kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi"

Transkript

1 Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads under højt pres, bliver bådhåndtering i høj grad et spørgsmål om samarbejde, kommunikation, timing og opgavefordeling. Kapitlet her handler ikke om kranløft og vinteropbevaring, og heller ikke om havnemanøvrer. Bådhåndtering er et lidt tvetydigt ord, men brugt i kapsejlads-sammenhæng er det afledt af det engelske boathandling, som bruges internationalt om alle de praktiske opgaver, som handler om at sejle båden rundt en bane. Jollesejlere kalder det gerne teknik, et ord som netop markerer at der er tale om kropsbevægelser. Der findes et kapitel om lige præcis den form for bådhåndtering i jollesektionen (3.3). Samarbejde På større både, med et mandskab på typisk 4-8 personer, findes der også en række arbejdsopgaver som kræver kropsbevægelser. Hver for sig kræver de sjældent særlig meget akrobatik eller fysisk styrke. Men når der er så mange personer i båden og så mange opgaver som kræver flere hænder stiller bådhåndteringen høje krav til samarbejde, timing, kommunikation og ikke mindst opgavefordeling. Bunden af pyramiden Som vi var inde på i kapitlet om træning og forberedelse, så giver det god mening at betragte kapsejlads som en pyramide med tre niveauer. I bunden ligger bådhåndteringen. Først når den sidder nogenlunde på rygraden, kan der skabes overskud om bord til at fokusere ordentligt på de næste niveauer: Bådfart og taktik/strategi. Mandskab som slås med at sejle båden og komme igennem manøvrerne, kan hverken tænke på at sejle hurtigt eller placere sig rigtigt på banen i hvert fald ikke i samme grad som konkurrenter, som håndterer båden nærmest uden at tænke over det. Topprioritet på kort bane Men bådhåndteringen vinder også meter under en kapsejlads, på en mere direkte facon. I tætte situationer, og når marginalerne er små, er det ofte et vellykket spiler-drop eller en perfekt timet mærkerunding, som afgør, hvem der kommer først. Korte baner lægger endnu større pres på deltagernes bådhåndtering, eftersom der er kortere intervaller mellem alle slags manøvrer og flere tætte situationer. I den type kapsejlads er vinderen gerne det mandskab, som manøvrerer bedst i starten, vender og bommer mest effektivt, runder mærkerne og skifter gear hurtigst. I matchrace er kravene til bådhåndtering specielt høje; bådene sejler på en kort bane, og kampen består næsten udelukkende af direkte bådmod-båd situationer. I dette kapitel skal vi kigge på, hvordan dit hold kan udvikle effektive rutiner under alle de forskellige manøvrer, som dukker op under en kapsejlads. 289

2 Maskinrummet, salgsafdelingen og direktionen Man kan fordele posterne om bord i tre zoner : Fordæk/luge (primært fokus: Bådhåndtering) Trimmere (primært fokus: Bådfart) Afterguard (primært fokus: Taktik/strategi) Der er mange måder at sætte holdet på, og spørgsmålet om hvordan opgaverne om bord bedst fordeles, skal selvfølgelig tilpasses den båd, man sejler i. Men normalt kan man tale om tre zoner om bord. Det er ikke helt korrekt at sige, at de tager sig af hver sin del af den pyramide, vi har omtalt flere gange tidligere alting er baseret på samarbejde og kommunikation, og alles indsats har betydning for helheden men i en vis forstand kan man alligevel sige, at de tre zoner har hovedansvaret for henholdsvis bådhåndtering, bådfart og taktik/strategi. Man kan også bruge et andet billede: En kapsejladsbåd fungerer i en vis forstand som en traditionel virksomhed med en produktionsafdeling, en salgsafdeling og en ledelse. Maskinrummet Maskinrummet eller fabrikken består af folk, som får sejlene op og ned, klargør nye sejl, sørger for eventuel spilerstage, håndterer liner og tovværk, og leverer muskelkraft til spillene. Her sørges der for den rent praktiske bådhåndtering. Zonen kan ofte klares af to mand: En fordæksgast og en lugemand, som håndterer linerne ved lugen. På større både findes der ofte også en såkaldt mastemand, som bindeled mellem de to. Mellem manøvrerne opholder besætningsmedlemmerne, der tilhører maskinrummet, sig ude på sidedækket, hvor de bøffer - bidrager til bådens rettende moment. De bør helst planlægge opgaverne på en måde, som reducerer behovet for at fjerne sig fra placeringen til luv mest muligt. Salgsafdelingen Den anden zone kan vi kalde salgsafdelingen. Den består af trimmerne. Deres opgave er, at trimme sejlene og skifte gear efterhånden som forholdene ændrer sig få båden til at sejle hurtigt, hele tiden. Trimmerne tager sig også af det praktiske i forbindelse med skøder og barberhal under vendinger og bomninger. To-tre personer er gerne nok til denne zone. Mange opererer med en styrbord og en bagbord trimmer, som håndterer forsejlet på hver sin halse, og som henholdsvis slækker og haler ind på skødet, hver gang båden vender. En storsejlstrimmer er også nødvendig i mange både, især på både med brøkdelsrig, hvor storsejlet er stort og storsejlsskødet på mange måder er nøglen til hele riggens dynamik. På mindre både kan rorsmanden trimme storsejlet selv, på mellemstore både kan trimmeren til luv evt. gøre det og på helt store både kan der være tre trimmere, det vil sige også en storsejlstrimmer. Samarbejdet mellem storsejltstrimmer og rorsmand er temmelig centralt i mange bådtyper. I det hele taget må rorsmanden have god kontakt med alle trimmere, og under manøvrer som vendinger, bomninger og mærkerundinger også med gasterne i maskinrummet. Det vender vi tilbage til senere. Under slør og læns overtager styrbord og bagbord trimmer ansvaret for spiler-/ gennakerskøderne. Den trimmer, som står med skødet til spileren eller gennakeren, er en særlig vigtig person, og han/hun skal kommunikere tæt med rorsmanden, hvis båden skal sejle hurtigt og effektivt på slør og læns. Direktionen Den tredje zone er direktionen. Det er her beslutningerne tages. Direktionen kan bestå af én person; rorsmand/skipper, og det er nok en ret almindelig situation. Men det optimale er, hvis skipperen kan uddelegere nogle af de taktiske/strategiske opgaver. Dermed kan han/hun bedre koncentrere sig om sin kerneopgave, som er at styre båden så den går hurtigst muligt. I hvert fald er det vigtigt at andre end rorsmanden følger med ude på banen og giver information om hvad der foregår, så rorsmanden ikke både skal kigge på konkurrenter og forholdene ude på banen, og samtidigt holde fokus på at styre båden præcist. Store både som sejler på højt niveau har en meget gennemtænkt organisation (og mange folk om bord), så bagerst i bussen findes der ofte både en navigatør og en taktiker, som kan hjælpe rorsmanden med at tage de rigtige taktiske og strategiske beslutninger. Navigatøren arbejder med at finde et optimalt rutevalg, mens taktikeren arbejder med at finde de rigtige positioner i forhold til konkurrenterne. Det mest almindelige er dog, at taktikeren står for begge disse opgaver. Rorsmand/skipper tager gerne beslutningerne, men bør gøre det på baggrund af vejledning fra taktiker og evt. navigatør. 290

3 I matchrace kan små marginaler i bådhåndteringen vinde eller tabe sejladsen. Matchrace-hold er derfor meget godt organiserede og effektive i alle tre zoner. 291

4 Kommunikation Det er temmelig indlysende, at der er meget information, som skal formidles på kryds og tværs mellem de forskellige poster om bord, hvis hele mandskabet skal fungere som en helhed igennem alle de manøvrer, som en kapsejlads indeholder. Her er nogle rutiner, som gør kommunikationen mere effektiv. Mange hold på højt niveau benytter modellerne her, men de passer ikke til alle der findes ingen facitliste! En god regel er at tage en fælles pep-talk inden start, hvor man gennemgår den sejlads, der venter. Sæt ord på hvad I tror vil være det vigtigste at fokusere på hvor er der mest at hente lige præcis i dag? Her kan det samtidigt sikres, at alle er klar over, hvilke ansvarsområder de har. Det er godt at diskutere hændelser og afklare uenigheder inden sejladsen. Arbejd hele tiden med at få det bedste ud af den situation, som rent faktisk er opstået, og vent med diskussion og kritik til efter I er kommet i mål. Det er til gengæld det rigtige tidspunkt til at evaluere, og se på hvad der kan læres både af det der gik godt, og det der gik mindre godt. Tal højt og tydeligt! Det larmer ofte meget på en sejlbåd, når det blæser, og lyden af stemmer bærer dårligt. Hvis fordæksgasten skal høre, hvad der bliver sagt, kan det være nødvendigt at råbe. På større både kan det være nødvendigt at lade beskeder gå fra person til person frem og tilbage i båden. Bekræft når du modtager en besked, så den der afleverer den ved, at beskeden er modtaget. Tal ordentligt til hinanden. Når pulsen er høj og man føler, at meget står på spil, er det let at miste besindelsen. En positiv tone må være udgangspunktet men skulle der ryge nogle eder og forbandelser en gang imellem, så er det vigtigt at kunne grine af det bagefter. Humor er i det hele taget et socialt smøremiddel, som virkelig gør en forskel for atmosfæren om bord. Vær på forkant hjælp hinanden, og bidrag til bådens effektivitet også uden at nogen beder om det. Alle om bord kan bidrage til at gøre de andre dygtige, og dermed gøre båden hurtigere. Efter mange timers sejlads sammen, bliver bevægelserne om bord mere og mere koordinerede, og behovet for at sige ting højt reduceres. Når hele mandskabet forstår, hvad der skal ske, kan alle uopfordret hjælpe båden frem med små ting. Hvis du mærker et vindstød på slør i hård vind, flyt dig bagud. Det man taler mest om, kan efterhånden handle mere om at skifte gear effektivt: Ser mandskabet ude på sidedækket en serie store, stejle bølger, så meld fra til trimmerne så de kan være klar til at slække lidt på skødet, og informere rorsmanden, så han/hun kan falde lidt af. På den måde beholder båden en konstant høj fart. Mærkerundinger og bomninger er nøglesituationer for samarbejdet mellem lugemand og fordæk. Rorsmanden skal også holde øje med, hvor langt fordæksgasten er, og tilpasse styringen efter det. Den slags situationer er gode at træne koncentreret, for at forbedre bådhåndtering og kommunikation. Hvad vil rorsmanden vide og af hvem? Rorsmænd er forskellige, så aftal under træning hvilke informationer rorsmanden skal have fra trimmere, taktiker osv. Prøv forskellige modeller, og se hvad som fungerer bedst. På kryds bør storsejlstrimmer og rorsmand have et konstant og tæt samarbejde. Rorsmanden mærker rortryk og balance, og styrer tit efter bådens krængning. Men storsejlstrimmeren kan faktisk regulere alle de tre ting, i takt med ændringer i vindstyrken. Rorsmand og storsejlstrimmer bør derfor tale sammen rorsmanden kan bede om mere eller mindre tryk i storsejlet, og trimmeren kan spørge, hvordan rorsmanden oplever rortrykket. Når samarbejdet er godt udviklet, foregår det meste ved hjælp af korte, kontante meldinger. Storsejlsskødet bør reguleres ret aktivt på det fleste kapsejladsbåde. ˤ ˤ Når der sejles med spiler/gennaker, er det læ trimmer som skal kommunikere mest med rorsmanden. Grundlæggende gælder det om at falde af i vindstødene, og skære op når vindstyrken falder og om hele tiden at skøde sejlet så løst som overhovedet muligt, uden at forliget klapper sammen. Kunsten er at sejle så lavt som muligt, men med mest muligt tryk. Trimmeren mærker det bedst, fordi trykket i skødet ændres parallelt med trykket i sejlet. Trimmeren kan derfor være en stor hjælp ved at melde den slags ændringer højt til rorsmanden, så han/hun kan styre op og ned i takt med vinden. Det kan for eksempel lyde sådan her: Mindre tryk, lidt op... godt tryk. Mere tryk, lidt ned. 292

5 Hvem gør hvad og hvornår? Det her kræver organisering, samarbejde og kommunikation på højt niveau! Især på kryds bør taktikeren holde øje med kompasset, og holde øje med om båden sejler på en kurs, som er over eller under den middelværdi I har forsøgt at fastlægge inden start. Det kan lyde sådan her: Fem grader op. Ti grader op. Fem grader op. Middel. Fem grader under. Ti grader under bør vi vende? Andre ting som bør meddeles rorsmanden er afstanden til layline, og hvordan bådens fart og højde udvikler sig sammenlignet med de nærmeste konkurrenter. Taktiker skal også helst have kontrol over, hvilke muligheder der er for at finde et spor med fri vind, hvis I vælger at vende eller bomme. En person kan have til opgave at melde fra om ændringer i vind og bølger, så trimmere og rorsmand lettere kan være på forkant. Når det fungerer, er det faktisk muligt at båden allerede er trimmet og kursen tilpasset, for eksempel når et vindstød rammer båden. Forsejlet skal almindeligvis ikke trimmes om ved hurtige og kortvarige ændringer, men storsejlet skal reguleres kontinuerligt. Beskederne bør derfor komme fra en person placeret direkte foran storsejlstrimmeren. Dermed kan man holde et lavere stemmeleje, og det skaber mere ro i båden. Byt pladser fra tid til anden under træning, så hele mandskabet kan opleve de udfordringer og behov som findes på andre poster end dem, de er vant til. Prøv også at sejle på andre typer både, når det er muligt. Man lærer meget af at sejle med andre, og se hvordan de arbejder. Og igen: Tal med de bedste sejlere om deres erfaringer og tanker! 293

6 Hvem gør hvad? Start Vendinger Runding af krydsmærket Bomninger Runding af bundmærket Klar til runding af bundmærket en af de mest krævende manøvrer i sejlads med spiler. Dette de fem mest centrale situationer, hvor bådhåndteringen sættes på prøve. Her skal vi se på, hvilke opgaver hver enkelt person om bord kan have i netop de fem situationer. Som nævnt indledningsvis i kapitlet er der flere måder at fordele opgaverne på i en kapsejladsbåd. Det kan være nødvendigt at én og samme person varetager flere funktioner, og hver bådtype har sine specielle særheder. Spiler eller gennaker? Men i hovedtræk er der alligevel tale om at løse de samme opgaver. Den store forskel er egentlig, om der sejles med spiler eller gennaker. Her tager vi udgangspunkt i sejlads med spiler, eftersom det kræver flest hænder og indebærer mest håndtering. Sejler du en båd, som er rigget med gennaker, kan du bare springe over de elementer, der kun gælder for sejlads med spiler. Både med gennaker kan have bovspryd, som skal skydes ud og ind, og de skal forholde sig til tackline men alt i alt er det langt nemmere. Der er mere konkret om sejlads med spiler og gennaker i kapitel Syv positioner Vi har som sagt defineret fem situationer på kapsejladsbanen men hvor mange positioner findes der egentlig om bord i båden? For både mellem 30 og 40 fod giver det god mening at tale om syv hovedpositioner du kan se hvilke i boksen på næste side. På nogle større både tilføjer man flere funktioner. De mest almindelige er også nævnt i boksen. Mindre både har færre hænder, men ikke nødvendigvis færre opgaver det betyder ganske enkelt, at samme person må klare flere ting. Fem situationer I resten af kapitlet her gennemgår vi de fem nøglesituationer for bådhåndteringen, og kommer med forslag til, hvad hver enkelt af de syv poster/besætningsmedlemmer kan fokusere på. Det gør vi separat for hver enkelt af de følgende fem situationer: Start, vending, runding af krydsmærke, bomning og runding af bundmærke. 294

7 Hovedpositioner: Rorsmand Taktiker Storsejlstrimmer Styrbord trimmer Bagbord trimmer Lugemand/ pitman Fordæksgast Ekstra positioner på både med større mandskab, eller speciel rigning: Mastemand Grinder Trimmer(e) til bakstag Navigatør Start Rorsmand: Find en god position i feltet, med plads til at falde af og hente fart inden skuddet. Se mere i kapitlet om start (4.2). Taktiker: Tjek vindskift, find den foretrukne del af linjen, og sørg for at have en mening om hvilken banehalvdel som er bedst. Informer rorsmanden om andre både uden for rorsmandens synsfelt, som kan true positionen og påvirke manøvrerne. Storsejlstrimmer: Hold storsejlet trimmet for fuld fart, med mindre der kommer anden besked. Vær klar til at dumpe skødet helt. Skød hårdt og hurtigt ind under det endelige fremstød mod linjen. Styrbord trimmer: Trim til fuld fart, med mindre der kommer anden besked. Når båden er på bagbord halse: Meld fra til rorsmand om både til læ. Når båden er på styrbord halse: Hjælp bagbord trimmer på spillet. Klargør eget skøde og spil. Kom hurtigt ud på sidedækket og vær klar til at vende med kort varsel. Bagbord trimmer: Trim til fuld fart, med mindre der kommer anden besked. Når båden er på styrbord halse: Meld fra til rorsmand om både til læ. Når båden er på bagbord halse: Hjælp styrbord trimmer på Høj puls om bord i minutterne før og efter start. Nedenfor kan du se, hvilke opgaver hver enkel position har ansvar for i starten. spillet. Klargør eget skøde og spil. Juster skødet præcist i startøjeblikket, og trim efter højde eller fart i samarbejde med rorsmanden. Lugemand: Registrér alle skud, meld tiden til start højt og tydeligt. Kontrollér alle faldaflastere. Kom hurtigt ud på siden af båden. Fordæksgast: Klar på fordækket - på større både helt fremme i stævnen. Løft forsejlet over søgelænderet hver gang det skødes helt ind. Meld fra højt og tydeligt om andre både, som truer positionen og om afstanden til linjen. Vis afstanden til linjen med én finger i vejret pr. bådslængde de sidste sekunder. 295

8 Vending: Rorsmand: Giv tydelig besked til mandskabet om at gøre klar inden vendingen og sig til igen når du styrer op mod vinden. Gå langsomt ind i vendingen, find derefter kursen relativt hurtigt efter at have passeret vindøjet. Taktiker: Kig efter fri vind, tjek især at der er fri vind i det spor I planlægger at vende ind i. Se efter mere tryk foran båden på ny halse. Sørg for at have overblik over de nærmeste både. Storsejlstrimmer: Hvis båden krænger for meget inden vendingen, slip lidt på skødet for at gøre det lettere at komme rundt. Skødet skal være lidt løsere lige efter vendingen. Trim tilbage til fuldt tryk eftersom båden accelererer på ny halse. Læ trimmer (inden vendingen): Slip skødet helt når båden når vindøjet. Hjælp modsat trimmer på spillet efter vendingen. Kom hurtigt ud på siden af båden. Luv trimmer (inden vendingen): Hal ind i skødet på ny halse så hurtigt som muligt trim helt ind til fuldt tryk, efterhånden som båden accelererer. En kapsejlads indeholder mange vendinger, så der er meget at hente på at være effektiv og præcis. Men hvem gør hvad? Lugemand/ pitman : Trim fald, cunningham eller andre ting, hvis nødvendigt. Skift plads til ny side så hurtigt som muligt. Fordæksgast: Hjælp evt. genuaen rundt om masten, og hjælp underliget over søgelænderet når sejlet skødes ind på ny side. Kom hurtigt ud på siden af båden. 296

9 Det er ret almindeligt at anvende et afviser-mærke, som set ovenfra er placeret et stykke til venstre for (og efter) krydsmærket. Det skal passeres på samme måde som krydsmærket. Her er mandskabet hurtigt oppe med spileren ved krydsmærket den står allerede fyldt få sekunder senere, ved runding af afviser-mærket. Mærkerunding, kryds Rorsmand: Bliv ved med at holde fart i båden! Hold øje med andre både, og tjek vindvinkel efter rundingen i samarbejde med taktiker. Hold øje med hvor langt lugemand og fordæksgast er med spiler/gennaker, og fald ikke helt af til kursen mod næste mærke, før spiler/gennaker er fyldt og trækker. Taktiker: Hjælp rorsmand med at holde øje med andre både, og tjek vindvinkel efter runding. Vælg hvilken side af banen I vil sejle, og tage helst beslutningen allerede inden I når mærket det afgør, om det er bedst at runde i yder- eller inderspor. Efter runding: Hjælp med at finde optimal vindvinkel/vmg (Velocity Made Good mest effektive kombination af høj fart og kort distance). Hold øje med andre både, især hvis de truer fri vind. Storsejlstrimmer: Slæk storsejlsskødet lidt i forkant af det øjeblik, hvor rorsmand falder af. Giv derefter besked til lugemand om trim af fald, udhal, evt. cunningham og kick/bomnedhal. Trim derefter skødet aktivt igen. Styrbord trimmer: Ved sejlads med spiler: Træk gajen tilbage så hurtigt som muligt. Trim gajen som om det var et skøde, indtil båden er på kurs. De fleste problemer under spiler-sætning skyldes at gajen trækkes for sent tilbage. Bagbord trimmer: Slæk kun forsejlet en lille meter på skødet slækker du for meget, bliver der nemt problemer med at sætte spiler/gennaker. Sæt skødet til forsejlet fast, og trim derefter spiler/ gennakerskødet. Lugemand/ pitman : Sørg for at faldet til forsejlet er klart til at blive slækket, og at det ikke er filtret sammen. Løft spilerstage i ophalet (ved gennaker; træk evt. bovspryd ud), og hal derefter hurtigt i spiler/ gennakerfald, til sejlet er helt i top. Slæk forsejlsfaldet. Juster spilerstagens nedhal (evt. gennaker tackline). Juster storsejlets trimfunktioner, når storsejlstrimmer giver besked. Fordæksgast: Inden runding: Sæt gaj, ophal og nedhal i spilerstagen, sæt spilerstagen på masten. Sæt faldet i spiler/gennaker, klargør evt. tackline til gennaker. Ved runding: Hjælp til ved masten med at trække i spiler/gennakerfald. Efter runding: Træk forsejlet ned og fastgør det på fordækket hvis nødvendigt. Vær klar til bomning. 297

10 Bomning Rorsmand: Hvordan rorsmanden styrer igennem en bomning, og hvordan man i det hele taget bommer med spiler, er et stort emne i sig selv. Gennaker er nemmere se mere om emnet generelt i kapitel Start med at melde klart og tydeligt klar til bomning - hvor længe inden afhænger af bådtype og mandskabets niveau og meld fra igen i det øjeblik spilerstagen skal trippes (udløses fra gajen) eller når gennakeren skal trækkes rundt på ny side. Vælg helst et øjeblik hvor båden holder høj fart, gerne på vej ned ad en bølge så er trykket i riggen lavere. Ideelt set skal spilerstagen udløses i det øjeblik båden ruller til luv, lige inden storsejlsbommen slår over på ny side. Det er vigtigt, at rorsmanden koordinerer sin styring i forhold til mandskabets progression og hverken er for tidlig eller for sent ude. Så længe spileren står uden spilerstage, gælder det om at holde spileren flyvende direkte foran båden. Styr ikke op på ny halse før spilerstagen er sat på ny side. Gajen skal også være trukket tilbage, og barberhalene trimmet til ny halse, før kursændringen kan ske. Taktiker: Kig efter fri vind, tjek på forhånd at der er et godt spor at sejle i efter bomningen. Find ud af om det er nødvendigt at skære op eller falde af i forhold til andre både. Kig efter vindhul og vindstød foran og til luv. Storsejlstrimmer: Der er to måder at få storsejlet over på en sikker og en knap så sikker. Den sidstnævnte er desværre mest effektiv. Den sikre metode er at hale ind i skødet, til storsejlet nærmer sig centerlinjen. Derefter bommes det over på ny side, hvorefter man slækker på skødet igen mens spilerstagen sættes. Det reducerer belastningen på båd og rig, og reducerer også faren Melges 24 bommer med gennaker. Let og udramatisk, så længe alle ved præcis, hvad de skal gøre. Gennaker kræver mindre mandskab end spiler. for mandskabet. Men det tager tid og fart af båden, og er nok mest relevant på store både i hård vind. Den hurtigste måde er at slække lidt på kick/bomnedhal, for at tage lidt af trykket fra riggen, og derefter slække på skødet mens båden falder af. Idet båden ruller til luv og spilerstagen trippes, haler man hårdt i skødet, direkte fra bommen, og kaster den over på ny side. Hvis båden har bakstag og en spinkel brøkdelsrig, er der risiko for mastehavari i hårdt vejr, hvis timing og samarbejde ikke fungerer. Pas også på at ingen er i vejen for bommen eller skødet! Styrbord/bagbord trimmer: Både kan være rigget med enkelte eller dobbelte skøder til spiler mest almindeligt er nok enkelte skøder, kombineret med barberhal. Større både kan have dobbelte skøder, som gør det lettere at sætte spilerstagen i ny side (det ene skøde er løst - lazy - og spilerstagen 298

11 »Er det tale om dykbomning (hvor spilerstagens yderste ende vippes ned bag forstaget, se mere side 214), skal fordæksgasten trippe/ løsne spilerstagen fra gajen på rorsmandens signal - og stå parat til at tage imod spilerstagen når den kommer farende«kan dermed kobles på det, mens det andet, aktive skøde tager sig af spileren. Derefter haler man i det løse skøde, og slækker på det aktive, så de bytter plads). Trimmerens job er at holde spileren fyldt hele tiden også når spilerstagen er nede. Trim skøderne i begge sider, så spileren bliver foran båden, og ikke får lov at rotere ud til siderne, eller klappe sammen i læ af storsejlet. Hjælp fordæksgasten ved at slække lidt på begge skøder, når spilerstagen skal sættes på ny side. Følg i det hele taget med, både på sejlet og på fordæksgastens fremdrift. Husk at kontrollere barberhal: Begge barberhal hales helt ind under bomningen, og læ barberhal slækkes løs inden båden skærer op på ny halse. Træk gajen tilbage så snart fordæksgasten melder klar ikke før! Lugemand/ pitman : Styrer spilerstagens op- og nedhal igennem hele processen. Fordæksgast: For både med spiler er det her fordæksgastens stjernestund eller store nederlag. En spilerbomning er det mest krævende øjeblik for en fordæksgast. Både med gennaker behøver ingen fordæksgast under bomningen. Bommer man spileren ende-til-ende (se mere side 216) er det optimalt, hvis fordæksgasten udløser spilerstagen i begge ender samtidigt. Vent på rorsmandens signal. Styr spilerstagen over på ny side, grib derefter den nye gaj med én hånd, og klik den ind i spilerstagens næb. Skyd spilerstagen ud med begge hænder, mens du flytter dig ind mod masten, og giv spilerstagen et ordentlig tryk udad med hele kropsvægten det sidste stykke, så du kan koble den anden ende på masten. Råb straks klar, og kontrollér at fordækket er klart til næste bomning, eller eventuelt drop/nedtagning. Er der tale om en dykbomning (hvor spilerstagens yderste ende vippes ned bagom forstaget, se mere side 217), skal fordæksgasten trippe/løsne spilerstagen fra gajen på rorsmandens signal, og stå parat og tage imod spilerstagen når den kommer farende. Du er afhængig af, at lugemanden sænker spilerstagens yderste ende, så den kan passere bagom forstaget helt nede i dæksniveau. Nogle gange, hvis spilerstagen står lavt på masten, kan det være nødvendigt at mastemand eller en anden styrer spilerstagen op langs masteskinnen, for at spilerstagen skal kunne passere. Grib fat i gammelt skøde/ny gaj, og kobl den på spilerstagens næb (rigtig vej!), skyd den ud på ny side, og råb klar! Ideelt set skal det foregå i én, fejende bevægelse. På både med dobbelte skøder kan lazy skøde (det som er passivt) ligge klart i stævnen, hvilket gør det betydeligt nemmere at få koblet spilebommen på ny gaj. 299

12 Mærkerunding, læns Rorsmand: Mærkerundingen efter læns er gerne det mest teknisk krævende øjeblik i en kapsejlads, måske sammen med starten. Det er afgørende at placere båden rigtigt i forhold til konkurrenterne, have styr på eventuelle overlap, og om man reelt kan kræve/skal afgive plads for mærket. Det bør ske i tæt dialog med taktiker (hvis der er tid til det). Hvad bådhåndteringen angår, handler det for rorsmanden om at give meldinger om sejl op og sejl ned på de rigtige tidspunkter. Forsejlet skal op i relativt god tid, så alle hænder er ledige, når spileren/gennakeren skal ned. Meldingen spiler/gennaker ned skal times helt præcist, og det er en væsentlig pointe. Sker det for tidligt, kan du miste overlap og dermed retten til plads for mærket. Konsekvensen kan være en dårlig start på næste kryds, og flere tabte placeringer. Sker det for sent, er det endnu værre: Båden runder mærket med spileren/gennakeren flagrende til læ. Dermed er den reelt ude af kontrol, og man kan hverken vende eller holde højde, før sejlet er bjerget og båden klargjort til kryds. Rorsmanden bør holde fokus på at styre rigtigt rundt om mærket ( bredt ind, smalt ud ) - men må også have styr på, hvor langt i processen mandskabet er. Taktiker: Bør i god tid have fokus på rutevalg på næste kryds. Hjælp rorsmanden med at finde positionen ind mod mærket. Kig efter tryk eller vindhuller på banen, og få overblik over hvilke spor med fri vind som kan være tilgængelige efter runding. Hvis der opstår en kaotisk situation omkring nedtagning af spiler/gennaker, må taktikeren glemme taktikken et øjeblik, og hjælpe til hvor det behøves. Styrbord/bagbord trimmer: Der findes en række teknikker for at få spiler/ gennaker ned, og de kan variere fra båd til båd (mere om det på side 210 og 211). Man kan blandt andet vælge at tage sejlet ned enten til luv eller til læ. Sker det i læ side (som nok er det mest almindelige), slipper trimmer på luv side gajen og dermed spilerstagen helt frem til forstaget. Slip derefter gajen videre, mens fordæksgasten tager fat i læ skøde, og begynder at hale spileren ind på dæk. Læ skøde skal forblive nogenlunde løst, så det er lettere at få fat i. Tages sejlet ned i luv side, er det skødet i læ som skal slækkes først, og gajen som må gøres tilgængelig for fordæksgasten. Her er spilerstagen taget af inden sejlet kommer ned, og med den type nedtagning gælder det om at blive ved med at trimme efter fuldt tryk, også når spilerstagen er nede indtil meldingen kommer, om at sejlet skal ned. Gennakere tages oftest ned ved at slække helt, eller koble tackline fra, ude i stævnen. Derefter hales sejlet ind i læ side ved hjælp af skødet. Hold øje med løse skøder, så de ikke havner i vandet eller laver anden form for ulykke. Mens spiler /gennaker hales ned og ind i båden, skifter læ trimmer fokus til forsejlet. Tjek at forsejlet er klart til at skødes ind, og trim til fuldt kryds, mens båden runder mærket. Luv trimmer kan hjælpe med at få spiler/gennaker af vejen, og klargøre løst tovværk. Derefter skal luv trimmer gøre luv forsejlsskøde klart til vending, og komme hurtigt ud på siden af båden. Storsejlstrimmer: Sæt storsejlets trimfunktioner (fald, bomudhal osv.) til kryds inden båden når mærket eller få lugemanden til at gøre det, hvis han/hun ikke er optaget. Trim af storsejlsskødet er en afgørende faktor for en god runding, så storsejlstrimmer må arbejde koncentreret, og frem for alt sørge for at få storsejlsskødet hurtigt hele vejen ind til fuld kryds. 300

13 Rorsmand skal melde spiler ned på det helt rigtige tidspunkt ikke for tidligt, ikke for sent. Her øjeblikket inden spileren droppes. I dette tilfælde sker det i bomningen, under en styrbord runding Forsejl op, spiler ned, klar til kryds og samtidigt skal der styres taktisk rigtigt rundt om mærket. Men rorsmanden kan ikke skære op til kryds, før lugemand og fordæksgast er klar. Lugemand/ pitman : Hold øje med hvor fordæksgasten er igennem hele rundingen. Tjek at spiler/gennakerfald er klart til at løbe hele vejen ud, uden knuder osv. Hal forsejlet op når beskeden kommer fra rorsmand, sæt faldet, hvor det skal være til kryds i de aktuelle vindforhold. Trim storsejlets fald, udhal og evt. cunningham efter besked fra storsejlstrimmer. Når meldingen kommer, om at spiler/gennaker skal ned: Slæk kontrolleret ud på spiler-/gennakerfaldet, mens du holder øje med mandskabet, og ser hvor hurtigt de får sejlet ind. Det må ikke havne i vandet! Ved drop i læ side: Så snart spileren er nede, slæk ophal, så spilerstagen kan komme ned på dæk. Dermed kan fordæksgasten komme i gang med at rydde fordækket og gøre klar til vending. Ved drop i luv side: Slæk ophal i god tid før selve nedtagningen, i samarbejde med fordæksgasten. Hjælp til med at holde styr på løst tovværk, og kom hurtigt ud på siden efter runding. Fordæksgast: Sørg for at forsejlet er klart til at komme op, og at begge skøder er klar, så det er muligt at vende direkte efter mærkerunding. Hjælp til med at hale forsejlet op ved masten (eller ved forstaget, hvis det er nødvendigt). Tag derefter fat i spilerskødet (eller gajen, hvis sejlet skal ned til luv). Få fat i underliget, og træk sejlet ind over dæk med begge arme, så hurtigt og effektivt som muligt. Ved nedtagning i læ side er spileren/gennakeren nu i læ side af både forsejl og storsejl, og det gør det nemmere. Store både kan have en mand under dæk, som hjælper med at trække sejlet ned igennem lugen. Det bør ikke tage mere end ti sekunder, og et godt trænet mandskab kan klare det på fem. Når spileren er nede, fastgøres spilerstagen på dæk, og du rydder op i de liner, det er mest nødvendigt at have styr på inden rundingen. Resten kan du gøre senere, når båden er oppe i fuld fart efter runding. Lige nu gælder det om at komme ud på kanten og få ro i båden. Dobbelttjek til sidst at luv forsejlsskøde er klar til vending. 301

14 Store kræfter og mange opgaver og kun fire hænder. Shorthanded-sejlads har en smag af ekstremsport. Shorthanded-sejlads Større personlige udfordringer og mindre arbejde med organisering og koordinering af et fuldt mandskab. Shorthanded-sejlads er blevet en populær form for kapsejlads - som stiller særlig store krav til bådhåndteringen. Sejlads i kølbåde med mandskab på bare to personer (og i et vist omfang også alene solosejlads) har fået stor opmærksomhed de seneste år, og har været en væsentlig vitaminindsprøjtning til moderne kapsejlads i kølbåde. Begrebet shorthanded kommer fra engelsk maritim tradition, og den direkte betydning er at sejle short of hands - dvs. med for få hænder. Med andre ord, færre folk end det båden egentlig kræver. Det er et fint begreb, for det peger på lige præcis den udfordring, som denne form for sejlads rummer: At mestre opgaver, man normalt er fire til otte personer om med kun to hoveder og fire hænder. Mestringsoplevelse Shorthanded-kapsejladser er gerne distancesejladser, og nogle af dem involverer natsejlads. Derfor bliver det også en udholdenheds-sport. Attraktionen er først og fremmest højere intensitet og større udfordringer. Når der kun er to personer om bord, er der næsten ingen død tid på sidedækket, og mestringsoplevelsen er stor. De fleste shorthanded-sejlere er erfarne sejlere, som har lyst til at videreudvikle sig, og prøve noget mere krævende. I praksis nemmere Rent praktisk er det også en fordel, at det er temmelig let at samle mandskab, og dermed organisere både træning og kapsejlads. Det er ofte et stort problem for hold på fire til otte personer. I shorthanded-sejlads er det kun to personer, som skal samordne kalendere og finde tid. Sejlsport er sejlsport I øvrigt handler denne form for sejlsport helt grundlæggende om de samme ting som al anden sejlsport. Meget af det, du finder i kapsejlads-sektionen her i bogen, er relevant også for shorthanded-sejlere. Men ud over de almindelige udfordringer er der nogle aspekter ved bådhåndteringen, som kræver ekstra opmærksomhed. Vi kan ikke gå i dybden med dem her, men vi kan nævne tre relevante punkter: 302 Sikkerhed bliver meget vigtig, når der kun er to personer i båden især når der sejles om natten. Der kræves ISAF s sikkerhedskursus for at deltage i enkelte shorthanded-sejladser. Shorthanded-sejlere skal være ekstra påpasselige med at bruge livline på dæk, og skal sikre hinanden på alle måder. Godt udstyr og velfungerende systemer om bord bliver meget vigtige. Man er helt afhængig af for eksempel en pålidelig autopilot, og det er muligt at lette mange processer i bådhåndteringen, hvis man rigger dæksudstyr og liner på en måde som gør båden let håndterlig for sejlads med få hænder. For eksempel bør rorsmanden kunne trimme storsejl og styre løjgang og agterstag fra styrepositionen og helst også kunne nå genuaspillene. Nogle både er derfor mere velegnede end andre. Når der ikke er hænder nok til alle de opgaver, der normalt skal løses samtidigt, må de i stedet løses én efter én med andre ord i sekvenser i stedet for parallelt. Det kræver planlægning og overblik, for tingene skal gøres i rigtig rækkefølge. En bomning med spiler kan derfor tage lang tid, og den tid må beregnes. At tænke flere skridt frem er en god idé i al slags sejlads, men shorthanded-sejlere er endnu mere afhængige af lige præcis den evne, end andre sejlere.

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

BÅDMAGASINET s KAPSEJLADSSKOLE 2007-08

BÅDMAGASINET s KAPSEJLADSSKOLE 2007-08 BÅDMAGASINET s KAPSEJLADSSKOLE 2007-08 INDHOLDSFORTEGNELSE Optimere chancerne inden start...2 Startskuddet og de første 5-10 minutter...4 Efter de første 5-10 minutter: Resten af vejen til krydsmærket...7

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch Detaljerne tæller når det gælder Fotograf Mick Anderson Henriette Koch 2 Bogen er til gratis download 1. udgave marts 2003 6. udgave marts 2015 Forfatter: Henriette Koch Forord Der findes bøger om sejlads,

Læs mere

Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter

Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter Hvad bør du gøre til kapsejladser! Planket af Bo Jarvig Fra Michael Risør som har planket fra Luther Carpenter Erfaring Erfaring bliver regnet som en af de mest vigtige kvaliteter, en topsejler besidder.

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring: Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Skælskør Amatør-Sejlklub

Skælskør Amatør-Sejlklub Information til nye sejlere og forældre i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling (SAS) Som ny sejler og forældre til en ny sejler i Skælskør Amatør-Sejlklubs juniorafdeling, er der mange ting der er

Læs mere

Tre både i prøvesejlads

Tre både i prøvesejlads Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 9/97. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Artikler og billeder i Bådnyt må ikke benyttes ved salgsvirksomhed. Der er ikke her tale om salgsvirksomhed. Betingelsen

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

Trimguide til cruisingsejlads

Trimguide til cruisingsejlads Trimguide til cruisingsejlads www.northsails.dk Nye sejl Nye sejl Nye sejl giver ekstra sejlglæde Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme. Og trimningen er vigtig

Læs mere

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling

Skyde opgaver. Indtage Skydestilling Skyde opgaver Ideer til forskellige skydeøvelser, som træner forskellige aspekter Stress/spænding Tennis-skydning, 2 og 2 skyder match, hver sin skive. Skyde på kryds, to og to, på samme skive Koncentration

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Forord af Jesper Bank "Langt om længe den mest komplette bog om det at sejle" Søren Øverup, Bådmagasinet "Letlæst, og med masser af gode billeder og

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann viden giver sejlglæde // Kapsejlads - opgavefordeling, kommunikation, boathandling //Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse

1. God ledelse. God ledelse 1. God ledelse Historier om livet om bord God ledelse Ledelsen om bord er afgørende for trivsel og effektivitet. I dette kapitel viderebringer vi en række lederes erfaringer og tanker om ledelse 15 Skab

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

Øvelser til forhånd og baghånd

Øvelser til forhånd og baghånd Øvelser til forhånd og baghånd Forhånd og baghånd kan integreres i de fleste øvelser. Her er en masse øvelser, som giver mulighed for at lege forhånd og baghånd ind. En øvelse har altid et fagligt formål,

Læs mere

Efterår Kerteminde Sejlklub Tirsdagssejladser 2006

Efterår Kerteminde Sejlklub Tirsdagssejladser 2006 8-8-2006 Så er vi i gang igen Der var lovet svag vind fra DMI, og det skal jeg lige love for at vi fik. Dommeren havde lagt en fælles bane ud til D-mærket og derefter i mål på ca.3,7 sm. Vi fik en elendig

Læs mere

OCD LANDSSAMLINGER I RUNGSTED

OCD LANDSSAMLINGER I RUNGSTED OCD LANDSSAMLINGER I RUNGSTED OCD og KDY s Ungdomscenter i Rungsted inviterer til træningslejr den 29.- 30. marts samt den 5.- 6. april. Lejrene er åbne for alle A- og B- sejlere. Alle A- sejlere skal

Læs mere

Forslag til træningsøvelser for U13 14

Forslag til træningsøvelser for U13 14 Forslag til træningsøvelser for U13 14 Inderside. Spillerantal: Alle 2 bolde pr. 3 spiller Banestørrelse: 20 x 20 meter Scoring: Ingen Rød spiller skal stoppe bolden med fodsålen inden den spilles tilbage

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Teknisk Udvalg og Teknisk Afdeling i Dansk Sejlunion har lagt mange ressourcer i at udvikle og teste den nyste version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Målet har

Læs mere

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED!

ER TRIKEN DER ER BAGERST HVIS DEN ER MED! KOLONNEKØRSEL M.V. Her har du en lille guide til kolonnekørsel m.v. Ca. 2 min før afgang gives der et signal (råb eller fløjten), her gives der en kort beskrivelse af turen, hvorefter man begynder at klargøre

Læs mere

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale

Træningsmateriale Spring. Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Træningsmateriale Opnå målene for alsidig idrætsudøvelse i løb, spring og kast med dette materiale Indhold Forord... 2 Generelt om spring... 3 - basisviden for underviseren... 3 Grundlæggende bevægelser...

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Sikkerhedsinstruktion for sejlads i matchracebåde ved Rødkilde Gymnasium

Sikkerhedsinstruktion for sejlads i matchracebåde ved Rødkilde Gymnasium Sikkerhedsinstruktion for sejlads i matchracebåde ved Rødkilde Gymnasium 1. Identifikation af rederen Rødkilde Gymnasium Rødkildevej 42 7100 Vejle -Rektor Hans Erik Duschek-Hansen, tlf. 6020 7500 -Ansvarlig

Læs mere

Kontakt Sejlerskoleudvalget:

Kontakt Sejlerskoleudvalget: Hvor varmt skal man være påklædt? Hav hellere for meget tøj på end for lidt. Vær klædt på i lag på lag det er varmest og det gør det let at regulere tøjmængden. Der er koldere på vandet end i land, særligt

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig kildeangivelse. Artikler og billeder i Bådnyt kan ikke uden forlagets

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 2 kølbådssejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO Forsidefoto:

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18.

I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. DEN RØDE TRÅD I Asmild FH vil vi gerne være kendt for en rød tråd gennem hele vores ungdomsafdeling fra U6 til U18. Det er derfor et ønske fra bestyrelsens side, at alle trænerne har en interesse i hele

Læs mere

ALT OM DUGKVALITET, SEJLFACONER, TRIM OG UDSTYR TURSEJLADS KAPSEJLADS ONE DESIGN KLASSEBÅDE

ALT OM DUGKVALITET, SEJLFACONER, TRIM OG UDSTYR TURSEJLADS KAPSEJLADS ONE DESIGN KLASSEBÅDE ALT OM DUGKVALITET, SEJLFACONER, TRIM OG UDSTYR TURSEJLADS KAPSEJLADS ONE DESIGN KLASSEBÅDE Ouantum Sails 2012 Grafisk tilrettelæggelse Flemming Hansen www.sejlernyt.dk Tegninger og foto: Quantum Sails

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

Træningsmateriale - Motionsløb

Træningsmateriale - Motionsløb Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8

Læs mere

Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95. Angreb mod zoneforsvar

Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95. Angreb mod zoneforsvar Benny Lund: Angreb mod zoneforsvar C-kursus Redigeret af Jesper Nielsen den 23-07-95 Angreb mod zoneforsvar Hvorfor skal man som coach beskæftige sig med angreb mod forskellige former for zone forsvar.

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

YNGLING Tovværk & Sømandskab

YNGLING Tovværk & Sømandskab YNGLING Tovværk & Sømandskab Udgave Oktober 2004 Side Indhold 2 Knob og stik 7 Taklinger 9 Splejsninger 14 Navnestof 21 Sejludtryk 25 Manøvre 29 Sikkerhed 30 Vigeregler 33 Yachtflaget - Opgaver Udarbejdet

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior.

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne. Jeg har lavet

Læs mere

TIRSDAGSSEJLADSER 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER

TIRSDAGSSEJLADSER 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER TIRSDAGSSEJLADSER 2013 KERTEMINDE SEJLKLUB SEJLADSBESTEMMELSER 1. Regler 1.1 Stævnet sejles efter Regler for Kapsejlads RRS 2013-2016 inkl. Skandinavisk Sejlerforbunds og Dansk Sejlunions forskrifter.

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Regelkursus 2009-2012

Regelkursus 2009-2012 Regelkursus 2009-2012 Marts 2009 FORORD DS' regelkursus er en gennemgang af de kapsejladsregler, som har størst betydning for deltagere og officials i en kapsejlads. Denne udgave er revideret i henhold

Læs mere

Hørning IF FODBOLD Den røde tråd

Hørning IF FODBOLD Den røde tråd Hørning IF FODBOLD Den røde tråd Træning øvelser 1 Opvarmningsøvelser. 1. Pasningsøvelser 2. 3. 4. 5. 6. 2 Opvarmningsøvelser. Pasningsøvelse Øvelsen kan bruges i forbindelse med opvarmningen. Spillerne

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg

Læs mere

SBA Kalø-sejlads 2015

SBA Kalø-sejlads 2015 SBA Kalø-sejlads 2015 Lørdag den 3. oktober Sejladsbestemmelser Rev. 06.09.2015 1 Der sejles efter ISAF s og DS s sejladsbestemmelser samt nedenstående sejladsbestemmelser (med de modifikationer af de

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

SEJLADSBESTEMMELSER 2015.

SEJLADSBESTEMMELSER 2015. SEJLADSBESTEMMELSER 2015. Gældende for tirsdags sejladser Hvilke regler sejler vi efter Pkt. 1 Regler Side. 2 Pkt. 2 Max vindstyrke Side. 2 Pkt. 3 Meddelelser til deltagerne Side. 2 Banen Pkt. 4 Kapsejladsområde

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

DANMARKS CYKLE UNION

DANMARKS CYKLE UNION 1'ILSLUTrET DANMARKS IDRÆTS-FORBUND, NCF, UEC og UCI l. K0R I TO RÆKKER - hold sideretning - ingen må kare i mellemrum, når det er en starre rzkke. Hold passende afstand ( 20 cm til l m afhzngig af rutine)

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Fri og smertefri bevægelse

Fri og smertefri bevægelse Fri og smertefri bevægelse - din genvej ud af smerterne En lidt anderledes forklaring på hvorfor du har ondt og hvordan du bliver smertefri Introduktion En mindre skade på mit knæ, gav mig for nylig anledning

Læs mere

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb

Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Bevægelse og motion - inspirationsøvelser til kredsløb Tidsgruppe 0 10 minutter: Hofteløft En god øvelse der træner både baglår, baller og det nederste af ryggen. Øvelsen bruges til at træne forskellige

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Arbejder min hest korrekt? Af Henrik Johansen Denne test af, hvordan din hest arbejder, tager ca. tre minutter og bør indgå i opvarmningen hver dag. Du må vide, nøjagtig hvad der

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! Kølbåd

HMI Sikkerhedsinstruks! Kølbåd HMI Sikkerhedsinstruks! Kølbåd Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge

Læs mere

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress

6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress 6. Fokus på arbejdsbelastninger og stress Igennem de sidste 20 år har arbejdet til søs forandret sig. Bl.a. er administrativt arbejde blevet en væsentlig del af arbejdsopgaverne. Det skyldes primært myndighedernes

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet

HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE. Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet HVORDAN DU RIGGER DIN BÅD PÅ EN HENSIGTSMÆSSIG MÅDE Indhold: Inden masten sættes i Mastheadriggede både Brøkdelsriggede både Trimning på vandet LEMVIG SEJLKLUB Postbox 173 7620 Lemvig Sejladsudvalget Januar

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

DIF-DM 2014 for H-både Sejlklubben Ebeltoft Vig 3. - 6. juli 2014 INDBYDELSE

DIF-DM 2014 for H-både Sejlklubben Ebeltoft Vig 3. - 6. juli 2014 INDBYDELSE DIF-DM 2014 for H-både Sejlklubben Ebeltoft Vig 3. - 6. juli 2014 INDBYDELSE 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne (RRS) definerede regler incl. Skandinavisk Sejler-forbunds og Dansk

Læs mere

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN TEKST JAKOB JOHANNSEN FOTO PER HEEGAARD 20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN bygget på SammE måde Som En trækajak og med En drejelig kulfibermast adskiller trimaranen barracuda, Sig fra de fleste andre fartøjer.

Læs mere

Hvordan gør de professionelle?

Hvordan gør de professionelle? Hvordan gør de professionelle? ( Oversat af Ivan Larsen, Samsø Dart Club, Marts 2010 fra How the Pros do it af: Ken Berman 1999 ) Der er to aspekter i det at blive en god dartspiller, det er præcision

Læs mere

indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16

indhold Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 8 Side 9 Side 10 Side 12 Side 13 Side 14 Side 16 børn i bilen 2009 indhold indhold Side 3 Myter og fakta Side 4 Det siger loven Side 5 Børn og airbags Side 6 0-13 måneder vægt indtil 13 kg. Side 8 9 måneder - 4 år vægt fra 9-18 kg. Side 9 Over fire år

Læs mere

Hou Matchrace Center

Hou Matchrace Center Hou Matchrace Center Det enestående koncept Hou Matchrace Center (HMC) er etableret i et samarbejde mellem Hou Maritime Idrætsefterskole (HMI), Egmont Højskolen og Hou Bådelaug. Det enestående koncept

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

mit barn skal til svømmestævne

mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne Hjælp mit barn skal til svømmestævne! Er du gammel konkurrencesvømmer er der nok ikke meget nyt at hente i denne folder. Men har du ingen særlig fortid inden for svømmesporten,

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk

Links. Brydeskole brydning for børn. Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Links Brydeskole brydning for børn Danmarks Brydeforbund www.brydning.dk Databaser med lege: FDF legedatabasen www.fdf.dk Legepatrulje www.legepatruljen.dk/lege Instruktionshæfte udarbejdet af: Palle Nielsen,

Læs mere

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL

THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 28 BÅDMAGASINET SEJL THURØ 33: KLENODIE MED PATINA 2 1 28 BÅDMAGASINET SEJL 4 1 Thurø 33 skulle være en smuk båd og en hurtig båd. Nyd selv linjerne. 2 Tidløs, enkel design, som stadig fungerer i 2009. Læg mærke til det tilbagetrukne,

Læs mere