4 Landskabelige forhold

Transkript

1 4 Landskabelige forhold 4.1 Indledning Arbejdsmetode Dette kapitel indeholder en registrering og en analyse af landskabet i og omkring projektområdet samt en vurdering af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller. Registreringen er udført på baggrund af kortmateriale, litteraturstudier og flere besigtigelser af landskabet omkring vindmølleområdet ved Høgsted. Besigtigelsen er anvendt til at registrere forhold, som ikke fremgår af kortmaterialet, herunder højder på bebyggelser og bevoksning samt en grundig afsøgning af mulige udsigtspunkter i landskabet. Besigtigelserne ved Høgsted er udført i januar Landskabsanalysen indeholder en tematisk gennemgang af de registrerede elementer i landskabet, herunder landskabets dannelse og terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske anlæg, kulturhistoriske elementer og rekreative interesser. Elementerne er beskrevet og analyseret i særskilte afsnit, hvor analysearbejdet omfatter en vurdering af elementernes karakteristika samt på den baggrund en vurdering af, om de enkelte elementer medfører, at landskabet er sårbart for en visuel påvirkning fra de planlagte vindmøller. Landskabsanalysen omfatter desuden en analyse af de fremtidige forhold, såfremt mølleprojektet ved Høgsted bliver realiseret. I den forbindelse er der foretaget en overordnet synlighedsanalyse, forstået som en udpegning af de områder eller punkter, hvorfra de planlagte vindmøller vil være synlige og dermed påvirke oplevelsen af landskabet. Vindmøllernes design, størrelse og opstillingsmønster er afgørende faktorer for den visuelle oplevelse og påvirkning af landskabet ligesom samspillet med eksisterende vindmøller. Eksisterende og planlagte vind- møller og deres visuelle betydning er derfor beskrevet og vurderet som en del af analysen af de udarbejdede visualiseringer af vindmøllerne ved Høgsted. Vurderingen af den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er udarbejdet på baggrund af visualiseringerne og landskabsanalysen, som er gengivet i rapporten. Visualiseringerne viser, hvordan de planlagte vindmøller vil opleves i landskabet, og vurderingerne beskriver, om vindmøllerne virker dominerende eller forstyrrende i forhold til landskabets karaktergivende elementer og landskabets skala, som tilsammen er et udtryk for landskabets sårbarhed. Påvirkningen af de udpegede fokusområder i kapitel 1 er vurderet i et særskilt og afsluttende afsnit, der også redegør for værdien af disse områder i forhold til den generelle oplevelse af landskabet omkring vindmølleområdet. Afstandszoner For at kunne systematisere landskabsanalysen i forhold til vindmøllernes visuelle påvirkning er omgivelserne til projektområdet ved Høgsted inddelt i tre afstandszoner; en nærzone tæt ved vindmøllerne, en mellemzone og en fjernzone. Zoneinddelingen er anvendt til at udvælge særskilte elementer i landskabet i forhold til den visuelle påvirkning fra vindmøllerne. Zonernes udstrækning er fastlagt på baggrund af egne iagttagelser og lignende undersøgelser af vindmøller med en totalhøjde op til 150 meter. De tre afstandszoner omkring projektområdet ved Høgsted er vist på kort 4.1 og er, som følger: Nærzonen 0 4,5 kilometer I nærzonen er vindmøllerne dominerende, enkeltheder i vindmøllens design er tydelige, og vindmøllernes størrelse i forhold til andre elementer i landskabet fremgår klart. Sigtbarheden har meget lille betydning. I nærzonen analyseres elementer, hvor oplevelsen af dem kan blive ændret eller forstyrret af de store vindmøller. Det drejer sig om byer og landsbyer, kirker og særligt fremtrædende terrænformer. Mellemzonen 4,5 10 kilometer I mellemzonen virker vindmøllerne generelt mindre end i nærzonen, og de virker ikke dominerende men kan dog være det fra enkelte punkter. Beskueren oplever samspillet med andre vindmøller og opfatter større forskelle i vindmøllens design. Vindmøllernes størrelse kan være svær at opfatte, idet afstanden til dem kan være svær at vurdere. Bevoksning og terræn er afgørende for, om vindmøllerne er synlige. Sigtbarheden spiller en stor rolle. I mellemzonen registreres større landskabselementer, hovedfærdselsårer, udsigtspunkter og eksisterende vindmøller, som eventuelt kan opleves sammen med de nye vindmøller. Fjernzonen over 10 kilometer I fjernzonen spiller terræn og sigtbarhed en afgørende rolle. Vindmøllerne vil især være synlige fra bakker og højdedrag, hvor man vil se ud over det flade landskab. I fjernzonen oplever man især samspillet med andre vindmøller. De tre zoner er indtegnet med en præcis afgrænsning på kort 4.1, men i virkeligheden vil overgangen fra den ene zone til den anden opleves i et mere glidende forløb, hvor vindmøllernes påvirkning gradvis ændrer sig. 4.2 Eksisterende forhold Landskabets dannelse og terrænformer Vindmølleområdet ved Høgsted ligger mellem byerne Vrå og Tårs centralt i Vendsyssel. Landskabet i Vend- 36

2 Kort 4.1 Eksisterende forhold og afstandszoner 4,5 og 10 kilometer H P Q F G Jyske Ås E A Stovhøj B C O D I J Harken Plantage Projektområde Jyske Ås Vindmøller kw Vindmøller kw N M A Planlagte MW-vindmøller ved Tollestrup Se tabel 4.1 og 4.2 Afstandszonens grænse K Mål: 1: L 37

3 syssel er grundlæggende et resultat af isens formdannende processer under den sidste istid og senere tiders landhævninger og marine aflejringer. Karakteristisk for landskabet i Vendsyssel er de mange markante overgange mellem flade sletter af hævet havbund og morænebakkerne. Landskabet er formet ved, at isen med sine bevægelser enten har slebet landskabet fladt eller langs isranden har skubbet landskabet op i bakkeformationer eller randmoræner, som det eksempelvis ses ved Jyske Ås. Efter isens bortsmelten steg havet, så det meste af Vendsyssel blev oversvømmet, og kun de højeste partier lå som øer i ishavet, der benævnes Yoldiahavet. Landskabet lå adskillige meter lavere end i dag, men efter isens bortsmelten begyndte landhævningen i det nordlige Danmark, fordi landet nu var befriet for isens vægt. Landskabet mellem ishavets kystlinje og den nuværende kystlinje er således tidligere havbund fra Yoldiahavet. Nærmest kysten er landskabet præget af senere tiders marine aflejringer. Langs Vestkysten er et bredt bælte af klitlandskaber. I overgangen mellem morænebakkelandskabet og den hævede havbund kan man visse steder tydeligt se den gamle kystlinje med klinter dannet af Yoldiahavets bølger. Reference /1/ Selve vindmølleområdet ved Høgsted er en del af Yoldiafladen og har et jævnt terræn, der falder svagt fra cirka 25 meter over havet i den sydlige del til cirka 22 meter i den nordlige del. Området er præget af mosepartier og grøfter, der dræner området til Uggerby Å, som løber 1,3 kilometer øst for området. Umiddelbart syd for vindmølleområdet hæver morænebakkerne sig. Bakkelandskabet fortsætter i hele den sydlige del af vindmølleprojektets nærzone. I den nordlige del af nærzonen og mellemzonen fortsætter den jævne Yoldiaflade, som er præget af mange vandløb og mosepartier. Fladen brydes af enkelte mindre moræneknolde som ved Stovhøj, med toppunkt 68 meter over havet samt det større bakkeparti Hjørring Bjerge, hvis toppunkt når 67 meter over havet. I mellemzonens østlige del, umiddelbart øst for Tårs, hæver terrænet sig markant i randmorænen Jyske Ås med højdepunkter op til 112 meter over havet. Foto 4.1 Udsigt over den jævne Yoldiaflade umiddelbart nord for vindmølleområdet. Området veksler mellem åbne intensivt dyrkede landbrugsarealer afbrudt af eng- og mosearealer i tilknytning til Uggerby Å. Foto 4.2 Udsigt over morænebakkerne syd for vindmølleområdet. Bakkelandet er karakteriseret ved et meget varieret terræn, mange skovområder og flere byer og bebyggelser i overgangen til landbrugslandet på Yoldiafladen. 38

4 Kort 4.2 Landskabets dannelse Reference /2/ Morænelandskab fra sidste istid, overvejende lerbund Morænelandskab fra sidste istid, overvejende sandbund Randmorænelandskab Hedeslette (sandur) Hævet havbund fra ishav,der opstod i tilknytning til isens afsmeltning i Nordjylland (=Yoldiaflade) Marint forland dannet siden stenalderen (6000 f.k) Hjørring Bjerge Yoldiahavets kystlinje Stenalderhavets kystlinje Klitlandskab Kystklint LANDSKABSTYPER I HJØRRING KOMMUNE. Reference /3/ Bakkeland Høgsted Stovhøj Jyske Ås Landbrugsland Sletteland Kystland 39

5 Kort 4.3 Bevaringsværdige landskaber 12 Haurholmvej 4,5 km I den vestlige del af mellemzonen og fjernzonen fortsætter den jævne Yoldiaflade helt ud til klitlandskaberne langs Vestkysten. I den sydøstlige del af mellemzonen og fjernzonen har terrænet en mere sammensat karakter. Her veksler mindre partier af morænebakker med lavere liggende jævne partier af Yoldiafladen eller marint forland. Se kort 4.2. Reference /2/. I Visuel Arkitekturguide for det åbne land i Hjørring Kommune inddeles kommunens landskaber i fire grundlæggende landskabstyper: Landbrugslandet, slettelandet, bakkelandet og kystlandet. Se kort 4.2. Reference /3/. Inden for vindmølleprojektets nær- og mellemzone er Yoldiafladen klassificeret som landbrugsland og morænebakkerne som bakkeland. Betegnelserne fra arkitekturguiden bliver benyttet i resten af kapitlet. M1 Mål: Visualisering af terræn Bevaringsværdige landskaber Planlagt vindmølle ved Høgsted 1: Høgstedvej Vrejlev Klostervej Særligt bevaringsværdige landskaber En del af vindmølleområdet ved Høgsted er i Hjørring Kommuneplan udpeget, som særligt bevaringsværdigt landskab og de to nordligste møller (M4 og M5) står inden for udpegningen. Udpegningen omfatter de mange eng- og moseområder, der danner en korridor til landskabet omkring Uggerby Å. Se kort 4.3. Kommuneplanens retningslinje 16.2 beskriver, at de særligt bevaringsværdige landskaber, så vidt muligt, skal friholdes for byggeri og/eller anvendelse, der kan skæmme landskabet. Større og/eller dominerende byggeri og anlæg samt større veje og tekniske anlæg, som eksempelvis husstandsmøller og antenner, skal så vidt muligt undgås. Øvrigt byggeri og anlæg, herunder erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri for landbrug, skovbrug og fiskeri, skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk. Reference /4/ Området er oprindeligt udlagt på baggrund af Fredningsplan for Nordjyllands Amt og er siden videreført i Hjørring Kommuneplan i udpegningen særligt bevaringsværdige landskaber. Af fredningsplanen fremgår det, at delområdet mellem Ilbro og Høgsted er udpeget som biologisk beskyttelsesområde, da de fer- 40

6 grening ikke umiddelbart at være sårbart over for nye store anlæg som vindmøller. Landskabet i området må betegnes som åbent og enkelt, og skalaen i området er på grund af det jævne terræn og den sparsomme bevoksning middel til stor. I Hjørring Kommunes arkitekturguide anføres det, at det er landskaber af denne type, hvor store byggerier og anlæg bedst placeres. Reference /3/ Områdets sårbarhed, den visuelle påvirkning af terrænet i området er visualiseret og nærmere vurderet i kapitel 4.3 Fremtidige forhold. I kapitel 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen er det, i henhold til kommuneplanens retningslinjer vurderet, om vindmølleparken ved Høgsted er placeret og udformet under særlig hensyntagen til landskabets skala og karaktertræk. Nærzonen I nærzonen er der registreret to lokaliteter, hvor oplevelsen af de eksisterende terrænformer i overgangen mel- ske enge ved Uggerby Å s øvre løb er nogle af de større tilbageværende i Vendsyssel. Reference /5/. I Fredningsplanen nævnes det også, at der er markante overgange mellem det centrale Vendsyssel og de lavtliggende engområder omkring Uggerby Å s øvre løb. De markante overgange er ikke nærmere stedfæstet. Efter besigtigelser i området er der identificeret en markant overgang mellem engene langs Uggerby Å og bakketerrænet ved Harken Plantage cirka 3,5 kilometer øst for vindmølleområdet. Noget mindre markant, men stadig tydelig, er overgangen mellem det flade terræn i vindmølleområdet og bakkelandet umiddelbart mod syd. Den del af udpegningen, som overlapper med vindmølleområdet, er en forgrening på det større område, der hovedsagligt ligger mod øst. Delområdet eller forgreningen er i forvejen overlappet af motorvejen, og dele af udpegningen ligger vest for denne. På baggrund af den eksisterende påvirkning fra de tekniske anlæg vurderes landskabet i den vestlige forlem det flade landbrugsland og bakkelandet umiddelbart syd for vindmølleområdet kan blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Høgsted. Denne overgang fornemmes klart i landskabet umiddelbart omkring vindmølleområdet, dog uden at være decideret markant. - Set fra Vrejlev Klostervej ved Høgstedvej i bakkelandet syd for vindmølleområdet fornemmer man klart overgangen mellem bakkelandet og det flade landbrugsland. - Nord for vindmølleområdet på Haurholmvej vil vindmøllerne ses på tæt hold sammen med bakketerrænet, som hæver sig umiddelbart syd for vindmøllerne. Den visuelle påvirkning af terrænet er visualiseret og vurderet fra disse vinkler. Se kort 4.3 og visualisering nummer 8 og 12. Mellem- og fjernzonen I mellem- eller fjernzonen er der ikke registreret markante terrænformer, som kan blive visuelt påvirket af vindmøllerne ved Høgsted. Den mindre overgang mellem landbrugsland og bakkeland ved selve vindmølleområdet er ikke så markant, at den opleves over større afstande. Vindmøllerne ved Høgsted opstilles på så stor afstand af mere markante terrænformer, som Jyske Ås og Hjørring Bjerge, at der ikke er fundet udsigtspunkter, hvor terrænformerne påvirkes negativt af vindmøllerne. Foto 4.3 Udsigt over landskabet umiddelbart nord for vindmølleområdet fra Haurholmvej. I mellemgrunden ses de engog mosepartier, som indgår i det bevaringsværdige landskab. Vindmøllerne vil kun blive opstillet på dyrkede arealer. Sammenfatning Generelt er det primært oplevelsen af det åbne englandskab og overgangen til bakkelandet umiddelbart syd for vindmølleområdet, som kan blive påvirket af vindmøllerne. Denne overgang fornemmes klart i landskabet umiddelbart omkring vindmølleområdet, dog uden at være decideret markant. De øvrige mere markante terrænformer i det omgivende landskab er på stor afstand af vindmølleområdet og vurderes ikke at blive påvirkes negativt af vindmøllerne. 41

7 Bevoksning Foto 4.4 Udsigt fra villakvarteret Søparken ved den vestlige kant af Tårs. I udsigten mod vest ses Boller Sø og Boller Hovedgård med gamle træer syd for hovedgården. Placeringen af vindmøllerne ved Høgsted er optegnet med rødt. Foto 4.5 Udsigt fra Hæstrup Kirkegård over landskabet mod sydøst. Bevoksningen omkring gården i fotoets venstre side og læhegnene syd herfor giver udsigten karakter. Vindmøllerne ved Høgsted vil blive synlige bag læhegnene. Selve vindmølleområdet og de umiddelbare omgivelser er et åbent marklandskab, som består af store markfelter og kun enkelte læhegn. Langs områdets vandløb ligger der moseområder og enge, som visse steder er under tilgroning af lavt buskads. Det åbne marklandskab fortsætter mod nord til Hjørring. I kontrast til resten af området er morænebakken ved Stovhøj skovklædt, se kort 4.1. Mod vest fortsætter det åbne landbrugsland ud mod kysten, mens bakkelandet umiddelbart syd for vindmølleområdet er præget af en tættere struktur af læhegn og plantager. I bakkelandet danner bevoksningen en struktur, der er med til at fremhæve landskabets topografi, som det eksempelvis ses i området omkring landsbyen Høgsted. Visuelt betyder de mange læhegn, at landskabet får en varieret rumlig struktur med både store og små landskabsrum. Større skove og plantager findes hovedsagligt på de stejle bakkeskråninger. I nærzonen er større sammenhængende skove registreret ved Stovhøj og i Harken Plantage. På lidt større afstand er der flere større plantager koncentreret på bakketerrænet ved Jyske Ås. Se kort 4.1. Ved bydannelserne og ved de fritliggende boliger i det åbne land er der generelt etableret bevoksning i form af haveanlæg med træer og buske. Ved enkelte landsbyer er der desuden registreret bevoksninger med skovlignende karakter, som eksempelvis Poulstruplund lige nord for Poulstrup. Nærzonen I nærzonen er der registreret et område ved Søparken ved den vestlige kant af Tårs, hvorfra vindmøllerne ved vintertide vil kunne anes gennem den markante bevoksning omkring Boller Hovedgård ned til Boller Sø. Møllerne rager dog ikke op over trækronerne, så den visuelle påvirkning af bevoksningen må beskrives som ubetydelig. Se foto 4.4. Fotopunktet er market på kort

8 Mellem- og fjernzonen I mellemzonen er der i udsigten fra Hæstrup Kirke registret markante bevoksninger omkring gårde og flere læhegn, som er med til at give landskabet karakter. Vindmøllerne vil ses umiddelbart bag bevoksningen. Se foto 4.5 og visualisering nummer 22. I fjernzonen er der ikke registreret nogen lokaliteter med markante bevoksninger, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller. Sammenfatning Der er registreret en enkelt lokalitet i nærzonen ved Boller Hovedgård, og en enkelt i mellemzonen ved Hæstrup Kirke, hvor den eksisterende bevoksning er med til at give landskabet karakter. Det vil i afsnit 4.4 på baggrund af visualiseringer blive vurderet om vindmøllerne ændrer oplevelsen af de karakteristiske bevoksninger. Bebyggelse Overordnet set er der mange forskellige slags bebyggelser i landskabet, der omgiver vindmølleområdet ved Høgsted. Områderne umiddelbart nord og øst for vindmølleområdet er, med undtagelse af landsbyen Høgsted, der ligger godt 700 meter øst for den sydligste mølle, relativt bebyggelsestomme, mens landsbyer og bebyggelse hovedsagligt er lokaliseret i bakkelandet mod syd og øst, samt på landbrugslandet vest for motorvejen. Se kort 4.1. Ved besigtigelse af bydannelserne er det undersøgt, om der er udsigtslinjer fra de ydre bygrænser i retning mod vindmølleområdet, og om vindmøllerne ved Høgsted kan påvirke oplevelsen af byernes visuelle sammenhæng med det omgivende landskab. Nærzonen I vindmølleområdets nærzone ligger der flere mindre landsbyer og bebyggelser, som kan blive visuelt påvirket af vindmøllerne. - Høgsted er en bebyggelse, der ligger godt 700 meter vest for den sydligste vindmølle. Husene ligger langs Høgstedvej og Vestergårdsvej på kanten af bakketerrænet, der falder let mod vindmølleområdet. Der er flere større landbrugsbygninger og beplantning, som helt eller delvist skærmer for udsyn fra mange af boligerne, mens enkelte vil have helt åbent udsyn til de planlagte vindmøller. - Guldager er en mindre gruppe bondegårde og huse, som er lokaliseret vest for Hirtshalsmotorvejen i en afstand af godt en kilometer til vindmøllerne ved Høgsted. Der er en del bevoksning i haverne, der vender mod øst mod vindmølleområdet, men landskabet mellem haverne og vindmølleområdet er åbne marker, så synligheden af vindmøllerne vurderes at kunne blive stor. Mellem bebyggelsen og vindmølleområdet løber et højspændingstracé og motorvejen. Flere tekniske anlæg vil således kunne opleves i sammenhæng fra bebyggelsen i Guldager. - Gunderup er en samling huse i den vestlige del af nærzonen umiddelbart vest for Aalborgvej 3,0 kilometer fra vindmøllerne. Der er en del bevoksning i haverne og læhegn, som må forventes helt eller delvist at skærme for udsyn fra størstedelen af boligerne. De to østligste boliger har mere åbent udsyn over markerne til vindmølleområdet mod øst. - Harken er en landsby, der ligger i den vestlige del af nærzonen 2,8 kilometer fra vindmøllerne. Landsbyen ligger på begge sider af den nord-sydgående hovedvej Aalborgvej. Langs landsbyens østlige kant har flere af boligerne haver, med mulighed for udsigt over det åbne landbrugsland i retning mod det planlagte vindmølleområde. - Ilbro er en landsby, som ligger i den nordlige del af nærzonen tæt ved Uggerby Å 3,7 kilometer fra vindmøllerne. Mellem landsbyen og mølleområdet er landskabet præget af åbne marker og engområder, så der er vidt udsyn til mølleområdet. Ved den sydlige kant af byen ligger en større bilforhandler og et autoværksted, som skærmer for udsyn fra det meste af landsbyen. Hovedparten af boligerne i byen har således ikke udsigt i retning af vindmølleområdet ved Høgsted. - Tårs er den nærmeste større by i forhold til vindmølleområdet og ligger i den østlige kant af nærzonen cirka 4 kilometer fra vindmøllerne. Byen ligger på kanten af Jyske Ås med terrænet skrånende mod vest i retning af vindmølleområdet ved Høgsted. Bevoksning og bebyggelse forventes at skærme for udsyn til møllerne fra størstedelen af byen, men fra den vestlige kant af byen i parcelhuskvarteret ved Søparken, er det undersøgt, om der er udsyn til mølleområdet bag Boller Sø og Boller Hovedgård. - Poulstrup er en landsby, som ligger i den sydlige del af nærzonen 2,2 kilometer fra vindmøllerne. Umiddelbart op til den nordlige kant af landsbyen ligger den mindre skov Poulstruplund og skærmer for udsyn til landskabet i denne retning. Også langs landsbyens østlige kant er der tæt bevoksning i både haver og mange læhegn i marklandskabet øst for byen, som de fleste steder må forventes helt eller delvist at skærme for udsyn til vindmølleområdet ved Høgsted. Mellem- og fjernzonen Vrå og Hjørring er de eneste to større byer i vindmølleprojektets mellemzone. Herudover er der landsbyerne: Lørslev, Serup, Serritslev og Rakkeby. Bydannelserne i mellem- og fjernzonen ligger generelt så langt væk fra vindmølleområdet, at det omgivende terræn og den eksisterende bevoksning mere eller mindre skjuler hele det planlagte vindmølleprojekt ved Høgsted. Ved Vrå er den nordlige del af byen udlagt som erhvervsområde, så det er et meget begrænset antal boliger, som vil kunne blive visuelt påvirket af vindmøllerne ved Høgsted. Vindmøllerne vil eventuelt kunne blive synlige fra enkelte boliger ved den nordøstlige kant af byen ved Vrejlevvej. I den sydlige del af Hjørring i retning af vindmølleområdet er der en del bevoksning både i selve byen og i landskabet umiddelbart mod syd. Det er undersøgt, om de planlagte vindmøller vil blive synlige fra Karolinesvej ved den sydlige bygrænse. I den nordlige del af byen ligger terrænet højt i Hjørring Bjerge, og udsigten herfra vil ligeledes blive visualiseret og vurderet. Fra de øvrige byer i mellemzonen er der konstateret udsigt over det åbne landskab fra Sterup, der ligger højt 43

9 i terrænet. Synligheden af møllerne ved Høgsted vil blive visualiseret og vurderet herfra. Sammenfatning Der er flere mindre bysamfund og en enkelt større by i vindmølleområdets nærzone, som kan blive visuelt påvirket af de planlagte vindmøller. Det drejer sig om Høgsted, Guldager, Harken, Hæstrup Mølleby, Ilbro, Poulstrup og Tårs. I afsnit 4.4 er det på baggrund af visualiseringer vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted vil påvirke udsigten fra disse bydannelser. I mellemzonen er der registret udsigtspunkter ved Vrå, Hjørring og Sterup, hvorfra man kan se langt i retning mod Høgsted. Der er registreret et enkelt udsigtspunkt ved udsigtstårnet Bellevue i Hjørring Bjerge, 10 kilometer nordnordøst for Høgsted, hvor de planlagte vindmøller vil kunne påvirke oplevelsen af Hjørrings visuelle sammenhæng med det omgivende landskab. Kærholmvej til Afkørsel 5 Vrå er vejen ligeledes orienteret mod vindmøllerne i Høgsted. På store dele af denne strækning må vindmøllerne forventes at blive synlige tæt på vejens forløb for den nordgående trafik. - Rute 593, Vrejlevvej, løber øst-vest og forbinder Tårs og Vrå. Vrejlevvej passerer syd for vindmølleområdet i en afstand af cirka 1,1 kilometer. På størstedelen af strækningen fra Bollervej i øst til Aalborgvej i vest må vindmøllerne ved Høgsted forventes at blive markant synlige i udsigten i vejens nordlige side. - Rute 553, Sæbyvej er orienteret fra sydøst til nordvest og forbinder Tårs med Hjørring. Vejen ligger i den nordøstlige del af vindmøllernes nærzone i en afstand af cirka 3,2 kilometer. Der er tæt bevoksning i vejens sydvestlige side på størstedelen af strækningen, men enkelte steder er der åbent, og udsigten herfra skal visualiseres og vurderes. - Rute 190, Aalborgvej, der løber nord-syd, forbinder Hjørring med Brønderslev. Vejen løber i den vestlige del af vindmøllernes nærzone og passerer møllerne i en afstand af godt 2,7 kilometer. Landskabet øst for vejen med udsigt i retning af vindmølleområdet er generelt åbent med sparsom bevoksning. Der er udført visualiseringer fra udvalgte punkter langs disse veje og ud fra kortstudier og luftfotos er det vurderet, fra hvilke strækninger af disse veje de planlagte vindmøller vil være synlige og med hvilken intensitet. Højspændingsforbindelse Den nærmeste synlige højspændingslinje er en 150 kv højspændingsforbindelse 800 meter vest for vindmølleområdet, se foto 4.6. Linjen løber i nord-sydgående retning vest for og parallelt med Hirtshalsmotorvejen og gi- Tekniske anlæg Infrastruktur Det er undersøgt, om der er tekniske anlæg, som præger landskabets karakter, og hvordan udsigten fra de omkringliggende veje påvirkes af de planlagte vindmøller. Veje Der er flere overordnede vejforbindelser i de planlagte vindmøllers nærzone. - E39 Hirtshalsmotorvejen passerer godt 400 meter vest for vindmøllerne ved Høgsted. Vindmøllerne vil blive markant synlige i udsigten mod øst fra vejen på størstedelen af strækningen mellem Haurholmvej og godt to kilometer syd herfor. Fra tilkørsel 4 Hjørring S til Sønderbroen Mark, en strækning på cirka 2 kilometer, er vejen orienteret mod vindmøllerne i Høgsted. Vindmøllerne må forventes at blive synlige tæt på vejens forløb for den sydgående trafik på store dele af denne strækning. På en strækning af cirka 2,5 kilometer fra overføringen af Foto 4.6 Højspændingslinjen vest for Hirtshalsmotorvejen ved Guldager. Gittermasterne er cirka 30 meter høje. Foto 4.7 Fem af de 10 eksisterende 68,5 meter høje vindmøller nord for Tårs. 44

10 Tabel 4.1 Eksisterende vindmøller i nærzonen Mærke på kort 4.1 Opført Antal Afstand Retning Lokalitet Effekt Fabrikat Totalhøjde A stk. ca. 1,9 km N Rønnovsholm 250 kw Wind World 46 m B stk. ca. 2,5 km ØNØ Hvidstedgård 25 kw HSWind 24,5 m C stk. ca. 4,0 km ØNØ Tårs 660 kw Vestas 68,5 m D stk. ca. 2,8 km V Gunderup 150 kw Wind World 43,5 m E stk. ca. 3,7 km VNV Rakkeby Hede 180 kw Danwin 41,6 m Tabel 4.2 Eksisterende vindmøller i mellemzonen Mærke på kort 4.1 Opført Antal Afstand Retning Lokalitet Effekt Fabrikat Totalhøjde F stk. ca. 4,8 km N Ulstrup 660 kw Vestas 68,5 m G stk. ca. 5,4 km NNØ Nord for Lørslev 660 kw Vestas 68,5 m H stk. ca. 8,2 km NNØ Enggården 150 kw Wind World 45 m I stk. ca. 6,8 km Ø Sørup 250 kw Vestas 46 m J stk. ca. 8,8 km ØSØ Syd for Sæsing 660 kw Vestas 68,5 m K stk. ca. 5,4 km SSV Årup 225 kw Danwin 43,1 m L stk. ca. 8,4 km SSV Serritslev 11 kw Gaia Wind 21,5 m M stk. ca. 6,3 km SSV Sdr. Vrå 11 kw Gaia Wind 21,5 m N stk. ca. 8,6 km VSV Vollerup 150 kw Wind World 41,9 m O stk. ca. 7,2 km V Smidstrup 750 kw NEG Micon 69,1 m P stk. ca. 8,8 km VNV Harritslev 55 kw Wind-Matic 25 m Q stk. ca. 4,8 km N Fuglsig 25 kw HSWind 24,5 m ver sammen med motorvejen landskabet et teknisk præg. Ledningerne føres på stålgittermaster på omkring 30 meters højde. Det er undersøgt og visualiseret, om der er punkter i landskabet, hvorfra højspændingsforbindelserne vil ses i sammenhæng med vindmøllerne ved Høgsted. Eksisterende vindmøller Inden for nærzonen på 4,5 kilometer fra Høgsted er der i alt 22 eksisterende vindmøller fordelt på fem lokaliteter som vist i tabel 4.1 og på kort 4.1. Tabel 4.1 viser desuden, hvornår vindmølleanlæggene er opført. Vindmøllers gennemsnitlige levetid er år. Der er ikke udlagt andre vindmølleområder til opstilling af store vindmøller i projektets nærzone. Når de eksisterende vindmøller i nærzonen bliver nedtaget, kan de, ifølge kommuneplanens retningslinjer, ikke udskiftes med nye og større vindmøller. Reference /4/. Cirka 1,9 kilometer nord for projektområdet og umiddelbart øst for motorvejen står otte eksisterende vindmøller med en totalhøjde på 46 meter ved Rønnovsholm. For trafikken på motorvejen er der en markant visuel påvirkning af udsigten over landskabet øst for vejen på en strækning af cirka halvanden kilometer, hvor vejen passerer vindmøllerne i en afstand af godt 300 meter. Vindmøllerne er 19 år gamle og kan være i drift i endnu cirka 1 11 år. Cirka 4 kilometer nordøst for projektområdet står i alt ti 68,5 meter høje vindmøller nord for Tårs, se foto 4.7. Møllerne er markante i landskabet nord for Tårs. Vindmøllerne er alle fra 1998 og må forventes at blive nedtaget inden for perioden De øvrige vindmøller i nærzonen er to enkeltstående mindre møller og to møller ved Gunderup. Disse møller fremstår mindre markante i landskabet. Det er forventet, at de nye vindmøller ved Høgsted kan være i drift medio Det anslås derfor, at de kan blive oplevet sammen med de otte vindmøller ved Rønnovs- holm i op til ti år og de ti vindmøller nord for Tårs i op til 12 år. Derfor er det samlede visuelle billede nærmere undersøgt ved visualiseringer og efterfølgende vurderet. Ved besigtigelsen af landskabet er det undersøgt, om der er områder, hvor de eksisterende vindmøller kan indgå i et uheldigt visuelt samspil med de planlagte vindmøller ved Høgsted. Det er i særlig grad undersøgt, hvordan de nærmeste otte vindmøller ved Rønnovsholm nord for Høgsted vil blive oplevet sammen med de fem nye vindmøller. Endvidere er samspillet med de ti vindmøller nord for Tårs visualiseret og vurderet. I mellemzonen fra 4,5 til 10 kilometer er der 25 vindmøller, som vist i tabel 4.2 og på kort 4.1. De mest markante vindmøller i mellemzonen er mølleparkerne ved: Ulstrup, Lørslev, Sæsing og Smidstrup, hvori møllerne har totalhøjder lige under 70 meter og er opstillet Disse mølleparker må forventes at blive nedtaget inden for perioden Planlagte vindmøller Nærmeste udlagte vindmølleområde i forhold til Høgsted er et område syd for Tollestrup, som ligger lige uden for nærzonen cirka 4,5 kilometer syd for Høgsted. I området kan opstilles to vindmøller på op til 140 meters totalhøjde. Hjørring Kommune har modtaget en projektansøgning og planlægningen af vindmølleprojektet er igangsat. 45

11 Det visuelle samspil mellem de planlagte vindmøller ved Høgsted og Tollestrup er visualiseret fra udvalgte punkter og vurderet. Områder til vindmøller, hvor planlægningen ikke er igangsat for det enkelte område, er ikke medtaget i vurderingen. Sammenfatning, tekniske anlæg Der er flere tekniske anlæg i form af Hirtshalsmotorvejen, højspændingsforbindelser og vindmøller i området. Afstanden mellem de planlagte vindmøller ved Høgsted og de eksisterende vindmøller ved Rønnovsholm, nord for Tårs, de to vindmøller ved Gunderup samt de enkeltstående vindmøller ved Hvidstedgård og Guldager er mindre end 28 gange totalhøjden, og det er visualiseret og vurderet i afsnit 4.4, om det samlede udtryk er landskabeligt ubetænkeligt. I afsnit 4.4 er det blandt andet også vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted fremstår som et særskilt anlæg i de områder og standpunkter, hvor man i samme synsfelt kan se både planlagte og eksisterende vindmølleanlæg. Herudover er det vurderet, om der er punkter i landskabet, hvor højspændingsforbindelserne ses i sammenhæng med vindmøllerne, og hvilken betydning det har for oplevelsen af landskabet. Det er ligeledes visualiseret og vurderet, hvordan de planlagte vindmøller ved Høgsted vil opleves fra motorvejen, større veje i nærzonen og øvrige større veje i det omgivne landskab. Værdifulde kulturmiljøer I kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune er der udpeget et særligt værdifuldt kulturmiljø (nr. 31), der omfatter Aabenterp, Høgsted og Lie Gårde. Kulturmiljøet overlapper den sydlige halvdel af vindmølleområdet ved Høgsted og de tre sydligste møller (M1-M3) står inden for udpegningen. Kulturmiljøet er et eksempel på velbevarede bosætnings- og dyrkningsmønstre på landet fra omkring 1800 til i dag. Udstykningsmønstre er stadigt meget synlige i de eksisterende læhegn og markstrukturen, eksempelvis stjerneudstykningen omkring landsbyen Høgsted. Bebyggelsesstrukturerne i landsbyerne og de enkelte gårde er velbevarede. I følge beskrivelsen af kulturmiljøet er det sårbart over for store fysiske ændringer i bygningsmassen og i læhegnsstrukturen. Reference /4/. I forbindelse med projektet kan det komme på tale at fælde eller beskære et læhegn ved de nordligste møller og fælde nogle af træerne i skovstykket syd for vindmøllerne. Dette forhold er nærmere beskrevet i kapitel 6. De to nævnte bevoksninger vurderes ikke at have specifik kulturhistorisk værdi. De beskyttelsesværdige bevoksninger, der er nærmest vindmøllerne er de læhegn, som understreger stjerneudstykningen omkring landsbyen Høgsted. Disse læhegn berøres ikke af vindmølleprojektet. Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel. I vindmølleparkens nærzone ligger også kulturmiljøet Vrejlev Kloster. Kulturmiljøet omfatter klosterbygningerne fra det tidligere nonnekloster, den tilknyttede kirke, Vrejlev Kirke, og landskabet umiddelbart omkring. Vindmølleprojektet ved Høgsted vil blive synligt fra dele af kulturmiljøet. Herudover er der udpeget to kulturmiljøer ved landsbyen Poulstrup. Det ene omfatter de ældste gårde i Nederbyen, der er den ældste del af Poulstrup. Den anden del er omkring den nuværende hovedgade, hvor mange af husene er præget af bedre byggeskik. Sammenfatning De tre sydligste af vindmøllerne ved Høgsted står inden for det værdifulde kulturmiljø, der omfatter Aabenterp, Høgsted og Lie Gårde. Selvom vindmøllerne opstilles inden for det udpege kulturmiljø vil det ikke medføre fysi- Kulturhistoriske elementer Efter istidens formdannende processer er ændringer i landskabet primært forårsaget af menneskelig aktivitet. Næsten overalt i Danmark finder man menneskeskabte spor og dermed et kulturlandskab, der kan være med til at formidle en kulturhistorisk udvikling. Registreringen og landskabsanalysen af de kulturhistoriske elementer ved Høgsted omfatter særligt værdifulde kulturmiljøer, kirker i mølleområdets nærzone, fortidsminder og beskyttede sten- og jorddiger. Foto Vrejlev Kirke og Kloster 46

12 ske ændringer i bebyggelses eller beplantningsstrukturer. Påvirkningen af kulturmiljøet vil være visuel. I nærzonen er der tre andre kulturmiljøer: Vrejlev Kloster og to kulturmiljøer i henholdsvis den ældste og den yngre del af Poulstrup. Den visuelle påvirkning af kulturmiljøer er visualiseret og nærmere vurderet i kapitel 4.3 Fremtidige forhold og i kapitel 4.4 Vurdering af landskabspåvirkningen. Kirker i nærzonen For at sikre de danske kirker og deres nærmeste omgivelser er der i Naturbeskyttelsesloven fastsat en kirkebeskyttelseszone omkring alle kirker i Danmark. Derudover er der i Kommuneplan 2013 for Hjørring Kommune udlagt kirkeindsigtslinjer ved de kirker, som har særlig landskabelig værdi som kulturhistoriske elementer. Beskyttelseszonen og kirkeindsigtslinjen skal forhindre, at den visuelle oplevelse af kirkerne bliver forstyrret af nye indgreb - såsom nyt byggeri og tekniske anlæg. Vrejlev Kirke er den eneste kirke i vindmølleområdets nærzone. 4,5 km Kort 4.4 Kulturmiljøer, kirker og kirkeomgivelser Vrejlev Kirke Vrejlev Kirke ligger cirka 2,1 kilometer sydvest for projektområdet i tilknytning til Vrejlev Kloster, se foto 4.8. Vrejlev Kirke var fra begyndelsen klosterkirke til Vrejlev Kloster. Den oprindelige romanske kirke fra 1200-tallet blev omkring år 1400 ombygget i sengotisk stil. Ved denne ombygning tilføjedes tårnet, og det sydlige sideskib blev nedrevet, så kirken fik den karakteristiske asymmetriske bygningskrop. Efter reformationen blev klosteret herregård, men kirken står i det store og hele uændret. Kirken er hvidkalket og taget delvist dækket med tegl, delvist blytækket. Reference /6/. Kirke og kloster ligger på bakketerræn, som skråner mod sydvest. Nord for kirken ligger kirkegården. Der er store træer på selve kirkegården og lige øst for kirkegården, som delvist skærmer for udsyn mod vindmølleområdet ved Høgsted. Fra de centrale dele af klosteranlægget, der ligger lige syd for kirken, er udsynet helt eller delvist afskærmet af M1 Mål: Kirke og kirkebyggelinje Værdifulde kulturmiljøer Planlagt vindmølle ved Høgsted 1:

13 bevoksning og bygninger ved og omkring kirkegården. Fra arealet ved den nordlige del af østfløjen er der udsyn over de åbne marker til vindmølleområdet ved Høgsted. Der er ikke udlagt kirkeomgivelser omkring kloster og kirke. Både kloster og kirke er skjult af bevoksning i landskabet vest for kirken. Der er ikke konstateret områder, hvorfra kirketårnet vil kunne ses i sammenhæng med vindmøllerne ved Høgsted. Kirker i mellemzonen Lige uden for vindmølleområdets nærzone ligger Tårs Kirke og Hæstrup Kirke, som derfor også er medtaget i denne redegørelse. Ingen af kirkerne er markante i landskabet, og der er ikke udlagt kirkeomgivelser omkring dem. Tårs Kirke ligger i centrum af Tårs by og er omgivet af bevoksning og bebyggelse, som skærmer for udsyn til vindmølleområdet ved Høgsted. Fra Hæstrup Kirke er der frit udsyn i retning mod vindmølleområdet fra kirkegården. Sammenfatning Der er ikke registreret udsigtspunkter, hvorfra de planlagte vindmøller ved Høgsted kan forstyrre oplevelsen af kirkerne i henholdsvis Vrejlev, Tårs og Hæstrup. Tårs Kirke er omgivet af bevoksning og bebyggelse, og der er ikke direkte udsyn mod vindmølleområdet ved Høgsted. Fra kirkegården ved Vrejlev Kirke er der udsyn over landskabet mod nordøst i retning af vindmølleområdet ved Høgsted. Fra kirkegården ved Hæstrup Kirke er der udsyn over landskabet mod sydøst i retning af de planlagte vindmøller. I afsnit 4.4 er det undersøgt og vurderet, om vindmøllerne er synlige fra disse punkter, og det er vurderet, om vindmøllernes visuelle påvirkning vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet. Fortidsminder Af fortidsminder i det danske landskab er det fortrinsvis gravhøje, der er synlige og til tider fremtrædende, mens øvrige arkæologiske spor og genstande som regel ikke fremtræder som synlige spor i landskabet. Inden for vindmølleområdets afgrænsning er der ikke registreret fredede fortidsminder. Den nærmeste synlige gravhøj, som jævnfør Danmarks Miljøportal er fredet, ligger syd for Rute 593 Vrejlev Klostervej, godt to kilometer sydøst for vindmølleområdet ved Høgsted. Fortidsmindet er svært tilgængeligt og fremstår uanseeligt fra de omgivende veje. Ifølge arkæologisk udtalelse fra Vendsyssels Historiske Museum er det oplyst, at der ikke hidtil er registreret fortidsminder på de konkrete steder, hvor vindmøllerne er planlagt opstillet, men flere steder i den umiddelbare omegn af det planlagte vindmølleprojekt er der gjort fund af guld smykker og dyreknogler fra ofringer. Det er derfor sandsynligt, at der i området, der berøres af opførelsen af vindmøllerne og de hertil knyttede installationer, kan være meget velbevarede og komplekse skjulte fortidsminder. Sådanne fortidsminder eller kulturhistoriske anlæg vil være omfattet af Museumslovens 27 (LBK nr. 358 af 8. april 2014). Museet vil derfor anbefale en forundersøgelse i de berørte områder og gerne i god tid forud for anlægsarbejdet. Reference /7/. Da forundersøgelsens resultater kan få indflydelse på planlægning og byggemodning i lokalplanområdet, anbefales det bygherren at kontakte Vendsyssels Historiske Museum på et tidligt tidspunkt i projekteringen. Sammenfatning I nærheden af vindmølleområdet er der ingen synlige arkæologiske minder, som kan blive påvirket af de planlagte vindmøller ved Høgsted. Beskyttede sten og jorddiger Jævnfør Danmarks Miljøportal, er der umiddelbart syd for vindmølleområdet i kanten af et lille skovstykke et sten- eller jorddige, som er beskyttet i henhold til Museumsloven, se kort 4.5. I forbindelse med opstilling af vindmøllerne ved Høgsted vil der blive anlagt en adgangsvej langs digets østlige og nordlige kant. Det beskyttede dige skal respekteres, så det ikke beskadiges ved anlæg af den nye vej. Det anses ikke for sansynligt at diget beskadiges ved anlægsarbejdejdet. Bortgravning af eksisterende vejmateriale og påfyldning af nyt skal ske med forsigtighed op til diget. Skal den eksisterende vej udvides i bredden vil det ske i modsatte vejside af diget. Såfremt jorddiget alligevel blive beskadiget under anlægsarbejdet, skal det reetableres straks efter, at anlægsarbejdet er afsluttet. Rekreative interesser Landskabet i og umiddelbart omkring vindmølleområdet er præget af åbne marker afbrudt af flere mindre beskyttede naturområder. Der knytter sig ikke særlige Kort 4.5 Arbejdsvej og beskyttet dige Dige 48

14 rekreative interesser til området, da adgangen til landskabet ikke er understøttet af vandrestier eller støttepunkter for friluftslivet. På lidt større afstand passerer cykelruten Hjørring- Tårs-Pajhede godt 3,6 kilometer øst for vindmølleområdet. Den del af cykelruten, som er nærmest vindmølleområdet, er strækningen på Bollervej vest for Tårs. Landskabet i dette område er udlagt som rekreativt landskabsstrøg, som strækker sig fra Bollervej i nordvest til Vrejlev Klostervej i syd og øst. Ind mod Tårs by ender strøget mod nord i boldbaner og Tårs Anlæg. Området indeholder Boller Sø med et rigt fugle- og fiskeliv. På Boller Søs vestside ligger Boller Hovedgård med parkanlæg smukt ned til søen. På søens nordside er der anlagt en raste- og grillplads i forbindelse med den regionale cykelrute. Se kort 1.3 i kapitel 1. Reference /4/. Vrejlev Kloster har rekreativ interesse som udflugtsmål og der udlagt en vandrerute i landskabet mellem klosteret og Poulstrup. Ved Tollestrup Mose godt tre kilometer syd for vindmølleområdet er der ligeledes udlagt en vandrerute "Sporet i Tollestrup Mose". Sammenfatning Med fotopunkter ved ovennævnte områder og ruter er det i afsnit 4.4 undersøgt og vurderet, om de planlagte vindmøller ved Høgsted visuelt vil påvirke de rekreative interesser i området. Landskabets sårbarhed Landskabets sårbarhed afhænger af landskabets karakter og skala, herunder mængden af synlige historiske, geologiske og naturmæssigt værdifulde elementer. Landskabets karakter er et resultat af mængden af og samspillet mellem landskabselementerne, som er beskrevet i de forudgående afsnit. Det drejer sig om terræn, bevoksning, bebyggelse, tekniske og rekreative anlæg og kulturhistoriske elementer. I området ved Høgsted danner disse landskabselementer tilsammen to karakteristiske landskabstyper. Det drejer sig om landbrugslandet, som selve vindmølleområdet er en del af, og bakkelandet, som hæver sig umiddelbart syd for vindmølleområdet. Landbrugslandet er karakteriseret ved et overvejende jævnt til svagt bølget terræn med åbne intensivt dyrkede landbrugsarealer, som er brudt af eng og mosearealer, der ligger i tilknytning til de større åløb. Bakkelandet er karakteriseret ved et meget varieret terræn, mange skovområder og flere byer og bebyggelser placeret i overgangen mellem bakkelandet og landbrugslandet. Særligt værdifuld er oplevelsen af de mange steder markante overgange mellem de to landskabstyper. Landskabets skala Landskabets skala er en afgørende faktor for en harmonisk indpasning af de planlagte vindmøller. Jo større skala, jo bedre indpasning. Ved Høgsted er landskabet i selve vindmølleområdet og landbrugslandet mod nord og vest generelt præget af store marker med en spredt bevoksning i form af læhegn og enkelte mindre plantager og mosepartier. Markernes størrelse og åbenhed betyder, at man de fleste steder kan se langt og dermed opleve et landskab, som har en stor eller middel skala. De steder, hvor der Landskabets karakter Foto Udsigt fra Haurholmvej mod nord. Overgangen mellem landbrugsland og bakkeland fornemmes klart. 49

15 er bebyggelse og bevoksning i form af haveanlæg, har landskabet en mindre skala. I bakkelandet syd for vindmølleområdet og øst for Tårs skaber de mange landskabselementer og det varierede terræn mindre rum i landskabet. Landskabets skala er i dette område lille eller middel. Sammenfatning På baggrund af registreringen og landskabsanalysen er det vurderet, at de sårbare steder ved Høgsted primært er oplevelsen af markante overgange mellem landbrugsfladen og bakkelandet, samt oplevelsen af de mindre lokale landskabsrum i den del af bakkelandet, som er nærmest vindmølleområdet. 4.3 Fremtidige forhold Synlighed af vindmølleprojektet På baggrund af kortanalyser og besigtigelse af området ved Høgsted er det vurderet, at de planlagte vindmøller vil være synlige fra de fleste åbne områder i nærzonen. Det område, hvor vindmøllerne ved Høgsted vurderes at blive markante er: Engområderne mod nord til Rønnovsholm, enge og marker mod øst til Boller Hovedgård, området vest for vindmøllerne til Aalborgvej, samt kanten af bakkelandet ved Vrejlev Klostervej. I dette område vil vindmøllerne sandsynligvis fremstå markante og nogle steder visuelt dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Derudover er der i nærzonen registreret et udsigtspunkt på Terpetvej ved Voerhøj syd for Harken Plantage, hvor vindmøllerne muligvis kan påvirke oplevelsen af landskabet. I mellemzonen er det vurderet, at synligheden er meget varierende. Mod nord vurderes det, at møllerne vil ses bag læhegn og bevoksning i store områder af det åbne land. Det vurderes, at vindmøllerne vil blive meget lidt, eller slet ikke synlige, fra Hjørring by. Ved den sydlige kant af byen ved Karolinesvej står læhegnene tæt og skærmer for udsyn, og i det centrale dele af byen skærmer bebyggelsen for udsyn. En undtagelse er Hjørring Bjerge i den nordlige del af byen, hvor der er storslået udsigt over byen og landskabet mod syd. Fra høje bygninger i centrum af Hjørring, der har udsigt over landskabet mod syd, kan vindmøllerne ligeledes blive synlige. I den østlige del af mellemzonen hæver terrænet sig markant ved Jyske Ås. Dette kan give mulighed for udsigter fra lokale punkter. Området er dog præget af tæt bevoksning og mange plantager, som de fleste steder må antages at skærme for udsyn. Det høje terræn ved Jyske Ås vil skærme landskabet øst for åsen for visuel påvirkning fra vindmøllerne i Høgsted. I bakkelandet mod syd vil de øverste af vindmøllerne ved Høgsted stedvis ses bag terræn og bevoksning. Synligheden vil veksle meget afhængig af, om man befinder sig højt eller lavt i terrænet og hvor tæt strukturen af bevoksning er i det givne område. I landbrugslandet mod vest må det, på grund af det jævne terræn og den sparsomme bevoksning, forventes, at det øverste af møllerne ved Høgsted vil blive synlige de mange steder i det åbne land, hvor man er på afstand af læhegn eller anden bevoksning. Der er registreret et væsentligt udsigtspunkt umiddelbart øst for Børglum Kloster i fjernzonen, hvor man kan se langt i retning mod Høgsted. Børglum Kloster ligger markant på en randmoræne i det ellers flade landbrugsland, og der er storslået udsigt over landskabet mod øst i retning af vindmølleområdet ved Høgsted. Vindmølleanlæggets design Vindmøllernes design svarer til øvrige moderne vindmøller med en 3-vinget rotor på et rørtårn. Vindmøllerne kan være enten med eller uden gear (se foto 4.10), hvilket er nærmere beskrevet i kapitel 3. Der kan blive tale om opstilling af vindmøller med en rotordiameter på mellem 117 og 120 meter, og en navhøjde på mellem 89,5 og 91,5. Uanset hvilken mølletype der vælges, vil totalhøjden være lige under 150 meter. Foto 4.10 Til venstre ses en gearløs nacelle. Til højre ses en nacelle med gear. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter bliver dermed mellem 1:1,28 og 1:1,34. Disse forhold ligger inden for det, som anses for det mest harmoniske og er i overensstemmelse med Kommuneplanens retningslinjer. Reference /4/. På foto 4.11.A og 4.11.B (side 52) er der visualiseret og sammenlignet vindmøller med forskelligt harmoniforhold. I kapitel 4.4 er de planlagte møllers harmoniforhold vurderet. Rotorens hastighed vil være cirka 5-14 omdrejninger per minut afhængig af vindstyrken. Vindmøllerne ved Høgsted har således en meget langsom omdrejning, som giver mindre uro i landskabet end de ældre vindmøller ved eksempelvis Rønnovsholm, der har en omdrejningshastighed på op til 38,5 rotationer per minut. Farve og lyssætning Vindmøllerne vil have en lys grå farve, der reducerer synligheden mod himlen. Vingerne har en overflade med glanstal maksimalt 30 for at reducere risikoen for reflekser. På møllehuset vil fabrikantens logo være påført. På toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. Ti candela svarer til lyset fra en 9 W glødepære eller fra ti tændte stearinlys på en meters afstand. 50

16 Kort 4.6 Synlighed af vindmøllerne Hjørring Ny vindmølle ved Høgsted Afstandszoner Vandløb Veje Jernbane Lørslev Ugilt 10 km Bevoksning By Vindmøllerne synlige / ikke synlige Ilbro Vindmøllerne markante Rakkeby 4,5 km Terrænhøjde over havets overflade: 0 20 meter meter Harken meter Gunderup Guldager Tårs meter meter meter Høgsted Vrå Poulstrup Tollestrup Kort 4.5 viser de områder, hvorfra det er vurderet, at vindmøllerne vil være synlige. Områder, hvorfra vindmøllerne sandsynligvis ikke vil kunne ses, er dækket med et lysegråt slør. Serritslev Sterup Mål: 1:

17 Foto 4.11 A Sammenligning af harmoniforhold Foto 4.11 B Visualisering. Vrejlev Klostervej ved Høgstedvej. Øverst vises en rotor på 117 meter og en navhøjde på 91,5 meter. Nederst en rotor på 120 meter og en navhøjde på 89,5 meter. Vindmøllen øverst har et harmoniforhold på 1:1,28, mens den nederste har et harmoniforhold på 1:1,34. Afstand til nærmeste vindmølle er cirka 1,4 kilometer. Set fra dette sted er rotorerne fri af bevoksningen også på vindmøllerne med den mindre navhøjde. Forskellen i harmoniforholdet fornemmes, men er selv fra denne korte afstand ubetydelig. 52

18 Metode for visualisering Foto 4.12 Foto 4.14 De anvendte fotografier til visualiseringerne er optaget med digitalt 24 x 36 mm kamera med normaloptik, det vil sige 50 mm brændvidde. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er optaget i januar Alle visualiseringer er udført i programmet WindPro 2.9., hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Det drejer sig især om eksisterende vindmøller, bygninger og højspændingsmaster. Hvor de eksisterende vindmøller er svære at se på grund af vejrforholdene Foto 4.13 eller afstanden, er de genoptegnet. Det kan de også være for at gengive en rotorstilling, der illustrerer mest markante tilfælde for både de gamle og de nye vindmøller. Endvidere vil vindmøllerne ofte være gengivet overdrevent tydelige på visualiseringerne sammenlignet med et normalt foto. Det er gjort for bedre at kunne vurdere vindmøllernes indvirkning på landskabet i de situationer, hvor man har en usædvanlig god sigtbarhed. Foto 4.12 og 4.13 Motiv fra Randers kommune. De to fotos, der er optaget fra samme punkt med henholdsvis 300 mm objektiv, foto 4.12 og 45 mm objektiv, foto 4.13, illustrerer begrebet ideel betragtningsafstand. Begge fotos er forstørret til en bredde på 84 mm fra 36 mm, dvs. 2,33 gange liniært. Perspektivet er ens i de to fotos, hvis øjnene indtager samme stilling i forhold til billedet, som objektivet indtog til motivet ved optagelsen. Skal man sammenligne forholdene i de to fotos med hinanden, bør foto 4.12 derfor betragtes på en afstand af 70 cm og foto 4.13 på en afstand af 10 cm i VVM-redegørelsen trykte udgave på A4-papir. Begge afstande er nok urealistiske i forhold til den foretrukne læseafstand, men de to fotos viser, at optik og forstørrelsesgrad, sammen med optagelsesstandpunkt, indvirker på oplevelsen af billedmotivet. Ideel betragtningsafstand For at visualiseringerne skal være sammenlignelige, er alle foto gengivet i samme forstørrelse, 7,7 gange negativets størrelse. Det giver ved den trykte A4-udgave af rapporten en ideel betragtningsafstand på cirka 38 cm med hensyn til sammenligning af elementerne i landskabet for billederne optaget med 50 mm. Ideel betragtningsafstand skal ikke forveksles med læserens foretrukne læseafstand. Foto 4.14 Billedserien illustrerer, hvorledes synligheden af vindmøller skifter med lyset. 53

19 Opstillingsmønster Vindmøllerne opstilles på en ret linje med lige stor indbyrdes afstand på 330 meter. Der er små terrænmæssige forskelle i området, der svinger maksimalt tre meter. Denne lille forskel vil ikke kunne erkendes, når vindmøllerne betragtes i landskabet. Vindmøllernes nav vil opleves som stående på en linje i samme højde. Se foto 4.11 A - B. Visualiseringer For at vurdere den visuelle påvirkning fra de planlagte vindmøller er de visualiseret fra det omgivende landskab. Visualiseringerne er udarbejdet på fotos af de eksisterende forhold. De anvendte fotos er optaget fra flere forskellige fotopunkter i nær- og mellemzonen og fjernzonen. Valg af fotopunkter Overordnet er fotopunkterne til visualiseringerne i dette kapitel udvalgt, så de illustrerer, hvordan vindmøllerne vil fremstå fra væsentlige udsigtspunkter, hvor mange mennesker normalt har deres daglige færden. Fotopunkterne er ligeledes valgt med henblik på at vise, hvordan de planlagte vindmøller visuelt vil påvirke markante og væsentlige landskabselementer som eksempelvis kirker og særlige naturområder. Derudover er der valgt fotopunkter, hvorfra visualiseringen kan vise det samlede udtryk fra eksisterende og planlagte vindmøller. Der er visualiseret en vindmølle på 91,5 meter i navhøjde og 117 meter i rotordiameter. De udvalgte standpunkter er markeret på kort 4.7. Af kortet fremgår også punkter, som i den forudgående analyse har givet en formodning om, at vindmøllerne ved Høgsted vil være synlige, men som der alligevel ikke er lavet visualisering fra. Det kan enten skyldes, at efterfølgende besigtigelse, fotografering og visualisering har vist, at vindmøllerne sandsynligvis ikke er synlige fra de pågældende steder, at det er marginalt, hvad der kan ses, eller at den samme oplevelse kan ses på en anden visualisering. Nærzone, 0 4,5 kilometer Nærmeste byer 1. Høgsted 2. Guldager 3. Gunderup 4. Harken 5. Ilbro 6. Poulstrup Kulturhistorie 7. Vrejlev Kirke og Kloster 8. Kulturmiljøet syd for Høgstrup Landskaber og rekreative interesser 9. Voerhøj syd for Harken Plantage 10. Tollestrup Mose 11. Boller Hovedgård Veje 12. Motorvejsbroen over E39, Haurhomvej 13. Rute 553, Sæbyvej nordvest for Tårs Mellemzone, 4,5 10 kilometer Hjørring 14. Motorvejsbroen ved afkørsel 3, Hjørring C 15. Udsigtstårnet Bellevue i Hjørring Bjerge Bakkelandet mod syd og øst 16. Ugilt 17. Tårs Kirke 18. Sterup Planlagte vindmøller syd for Tollestrup 19. Fra T-krydset Serritslevvej/Tollestruphedevej Vrå 20. Den nordlige kant af byen Landbrugslandet mod vest 21. Rakkeby 22. Hæstrup Kirke Fjernzone, > 10 kilometer Børglum Kloster 23. Fra Vråvej øst for klosteret. Hovedvej 55, Løkkensvej 24. Rute 55 vest for Vejbyvej 54

20 Kort 4.7 Visualiseringspunkter 7 Nummer for fotopunkt Fotopunkter for visualiseringer Fotopunkter, hvorfra de nye vindmøller sandsynligvis ikke vil være synlige Vindmølleområde Afstandszonens grænse Mål: 1: