Sejlads på HMI. - en introduktion

Transkript

1 Sejlads på HMI - en introduktion

2 Forord Formålet med dette lille hæfte, er at forberede dig på sejlads. Hæftet skal kunne bruges som et lille opslagsværk til sejlads, og til reglerne på HMI! Sejlerlærerne 2

3 Indholdsfortegnelse En kort version af HMI reglerne... 4 Hvad skal jeg kunne (for at få kørerkort) 5 Hvorfor sejler båden og hvorhen?.. 6 Vindretninger på skroget... 7 Trimmuligheder... 8 Sejlersprog... 9 Vigeregler Mand over bord Hvad gør jeg når jeg skal ud at sejle 12 På skolen Inden tilrigning Før der lægges fra land.. 13 Motorbetjening Hvordan kommer jeg ud af havnen 14 Hvordan sætter jeg sejl.. 14 Under sejlads Hvordan tager jeg sejl ned 15 Vel i havn Tursejlads Rønnen rundt VHF brug Kompasset Knob Checkliste Vindtabel Beklædning Sejladsområde

4 En kort version af HMI-reglerne! Vi surfer ikke, vi sejler ikke kajak og vi sejler ikke i joller, når vandet er under 10 grader. Ved vandtemperature under 15 grader er der tilmed ledsagerbåd med, og der bæres våddragt i såvel Surf, jolle som Kajak. Det kan forekomme at kølbådene sejler i vandtemperaturer under 10 grader, i så fald dog ikke uden ledsagerbåd! Kajakkerne sejler altid kystnært (max. 100 meter fra land). Vi har altid vandtæt pakket mobiltelefon / VHF med. I tilfælde, hvor vi vælger at kompensere for ovenstående regler har vi altid følgebåd med. Surfere, joller og kølbåde sejler indenfor sejlads område, kølbådene tager en VHF med fra køkkenet. Der er altid en stationær VHF tændt på lærerværelset. Der føres logbog, når der sejles i fritiden! Du må kun sejle uden kørerkort, hvis det er i forbindelse med undervisning! Sejl aldrig i havn / gå op fra stranden uden at din lærer/ kammerat er orienteret! Sejl aldrig uden for sejladsområdet (se bagsiden). Aflever altid udstyret i ordentlig stand. Er der ting der er gået i stykker, så reparer det hvis muligt ellers orienteres GE/MR. Hav respekt for vejret - og tjek vejrudsigt / flag. Du må aldrig surfe alene. Der skal altid være tre surfere på vandet eller surfer med følgebåd. Dette gælder ikke kølbåde her skal der være to kaptajner (kørekort) ombord. Ingen våddragter inde på skolen, heller ikke private. Dragterne skal skylles udenfor og hænges op i grovværkstedet. 4 Hav altid redningsvest på!

5 Hvad skal jeg kunne For at få kørerkort til kølbåd? Lave en mand over bord (se senere i dette hæfte) Sejle alle halser Kende og forstå vigereglerne Lave havnemanøvre Rigge båden af og til For at få hårdtvejrskørerkort til kølbåd? Lave en mand over bord Sejle alle halser Rebe sejl For at få kørerkort til surfer? Sejle en trekant bane Lave vendinger Krydse Rigge udstyr af og til For at få hårdtvejrskørerkort til surfer? Sejle en trekant bane Lave vendinger Krydse Rigge udstyr af og til For at få turkørerkort til kølbåd Været skipper på en tur Duelighedsbevis Ført logbog og navigeret på tilfredsstillende vis For at få kørerkort til Gummibåden Have kørerkort til kølbåd Vende og manøvrer gummibåden på begrænset plads Sejle forsvarligt mellem surfere Rigge båden af og til 5

6 Hvorfor sejler båden og hvorhen? Sejlet er båden motor. Det trækker båden frem, ikke pga. af vindens pres på sejlet men fordi vinden skaber et undertryk på sejlet bagside (læside) Båden sejler ikke den vej, vinden blæser!! Heller ikke den vej sejlet trækker!!! Den er så smart, indrettet at den sejler den vej, den peger. Det sørger kølen for. Undtagen når sejlet blafrer som et flag. Så er der nemlig ingen trækkraft. Man kan undgå dette ved at indstille sejlene anderledes. Dog er man nødt til først at dreje båden væk fra vindøjet. Vindøjet er der vinden kommer fra. Båden ligger i vindøjet: Sejlene blafrer vimplen i toppen af masten peger lige bagud. Bidevind / Kryds: Båden sejler så tæt til vinden som muligt. De små snore på forsejlet (tickles) sidder vandret. Hvis den inderste blafrer sejler man for tæt til vinden, så skal vi falde af (skubbe rorpinden væk fra storsejlet) Hvis den udvendige blafrer kan vi skærer lidt op (skubbe rorpinden mod storsejlet) Alle sejl er halet hevet så meget hjem som muligt. Foran for tværs. Båden sejler med vinden ind skråt forfra! Sejlene trimmes så ticklesene står rigtigt 6

7 Halvvind: Båden sejler med vinden ind fra siden. Sejlene slækkes lidt mere. Bomnokken (enden) ca. ved rælingen. Agten for tværs og plat læns: Båden sejler med vinden ind skråt bagfra, eller med vinden lige bagfra (plat læns). Sejlene trimmes så de står 90 på vindens retning. PAS PÅ BOMNING Sid nede i cockpittet og hold hovederne lavt. Vindretninger på skroget. På nedenstående tegning ser du betegnelserne på de forskellige vindretninger på båden. Kommer vinden ind på styrbord side af skroget siger man at man sejler på styrbord halse. Tilsvarende sejler man på bagbord halse, når vinden kommer ind på bagbord side af skroget. Kommer vinden ind forfra mellem de to bidevinde kan man ikke sejle, man kan ikke sejle mod vinden man ligger i vindøjet. For at få båden til at sejle skal man ca. have en vinkel til vinden på 45. Når man skal afgøre, hvilken halse et sejlskib sejler på, så kan man kigge på den side storsejlet er i båden sejler så den modsatte halse. Dvs. hvis storsejlet er i bagbord side af båden så sejler båden styrbordhalse. 7

8 Trimmuligheder. Hækstag / agterstag: Agterstaget bruges til at åbne kappen på storsejlet, samtidig med at man flytter dybden (trækpunktet) fremad i sejlet. Agterstaget skal normalt strammes jo mere det blæser. Ligeledes skal det strammes på kryds/bidevind og slækkes på læns. Cunningham: Cunninghammen bruges til at hjælpe med strække forliget på sejlet. Jo mere det blæser, jo strammer så vi undgår gardiner i sejlet. Cunninghammen kan også med fordel slækkes lidt på læns. Bomudhal: Bruges til at flade storsejlet. Jo mere det blæser jo strammere. Trimmes således at eventuelle folder i storsejlet forsvinder. Bomudhalet kan også med fordel slækkes på læns. Kickingstrap: Bruges til at holde bommen nede, så den danner en vinkel på 90 med masten. Løjgangen: Bruges til at flytte skødepunktet for storsejlet mod læ. Løjgangen kan slækkes af i takt med at vinden øger derved begrænser vi krængning. Skøderpunkter til forsejlet. Vi kan flytte skødepunkterne til forsejlet alt efter hvor stort et forsejl vi har sat og efter hvor meget det blæser. Tommelfingerreglen siger, at når vi fører fok, skal skødepunktet være ved midten af vinduet, og ved genua, skal det være lidt bag vinduet. 8

9 Sejlersprog! Styrbord: Højre side i bådens normale sejlretning Bagbord: Venstre side i bådens normale sejlretning Agter: Bagud på båden Fok: Lille forsejl til båden Genua: Stort forsejl til båden Spiler: Stort typisk farverigt sejl til båden, der kun kan bruges til læns Stagvende: at man vender gennem vinden dvs. der er et punkt undervejs hvor sejlene blafrer. Bomme: At man vender den modsatte vej af en stagvending, dvs. bommen kommer ind forbi midten af båden bomning er noget der skal gøres med forsigtighed. Falde af: at man sejler væk fra vinden Skære op: At man sejler tættere til vinden. Luv: eller luv side er den side, vinden kommer ind på, dvs. at hvis man sejler styrbord halse, så er styrbord side luv-side. Luv side er altså vindsiden. Læ: eller Læ side er den modsatte side af luv. 9

10 Vigeregler Når to sejlskibe mødes, skal et af dem vige (gå af vejen) for det andet. Vigereglerne for sejlskibe kan deles op i tre punkter: 1. Sejlskibe på forskellige halser 2. Sejlskibe på samme halser 3. Sejlskibe der overhaler uanset halse 1. Sejlskibe på forskellige halser Når sejlskibe på forskellige halser mødes, SKAL båden på bagbord halse gå af vejen. Båden på styrbord halse SKAL holde kurs og fart. A sejler på bagbord halse og skal vige. A kan selv bestemme hvordan A viger. Dog skal man altid udføre sin manøvre i god tid og så tydeligt at B ikke er i tvivl om at man overholder sin vigepligt. 2. Sejlskibe på samme halser Luv båd skal vige for læ båd. A har B på sin læ side og er dermed luv båd. A skal altså vige for B. A kan selv bestemme, hvordan man vil gå af vejen. 3. Sejlskibe der overhaler uanset halse. Indhentende båd viger ALTID det gælder også overfor motorbåde. 4. Motor både og sejlbåde! Her gælder det at en båd for motor viger for en båd for sejl. Man har rettigheder som motorbåd ligeså snart motoren er tændt (i gear), også selv om man stadig har sejl oppe. 10

11 5. Hvis to motorbåde mødes, og ikke er indhentende, så er der almindelig højrevigepligt (ligesom i trafikken) dvs. man viger for den båd der kommer ind fra højre. 6. To motorbåde på modsatte kurser skal begge holde til styrbord. 7. Vigeregler i forbindelse med havn. Båd for indgående viger altid for både for udgående. 8. Vigeregler i snævre løb. Man holder til styrbord side af løbet, det gælder også i havneindsejling. I Hou s snævre løb sejler vi ved møde med færgerne helt ud af løbet, og dette i retning mod Rønnen retning øst! Mand over bord Mand-over-bord manøvre laves på følgende måde: Der varskos mand over bord til styrbord/bagbord. En person sættes til at holde øje med den overbordfaldne. Båden lægges på en sikker læns, der stagvendes (husk at skøde sejlene under vendingen), og der sejles bidevind op til manden. Kan han ikke holdes oppe, vendes der til ny halse. Manden bjærges mens båden ligger stille. Manøvren laves 2 gange. 11

12 Hvad gør jeg inden jeg skal ud at sejle? Husk på at vejret lynhurtigt kan forandre sig, og det til enhver tid er op til skipperen at tage stilling til om sejladsen skal finde sted eller afbrydes, uanset tidspunktet for denne stillingtagen. Det er for øvrigt ALTID SKIPPER DER BESTEMMER, og dermed har det sidste ord. Skipperen kan ikke fralægge sig ansvaret på grund af eventuelle plagsomme gaster. På skolen: Skipper som selvfølgelig har kørekort, tjekker inden afgang fra HMI, at det rigtige flag er oppe samt vejrudsigten. Minder besætningen om at medbringe redningsvest, og i tilfælde af sejlads udenfor undervisningen skrives korrekt logbog. NB!! Overhold tider, sejladsområder, besætning o.l., det er vigtigt af hensyn til sikkerheden. 1. Kontroller flagets farve må jeg sejle? 2. Tjek vejrudsigten er der dårligt vejr på vej? 3. Før logbog udfyld ALT. 3a. Hvem skal ud at sejle hvem er skipper. 3b. Hvor sejler vi husk hvis du skal Rønnen rundt eller lignende, skal du aftale det med vagtlæreren. 3c. Hvornår er i tilbage? 3d. Et mobilnummer som i kan træffes på. Inden tilrigning: Checke at de til båden hørende sejl er ombord, forsejlsskøde og storskøde mm. At sikkerhedsudstyret, fortøjninger, anker og diverse er ombord (se side 17). Tjekke at motoren fungerer. Ved afsejling for motor, lade denne arbejde sig varm ca. 5 min. inden afgang. Ved sejlads for sejl alene, såvel kombineret sejl og motorsejlads, aftales inden trosserne kastes, hvordan dette skal forløbe, og hvordan anløb af pladsen skal forme sig. Fortøjningerne 12 må ikke ligge i vandet - skal hænge på pælene.

13 Før der lægges fra land, checker skipper: Forsejl og storsejl er rigget korrekt til. Fald (stor og for) må ikke være snoede, skal være fastgjorte. Skøderne (for og stor) er rigget korrekt. Riggen står korrekt, evt. stramme agterstag. Alle bærer redningsvest. Mandskabet kender deres opgaver, når fortøjningerne kastes. Redningskrans, kasteline er monteret. Båden er lænset for vand (brug lænsepumpen). Motorbetjening. Checke benzin (1%). Åbne benzin/luftskrue. Gashåndtag stilles på start (pil). Motoren skal stå i frigear. Chokeren sættes til, og der trækkes i snoren, (max to gange med choker). Motoren kører chokeren skubbes ind. Motoren skal kører ca. 5 min. inden sejlads. Under sejlads er det ikke tilladt at sejle med fuld skrue, det ødelægger motoren på længere sigt og bruger for meget benzin. Efter sejlads lukkes for benzinen og luftskruen. Motoren trækkes fri af vandet. VIGTIGT VIGTIGT VIGTIGT Motorerne skal behandles ordentlig, så derfor: følg nøje instrukserne. Ved sejlads for motor, sejl højst ¾ fart. 13

14 Hvordan kommer jeg ud af havnen? 1. Tjek at alt er klart til afgang alle sejl klar motor er startet etc. 2. Tjek at der ikke er andre der er i gang med at foretage havnemanøvre. Hvis der er, så vent til de er væk. 3. Træk jer ud til pælene og læg jer på tværs af dem. 4. Smid forfortøjningerne ind, så de ligger på bådbroen. 5. Hæng agterfortøjningerne op på krogene på pælene. 6. Når i er klar, så få en gast til at skubbe hård fra på pælen ved forenden. 7. Sæt motoren i gear og sejl langsomt ud af havnen. Hvordan sætter jeg sejl? 1. Umiddelbart efter I er kommet ud af havnehullet skal sejlene sættes. 2. Tag farten af, så der kun lige er styrefart i båden. 3. Sejl op mod vinden (vindøjet) MEGET VIGTIGT. 4. Sæt altid storsejlet først og KUN i vindøjet. 5. Slæk storskødet og kontroller at båden er i vindøjet. 6. Hiv i faldet indtil sejlet er helt oppe. 7. Fald af, og få styr på storsejlet. 8. Sluk motoren og tag den op. 9. Så kan i sætte forsejlet. 10. Sikr jer at begge skøder er løse. 11. Hiv i faldet indtil sejlet er helt oppe. OBS: når I sætter forsejl behøver I ikke at være i vindøjet fokken kan sættes på alle halser. Under sejlads: Uanset vejret bæres altid redningsvest. Skipper/navigatør skal hele tiden orienterer sig og på længere ture tage bestik af sine observationer, som føres i logbogen, og evt. på 14 kortet.

15 Hvordan tager jeg sejl ned? 1. Forsejlet tages ned først, (kan gøres på alle halser). 2. Motoren startes (sjældent nødvendig med choker, da motoren er varm). 3. Når motoren er i gang, og den er i gear sejles båden i vindøjet. 4. Slæk storskødet 5. Nu kan faldet løsnet og sejlet kan tages ned. Vel i havn: TOTAL OPRYDNING OG ORDEN, ude og om læ, HUSK at kvejle fortøjninger og andet tovværk, intet må ligge og flyde. Redningskrans bringes om læ, roret surres, agterstaget slækkes, motoren løftes ud af vandet. Oprydningen slutter af med en spuling af båden. SKIPPEREN HAR ANSVARET for ovenstående, og at båden er FORTØJRET. Husk at skrive i logbogen at du er kommet hjem!!!! Tursejlads! Rønnen rundt. Ved sejlads Rønnen rundt, skal følgende bøjer overholdes. - Nord-afmærkningen nord for Rønnen - Øst-afmærkningen NØ for Rønnen - Kapsejladsafmærkningen øst for Rønnen - Vest-afmærkningen SV for rønnen. VHF brug. VHF en er lig med sikkerhed til søs. Den bruges primært til nød, il og sikkerhedsopkald. Den bruges også til opkald og samtale. På HMI turene benytter vi kanalerne L1,L2 og 77. VHF erne må kun bruges til relevant samtale omkring sejladsen, såsom navigation, trim vejledning med mere, og ikke til smal talk, hertil bruges mobiltelefonen, som altid er velkomnen når vi sejler, også i timerne (her dog som sikkerhed) og 15 ikke til small Talk.

16 Kompasset. Kompasset bruges til at styre kurser. Hvordan: Styr båden ind på cirka kursen. Find et punkt på land at styre efter. Tjek på kompasset. Styr til styrbord eller bagbord for at ramme kursen nøjagtig. Knob Følgende knob skal kaptajnen mestre: Ottetalsknob Råbåndsknob Flagknob Dobbelt flagknob Pælestik Dobbelt halvstik Dobbelt halvstik om egen part med rundtørn Fortøjningsteknik til klampe. 16

17 Sikkerhedsudrustningsliste! Læs den ombord, blandt andet: Nødudstyr: Pøs (spand) Tågehorn Redningskrans Pulverslukker Kasteline Lænsepumpe Anker Forbindingskasse Andet: Sejlads på HMI - hæftet (se plastlommen ved pulverslukker) Fendere Fortøjninger Skøder (fokke stor spiler) Storsejl Fok Genua Spiler Hop ikke ombord på bådene. Cyklerne skal stå samlet på havnen. Båden checkes af læreren ude og om læ, inden NOGEN fra pågældende båd må forlade havnen. GODT SØMANDSSKAB 17

18 18

19 Beklædning Trelagsprincippet På havet bliver din krop kølet af luft, vand og vind. Et fald på bare 1-2 grader i legemstemperaturen kan nedsætte din hjernefunktion og evnen til at træffe sikre beslutninger. Koldt vand afkøler din krop 25 gange mere end kold luft, og forskellen mellem din kropstemperatur og vandets temperatur herhjemme er over 20 grader. Den bedste måde, du kan sikre dig mod afkøling, er at klæde dig på efter trelagsprincippet: 1. lag fjerner fugt fra kroppen Inderst skal du have en superundertrøje eller svedundertrøje. Det er en tætsiddende, tynd bluse af kunststof, der har en stor fordampningsoverflade, som leder sveden væk fra huden. 2. lag isolerer mod kulde udefra Det mellemste lag er et isoleringslag du kan fx bruge en uld- eller fleecetrøje. Mellemlaget skaber et stillestående luftlag, der varmes op, hvis du bevæger dig. Fordelen ved uld og fleece er, at det i sig selv er luftigt og derfor også føles varmt, hvis det bliver vådt. 3. lag skærmer mod regn og blæst Yderst skal du have et skærmlag. Det kan være en sejlerjakke eller heldragt, der kan modstå vand og blæst. Det er vigtigt, at stoffet ikke er 100 % tæt, for sveden skal kunne trænge gennem stoffet, så det ikke hober sig op og gør isoleringslaget fugtigt. Ultimativt men dyrt er jakker af materialet Gore-tex Trelagsprincippet forlænger overlevelse i vand Hvis du falder i vandet, kan en påklædning efter trelagsprincippet forlænge din overlevelsestid og øge dine chancer for at blive reddet i tide. Luk alle åbninger i dit sejlertøj Luk alle åbninger i dit sejlertøj (ben, liv, arme, hals og hoved) så tæt sammen som muligt. Så laver du en slags våddragt, der holder på kropsvarmen. Behold dine sko på fødderne, hvis du falder i vandet. De varmer! Brug rød, gul eller orange jakke Sørg for, at den yderste jakke er rød, gul eller orange de farver er mest synlige. 19

20 20 Sejladsområde