Synliggørelse og kvalitetsudvikling af sanseintegration ved Ergoterapiafdelingen, Psykiatrisk afdeling Odense

Transkript

1 Synliggørelse og kvalitetsudvikling af sanseintegration ved Ergoterapiafdelingen, Psykiatrisk afdeling Odense Projektperiode: December 2010 April 2013 Projektleder: Funktionsleder for socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter Bodil Fauerskov, Psykiatrisk afdeling, Odense Projektmedarbejdere: Ergoterapeuter ansat på Psykiatrisk afdeling Odense konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING SIDE 3 2. MÅL FOR PROJEKTET SIDE 3 2.A OPKVALIFICERING IFT UNDERSØGELSE SIDE 3 2.B OPKVALIFICERING IFT INTERVENTION SIDE 5 2.C SYNLIGHED OG FORMIDLING SIDE 8 3. ERGOTERAPEUTSTUDERENDES BIDRAG SIDE 12 3.A MODUL 12 SIDE 12 3.B BACHELORGRUPPER SIDE SIDEEFFEKTER FRA PROJEKTET SIDE AFSLUTNING OG PERSPEKTIVERING SIDE 14 konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 2

3 Synliggørelse og kvalitetsudvikling af sanseintegration ved Ergoterapiafdelingen, Psykiatrisk afdeling Odense Projektperiode: December 2010 April 2013 Projektleder: Funktionsleder for socialrådgivere, ergo- og fysioterapeuter Bodil Fauerskov, Psykiatrisk afdeling, Odense Projektmedarbejdere: Ergoterapeuter ansat på Psykiatrisk afdeling Odense. 1. Indledning Ergoterapeuterne på Psykiatrisk afdeling, Odense har i perioden december 2010 til april 2013 arbejdet med et udviklingsprojekt omhandlende kvalitets- og kompetenceudvikling indenfor sanseintegration (SI). Projektet er støttet af Ergoterapeutforeningens praksispulje. Projektet skal ses som led i DIPA-projektet, som er afdelingens deltagelse som Region Syddanmarks modelafdeling i Sundhedsstyrelsens projekt Den Gode Psykiatriske Afdeling. DIPA står for Den Integrative Psykiatriske Afdeling, og projektets formål er blandt andet at bedre behandling og recovery af patienterne ved integration af forskningsbaseret viden i daglig praksis og implementering af en arbejdsmæssig rehabilitering og at minimere anvendelsen af tvang. 2. Mål for projektet: A. Opkvalificering af ergoterapeuterne i SI i forhold til undersøgelse. B. Opkvalificering og kvalitetssikring af ergoterapeutisk ydelse i SI i forhold til intervention, herunder afprøvning af udvalgte SI metoder og redskaber C. Synlighed og formidling af SI som ergoterapeutisk ydelse på Psykiatrisk afdeling I rapporten redegøres for hvilke tiltag og aktiviteter, der er udført i projektet, de metoder der er anvendt ved evalueringerne samt projektets resultater. Rådata kan rekvireres hos funktionsleder Bodil Fauerskov. 2.A. Opkvalificering af ergoterapeuterne af SI i forhold til undersøgelse Undersøgelsesredskabet Adult Sensory Profile (ASP): konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 3

4 Tiltag og aktiviteter: Ergoterapeuterne på Psykiatrisk afdeling har deltaget i 2 x 4 timers undervisning den 18. marts 2011 og 27. maj Her blev undervist i brug af ASP ved Ergoterapeut Solveig Maria Radut fra firmaet DeViva. Desuden har 3 ergoterapeuter deltaget i en undervisningsdag om ASP afholdt af FNEsocialpsykiatri i januar Alle har i projektperioden afprøvet ASP som undersøgelsesredskab over en 3 måneders periode i foråret Metode til evaluering: Spørgeskemaundersøgelse juni 2011 med individuelle besvarelser af ergoterapeuterne på Psykiatrisk afdeling vedr. deres opkvalificering og brug af ASP. Resultater Alle adspurgte ergoterapeuter mener, at de bliver bedre og mere målrettede i den ergoterapeutiske intervention ved brug af ASP. Dette begrundes bl.a. ved øget bevidsthed om og forståelse af sansemæssige problematikker og adfærd hos patienten øget viden om hvordan sanseindtryk bearbejdes øget viden om hvilke problematikker der kan interveneres på at ASP er et redskab til at blive mere specifik og konkret i interventionen og give bedre vejledning om mestringsstrategier At ASP kan støtte patienten i at bruge de foreslåede interventioner Ergoterapeuterne finder, at ASP kan anvendes ved følgende problemstillinger: søvnproblemer støjproblemer madlede undgåelsesadfærd selvstimulering hvor det er svært at forstå patientens adfærd hvor man ved der er SI-problemer ved indretning af afdelingen konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 4

5 På baggrund af materialet fra spørgeskemaundersøgelsen blev det i august 2011 besluttet at implementere ASP som undersøgelsesredskab i afdelingen. I implementeringsperioden viste det sig, at databearbejdning og analyse af undersøgelsesresultaterne krævede mere undervisning og fordybelse, og derfor afholdt vi den 14. november 2012 en kursusdag med ergoterapeut Henriette Kiirdal Niemann, Psykiatrisk Center Hvidovre. 2.B. Opkvalificering og kvalitetssikring af ergoterapeutisk ydelse i forhold til intervention, herunder afprøvning af udvalgte SI metoder og redskaber Litteratursøgning: Der er foretaget litteratursøgning. Det var svært at finde evidensbaserede resultater i brugen af ASP og sanseintegration på de anvendte søgeord. Vi har derfor i projektet for kvalitetsudvikling inddraget følgende litteratur: Jean Ayres: "Sanseintegration hos børn", Munksgaard, 1986 Brown, Catana, E., Dunn, W: "Sensory profile User's Manual, Adolescent/Adult", Pearson 2002 Dunn, Winnie: "Living Sensationally", British Library Cataloguing in Publication Data, 2008 Gammeltoft. "Sansestimulering for at bedre sanseintegration hos voksne" SI Behandling ved brug af kuglestol, kædedyne, kugle- og kædevest Tiltag og aktiviteter Alle ergoterapeuter har deltaget i 2 hele undervisningsdage ved ergoterapeut Betina Lassen den 2. september og 16. september 2011 med undervisning i sanseintegration som behandling inden for psykiatrien. Ergoterapeuterne på Psykiatrisk afdeling har den 21. januar 2011 modtaget introduktion fra Protac til kuglevest og kuglestol og den 11. november 2011 fra Zibo til kædedyne og kædevest, og der er indkøbt produkter fra de to firmaer. Kuglestol, kæde- og kuglevest er valgt som redskaber til afprøvning, som primært fandt sted på affektivt og gerontopsykiatrisk afsnit, suppleret med afprøvninger på skizofreniafsnit og retspsykiatrisk afsnit. Metode til evaluering: Semistrukturerede interviews indeholdende kvalitative og kvantitative spørgsmål om brug af kuglestol, kugle- og kædevest. konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 5

6 Kuglestolen 22 patienter har deltaget i undersøgelsen om effekt af brug af kuglestolen. Patienterne fordeler sig på følgende diagnoser: 7 depression, 7 bipolare, 3 paranoid skizofreni, 2 demens, 2 ADHD, 1 personlighedsforstyrrelse Resultater 8 benyttede stolen flere gange dagligt, 8 brugte den dagligt, og 3 flere gange om ugen. 2 sad i stolen 0-20 min., 10 sad i stolen min., 4 sad i stolen min., og 4 havde siddet i stolen mere end en time De 4 symptomer som brug af kuglestolen havde størst effekt på: Rastløshed motorisk uro Respondenter Ja meget % Ja lidt 4 18 % Nej 1 5 % Ved ikke 1 5 % I alt ,0% Smerter Respondenter Ja meget 3 50 % Ja lidt 2 33 % Nej 0 0 % Ved ikke 1 17 % I alt 6 100,0% Angst Respondenter Ja meget 1 9 % Ja lidt 9 82 % konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 6

7 Nej 1 9 % Ved ikke 0 0 % I alt ,0% Søvnbesvær Respondenter Ja meget 6 55 % Ja lidt 3 27 % Nej 1 9 % Ved ikke 1 9 % I alt ,0% Effekt på bedre at kunne deltage i en for patienten vigtig aktivitet ved brug af kuglestolen (respondenterne har nævnt varieret antal aktiviteter) Antal aktivitetssituationer Ja i meget høj grad 5 10 % Ja i høj grad % Ja lidt % Slet ikke 8 15 % Ved ikke 8 15 % I alt ,0% Ovennævnte resultater bekræfter de fornemmelser og antagelser plejepersonale og ergoterapeuter har om en god effekt af kuglestolen. Kugle- og kædevest 2 patienter i ambulant regi har deltaget i undersøgelsen. Resultater Brug af kugle- og kædevest har en beroligende virkning bedrer patientens almentilstand konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 7

8 hjælper patienten til bedre at kunne deltage i aktiviteter Anvendelse af tvang er reduceret fra år 2011 til Der er via DIPA-projektet igangsat en række indsatser, hvor sanseintegrationsinterventioner er én af flere. Det er ikke muligt at isolere effekten af de enkelte tiltag, men glædeligt at konstatere, at der er sket en reduktion, som det kan ses af skemaet. Antal fikseringer og/eller fysisk magt Beroligende medicin Bælte Døraflåsning 1 Fastholden Remme Total For bæltefiksering: Gennemsnit 75 timer 60 timer Median 34 timer 28 timer Ergoterapeuterne kan antage at brug af SI intervention kan bidrage til at nedbringe brug af tvang og medicin, og mindske uro og udadreagerende adfærd hos patienter. 2.C. Synlighed og formidling af SI som ergoterapeutisk ydelse på Psykiatrisk Afdeling Tiltag og aktiviteter: Ergoterapeuterne har beskrevet fremgangsmåder for brug af strategier med udgangspunkt i sanseintegration. Dokumenterne er tilgængelige på afdelingens infonet, hvor det tværfaglige personale kan orientere sig i disse og anvende dem til patienter. Dokumenterne indeholder vejledning til brugen af strategier for sanseintegration, som kan hæmme eller fremme mængden af stimuli til hjernen. Brugen af SI påvirker patientens evne til at handle hensigtsmæssigt, med målrettede og fornuftige handlinger, på de krav omgivelserne stiller. Det vil blandt andet sige at dæmpe angst og uro, eller at øge vågenhedsniveauet. konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 8

9 Ergoterapeuterne har på baggrund af den øgede viden opnået fra litteratur, erfaringer og undervisning orienteret og undervist afdelingens personale om SI teori, redskaber og metoder, herunder om brug af kuglestolen og om de hæmmende og fremmende metoder og redskaber. Projektleder har løbende informeret om SI-projektet til formandsgruppen i DIPA projektet og til stedfortrædere for afdelingssygeplejersker i lukket og retspsykiatrisk afsnit. Ved Åbent hus-arrangementer i forbindelse med Psykiatrien rykker ud i maj 2012 og 6. oktober 2012 er blandt andet kuglestolen og kugle- og kædevesten præsenteret og demonstreret af ergoterapeuterne på Psykiatrisk Afdeling. Der er holdt oplæg for ca. 50 ergoterapeuter i Psykiatrien i Region Syddanmark på fagdag den 31. januar 2013 om projektet og dets resultater. Artikel i Ergoterapeuten er under planlægning Projektets resultater formidles internt i afdelingen via nyhedsbrev og på hjemmesiden, desuden til sygehusledelsen og projektlederne i DIPA-projektet. Ergoterapeuternes opkvalificering og kompetenceudvikling Metode til evaluering Spørgeskemaundersøgelse af projektmedarbejderne indeholdende kvantitative og kvalitative besvarelser med en besvarelsesprocent på 70% ( 7 ud af 10 mulige én person er gået på efterløn og to nåede ikke at besvare. 2 af respondenterne har kun været med i afslutningen af projektet) Fokusgruppeinterview med deltagelse af projektleder samt 6 ergoterapeuter på Psykiatrisk afdeling. Fokus i interviewet er valgt ud fra resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen Resultater: Kompetenceudvikling Ergoterapeuterne nævner flere kompetencer, som de oplever styrket i projektforløbet. Fra spørgeskemaundersøgelse: Bedre rustet teoretisk 4 57,1 % Større indblik i SI 5 71,4 % Fortrolig med de fremmende og hæmmende behandlingsprincipper 4 57,1 % konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 9

10 Kendskab til flere SI metoder 5 71,4 % Kendskab til SI undersøgelse 6 85,7 % I fokusgruppeinterviewet fremkommer følgende udsagn, som supplerer resultater fra spørgeskemaundersøgelsen: En større viden om SI- strategier som kan afhjælpe patientens problemer i hverdagen og om omgivelsernes betydning for patientens funktionsniveau i hverdagen Når aktivitetsproblemerne ses i sammenhæng med SI strategierne, opnår patienten en bedre mestring i hverdagen En større forståelse for patienternes adfærd, f.eks. hvorfor de beskytter sig med solbriller, høretelefoner, huer m.v. Større faglig sikkerhed og vægt bag ergoterapeutens anbefalinger f.eks. via viden fra undersøgelse af kuglestolen Formidling af SI-strategier som patienterne og det tværfaglige personale selv kan benytte I relation til brugen af undersøgelsesredskabet ASP oplever 4 ud af 7, at de er kompetente til at bruge ASP. Her angiver flere at de ikke føler sig sikre i brugen og analysen af ASP. Det skal nævnes, at flere af ergoterapeuterne er blevet ansat midt i projektperioden og derved ikke har medvirket fra starten, hvor der blev afholdt undervisning i ASP. Ergoterapeuterne oplever at have opnået en specialviden på et område, som andre faggrupper ikke har på samme måde. Implementeret på afdelingerne Respondenterne Ja 6 85,7 % nej 1 14,3 % Ergoterapeuterne nævner at der forsat er brug for at arbejde med implementeringen på de enkelte afdelinger. Implementeringen var ikke et mål for projektet, så det er en yderligere sidegevinst, der er opnået. Samarbejde mellem ergoterapeuterne For 6 ud af 7 ergoterapeuter opleves det indbyrdes samarbejde mellem ergoterapeuternene øget. Her fremhæves vigtigheden af at have fået samme undervisning, som har givet fælles faglig udvikling og udgangspunkt. Det bevirker, at det er lettere at trække på hinanden i forhold til problemstillinger og behandlingstiltag vedr. SI. konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 10

11 Samarbejdet med andre faggrupper I fokusgruppeinterviewet nævnes det, at samarbejdet er styrket til personalet på afdelingen. Ergoterapeuterne oplever, at personalet på afdelingen i højere grad efterspørger interventionstilbud, som har udgangspunkt i SI. Formidling Spørgeskemaundersøgelsen viser følgende resultater om ergoterapeuternes oplevelse af at føle sig opkvalificeret til at formidle SI til patienter og tværfagligt kollegaer: Respondenter Slet ikke 1 14,3% I mindre grad 1 14,3% I nogen grad 4 57,1% I høj grad 1 14,3% I meget høj grad 0 0,0% I alt 7 100,0% Besvarelsen stemmer overens med det antal gange ergoterapeuterne har formidlet, da 1 slet ikke har formidlet SI, 2 kun i mindre omfang, og resten har formidlet flere gange. Formidling af SI er foregået ved undervisning af tværfagligt personale på konflikthåndteringskursus, på personalemøder, ved åbent hus arrangement, ved brug af kuglestol, fysisk aktivitet, madgruppe og ved tilbagemelding på ASP til patient. Det, der har medvirket til opkvalificeringen vedr. formidling, er undervisningsforløbene, som ergoterapeuterne har modtaget i projektperioden, selvstudier og arbejdet med SI i ergoterapeutgruppen. I fokusgruppeinterviewet fremhæves det, at den bedste formidling gives ved brug af konkrete eksempler fra praksis. Synlighed i afdelingen Spørgeskemaundersøgelsen viser i hvilken grad SI-formidlingen påvirker ergoterapeutens synlighed på afdelingen: Respondenter Slet ikke 1 14,3% I mindre grad 0 0,0% I nogen grad 6 85,7% konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 11

12 I høj grad 0 0,0% I meget høj grad 0 0,0% I alt 7 100,0% Det nævnes, at der mangler mere synlighed på de lukkede afsnit. De har nu efterspurgt etablering af sanserum, hvor denne etablering forventes at øge synliggørelsen. Ergoterapeuterne er ligeledes blevet bedt om at undervise i brug af SI i forbindelse med konflikthåndtering. Oplevelsen er, at der er kommet større synlighed blandt ledelse, overlæger og psykiatridirektør. Eksternt har ergoterapiafdelingen oplevet større synlighed og interesse fra studerende fra ergoterapeutuddannelsen UCL., og deltagelse i åbent hus for offentligheden tolkes af ergoterapeuterne som større synlighed udadtil. Der er ikke foretaget evaluering af det tværfaglige personales oplevelse, om der er sket ændringer i projektforløbet vedr. synlighed af ergoterapi. 3. Ergoterapeutstuderendes bidrag til projektet Ergoterapeutstuderende fra University College Lillebælt (UCL) har haft fokus på SI i samarbejde med ergoterapien Psykiatrisk afdeling i modul 12-praksisudviklingsprojekter samt bachelorprojekter. 3A. Modul 12 praksisudvikling. Modul 12 studerende har deltaget i afprøvning af ASP og søgt litteratur på ASP; dog uden at finde evidens for brug af ASP, ud over hvad manualen beskriver. Modul 12 studerende har arbejdet med SI behandling i relation til køkkengruppe, kolonihaven og fysisk aktivitet (badminton) samt brug af kuglestolen. De studerende har blandt andet arbejdet med følgende problemformuleringer: Konklusioner: 1) Hvordan sikres kvaliteten af sanseintegration som behandlingsmetode i ergoterapeutiske aktiviteter på psykiatrisk sygehus, og hvordan kan dette dokumenteres? 2) Hvordan kan ASP anvendes i forhold til at tilrettelægge sansestimulerende aktiviteter i kolonihaven til psykiatriske patienter med sanseintegrationsdysfunktioner? Ad 1) Udførelsen af ASP som forundersøgelse understøtter kvaliteten i aktiviteten, da det giver mulighed for en langt større forståelse af den enkelte patient og dennes behov for stimuli. Det giver god mening at tilrettelægge og foreslå en aktivitet for patienten, når man har baggrundsviden om SI, og der er ressourcer til at udføre undersøgelsen før aktiviteten. konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 12

13 Patienterne oplever større deltagelse i daglige aktiviteter, bedre nattesøvn, mere friskhed, og øget energi. Det formodes at de derved lettere kan deltage i dagligdagen. Patienterne har en behagelig oplevelse af at deltage i fysisk aktivitet og bliver måske opmærksomme på at søge fysisk aktivitet, efter de er udskrevet. Herved er der opfordret til at fremme sundhed, og patienterne tager forhåbentlig disse positive oplevelser og erfaringer altså en større viden om sig selv og sine reaktionsmønstre med videre i sit daglige liv. Ad 2) ASP kan bruges til at give en større forståelse for pateintens egne reaktioner på sansestimuli og kan være behjælpelig ift at indrette og planlægge hverdagen på en hensigtsmæssig måde. ASP kan anvendes til at tilrettelægge sansestimulerende aktiviteter i afdelingens kolonihave til psykiatriske patienter med sanseintegrationsdysfunktioner. Forandringer i kolonihaven vil fremme brug af de sansestimulerende aktiviteter. 3B. Bachelorgrupper: Bachelorstuderende har haft fokus 1. Hvordan kan sanseintegration bidrage til at forebygge aggressiv adfærd, og kan det være et alternativ til de anvendte tvangsforanstaltninger i psykiatriens lukkede afsnit ved patienter med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse af typen borderline? Kan dette behandlingstiltag øge patientens aktivitet og deltagelse i lukket afsnit? 2. Hvilke faktorer der påvirker patientens anvendelse af sanseintegrationsstrategier med udgangspunkt i to patienter og en kontaktpersons oplevelse af ergoterapeutiske forløb med ASP i distriktspsykiatrien. Konklusion: Ad l) Ud fra resultaterne kan man sige at SI har en beroligende og beskyttende effekt hos patient med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse. SI-redskaberne (kugle- og kædedyne) kan være et supplement til behandlingen af aggressiv adfærd. Hvorvidt SI-redskaberne kan øge patientens aktivitet og deltagelse, kan ikke konkluderes ud fra denne undersøgelse. SI-redskaberne er gode til at skabe ro og tryghed, når patienten har behov for at hvile, samt når patienten er i tvangsbehandling. I øvrigt kom det frem via undersøgelsen, at der mangler generelle aktiviteter i afdelingen, hvilket ud fra patientens synspunkt vil øge aktivitet og deltagelse hos denne patientgruppe. Ad 2) På baggrund af empirien konkluderer bachelorgruppen, at patienterne i de undersøgte forløb, kun i begrænset omfang anvender de anbefalede strategier. Faktorer, som påvirker patienternes anvendelse af strategierne, er symptomer relateret til patienternes diagnose, forståelse for SI hos patient og kontaktperson, patientinddragelse og opfølgning. Symptomer knyttet til patienternes diagnose, som for eksempel manglende initiativ og sygdomsindsigt, gør det svært for patienterne at arbejde med at integrere strategierne i dagligdagen. Patienterne har derudover et begrænset kendskab til SI, og mangler forståelse for, hvad strategierne kan anvendes til. Kontaktpersonens kendskab til SI er begrænset, hvilket gør det svært at støtte patienten i konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 13

14 anvendelsen. Patientinddragelse vurderes at have betydning for, om patienterne deltager aktivt i at tilegne sig strategierne, og opfølgning er vigtig. 4. Sideeffekter fra projektet. De 2 lukkede afsnit ønsker at indrette sanserum inspireret af retspsykiatrien, som tidligere har indrettet et sådant rum. Ergoterapeuterne indgår i samarbejde med afsnittene om dette. Ergoterapeuterne er bedt om at informere om sanseintegration på kursus i konflikthåndtering for læger og plejepersonale, første gang den 12. september 2012 og derefter fortløbende på 2 årlige kurser. Der gives en kort introduktion til teori, dokumenter om hæmmende og fremmende interventioner gennemgås, og der er praktisk afprøvning af SI-redskaber. 5. Afslutning og fremadrettet perspektiver Fremadrettede ønsker til videreudvikling af SI: Ergoterapeuterne har et ønske om, at fortsætte med kompetenceudvikling, fremme evidens og styrke synligheden indenfor SI. Der er brug for a) endnu mere baggrundsviden om SI for derved bedre at forstå patienterne evt. udvikle en forklaringsmodel om SI når der skal formidles til personale i afdelingen. b) at fortsætte med at formidle til personale og patienter i afdelingen - mundtligt på personalemøder og konferencer og skriftligt i EPJ. c) yderligere implementering af SI i afdelingen. d) fortsat formidling i nyhedsbrevet i Psykiatrisk afdeling. Dette projekt har affødt, at ergoterapeuterne har et ønske om mere projektarbejde, fordi den måde at arbejde på synliggør for ergoterapeutgruppen selv, at der sker en faglig udvikling. Der er større effekt på den faglige udvikling, når hele gruppen bevæger sig i samme retning. Det vil være relevant med yderligere undersøgelser af sanseintegrationsinterventioner især relateret til fremme af aktivitet og deltagelse. konsulent Anette Judithe Madsen Marts 2013 Side 14