Når opgaver holder flyttedag. Indholdsfortegnelse. 1. Et spørgsmål om tillid. 2. Fakta om Intern Medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når opgaver holder flyttedag. Indholdsfortegnelse. 1. Et spørgsmål om tillid. 2. Fakta om Intern Medicin"

Transkript

1 Når opgaver holder flyttedag - Artikelserie om opgaveflytning i Intern Medicin på Næstved Sygehus Indholdsfortegnelse 1. Et spørgsmål om tillid 2. Fakta om Intern Medicin 3. Oversigt over opgaveflytning i Intern Medicin 4. Sygeplejersker med mandat til at medicinere og bestille prøver 5. Tæt samarbejde i visitationen 6. Kvalificerede patientbeskrivelser til pakkeforløb 7. Hvem har ansvaret 8. Ivrig og videbegærlig 9. Service på indkøbslisten Stolt med mod på mere 11. Talent for registrering og dokumentation 12. Hverdagen skal fungere

2 Et spørgsmål om tillid Med udgangspunkt i hensigtsmæssige patientforløb er vejen til opgaveflytning ikke lang. For at det kan virke, skal man arbejde sammen, og gensidig tillid er fundamentet. Teamånd og respekt for hinandens kunnen er to vigtige ingredienser, når opgaver skal fordeles på en arbejdsplads. Det er Birthe Runoberg Nielsen, ledende oversygeplejerske og Arne Cyron, ledende overlæge ikke i tvivl om. Indblik og overblik I Intern Medicin er opgaveflytning en helt naturlig del af ledelsesopgaven. Opgaveflytning sker ikke på en dag. Opgaveflytning kræver, at man udarbejder jobbeskrivelser og kompetenceprofiler. Det kræver medarbejdere med lyst og gåpåmod, erfaring og rutine. Samt træning og uddannelse af personalet. Men vigtigst af alt kræver det indblik og overblik, som Arne fortæller: Opgaveflytning er et resultat af en arbejdsplads med medarbejdere, der har indblik, og ledere med overblik. Det giver evne og mulighed for at lytte gensidigt til hinanden, når nye løsninger skal findes. En tillidssag Arbejdet med at flytte opgaver fra en faggruppe til en anden er sket som knopskydninger i afdelingen. Når en given situation opstod, og det virkede fornuftigt, voksede løsningen frem. Til at begynde med, brugte afdelingen opgaveflytning som løsning på en nødsituation, men i dag er afdelingen sjældent i en mangelsituation i forhold til faglært personale. Ofte er det medarbejderne, der kommer med forslag og ideer til, hvor afdelingen kunne blive bedre. En negativ spiral er vendt til en positiv spiral, hvor opgaveflytning har medvirket til bedre patientforløb og større arbejdsglæde. Opgaveflytning handler ikke om at aflevere opgaver til andre, men om i fællesskab at løse opgaverne omkring patienten. Når tingene lykkes, og både medarbejderne er glade og tilfredse, og ens ydelser er i en ordentlig kvalitet, så giver det os alle en tilfredshed og glæde i vores arbejde, fortæller Birthe. 2 Kontrol og kompetencer Når en opgave flytter faggruppe, klæder afdelingen den aktuelle faggruppe på med faglige kompetencer. Det sker bl.a. ved kurser og sidemandsoplæring. Desuden bliver der løbende vurderet og fulgt op på, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer og færdigheder til at løfte den specifikke opgave.

3 Birthe Runoberg Nielsen, ledende oversygeplejerske, 20 år i Intern Medicin, Næstved Arne Cyron, ledende overlæge, 25 år, Intern Medicin, Næstved Intern Medicin, Næstved Sygehus Intern Medicin tager sig af en lang række undersøgelser, behandlinger og pleje af patienter med kroniske og akutte medicinske sygdomme. Afdelingen har 89 senge, ca indlæggelser og ca ambulante patienter på årsbasis. Indlæggelsestiden i gennemsnit 3,9 dage. Afdelingen har ca. 220 medarbejdere. Akutmedicinsk afsnit (AMA) 24 senge modtager hovedparten af de medicinske patienter, hvorefter patienterne bliver fordelt til de øvrige afsnit i Intern Medicin 3 Kardiologisk afsnit (Afsnit 11) 24 senge Endokrinologisk afsnit (Afsnit 13) 20 senge Lungemedicinsk afsnit (Afsnit 14) 21 senge Medicinsk Ambulatorium (AMB) varetager patienter med hjerte- og kredsløbssygdomme, som blodpropper og hjertesvigt står for udredning og behandling af sygdomme i de hormonproducerende kirtler, der medfører stofskiftesygdomme og diabetes varetager patienter med lungesygdomme, som KOL, lungekræft, astma og lungeinfektioner inddelt i tre ambulatorier for hhv. kardiologi, lungemedicin og endokrinologi

4 Intern Medicin er organiseret i fem afsnit samt en stabsfunktion: Afdelingsledelse Ledende overlæge Arne Cyron Ledende oversygeplejerske Birthe Runoberg Nielsen Stabsfunktion Udv.sygeplejerske Marianne Vind Ledende lægesekretær Anne Hermann AC-medarbejder Pia Drotsgaard AMA (akut afsnit) Overlæge John Larsen Afd.sygeplejerske Helle S. Hansen Kardiologisk afsnit Overlæge Roman Sykulski Afd.sygeplejerske Susanne Lund Lungemedicinsk afsnit Overlæge Asbjørn Høegholm Afd.sygeplejerske Dorthe Stougaard Endokrinologisk afsnit Overlæge Jan Kvetny/ Tommy Storm Afd.sygeplejerske Helene Lundemark Medicinsk Ambulatorium Overlæge Arne Cyron Adf.sygeplejerske Susanne Dorthe Nielsen Processen omkring opgaveflytning i Intern Medicin, Næstved 4

5 Visioner for Intern Medicin, Næstved Vision og målsætning for Intern Medicin - at være kendt for relevante, hurtige og effektive forløb, hvor patienten samtidig oplever at være respekteret og behandlet som et helt menneske - en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne udviser gensidig forståelse, hjælpsomhed og faglig udvikling i et sundt psykisk og fysik arbejdsmiljø - kendt for en høj faglig standard som uddannelsesinstitution - samtlige medarbejdere er økonomiske ansvarlige i udførslen af arbejdet - specialisering i fællesskab, dvs. at alle medarbejdere er ansvarlige for at hele afdelingen fungerer, så der i kliniske spidsperioder arbejdes på tværs af specialer og hierarki Oversigt over opgaveflytning i Intern Medicin, Næstved Lægegruppen Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver 5 Visitering af patienter Sygeplejersker (med udvidede beføjelser) Kendskab til sygdomsgrupperne bredt Kendskab til optageområder og primærsektor Gode kommunikative evner Rådgive og vejlede tværfaglige samarbejdspartnere Overholdelse af ventetider for patienterne Imødegå det stigende antal patienter Sygeplejeambulatorier kronikker Sygeplejersker (med udvidede beføjelser) Specialekendskab Pædagogiske evner Tage sig af de særlig komplicerede patienter og patienter med comorbiditet Sundhedsfremme og forebyggelse Lær at leve med kronisk sygdom Registrering i de nationale databaser Sekretærer Kendskab til indikatorerne

6 Sygeplejegruppen Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver Anlæggelse af venflon til patienter i stabil fase Hjælp til DC- konvertering 1 Kvalitetsarbejdet Social- og sundhedsassistenter Oplæring teoretisk som praktisk Oplære og undervise tværfaglige samarbejdspartnere Varetage opgaver ved den akutsyge patient Varetage sygeplejeopgaver ved den komplekse patient Varetage opgaver, der er gledet fra lægegruppen Lægesekretærgruppen Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver Fremfinding og oprydning af journaler Booking Registreringsopgaver Kontorassistenter Kendskab til indikatorer, der skal registreres Kendskab til IT-systemerne Tid til den øgede skrivemængde Mulighed for overholdelse af servicemål 6 Kvalitetsopgaver Plejepersonale Opgaver Ny faggruppe Kompetencer Frigivet tid til andre opgaver Bestilling af varer Portør /serviceassistenter Kendskab til depot og bestillingssystemerne Plejekerneopgaver til patienterne Kendskab til forbrugsmønstrene i afsnittene 1 DC-konvertering: Ændring af hjerterytmen med elektrisk stød.

7 Sygeplejersker med mandat til at medicinere Medicinsk Ambulatorium er inddelt i tre ambulatorier for hhv. kardiologi, lungemedicin og endokrinologi. Fælles for de tre ambulatorier, er, at der er ansat specialesygeplejersker, der står for den løbende kontakt med det enkelte ambulatoriums patienter. Specialesygeplejerskerne følger patienterne selvstændigt eller i samarbejde med specialets overlæger, ordinerer medicin, bestiller prøver, rådgiver og vejleder omkring livet med en kronisk sygdom, ud fra de udvidede kompetencer og rammer, de har fået fra specialets overlæger. Gevinster på flere områder Ved at bemande ambulatorierne med specialesygeplejersker opnår Intern Medicin gevinster på flere områder. For det første kan man udnytte sygeplejerskernes kernekompetence, som er den holistiske tilgang til patienten. Behandlingen af patienten er ikke kun medicinering, men også rådgivning og vejledning i at leve med og håndtere en kronisk sygdom. Samtidig koordineres patientens forløb på sygehuset, da opfølgning, bestilling af prøver og regulering af medicin ligger i samme besøg med specialesygeplejersken. Desuden giver det et bedre forløb for patienten, da specialesygeplejersken også fungerer som tovholder og koordinator for patientens kontakt med sygehuset. Flere patienter med kroniske sygdomme De tre ambulatorier stod med samme typer af udfordringer. Der blev henvist flere og flere patienter til områderne, samtidig med at det i en periode var svært at besætte speciallægestillinger. Der opstod ventetid for patienten. Desuden ønskede sygeplejerskerne også, at arbejdsgangene blev mere smidige og effektive. Ofte var de afhængige af et svar fra en læge eller en prøve for at kunne komme videre i arbejdet med en patient. Dette oplevede sygeplejerskerne som utilfredsstillende ikke kun for dem, men også for patienterne. Ideen til ambulatorier bemandet med specialesygeplejersker var født. 7 Ved at delegere ansvar og udvide kompetencer blev det muligt for Intern Medicin at opkvalificere sygeplejerskerne og dermed også servicen overfor patienterne. For at kunne blive specialesygeplejerske skal man have haft minimum tre års erfaring med specialet, samt efteruddannelse og træning. Desuden skal specialelægen i det enkelte speciale skrive under på, at den pågældende sygeplejerske må ordinere og regulere medicin. Holistisk tilgang Med ambulatorier bemandet med specialesygeplejersker gør Intern Medicin brug af sygeplejerskernes særlig kompetence for at gå i dialog og samtale med patienten om personens trivsel og liv med en kronisk sygdom. Fælles for specialesygeplejerskerne Jette Skjelbo Brunn, Kardiologisk Ambulatorium, Connie Hansen,

8 Lungemedicinsk Ambulatorium og Hanne Hebo, Endokrinologisk Ambulatorium er et stort engagement for patientgruppen, lyst til at lære mere inden for deres respektive specialer og et mod til at påtage sig et delegeret ansvar. Jette Skjelbo Bruun, hjertesvigtssygeplejerske, 2 år i Intern Medicin, Næstved Jette Skjelbo Bruun er hjertesvigtssygeplejerske og sammen med tre sygeplejekollegaer følger de ca hjertesyge patienter hvert år i Kardiologisk Ambulatorium. Jette planlægger selv sin kalender og følger en fast gruppe af patienter. Jeg er kontaktsygeplejerske og fungerer som bindeled mellem patienten og speciallægen. Jeg har udvidet beføjelser, bl.a. i forhold til ordination af medicin til patienterne. Mit ansvar er at rådgive og vejlede inden for rammen af de beføjelser. I de tilfælde, hvor rammerne og beføjelserne ikke rækker i behandlingen af patienten, har jeg lægen som sparringspartner og backup. 8 Evnen og ressourcerne til at yde egenomsorg er meget forskellig for person til person. Derfor er en stor del af mit arbejde, at understøtte de potentialer patienten har og styrke dem og bruge dem i arbejdet med at lære patienten at håndtere sin sygdom. Connie Hansen, lungesygeplejerske, seks år i Intern Medicin, Næstved Connie Hansen er lungesygeplejersker i Lungemedicinsk Ambulatorium og har ansvar for løbende kontrol af de patienter, der lider af KOL. For Connie er det vigtigt, at man er klædt godt på fagligt, og at der er en gensidig tillid mellem læge og specialesygeplejerske.

9 Faglighed er vigtig, og derfor er det også afgørende, at man tør sige fra og at stille spørgsmål i kontakten med speciallægen. Sammenspillet og tilliden til hinanden er helt central, når man skal arbejde som specialsygeplejerske. Det er vigtigt, at man tror på, at man faktisk godt kan gøre en forskel for denne gruppe. Vi kan ikke gøre dem raske, men vi kan hjælpe dem med at få et tåleligt liv med deres sydom. Hanne Hebo, diabetessygeplejerske, 28 år i Intern Medicin, Næstved Hanne Hebo er diabetessygeplejerske i Endokrinologisk Ambulatorium og følger ambulatoriets diabetespatienter tæt. Hanne har lige siden sin elevtid arbejdet med diabetespatienter og har derfor også fulgt udviklingen fra, at det alene var lægerne, der fulgte patienterne, og frem til i dag hvor hun under delegeret ansvar følger patienterne, bestiller prøver og ordinerer medicin. 9 Tidligere var det helt anderledes. Når fx en patient var henvist, kom vedkommende til en samtale med en specialelæge. I dag kommer alle nyhenviste patienter ind til en specialesygeplejerske først. Og langt hen ad vejen, så bliver de fulgt af os og møder ikke så ofte en læge. Når patienten går hos os i mange år, kræver det, at vi kan opfange de forskellige signaler i sygdomsforløbet, og at vi får bestilt de rette undersøgelser. Det er altafgørende for patienten, men også for samarbejdet og tilliden til hinanden: patient og sygeplejerske, og læge og sygeplejerske imellem.

10 Tæt samarbejde i visitationen Kathe er visitationssygeplejerske og fordeler patienterne til Næstved og Nykøbing sygehuse. Overlæge John Larsen stod tidligere sammen med andre bagvagter for denne opgave. Nu kører Kathe og John makkerskab om visitationen, hvor han fungerer som backup for hende. Den centrale visitation fungerer i tidsrummet fra kl og omhandler Næstved og Nykøbing medicinske afdelinger samt akutmodtagelsen i Nykøbing, hvor afdelingssygeplejersker medvirker i funktionen som visitator. Rette tid på rette sted Et helt centralt omdrejningspunkt i visitationsopgaven er at få patienten ind på rette tid og rette sted fra begyndelsen. Derfor er en del af Kathes opgave også at have kontakt med de henvisende læger for at få uddybende informationer om patienten. Visitationen er blevet endnu mere kompleks efter flere specialer er flyttet fra Næstved til Slagelse Sygehus. Når Kathe skal visitere en patient, gør hun stor brug af sin sygeplejefaglige viden, hvor man også har fokus på sociale og psykologiske forhold. Akut kontra subakut En anden del af opgaven er også at vurdere, om en patient skal akutindlægges, eller om patienten i stedet kan indlægges subakut. Nogle af vores patienter har ikke umiddelbart brug for en indlæggelse, men deres fysiske tilstand, som er generelt dårlig, gør, at de ikke magtes i hjemmet. Der er som sådan lægefagligt ikke noget akut i det. Hvis vi kan etablere hjælp til dem, ved fx at have kontakt med kommunen, så sparer de turen til sygehuset. Det kan også spare dem for konfusion, forklarer John. 10 Kontakt til lægerne Tidligere var det en læge, der havde kontakten med de henvisende praktiserende læger samt læger fra andre sygehuse, som ønsker patienten tilbageflyttet til hjemsygehuset. Nu hvor opgaven er uddelegeret til en sygeplejerske, kommer de praktiserende læger til at tale med en sygeplejerske. Hverken Kathe eller John har oplevet, at de henvisende læger har reageret negativt på den ændring. Erfaringen viser, at lægerne finder ordningen aldeles operationel. De praktiserende læger oplever nok, at jeg spørger mere, end lægerne gjorde. Som sygeplejerske spørger vi til fx allergier, hjemmepleje samt sociale forhold. Jo flere oplysninger jeg kan skaffe, jo bedre er jeg i stand til at visitere patienten, slutter Kathe.

11 Kathe Torp Jensen, visitationssygeplejerske, fire år i Intern Medicin, Næstved John Larsen, overlæge, 31 år i Intern Medicin, Næstved Kvalificerede patientbeskrivelser til pakkeforløb På Næstved Sygehus udreder de ca patienter om året får lungecancer. De indgår alle i et pakkeforløb. Af dem får ca. 350 patienter diagnosen lungekræft eller lungemetastaser fra en anden cancer. I 2010 blev 91,1 % af pakkeforløbene gennemført inden for 29 dage. Det gør Næstved Sygehus til en af topscorerne på landsplan, når patienter skal udredes for lungecancer. Til at koordinere og sikre patientens forløb på Næstved Sygehus er to forløbskoordinatorer: Helle Hansen, lægesekretær, og Lone Baatz Lorentzen, sygeplejerske. 11 Viden på tværs Helle og Lone sidder på kontor med afdelingens overlæger. De er otte personer, som deler lokale, så de sidder tæt. Men hverken Lone eller Helle ville undvære det. Det letter deres arbejde, at alle tre fagligheder sidder i samme lokale. På den måde er der ikke langt fra spørgsmål til svar. Samtidig kan de følge med i, hvad de andre arbejder med, og på den måde får de helt automatisk delt viden, som de bruger aktivt i løsningen af deres egne opgaver. Frigiver tid til lægerne Forløbskoordinatorens opgave er bl.a. at klargøre patientjournaler og udarbejde oplæg til den ugentlige multidisciplinære konference. Med til konferencen er lungemediciner, patolog, røntgenlæge, onkolog, og med på video er en thoraxkirurgisk læge fra Rigshospitalet. Tidligere var det lægerne, som klargjorde materialet til konferencen. Lægerne fik det ofte ikke lavet på grund af tidsmangel. I dag er det enten Helle eller Lone, som klargør patientjournalerne. På den måde bliver der frigjort tid til andre opgaver for lægerne. Fyldestgørende beskrivelser Opgaven er med tiden blevet mere omfattende. Til at begynde med bestod klargøring til konferencen at opliste undersøgelsesresultater for hver patient. Nu indeholder beskrivelsen også en fuld sygehistorie samt undersøgelsesplaner. På den måde får lægeholdet præsenteret et fuldt billede af patienten, når de skal

12 beslutte, hvad der videre skal ske med patienten. Måden, vi løser opgaverne på, er kun muligt, fordi lægerne respekterer vores fagligheder og ikke agerer inden for snævre faggrænser, fortæller Helle.. Metoden, som Helle og Lone har udviklet, er da også ved at brede sig til andre regioner. Det er blevet anbefalet andre sygehuse at bruge den samme type af oplæg til konferencerne. Stor gavn af hinanden Makkerskabet mellem Helle og Lone bærer tydeligt præg af, at det er to faggrupper, der løser koordinationsopgaven i fællesskab. Med viden og erfaring fra to forskellige fagområder supplerer de hinanden og kvalificerer handleplanerne for patienterne. Der er selvfølgelig opgaver, som er rent sygeplejefaglige og opgaver, som er rent lægesekretærfaglige, men netop det, at vi sidder ved siden af hinanden, gør, at vi får begge fagligheder med i koordinationen. På den måde får vi løftet værdien af det fælles arbejde til gavn for patienterne, uddyber Lone. 12 Helle Hansen, lægesekretær og forløbskoordinator på Lungemedicinsk afsnit, 10 år i Intern Medicin, Næstved Lone Baatz Lorentzen, sygeplejerske og forløbskoordinator på Lungemedicinsk afsnit, 12 år i Intern Medicin, Næstved Hvem har ansvaret Opgaveflytning giver ikke kun gevinster, som bedre patientforløb, dygtige og motiverede medarbejdere. I tilgift dukker også en række udfordringer op. Nina Pedersen, sygeplejerske i Akutmedicinsk Modtageafsnit, Britt Falskov, læge, Kardiologisk Ambulatorium og Ivan Jensen, overlæge, Endokrinologisk Ambulatorium har alle oplevet opgaveflytning på deres område, og alle tre kan se problemområder, når man flytter opgaver mellem faggrupper. Duer ikke Modtageafsnittet i Intern Medicin havde på et tidspunkt svært ved at rekruttere sygeplejersker, og for at

13 aflaste sygeplejegruppen valgte afdelingen at opkvalificere social- og sundhedsassistenterne til at gå stuegang med lægerne om aftenen. Nu er afdelingen igen fuldtallig med sygeplejersker, men hvad skal der så ske med social- og sundhedsassistenternes kompetencer. Det er helt klart et følsomt område. Nu har socialog sundhedsassistenterne fået opbygget nye kompetencer, så jeg kan godt forstå, at de ikke ønsker at gå tilbage til det, det var tidligere. Det vil også sende et signal om, at I er gode nok til stuegang, når det brænder på, men ellers skal I ikke bevæge jer ind på det område. Det vil være ødelæggende for vores gode tværfaglige samarbejde siger Nina, sygeplejerske i Akutmedicinsk Modtageafsnit. Nina opfatter det klart som et sundhedstegn, at afdelingen har ansatte, som vil udvikle sig og prøve nye opgaver. Dog bør der også være en forskel. Forskellige uddannelser giver forskellige tilgange til, hvordan man kan løse et givent problem. Men hvordan taler man om det, så det ikke bliver en kamp mellem dem og os. Ifølge Nina skal man ikke diskutere ud fra en fagpolitisk vinkel, for så overser man nuancerne. Man kan nemlig sagtens have en social- og sundhedsassistent, der er mere erfaren end fx en nyuddannet sygeplejerske. Men det kan være svært at sige højt, for så kommer det til at handle om den enkelte medarbejder og ikke om faggruppen som helhed. Vi er meget afhængige af hinanden på tværs af faggrupper. Det går hurtigt, og vi skal kunne stole på hinanden i samarbejdet omkring patienten. I det lys vil det være ærgerligt, hvis det bliver en personlig kamp, frem for at man åbent kan tale om hinandens kompetencer, viden og erfaringer, fastslår Nina. 13 Hvem har ansvaret Ivan Jensen, overlæge, Endokrinologisk Ambulatorium, har gennem 13 år oplevet, hvordan opgaver er flyttet mellem faggrupper. Personligt oplever han, at der er kommet flere opgaver til, og at han har fået mere travlt. Så opgaveflytning har været absolut nødvendig. Særligt administrative opgaver er kommet til at fylde mere. Der er kommet utroligt meget registreringsarbejde. Mit fokus bevæger sig væk fra patienten og hen på skærmen. Jeg ønsker at have øjenkontakt med patienten og tage mig af personens sygdom, ikke at registrere i it-systemer. Ifølge Ivan er der en lang række af præmisser, som skal være i orden, inden man vælger at flytte opgaver mellem faggrupper. Et helt særligt område for ham er: ansvar. Når opgaver flytter mellem faggrupper, hvem har så ansvaret, hvis der sker fejl. I sidste ende er det lægen sammen med den øvrige ledelse, der har det faglige ansvar. Hvem reagerer på hvad Når man ønsker at flytte opgaver mellem faggrupper eller niveauer, kræver det, at det er planlagt og ikke sker som brandslukningsøvelser. Britt Falskov, læge i Kardiologisk Ambulatorium, kan godt være bekymret for, at man med opgaveflytning kommer til at sætte personer til at løfte opgaver, som de ikke har rutine eller erfaring i. Denne bekymring handler også om hendes egen faggruppe. Jeg kan da godt bekymre mig, hvis

14 man skal lave opgaver, som man ikke er uddannet til. Og heller ikke er god til at udføre. Læger er ofte ikke nær så præcise i at registrere, som lægesekretærerne er. Og den basale pleje af patienten, den er jeg ikke uddannet i. Bare det at blande medicin er jo en disciplin i sig selv. Ifølge Britt kan alle blive lært op i opgaver, som man ikke er uddannet til, som fx at måle på en række parametre, men alle har ikke den samme tilgang. Og det er her uddannelse får betydning. Alt efter hvilken faglig baggrund, man har, er man i stand til at reagere på de tal, man har målt. Det er den særlige forskel for Britt, og som man også skal tage med i overvejelserne omkring opgaveflytning. Nina Pedersen, sygeplejerske, Akutmedicinsk Modtageafsnit (AMA), fire år i Intern Medicin, Næstved Britt Falskov, læge, to år i Kardiologisk Ambulatorium, Næstved 14 Ivan Jensen, overlæge, Endokrinologisk Ambulatorium, 13 år i Intern Medicin, Næstved

15 Ivrig og videbegærlig Kardiologisk sengeafsnit på Næstved Sygehus huser 24 sengepladser og har 35 fuldtidsstillinger tilknyttet afdelingen. Lidt under en tredje del af de ansatte er social- og sundhedsassistenter. I 2008 fik assistenterne lov til oplæring i at lægge venflon, og i dag foretager de også DC-konvertering. En god ide skudt ned For seks år siden gav social- og sundhedsassistenterne udtryk for, at de gerne ville lære at lægge venflon. I forvejen tager social- og sundhedsassistenterne sig allerede af den fulde pleje af patienterne, og i den forbindelse var det nærliggende for gruppen også at udføre denne opgave. Susanne var da heller ikke i tvivl. Det gav god mening, tænkte hun. Men det skulle ikke være så nemt. Susanne fremlagde det for ledelsen i afdelingen og fik et rungende nej til svar. Assistenterne blev dog ved med at lægge pres på Susanne for at få lov til at lære at lægge venflon. De gik også direkte til ledelsen, men nej blev det. For to år siden kom der så en åbning. Afdelingen kunne prøve som et forsøg, og social- og sundhedsassistenterne fik lov til at anlægge venflon på patienter i stabil fase.. Sosu med stød i I afdelingen tager social- og sundhedsassistenterne sig også af DC-konvertering. Denne gang var det ikke svært at få ja. Det var på dette tidspunkt svært at rekruttere sygeplejersker, og assistentgruppen foreslog da, at de fik lov til også at foretage DC-konverteringerne, som er en rutineopgave i afdelingen. Det gør de så i dag under delegeret ansvar af en sygeplejerske. Henriette Hougaard, social- og sundhedsassistent, er en af dem. 15 Henriette tager imod patienten. Hun måler værdier og forklarer forløbet. Herefter lægger hun venflon. Når anæstesiologen er klar og har bedøvet patienten, så giver Henriette patienten stød under delegering fra medicinsk læge. Hvad betyder det for dig, at du må lægge venflon og foretage DC-konvertering? Jeg udvikler mig arbejdsmæssigt og vokser helt klart med opgaven. Min selvtillid bliver større, når jeg får anerkendelse for mit arbejde. Det giver mig større arbejdsglæde.

16 Susanne Lund, afdelingssygeplejerske, Kardiologisk afsnit, 20 år i Intern Medicin, Næstved Henriette Hougaard, social- og sundhedsassistent, Kardiologisk afsnit, 10 år i Intern Medicin, Næstved Service på indkøbslisten Bo Filtenborg er fast portør i Intern Medicin. Udover at servicere tre af afdelingens afsnit, hjælper han også til på sygehusets neonantalafdeling. Bo har arbejdet som portør i 16 år og kom for fem år siden til Næstved fra et job som afdelingsportør på Frederiksberg Hospital. Hvordan adskiller dit job sig fra andre portører? Jeg bestiller varer til depot. Det kan være kolber, masker, bleer, dragter til isolation og service. Jeg bestiller også sterilvarer hjem fra sterilcentralen. Det er typisk kanyler, sprøjter, handsker og katetre. Man kan sige, at jeg bestiller alt det hjem, som de arbejder med i afdelingen. På nær det der har med sårpleje at gøre. Det er så specifikt, så det bestiller sygeplejerskerne selv. Det er mig, der har sagt, at det var bedst, at de tog sig af det. Man må krybe til korset, hvis der er noget, man føler sig usikker på. Og det gør jeg på det område. Det er nogle helt særlige ting, de skal have bestilt hjem. 16 Hvor meget tid bruger du på at bestille varer til afdelingen? Jeg bestiller depotvarer hjem fast to gange om ugen. Men det kommer meget an på, hvor meget der skal bestilles, eller om jeg skal ud at finde nye varer. Vi skal fx have nogle nye bækkenstole. Så bliver jeg spurgt: Kan du ikke lige finde ud af, hvilke stole vi skal have? Så undersøger jeg det sammen med en af sygeplejerskerne. Hvad kan du godt lide ved dit job? I vores afdeling kommer patienterne typisk igen over en længere periode. Det gør, at man lærer dem at kende og følge dem på sidelinjen i forhold til deres sygdom og bedring. Det gør mig bare så glad, når man kan se, at de får det bedre. Jeg kan køre med en patient, der er meget dårlig med fx sukkersyge og efter noget tid, så kan jeg køre med samme person igen, og personen har fået det godt. Det er en rar følelse. Hvad tænker du om opgaveflytning? Det er godt, fordi det er med til at gøre sygehuset mindre hierarkisk. Der er en tendens til at holde meget stramt på sine områder. Nu begynder man at arbejde mere på tværs af hinandens fagområder. Jeg mener dog

17 ikke, at man skal flytte opgaver for en hver pris. Det skal fx ske, i forhold til hvad jeg gerne vil. Der er en grund til, at jeg har taget den uddannelse, jeg har. Ellers havde jeg jo taget en anden uddannelse. Bo Filtenborg, portør, fem år i Intern Medicin, Næstved Stolt med mod på mere Social- og sundhedsassistenterne i Intern Medicin mærker tydeligt, at der sker opgaveflytning på deres arbejdsplads. Det giver stolthed og mod på at lære mere. Ljiljana Christensen, social- og sundhedsassistent i Akutmedicinsk afsnit, har mærket udviklingen i de 10 år, hun har arbejdet som social- og sundhedsassistent. Nogen gange føler hun det som en kamp at få lov at vise, hvad hun kan. For Vibeke Koefoed, social- og sundhedsassistent i Lungemedicinsk afsnit, er opgaveflytning med til at skabe dynamik i afdelingen og styrke samarbejdet kollegaerne i mellem. 17 Må mere end andre steder Ljiljana kan godt ind imellem føle, at hun tilhører en underprioriteret faggruppe. Det kan fx komme til udtryk i de kursustilbud, som regionen tilbyder. Det skuffer mig. Der er mange kursustilbud til de andre faggrupper. Så tænker jeg: nu skal jeg kæmpe igen. Jeg ringede til regionens uddannelsesafdeling for at spørge dem, hvorfor der ikke var kurser for vores faggruppe. Heldigvis var de i gang med at planlægge kurser for min faggruppe. Så der er ved at ske en ændring, smiler Ljiljana. For Ljiljana hænger det ikke sammen med den virkelighed, der er på afdelingen, hvor social- og sundhedsassistenterne får udvidet deres virkeområder. Det giver Ljiljana mod og lyst til at lære mere. Det gør også, at hun føler, at hendes faglighed bliver respekteret. Det har dog ikke været uden kamp. Ind i mellem oplever Ljiljana da også, at det kan være en udfordring bare at få lov at bruge det, man har lært på ens uddannelse. Når man får lov til at bruge det, man har lært, får man lyst til at lære mere. Det gør en mere opsøgende. Og det gør mig stolt, når jeg bruger, det jeg har lært, og kan hjælpe patienterne, siger Ljiljana.

18 I afdelingen må Ljiljana og hendes fagkollegaer fx gå stuegang med lægen ved de lette patienter. Give medicin og bestille blodprøver. Alle opgaver, som kun sygeplejersker løste tidligere. En af grundene til, at opgaveflytning fungerer i afdelingen, er, ifølge Ljiljana, at personalet er gode til at diskutere faglige emner på tværs af faggrupper, samt at social- og sundhedsassistenterne får støtte og anerkendelse af afdelingens sygeplejersker og læger. Dynamik på arbejdspladsen Vibeke Koefoed, social- og sundhedsassistent i Lungemedicinsk afsnit har for nylig fået en ny opgave. Hun indgår i arbejdsgruppen på Næstved Sygehus, som arbejder med Patientsikkert Sygehus. Det kom som en overraskelse for Vibeke, da hun blev spurgt, om hun ville gå ind i dette arbejde. I indsatsen Patientsikkert Sygehus skal Intern Medicin i første omgang have fokus på PKV. Når afdelingen selv har indarbejdet gode rutiner omkring PKV, skal Vibeke sammen med arbejdsgruppen ud i de andre afdelinger på sygehuset og vejlede om, hvad man skal være opmærksom på i forhold til PVK. Det er normalt ikke social- og sundhedsassistenter, som bliver udpeget til sådanne opgaver. Det bliver nyt for mig, når jeg sammen med de andre skal ud på de andre afdelinger og stille mig op og fortælle om PVK, smiler Vibeke. I dagligdagen oplever Vibeke, at der er stor tillid til hinanden i afdelingen. En stor del af tilliden kommer af, at der er klarhed omkring hvem, der kan hvad. Det er ikke alle, der kan det samme, og der er også forskel på, hvilke interesseområder medarbejderne vælger at udvikle sig indenfor. For Vibeke betyder opgaveflytning, at der skabes dynamik på arbejdspladsen, og at hun får mulighed for at udvikle sig og lære nyt. 18 Ljiljana Christensen, social- og sundhedsassistent, Akutmedicinsk afsnit, seks år i Intern Medicin, Næstved Vibeke Koefoed, social- og sundhedsassistent, Lungemedicinsk afsnit, fire år i Intern Medicin, Næstved

19 Talent for registrering og dokumentation Sekretæropgaverne på sygehusene er i rivende udvikling. Inden for de seneste år er der sket en øgning af registrerings- og dokumentationsopgaver, og i den nærmeste fremtid bliver talegenkendelse indført på sygehusene. Anne Hermann, ledende lægesekretær, og Anette Bay Nielsen, lægesekretær, oplever begge, at der sker en stor udvikling på sekretærområdet. Opgaveflytning er for begge en naturlig følge af dette. Sekretæropgaver skifter hænder En helt central opgave for lægesekretærer har altid været at skrive journaler. I takt med, at talegenkendelse vinder indpas på sygehusene, og flere sekretæropgaver bliver lagt ud til andre faggrupper, oplever Anette, at hendes fagområde er under forandring. Flere af vores opgaver bliver lagt ud til fx sygeplejersker og læger. Men det er ikke fordi, vi sidder og keder os, der er mange andre opgaver at løse også, fortæller Anette. Fornemmelse for NIP og DRG En stor del af sekretærernes tid går da også allerede med at dokumentere og registrere i diverse systemer. På NIP-området er gruppen bl.a. ansvarlig for, at de korrekte oplysninger bliver tastet ind i systemet og at følge op på lægernes skemaer samt at taste oplysningerne ind. I 2009 satte sekretærgruppen ekstra fokus på registrering i NIP, da afdelingen året inden var kommet ud med dårlige resultater. Med den målrettede indsats i 2010 fik afdelingen vendt billedet og kom ud med et godt resultat. Faktisk så godt, at NIP sekretariatet i Århus har spurgt til, hvad de har gjort. Svaret er enkelt: NIP blev prioriteret, og der blev iværksat en målrettet og fokuseret indsats fra sekretærernes side. Bl.a. er indtastning af NIP-hjertesufficient i databasen flyttet fra lægegruppen til sekretærgruppen. 19 Desuden er sekretærgruppen også ofte superbrugere på it-systemer og derfor vil en opgave i fremtiden, da også være at undervise de andre faggrupper. Hertil kommer, at gruppen sørger for at kvalitetssikre data og sørge for, at de relevante diagnoser bliver registret i DRG (DiagnoseRegistreringsGrupperinger). En opgave der tidligere blev varetaget af læger. Den bedste til opgaven For Anne handler opgaveflytning om at have den bedste medarbejder til opgaven. For hende er det opgaven, der er i centrum, og ikke hvilken faglig baggrund man har. Det er vigtigt, at man ser ud over faglig baggrund. Man kan sagtens finde en medarbejder, som kan udfylde en opgave. Man skal drage nytte af, at andre tænker og ser opgaverne på en anden måde, end man selv gør, slutter Anne.

20 Anette Bay Nielsen, lægesekretær i Endokrinologisk Ambulatorium, otte år i Intern Medicin, Næstved Anne Hermann, ledende lægesekretær, to år i Intern Medicin, Næstved Hverdagen skal fungere I Intern Medicin arbejder 30 sekretærer fordelt på afdelingens mange afsnit: lægesekretærer, kontorassistenter og en enkelt AC-fuldmægtig. Ulla Møller er kontorassistent i Medicinsk Ambulatorium. Hvad er dine opgaver? Jeg finder journaler frem og klargør dem til dagen efter - både for sygeplejerskerne og lægerne. Så sørger jeg for, at journaler og svar bliver fragtet frem og tilbage mellem afsnittene i Intern Medicin. Når der er klagesager eller audit, finder jeg også journaler frem. Desuden har jeg akuttelefonen, når der er journaler, som skal findes hurtigt frem, eller som hurtigt skal over på en anden afdeling. 20 Desuden er jeg tilknyttet skranken i ambulatoriet. Det er her patienterne henvender sig, når de kommer til undersøgelse og kontrol i afdelingens tre ambulatorier. Når jeg har vagt i skranken, skal jeg booke nye tider til patienterne og rekvirere undersøgelser. Tidligere var det kun lægesekretærerne, som måtte gøre det. Hvad gør dig glad på arbejdet? Kontakten med de andre i afdelingen og med patienterne. Jeg synes, det er spændende at møde mange forskellige typer af mennesker. Og det gør man i det her job. Jeg har tidligere arbejdet som bygningsmaler, og i det job har man ikke meget kontakt med andre mennesker. Hvad tænker du om opgaveflytning? På en eller anden måde sker det helt automatisk, når opgaver skal finde deres plads i en organisation. I sidste ende handler det om, at hverdagen skal fungere. Før var det lægesekretærerne, som fx skulle bruge tid på at finde journaler frem. Jeg kan tydeligt se på mine kollegaer, at det er en aflastning for dem, at jeg løser den opgave.

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital

Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Velkommen til Onkologisk og Palliativ Afdeling Hillerød Hospital Hermed vil vi gerne byde dig velkommen som medarbejder i onkologisk og palliativ afdeling. Vi ser frem til at samarbejde med dig og håber,

Læs mere

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing?

Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal

Læs mere

Til sygeplejestuderende på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted

Til sygeplejestuderende på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Til sygeplejestuderende på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse. Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Sygehus: Afsnit: Næstved Sygehus Lungemedicinsk afsnit Kontaktperson: Mødetid: Marianne Linda Møller

Læs mere

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet

Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Hospitalsenheden Vest Patienter der ikke blev indkaldt til kontroller fordi henvisninger, ordinationer, journaler m.v. blev væk i systemet Analyse af arbejdsprocesser i U-kir afdeling Regionshospitalet

Læs mere

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET

VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET Bilag 1: Spørgeskema VURDERING AF FORANDRINGSPARATHED I ORGANISATIONER I SUNDHEDSVÆSENET I FORBINDELSE MED INDFØRELSE OG UDVIKLING AF EPJ SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE PÅ X AFDELING Y HOSPITAL EPJ-Observatoriet:

Læs mere

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale.

Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter fra medicinsk, neurologisk, gynækologisk og urologisk speciale. Beskrivelse af uddannelsessted: Akut Modtagelsen Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Akut modtagelsen på Næstved Sygehus, modtager alle de akut indlagte patienter

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011

Fælles akutmodtagelse FAM. v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Fælles akutmodtagelse FAM v/ Lene Wichmann, Oversygeplejerske OUH Oktober 2011 Sundhedsstyrelsens rapport fra 2007 Et styrket sundhedsberedskab Centralisering af sygehusene Fælles akutmodtagelser Nye supersygehuse

Læs mere

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler Kroniker kurser for hjælpere og assistenter Baggrund Region Syddanmark har i årene 2010 2012 iværksat en kronikerindsats med

Læs mere

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS

Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS Klinik beskrivelse Hjertemedicinsk sengeafsnit 43-3 HOS 1.0 Organisatoriske forhold på det kliniske undervisningssted 1.1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Hjertemedicinsk afsnit er specialiseret

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg

Sygeplejeprofil. for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofil for hjemmesygeplejersker i Århus Kommune Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Sygeplejeprofilen er skrevet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne hverdagsfortællinger,

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Medicinsk Ambulatorium SVS Grindsted Engparken 1, 7200 Grindsted Telefon Ellen Nielsen 79 18 35 37 eller Mobil: 51 18

Læs mere

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014

Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Afdeling F - Udviklingsplan fra 2012-2014 Arbejdsgruppe: Godkendt Afdeling F : Pernille Henriksen LMU d. 19.4.12 Niels-Erik Schollert Ledergruppen d. 14.6.12 Inge Hein Lis Søgaard Susanne Djernes Bird

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Baggrundsmateriale vedr. FAM

Baggrundsmateriale vedr. FAM Maj 2011 Baggrundsmateriale vedr. FAM Klinisk lektor/adjunkt på FAM, Svendborg Sygehus og University College Lillebælt, Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg 2 1. Den nye Fælles Akutmodtagelse FAM Svendborg

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted. Akutafdelingen Køge. Et djævelsk sjovt sted at lære

Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted. Akutafdelingen Køge. Et djævelsk sjovt sted at lære Beskrivelse af Klinisk uddannelsessted Akutafdelingen Køge Et djævelsk sjovt sted at lære 1 Akutafdelingen Køge 2015-2016 Ansvarlig klinisk underviser og vejleder. Luise Mejsner Bjergsted (mail ved spørgsmål

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus

Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus Beskrivelse af klinisk uddannelsessted Urologisk Ambulatorium Næstved Sygehus 1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold 1.1 Urologisk ambulatorium Næstved udreder og behandler patienter med sygdomme

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb. Gastromedicinsk afsnit 03-5 Beskrivelse af det kliniske undervisningssted og undervisningsforløb Gastromedicinsk afsnit 03-5 1.0 Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Præsentation af det kliniske undervisningssted: Gastromedicinsk

Læs mere

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 6. oktober 2010.

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 6. oktober 2010. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2010 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst.

Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. Kære kollega. Velkommen til vores første nyhedsbrev og god læselyst. KORT OM NETVÆRKET Vi er en gruppe sygeplejersker fra medicinske afdelinger i hovedstadsområdet, som har fundet sammen i frustrationen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011.

Det tager ca. 15-20 minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 12. oktober 2011. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2011 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Når opgaver holder flyttedag 2

Når opgaver holder flyttedag 2 Når opgaver holder flyttedag En artikelserie om opgaveflytning på Kardiologisk Afdeling, Roskilde Sygehus Indholdsfortegnelse Side Når opgaver holder flyttedag 2 Et hus med puls 3 Ud over det sædvanlige

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for fysioterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Fysioterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Spørgeskema til medarbejdere 2010

Spørgeskema til medarbejdere 2010 Vi udvikler kvaliteten i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i Hørsholm Kommune Og vi har brug for din hjælp! Spørgeskema til medarbejdere 2010 I samarbejde med Version 4 22/3 2010 Udfyldelsen af skemaet

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED

BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED BILAG 1 BESKRIVELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED Klinisk undervisningssted Adresse Telefon til afdeling 263: 79 18 27 84 Telefon til uddannelses og udviklingssygeplejerske 78 18 35 37 Øre Næse Hals ambulatorium

Læs mere

Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale

Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale Undersøgelse af FOA s plejegruppe på det lungemedicinske speciale i forhold til brugen af kompetencer og graden af uddannelse og udviklingsmål Forord FOA ønsker at sætte fokus på fagligheden og faglig

Læs mere

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus

Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Uddannelsesplan For bacheloruddannelsen i medicin (3. semester klinikophold) ved Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus Indhold: Velkomstbrev... 2 Præsentation af afdelingen....3-4 Mål for Klinikophold........5

Læs mere

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 6. oktober 2010.

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 6. oktober 2010. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2010 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser

Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1

Indholdsfortegnelse. Medicinsk afdeling M, OUH Svendborg Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord... 2 Formål med funktionsbeskrivelsen relateret til kompetencer... 2 Social- og sundhedsassistent - Novice - niveau 1... 4 Social- og sundhedsassistent - Avanceret nybegynder

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI

Politikker. Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Politikker Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING PERSONALEPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI KÆRE KOLLEGA Du sidder nu med personalepolitikken for Region Hovedstadens Psykiatri. Den bygger

Læs mere

Kompetenceprofiler på SC/HN

Kompetenceprofiler på SC/HN Silkeborg Centralsygehus/Hammel Neurocenter, Løn- og personaleafdelingen Vedtaget på HMU den 7. juni 2005 Kompetenceprofiler på SC/HN 1. Indledning Kompetence er evnen til at omsætte kvalifikationer til

Læs mere

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H

UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H UDDANNELSE PÅ ORTOPÆDKIRURGISK AFDELING H Køge Sygehus Lykkebækvej 1 4600 Køge INDHOLD: Præsentation af Ortopædkirurgisk Afdeling side 3 Ortopædkirurgisk afdelings organisation side 3 Målsætning og værdigrundlag

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Sygeplejeprofil i Skive Kommune

Sygeplejeprofil i Skive Kommune Sygeplejeprofil i Skive Kommune Indledning. Kommunerne kommer i fremtiden til at spille en større rolle i sundhedsvæsenet. De eksisterende kommunale sundhedstilbud bliver sammen med helt nye en del af

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding

Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Praktikstedsbeskrivelse kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Psykiatrisk Akutmodtagelse Kolding Aug. 2015 1

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde?

Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Workshop 1 Telekonsultationer bedre end fysisk fremmøde? Hvem er vi Hospitalsenheden Horsens Sygeplejerske på hjerte amb. Berit Falkesgaard Nørgaard Horsens Kommune Sygeplejerske i Horsens Kommune Trine

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg

Praktiksteds- beskrivelse. for social- og sundhedsassistentelever på. Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Afdeling 261 Medicinsk og Kirurgisk Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Indholdsfortegnelse: Præsentation af afdelingen Typisk patientforløb

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN

INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN INNOVATION STARTER MED KERNEOPGAVEN Liggende møder i farverige Fatboys er ikke innovation. Innovation handler om, at alle på arbejdspladsen er enige om, hvad der er den fælles kerneopgave. Medarbejdere

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242

Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Praktikstedsbeskrivelse for Social- og sundhedsassistentelever Medicinsk Afdeling 242 Kardiologisk og nefrologisk afdeling Sydvestjysk Sygehus, Finsensgade 35, 6700 Esbjerg Kontakt: Uddannelseskonsulent

Læs mere

Velkommen. - som medarbejder, studerende eller elev på Urinvejskirurgisk Afdeling U

Velkommen. - som medarbejder, studerende eller elev på Urinvejskirurgisk Afdeling U Regionshospitalet Holstebro Lægårdvej 12 7500 Holstebro Telefon 7843 0000 Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning Telefon 7843 0000 Velkommen - som medarbejder, studerende eller elev på

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge

Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge Praktikstedsbeskrivelse Akutafdelingen Sjællands universitetshospital Køge 1 Akutafdelingen Køge 2014-2016 Ansvarlig klinisk underviser og vejleder. Luise Mejsner Bjergsted (mail ved spørgsmål: lmbj@regionsjaelland.dk

Læs mere

Storyboard præsentation læringsseminar 5 November 10-11 2015

Storyboard præsentation læringsseminar 5 November 10-11 2015 Storyboard præsentation læringsseminar 5 November 10-11 2015 Team: Hjemmeplejen Frederiksberg Sølvi, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Ninette, sosu.hjælper i Hjemmehjælpsgruppe 32 Nattanun, sosu.hjælper

Læs mere

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation Kommunikationspolitik for Region Nordjylland God kommunikation N e m T n æ r v æ r e n d e e n k e l t m å l r e t t e t t r o v æ r d i g t Din indsats er vigtig Det, du siger, og måden, du siger det

Læs mere

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008

Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Indberetningsskema Region Nordjylland, december 2008 Tabel 1: Forløbstider (anvend kategorierne:, opfylder (med overskridelse) og opfylder ikke ) Forløbstider ifølge pakkebeskrivelse 1 Henvisningsperiode

Læs mere

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse:

Lægelig visitation. biografi: thomas gjørups adresse: Thomas Gjørup & Jan Værnet DEN GODE AFDELING 985 Lægelig visitation Tættere samarbejde imellem praktiserende læger og hospital om akutte medicinske patienter I Medicinsk Center, H:S Amager Hospital, er

Læs mere

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning

Sygehusplanen beskriver en ny struktur med udgangspunkt i en overordnet politisk målsætning Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596236 Kapitel til sundhedsplan - regionens sygehusvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 6. oktober 2010.

Det tager ca minutter at udfylde spørgeskemaet. Du bedes svare inden onsdag den 6. oktober 2010. Løbenr. REGION SYDDANMARK MEDARBEJDERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2010 Kære Vil du være med til at gøre din arbejdsplads i Region Syddanmark til en endnu bedre arbejdsplads? Så har

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling Social- og sundhedsassistentprofil for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling At bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme eller

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Respekt. Åbenhed. Nærvær. Professionalisme. Engagement. værdigrundlag. Personalepolitik. espekt. Nærvær. benhed. Engagement.

Respekt. Åbenhed. Nærvær. Professionalisme. Engagement. værdigrundlag. Personalepolitik. espekt. Nærvær. benhed. Engagement. Personalepolitik værdigrundlag espekt benhed AMTSSYGEHUSET I HERLEV københavns amt Denne værdibaserede personalepolitik er vores fælles grundlag at handle på, og vi er alle ansvarlige for at efterleve

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Ortopædkirurgisk, Øre-næse-hals og reumatologisk afdeling 262 Sydvestjysk Sygehus Esbjerg Finsensgade 35 6700 Esbjerg Afd. 262: 7918

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002250 Afdelingsnavn Lungemedicinsk afdeling J Hospitalsnavn Odense Universitetshospital Besøgsdato

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig.

Inspektorrapport. Temaer. Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002226 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Holstebro, Hospitalsenheden Vest Besøgsdato

Læs mere

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret

Kl til på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN UDVALG FOR KVALITETSFORBEDRINGER Torsdag den 24. maj 2012 Kl. 17.00 til 19.00 på Bispebjerg Hospital, Uddannelsescenteret lokale 12 Mødet slut kl. 19 Møde nr.

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland

Hospitalsenheden Vest. Årsberetning 2010. Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Årsberetning 2010 Samarbejdsgruppen Gør et godt samarbejde bedre Vestklyngen, Region Midtjylland Staben Kvalitet og Udvikling Januar 2011 Indhold Side Baggrund... 3 Formål med samarbejdsgruppen

Læs mere

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center

Til patienter og pårørende. Velkommen til M14. Nyremedicinsk Klinik. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Center Til patienter og pårørende Velkommen til M14 Nyremedicinsk Klinik Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Velkomst og målsætning I denne folder kan du få relevante oplysninger om afsnit M14 og

Læs mere

Stillings- og personprofil. Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus

Stillings- og personprofil. Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus Stillings- og personprofil Specialeansvarlig overlæge Kardiologisk Afsnit Medicinsk Afdeling Holbæk Sygehus November 2015 Opdragsgiver Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus Adresse Holbæk Sygehus Smedelundsgade

Læs mere

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus

Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Afsnitsprofil Hæmatologisk sengeafsnit A130H Vejle Sygehus Oktober 2014 Indholdsfortegnelse Organisation S. 4 Afdelingsledelsen S. 4 Afsnitsledelsen S. 4 Organisationsplan for Hæmatologisk afsnit S. 4

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner. Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner Kirsten Hansen Sektionsleder, Sundhedsstyrelsen 18. JANUAR 2017 Styrket indsats for ældre medicinske patienter National handlingsplan

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE

Til medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009

Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup. September 2009 Kvalitativ patienttilfredshedsundersøgelse på medicinsk afdeling, Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup September 2009 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Baggrund...3 2.0. Patienttilfredshedsundersøgelse 2009...3

Læs mere