Børne- og Skoleudvalget

Transkript

1 Børne- og Skoleudvalget Dagsorden med vedtagelser Møde nr.: 3 Mødested: Familierådgivningen, Johan Mantziusvej 7B, leder Dorthe Bredesen, tlf Mødedato: Onsdag den 11. marts 2009 Mødetidspunkt: Kl Bemærkninger: Medlemmer: Fraværende: Jens Ive, Torben Vigh, Anne Anbo, Court Møller, Birgitte Schjerning Povlsen, Maria Steno og Jette Ebro Fra forvaltningen: Henning Bach Christensen, Dorte Bloch, Dorte Fjeldsted, Martin Tinning og Birgit Hemmingsen Fastlagte møder: Onsdag den 15. april 2009

2 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side 1. Meddelelser Egebækskolen og Egevang - videreførelse som én institution under navnet Egebækskolen Klassedannelse - Børnehaveklasser i skoleåret 2009/ Bistrupskolen, Parkvejskolen og Kajerødskolen. Udbud af bygherrerådgivning Udfordring af kravene til kvalitetsrapporten på Skoleområdet Evaluering af forsøg med madordning i Institution Kikhanen. Orientering Renovering af daginstitutioner. Anlægsbevilling Renovering af daginstitutionskøkkener anlægsbevilling Godkendelse af etablering af den selvejende daginstitution Ruderen samt godkendelse af overdragelse af 3 selvejende daginstitutioners grunde og bygninger Etablering af køkkenfunktioner og madordning for alle kommunale og selvejende institutioner samt for pulje- og privatinstitutioner Tillægspkt

3 Side: 1 1. Meddelelser BSU Dorte Fjeldsted orienterede om udmøntningen af den nye lovgivning vedr. hjemmetræning i forlængelse af Børne- og Skoleudvalgets møde i januar. Dorte Bloch orienterede om den verserende pressesag omkring Konkylien. Jens Ive orienterede om opstilling af pavilloner på Høsterkøb Skole.

4 Side: 2 2. Egebækskolen og Egevang - videreførelse som én institution under navnet Egebækskolen BSU Jnr HBC BSU Jnr BYG/MOSE ØU Jnr BSU Jnr DF Rudersdal Kommune etablerede den Egebækskolen. Den nye skole, der var en sammenlægning af de tidligere specialskoletilbud Pitstop og Heldagsskolen, blev placeret i døgninstitutionen Egevangs bygninger på adressen Egebækvej 80, 2850 Nærum, idet der var målgruppesammenfald, solidt fagprofessionelt grundlag samt en særdeles velegnet fysisk lokalitet. I administrativ og økonomisk henseende har døgninstitutionen og skoledelen været to selvstændige institutioner under én ledelse på stedet, hvilket har givet ledelsen unødige organisatoriske og administrative udfordringer. Som det fremgår af rapporten Plan og status for døgninstitutionerne i Rudersdal Kommune, der blev fremlagt for Børne- og Skoleudvalget , er det et udviklingsmål for Egebækskolen/Egevang at skabe en helhed i institutionen. For at styrke den organisatoriske helhed, fremme sammenhængskraften og undgå unødige administrative byrder, anbefaler Børn og Unge Egevang/Egebækskolens ledelse og MED-udvalg, at Egevang og Egebækskolens aktiviteter videreføres som en institution. Børn og Unge foreslår, at institutionen får navnet Egebækskolen pr Målsætningerne og målgruppen fortsætter med skoletilbud og kombination med døgntilbud. Begrundelsen for valg af navnet er, at det signalerer en stor bredde i undervisning, behandling og fritid samt giver mulighed for yderligere undervisnings- og behandlingstilbud, der måtte opstå. Derudover vurderes det, at signalværdien i navnet Egebækskolen for forældre og børn vil betyde en positiv accept i omtalen af, hvor man går i skole og får behandling Det ligger inden for Rudersdal Kommunes kompetence at styrke den organisatoriske ramme om tilbuddet, der ikke er omfattet af rammeaftalerne efter kommunalreformen. Ved Egebækskolens oprettelse blev der valgt en skolebestyrelse, hvis ansvarsområde fremgår af folkeskolelovens 44. Den påtænkte administrative ændring påvirker ikke skolebestyrelsens ansvarsområde. ÅBEN SAG

5 Side: 3 Sagen har ingen økonomiske konsekvenser, idet der gøres opmærksom på, at der i forbindelse med sammenlægningen til Egebækskolen blev realiseret en stordriftsfordel på kr. Det anbefales, at sagen forinden endelig godkendelse sendes til høring i Egebækskolens bestyrelse med høringsfrist , hvorefter den genoptages i Børne- og Skoleudvalget på mødet i juni. Direktionen foreslår, 1) at sagen sendes til høring i Egebækskolens skolebestyrelse med høringsfrist , og 2) at sagen genoptages på Børne- og Skoleudvalgets møde i juni BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

6 Side: 4 3. Klassedannelse - Børnehaveklasser i skoleåret 2009/2010 BSU Jnr JEH ÅBEN SAG I forbindelse med indskrivning af nye elever til børnehaveklasse i det kommende skoleår 2009/10 har 709 elever søgt om optagelse på en af Rudersdal Kommunes folkeskoler, heraf 10 elever fra andre kommuner. Det samlede antal mulige elever udgør i alt 842 elever. På samme tidspunkt sidste år havde 645 elever søgt om optagelse. Tallet pr. 5/9 var 657 elever. 25 elever har søgt om optagelse på en privatskole, svarende til en frekvens på 3,5 %. 63 elever har fået bevilget udsættelse af skolestart, heraf 49 elever i forbindelse med skolestart i normalskole. 53 elever har endnu ikke reageret på en rykkermeddelelse fra distriktsskolen, hvilket dog ikke har betydning for klassedannelsen. Rudersdal Kommune har følgende kriterier for optagelse af børn: Kommunens egne borgere går forud for andre Søskende går forud for andre børn Nærhedskriteriet I indskrivningsfasen er betingelsen for optagelse på anden skole end distriktsskolen, at der er 24 eller færre elever tilmeldt pr. klasse, efter optagelse af grunddistriktets elever. For børn, der ikke er borgere i Rudersdal Kommune, gælder, at der skal være 24 elever eller færre elever tilmeldt pr. klasse, efter optagelse af kommunens egne elever. Skoleområdet tager i sin indstilling til klassedannelse højde for de konkrete lokaleforhold på den enkelte skole. Af kriterierne for styrelsesvedtægten for Rudersdal Skolevæsen fremgår: Først optages elever fra grunddistriktet Dernæst optages børn fra andre distrikter med søskende på den ansøgte skole Kan alle ønsker ikke opfyldes, optages de søskende, der bor tættest på den ansøgte skole Dernæst optages børn fra andre distrikter uden søskende på den ansøgte skole Dernæst optages børn fra andre kommuner På baggrund af ovenstående og under hensyn til skolernes kapacitet vil Skoleområdet anbefale, at alle ønsker om optagelse på den ansøgte skole imødekommes. Fordeling af elever og antal klasser fremgår af nedenstående tabel. Dog skal det bemærkes, at der på Kajerødskolen kan etableres 2 børnehaveklasser, hvis elevtallet skulle overstige 28 elever (der mangler fortsat svar fra 5 elever). De 53 børn, der endnu ikke har søgt om optagelse på en af kommunens folke-

7 Side: 5 skoler, vil kun være sikret optagelse på distriktsskolen. Optagelse på en ikke distriktsskole vil kunne imødekommes, hvis klassekvotienten er på 24 eller mindre på den ansøgte skole. Fordeling af elever i skoleåret 2009/10 (opgjort pr ) Skole Antal Antal kl. Kvotient Ny Holte Skole ,0 Nærum Skole ,5 Vangeboskolen ,5 Vedbæk Skole ,0 Skovlyskolen ,0 Trørødskolen ,8 Dronninggårdskolen ,3 Sjælsøskolen ,3 Bistrupskolen ,7 Høsterkøb Skole ,0 Kajerødskolen ,0 Toftevangskolen ,5 Parkvejskolen ,0 Bilag Oversigt af over elevsøgning for skoleåret 2009/10 (Opdateret oversigt vil blive udleveret på mødet) Direktionen foreslår indstillet, at ovenstående klassetalsfordeling danner grundlag for klassedannelsen af børnehaveklasserne i skoleåret 2009/2010. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt. Forinden blev opdateret bilag vedr. elevsøgning for skoleåret 2009/10 af omdelt. Alle ønsker om optagelse opfyldes bortset fra to elevers ønske om anden skole end distriktsskolen.

8 Side: 6 4. Bistrupskolen, Parkvejskolen og Kajerødskolen. Udbud af bygherrerådgivning BSU Jnr MTI Børne- og Skoleudvalget godkendte den en samlet pulje på 33 mio. kr. til større ombygninger på Bistrupskolen, Parkvejskolen og Kajerødskolen (projekt nr. 3235) fordelt med 17 mio. kr. til Bistrupskolen, 11 mio. kr. til Parkvejskolen og 5 mio. kr. til Kajerødskolen. I anlægsbudgettet er der afsat 2,0 mio. kr. i 2009, 11 mio. kr. i 2010, 11 mio. kr. i 2011 og 9 mio. kr. i På baggrund heraf godkendte Børne- og Skoleudvalget 3 kommissorier for arbejdsgrupperne til udarbejdelsen af byggeprogram for de 3 større ombygninger. De tre arbejdsgrupper for henholdsvis Bistrupskolen, Parkvejskolen og Kajerødskolen arbejder i henholdsvis foråret 2009, efteråret 2009 samt foråret Forvaltningen anbefaler, at der anvendes den samme bygherrerådgiver som teknisk, økonomisk og juridisk rådgiver igennem hele processen for alle tre skoler og at denne bygherrerådgiver får til opgave at udarbejde program, gennemføre udbud af selve entreprisen samt varetage bygherrerådgiverfunktionen i forbindelse med gennemførelse af byggeriet. Bygherrerådgivningen er så omfattende, at udvælgelsen skal ske ved et udbud over EU-tærskelværdien, idet rådgiverhonoraret skønnes at overstige kr. Forvaltningen anbefaler, at udbuddet gennemføres som et samlet udbud med en prækvalifikationsrunde. Annoncen skal indeholde en beskrivelse af opgaver, frist for modtagelse af anmodning om deltagelse og frist for tilbud samt kriterier for tildeling af kontrakten. Forvaltningen foreslår vedlagte tids- og handleplan for valg af bygherrerådgiver. Forvaltningen anbefaler, at direktionen bemyndiges til at indgå aftale om rådgiverydelsen jf. vedlagte tids- og handleplan. Økonomi Udgiften til bygherrerådgiver og byggeteknisk rådgivning indgår som en del af anlægsudgiften og finansieres således af byggeriet. I forbindelse med Børne- og Skoleudvalgets behandling af kommissorierne for arbejdsgrupperne blev det fastsat, at arbejdsgruppen for Bistrupskolen igangsatte arbejdet i foråret 2009, Parkvejskolen i efteråret 2009 og Kajerødskolen i foråret På baggrund af EU-udbudet, vil Bistrupskolens arbejdsgruppe først blive igangsat i august Arbejdsgrupperne på Parkvejskolen og Kajerødskolen forventes igangsat i henholdsvis november 2009 og marts Forskydningen af igangsættelsen af arbejdsgrupperne vil ikke påvirke starttidspunktet for igangsættelsen af ombygningerne. ÅBEN SAG

9 Side: 7 Bilag Tids- og handleplan for Bistrupskolen, Parkvejskolen og Kajerødskolen, feb Direktionen foreslår, 1) at der foretages udbud af opgaven som teknisk, økonomisk og juridisk bygherrerådgiver for Bistrupskolen, Parkvejskolen og Kajerødskolen, og 2) at Direktionen bemyndiges til at udvælge rådgiver og indgå aftale med denne/disse. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag. Forinden blev det oplyst, at fordelingen på skolerne rettelig er Bistrupskolen 18 mio. kr., Parkvejskolen 10 mio. kr. og Kajerødskolen 5 mio. kr.

10 Side: 8 5. Udfordring af kravene til kvalitetsrapporten på Skoleområdet BSU Jnr MDU ÅBEN SAG Som et led i regeringens afbureaukratisering af kommunerne gennem den såkaldte udfordringsret, er der givet mulighed for at søge om dispensation fra gældende krav til kvalitetsrapporten. Skoleområdet anbefaler, at Rudersdal Kommune benytter sig af denne udfordringsret. Dispensationsansøgninger, der også omfatter kommunale regler eller beslutninger, skal godkendes i Kommunalbestyrelsen eller relevant fagudvalg. Børne- og Skoleudvalget skal således godkende dispensation fra dele af reglerne i Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Bekendtgørelsen fastlægger en række regler om kvalitetsrapportens indhold og procedurer, mens rapportens form fastlægges kommunalt. Skoleområdets forslag til udfordring rummer forslag til ændringer på alle elementer og fremlægges hermed for Børne og Skoleudvalget. Skoleområdets forslag bygger på de erfaringer Skoleområdet, Børne- og Skoleudvalget, skolebestyrelserne og skoleledelserne har gjort med de to første udgaver og rapporten. Et centralt element i disse erfaringer er en vurdering af, at kvalitetsrapportens nuværende form i for stort omfang bygger på et ønske om at sikre og dokumentere, at eleverne modtager en undervisning, der hjælper dem til at opnå og udvikle de ønskede kundskaber og færdigheder. Rudersdal Kommune kan på alle områder konstatere, at eleverne i kommunens skoler klarer sig både tilfredsstillende og i mange tilfælde mere end tilfredsstillende, hvis man sammenligner med landsresultater eller med kommuner, der har en elevbaggrund svarende til Rudersdals. Med de forudsætninger og ambitioner alle involverede har i den fortsatte udvikling af kommunens skoler, skal en kvalitetsrapport i Rudersdal være med til at understøtte udvikling frem for blot at sikre en given tilstand. For at opbygge en kvalitetsrapport, der kan leve op til dette ønske foreslår Skoleområdet følgende ændringer: 1. Kvalitetsrapporten knyttes tæt sammen med Skoleområdets fireårige udviklingsplan. Skoleområdet vil derfor som opsamling på udviklingsplanen hvert fjerde år udarbejde en dybdegående rapport, der udgør en samlet evaluering af den fireårige udviklingsplan. 2. Rapportens cyklus gøres i princippet fireårig, så den følger udviklingsplanen. Der udarbejdes årligt en række mindre kvalitetsrapporter med primært fokus på de etårige indsatsområder. Rapporterne vil fortsat rumme en række nøgletal angående skolernes resultater, men opstillet i form af udviklingsoversigter frem for status for det gældende år.

11 Side: 9 Rudersdal Kommune vil, umiddelbart efter Børne- og Skoleudvalgets godkendelse, sende ansøgningen til Velfærdsministeriet, men vil, afhængigt af Velfærdsministeriets sagsbehandlingstid samt bestemmelser for tidspunktet for Kommunalbestyrelsens behandling af kvalitetsrapporterne, være nødsaget til at planlægge i forhold til godkendelse i Velfærdsministeriet. Dette forhold har Skoleområdet har drøftet med de andre kommuner, der også har påtænkt at anvende udfordringsretten for kvalitetsrapporten. Børne- og Skoleudvalget vil blive orienteret om svaret fra Velfærdsministeriet. Direktionen foreslår, at Børne og Skoleudvalget godkender Skoleområdets anbefaling om at anvende udfordringsretten i forhold til kommunens udarbejdelse af kvalitetsrapporter på Skoleområdet. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

12 Side: Evaluering af forsøg med madordning i Institution Kikhanen. Orientering BSU Jnr EVEN/PIBI/DBL ÅBEN SAG Institution Kikhanen gennemførte i samarbejde med Dagtilbud til børn i november, december 2008 og januar 2009 et forsøg med etablering af madordning for alle børn i institutionens 6 huse. Forsøget skulle anvendes som erfaringsgrundlag, inden der igangsættes obligatorisk madordning for alle 0 til 5 årige i daginstitutioner fra Forsøget omfattede 2 forskellige madordninger. 5 huse i institutionen fik leveret mad fra en ekstern leverandør, Det Danske Madhus, mens det 6. hus, Æblegården, udvidede deres eksisterende madordning i form af egenproduktion til vuggestuebørn til også at omfatte husets børnehavebørn. Der blev indgået kontrakt med den eksterne leverandør om leveringen til de 5 huse. Kontrakten indeholdt en levering af vakuumpakket mad 2 gange ugentlig til opbevaring på køl i husene. Måltiderne blev leveret som mad til opvarmning 3 gange ugentligt og smør selv mad 2 gange ugentligt. Det fremgik af kontrakten: At maden skulle overholde Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn Allergimad skulle leveres til samme pris som til øvrige børn Der skulle leveres særlig mad til børn under et år Maden skulle deklareres i henhold til Fødevarestyrelsens anbefalinger Frokosten skulle bestå af kød, sovs, kartofler/mos/grovbrød og grønt to gange ugentligt; suppe en gang ugentligt og smør selv mad to gange ugentligt Den daglige pris alene for mad varierede mellem 12 og 32 kroner pr. barn pr. dag ex. moms. Ordningen var frivillig for forældrene at deltage i. Madordningen blev finansieret i henhold til lovbestemmelserne om etablering af en frivillig, forældrebetalt madordning med 500 kroner om måneden. Kommunen finansierede indkøb og opsætning af hårde hvidevarer i form af industrikøleskabe og ovne, samt de ekstra lønomkostninger til ledelse og administration af ordningen. Fødevarestyrelsen godkendte, at de 5 huse kunne få leveret mad på de vilkår, der var for den 3 måneders periode, men gjorde opmærksom på, at der ville blive stillet yderligere krav til indretning, såfremt der var tale om en varig ordning. For køkkenet i Æblegården var konklusionen, at køkkenet på nuværende tidspunkt skal udskiftes på grund af nedslidning. Der er meget forskellige tilbagemeldinger på evalueringen af ordningen for de 5 huse, selvom det var samme mad, de fik leveret - fra generelt positive tilbagemel-

13 Side: 11 dinger i Konkylien til meget negative tilbagemeldinger i Skovbørnehaven. Det fremgår af det vedlagte opsamlingsnotat, hvordan tilbagemeldingerne har været. Erfaringerne fra forsøget er: 1. Information Der er et stort behov for information af de madordninger, der etableres både via mødevirksomhed, prøvesmagning og breve samt mails og via nettet. Forældrene skal kunne finde menuplaner og krav til maden og forældrene skal have mulighed for via bestyrelserne at give tilbagemeldinger på, hvad de hører deres børn fortælle. Kommunikationen om madordningen til forældre og personale skal prioriteres meget højt, således at der sikres et højt vidensniveau for begge parter. 2. Madordning ved levering Børnene var gladest for den varme mad og var mindst begejstrede for madpakkerne. Personalet giver udtryk for bekymring over, i hvor høj grad madordningen vil virke hindrende for de pædagogiske aktiviteter med børnene. Mængden af mad til skovbørnehavebørn skal være større end de anbefalinger, Fødevarestyrelsen angiver. Maden til de mindste børn op til 1 år var ikke velegnet til dem. Der skal stilles krav om, at der ikke serveres rå grove grøntsager, fuldkornsbrød mv. Maden skal være spændende og give børnene mulighed for nye erfaringer med mad. Der skal lægges vægt på madens smag. Det er foreslået, at man i højere grad kan tænke i projektuger, hvor børnene får mad fra andre lande asiatisk uge gammeldags mad osv. Madpakker skal så vidt muligt være frisksmurte. En løsning kan være, at institutionerne skal indkøbe madkasser, som alle madpakker kan anbringes i, så børnene har mulighed for at åbne og lukke madkassen, uden at maden bliver ødelagt. 3. Tid til produktion eller anretning Æblegårdens forsøg med udvidet egenproduktion viser, at der skal fremlægges en ny model for tildeling af timer til køkkenmedarbejder i produktionskøkkener. Forsøget med leveret mad til anretterkøkkener viser, at der skal være tid til opvarmning, anretning og afrydning af køkken. Der skal endvidere afsættes tid til de administrative opgaver, der følger med opgaven centralt og lokalt. 4. Type af madordning Kikhanens forsøg viser ret entydigt, at tilfredsheden er størst ved lokal egenproduktion. Æblegårdens brev til forvaltningen, som er vedlagt i bilag 1 beskriver forældregruppens tilbagemelding på det lokale forsøg.

14 Side: 12 Forældre og personale stiller mange krav til mad, der leveres udefra, hvorimod der stort set ikke formuleres krav til madens kvalitet, såfremt den produceres lokalt. Der skal således stilles meget præcise og synlige krav til madens kvalitet og sammensætning for den mad, der skal leveres udefra. Maden skal fuldt ud leve op til Rudersdal Kommunes Mad- og måltidspolitik samt til Fødevarestyrelsens anbefalinger for kostsammensætning for mad til børn i alderen 0 til 5 år. 5. Maden som en af institutionens mange pædagogiske aktiviteter Det fremgår af den kommunalt besluttede mad- og måltidspolitik, at Maden bør tilberedes og serveres, så den er appetitlig og indbydende. Bevidsthed om god kultur omkring ordentlig behandling og anretning af maden er et vigtigt bidrag til en positiv oplevelse af måltidet og det fællesskab, der etableres. Ved at skabe et fællesskab omkring måltidet og give børnene muligheder for at vælge mellem forskellige former for mad, får de forskellige og varierede smagsoplevelser. Det skaber grobund for en god madkultur og gode kostvaner for det enkelte barn. Glæden ved at deltage aktivt er også betydningsfuldt for, at børnene får en positiv helhedsoplevelse af måltidet, og endvidere er det en god mulighed for at øve børnene i at blive selvhjulpne. Det er derfor vigtigt, at børnene deltager i borddækning, selv øser maden op, rækker maden videre til hinanden osv. Mad- og måltidspolitikken lægger således op til, at frokostmåltidet inddrages som en af mange daglige pædagogiske aktiviteter, uanset om det foregår ude på ture eller hjemme i huset. 6. Økonomiske forhold Mange forældre har fundet det dyrt at etablere en madordning til 500 kroner pr måned pr. barn. Det fremgår af opsamlingsnotatet, bilag 1, hvilke udgifter, der har skullet finansieres i madforsøget. 7. Ekstra udgifter Forsøget har vist, at der udover indretning af anretterkøkkener skal afsættes midler til: Ekstra behov for affaldscontainer Forbrugsafgifter i form af vand, varme, el Administration af ordningen Indkøb af køkkenredskaber Vedligeholdelse af køkkener Uddannelse af medarbejdere i form af hygiejnekursus 8. Transport af mad Levering af mad kostede 800 kroner pr. gang til de 5 huse. Levering skete 2 gange ugentligt. Transport af mad er derfor en væsentlig udgift i forbindelse med levering af mad. Bilag

15 Side: 13 Opsamlingsnotat på madforsøgsordning i Institution Kikhanen, herunder evaluering af madordning fra Æblegården ledelse og forældre. Direktionen foreslår, at orienteringen tages til efterretning, og at erfaringerne indgår i indførelsen af den obligatoriske madordning. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET tiltræder Direktionens forslag.

16 Side: Renovering af daginstitutioner. Anlægsbevilling BSU Jnr PRKR/DBL ØU KMB ÅBEN SAG Kommunalbestyrelsen har i budget 2009 afsat 2 millioner kroner til at påbegynde renovering, om- og nybygning af de eksisterende daginstitutioner i kommunen. Forvaltningen ønsker på nuværende tidspunkt at en del af denne anlægsbevilling frigives til brug for 3 projekter, således at planlægning af projekterne i to huse kan igangsættes, samt at nye vuggestuepladser kan etableres i et hus. Udarbejdelse af to projekter Det ene projekt omhandler etablering af daginstitutionsplader i 1. salen over Børnehuset Junglehuset. Etagen anvendes frem til sommer 2009 som SFO til Ny Holte Skole. Dagområdet kommer dermed til at råde over ca. 600 m 2, som kan sammenbygges med Børnehuset Junglehuset. Ved at etablere pladser på 1. salen, kan andre pladser i området nedlægges, formentlig fra Der skal udarbejdes projekt for ombygningen, hvilket Byg skønner vil andrage ca kroner. Der vil blive søgt anlægsbevilling til selve ombygningen på et senere tidspunkt, hvor uforudsete ekstra udgifter til renovering efter rotteangreb samtidig vil blive forelagt i særskilt sag. Det andet projekt omhandler udarbejdelse af forslag til helhedsløsning for de tre huse Pilehuset, Eventyrhuset og Baghuset, beliggende Lyngborghave. Projektet skal beskrive forslag til etablering af fælles køkken for de tre huse, sammenbygning af husene samt renovering efter overtagelse af bygningerne. Byg vurderer, at udgift til udarbejdelse af projekt vil andrage ca Igangsættelse af nye vuggestuepladser Forvaltningen ønsker, at der etableres flere vuggestuepladser i Børnehuset Kernehuset. Ombygningen vil andrage ca kroner, og skal ses sammen med Institution Kikhanens kommende, øvrige forslag til udmøntning af Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering. Direktionen foreslår indstillet, at der til projekt 5379 strukturændringer i daginstitutionerne understøttelse af bygningsmæssige ændringer ydes en anlægsbevilling i 2009 på kr. af det afsatte rådighedsbeløb. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

17 Side: Renovering af daginstitutionskøkkener anlægsbevilling BSU Jnr DAFE/PRKR/DBL OU Jnr KMB Jnr ÅBEN SAG Kommunalbestyrelsen har i budget 2009 afsat 7 mio. kr. til finansiering af renovering af daginstitutionskøkkener, så de kan opfylde Fødevarestyrelsens krav til enten produktions- eller anretterfunktion for frokostmåltid for alle 0 til 5 årige børn fra Forvaltningen anbefaler, at denne bevilling frigives, således at arbejdet kan igangsættes. Renovering til produktions- eller anretterkøkkener Rudersdal Byg og firmaet Blad og Thygesen forventer, at det vil koste ca. 6 mio. kr. at renovere de eksisterende køkkener, hvis principperne om etablering af daginstitutionskøkkener og madordninger skal følges. Heri indgår ikke renovering af Mælkebøttens køkken, som fordrer en større renovering for at kunne anvendes som samproduktionskøkken. Dertil skal lægges udgifter til finansiering af ekstern bistand for samt uforudsete udgifter. Mælkebøtten Forvaltningen vil på et senere tidspunkt fremlægge forslag til etablering af samproduktionskøkken i Børnehuset Mælkebøtten. Særligt vedrørende Institution Lyngborg Der er, jævnfør dagsordenssagen vedrørende renovering af daginstitutioner, et ønske om, at der etableres nyt fælles køkken til Pilehuset, Eventyrhuset og Baghuset i Institution Lyngborg. Det fælles køkken vil i så fald blive etableret som første led i en samlet ombygning af de 3 huse til en samlet bygning. I første omgang etableres der anretterkøkkener. Skønnet samlet udgift: a. Renovering til produktions- og anretterkøkkener ca kr. b. Budget til ekstern bistand ca kr. c. Uforudsete udgifter ca kr. I alt ca kr. Derudover fremlægger forvaltningen på et senere tidspunkt forslag til projekter for de tre huse i Lyngborghave og Mælkebøtten. Direktionen foreslår indstillet, at der til projekt 5402 etablering af madordninger i daginstitutioner frigives en anlægsbevilling i 2009 på 7 mio. kr. svarende til det afsatte rådighedsbeløb. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

18 Side: Godkendelse af etablering af den selvejende daginstitution Ruderen samt godkendelse af overdragelse af 3 selvejende daginstitutioners grunde og bygninger BSU DBL Med virkning fra blev der indført områdestruktur for de kommunale institutioner. I forbindelse med etableringen åbnede Kommunalbestyrelsen mulighed for, at de selvejende institutioner kunne sammenlægge sig og danne en større selvejende institution med et antal huse. 6 selvejende institutioner har siden da forhandlet sammenlægning. De 6 institutioner er: Børnehaven Keilstruplund, Mølledamsvej 15 i Birkerød Børnehuset Solstrålen, Skovgårdsparken 2 i Birkerød Børnehaven Skovmærket, Øverødvej 136, Holte Børnehuset Rudolf Steiner Sommerfuglen, Ravnsnæsvej 130 i Birkerød Forældrekredsens Børnehave, Ellesletten 20 i Vedbæk og Børnehaven Skovlytoften, Skovlytoften 13 i Holte. Det er muligt for andre selvejende institutioner i kommunen at søge optagelse i Ruderen. Efter Kommunalbestyrelsens godkendelse af driftsoverenskomst, vedtægt mv., skal sammenlægningen, overdragelse af grund og bygninger til kommunen samt nedlæggelse af Elleslettens fond behandles og godkendes i Civilstyrelsen. Oprettelse af Ruderen De 6 institutioner har på nuværende tidspunkt nedlagt sig selv som institutioner og har tilsluttet sig at indgå i Ruderen. Der er etableret en institutionsbestyrelse for Ruderen og nedsat forældrebestyrelser i de enkelte huse. Forvaltningen har forhandlet Driftsoverenskomst Tillæg til driftsoverenskomst - omhandlende brugsret til bygningerne Overdragelse af Ellesletten, Skovlytoften og Skovmærkets bygninger og grunde til Rudersdal Kommune Hensigtserklæring om regulering af diverse forhold i forbindelse med oprettelsen af institutionen Der foreligger en tidligere aftale mellem kommunen og bestyrelsen for Keilstruplund om, at huset overdrages til kommunen efter endt renovering. Der er enighed om, at huset og renovering indgår i drøftelserne om Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender driftsoverenskomsten og tillæg. Vedtægt for Ruderen

19 Side: 17 Bestyrelsen har fremsendt forslag til vedtægt for Ruderen, som forvaltningen anbefaler godkendt. Forvaltningen kan oplyse, at konstruktionen med de 6 institutioner, der sammenlægges på denne måde, formentlig er den første af sin art i Danmark. Ledelse og ansættelsesforhold Institutionsbestyrelsen har ansat den kommende institutionsleder for Ruderen. Lederen er indtil endelig godkendelse af Ruderen ansat midlertidigt i forvaltningen som konsulent for Ruderen. Alle ansatte har modtaget varsling af ændrede ansættelsesvilkår fra bestyrelserne og nedlæggelse af de 6 institutioner og oprettelse af Ruderen er behandlet i Område MED for Dagtilbud til børn, som har tilkendegivet enighed i sammenlægningen. Bestyrelsen har i samarbejde med forvaltningen gennemført forhandling med henholdsvis BUPL og FOA om de fremtidige ansættelsesvilkår for de ansatte. Organisationerne havde ingen kommentarer til vilkårsændringerne. Der er indgået særskilt aftale om overførsel til de fremtidige lønvilkår for de kommende daglige ledere af de enkelte huse. Forvaltningen har medvirket som konsulent for den kommende institutionsbestyrelse og har ingen kommentarer til forhandlingsresultaterne. Administration De 6 institutioner administreres alle af Danske Daginstitutioner (LDD). Der er indgået aftale om, at den nye Ruder administreres af LDD. Administrationsbidraget vil følge den aftale, der i øvrigt indgås for de øvrige selvejende institutioner, administreret af LDD. Forvaltningen anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender, at administrationsbidraget følger den aftale, der særskilt vil blive forelagt til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Sagen forelægges i aprilmøderækken. Underskud/overskud Oplysningerne vedrørende regnskab for 2008 er foreløbige. Som det fremgår, har de 6 institutioner et samlet overskud på kroner, som overføres til Ruderen, når institutionen er godkendt i Civilstyrelsen Keilstruplund Rudolf Steiner Solstrålen Skovlytoften Skovmærket Ellesletten I alt

20 Side: 18 Godkendelse i Civilstyrelsen Nedlæggelsen af de 6 institutioner, overdragelse af grunde og bygninger til Rudersdal Kommune samt oprettelse af daginstitutionen Ruderen skal godkendes i Civilstyrelsen. Under forbehold af at dette sker, anbefaler forvaltningen, at Kommunalbestyrelsen godkender driftsoverenskomst; tillæg til driftsoverenskomst; overdragelse af bygningen Keilstruplund; overdragelse af bygninger og grunde for Skovlytoften, Skovmærket og Ellesletten; vedtægter for Ruderen; hensigtserklæring, samt at forvaltningen bistår med at fremsende anmodning til Civilstyrelsen om godkendelse af den nye institution og nedlæggelse af de 6 eksisterende institutioner. Overdragelse af bygninger og grunde Keilstruplund har tidligere indgået aftale med Birkerød Kommune om at overdrage bygningen til kommunen, når huset var renoveret. Grunden ejes af kommunen. Skovlytoften, Skovmærket og Ellesletten ønsker at overdrage deres bygninger og grunde til kommunen, jf. vedlagte overdragelseserklæringer fra bestyrelserne i de tre institutioner, se bilag 5. Bygningsmæssige renoveringsbehov Teknik og Miljø, Byg, har den 9. oktober 2008 gennemgået de tre bygninger Skovlytoften, Skovmærket og Ellesletten. Det fremgår af Bygs skøn, at bygningerne trænger til særlig vedligeholdelse svarende til: Skovlytoften kroner Skovmærket kroner Ellesletten kroner Bestyrelsen forventer, at bygningerne vil indgå i kommunens fremtidige planer for om- til- og nybyggeri af daginstitutioner, herunder evt. renovering af køkkener til etablering af frokostmadordning fra For Keilstruplund oplyser Byg, at der skal anvendes minimum 3,1 million kroner for at renovere bygningen og opfylde de arbejdstilsynspåbud, der er afgivet. Der er i anlægsbudgettet for Budget 2009 afsat til renoveringen. Økonomiske konsekvenser Forvaltningen oplyser, at der ingen økonomiske konsekvenser er ved sammenlægningen til Ruderen og overtagelsen af Skovlytoften, Skovmærket og Elleslettens ejendomme og grunde. Kommunen har i 2001 finansieret en ombygning i Ellesletten på i alt kroner. Der er aftalt optagelse af kommunalt pant for ombygningsudgiften. Skovmærket og Skovlytoften har ingen gæld. Renoveringsbehov for de 4 huse Ellesletten, Skovmærket, Skovlytoften og

21 Side: 19 Keilstruplund vil blive behandlet, når forvaltningen fremlægger forslag til bygningsmæssige ændringer i forbindelse med Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering. Der er ikke medtaget udgifter til renovering af køkkener i forbindelse med indførelsen af den kommende madordning pr Bilag 1: Driftsoverenskomst underskrevet den : Tillæg til driftsoverenskomst med den selvejende institution Ruderen underskrevet den : Vedtægt for Ruderen underskrevet den : Sammenlægningserklæringer for Skovmærket modtaget , Skovlytoften , Solstrålen , Keilstruplund , Ellesletten , Rudolf Steiner : Overdragelseserklæringer Skovlytoften , Skovmærket , Ellesletten den : Hensigtserklæring mellem de 6 institutioner i den selvejende institution Ruderen og Rudersdal Kommune dateret I forvaltningen findes derudover forhandlingsreferater, bestyrelses- og generalforsamlingsbeslutning om nedlæggelse af de 6 institutioner og tilslutning til Ruderen. Direktionen foreslår indstillet, 1) at forslag til driftsoverenskomst af , tillæg til driftsoverenskomst , vedtægt af og hensigtserklæring for den selvejende institution Ruderen af godkendes under forbehold af Civilstyrelsens godkendelse af sammenlægningen, 2) at Rudersdal Kommune overdrages bygninger og grunde for Ellesletten, Skovlytoften og Skovmærket under forbehold af Civilstyrelsens godkendelse, og 3) at de 4 huses renoveringsbehov indgår i behandlingen af Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering samt dagsordenssagen vedrørende behovet for køkkenrenovering. BØRNE- OG SKOLEUDVALGET indstiller Direktionens forslag tiltrådt.

22 Side: Etablering af køkkenfunktioner og madordning for alle kommunale og selvejende institutioner samt for pulje- og privatinstitutioner BSU T1 Jnr DAFE/DBL I forbindelse med vedtagelse af finansloven for 2009, vedtog Folketinget, at kommunerne med virkning fra 1. januar 2010 skal servere et sundt hovedmåltid til samtlige børn i dagtilbud. Loven gælder for alle kommunale og selvejende daginstitutioner og for puljeordninger og private institutioner. Ordningen skal omfatte alle børn i alderen 0 til 5 år. Dagplejen er ikke omfattet af loven, idet alle dagplejebørn allerede i dag får mad hos deres dagplejer. Det fremgår af loven, at frokostordningen forudsættes finansieret fuldt ud af en stigning i forældrebetalingen fra de nuværende maksimale 25 % af nettodriftsudgifterne til maksimalt 30% af nettodriftsudgiften for børn i daginstitutioner. Heri indgår udgifter til fødevarer, arbejdstimer, transport, administration, stigende kommunale udgifter til søskendetilskud og fripladstilskud, stigende forbrugsafgifter og vedligeholdelse af køkkener. Der er ikke i loven afsat midler til udgifter i forbindelse med ombygninger, renoveringer eller etablering af køkkener i dagtilbud, idet det forudsættes, at kommunerne selv finansierer denne udgift indenfor den kommunale anlægsramme. Kommunen kan selv tilrettelægge organisering af madordningen, ligesom udmøntning af lovforslaget i forhold til madens kvalitet og indhold er overgivet til lokal beslutning, så længe kommunerne overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger for sund frokost til børn. Kommunalbestyrelsen har vedtaget mad- og måltidspolitikken for dagtilbudsområdet, hvoraf kravene og målene for den kommende madordning er fastlagt. Status for de eksisterende forhold i Rudersdal Kommune Der er i dag ca vuggestuebørn, som får mad serveret i institutionerne. Fra er der ca børn yderligere, der skal omfattes af en madordning. De nuværende madordninger er organiseret således: Institution/ hus Madordning 3 vuggestuer Fuld egenproduktion 1 vuggestue Levering udefra 33 integrerede huse Vuggestuebørn får mad enten ved egenproduktion eller ved levering udefra, øvrige børn og institutioner har egen mad med. Nogle få huse har frivillig 21 huse og institutioner forældrebetalt madordning Har ikke egenproduktion I huset Børnene medbringer mad Der er p.t. kun 3 dagtilbud, hvor samtlige børn modtager et hovedmåltid, som er produceret i dagtilbudets eget køkken. ÅBEN SAG

23 Side: 21 For næsten alle de integrerede dagtilbud gælder, at deres børnehavegruppe er 2 til 3 gange så stor som vuggestuegruppen. Køkkenerne er ikke automatisk godkendt til at producere mad til flere børn end de nuværende vuggestuestuebørn. Der er oprindeligt afsat svarende til 9 kroner pr. vuggestuebarn til mad, som er indeholdt i det samlede normtal pr. barn. Institutionslederne angiver, at de anvender 12 til 16 kroner dagligt pr. vuggestuebarn til mad. Derudover finansierer kommunen timer til køkkenmedarbejder. En institution eller et hus med eksempelvis 20 vuggestuebørn indskrevet har 20 timer ugentligt. Den eksisterende model bygger på, at der alene produceres mad til vuggestuebørn og til få børn hvert sted. Det giver en høj grundudgift. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at forældrebestyrelser kan etablere en frivillig forældrebetalt madordning for småbørn og børnehavebørn. Alle omkostninger skal dækkes af forældrebetalingen og må jævnfør Kommunalbestyrelsens beslutning maksimalt udgøre 550 kroner om måneden i Nogle få institutioner, heriblandt Børnehuset Sjælsø og Børnehuset Skovstjernen, har etableret en ordning, hvor den allerede ansatte køkkenmedarbejder lønnes for også at producere mad til børnehavebørnene. En del institutioner har en forældredrevet frugtforening, som betyder, at forældrene finansierer en fælles eftermiddagsfrugtordning for småbørn og børnehavebørn. Forvaltningens konklusion er, at institutionernes køkkener pt. er af meget forskellig kvalitet, spændende fra moderne produktionskøkkener, som kan producere mad til de nuværende vuggestuebørn og fremover også til børnehavebørn, til køkkener, der alene kan fungere som tekøkkener for de ansatte. Opgaven frem til For at kunne gennemføre lovgivningen med virkning fra skal der træffes en række beslutninger. 1. Der skal vedtages principper for etablering af produktionskøkkener og anretterkøkkener og for etablering af madordninger 2. Der skal vedtages en finansiering af køkkenrenovering for kommunale og selvejende institutioner og dermed hvilken type madordning, der etableres i de enkelte huse og institutioner - anlægsøkonomi 3. Der skal vedtages principper for tildeling af budget og fordeling af køkkentimer både til institutioner med madproduktion og til institutioner og huse med anretterfunktion 4. Der skal tages stilling til finansiering af udgiften til madordning fra driftsøkonomi. 5. Der skal frigives anlægsbevilling på 7 millioner kroner til igangsættelse af renovering af køkkener 6. Renovering af køkkener og madproduktion/indkøb af mad skal sendes i annoncering eller udbud. Ad. 1. Principper for etablering af produktionskøkkener og anretterkøkkener og for etablering af madordninger

24 Side: 22 Forvaltningen foreslår, at der som udgangspunkt for renovering af køkkener og indførelse af madordningen vedtages et sæt principper. Principperne vedlægges som bilag 1. Forvaltningen oplyser, at de kommunale institutionsledere har været inddraget i den konkrete udmøntning af forslaget til principper i deres institution. Principperne tager udgangspunkt i følgende: At madordning i de kommunale institutioner fortrinsvis etableres som egenproduktion indenfor den kommunale institutions egen ramme og samlet i større enheder. Der lægges dermed op til at samle den kommunale institutions madproduktion lokalt og på få produktionssteder. Dermed effektiviseres madproduktionen, hvilket nedbringer omkostningerne. Samlingen i større enheder giver samtidig mulighed for at have flere ansatte i køkkenet, hvilket øger driftsstabiliteten af madproduktionen ved sygdom og fravær. I nogle af de kommunale institutioner er det ikke muligt at samle produktionen på nuværende tidspunkt, således at institutionen bliver fuldt selvforsynende for egne huse. Der vil derfor være huse, som skal have leveret mad udefra. Princippet vil være i prioriteret rækkefølge: Egenproduktion samlet på et eller få produktionssteder indenfor den kommunale institution som produktion eller samproduktion Levering fra naboinstitution, skole eller plejehjem Levering udefra. Ad. 2. Finansiering af køkkenrenovering for kommunale og selvejende Institutioner og dermed hvilken type madordning, der etableres i de enkelte huse og institutioner - anlægsøkonomi Dagtilbud til børn og Byg har i løbet af januar og februar 2009 fået gennemgået samtlige køkkener i de kommunale og selvejende institutioner ved ekstern bistand. Resultatet af denne gennemgang viser, at det er muligt at opdele institutionernes køkkener i en række hovedtyper: a. Nuværende større produktionskøkkener, som ved ingen eller en mindre ekstraudgift kan omlægges til at producere mad til et større antal børn Eksempel Skovstjernen og Spirehuset b. Nuværende produktionskøkkener, som ved en større ekstraudgift kan renoveres, så de kan producere mad til et større antal børn Eksempel etablering af nyt køkken i Æblegården, så det kan producere mad til alle egne børn samt til Kernehusets børn og sammenlægning/ sammenbygning af Eventyrhuset, Baghuset og Pilehusets nuværende produktionskapacitet til et fælles produktionskøkken for alle deres børn c. Nuværende produktionskøkkener, som kun kan producere til et mindre antal børn, og som derfor skal have leveret mad udefra og have etableret anretterfunktion Eksempel Smørhullet d. Nuværende tekøkkener, som kan indrettes til anretterkøkkener

25 Side: 23 Eksempel de fleste børnehaver så som Skovlytoften og Tudsen. De skal have leveret mad udefra. Det fremgår af bilag 2, Finansiering af køkkenrenovering for kommunale og selvejende Institutioner og dermed hvilken type madordning, der etableres i de enkelte huse og institutioner anlægsøkonomi, hvilke ønsker de kommunale institutionsledere har indenfor rammerne af de foreslåede principper. Forvaltningen anbefaler i bilag 2, hvilken køkkenfunktion og dermed madordning, der indføres. Anbefalingen tager udgangspunkt i principperne i bilag 1 og forholder sig dermed til, hvilken madordning der i forhold til anlægsudgifter og fremtidig drift vil være økonomisk og arbejdsmæssigt bæredygtig. Ved den foreslåede model vil 44 huse/ institutioner og dermed børn få egen- eller samproduktion af mad (fra eget eller anden institution/hus i kommunen) 14 huse/institutioner og dermed 596 børn få leveret mad udefra. Ad. 3. Principper for tildeling af budget og fordeling af køkkentimer både til institutioner med madproduktion og til institutioner og huse med anretterfunktion Forvaltningen anbefaler, at der træffes beslutning om en ny tildelingsmodel for køkkentimer både til institutioner med madproduktion og til institutioner og huse med anretterfunktion. Se bilag 3. Modellen understøtter de foreslåede principper i bilag 1. Ad. 4. Finansiering af udgiften til madordning fra driftsøkonomi Forudsætningerne for udmøntning af loven er, at drift af madordningen bliver udgiftsneutral for kommunerne. Udgiften finansieres ved en forhøjelse af forældrebetalingstaksterne fra 2010 til max. 30% for både vuggestue-, småbørns- og børnehavetaksterne. En udgiftsneutral finansiering af madordningen for kommunen forudsætter en stigning i forældrebetalingstaksten for både vuggestue-, småbørn og børnehavebørn. Fastlæggelse af forældrebetaling vil ske i forbindelse med vedtagelsen af budget Forvaltningen fremlægger en oversigt over de økonomiske forhold, som forventes at være gældende fra som bilag 3, såfremt finansiering af madordning og køkkentimer skal ske på de vilkår, der er foreslået. Den totale udgift til finansiering vil være i alt 22,5 millioner kroner. Heraf finansierer den stigende forældrebetaling knap 16 millioner kroner, mens den resterende finansiering på ca. 7,4 millioner kroner, er det beløb, der i dag er afsat til madordning for vuggestuebørnene. Forvaltningen forudsætter i beregningsgrundlaget for drift af madordningen, at der tages udgangspunkt i en maksimal stigning i forældrebetalingstaksten på 550 kroner om måneden i 11 måneder. Det svarer til den frivillige, forældrebetalte madordning, som forældrebestyrelserne har mulighed for at etablere frem til Forvaltningen gør endvidere opmærksom på, at der som konsekvens af takststig-

26 Side: 24 ningen skal afsættes ekstra midler i budget 2010 og efterfølgende år til kommunalt tilskud til økonomiske fripladser og søskendetilskud på ca. 2,5 million kroner, hvis stigningen ikke skal findes indenfor budgettet til madordning. Ad.5. Anlægsbevilling på 7 millioner kroner til igangsættelse af renovering af køkkener Forvaltningen fremlægger på BSU mødet den i dagsordenssag punkt 8 forslag om frigivelse af anlægsbevilling. Ad. 6. Renovering af køkkener og madproduktion/indkøb af mad skal sendes i annoncering eller udbud Forvaltningen anbefaler, at forvaltningen bemyndiges til at gennemføre annoncering eller udbud af: Køkkenrenoveringer Leverance af råvarer til madproduktion Leverance af færdigmad I det omfang, der skal leveres mad udefra, vil forvaltningen lægge vægt på, at det bliver muligt for en institution at skifte leverandør, såfremt bestyrelse og ledelse er utilfredse med den leverandør, de får mad fra. Forvaltningen vil derfor søge at sikre, at der bliver flere firmaer, der kan dele udbuddet. Særligt vedrørende de selvejende institutioner De selvejende daginstitutioner er ligesom de kommunale forpligtet til at etablere en madordning fra Mange af de selvejende institutioner er oprettet som rene børnehaver eller som børnehaver med småbørnsgrupper. Det betyder, at der ikke er indrettet produktionskøkkener, men alene køkkener med lejlighedsvis madlavning og som tekøkken for personalet. Forvaltningen anbefaler jævnfør principperne for etablering af køkkenfunktion og madordning, at Rudersdal Kommune som hovedregel finansierer etablering af anretterkøkkener i de selvejende institutioner bygninger, som enten ejes af kommunen eller af institutionen selv. Ved mindre udgifter finansieres udgiften fuldt ud af kommunen; ved større ændringer låner kommunen den selvejende institution penge og optager pant i ejendommen svarende hertil. Selvejende institutioner, som lejer sig ind hos andre, eksempelvis boligselskaber, må på grundlag af den udarbejdede rapport over deres køkken forhandle og aftale renovering af deres køkken med såvel ejer som kommunen. Kommunen skal jævnfør driftsoverenskomsten godkende en huslejestigning. De selvejende institutioner vil få tilført et beløb svarende til det beløb, de kommunale institutioner tilføres til madordning pr. indskrevet barn. Bestyrelsen kan herefter selv vælge, hvilken type madordning, de vil etablere, idet der dog kun kan etableres egen madproduktion, hvis køkkenet er indrettet til det. Hvis køkkenet er etableret som anretterfunktion, kan bestyrelsen vælge enten selv at sikre levering af mad eller deltage i en kommunal leveringsordning af mad.

27 Side: 25 Særligt vedrørende puljeordninger og private institutioner Der er pt. én puljeordning, Rudolf Steiner børnehaven Rønnebærhuset, som lejer sig ind i en kommunal bygning. For denne ordning optages der forhandlinger om, hvordan bestyrelsen kan etablere en madordning. Montessori, Søllerød Private Skovbørnehave og Gyngehesten skal sikre, at der etableres en madordning, som lever op til lovens krav. Igangsættelse og afprøvning Forvaltningen har i budgetforudsætningerne i bilag 3 afsat kr. som bufferpulje, som lægges centralt. Puljen anvendes til at finansiere eventuelle mangler i forbindelse med igangsættelsen, og til administration af ordningen. Efter det første år tages stilling til, om puljen er tilstrækkelig eller eventuelt kan nedlægges. Kommunikation Forvaltningen vil til mødet i april 2009 fremlægge en plan for information vedrørende indførelse af den nye madordning, kommunikation til forældre, prøvesmagning mv. Umiddelbart efter udvalgsmøderne den 11. marts er bestyrelsesformændene indkaldt til informationsmøder. Evaluering af madordning Forvaltningen anbefaler, at der i efteråret 2010 foretages en evaluering af den madordning, der etableres. Evalueringen vil have til formål at opsamle forhold vedrørende madordningen, som ikke fungerer tilfredsstillende. Institutionslederne forudsættes ligeledes at etablere en løbende indsamling af information, således at der kan reageres på eventuelle uhensigtsmæssigheder, ligesom det forventes, at der sker en løbende rapportering til forældrebestyrelserne om ordningens indførelse. Bilag 1: Principper af for etablering af produktionskøkkener og anretterkøkkener og for etablering af madordning i kommunale og selvejende institutioner samt for puljeordninger og private institutioner. 2: Finansiering af køkkenrenovering for kommunale og selvejende Institutioner og dermed hvilken type madordning, der etableres i de enkelte huse og institutioner anlægsøkonomi af : Principper for tildeling af budget og fordeling af køkkentimer både til institutioner med madproduktion og til institutioner og huse med anretterfunktion - driftsøkonomi af Direktionen foreslår, 1) at principper bilag 1 af for etablering af produktionskøkkener og anretterkøkkener og for etablering af madordning i kommunale og selvejende institutioner samt for puljeordninger og private institutioner sendes til udtalelse i alle kommunale og selvejende bestyrelser, og at denne del af sagen genoptages til endelig behandling på BSU mødet den ,