Når opgaver holder flyttedag. Indholdsfortegnelse. 1. Et spørgsmål om tillid. 2. Fakta om Intern Medicin

Transkript

1 Når opgaver holder flyttedag - Artikelserie om opgaveflytning i Intern Medicin på Næstved Sygehus Indholdsfortegnelse 1. Et spørgsmål om tillid 2. Fakta om Intern Medicin 3. Oversigt over opgaveflytning i Intern Medicin 4. Sygeplejersker med mandat til at medicinere og bestille prøver 5. Tæt samarbejde i visitationen 6. Kvalificerede patientbeskrivelser til pakkeforløb 7. Hvem har ansvaret 8. Ivrig og videbegærlig 9. Service på indkøbslisten Stolt med mod på mere 11. Talent for registrering og dokumentation 12. Hverdagen skal fungere

2 Et spørgsmål om tillid Med udgangspunkt i hensigtsmæssige patientforløb er vejen til opgaveflytning ikke lang. For at det kan virke, skal man arbejde sammen, og gensidig tillid er fundamentet. Teamånd og respekt for hinandens kunnen er to vigtige ingredienser, når opgaver skal fordeles på en arbejdsplads. Det er Birthe Runoberg Nielsen, ledende oversygeplejerske og Arne Cyron, ledende overlæge ikke i tvivl om. Indblik og overblik I Intern Medicin er opgaveflytning en helt naturlig del af ledelsesopgaven. Opgaveflytning sker ikke på en dag. Opgaveflytning kræver, at man udarbejder jobbeskrivelser og kompetenceprofiler. Det kræver medarbejdere med lyst og gåpåmod, erfaring og rutine. Samt træning og uddannelse af personalet. Men vigtigst af alt kræver det indblik og overblik, som Arne fortæller: Opgaveflytning er et resultat af en arbejdsplads med medarbejdere, der har indblik, og ledere med overblik. Det giver evne og mulighed for at lytte gensidigt til hinanden, når nye løsninger skal findes. En tillidssag Arbejdet med at flytte opgaver fra en faggruppe til en anden er sket som knopskydninger i afdelingen. Når en given situation opstod, og det virkede fornuftigt, voksede løsningen frem. Til at begynde med, brugte afdelingen opgaveflytning som løsning på en nødsituation, men i dag er afdelingen sjældent i en mangelsituation i forhold til faglært personale. Ofte er det medarbejderne, der kommer med forslag og ideer til, hvor afdelingen kunne blive bedre. En negativ spiral er vendt til en positiv spiral, hvor opgaveflytning har medvirket til bedre patientforløb og større arbejdsglæde. Opgaveflytning handler ikke om at aflevere opgaver til andre, men om i fællesskab at løse opgaverne omkring patienten. Når tingene lykkes, og både medarbejderne er glade og tilfredse, og ens ydelser er i en ordentlig kvalitet, så giver det os alle en tilfredshed og glæde i vores arbejde, fortæller Birthe. 2 Kontrol og kompetencer Når en opgave flytter faggruppe, klæder afdelingen den aktuelle faggruppe på med faglige kompetencer. Det sker bl.a. ved kurser og sidemandsoplæring. Desuden bliver der løbende vurderet og fulgt op på, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og færdigheder til at løfte den specifikke opgave.

3 Birthe Runoberg Nielsen, ledende oversygeplejerske, 20 år i Intern Medicin, Næstved Arne Cyron, ledende overlæge, 25 år, Intern Medicin, Næstved Intern Medicin, Næstved Sygehus Intern Medicin tager sig af en lang række undersøgelser, behandlinger og pleje af patienter med kroniske og akutte medicinske sygdomme. Afdelingen har 89 senge, ca indlæggelser og ca ambulante patienter på årsbasis. Indlæggelsestiden i gennemsnit 3,9 dage. Afdelingen har ca. 220 medarbejdere. Akutmedicinsk afsnit (AMA) 24 senge modtager hovedparten af de medicinske patienter, hvorefter patienterne bliver fordelt til de øvrige afsnit i Intern Medicin 3 Kardiologisk afsnit (Afsnit 11) 24 senge Endokrinologisk afsnit (Afsnit 13) 20 senge Lungemedicinsk afsnit (Afsnit 14) 21 senge Medicinsk Ambulatorium (AMB) varetager patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme, som blodpropper og hjertesvigt står for udredning og behandling af sygdomme i de hormonproducerende kirtler, der medfører stofskiftesygdomme og diabetes varetager patienter med lungesygdomme, som KOL, lungekræft, astma og lungeinfektioner inddelt i tre ambulatorier for hhv. kardiologi, lungemedicin og endokrinologi

4 Intern Medicin er organiseret i fem afsnit samt en stabsfunktion: Afdelingsledelse Ledende overlæge Arne Cyron Ledende oversygeplejerske Birthe Runoberg Nielsen Stabsfunktion Udv.sygeplejerske Marianne Vind Ledende lægesekretær Anne Hermann AC-medarbejder Pia Drotsgaard AMA (akut afsnit) Overlæge John Larsen Afd.sygeplejerske Helle S. Hansen Kardiologisk afsnit Overlæge Roman Sykulski Afd.sygeplejerske Susanne Lund Lungemedicinsk afsnit Overlæge Asbjørn Høegholm Afd.sygeplejerske Dorthe Stougaard Endokrinologisk afsnit Overlæge Jan Kvetny/ Tommy Storm Afd.sygeplejerske Helene Lundemark Medicinsk Ambulatorium Overlæge Arne Cyron Adf.sygeplejerske Susanne Dorthe Nielsen Processen omkring opgaveflytning i Intern Medicin, Næstved 4

5 Visioner for Intern Medicin, Næstved Vision og målsætning for Intern Medicin - at være kendt for relevante, hurtige og effektive forløb, hvor patienten samtidig oplever at være respekteret og behandlet som et helt menneske - en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne udviser gensidig forståelse, hjælpsomhed og faglig udvikling i et sundt psykisk og fysik arbejdsmiljø - kendt for en høj faglig standard som uddannelsesinstitution - samtlige medarbejdere er økonomiske ansvarlige i udførslen af arbejdet - specialisering i fællesskab, dvs. at alle medarbejdere er ansvarlige for at hele afdelingen fungerer, så der i kliniske spidsperioder arbejdes på tværs af specialer og hierarki Oversigt over opgaveflytning i Intern Medicin, Næstved Lægegruppen Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver 5 Visitering af patienter Sygeplejersker (med udvidede beføjelser) Kendskab til sygdomsgrupperne bredt Kendskab til optageområder og primærsektor Gode kommunikative evner Rådgive og vejlede tværfaglige samarbejdspartnere Overholdelse af ventetider for patienterne Imødegå det stigende antal patienter Sygeplejeambulatorier kronikker Sygeplejersker (med udvidede beføjelser) Specialekendskab Pædagogiske evner Tage sig af de særlig komplicerede patienter og patienter med comorbiditet Sundhedsfremme og forebyggelse Lær at leve med kronisk sygdom Registrering i de nationale databaser Sekretærer Kendskab til indikatorerne

6 Sygeplejegruppen Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver Anlæggelse af venflon til patienter i stabil fase Hjælp til DC- konvertering 1 Kvalitetsarbejdet Social- og sundhedsassistenter Oplæring teoretisk som praktisk Oplære og undervise tværfaglige samarbejdspartnere Varetage opgaver ved den akutsyge patient Varetage sygeplejeopgaver ved den komplekse patient Varetage opgaver, der er gledet fra lægegruppen Lægesekretærgruppen Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver Fremfinding og oprydning af journaler Booking Registreringsopgaver Kontorassistenter Kendskab til indikatorer, der skal registreres Kendskab til IT-systemerne Tid til den øgede skrivemængde Mulighed for overholdelse af servicemål 6 Kvalitetsopgaver Plejepersonale Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver Bestilling af varer Portør /serviceassistenter Kendskab til depot og bestillingssystemerne Plejekerneopgaver til patienterne Kendskab til forbrugsmønstrene i afsnittene 1 DC-konvertering: Ændring af hjerterytmen med elektrisk stød.

7 Sygeplejersker med mandat til at medicinere Medicinsk Ambulatorium er inddelt i tre ambulatorier for hhv. kardiologi, lungemedicin og endokrinologi. Fælles for de tre ambulatorier, er, at der er ansat specialesygeplejersker, der står for den løbende kontakt med det enkelte ambulatoriums patienter. Specialesygeplejerskerne følger patienterne selvstændigt eller i samarbejde med specialets overlæger, ordinerer medicin, bestiller prøver, rådgiver og vejleder omkring livet med en kronisk sygdom, ud fra de udvidede kompetencer og rammer, de har fået fra specialets overlæger. Gevinster på flere områder Ved at bemande ambulatorierne med specialesygeplejersker opnår Intern Medicin gevinster på flere områder. For det første kan man udnytte sygeplejerskernes kernekompetence, som er den holistiske tilgang til patienten. Behandlingen af patienten er ikke kun medicinering, men også rådgivning og vejledning i at leve med og håndtere en kronisk sygdom. Samtidig koordineres patientens forløb på sygehuset, da opfølgning, bestilling af prøver og regulering af medicin ligger i samme besøg med specialesygeplejersken. Desuden giver det et bedre forløb for patienten, da specialesygeplejersken også fungerer som tovholder og koordinator for patientens kontakt med sygehuset. Flere patienter med kroniske sygdomme De tre ambulatorier stod med samme typer af udfordringer. Der blev henvist flere og flere patienter til områderne, samtidig med at det i en periode var svært at besætte speciallægestillinger. Der opstod ventetid for patienten. Desuden ønskede sygeplejerskerne også, at arbejdsgangene blev mere smidige og effektive. Ofte var de afhængige af et svar fra en læge eller en prøve for at kunne komme videre i arbejdet med en patient. Dette oplevede sygeplejerskerne som utilfredsstillende ikke kun for dem, men også for patienterne. Ideen til ambulatorier bemandet med specialesygeplejersker var født. 7 Ved at delegere ansvar og udvide kompetencer blev det muligt for Intern Medicin at opkvalificere sygeplejerskerne og dermed også servicen overfor patienterne. For at kunne blive specialesygeplejerske skal man have haft minimum tre års erfaring med specialet, samt efteruddannelse og træning. Desuden skal specialelægen i det enkelte speciale skrive under på, at den pågældende sygeplejerske må ordinere og regulere medicin. Holistisk tilgang Med ambulatorier bemandet med specialesygeplejersker gør Intern Medicin brug af sygeplejerskernes særlig kompetence for at gå i dialog og samtale med patienten om personens trivsel og liv med en kronisk sygdom. Fælles for specialesygeplejerskerne Jette Skjelbo Brunn, Kardiologisk Ambulatorium, Connie Hansen,

8 Lungemedicinsk Ambulatorium og Hanne Hebo, Endokrinologisk Ambulatorium er et stort engagement for patientgruppen, lyst til at lære mere inden for deres respektive specialer og et mod til at påtage sig et delegeret ansvar. Jette Skjelbo Bruun, hjertesvigtssygeplejerske, 2 år i Intern Medicin, Næstved Jette Skjelbo Bruun er hjertesvigtssygeplejerske og sammen med tre sygeplejekollegaer følger de ca hjertesyge patienter hvert år i Kardiologisk Ambulatorium. Jette planlægger selv sin kalender og følger en fast gruppe af patienter. Jeg er kontaktsygeplejerske og fungerer som bindeled mellem patienten og speciallægen. Jeg har udvidet beføjelser, bl.a. i forhold til ordination af medicin til patienterne. Mit ansvar er at rådgive og vejlede inden for rammen af de beføjelser. I de tilfælde, hvor rammerne og beføjelserne ikke rækker i behandlingen af patienten, har jeg lægen som sparringspartner og backup. 8 Evnen og ressourcerne til at yde egenomsorg er meget forskellig for person til person. Derfor er en stor del af mit arbejde, at understøtte de potentialer patienten har og styrke dem og bruge dem i arbejdet med at lære patienten at håndtere sin sygdom. Connie Hansen, lungesygeplejerske, seks år i Intern Medicin, Næstved Connie Hansen er lungesygeplejersker i Lungemedicinsk Ambulatorium og har ansvar for løbende kontrol af de patienter, der lider af KOL. For Connie er det vigtigt, at man er klædt godt på fagligt, og at der er en gensidig tillid mellem læge og specialesygeplejerske.

9 Faglighed er vigtig, og derfor er det også afgørende, at man tør sige fra og at stille spørgsmål i kontakten med speciallægen. Sammenspillet og tilliden til hinanden er helt central, når man skal arbejde som specialsygeplejerske. Det er vigtigt, at man tror på, at man faktisk godt kan gøre en forskel for denne gruppe. Vi kan ikke gøre dem raske, men vi kan hjælpe dem med at få et tåleligt liv med deres sydom. Hanne Hebo, diabetessygeplejerske, 28 år i Intern Medicin, Næstved Hanne Hebo er diabetessygeplejerske i Endokrinologisk Ambulatorium og følger ambulatoriets diabetespatienter tæt. Hanne har lige siden sin elevtid arbejdet med diabetespatienter og har derfor også fulgt udviklingen fra, at det alene var lægerne, der fulgte patienterne, og frem til i dag hvor hun under delegeret ansvar følger patienterne, bestiller prøver og ordinerer medicin. 9 Tidligere var det helt anderledes. Når fx en patient var henvist, kom vedkommende til en samtale med en specialelæge. I dag kommer alle nyhenviste patienter ind til en specialesygeplejerske først. Og langt hen ad vejen, så bliver de fulgt af os og møder ikke så ofte en læge. Når patienten går hos os i mange år, kræver det, at vi kan opfange de forskellige signaler i sygdomsforløbet, og at vi får bestilt de rette undersøgelser. Det er altafgørende for patienten, men også for samarbejdet og tilliden til hinanden: patient og sygeplejerske, og læge og sygeplejerske imellem.

10 Tæt samarbejde i visitationen Kathe er visitationssygeplejerske og fordeler patienterne til Næstved og Nykøbing sygehuse. Overlæge John Larsen stod tidligere sammen med andre bagvagter for denne opgave. Nu kører Kathe og John makkerskab om visitationen, hvor han fungerer som backup for hende. Den centrale visitation fungerer i tidsrummet fra kl og omhandler Næstved og Nykøbing medicinske afdelinger samt akutmodtagelsen i Nykøbing, hvor afdelingssygeplejersker medvirker i funktionen som visitator. Rette tid på rette sted Et helt centralt omdrejningspunkt i visitationsopgaven er at få patienten ind på rette tid og rette sted fra begyndelsen. Derfor er en del af Kathes opgave også at have kontakt med de henvisende læger for at få uddybende informationer om patienten. Visitationen er blevet endnu mere kompleks efter flere specialer er flyttet fra Næstved til Slagelse Sygehus. Når Kathe skal visitere en patient, gør hun stor brug af sin sygeplejefaglige viden, hvor man også har fokus på sociale og psykologiske forhold. Akut kontra subakut En anden del af opgaven er også at vurdere, om en patient skal akutindlægges, eller om patienten i stedet kan indlægges subakut. Nogle af vores patienter har ikke umiddelbart brug for en indlæggelse, men deres fysiske tilstand, som er generelt dårlig, gør, at de ikke magtes i hjemmet. Der er som sådan lægefagligt ikke noget akut i det. Hvis vi kan etablere hjælp til dem, ved fx at have kontakt med kommunen, så sparer de turen til sygehuset. Det kan også spare dem for konfusion, forklarer John. 10 Kontakt til lægerne Tidligere var det en læge, der havde kontakten med de henvisende praktiserende læger samt læger fra andre sygehuse, som ønsker patienten tilbageflyttet til hjemsygehuset. Nu hvor opgaven er uddelegeret til en sygeplejerske, kommer de praktiserende læger til at tale med en sygeplejerske. Hverken Kathe eller John har oplevet, at de henvisende læger har reageret negativt på den ændring. Erfaringen viser, at lægerne finder ordningen aldeles operationel. De praktiserende læger oplever nok, at jeg spørger mere, end lægerne gjorde. Som sygeplejerske spørger vi til fx allergier, hjemmepleje samt sociale forhold. Jo flere oplysninger jeg kan skaffe, jo bedre er jeg i stand til at visitere patienten, slutter Kathe.

11 Kathe Torp Jensen, visitationssygeplejerske, fire år i Intern Medicin, Næstved John Larsen, overlæge, 31 år i Intern Medicin, Næstved Kvalificerede patientbeskrivelser til pakkeforløb På Næstved Sygehus udreder de ca patienter om året får lungecancer. De indgår alle i et pakkeforløb. Af dem får ca. 350 patienter diagnosen lungekræft eller lungemetastaser fra en anden cancer. I 2010 blev 91,1 % af pakkeforløbene gennemført inden for 29 dage. Det gør Næstved Sygehus til en af topscorerne på landsplan, når patienter skal udredes for lungecancer. Til at koordinere og sikre patientens forløb på Næstved Sygehus er to forløbskoordinatorer: Helle Hansen, lægesekretær, og Lone Baatz Lorentzen, sygeplejerske. 11 Viden på tværs Helle og Lone sidder på kontor med afdelingens overlæger. De er otte personer, som deler lokale, så de sidder tæt. Men hverken Lone eller Helle ville undvære det. Det letter deres arbejde, at alle tre fagligheder sidder i samme lokale. På den måde er der ikke langt fra spørgsmål til svar. Samtidig kan de følge med i, hvad de andre arbejder med, og på den måde får de helt automatisk delt viden, som de bruger aktivt i løsningen af deres egne opgaver. Frigiver tid til lægerne Forløbskoordinatorens opgave er bl.a. at klargøre patientjournaler og udarbejde oplæg til den ugentlige multidisciplinære konference. Med til konferencen er lungemediciner, patolog, røntgenlæge, onkolog, og med på video er en thoraxkirurgisk læge fra Rigshospitalet. Tidligere var det lægerne, som klargjorde materialet til konferencen. Lægerne fik det ofte ikke lavet på grund af tidsmangel. I dag er det enten Helle eller Lone, som klargør patientjournalerne. På den måde bliver der frigjort tid til andre opgaver for lægerne. Fyldestgørende beskrivelser Opgaven er med tiden blevet mere omfattende. Til at begynde med bestod klargøring til konferencen at opliste undersøgelsesresultater for hver patient. Nu indeholder beskrivelsen også en fuld sygehistorie samt undersøgelsesplaner. På den måde får lægeholdet præsenteret et fuldt billede af patienten, når de skal

12 beslutte, hvad der videre skal ske med patienten. Måden, vi løser opgaverne på, er kun muligt, fordi lægerne respekterer vores fagligheder og ikke agerer inden for snævre faggrænser, fortæller Helle.. Metoden, som Helle og Lone har udviklet, er da også ved at brede sig til andre regioner. Det er blevet anbefalet andre sygehuse at bruge den samme type af oplæg til konferencerne. Stor gavn af hinanden Makkerskabet mellem Helle og Lone bærer tydeligt præg af, at det er to faggrupper, der løser koordinationsopgaven i fællesskab. Med viden og erfaring fra to forskellige fagområder supplerer de hinanden og kvalificerer handleplanerne for patienterne. Der er selvfølgelig opgaver, som er rent sygeplejefaglige og opgaver, som er rent lægesekretærfaglige, men netop det, at vi sidder ved siden af hinanden, gør, at vi får begge fagligheder med i koordinationen. På den måde får vi løftet værdien af det fælles arbejde til gavn for patienterne, uddyber Lone. 12 Helle Hansen, lægesekretær og forløbskoordinator på Lungemedicinsk afsnit, 10 år i Intern Medicin, Næstved Lone Baatz Lorentzen, sygeplejerske og forløbskoordinator på Lungemedicinsk afsnit, 12 år i Intern Medicin, Næstved Hvem har ansvaret Opgaveflytning giver ikke kun gevinster, som bedre patientforløb, dygtige og motiverede medarbejdere. I tilgift dukker også en række udfordringer op. Nina Pedersen, sygeplejerske i Akutmedicinsk Modtageafsnit, Britt Falskov, læge, Kardiologisk Ambulatorium og Ivan Jensen, overlæge, Endokrinologisk Ambulatorium har alle oplevet opgaveflytning på deres område, og alle tre kan se problemområder, når man flytter opgaver mellem faggrupper. Duer ikke Modtageafsnittet i Intern Medicin havde på et tidspunkt svært ved at rekruttere sygeplejersker, og for at

13 aflaste sygeplejegruppen valgte afdelingen at opkvalificere social- og sundhedsassistenterne til at gå stuegang med lægerne om aftenen. Nu er afdelingen igen fuldtallig med sygeplejersker, men hvad skal der så ske med social- og sundhedsassistenternes kompetencer. Det er helt klart et følsomt område. Nu har socialog sundhedsassistenterne fået opbygget nye kompetencer, så jeg kan godt forstå, at de ikke ønsker at gå tilbage til det, det var tidligere. Det vil også sende et signal om, at I er gode nok til stuegang, når det brænder på, men ellers skal I ikke bevæge jer ind på det område. Det vil være ødelæggende for vores gode tværfaglige samarbejde siger Nina, sygeplejerske i Akutmedicinsk Modtageafsnit. Nina opfatter det klart som et sundhedstegn, at afdelingen har ansatte, som vil udvikle sig og prøve nye opgaver. Dog bør der også være en forskel. Forskellige uddannelser giver forskellige tilgange til, hvordan man kan løse et givent problem. Men hvordan taler man om det, så det ikke bliver en kamp mellem dem og os. Ifølge Nina skal man ikke diskutere ud fra en fagpolitisk vinkel, for så overser man nuancerne. Man kan nemlig sagtens have en social- og sundhedsassistent, der er mere erfaren end fx en nyuddannet sygeplejerske. Men det kan være svært at sige højt, for så kommer det til at handle om den enkelte medarbejder og ikke om faggruppen som helhed. Vi er meget afhængige af hinanden på tværs af faggrupper. Det går hurtigt, og vi skal kunne stole på hinanden i samarbejdet omkring patienten. I det lys vil det være ærgerligt, hvis det bliver en personlig kamp, frem for at man åbent kan tale om hinandens kompetencer, viden og erfaringer, fastslår Nina. 13 Hvem har ansvaret Ivan Jensen, overlæge, Endokrinologisk Ambulatorium, har gennem 13 år oplevet, hvordan opgaver er flyttet mellem faggrupper. Personligt oplever han, at der er kommet flere opgaver til, og at han har fået mere travlt. Så opgaveflytning har været absolut nødvendig. Særligt administrative opgaver er kommet til at fylde mere. Der er kommet utroligt meget registreringsarbejde. Mit fokus bevæger sig væk fra patienten og hen på skærmen. Jeg ønsker at have øjenkontakt med patienten og tage mig af personens sygdom, ikke at registrere i it-systemer. Ifølge Ivan er der en lang række af præmisser, som skal være i orden, inden man vælger at flytte opgaver mellem faggrupper. Et helt særligt område for ham er: ansvar. Når opgaver flytter mellem faggrupper, hvem har så ansvaret, hvis der sker fejl. I sidste ende er det lægen sammen med den øvrige ledelse, der har det faglige ansvar. Hvem reagerer på hvad Når man ønsker at flytte opgaver mellem faggrupper eller niveauer, kræver det, at det er planlagt og ikke sker som brandslukningsøvelser. Britt Falskov, læge i Kardiologisk Ambulatorium, kan godt være bekymret for, at man med opgaveflytning kommer til at sætte personer til at løfte opgaver, som de ikke har rutine eller erfaring i. Denne bekymring handler også om hendes egen faggruppe. Jeg kan da godt bekymre mig, hvis

14 man skal lave opgaver, som man ikke er uddannet til. Og heller ikke er god til at udføre. Læger er ofte ikke nær så præcise i at registrere, som lægesekretærerne er. Og den basale pleje af patienten, den er jeg ikke uddannet i. Bare det at blande medicin er jo en disciplin i sig selv. Ifølge Britt kan alle blive lært op i opgaver, som man ikke er uddannet til, som fx at måle på en række parametre, men alle har ikke den samme tilgang. Og det er her uddannelse får betydning. Alt efter hvilken faglig baggrund, man har, er man i stand til at reagere på de tal, man har målt. Det er den særlige forskel for Britt, og som man også skal tage med i overvejelserne omkring opgaveflytning. Nina Pedersen, sygeplejerske, Akutmedicinsk Modtageafsnit (AMA), fire år i Intern Medicin, Næstved Britt Falskov, læge, to år i Kardiologisk Ambulatorium, Næstved 14 Ivan Jensen, overlæge, Endokrinologisk Ambulatorium, 13 år i Intern Medicin, Næstved

15 Ivrig og videbegærlig Kardiologisk sengeafsnit på Næstved Sygehus huser 24 sengepladser og har 35 fuldtidsstillinger tilknyttet afdelingen. Lidt under en tredje del af de ansatte er social- og sundhedsassistenter. I 2008 fik assistenterne lov til oplæring i at lægge venflon, og i dag foretager de også DC-konvertering. En god ide skudt ned For seks år siden gav social- og sundhedsassistenterne udtryk for, at de gerne ville lære at lægge venflon. I forvejen tager social- og sundhedsassistenterne sig allerede af den fulde pleje af patienterne, og i den forbindelse var det nærliggende for gruppen også at udføre denne opgave. Susanne var da heller ikke i tvivl. Det gav god mening, tænkte hun. Men det skulle ikke være så nemt. Susanne fremlagde det for ledelsen i afdelingen og fik et rungende nej til svar. Assistenterne blev dog ved med at lægge pres på Susanne for at få lov til at lære at lægge venflon. De gik også direkte til ledelsen, men nej blev det. For to år siden kom der så en åbning. Afdelingen kunne prøve som et forsøg, og social- og sundhedsassistenterne fik lov til at anlægge venflon på patienter i stabil fase.. Sosu med stød i I afdelingen tager social- og sundhedsassistenterne sig også af DC-konvertering. Denne gang var det ikke svært at få ja. Det var på dette tidspunkt svært at rekruttere sygeplejersker, og assistentgruppen foreslog da, at de fik lov til også at foretage DC-konverteringerne, som er en rutineopgave i afdelingen. Det gør de så i dag under delegeret ansvar af en sygeplejerske. Henriette Hougaard, social- og sundhedsassistent, er en af dem. 15 Henriette tager imod patienten. Hun måler værdier og forklarer forløbet. Herefter lægger hun venflon. Når anæstesiologen er klar og har bedøvet patienten, så giver Henriette patienten stød under delegering fra medicinsk læge. Hvad betyder det for dig, at du må lægge venflon og foretage DC-konvertering? Jeg udvikler mig arbejdsmæssigt og vokser helt klart med opgaven. Min selvtillid bliver større, når jeg får anerkendelse for mit arbejde. Det giver mig større arbejdsglæde.

16 Susanne Lund, afdelingssygeplejerske, Kardiologisk afsnit, 20 år i Intern Medicin, Næstved Henriette Hougaard, social- og sundhedsassistent, Kardiologisk afsnit, 10 år i Intern Medicin, Næstved Service på indkøbslisten Bo Filtenborg er fast portør i Intern Medicin. Udover at servicere tre af afdelingens afsnit, hjælper han også til på sygehusets neonantalafdeling. Bo har arbejdet som portør i 16 år og kom for fem år siden til Næstved fra et job som afdelingsportør på Frederiksberg Hospital. Hvordan adskiller dit job sig fra andre portører? Jeg bestiller varer til depot. Det kan være kolber, masker, bleer, dragter til isolation og service. Jeg bestiller også sterilvarer hjem fra sterilcentralen. Det er typisk kanyler, sprøjter, handsker og katetre. Man kan sige, at jeg bestiller alt det hjem, som de arbejder med i afdelingen. På nær det der har med sårpleje at gøre. Det er så specifikt, så det bestiller sygeplejerskerne selv. Det er mig, der har sagt, at det var bedst, at de tog sig af det. Man må krybe til korset, hvis der er noget, man føler sig usikker på. Og det gør jeg på det område. Det er nogle helt særlige ting, de skal have bestilt hjem. 16 Hvor meget tid bruger du på at bestille varer til afdelingen? Jeg bestiller depotvarer hjem fast to gange om ugen. Men det kommer meget an på, hvor meget der skal bestilles, eller om jeg skal ud at finde nye varer. Vi skal fx have nogle nye bækkenstole. Så bliver jeg spurgt: Kan du ikke lige finde ud af, hvilke stole vi skal have? Så undersøger jeg det sammen med en af sygeplejerskerne. Hvad kan du godt lide ved dit job? I vores afdeling kommer patienterne typisk igen over en længere periode. Det gør, at man lærer dem at kende og følge dem på sidelinjen i forhold til deres sygdom og bedring. Det gør mig bare så glad, når man kan se, at de får det bedre. Jeg kan køre med en patient, der er meget dårlig med fx sukkersyge og efter noget tid, så kan jeg køre med samme person igen, og personen har fået det godt. Det er en rar følelse. Hvad tænker du om opgaveflytning? Det er godt, fordi det er med til at gøre sygehuset mindre hierarkisk. Der er en tendens til at holde meget stramt på sine områder. Nu begynder man at arbejde mere på tværs af hinandens fagområder. Jeg mener dog

17 ikke, at man skal flytte opgaver for en hver pris. Det skal fx ske, i forhold til hvad jeg gerne vil. Der er en grund til, at jeg har taget den uddannelse, jeg har. Ellers havde jeg jo taget en anden uddannelse. Bo Filtenborg, portør, fem år i Intern Medicin, Næstved Stolt med mod på mere Social- og sundhedsassistenterne i Intern Medicin mærker tydeligt, at der sker opgaveflytning på deres arbejdsplads. Det giver stolthed og mod på at lære mere. Ljiljana Christensen, social- og sundhedsassistent i Akutmedicinsk afsnit, har mærket udviklingen i de 10 år, hun har arbejdet som social- og sundhedsassistent. Nogen gange føler hun det som en kamp at få lov at vise, hvad hun kan. For Vibeke Koefoed, social- og sundhedsassistent i Lungemedicinsk afsnit, er opgaveflytning med til at skabe dynamik i afdelingen og styrke samarbejdet kollegaerne i mellem. 17 Må mere end andre steder Ljiljana kan godt ind imellem føle, at hun tilhører en underprioriteret faggruppe. Det kan fx komme til udtryk i de kursustilbud, som regionen tilbyder. Det skuffer mig. Der er mange kursustilbud til de andre faggrupper. Så tænker jeg: nu skal jeg kæmpe igen. Jeg ringede til regionens uddannelsesafdeling for at spørge dem, hvorfor der ikke var kurser for vores faggruppe. Heldigvis var de i gang med at planlægge kurser for min faggruppe. Så der er ved at ske en ændring, smiler Ljiljana. For Ljiljana hænger det ikke sammen med den virkelighed, der er på afdelingen, hvor social- og sundhedsassistenterne får udvidet deres virkeområder. Det giver Ljiljana mod og lyst til at lære mere. Det gør også, at hun føler, at hendes faglighed bliver respekteret. Det har dog ikke været uden kamp. Ind i mellem oplever Ljiljana da også, at det kan være en udfordring bare at få lov at bruge det, man har lært på ens uddannelse. Når man får lov til at bruge det, man har lært, får man lyst til at lære mere. Det gør en mere opsøgende. Og det gør mig stolt, når jeg bruger, det jeg har lært, og kan hjælpe patienterne, siger Ljiljana.

18 I afdelingen må Ljiljana og hendes fagkollegaer fx gå stuegang med lægen ved de lette patienter. Give medicin og bestille blodprøver. Alle opgaver, som kun sygeplejersker løste tidligere. En af grundene til, at opgaveflytning fungerer i afdelingen, er, ifølge Ljiljana, at personalet er gode til at diskutere faglige emner på tværs af faggrupper, samt at social- og sundhedsassistenterne får støtte og anerkendelse af afdelingens sygeplejersker og læger. Dynamik på arbejdspladsen Vibeke Koefoed, social- og sundhedsassistent i Lungemedicinsk afsnit har for nylig fået en ny opgave. Hun indgår i arbejdsgruppen på Næstved Sygehus, som arbejder med Patientsikkert Sygehus. Det kom som en overraskelse for Vibeke, da hun blev spurgt, om hun ville gå ind i dette arbejde. I indsatsen Patientsikkert Sygehus skal Intern Medicin i første omgang have fokus på PKV. Når afdelingen selv har indarbejdet gode rutiner omkring PKV, skal Vibeke sammen med arbejdsgruppen ud i de andre afdelinger på sygehuset og vejlede om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til PVK. Det er normalt ikke social- og sundhedsassistenter, som bliver udpeget til sådanne opgaver. Det bliver nyt for mig, når jeg sammen med de andre skal ud på de andre afdelinger og stille mig op og fortælle om PVK, smiler Vibeke. I dagligdagen oplever Vibeke, at der er stor tillid til hinanden i afdelingen. En stor del af tilliden kommer af, at der er klarhed omkring hvem, der kan hvad. Det er ikke alle, der kan det samme, og der er også forskel på, hvilke interesseområder medarbejderne vælger at udvikle sig indenfor. For Vibeke betyder opgaveflytning, at der skabes dynamik på arbejdspladsen, og at hun får mulighed for at udvikle sig og lære nyt. 18 Ljiljana Christensen, social- og sundhedsassistent, Akutmedicinsk afsnit, seks år i Intern Medicin, Næstved Vibeke Koefoed, social- og sundhedsassistent, Lungemedicinsk afsnit, fire år i Intern Medicin, Næstved

19 Talent for registrering og dokumentation Sekretæropgaverne på sygehusene er i rivende udvikling. Inden for de seneste år er der sket en øgning af registrerings- og dokumentationsopgaver, og i den nærmeste fremtid bliver talegenkendelse indført på sygehusene. Anne Hermann, ledende lægesekretær, og Anette Bay Nielsen, lægesekretær, oplever begge, at der sker en stor udvikling på sekretærområdet. Opgaveflytning er for begge en naturlig følge af dette. Sekretæropgaver skifter hænder En helt central opgave for lægesekretærer har altid været at skrive journaler. I takt med, at talegenkendelse vinder indpas på sygehusene, og flere sekretæropgaver bliver lagt ud til andre faggrupper, oplever Anette, at hendes fagområde er under forandring. Flere af vores opgaver bliver lagt ud til fx sygeplejersker og læger. Men det er ikke fordi, vi sidder og keder os, der er mange andre opgaver at løse også, fortæller Anette. Fornemmelse for NIP og DRG En stor del af sekretærernes tid går da også allerede med at dokumentere og registrere i diverse systemer. På NIP-området er gruppen bl.a. ansvarlig for, at de korrekte oplysninger bliver tastet ind i systemet og at følge op på lægernes skemaer samt at taste oplysningerne ind. I 2009 satte sekretærgruppen ekstra fokus på registrering i NIP, da afdelingen året inden var kommet ud med dårlige resultater. Med den målrettede indsats i 2010 fik afdelingen vendt billedet og kom ud med et godt resultat. Faktisk så godt, at NIP sekretariatet i Århus har spurgt til, hvad de har gjort. Svaret er enkelt: NIP blev prioriteret, og der blev iværksat en målrettet og fokuseret indsats fra sekretærernes side. Bl.a. er indtastning af NIP-hjertesufficient i databasen flyttet fra lægegruppen til sekretærgruppen. 19 Desuden er sekretærgruppen også ofte superbrugere på it-systemer og derfor vil en opgave i fremtiden, da også være at undervise de andre faggrupper. Hertil kommer, at gruppen sørger for at kvalitetssikre data og sørge for, at de relevante diagnoser bliver registret i DRG (DiagnoseRegistreringsGrupperinger). En opgave der tidligere blev varetaget af læger. Den bedste til opgaven For Anne handler opgaveflytning om at have den bedste medarbejder til opgaven. For hende er det opgaven, der er i centrum, og ikke hvilken faglig baggrund man har. Det er vigtigt, at man ser ud over faglig baggrund. Man kan sagtens finde en medarbejder, som kan udfylde en opgave. Man skal drage nytte af, at andre tænker og ser opgaverne på en anden måde, end man selv gør, slutter Anne.

20 Anette Bay Nielsen, lægesekretær i Endokrinologisk Ambulatorium, otte år i Intern Medicin, Næstved Anne Hermann, ledende lægesekretær, to år i Intern Medicin, Næstved Hverdagen skal fungere I Intern Medicin arbejder 30 sekretærer fordelt på afdelingens mange afsnit: lægesekretærer, kontorassistenter og en enkelt AC-fuldmægtig. Ulla Møller er kontorassistent i Medicinsk Ambulatorium. Hvad er dine opgaver? Jeg finder journaler frem og klargør dem til dagen efter - både for sygeplejerskerne og lægerne. Så sørger jeg for, at journaler og svar bliver fragtet frem og tilbage mellem afsnittene i Intern Medicin. Når der er klagesager eller audit, finder jeg også journaler frem. Desuden har jeg akuttelefonen, når der er journaler, som skal findes hurtigt frem, eller som hurtigt skal over på en anden afdeling. 20 Desuden er jeg tilknyttet skranken i ambulatoriet. Det er her patienterne henvender sig, når de kommer til undersøgelse og kontrol i afdelingens tre ambulatorier. Når jeg har vagt i skranken, skal jeg booke nye tider til patienterne og rekvirere undersøgelser. Tidligere var det kun lægesekretærerne, som måtte gøre det. Hvad gør dig glad på arbejdet? Kontakten med de andre i afdelingen og med patienterne. Jeg synes, det er spændende at møde mange forskellige typer af mennesker. Og det gør man i det her job. Jeg har tidligere arbejdet som bygningsmaler, og i det job har man ikke meget kontakt med andre mennesker. Hvad tænker du om opgaveflytning? På en eller anden måde sker det helt automatisk, når opgaver skal finde deres plads i en organisation. I sidste ende handler det om, at hverdagen skal fungere. Før var det lægesekretærerne, som fx skulle bruge tid på at finde journaler frem. Jeg kan tydeligt se på mine kollegaer, at det er en aflastning for dem, at jeg løser den opgave.