmel. Vandkunsten, 2007 Små paradiser er et faglitterært, oversat og bearbejdet værk. Det er kun tekstforfatteren, som skal optræde i en vedtagen navneform, som også er opstillingselement, i felt 100. Bogen indgår i en serie. Serien er formateret i felt 440 *0 og kan derfor betragtes som en kontrolleret form. Bogen er illustreret med miniaturer fra C.L. Davids Samling og serien udgår fra Carsten Niebuhr Instituttet. De to korporationer optræder som opslag i hvert sit 710 felt. De kontrollerede emnedata er dels et opstillingsklassemærke i felt 652 *m og en biplacering i 652 *p. Der er 6 kontrollerede faglitterære DBC emneord i 666 felter. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *a Schimmel *h Annemarie *0 *a Carsten Niebuhr biblioteket *v *0 *å 1 *a C.L. Davids Fond og Samling *0 *å 2 *a Carsten Niebuhr Instituttet *m *p *0 *f haver *0 *f islamisk havekunst *0 *f havekunst *0 *f islam *0 *f symbolik *0 *f kulturhistorie Post 4 Lysfænomener i naturen : om lys og farver nat og dag / redigeret af Lars Lindberg Christensen, Anne Værnholt Olesen, Mike van der Poel. Høst, 1998 Lysfænomener i naturen er et faglitterært samleværk med 3 sideordnede redaktører, som giver anledning til opslag. Den vedtagne navneform på redaktørerne er formateret i hvert sit 700 felt. De kontrollerede emnedata er dels et opstillingsklassemærke i felt 652 *m og to biplaceringer i hvert sit felt 652 *p. Der er tre kontrollerede faglitterære DBC emneord i 666 felter. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *0 *å 1 *a Lindberg Christensen *h Lars *0 *å 2 *a Værnholt Olesen *h Anne *0 *a Poel *h Mike van der *m *p *p *0 *f optiske fænomener *0 *f lysfænomener *0 *f naturen Post 5 Hits for kids, vol. 15. Sony Music Entertainment Denmark, 2006 Hits for kids, vol. 15 er en musik cd med 22 skæringer, som er opstillet under Rock. Antologier. Cd en er analyseret ud med vedtagne navneformer for personlige ophav i 770 felter og vedtagne navneformer for grupper i 780 felter. De kontrollerede emnedata er et DK5 opstillingsklassemærke i 652 *m og 11 kontrollerede DBC emneord. Der er 5 forkomster af 666 *m med musikalsk genre som emneord. 3 forekomster af 666 *l med musikkens oprindelsesland som emneord. Musikalsk besætning som emneord i felt 666 *n, periodebetegnelse som emneord i 666 *p og brugerkategori som emneord i felt 666 *u forekommer også i posten. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: 8

11 *a bea *0 *å 6 *a *h Sebastian *0 *å 1 *a Ace Nielsen *h Kim *0 *a Berg *h Rasmus *0 *a Brandt *h Steffen *0 *a Busta Rhymes *0 *a Christensen *h Lars *0 *a *h Camilla Sofie *0 *a Drevsholt *h Niels *0 *a Fryland *h Erik *0 *a Klit *h L *0 *å 7 *a Kvaran *h Nicolas *0 *a Lagermann *h Paw *0 *a Lindstad *h Casper *0 *a Pine *h Gary *0 *a Pour *h Kave *0 *a Rafn *h Lina *0 *a *h Mathias *0 *å 4 *a Schou *h Søren Affelou *0 *a Schrøder *h Jonas *0 *a Seebach *h Rasmus *0 *a Seebach *h Nicolai *0 *a Sieber *h Lucas *0 *a Ørom *h Jon A *a Ben Semmane *h Sidsel *a Stefani *h Gwen *a Crazy Frog *a Diamond *h Amy *a Machoman *a Anne *a Clarkson *h Kelly *a Geertsen *h Gunnar *a Rihanna *a Nicolai *c f *a David *h Anna *a Natasja *a Sinclar *h Bob *a Rice *h Bryan *a Sugababes *a Mattafix *a B-Boys *e Danmark *a The Pussycat Dolls *a Bratz *a Infernal *a Backstreet Boys *a TV *m *0 *m pop *m r&b *m europop *m dance *m hitlistemusik 2006 *n vokal *p *l Danmark *l Europa *l USA *0 *u for børn Post 6 Abba gold er en musik cd opstillet under Underholdning. Opstillingselementet i felt 110 er den vedtagne navneform for gruppen. Den vedtagne navneform for gruppens 4 medlemmer er inddateret i hvert sit 700 felt. De kontrollerede emnedata er et DK5 klassemærke i felt 652 *m *v og 5 DBC emneord. De fem forekomster af DBC emneord fordeler sig på delfelterne *m for musikalsk genre som emneord, *n musikalsk besætning som emneord, *p periodebetegnelse og *l stednavn for musikkens oprindelsesland. Posten har følgende potentialer for hyperlinks på kontrollerede data: *a und *0 *a Abba *0 *a Lyngstad *h Anni-Frid *0 *a Fältskog *h Agnetha *0 *a Andersson *h Benny *0 *a Ulvaeus *h Björn *m *v *0 *m pop *n vokal *p *p *l Sverige Ved at afsøge folkebibliotekernes online kataloger med de seks testposter, vil det være muligt at konstatere, om der vises hyperlinks eller valgmulighed til Noget der ligner fra inddata i følgende felter med kontrollerede data: Vedtagne navneformer DK5 klassemærker og musikopstillingskoder *m 666 *f *n 666 *l *o 666 *m *p 666 *n *z 666 *p *s 440 *0 666*u DBC emneord Resultatet af afsøgningen af folkebibliotekernes kataloger findes som bilag 4. 9

12 4. Dataanalyse Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 1 : Hvilke felter i danmarc2 formatet indeholder kontrollerede data? Den systematiske gennemgang af danmarc2 formatet (8) viste, at de felter og delfelter, som fremgår af Bilag 3, indeholder kontrollerede data. Kodede data og kontrollerede data i poster udgør et potentiale for kollokation og navigation, da de kontrollerede former kan udnyttes som hyperlinks. Kodede data opfatter vi som data i en standardiseret kodeform, som kan understøtte en kollokerende funktion. Vedtagne navneformer på ophav og titler er konstrueret til at være unikke for entiteterne for at kunne kollokere værker af ophavene og repræsentationer af værkerne samt alle bind i en serie. Kontrollerede emnedata kan kollokere værker med fælles emneindhold. I det følgende skal gives en oversigt over disse datas mulige forekomst i danmarc2 formatet samt en vurdering af de enkelte forekomsters relevans i forhold til navigation i en folkebibliotekskatalog. Kodede data 005 Søgekoder for musikalier og lydoptagelser 006 Kodede oplysninger om restriktioner og begrænsning i adgangen til det registrerede materiale 008 Generelle søgekoder for bibliografiske materialer 009 Kode for materialebetegnelse 022 ISSN og/eller anskaffelsesvilkår 024 ISRC 028 ISMN og/eller anskaffelsesvilkår 033 Amtskommune eller kommune (Dansk lokalbibliografi) 034 Kodede matematiske oplysninger for kartografiske materialer (multimarc) 038 Søge/opstillingskode for børnelitteratur 039 Søge/opstillingskode for musikoptagelser mv. 041 Sprogkoder 042 Lix-tal 043 Kode for geografisk område (multimarc) 044 Pædagogiske fagkoder (FUI) 048 Besætningsangivelse i kodet form (OUB) De kodede data vil i katalogen kunne tjene administrative formål og søgeformål, idet mange af dataene vil kunne fungere som afgrænsninger i søgninger. Søgekoder og materialebetegnelser vil kunne indgå i kataloger i form af menuer til afgrænsninger af søgninger. Nogle standardnumre kan have en kollokerende funktion. F. eks. kan et ISSN nummer kollokere artikler fra et bestemt tidsskrift. Sandsynligheden for at se kodede data som hyperlinks i katalogerne er formentlig størst for materialekoder fra felt 009 og søge / opstillingskoder fra felt 038 og felt 039. Kontrollerede former på ophavs- og titeldata : oversigt 030 CODEN 100 Personnavn som opstillingselement 110 Korporationsnavn som opstillingselement 210 Forkortet nøgletitel (ISSN Network) 222 Nøgletitel (ISSN Network) 239 Uniform titel (musikværker) som opstillingselement, Praksis for folkebiblioteker ( standardtitel ) 240 Uniform titel som opstillingselement 440 Seriebetegnelse i materialets form hvis også *0 700 Personnavn 710 Korporationsnavn 739 Uniform titel (musikværker), Praksis for folkebiblioteker (standardtitel ) 740 Uniform titel 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse 795 Analytisk titel 840 Serietitel 900 Henvisning fra personnavn 910 Henvisning fra korporationsnavn 945 Henvisning fra titel Vedtagne navneformer på personer I felterne 100, 700 og 770 formateres entydige navneformer produceret i overensstemmelse med Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker (9), Bind 1, kapitel 2. Vedtagne navneformer på korporationer I felterne 110, 710 og 780 formateres entydige navneformer produceret i overensstemmelse med Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker (9), Bind 1, kapitel 3. 10

13 Vedtagne navneformer på titler I felterne 239 og 739 formateres standardtitler for musikværker efter praksis for folkebiblioteker. I felterne 240 og 740 formateres uniforme titler produceret i overensstemmelse med Katalogiseringsregler og bibliografisk standard for danske biblioteker (9), Bind 1, kapitel 4. I felt 840 formateres serietitel i normativ form. Det deskriptive felt 440 med verifikationskoden *0 kan i praksis betragtes som indeholdende seriedata i normativ form. I det deskriptive felt 795 formateres analytisk titel. Hvis feltet indeholder verifikationskoden *0, vil den analytiske titel i praksis kunne betragtes som en kontrolleret titel. Henvisningsfelterne 900, 910 og 945 vil i *w som henvisningsmål kunne indeholde navne- og titeldata i vedtagen form. Da der ikke kun optræder kontrollerede data i 945 *w, vil data formateret i felt 945 være tvivlsomme til kollokations- og navigationsformål. Entydige periodikatitler og entydig periodikaidentifikation I felt 030 formateres CODEN designator, som er en éntydig identifikation for videnskabelige og tekniske periodikatitler. I felt 210 formateres forkortet nøgletitel og i felt 222 nøgletitel. Nøgletitlen er en éntydig titel, der er tildelt et periodicum af ISSN Network. Navne- og titelfelternes relevans som potentielle hyperlinks i folkebiblioteks-kataloger I følgende skema gives en vurdering af de enkelte felters relevans i forhold til navigation i en folkebibliotekskatalog. Relevansvurdering Højrelevant Relevant for samleværker Relevant for klassisk musik og enkelte tekstværker Ikke relevant Felt 100 Personnavn som opstillingselement 700 Personnavn 710 Korporationsnavn 840 Serietitel 440 Seriebetegnelse i materialets form hvis også *0 110 Korporationsnavn som opstillingselement (for musikgrupper) 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse 795 Analytisk titel 239 Uniform titel (musikværker) som opstillingselement, Praksis for folkebiblioteker ( standardtitel ) 240 Uniform titel som opstillingselement 739 Uniform titel (musikværker), Praksis for folkebiblioteker (standardtitel ) 740 Uniform titel 030 CODEN 210 Forkortet nøgletitel (ISSN Network) 222 Nøgletitel (ISSN Network) 900 Henvisning fra personnavn 910 Henvisning fra korporationsnavn 945 Henvisning fra titel 11

14 Kontrollerede former på emnedata : oversigt 050 Library of Congress klassifikation (multimarc) 060 National Library of Medicine klassifikation 070 National Agricultural Library klassifikation (multimarc) 079 Deutsche Bibliothek klassifikation (multi- MARC) 080 UDK (multimarc) 082 DDC (multimarc, ISSN Danmark) 085 British Catalogue of Music klassifikation (multimarc) 086 Verbalisering af klassifikationsnotation Lokalt definerede felter til klassifikationsnotationer 600 Personnavn som emneord 610 Korporationsnavn som emneord 620 Overskrift til Dansk kortfortegnelse (Nationalbibliografien) 621 Emnedata for kartografisk materiale (Nationalbibliografien) 622 Systematisk notation for kartografiske materialer (Nationalbibliografien) 630 Kontrolleret emneord 633 Stednavn som emneord 634 Periodebetegnelse som emneord 645 Titel som emneord 650 Library of Congress emneord 651 Library of Congress geografisk emneord 652 DK5-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling 654 Forældet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling (DBC) 655 Andet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling 660 MeSH emneord 661 Europæisk Pædagogisk Tesaurus 662 AGROVOC 666 Kontrolleret DBC emneord 670 NAL emneord (multimarc) 690 COMPASS emneord (multimarc) 930 Henvisning til kontrolleret emneord 933 Henvisning til stednavn som emneord 934 Henvisning til periodebetegnelse som emneord 952 Henvisning til anden alfabetisk underdeling af DK5-klassemærke end navne 966 Henvisning til kontrolleret DBC emneord 968 Henvisning til genrebetegnelse En del af felterne i oversigten er defineret for at kunne rumme data importeret med multimarc poster, og vil med ringe sandsynlighed forekomme i folkebibliotekernes kataloger. Andre felter er defineret til emnedata anvendt i forskningsbibliotekerne eller lokalt definerede felter til klassifikationsnotation. Det gælder felterne: 050 Library of Congress klassifikation (multimarc) 060 National Library of Medicine klassifikation 070 National Agricultural Library klassifikation (multimarc) 079 Deutsche Bibliothek klassifikation (multi- MARC) 080 UDK (multimarc) 082 DDC (multimarc, ISSN Danmark) 085 British Catalogue of Music klassifikation (multimarc) Lokalt definerede felter til klassifikationsnotationer 650 Library of Congress emneord 651 Library of Congress geografisk emneord 660 MeSH emneord 661 Europæisk Pædagogisk Tesaurus 662 AGROVOC 670 NAL emneord (multimarc) 690 COMPASS emneord (multimarc) Henvisningsfelterne: 930 Henvisning til kontrolleret emneord 933 Henvisning til stednavn som emneord 934 Henvisning til periodebetegnelse som emneord 952 Henvisning til anden alfabetisk underdeling af DK5-klassemærke end navne 966 Henvisning til kontrolleret DBC emneord 968 Henvisning til genrebetegnelse vil i nærværende sammenhæng være uinteressante, da der formentlig henvises til data, som forekommer i nedenfor omtalte felter. De felter, som er højrelevante kontrollerede emnedatafelter i en folkebibliotekskatalog, er: 600 Personnavn som emneord 610 Korporationsnavn som emneord 630 Kontrolleret emneord 633 Stednavn som emneord 634 Periodebetegnelse som emneord 652 DK5-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling 666 Kontrolleret DBC emneord 12

15 hvor felterne 630, 633 og 634 er til lokalt kontrollerede former på emneord, stednavne og perioder. I felterne 600 og 610 anvendes vedtagne navneformer ifølge katalogiseringsreglerne. Felter, hvis indhold vurderes som tvivlsomt til hyperlinks i folkebibliotekskataloger er: 086 Verbalisering af klassifikationsnotation 620 Overskrift til Dansk kortfortegnelse (Nationalbibliografien) 621 Emnedata for kartografisk materiale (Nationalbibliografien) 622 Systematisk notation for kartografiske materialer (Nationalbibliografien) 645 Titel som emneord 654 Forældet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling (DBC) 655 Andet DK-klassemærke, inkl. alfabetisk underdeling Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 2 : Hvilke felters kontrollerede data vises som hyperlinks i vis-formaterne i folkebibliotekernes webkataloger? Som nævnt i metodeafsnittet gør afsøgning af folkebibliotekernes online kataloger med de seks testposter det muligt at konstatere, om der vises hyperlinks fra inddata i følgende felter med kontrollerede data: Vedtagne navneformer DK5 klassemærker og musikopstillingskoder DBC emneord *m 666 *f *n 666 *l *o 666 *m *p 666 *n *z 666 *p *s 440 *0 666*u Resultatet af afsøgningen af folkebibliotekernes kataloger findes som bilag 4. Anvendelsen af hyperlinks på kontrollerede data er opsummeret i følgende tabel: Felt Antal kataloger % af kataloger 039 Søge/opstillingskode for musik-optagelser mv Personnavn som opstillingselement Korporationsnavn som opstillings-element (for musikgrupper) Personnavn Korporationsnavn Personnavn som opslagselement for analyse Korporationsnavn som opslagselement for analyse Seriebetegnelse i materialets form + * *m DK5 opstillings- og hoved-placering *p DK5 biplacering *n DK5 nationalbibliografisk hovedplacering *o DK5 opstillingsklassemærke og bibliotekshovedplacering Ukontrolleret emneord Kontrolleret DBC emneord

16 Ved afsøgningen af katalogerne viste det sig, at mange kataloger 73.2 % - indeholdt hyperlinks på ukontrollerede emneord. Felt 631 Ukontrolleret emneord er derfor medtaget i registreringen med henblik på at indgå i diskussionen af anvendelse af hyperlinks, selvom undersøgelsen ellers er afgrænset til at omhandle kontrollerede data. Anvendelsen af hyperlinks på kontrollerede data ser i grafisk form ud som følger: Figur 1. Viser andelen af kataloger, som indeholder hyperlinks på data fra de undersøgte danmarc2 felter Hyperlinks på vedtagne navneformer I undersøgelsen stammer vedtagne navneformer fra felterne: 100 Personnavn som opstillingselement 110 Korporationsnavn som opstillingselement (for musikgrupper) 700 Personnavn 710 Korporationsnavn 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse 440 Seriebetegnelse i materialets form + *0 Serietitel fra felt 440 *0 optræder i 93.8 % af katalogerne som hyperlink. Det betyder, at den overvejende del af katalogerne ved hjælp af hyperlink på serietitlen gør brugeren i stand til at finde alle dokumenter, som indgår i en serie. De øvrige data i denne gruppe felter er ophavsdata, hvor: er ophav, som er opstillingselement er ophav, som ikke er opstillingselement er ophav til analyser Opstillingselementer findes i alle katalogerne som hyperlinks (personer 100% - korporationer (musikgrupper) 99%) Er den vedtagne navneform ikke opstillingselement findes den kun som hyperlink i 1% af katalogerne. Er den vedtagne navneform knyttet til en analyse, findes den kun som hyperlink i 3-4% af katalogerne. Hyperlinks på DK5 klassemærker og musikopstillingskoder I undersøgelsen stammer klassemærkerne fra felterne: 14

17 652*m DK5 opstillings- og hovedplacering 652*p DK5 biplacering 652*n DK5 nationalbibliografisk hovedplacering 652*o DK5 opstillingsklassemærke og bibliotekshovedplacering 039 Søge/opstillingskode for musikoptagelser mv. DK5 opstillingsklassemærket forekommer som hyperlink i 64.9% af katalogerne, mens opstillingsklassemærker fra felt 652*o forekommer som hyperlinks i 20.6% af katalogerne. Biplaceringer forekommer kun sjældent som hyperlinks (4 kataloger). Søge/opstillingskoder for musikoptagelser forekommer i 72,2% af katalogerne Hyperlinks på emneord I undersøgelsen stammer emneordene fra felterne: 666 Kontrolleret DBC emneord 631 Ukontrolleret emneord De kontrollerede DBC emneord er hyperlinks i 73.2% af katalogerne og overraskende gælder det samme for de ukontrollerede emneord. Emneordene er således højere prioriteret som hyperlinks end DK5 klassemærkerne. Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 3 : Hvilke felters kontrollerede data anvendes til søgning på Noget der ligner? Bilag 4 viser resultatet af afsøgningen af folkebibliotekernes kataloger med de seks testposter. Ud fra bilag 4, kolonne Q-T kan anvendelsen af kontrollerede data til søgning på Noget der ligner opsummeres i følgende tabel: Felt 652*m DK5 opstillingsog hovedplacering 631 Ukontrolleret emneord 666 Kontrolleret DBC emneord Antal kataloger % af kataloger Anvendelsen af kontrollerede data til søgning på Noget der ligner ser i grafisk form ud som følger: Figur 2. Viser andelen af kataloger, som giver mulighed for søgning på Noget der ligner ud fra emnedata. 15

18 I undersøgelsen stammer de vedtagne navneformer fra felterne: 652*m DK5 opstillings- og hovedplacering 666 Kontrolleret DBC emneord De kontrollerede DBC emneord er i katalogerne højt prioriterede som videresøgningsmulighed, da dette er muligt i næsten 90 % af katalogerne. Mulighed for videresøgning på DBC emneord er bedre end for navigation via hyperlink (73.2 % af katalogerne). Af klassemærkerne, er det kun opstillingsklassemærkerne, som giver mulighed for videresøgning, hvilket kan lade sig gøre i næsten 70 % af katalogerne. Mulighed for videresøgning på opstillingsklassemærke er en smule bedre end for navigation via hyperlink (64.9 % af katalogerne). De ukontrollerede emneord er næsten lige så højt prioriteret som kontrollerede emneord, når det gælder muligheden for videresøgning. Muligheden for videresøgning ved hjælp af ukontrollerede emneord findes i 86.6 % af katalogerne, mens det er muligt at navigere ved hjælp af hyperlink fra ukontrollerede emneord i 73.2 % af katalogerne. Dataanalyse i relation til undersøgelsesspørgsmål 4: Kan der iagttages bestemte mønstre i brugen af hyperlinks? Når det gælder vedtagne navneformer på ophav, er der et mønster i katalogernes anvendelse af hyperlinks, som prioriterer opstillingsdata. Data fra felterne optræder stort set i alle kataloger som hyperlinks, mens data fra 7xx felterne optræder yderst sjældent: Felt 100 Personnavn som opstillingselement 110 Korporationsnavn som opstillings-element (for musikgrupper) Antal kataloger Personnavn Korporationsnavn % af kataloger 770 Personnavn som opslagselement for analyse 780 Korporationsnavn som opslagselement for analyse Når det drejer sig om DK5 klassemærker og musikopstillingskoder, er det igen opstillingsdata, der forekommer hyppigst som hyperlinks i katalogerne. DK5 opstillingsklassemærket er anvendt som hyperlink i 64.9% af katalogerne, søge/opstillingskoder for musikoptagelser forekommer i 72,2% af katalogerne mens opstillingsklassemærker fra felt 652*o forekommer som hyperlinks i 20.6% af katalogerne. Tendensen til at fokusere på opstillingsdata bekræftes af at biplaceringer har en meget lav udnyttelse som hyperlinks (4 kataloger): Felt 039 Søge/opstillingskode for musik-optagelser mv. 652*m DK5 opstillingsog hoved-placering Antal kataloger *p DK5 biplacering *n DK5 nationalbibliografisk hovedplacering 652*o DK5 opstillingsklassemærke og bibliotekshovedplacering % af kataloger Generelt er emneord højt prioriterede som hyperlinks i katalogerne. De kontrollerede DBC emneord anvendes til hyperlinks i 73.2 % af katalogerne og noget forbavsende udnyttes de ukontrollerede emneord i samme udstrækning. Det kan således konstateres at emneordene er en anelse højere prioriteret som hyperlinks end DK5 klassemærkerne: Felt 631 Ukontrolleret emneord Kontrolleret DBC emneord 71 Antal kataloger 16

19 Serietitler er mindst lige så højt prioriteret som hyperlinks som opstillingsdata, idet over 90 % af katalogerne har hyperlinks på serietitlen: Tilsvarende ses at det udelukkende er kataloger i Bookit, Integra og Sirsi ibistro, der gør det muligt at navigere på data fra felt 652 *o. Felt 440 Seriebetegnelse i materialets form + *0 Antal kataloger % af kataloger DK5 biplaceringen udnyttes kun i Bookit og Sirsi ibistro Ophav som opslag udnyttes udelukkende i Sirsi ibistro og delvis i Bookit. Konkluderende kan det således siges, at emneord og serietitler er højt prioriteret som hyperlinks i folkebibliotekernes kataloger. Vedtagne navneformer på ophav er lavt prioriterede, medmindre ophavet er opstillingselement. Ses bort fra emneord og serietitler matcher navigationen ved hjælp af hyperlinks browsing på hylderne, da opstillingsdata har høj prioritet. Navigation ved hjælp af vedtagne navneformer og klassemærker er ikke et alternativ til søgning på vedtagne navneformer og klassemærker resulterende i kollokation af et ophavs værker og værker, klassificeret under samme emne. Sammenhæng mellem bibliotekssystem og funktionalitet/udnyttelsen af data Undersøgelsen viser, at der stort set ikke finder nogen lokal tilpasning sted i brugen af bibliotekssystemerne. Af de indsamlede data i bilag 4 kan det ses, at der er en tæt forbindelse mellem, hvordan data udnyttes i en katalog og det anvendte bibliotekssystem. Bibliotekssystem Antal kataloger Andel Aleph 8 8 % Bookit 3 3 % DdeLibra % Integra % Sirsi ibistro 1 1 % Ialt % Eksempelvis kan det ses, at dataelementet Musikopstilling (næsten) udelukkende udnyttes til navigation af de kataloger, som anvender DdeLibra. Der kan ses lidt variation i, hvorvidt katalogerne i Aleph udnytter Seriebetegnelse. Således anvender kun 2 af de 8 kataloger dette dataelement til navigation. De øvrige kataloger anvender konsekvent Seriebetegnelse til navigation uanset bibliotekssystem. Lidt påfaldende ses det også, at katalogerne i Aleph som de eneste ikke anvender nogen data til videresøgning på Noget der ligner. Den største spredning ses vedrørende katalogerne i DdeLibra. Disse har nogen variation i forhold til om emnedata (6xx) udnyttes til navigation. 62 % af katalogerne i DdeLibra anvender emnedata til navigation, mens emnedata konsekvent udnyttes til videresøgning på Noget der ligner i disse kataloger. Lidt atypisk har en enkelt katalog på tidspunktet for dataindsamling dog valgt at gå imod tendensen for Dde- Libra-kataloger ved udelukkende at have navigation på emnedata og ikke videresøgning. For de øvrige datas vedkommende synes der at være total overensstemmelse imellem, hvorledes de lokale kataloger i DdeLibra udnytter disse data. Der tegner sig således ikke overraskende et billede af, at de lokale katalogers udnyttelse af de afsøgte kontrollerede data i høj grad er betinget af hvilket bibliotekssystem, der anvendes. 5. Forslag til forbedringer I det foregående afsnit blev det påvist at der tegner sig et mønster i hvorledes kontrollerede data udnyttes i folkebibliotekernes webkataloger. I det følgende vil vi uddybe disse tendenser i relation til navigation og videresøgning og efterfølgende diskutere om disse data udnyttes på bedste vis eller de kunne anvendes mere hensigtsmæssigt end det aktuelt er tilfældet. I figur 3 vises således hvorledes de kontrollerede datatyper fordeler sig på henholdsvis navigation og videresøgning i de afsøgte kataloger. Det ses således 17

20 at udnyttelsen af vedtagne navneformer (ophavs og seriebetegnelse) udelukkende foregår vha. navigation og at det primært er Ophav som opstilling ift. ophavsdata. Tilsvarende kan det også ses at anvendelsen af Musikopstilling udelukkende foregår via navigation. Omvendt forholder det sig med de emnerelaterede dataelementer (DK5 og Emneord) hvor tendensen går mod søgning. Eksempelvis udnyttes Emneord i 88 % af de afsøgte kataloger til søgning, mens tallet for navigation er en anelse lavere med 73 %. Kendetegnende for de emnerelaterede data er desuden at de udnyttes i høj grad i katalogerne. Således anvender 99 % af katalogerne Emneord til navigation eller søgning og det tilsvarende tal for DK5 klassemærke er 92 % (grøn søjle). Endelig kan det også ses af figuren at knap halvdelen af katalogerne fokuserer på kun at anvende den ene af de to faciliteter ift. DK5 klassemærke og godt en tredjedel ift. Emneord (lilla søjle) I det følgende vil vi diskutere hvorledes de forskellige kontrollerede data på bedste vis kan udnyttes i forhold til navigation og videresøgning. Ophavsdata Som det tydeligt ses af figur 3 er der en meget lav udnyttelsesgrad af Ophav som opslag, der efter vores opfattelse er problematisk. Problemet kan illustreres ved hjælp af eksempler på hvorledes to af vores testposter præsenteres i en typisk webkatalog Skærmbillede 1 er faglitteratur hvor brugerne via hyperlink har mulighed for at navigere videre for evt. at blive gjort bekendt med andre poster af Annemarie Schimmel. Posten har desuden en biplacering i der ikke præsenteres for brugeren på grund af prioriteringen af opstillingsdata. Skærmbillede 2 er også faglitteratur, men med to forfattere og dermed registreret i felt 700. Konsekvensen af dette er at brugerne ikke kan navigere videre på eksempelvis Peter Bering fordi hovedparten af webkatalogerne har denne prioritering af opstillingsdata. Figur 3. Kontrollerede data fordelt på navigation og søgning 18

21 Skærmbillede 1. Post 3 Små paradiser Skærmbillede 2. Post 2 Aber 19

22 Tilsvarende vil brugerne være begrænsede i deres muligheder for at navigere via hyperlinks ved eksempelvis en cd-antologi som illustreret i Skærmbillede 3. Som det er påvist i vores undersøgelse udnyttes analysedata (Felt ) i meget begrænset omfang med den konsekvens at brugerne afskæres fra at navigere via hyperlinks på f.eks. Anna David. Vi mener der er brug for at diskutere rimeligheden i den næsten entydige fokusering på opstillingsdata (Felt 100/ *m), da: Der er intet belæg for dette valg i formuleringer af Funktionalitetskrav til bibliografiske data Der er intet belæg for dette valg i Katalogiseringsreglerne Værker af flere ophav (Se f.eks. skærmbillede 2) unddrager sig genfinding ved navigation vha. hyperlinks Der bliver stor forskel på den gruppe ressourcer, som kan genfindes ved henholdsvis søgning på vedtagne navneformer og navigation vha. hyperlinks - Er dette forståeligt for brugerne; kommunikeres det til brugerne? Alle klassemærker kan være værdifulde for en bruger som videresøgningsmulighed Emnedata Som det også ses i figur 3 har emnedata en meget høj udnyttelsesgrad, men vi mener alligevel at der er basis for at diskutere om disse data så også anvendes på den mest hensigtsmæssige måde. Som det kunne ses i figur 3 udnytter mange webkataloger emnedata til navigation. Problemet kan illustreres ved hjælp af en testpost Skærmbillede 3. Post 5 Hits for kids 20

23 Skærmbillede 4. Post 1 Dyndkongens datter Skærmbillede 5. Post 4 Små paradiser 21

Fremtidens metadata. Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015. Susanne Thorborg, DBC. Vejle

Fremtidens metadata. Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015. Susanne Thorborg, DBC. Vejle Fremtidens metadata Vejle Oplæg på DDELibra brugergruppemøde 19. november 2015 Susanne Thorborg, DBC Agenda Nogle trends om bibliotekets brugere Hvordan påvirker det metadata og metadatastandarder? Bibliografisk

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Mapning danmarc2 til DKABM Dato : 2009-08-25 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Hvad sker der med Praksisreglernes søgeveje ved en konvertering til MARC21?

Hvad sker der med Praksisreglernes søgeveje ved en konvertering til MARC21? Bilag 2: Hvad sker der med Praksisreglernes søgeveje ved en konvertering til MARC21? r, der anvendes i DEF-katalogen, er fremhævet ved gråtoning af rubrikken. A. Enkeltordssøgekoder I kolonne 3 fra venstre

Læs mere

Senest opdateret 10. juni 2009. DanBib søgekoder oversigt over søgekodehierarkier

Senest opdateret 10. juni 2009. DanBib søgekoder oversigt over søgekodehierarkier Senest opdateret 10. juni 2009 DanBib søgekoder oversigt over søgekodehierarkier Dette dokument viser sammenhængen mellem de søgekoder i DanBib der søger forfatter/ophav, titler, emneord, klassifikation

Læs mere

FORKLARENDE TEKST KODE NB! Delfelt å er altid ekskl. ac 162 alle delfelter 462 alle delfelter, ekskl. x 562 alle delfelter, ekskl.

FORKLARENDE TEKST KODE NB! Delfelt å er altid ekskl. ac 162 alle delfelter 462 alle delfelter, ekskl. x 562 alle delfelter, ekskl. ac 162 alle delfelter 462 alle delfelter, ekskl. x 562 alle delfelter, ekskl. x AGROVOC emneord ag 170 alle delfelter 470 alle delfelter, ekskl. u 570 alle delfelter, ekskl. u NAL emneord aj 001 c Ajourføringsdato

Læs mere

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

Standardisering og fælles fodslag

Standardisering og fælles fodslag STANDARDISERING OG FÆLLES FODSLAG VEJE TIL VIDEN Standardisering og fælles fodslag - Katalogiseringsregler og teknisk samspil af LEIF ANDRESEN CHEFKONSULENT Det Kongelige Bibliotek & HANNE HØRL HANSEN

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA

Dansk overgang til nye, internationale katalogiseringsregler, RDA NOTAT H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon +45 3373 3373 Telefax +45 3391 7741 post@kulturstyrelsen.dk www.kulturstyrelsen.dk EAN 5798000793132 CVR 2648986 4. marts 2016 Dansk overgang til

Læs mere

Book-IT's udviklingsgruppe har udarbejdet forslag til et undervisningsmateriale, som kan anvendes til introduktion af skolens OPAC.

Book-IT's udviklingsgruppe har udarbejdet forslag til et undervisningsmateriale, som kan anvendes til introduktion af skolens OPAC. Book-IT's udviklingsgruppe har udarbejdet forslag til et undervisningsmateriale, som kan anvendes til introduktion af skolens OPAC. Materialet er udarbejdet til mellemtrinet og overbygningen/lærere. Til

Læs mere

PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling

PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling PH udviklingsønsker - oplæg til møde den 17.9.12 - Formidling 14492 Youtube klip skal kunne indsættes og vises på siden Formidling 14486 Printfunktion til udvalgte side Formidling 14457 ALT-tekster skal

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

Linked open data. Fra cataloguing til catalinking. Den traditionelle bibliografiske post er i opbrud. De enkelte dataelementer,

Linked open data. Fra cataloguing til catalinking. Den traditionelle bibliografiske post er i opbrud. De enkelte dataelementer, LINKED OPEN DATA VEJE TIL VIDEN Linked open data Fra cataloguing til catalinking af CARSTEN H. ANDERSEN DIREKTØR Datadivisionen / DBC 1 Den traditionelle bibliografiske post er i opbrud. De enkelte dataelementer,

Læs mere

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI

TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Sådan bliver en bog til at finde TEKST: CAMILLA BØDKER THOMSEN / ILLUSTRATIONER: CHARLOTTE PARDI Jeg skal bruge en bog om rumfart, som helst ikke er alt for gammel, og som er til at forstå for en niårig,

Læs mere

Vejledning til CINAHL Plus with Full Text

Vejledning til CINAHL Plus with Full Text Vejledning til CINAHL Plus with Full Text Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, 2013 Revideret af: Ester Hørmann, Professionshøjskolen Metropol, september 2015 Indholdsfortegnelse Databasens indhold...

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Portfolio-opgave 1: Informationsarkitekturer i LIS

Portfolio-opgave 1: Informationsarkitekturer i LIS Portfolio-opgave 1: Sigfred Hyveled Nielsen IAS 1. Semester IVA / Københavns Universitet Oprindeligt afleveret: 21. Oktober 2013 Ordoptælling: ~1433 ord Denne tekst er skrevet af Sigfred Nielsen, og stillet

Læs mere

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat

Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Bibliotek.dk som lokal grænseflade notat Dette notat skal beskrive løsningsmodeller for bibliotek.dk som lokal grænseflade som opfølgning på det notat som blev lavet i 2007 1 og på den workshop som blev

Læs mere

danmarc2 eller MARC21 Det fremtidige danske fælles format?

danmarc2 eller MARC21 Det fremtidige danske fælles format? danmarc2 eller MARC21 Det fremtidige danske fælles format? Udarbejdet af Projektgruppen vedrørende sammenligning af danmarc2 og MARC21 for Biblioteksstyrelsen 2003 Forord Biblioteksstyrelsen nedsatte i

Læs mere

Bibliografisk Råd. Dagsorden. Referat af møde afholdt: Onsdag den 9. september 2009 kl hos Styrelsen for Bibliotek og Medier

Bibliografisk Råd. Dagsorden. Referat af møde afholdt: Onsdag den 9. september 2009 kl hos Styrelsen for Bibliotek og Medier 17. november 2009 Eva Sønderstrup-Andersen Bibliotekskonsulent esa@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.:3373 3359 Erik Thorlund Jepsen Chefkonsulent Direkte tlf.: 3373 3350 Bibliografisk Råd Referat af møde

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye

Søgning i PubMed. Onsdag d. 7. januar Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen Maria Østerbye Søgning i PubMed Onsdag d. 7. januar 2015 Undervisere: Birgit Nørgaard Christensen bnc@statsbiblioteket.dk Maria Østerbye maoe@statsbiblioteket.dk Dagens program Søgestrategi PubMed Herunder at skaffe

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Datagrundlag Det er vigtigt, at de informationer man viser kan hentes let (hurtigt) fra bibliotekssystemet eller Brønden. Det vil betyde rigtig meget for hastighed i præsentationen

Læs mere

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1 Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Indholdsfortegnelse Søgning i SocINDEX Advanced Search Felter der afgrænser søgningen Søgehistorie Kombinatorisk søgning

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

REFERAT. Bibliografisk Råd

REFERAT. Bibliografisk Råd REFERAT Bibliografisk Råd Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk Referat fra møde i Bibliografisk Råd fredag den 25. september kl. 10.00-16:00 i mødelokale 8

Læs mere

ISO 28560 RFID in Libraries del 1 og 3 i henhold til DS/INF 28560 ISO 15693 og ISO 18000-3

ISO 28560 RFID in Libraries del 1 og 3 i henhold til DS/INF 28560 ISO 15693 og ISO 18000-3 Afsnit 6.2.5.2 Kommunale RFID-systemer Mange kommuner anvender RFID-systemer (Radio Frequenzy Identification), hvor alle materialer er påsat et RFID-tag. For at dette kan fungere mellem RFID-system og

Læs mere

Oplæg for DDElibraBrugergruppen 19. november 2015, Århus

Oplæg for DDElibraBrugergruppen 19. november 2015, Århus Den nationale databrønd som lokalkatalog - datamodel og konsekvenser Oplæg for DDElibraBrugergruppen 19. november 2015, Århus Hanne Hørl Hansen, DBC Hvorfor? 98 kommuner i Danmark med folkebiblioteker,

Læs mere

Business Source Premier EBSCO

Business Source Premier EBSCO Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Bibliografisk Råd. Referat af møde den

Bibliografisk Råd. Referat af møde den Bibliografisk Råd Referat af møde den 16.6.2011 Tilstede: SusanneThorborg, Elsebeth Kirring, Hanne Hørl Hansen, Bodil Wöhnert, Grethe Jacobsen og Erik Thorlund Jepsen Afbud fra: Tine Vind og Henriette

Læs mere

Søgevejledning til databasen AMED. Udgiver Health Care Information Service of the British Library

Søgevejledning til databasen AMED. Udgiver Health Care Information Service of the British Library AMED The Allied and Complementary Medicine Database Udgiver Health Care Information Service of the British Library Indhold AMED dækker udvalgte tidsskrifter indenfor områderne "alternativ" medicin, rehabilitering,

Læs mere

PH udviklingsønsker - revideret oversigt efter møde den 17.9.12 - Formidling

PH udviklingsønsker - revideret oversigt efter møde den 17.9.12 - Formidling PH udviklingsønsker - revideret oversigt efter møde den 17.9.12 - Formidling 14492 Youtube klip skal kunne indsættes og vises på siden Formidling 14486 Printfunktion til udvalgte sider - DBC: Hvilke sider?

Læs mere

REFWORKS FAGKONSULENTENS VEJLEDNING

REFWORKS FAGKONSULENTENS VEJLEDNING REFWORKS FAGKONSULENTENS VEJLEDNING Nationale Kliniske Retningslinjer Version 09-02-2015 2015 Indholdsfortegnelse 1. Refworks og Nationale Kliniske Retningslinjer... 3 2. Ekstern adgang til RefWorks...

Læs mere

Silkeborg Review Mine sider

Silkeborg Review Mine sider Silkeborg Review Mine sider Med tilføjelse af lister er der nu review af denne side også. Kommentarerne for lister dækker dermed også den visning, der er på forsiden af lister og interesser, ligesom visning

Læs mere

Bortset fra disse ting, så ser vi frem til at få jeres feedback, rapporter om fejl og ideer.

Bortset fra disse ting, så ser vi frem til at få jeres feedback, rapporter om fejl og ideer. Test af BETA-release i Mobil Søg projektet Kære Tester Tak for, at du vil være med til at gøre Mobil Søg til et bedre projekt. Som tester har du den vigtige opgave at gennemgå den tilsendte version og

Læs mere

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11

BEGREBER I DANTEK... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SØGERESULTATET... 8 LÅN FRA UDLÅNSSAMLINGEN... 11 BEGREBER I DANTEK... 2 SAMLINGER... 2 Informationssamlingen... 2 Udlånssamlingen (sætsamlingen)... 2 BOOKING... 2 RESERVERING... 2 LOG IND PÅ DANTEK WEBBOOKING... 3 SØGNING... 5 SIMPEL SØGNING... 5 AVANCERET

Læs mere

Den store danske encyklopædi

Den store danske encyklopædi Den store danske encyklopædi Gratis og online Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Den Store Danske...4 Licensbetingelser og...4 Nye artikler...5 Oprindelige artikler...5 Nye artikler/orindelige artikler...5

Læs mere

Back to basics and fl ying into the future

Back to basics and fl ying into the future Back to basics and fl ying into the future Konference i Reykjavik den 1. - 2. februar 2007 Af Bente Herborg Christensen 2007 er året, hvor den islandske bibliotekaruddannelse kan fejre 50 års jubilæum,

Læs mere

Indlæse GEDCOM-fil i FamilySearch og kopiere information til FamilyTree

Indlæse GEDCOM-fil i FamilySearch og kopiere information til FamilyTree Indlæse GEDCOM-fil i FamilySearch og kopiere information til FamilyTree (Oversat fra dokumentet Uploading GEDCOM Files and Copying the Information int Family Tree: http://broadcast.lds.org/elearning/fhd/product/en/handouts/gedcom.pdf)

Læs mere

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket

Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt. Per Kahlen Hansen Biblioteket Guide til informationssøgning ved idrætsstudiet på Institut for Idræt Institut for Idræt Per Kahlen Hansen Biblioteket 2007 Københavns Universitet Guide til informationssøgning... 1 ved idrætsstudiet på

Læs mere

Nyheder og ændringer i ElevWeb 27.0x

Nyheder og ændringer i ElevWeb 27.0x Nyheder og ændringer i ElevWeb 27.0x Nyt på forsiden Søgeforsiden er blevet besmykket med en række bøger. Bøgerne fylder fortsat mest i katalogerne, men via Avanceret søgning kan der let indskrænkes til

Læs mere

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien.

Emneord Bibliografiske standarder, Katalogiseringsregler, danmarc2, Dansk bogfortegnelse, Bogmarkedet, Nationalbibliografien. Hvor står hvad i bogen? Om betydningen af informationernes placering i bogen Udgiver: Biblioteksstyrelsen Nyhavn 31 E 1051 København K Telefon: 33 73 33 73 Telefax: 33 73 33 72 E-post: bs@bs.dk Hjemmeside:

Læs mere

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Ergoterapeutuddannelsens praksis - følger APA, American Psychological Association November 2007 Formålet med referencer 1 Litteraturhenvisninger (bibliografiske

Læs mere

danmarc2 og MARC21 Felt for felt-sammenligning mellem de to formater Udarbejdet af Henning Midtgaard Hanssen for Biblioteksstyrelsen Version 2.

danmarc2 og MARC21 Felt for felt-sammenligning mellem de to formater Udarbejdet af Henning Midtgaard Hanssen for Biblioteksstyrelsen Version 2. og MARC21 Felt for felt-sammenligning mellem de to formater Udarbejdet af Henning Midtgaard Hanssen for Biblioteksstyrelsen Version 2.1 08-09-2003 2 Indholdsoversigt Forord 3 Indledning MARC21 - formatets

Læs mere

Axiell Danmark. facebib. en vejledning

Axiell Danmark. facebib. en vejledning Axiell Danmark facebib en vejledning 20. marts 2013 Indhold 1 Introduktion... 4 1.1 Forudsætninger... 4 2 Hvad kan man på facebib?... 5 2.1 Link til forsiden... 6 2.2 Linksamling (Leksikon)... 6 2.3 Link

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107

Database for udviklere. Jan Lund Madsen PBS10107 Database for udviklere Jan Lund Madsen PBS10107 Indhold LINQ... 3 LINQ to SQL og Arkitektur... 3 O/R designere... 5 LINQ Den store introduktion med.net 3.5 er uden tvivl LINQ(udtales link): Language-INtegrated

Læs mere

Biblus Bibliotekssystem

Biblus Bibliotekssystem Brugervejledning Biblus Bibliotekssystem udarbejdet af Sensus ApS Dato: 14. juni 2009 Version: 1.2 Status: Endelig Ophavsret Sensus ApS. Alle rettigheder forbeholdes Ophavsret Sensus ApS. Alle rettigheder

Læs mere

REFWORKS vejledning til Nationale Kliniske Retningslinjer Fagkonsulentens version (december 2013)

REFWORKS vejledning til Nationale Kliniske Retningslinjer Fagkonsulentens version (december 2013) REFWORKS vejledning til Nationale Kliniske Retningslinjer Fagkonsulentens version (december 2013) 2013 Indholdsfortegnelse 1. Refworks og Nationale Kliniske Retningslinjer... 3 2. Log ind i RefWorks...

Læs mere

KATALOGSØGNING OG BOOKING I BIBLIOTEKSSYSTEMET ALEPH

KATALOGSØGNING OG BOOKING I BIBLIOTEKSSYSTEMET ALEPH KATALOGSØGNING OG BOOKING I BIBLIOTEKSSYSTEMET ALEPH Center for Undervisningsmidler Københavns Kommune 2000 Adgang til CU s katalog på Internettet kan man få via CU s hjemmeside: www.cu.dk eller følgende

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere

domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder

domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder domæne.dk og nationalbibliografien 2004 registrering af netpublikationer, estimering af mængder Dansk BiblioteksCenter 2004 ISBN 87-552-2588-8 ISBN 87-552-2588-8 INDHOLD: Resumé Dansk BiblioteksCenters

Læs mere

Rettelser og tilføjelser. 2013

Rettelser og tilføjelser. 2013 Rettelser og tilføjelser. 2013 07 Medier Fra 2006: Nye undergrupper oprettet Før 2006: Pressevæsen Her sættes mediepolitik i alm. og samlede beskrivelser af massemedierne, d.v.s. institutioner og indhold

Læs mere

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse.

Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. Oversigt over vigtige felter i en kildeangivelse. * Year* * Editor* Book * Place Published* Publisher* Pages(*) ISBN(*) Keywords Abstract Notes Research notes URL(* kun websites) File attachments * Obligatoriske

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen Titel : Fælles ABM indholds- og transportformat Dato : 2009-08-28 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Matematik, maskiner og metadata

Matematik, maskiner og metadata MATEMATIK, MASKINER OG METADATA VEJE TIL VIDEN Matematik, maskiner og metadata af CHRISTIAN BOESGAARD DATALOG IT Development / DBC 1 Konkrete projekter med machine learning, hvor computersystemer lærer

Læs mere

Mini-vejledning til. PubMed

Mini-vejledning til. PubMed Mini-vejledning til PubMed Udarbejdet af bibliotekar Helen Grundtvig Kristensen. Revideret Januar 2010 1 Indholdsfortegnelse Pubmed: introduktionsside side 3 Enkel søgning side 4 Advanced Search side 4

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU.

DONG aflægger såvel årsregnskab som koncernregnskab efter IFRS som godkendt af EU. FORTROLIGT Bestyrelsen for DONG Energy A/S Sendt pr. digital post Dato 8. februar 2016 J.nr. 2015-3568 Udtalelse vedrørende anvendelse af et supplerende resultatmål Business performance i årsrapporten

Læs mere

Tesaurus / Autoritetsregister

Tesaurus / Autoritetsregister Tesaurus / Autoritetsregister Aleph, ver.20 Side 1 Confidential Information The information herein is the property of Ex Libris Ltd. or its affiliates and any misuse or abuse will result in economic loss.

Læs mere

FORCE Inspect Online Manual v. 1.02. FORCE Inspect Online Manual. 1 af 18

FORCE Inspect Online Manual v. 1.02. FORCE Inspect Online Manual. 1 af 18 FORCE Inspect Online Manual 1 af 18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 FORCE Inspect Online Manual... 3 Generelt... 3 Login... 3 Main... 4 Intro sektion... 4 Links sektion... 4 News sektion...

Læs mere

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse

Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse - 1 Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse Brugerskabte data en national service (BSD) - produktbeskrivelse...1 Indledning...1 Formål...1 Beskrivelse...1 Basale krav til det bibliotek/website

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Brugervejledning for niveauinddeling

Brugervejledning for niveauinddeling Brugervejledning for niveauinddeling Niveauinddeling Mine serier 1. Formål: På denne side kan faggrupperne niveauinddele deres egne serier på autoritetslisten - bogserier, tidsskrifter og konferenceserier

Læs mere

Specifikation af udtræk fra Dansk Bogfortegnelse til bogproduktionsstatistik

Specifikation af udtræk fra Dansk Bogfortegnelse til bogproduktionsstatistik Specifikation af udtræk fra Dansk Bogfortegnelse til bogproduktionsstatistik Grundlaget for nærværende specifikation er udarbejdet af DBC Dansk BiblioteksCenter efter dialog med daværende Styrelsen for

Læs mere

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du:

I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: VORES NORDSJÆLLAND HURTIGT I GANG MANUAL 01: Bruger HVAD INDEHOLDER DENNE MANUAL? I denne manual kan du finde en hurtig introduktion til hvordan du: 1. Finder Vores Nordsjælland hjemmesiden 2. Opretter

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011.

Forslag til udviklingsplan 2012 sendes hermed til offentlig høring med svarfrist 24. november 2011. 1 Høringsoplæg til Aftale om udvikling af bibliotek.dk i 2012 mellem Styrelsen for Bibliotek og Medier og Dansk BiblioteksCenter 3. november 2011 Indhold Indledning...1 Indsatsområde A: bibliotek.dk migration

Læs mere

Bilag A 50. danzig-møde

Bilag A 50. danzig-møde Bilag A 50. danzig-møde Bilag 2 Bibliografisk Råds møde 24.11.2011 24. oktober 2011 Sagsnr: 2011-025132 Leif Andresen Chefkonsulent LEA@bibliotekogmedier.dk Direkte tlf.: 33 73 33 54 Nedbrydning af silovægge:

Læs mere

SØGNING OG BOOKING I BIBLIOTEKSSYSTEMET ALEPH Udvidet vejledning Oktober 2004

SØGNING OG BOOKING I BIBLIOTEKSSYSTEMET ALEPH Udvidet vejledning Oktober 2004 SØGNING OG BOOKING I BIBLIOTEKSSYSTEMET ALEPH Udvidet vejledning Oktober 2004 Center for Undervisningsmidler Københavns Kommune Adgang til CU s samlinger fås via: www.cu.dk. Klik på Søg og bestil. Vælg

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

DDElibra Håndbog. DDElibra GO. Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30

DDElibra Håndbog. DDElibra GO. Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30 DDElibra DDElibra GO Axiell Danmark A/S 2015-10-27 Version 9.11.30 Copyright 2015 1 DDElibra GO - dynamiske lister præsenteret på tablet... 3 2 Sådan bruger personalet løsningen... 4 2.1 Login... 4 2.2

Læs mere

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET

BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET BRUG HOVEDET! -SØG ORDENTLIGT PÅ NETTET MINDSPOT.dk Redaktion: Mindspot Layout: IT & Kommunikation Tryk: Lasertryk Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket Møllegade 1, 8000 Århus C +45 8940 9274

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

VEJE TIL VIDEN VIDEN

VEJE TIL VIDEN VIDEN VEJE TIL VIDEN VEJE TIL VIDEN DBC producerer metadata og udvikler den nationale it-infrastruktur til bibliotekerne, så borgerne let finder den information, de søger og bliver præsenteret for den på en

Læs mere

Jeg introducerer metoderne og kilderne i den rækkefølge, de kan være logiske at anvende.

Jeg introducerer metoderne og kilderne i den rækkefølge, de kan være logiske at anvende. Litteratursøgning for diplomstuderende, der skriver afgangsopgave Februar 2010. UCC, Center for undervisningsmidler, Lise Alsted Henrichsen, lahe@ucc.dk Kursets mål Målet med dette kursus er at give dig

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

DK5. - Klassifikationssystem: en ordning af begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur.

DK5. - Klassifikationssystem: en ordning af begreber eller emner i grupper, således at grupperne udgør en samlet struktur. DK5 - Vidensorganisation: Bred betegnelse for bestræbelser på at tilvejebringe overblik over den menneskelige videns områder og beskrive deres ligheder, sammenhænge og forskelle. - Klassifikationssystem:

Læs mere

Bilag H. Hjælpepostformat. Forord

Bilag H. Hjælpepostformat. Forord Bilag H Hjælpepostformat Forord Hjælpepostformat til danmarc2 er baseret på USMARC, men bearbejdet for danske forhold, så det kan anvendes sammen med danmarc2. Del 1: Navneformer og emneord er udarbejdet

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

PROJEKT GEOTAGGING. på skønlitteratur. Et samarbejdsprojekt mellem. Horsens Bibliotek Randers Bibliotek Silkeborg Bibliotek Viborg Bibliotek

PROJEKT GEOTAGGING. på skønlitteratur. Et samarbejdsprojekt mellem. Horsens Bibliotek Randers Bibliotek Silkeborg Bibliotek Viborg Bibliotek PROJEKT GEOTAGGING på skønlitteratur Et samarbejdsprojekt mellem Horsens Bibliotek Randers Bibliotek Silkeborg Bibliotek Viborg Bibliotek støttet af Styrelsen for Bibliotek & Medier Udviklingspuljen Silkeborg

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden.

Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. Hjemmesiden er opdelt i et sidehoved, en sidefod og mellem disse 3 kolonner: venstre, midterste og højre. Højre kolonne vises dog kun på forsiden. VENSTRE kolonne indeholder flere elementer (se illustration

Læs mere

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012

WikiMedia Commons. Gratis lyd, billeder og video. Version: August 2012 WikiMedia Commons Gratis lyd, billeder og video Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Wikimedia Commons?...4 Hvad med?...4 Hvorfor bruge Wikimedia Commons?...4 Problemstillinger?...4 Overblik...5

Læs mere

Udgiv materialevalgslister. Maj 2011

Udgiv materialevalgslister. Maj 2011 Udgiv materialevalgslister Maj 2011 Indhold Udgiv materialevalgslister 1 Start af Udgiv materialevalgslister 3 Udgiv materialevalgsliste 4 Søgning i DanBib 4 Simpel 4 Avanceret 4 Favoritter 5 Søgeresultater

Læs mere

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014

Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 Statistikdokumentation for Forskningsbiblioteker 2014 1 / 11 1 Indledning Forskningsbiblioteksstatistikken har til formål at vise aktiviteten på forskningsbiblioteksområdet i Danmark. Statistikken udarbejdes

Læs mere

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt

Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Danske biblioteker i WorldCat - et DEFF-projekt Workshop 24. oktober 2008 Leif Andresen Styrelsen for Bibliotek og Medier Helle Brink Statsbiblioteket 1 Hvad er WorldCat? WorldCat er en verdensdækkende

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

Velkommen til REX onlinehjælp

Velkommen til REX onlinehjælp Velkommen til REX onlinehjælp I REX onlinehjælp kan du finde information om følgende emner: Indhold Velkommen til REX onlinehjælp... 1 Søgning... 3 Hvordan kan du bruge søgefeltet i enkel søgning?... 3

Læs mere

DDELIBRA BRUGERGRUPPEMØDE

DDELIBRA BRUGERGRUPPEMØDE DDELIBRA BRUGERGRUPPEMØDE 11. maj 2016 i Odense Lone de Lasson Lene K. Nielsen Aksel G. Mikkelsen Niels E. Hansen 1 DAGSORDEN - AXIELL Nyt fra Axiell DDElibra 9.11.50 Status Highlight RFID nyheder Pop

Læs mere

FORFRA Hindsgavl 2015. Digital Artikel Service

FORFRA Hindsgavl 2015. Digital Artikel Service FORFRA Hindsgavl 2015 Digital Artikel Service Digital Artikel Service Digital levering af skannede artikler fra trykte tidsskrifter Baseret på en bilateral aftale mellem Statsbiblioteket og COPYDAN Tilgængelig

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere