juni 11 WWF Verdensnaturfonden LEVENDENATUR Dåsetun tømmer havet 1-0 til gorillaerne Danmarks havoaser under pres

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "juni 11 WWF Verdensnaturfonden LEVENDENATUR Dåsetun tømmer havet 1-0 til gorillaerne Danmarks havoaser under pres"

Transkript

1 juni 11 WWF Verdensnaturfonden LEVENDENATUR Dåsetun tømmer havet 1-0 til gorillaerne Danmarks havoaser under pres

2 LEDER Vis den bæredygtige tun på vej Vi har alle prøvet at stå i supermarkedet fem minutter i ulvetimen for at finde noget hurtigt og let. Et par tundåser kan på få øjeblikke blive til den lækreste salat nicoise. Tunen er altid at finde på supermarkedernes hylder, den fedtfattige fisk er mild i smagen, mætter godt og er tilmed billig. Måske derfor er dåsetun på tredjepladsen over danskernes mest foretrukne fisk. Alene i 2009 blev det til 54 millioner tundåser. Derfor er det også et stort problem, at vi som forbrugere i langt de fleste tilfælde ikke kan være sikre på, hvilke konsekvenser indholdet i de små runde dåser har på den anden side af kloden. Gitte Seeberg Generalsekretær Indhold Hemmeligheden om guldet 4 På bunden af tundåsen 6 Tjek på tunen 10 I dette nummer af Levende Natur sætter vi fokus på, hvad der gemmer sig på bunden af tundåsen. Tag med til Indonesien, hvor tunen ofte har en bismag af illegalt fiskeri, og mød fiskeren Darun, der i dag har svært ved at finde nok gulfinnet tun. Den art er nemlig på globalt plan fisket på grænsen til, hvad den kan bære. Alligevel ender mange af dem i tundåser i Danmark. WWF har været ude i samtlige supermarkedskæder og nærlæst tundåserne. Billedet er ikke til at tage fejl af. Forbrugerne bevæger sig i en jungle, hvis de vil undgå at købe tun, som er truet og fanget ulovligt, og som har hajer, havskildpadder og andre havdyr og fugle på samvittigheden. Det er supermarkedernes ansvar at ændre det billede. Og du kan som forbruger være med til at skubbe på ved at efterspørge bæredygtig tun med grundig dokumentation om, hvilken art dåsen indeholder, hvor fisken er fanget, og hvordan den er hentet op af havet. Tun er nemlig ikke bare tun, selvom det måske ser sådan ud, når du står nede i supermarkedet. God appetit og god læselyst! Gitte Seeberg Generalsekretær Vi vil have grønne kontorer 12 Verden gik i sort for klimaet 12 Et år for verdens skove 14 Globale resultater 16 Havets oaser under pres til gorillaerne 20 WWF Nyt 23 WWF World Wide Fund for Nature Er en privat og uafhængig organisation, som arbejder for at løse globale natur- og miljøproblemer. WWF arbejder over hele kloden og WWF Verdensnaturfonden er den danske afdeling. Formålet med WWF s arbejde er at sikre naturen som livsgrundlag for mennesker og dyr. Læs mere om WWF Verdensnaturfonden på 2 LEVENDENATUR / juni 11

3 4 Hemmeligheden om guldet Virkeligheden bag dine smykker skjuler sig dybt i de sydamerikanske regnskove. 6 På bunden af tundåsen Bliv klogere på tunen i dåsen, som både kan være truet, ulovligt fanget og have hajer på samvittigheden til gorillaerne Med hjælp fra WWF s medlemmer er det lykkedes at sætte olieboringer i Virunga på stand by. Havets oaser under pres Der gemmer sig en unik natur i de danske farvande. Men flere områder lider under manglende beskyttelse. s3 Forside Gulfinnet tun/alvaro Leiva/Scanpix Udgivet af WWF Verdensnaturfonden, Svanevej 12, 2400 København NV Tlf Fax Giro Redaktion Ansvarshavende redaktør, Rasmus Helveg Petersen Redaktør Karoline Rahbek Mail til redaktionen Design koncept Bysted A/S AD en:60,www.en60.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Oplag Papir Arctic Volume White. Du kan blive medlem ved at betale minimum 360 kr. om året. Levende Natur sendes gratis til medlemmerne. LEVENDENATUR / juni 11 3

4 WWF i felten Fransk Guyana Hemmeligheden om guldet FOTO: Zig Koch / WWF Europas største tropiske regnskov er fransk. Men dens tusindvis af træer, planter, fugle og pattedyr befinder sig milevidt fra vores breddegrader. Gitte Seeberg er taget til Fransk Guyana i Sydamerika for at møde sine WWF-kollegaer, hvis vigtigste opgave er at redde regnskoven fra guldmineindustrien, der har store konsekvenser for naturen. Af Charlotte Brix Andersen, pressechef, WWF Det siges, at guldet er den bedst bevarede hemmelighed i Fransk Guyana. Guldudvindingen udgør den anden største indtægtskilde for det lille franske område på den anden side af kloden. Alle ved, det finder sted, men ingen får lov til at komme tæt på minerne i regnskoven. Gitte Seeberg, generalsekretær for WWF Verdensnaturfonden, er dog en undtagelse, fordi den lokale WWF afdeling samarbejder med nogle af de få lovlige miner i et forsøg på at beskytte naturen. De bruger nemlig ikke kviksølv, som de ulovlige miner, der efterfølgende flyder i naturen og har store konsekvenser for skovens dyr og mennesker. På jagt efter det lovlige guld Kursen er sat mod guldminen i Cacao sydøst for hovedstaden Cayenne. Inde i regnskoven går det ad snoede grusveje, og vandet plasker op om jeepen. Det er midt i regnsæsonen. Nogle kilometer og mange bump senere bliver en bil i vejsiden blikfang. Den er efterladt, og der er sendt omkring 10 skud ind gennem siden på den. Guldindustrien udgør et stort kriminalitetsproblem, som politiet forsøger at få bugt med. Pludselig åbner regnskoven sig. Et kæmpe område er ryddet for træer og vegetation. Det er her, der graves efter guld. Denne mine er lovlig, fordi den ikke anvender kviksølv. Den giftige metode har været forbudt i Fransk Guyana siden Guldet i Fransk Guyana graves ikke ud af en bjergside, men af mudderet i den nu træforladte regnskov. Det dyrebare metal flyder med vandet ned af bjergsiderne og ledes ud i flod og vandløb. Minearbejdere er i fuld gang med at lede floden væk fra området, for at kunne komme til med gravkoen ned i mudderet. Når de 4 LEVENDENATUR / juni 11

5 Regnskoven i Fransk Guyana er hjem for tusindvis af guldgravere, der midlertidigt slår sig ned for at vaske guld ud af jorden for derefter at flytte videre til et andet sted i skoven og begynde forfra. Op mod illegale guldarbejdere, der i daglig tale bliver kaldt garimpeiros, lever i guldminesamfund i træernes skygge. er færdige, lægger de floden tilbage. Selvom de lovlige guldminer ikke bruger kviksølv, er konsekvenserne for den tropiske natur enorme. FOTO: Michel Gunther / WWF-Canon FOTO: Roger Leguen / WWF-Canon FOTO: Michel Gunther / WWF-Canon Øde fodboldbaner i skoven Det store bare område, hvor der før stod regnskov, gør stærkt indtryk på Gitte Seeberg: Der kan ligge mange fodboldbaner her. Det er et kæmpe område, der er forvandlet fra grønt til brunt. Her er ingen vegetation, kun mudder og store vandhuller. Fugle og dyr vender ikke tilbage, når der ingen føde er. Naturen er simpelthen død. Det kommer til at tage en menneskealder at reparere skaderne, hvis det overhovedet kan lade sig gøre. WWF i Fransk Guyana er stærkt optaget af at puste liv i naturen, når guldet er udvundet, og maskinerne er væk. Efter at have set en aktiv mine, sætter Gitte Seeberg og resten af holdet kursen mod en, der er blevet lukket ned for et års tid siden. Det er nu et rehabiliteringssted, hvor WWF i samarbejde med de lokale forsøger at genoprette den ødelagte natur. Efter ca. en times kørsel i regnskoven dukker en ny åbning op mellem træerne. Det er tydeligt, der har ligget en guldmine. Hele området er bart ligesom det forrige bortset fra, at der nu gror ukrudt. Det er sådan restaureringen af naturen starter. For når ukrudtet begynder at gro, kan der efterhånden plantes andre sorter. Men det er en langvarig proces, og det tager mindst 70 år, før regnskoven er tilbage til omtrent samme niveau, som før guldminen ødelagde området. Ingen ved det dog med sikkerhed, da et sådant projekt aldrig har været forsøgt før. Certificeret guld til forbrugerne Der kæmpes med hjerteblod herude. Det er et puslespil at få de forskellige ukrudtsplanter til at gro på noget, der var en kæmpe mudderpøl for bare et år siden. Man tænker jo ikke over det i det daglige, men det er konsekvensen af det guld, vi bærer på vores fingre og arme, siger Gitte Seeberg. Generalsekretær Gitte Seeberg kom helt tæt på naturen, da hun var af sted for at se, hvordan kollegaerne i Fransk Guyana knokler for at gøre guldmineindustrien mere bæredygtig. Derfor er hun også glad for, at WWF s arbejde bærer gode resultater med sig. Det er lykkes, at få kviksølvet forbudt og sidste efterår fik et stærkt pres fra bl.a. WWF, den franske nationalforsamling til at vedtage, at alt nyt guld fra Frankrig skal certificeres. Det betyder, at man nu vil kunne spore guldet tilbage til de lovlige miner. Det giver snart forbrugerne et stærkt kort på hånden, når de står i butikkerne, der i dag stadig kan være fyldt med illegalt guld fra den sydamerikanske regnskov. Derfor er næste skridt også at rejse problematikken over for europæerne, så de kan foretage et bevidst valg for at beskytte naturen, når de køber guldsmykker. FOTO: Claus Staunstrup Nilsson LEVENDENATUR / juni 11 5

6 Tunfiskeri På bunden af tundåsen Det er ikke til at se på de stablede tundåser i supermarkedet. Men fisken, der er på top tre over danskernes mest foretrukne, kan både være truet, ulovligt fanget og have hajer og havskildpadder på samvittigheden. Tag med Levende Natur til fiskenationen Indonesien og se, hvad der gemmer sig i de runde metaldåser. Tekst og foto af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Solen bager ned over havnen i Indonesiens hovedstad, Jakarta, hvor farverige tunbåde ligger side om side. Midt i puslespillet af fartøjer, stikker en stor langlinebåd op, der er ved at blive gjort i stand til dens næste togt. Kaptajnen præsenterer sig som Darun, der som mange af landets indbyggere kun har ét navn. Den vejrbidte indoneser ta- I dag er vi nødt til at være af sted fem til seks måneder på havet ad gangen for at fange nok tun til at overleve. I dag ryger kun mellem 10 og 20 fisk på linerne, fortæller han og ser ud over bådens besætning på 13 unge mænd, der sidder under en blå presenning i ly for middagssolen. Forklaringen på det drastiske fald i antallet af fisk i Det Indiske Ocean, hvor Daruns båd sejler rundt i månedsvis i sin søgen på de værdifulde fisk, er simpel ifølge den gar- ger et hvil fra det hårde arbejde, mens han med rusten stemme fortæller, at livet som tunfisker har ændret sig meget i de 45 år, han har fanget tun til europæiske, amerikanske og asiatiske markeder. For mange både om for få fisk I dag er vi nødt til at være af sted fem til seks måneder på havet ad gangen for at fange nok tun til at overleve. Da jeg startede i sin tid kunne vi fange tun på én fangst. Der er færre og færre tun i havet. Darun er i dag nødt til at være af sted med sin båd på havet i op til et halvt år ad gangen for at fange nok fisk. 6 LEVENDENATUR / juni 11

7 foto: Jürgen Freund / WWF-Canon En gulfinnet tun landes på havnen. Over 25 procent at den globale fangst af tun sker i Koraltrekanten, hvor Indonesien med sine over øer ligger. Det store område udgør et vigtigt gydeområde for flere af de bl.a. gulfinnet tun og skipjack, der ender som dåsetun i danske butikker. Dåsetunen er den tredje mest populære fisk herhjemme, alene i 2009 talte landets import 54 millioner dåser med tun. vede kaptajn: For mange både fisker efter for lidt fisk, forklarer Darun nøgternt, mens han viser en pose med de kroge, som store mængder af tun bider på fra hans båd. Darun og de 13 fiskeres primære mål, når de sætter deres kilomenter lange liner, er gulfinnet tun. Arten er kritisk overfisket i Det Indiske Ocean og tæt på at nå samme betegnelse andre steder i verden. Alligevel er den torpedoformede fisk en af de arter, som man finder i tundåser i Danmark. Den hastigt voksende tunflåde, som Darun beretter om, er kun en af forklaringerne på, at bestandene falder. Størrelsen af de fisk, som bider på fiskernes kroge eller bliver fanget i store not-net, er en anden årsag. Tundåsen i supermarkedet syner måske ikke af meget, men en gulfinnet tun kan blive op til to meter lang og nå en kampvægt på op til 200 kg. I dag bliver de fleste tun imidlertid fanget lang tid før, de når at blive så store, og dermed også før, de har nået at føre arten videre. De fisk, vi får på krogene i dag, vejer mellem kg, bekræfter Darun og skæver hen til den tomme fryseboks, som normalt holder fiskene friske på havet, efter de har bidt på bådens liner. Ulovlige tun forklædt i metal På vej ind til Jakartas centrum kravler bilerne sig langsomt fremad på Jakartas overfyldte veje. Et køligt kontor hos Indonesiens fiskerimyndigheder virker som en oase fra byens dyttende trafikkaos og insisterende benzinos. Her fortæller en indonesisk kvinde, hvordan både som Daruns i dag skal have et certifikat for at få lov til at fiske, ligesom hver fangst, størrelse og område skal noteres. Det omfattende papirarbejde er et krav, hvis tunen skal Turen går til tunen Der er langt fra den lille tundåse i supermarkedet til Koraltrekanten, hvor en del af den tun, danskerne spiser, bliver fanget. For at nå frem til en dansk tallerken, har den populære spisefisk været på en lang rejse, sejlet med adskillige både, kørt i lastbil, været igennem et utal af hurtigt arbejdende hænder og samlebånd: Fra den fryses og tøs op på ny, koges, renses og skæres i mindre stykker til den ender på dåse. Som konserves krydser tunen derefter mange breddegrader og landegrænser med skib eller fly, inden den til sidst rammer Danmark. LEVENDENATUR / juni 11 7

8 Sådan bliver tunen fanget Not (purse seine) En not er et stort aflangt net, som fiskerbåde indfanger hele stimer af tun med på en gang. Når fiskerne bruger nettet under en FAD, er der omfattende problemer med bifangst af andre arter også mindre tun, som ikke har nået at gyde, ryger i nettet. Not ude på det åbne hav uden FAD kan til gengæld være en bæredygtig løsning, fordi fiskerne her kan gå efter rene tunstimer og derfor undgå bifangst. j-krog c-krog FAD (fish aggregating device) En FAD ligger i vandoverfladen og danner skygge, som tiltrækker mindre fisk, som igen trækker større fisk som tun, hajer og andre havdyr til. Når fiskere fanger hele det økosystem, som samler sig her med store not-net, er brugen af FAD forbundet med store mængder bifangst af andre arter end tun. Bliver tunene fanget med line i stedet for net, er en FAD til gengæld et bæredygtigt redskab. De mest simple FAD s ligner en traditionel tømmerflåde, mens andre er langt mere avancerede med GPS og sonar-udstyr, så fiskerne kan måle, hvor mange tun, der befinder sig under FAD en. Langline (longline) Langliner er ofte kilometerlange med hundreder eller tusindvis af små kroge, som tunbåde trækker efter sig. Selvom målet er tun, bliver et stort antal havskildpadder, hajer, små hvaler, mantaer og fugle også hvert år fanget på de traditionelle j-kroge, der som regel er sat på linerne. WWF har derfor udviklet den såkaldte c-krog, som mindsker bifangsten af særligt havskildpadder, fordi de ikke kan bide på den runde krog. Stang og line (pole and line) Med denne metode fanger fiskerne tun på liner fra stænger fra båden. Tunene samler sig omkring fx ansjoser, som fiskerne smider ud som madding i vandet. Når en tun bider på krogen, kaster de fisken bagover, hvor den lander på dækket. Stang og line har ikke de samme problemer med bifangst som not og FAD. Til gengæld går der mange ansjoser til at fange et enkelt kilo tun, hvilket flere steder går ud over bestandene af de små byttefisk. WWF arbejder på at fiskerne bruger opdrættede fisk som alternativer til de pressede ansjoser, da stang og line er et godt alternativ til not og FAD. illustration: morten fogde christensen eksporteres til EU, som følge af en ny lovgivning, der trådte i kraft i januar Men selvom EU-loven skal forhindre det illegale fiskeri, er der stadig omfattende smuthuller, nærmest hvisker hun. Bag hende står en mappe mærket IUU, som er den internationale forkortelse for illegalt, urapporteret og ureguleret fiskeri. Mappen kan næsten ikke holde sammen på de mange papirer, som er endt under kategorien. Flere af de tunarter, som bliver fanget i Indonesien, er overfiskede eller tæt på at blive det. Alligevel er der ingen kvoter, der beskytter bestandene, som det fx gælder, når danske fiskere sætter til søs efter torsk. Til gengæld opkræver myndighederne fem procent i skat af alle fangster. Det umiddelbart lave tal bliver til store summer i den milliardindustri, som dåsetunen repræsenterer. Skattens bagside viser sig langt fra fastland, hvor tonsvis af tun ofte flyttes fra den ene båd til den anden for at blive solgt illegalt i andre lande. Mange fiskere fristes også til at underrapportere fangster og størrelsen på deres både, bekræfter flere anonyme kilder på den videre rejse i kølvandet på tunen, der slutter på Bali. Øen er verdenskendt for sine hvide sandstrande, grønne rismarker og hinduistiske templer. Men siden 1970 erne er tunfiskeriet, ligesom i resten af verden, også boomet i øens fiskerbyer. Hajer på krogen På havnen i den balinesiske by Benoa ligger bådene klods op ad hinanden, og det kræver nærmest akrobatiske evner 8 LEVENDENATUR / juni 11

9 Sådan bliver tunen pakket Før tunen er klar til at komme på dåse med vand eller olie, skal den igennem en lang proces. Levende Natur besøgte Indonesiens største dåseri, som modtager 140 tons frosne tun om dagen, der alle ender i tundåser, efter de er blevet tøet op, kogt, renset, skåret i mindre stykker og konserveret. at klatre ud til dem, der ligger længst væk fra kajen. Her bruger flere af fiskerne de samme lange liner, som Daruns båd i Jakarta. De kan fortælle lignende historier om faldende fiskebestande og mange måneder på havet væk fra familien. Men noget er alligevel anderledes på den hinduistiske ø. Siden 2007 er flere og flere nemlig gået over til at bruge cirkelformede kroge, der ikke har samme problemer med bifangst, som de traditionelle kroge. Før fangede vi 20 hajer, når vi var af sted. Med de nye kroge bider kun omkring fem på, og druknede skildpadder skal vi næsten aldrig bruge tid på at pille af krogene længere, fortæller tunfiskeren Warun Witana. Han har fået de nye kroge af WWF, som arbejder på at reducere antallet af de hundrede tusindvis af havdyr, der hvert år dør i tunfiskeriet. Men selvom Warun og de 50 andre fiskere på havnen, som er gået over til de nye kroge, er lidt at en solstrålehistorie, er der lang vej endnu: Hvert år bliver tonsvis af døde fisk og havdyr smidt overbord som bifangst fra det globale tunfiskeri. Warun er glad for de nye kroge. De gør arbejdet lettere, fordi han ikke længere skal bruge tid på at sortere store havdyr fra de tun, som han og hans familie lever af. Men den balinesiske fisker er bekymret for fremtiden: Hvis der ikke sker drastiske ændringer i tunfiskeriet, og hvis antallet af not-både ikke bliver reduceret, vil der ikke være flere tun at fange om ti år, spår han med en tænksom mine. Den 42-årige fisker ser ud over havnen, som i dag gør plads til de 100 nye not-både, der er kommet til de sidste fire år og tilføjer så: Lige meget hvad, vil jeg anbefale min søn at vælge et andet erhverv. LEVENDENATUR / juni 11 9

10 Tjek på tunen WWF har været på indkøb i samtlige af landets supermarkedskæder, og konklusionen er klar: Forbrugerne bevæger sig i en jungle, hvis de vil undgå at købe tun, der er truet, fanget ulovligt eller med ubæredygtige redskaber. Tekst og foto af Karoline Rahbek, redaktør, WWF Ingredienser: Tunfisk i hele stykker, vand og salt. Pakket i Thailand. Det er den eneste information, man som forbruger har at forholde sig til, hvis man køber Faktas Golden Sail tun i vand. 43 ud af 57 dåser, WWF har nærlæst, oplyser tunens art, men kun en tredjedel fortæller, hvor i verden fisken er fanget. Hvordan tunen er hentet op af havet, fortæller kun fem ud af de 57 tunprodukter. Og det er dybt problematisk, mener WWF s fiskerimedarbejder, Christoph Mathiesen: Når informationen ikke er tilgængelig, bevæger man sig i blinde, hvis man vil være sikker på at undgå en bismag af ulovligt fiskeri og rovdrift på naturens ressourcer. Forbrugerne har derfor ikke et reelt valg, med mindre de går efter de kun fire MSC-mærkede tundåser, vi har fundet ud af 57 forskellige produkter. Forbrugere og supermarkeder skaber forandring Selvom udvalget af miljøcertificerede tundåser ikke afspejler det, ønsker hele 81 procent af danskerne bæredygtige fisk, viser en ny undersøgelse lavet for WWF. Det kan de bare langt fra være sikre på at få, når dåsetun står på indkøbslisten, forklarer Christoph Mathiesen: Tunindustrien på globalt plan er præget af illegalt fiskeri, korruption og enorme mængder bifangst. Det gælder også for indholdet af de tundåser, som vi kan købe i Danmark. Det, man dog med garanti finder på alle dåserne, er en kode, som står på låget eller på bunden. De små bogstaver og tal er et resultat af en ny EU-lov fra 2010, der skal forhindre illegale fisk i at komme ind i europæiske lande som Danmark. Koden betyder, at tunen i dåsen skal kunne spores hele vejen tilbage til den båd, som har fanget den. Men koden hjælper ikke den almindelige forbruger, mener Christoph Mathiesen. Det er umuligt at gennemskue, hvad tallene dækker over, når man står nede i supermarkedet fem minutter i ulvetimen. Og selvom loven har været et vigtigt skridt på vejen til at stoppe det omfattende ulovlige tunfiskeri, er der stadig mange problemer, som danske forbrugere risikerer at støtte. Han pointerer videre, at netop supermarkederne derfor spiller en afgørende rolle i at rykke den globale tunindustri i en mere bæredygtig retning: WWF samarbejder med flere fiskefirmaer, som er begyndt at købe tun fra fiskere, der er skiftet over til bedre redskaber, og som møder kravene 10 LEVENDENATUR / juni 11

11 Der er stor forskel på, hvad forbrugerne har at forholde sig til, når dåsetun står på indkøbslisten. På Paradiso i Kvickly og SuperBest, får man både at vide, at tunen er fra Stillehavet, er af arten Albacore, og at fisken er fanget med stang og line i et MSC-certificeret, bæredygtigt fiskeri. Anderledes ser det ud på Nettos Royal Pacific: Den oplyser kun, at dåsen med den uspecificerede tunfisk er produceret i Seychellerne. Det eneste, der står på alle dåserne, er netop, hvor de er produceret, men det siger ikke nødvendigvis noget om, hvor fisken er fanget. Guide Hvilken tun skal jeg vælge? Hvis du vil spise tun med god smag i munden, er der flere ting, du kan kigge efter: Der er i dag flere MSC-certificerede tunfiskerier. Det er derfor også muligt, at købe dåsetun med en garanti for, at der ikke foregår overfiskeri, og at fiskerne tager hensyn til andre arter. MSC-mærket sikrer gode fangstmetoder og sunde fiskebestande. WWF fandt fire dåser med det blå mærke ud af 57. Hvis du ikke kan finde MSC-mærket tun, så gå som hovedregel efter de dåser med flest informationer om art, fangstområde og fangstmetode. Det er ikke nødvendigvis en garanti for bæredygtighed, men på den måde støtter du en udvikling mod bedre sporbarhed og dokumentation. 14 ud af de tundåser, WWF fandt, som oplyser fiskens art, indeholder skipjack-tun (bugstribet bonit). Den har det langt bedre end de fleste tunbestande. Albacore, som vi fandt syv produkter med, har en sund bestand i bl.a. det Indiske Ocean. for, at tunen skal kunne spores hele vejen tilbage til båden. Den udvikling kommer fra forbrugere og supermarkeder i Europa og USA, som efterspørger bæredygtige og lovlige fisk. Derfor har danske forbrugere også ret til gennemskuelig information om, hvad det er for et produkt, de køber. Vi skal have en reel mulighed for at vælge til og fra og ikke mindst stille krav om, at tunen ikke er ulovlig eller truet men at det kan dokumenteres, at den er fanget med hensyn til livet i havet. Tun er nemlig ikke bare tun, sådan som man ellers kan få indtryk af på mange af de tundåser, vi har fundet i supermarkederne. Delfiner kun en del af problemet Selvom delfiner kun udgør en mindre del af de problemstillinger, der er forbundet med tunfiskeri, kom der i 1990 erne stort fokus på bifangst af det karismatiske havdyr. 24 af tundåserne i WWF s undersøgelse har da også forskellige delfinmærker eller formuleringer, der forsikrer om, at tunen ikke har delfiner på samvittigheden. Delfin-mærkerne har dog været mødt at en del kritik i udlandet, og WWF anbefaler kun AIDCP Dolphin Safe, der som det eneste er systematisk nok. Mærket var imidlertid ikke på de danske dåser i WWF s tuntest. Man skal derfor se sig for, råder Christoph Mathiesen: De forskellige delfin-mærker kan give en falsk tryghed om, at indholdet i tundåsen er i orden. Mærkerne er på ingen måde en garanti for, at man undgår de andre problemer ved tunfiskeriet. Hajer, små hvaler og andre havdyr kan stadig være druknet. Og det ulovlige fiskeri og de truede tunbestande er der heller ikke taget højde for. Her er MSC-mærket stadig den eneste sikkerhed, man har som forbruger i dag. Ifølge WWF er MSC derfor også den bedste garanti for at undgå bifangst og dermed beskyttelse af delfiner. Det meste tongol på dåse kommer fra fiskeri med omfattende bifangst og med utilstrækkelig forvaltning og fiskerikontrol. Man kender i dag alt for lidt til tongol og hvor meget fiskeri, bestanden kan bære. Vælg derfor et alternativ, hvis du vil være sikker. WWF fandt syv dåser med arten tongol. 15 af dåserne indeholdt gulfinnet tun (yellowfin). De fleste store bestande er fisket på grænsen til, hvad de kan bære, og de kommer ofte fra områder med problemer med ulovligt fiskeri og bifangst. WWF anbefaler derfor, at du finder et alternativ til denne tunart. Find hele undersøgelsen af de 57 forskellige tunprodukter, som WWF fandt på butikshylderne på Spørg efter den perfekte tundåse Den ideelle tundåse har MSC s blå mærke, som er let for forbrugeren at navigere efter. Men en MSC-certificering af fiskerier kan ofte tage flere år. Det perfekte alternativ til MSC-dåsen, som endnu kun findes i begrænset udvalg, oplyser derfor om både art, hvor fisken er fra og om bæredygtige fangstmetoder: Enten stang og line med bæredygtig madding eller not på frie stimer uden FAD. Så faktisk beder vi forbrugerne om at kigge efter noget, som ikke findes på hylderne i dag. Det er kunderne i butikkerne, der er med til at ændre tingene ude på havet ved at efterspørge den bæredygtige tun. Den perfekte tundåse kommer derfor forhåbentlig i supermarkederne i nær fremtid, siger Christoph Mathiesen. LEVENDENATUR / juni 11 11

12 Vi vil have grønne kontorer To ud af fire danske virksomheder ønsker at være mere klimaansvarlige, men ved ikke, hvordan de skal komme i gang. Nu er der hjælp at hente med WWF s grønne koncept for kontorvirksomheder; Clean Office. Illustration: Morten Fogde Christensen Hjælp og fordele med Clean Office Clean Office giver kontorvirksomheder konkret vejledning i at nedbringe energiforbruget. WWF vejleder omkring hele processen, viser hvordan det kan gøres og stiller viden til rådighed. Desuden får man bl.a. et diplom, Clean Office-skilt til kontoret, logo, der synliggør ens indsats for miljøet overfor kunder og samarbejdspartnere, nyhedsmails med inspirerende råd og fakta, en fast tilknyttet kontaktperson hos WWF og invitation til en årlig reception med organisationens præsident, HKH Prinsgemalen. Verden gik i sort for klimaet Den 26. marts mørklagde hundrede millioner mennesker i over 5000 byer i 134 lande verden over deres hjem, arbejdspladser og nationale vartegn som en symbolsk handling med et og samme budskab: Klimaforandringerne skal stoppes. Af Anne Liv Eberlein, kampagnekoordinator, WWF Det var verdens største klimabegivenhed, Earth Hour, der på WWF Verdensnaturfondens initiativ gik kloden rundt for fjerde år i træk. Eventen startede i New Zealand kl lokal tid, og rullede derefter som en mørk bølge hen over 11 tidszoner, fra Australien, over Asien, Afrika og Europa til Nord- og Sydamerika. Se, hvordan det gik nogle af de mange steder i verden, hvor lyset blev slukket og håbet tændt for klimaet til Earth Hour. 12 LEVENDENATUR / juni 11 Peru Selv midt ude i Amazonas regnskoven i Inkaernes legendariske hellige by, Machu Picchu, og i de omkringliggende landsbyer, sænkede mørket sig for klimaet. 35 byer i Peru fulgte trop, herunder det UNESCO listede Lima, hvor historiske monumenter og bygninger gik i sort.

13 Af Morten Hilding Larsen, pressemedarbejder, WWF Klima og miljøspørgsmål er for alvor rykket ind på virksomhedernes dagsorden. Kunder og andre samarbejdspartnere stiller hele tiden højere krav til, at erhvervslivet tager ansvar. Og faktisk vil virksomhederne gerne være grønne, viste en undersøgelse fra Mandag Morgen sidste år. Det samme oplever WWF, der tit får henvendelser fra erhvervslivet. Mange danske kontorvirksomheder ønsker at nedsætte deres energiforbrug og bidrage til en klimavenlig udvikling, men de konkrete redskaber kan være svære at overskue. For nogle betyder det desværre, at processen går i stå, før den rigtig når at komme i gang. Det er det, vi ønsker at ændre med Clean Office for kontorvirksomheder, siger Claus Staunstrup Nilsson, der er leder af WWF Verdensnaturfondens virksomhedssamarbejde. Grønt kan blive til guld De nye koncept hjælper kontorvirksomheder med at nedbringe deres CO 2 -udledning og dermed få glæde af de besparelser, der ligger i at nedsætte forbruget af el, brændstof, vand og de omkostninger, der er forbundet med at anvende og bortskaffe kemikalier og affald. Netop besparelserne er en relevant gulerod: Selvom mange virksomheder virkelig ønsker at gøre noget godt for miljøet, er der nok ingen tvivl om, at udsigten til at spare penge også lokker, mener Claus Staunstrup Nilsson. Det kan nemlig være en rigtig god forretning at se grønt. Skruer man ned for energiforbruget, sparer virksomheder fx i gennemsnit flere tusind kroner pr. medarbejder om året. Og jo større energiforbrug og jo større kontorer, desto større potentielle besparelser. Beregninger baseret på tal hentet fra energiguiden.dk og goenergi.dk viser, at en kontorvirksomhed på kvadratmeter med 80 medarbejdere kan spare helt op til kr. om året ved at være med i Clean Office. På spørgsmålet om, hvad miljøet får ud af det, smiler Claus Staunstrup Nilsson: Det er jo det gode ved det. En kontorvirksomhed på den størrelse får samtidig reduceret sin CO 2 -udledning med hele 109 tons om året. Og det er altså noget, der virkelig batter i naturens store regnskab. Ser man på verdens samlede energiforbrug, står bygninger alene for 40 procent, så som Clean Office kontor kan man virkelig være med til at gøre en forskel, siger Claus Staunstrup Nilsson. Læs mere på Rusland I Rusland blev Earth Hour bl.a. markeret med sparepære-belyste cykelture i 20 byer over hele landet på trods af, at det russiske vejr ikke ligefrem indbød til udendørs aktiviteter. De cyklister er helte. Her i Moscow er der minus otte grader, kommenterede WWF Rusland. Danmark Herhjemme fulgte 40 af landets kommuner WWF Verdensnaturfondens og Codans opfordring og slukkede lyset sammen med tusindvis af mennesker over hele landet. Omkring 600 virksomheder og butikker deltog også i eventen, heriblandt erhvervsgiganter som Carlsberg, Arla og Novo Nordisk. Japan I Japan demonstrerede et lille Earth Hour team den udholdenhed og opfindsomhed, som hele landet har udvist siden det blev ramt af det voldsomme jordskælv midt i marts med efterfølgende tsunami. Selvom mange af de planlagte Earth Hour aktiviteter måtte aflyses på grund af katastrofen, blev lyset alligevel slukket symbolsk i Tokyo Tower, Kyoto Tower og på slottet og fredsmindesmærket i Hiroshima. Swaziland Det er takket være en 15-årig skoledreng, at Swaziland i Afrika i år deltog i Earth Hour for første gang. I 2010 bemærkede Nathi Mzileni, at hans by ikke deltog i den globale klimabegivenhed. Det måtte der laves om på, og et år senere havde han ene mand bragt Earth Hour til Swaziland, hvor vigtige bygninger og offentlige institutioner i byen Simunye i år deltog i kampagnen og slukkede lyset den 26.marts. Sydney Sydney i Australien har et ganske særligt forhold til Earth Hour, da det var her, kampagnen opstod for blot fem år siden. Vi finder altid ud af efter eventen, at Earth Hour er nået til lande, der aldrig kontaktede os, byer, vi aldrig havde forventet og steder, vi aldrig har hørt om, fortalte kampagnens medgrundlægger Andy Ridley, foran Sydneys mørklagte havnefront med det berømte Operahus. foto: peru / Miguel Bellido, rusland / Alexander Evgrafov, japan / Boy hero from Swaziland on danmark / Claus Christensen, Australien / ReRu, All WWF LEVENDENATUR / juni 11 13

14 foto: Simon Rawles / WWF-Canon Et år for verdens skove 2011 er FN s internationale skovår, og derfor sætter WWF Verdensnaturfonden i år særligt fokus på verdens skove. Af Grete Fogtmann Jensen, Kommunikationsassistent, WWF FN har udnævnt 2011 til skovens år og bruger året til at opfordre verdens lande til at øge indsatsen for at bevare alle klodens skove. Det samme gør WWF i en international skovkampagne. Det handler om at minde om skovenes store værdi for mennesker og miljø, men også om de alvorlige trusler, verdens skove står overfor og ikke mindst, hvordan vi alle sammen kan være med til at afgøre deres fremtid. Rapport: Verdens skove går en uvis fremtid i møde Som et led i kampagnen udgiver WWF rapporten Living Forests. Rapportens kapitler bliver udgivet enkeltvis i løbet af 2011, og første kapitel er allerede udkommet. Det beskriver, hvordan fremtiden for verdens skove ligger i vores allesammens hænder, og hvordan de valg, der træffes nu, er altafgørende. Ikke kun for skovenes fremtid, men for alt liv her på kloden. Ifølge rapporten står skov og mennesker ved en skillevej, og ser vi nogle få årtier ud i fremtiden, udspiller én af følgende to scenarier sig afhængig af om verdens befolkning stopper den massive fældning af jordens skove: COVER REPORT INT 2011 WWF LIVING FORESTS REPORT: CHAPTER 1 FORESTS FOR A LIVING PLANET COVER Over halvdelen af klodens arter af dyr og planter findes i de tropiske regnskove Året er Over hele kloden vokser der frodige skove, som vrimler med liv. Mange af skovene er flere tusind år gamle, andre er stadig helt unge. De unge skove gror, hvor der engang foregik ukontrolleret skovhugst. Sådan er det ikke længere. Skovene forvaltes nu bæredygtigt og forsyner milliarder af mennesker med mad, tømmer, medicin og ikke mindst husly. Skovene spiller også en afgørende rolle i at stabilisere klimaet og holder den globale opvarmning i skak. Plantager med træer og naturskove forvaltes bæredygtigt og leverer råstof til energi og produkter af træ. Over hele kloden ligger bevarelsen af verdens skove højt på den politiske dagsorden. Kilde: Living Forest Report, WWF, 2011 Men ifølge rapporten kan en helt anden virkelighed også møde os i år 2050: 14 LEVENDENATUR / juni 11

15 Der forsvinder skov svarende til 36 fodboldbaner i minuttet Langt det meste af verdens skove er et fjernt minde, og temperaturen på jorden er steget. De afgrøder, som blev plantet i stedet for størstedelen af Amazonas, Asiens og Congos skove, er for længst gået tabt på grund af brande eller næringsfattige og udtørrede jorde. Milliarder af mennesker kæmper mod sult, tørst, mudderskred, storme og oversvømmelser. Ørkener breder sig, og listen over uddøde plante- og dyrearter bliver længere dag for dag. Mangel på energi isolerer og hæmmer samfund, og krige over manglende naturressourcer påvirker halvdelen af nationerne i verden. Kilde: Living Forest Report, WWF, Kilde: Living Forest Report, WWF, 2011 Hvis vi ikke ændrer den måde, klodens skove forvaltes på i dag, vil verden se helt anderledes ud ved udgangen af dette århundrede. Og allerede i 2050 vil der være væsentligt mindre skov på jorden. WWF kæmper for verdens skove Der er ingen tvivl om, at WWF vælger klodens skove og en fremtid uden drastiske klimaændringer, krige og ørkenlandskab, fortæller Lasse Juul-Olsen, der er ansvarlig for WWF Verdensnaturfondens skovprogram: I WWF arbejder vi for bæredygtig forvaltning og udvikling af alle typer skov. Vores mål er sikre et konstant skovdække inden Men vi kan ikke gøre det alene, siger han. Rydning af verdens skove er skyld i procent af de menneskeskabte udledninger af CO 2 Du kan hjælpe verdens skove ved fx at kigge efter FSCmærket, når du køber produkter af træ. FSC-mærket er din garanti for, at produktet stammer fra træ fældet med omtanke for skovene og alt liv her på kloden. Læs mere om WWF s skovkampagne og hent rapporten på VERDENS SKOVE HAR BRUG FOR DIN HJÆLP Mens du læser dette, mister orangutanger og millioner af andre dyr deres hjem. Vi rydder nemlig verdens skove med en hastighed, der svarer til, at en 100 meter bred bulldozer ødelægger skov med lidt over 130 km/t døgnet rundt det samme som 36 fodboldbaner i minuttet. Men verdens skove er hjemsted for en stor del af klodens arter af dyr og planter. Over halvdelen fi ndes i de tropiske regnskove, heriblandt orangutangen. Ødelæggelsen af regnskoven betyder, at cirka 6000 orangutanger hvert år dør. Fortsætter det på den måde, er der ikke fl ere orangutanger tilbage om lidt over 10 år. WWF Verdensnaturfonden arbejder for at beskytte orangutangen og resten af skovens dyr ved at bevare den skov, der endnu dækker 31 procent af landjorden før 1950 var det dobbelt så meget. DU KAN HJÆLPE WWF MED AT BESKYTTE VERDENS SKOVE, HVIS DU GÅR MED I ECCO WALKATHON Du kan vælge at gå 6 eller 10 km. For hver kilometer du går, donerer ECCO 7,50 kr. til WWF eller en af de to andre organisationer du bestemmer selv, hvem dine penge skal doneres til. Billetpris: 50 kr. for voksne, 25 kr. for børn DELTAG I ECCO WALKATHON: KØBENHAVN 28. AUGUST ODENSE 3. SEPTEMBER KOLDING 15. OKTOBER Red skov og truede dyr med en gåtur Du kan hjælpe med at redde verdens skove og det unikke dyreliv, de huser, ved at samle penge ind med fødderne når det igen går løs med sommerens ECCO Walkathon arrangementer. For hver kilometer du går, donerer ECCO 7,5 kroner til WWF Verdensnaturfondens arbejde for at beskytte verdens skove. Dine gåede antal kilometer vil gøre stor gavn: Mens du læser dette, mister orangutanger, tigre, bjerggorillaer og millioner af andre dyr deres hjem. Vi rydder nemlig verdens skove med en hastighed, der svarer til, at en 100 meter bred bulldozer ødelægger skov med lidt over 130 km/t døgnet rundt. Ødelæggelsen af de tropiske regnskove betyder, at cirka 6000 orangutanger hvert år dør. Fortsætter det på den måde, LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ ECCOWALKATHON.DK vil der ikke være flere orangutanger tilbage om lidt over 10 år. Også tigerne er hårdt presset af den massive fældning af regnskov. I dag er der kun omkring 3200 vilde tigre tilbage modsat for bare 100 år siden. Skovrydning er også en væsentlig årsag til, at antallet af bjerggorillaer blev halveret fra 1960 til 1980 og at der nu kun er 786 tilbage i verden. Du kan hjælpe ved at gå med i ECCO Walkathon. Vi håber at se dig i vores WWF-telt. Dette års ECCO Walkathons løber af stablen i: København den 28. august, Odense den 3. september, Kolding den 15. oktober. Tilmeld dig på LEVENDENATUR / juni 11 15

16 FOTO: Jari Peltomaeki / WWF / Wild Wonders of Europe Globale resultater Medierne fokuserer ofte på katastrofer og konflikter, men der er heldigvis også godt nyt fra naturens verden. Siden sidst viser nye tal, at Indiens bestand af tigre er steget med 20 procent fra 2007, og på vores breddegrader kan danskerne nu spise MSC-mærkede torsk fra Østersøen. Af Tommy Dybbro, miljøfaglig medarbejder WWF Nye fiskekroge redder tusindvis af havskildpadder FOTO: Jürgen Freund / WWF-Canon En simpel ændring af fiskekroges form kan reducere bifangst af havskildpadder i Koraltrekanten med op til 80 procent. Det viser en ny rapport fra WWF. Koraltrekanten er verdens mest artsrige havområde, men bifangst er én af de største trusler mod adskillige dyrearter fx havskildpadder. Man regner med, at der alene i denne region hvert år fanges titusinder af havskildpadder som uønsket bifangst i forbindelse med langlinefiskeri af tun, hvor der fiskes med adskillige kroge på kilometerlange liner. De fleste af de fangede havskildpadder bliver smidt døde eller døende tilbage i havet. Men WWF's rapport viser, at cirkelformede kroge såkaldte Circle Hooks reducerer bifangsten betydeligt. I modsætning til fiskernes traditionelle kroge, der har en j -form, er spidsen på de nye kroge nemlig bøjet indad, så de får en c -form. Den runde form betyder, at krogene ikke sætter sig fast i skildpaddernes spiserør og mavesystem, og at de let kan trækkes ud igen, hvis ikke skildpadderne allerede af sig selv er faldet af krogen. Derudover går krogene ikke ud over fiskernes fangstrater, og i nogle tilfælde oplever fiskerne endda, at de fanger endnu flere fisk med de nye kroge og endda af bedre kvalitet. Historisk lov skal sikre Grækenlands biodiversitet Parlamentet i Grækenland vedtog i marts den første lov, der skal beskytte landets biodiversitet. Det skete på trods af den store økonomiske krise, som Grækenland er blevet kastet ud i. WWF i Grækenland har gennem længere tid kørt kampagner for at få landet til at udarbejde et lovforslag om en effektiv beskyttelse af naturen. WWF er derfor meget tilfredse med resultatet, siger den græske generalsekretær i WWF. Den nye lov er et vigtigt skridt i retning af en effektiv beskyttelse af den meget værdifulde natur, som Grækenland huser. Men også et godt redskab til at øge turismen og dermed et værdifuldt bidrag til at hjælpe landet ud af den store økonomiske krise. Loven vil fremme beskyttelsen af landets vigtigste naturområder, fx Prespa søen, der er en af de eneste ynglepladser i Europa for den krøltoppede pelikan. 16 LEVENDENATUR / juni 11

17 Håb om mere bæredygtigt fiskeri i Rusland FOTO: Kevin Schafer / WWF-Canon Den betydningsfulde russiske fiskeriorganisation, PCA, arbejder nu sammen med WWF om at overbevise myndighederne om en indsats for en mere bæredygtig forvaltning af et af verdens største fiskerier af såkaldte hvidfisk der, som fx torskefisk, er fisk med hvidt kød. Organisationerne arbejder blandt andet hårdt for, at det meget omfattende russiske fiskeri efter fiskearten sej skal overvåges. Det skal ske ved, at de store fisketrawlere får uafhængige observatører om bord, som skal følge fiskeriet. Et andet mål er at få myndighederne til at leve op til WWF-Ruslands krav om at bekæmpe illegalt og ureguleret fiskeri. WWF og PCA presser også på for at få gennemført bilaterale aftaler med Japan og Kina om at arbejde for bæredygtigt fiskeri og etablere totalt stop for fiskeriet i dele af Det Okhotske Hav, der ligger mellem de tre lande. Dette er et meget vigtigt første skridt, der kan føre til afgørende beslutninger, udtaler Alfred Schumm, der er leder af WWF s initiativ for Smart Fishing. Østersøtorsken reddet på målstregen Massivt overfiskeri har været tæt på at udrydde bestanden af torsk i Østersøen, men nu lysner det endelig for den pressede torsk. Siden april har det nemlig været muligt at købe østersøtorsk med det internationale MSC-mærke, der er forbrugerens garanti for, at torsken er fanget på en bæredygtig måde - og at man dermed kan spise den med god samvittighed. MSC-certificeringen er kommet i hus efter hårdt pres fra blandt andet WWF, der i flere år gennem målrettede kampagner har kæmpet for et bæredygtigt fiskeri. Det er dels et meget omfattende ulovligt fiskeri, hvor der er fanget langt flere fisk end tilladt, der har været tæt på at få bestanden af torsk i Østersøen til at kollapse. Men også et enormt udsmid af såkaldte undermålere, der er for små fangede torsk. Ifølge undersøgelser er der blevet fanget cirka 30 procent flere torsk i Østersøen, end fiskerne har indberettet. De danske fiskere er de første, der har klaret MSC-certificeringen, og de svenske og tyske torskefiskere forventes senere i år at leve op til de hårde krav. WWF er yderst tilfreds med, at det nu endeligt er muligt at købe MSC-mærkede torsk og ser frem til, at også tyske og svenske torskefiskere begynder at fiske bæredygtigt. Også de danske fiskere er tilfredse med ordningen, da det nu er muligt for dem at sælge torsk til markeder, der netop har efterspurgt bæredygtigt fangede torsk. FOTO: magnus lundgren / WWF / wild wonders of Europe 20 procent flere indiske tigre FOTO: Anup Shah / WWF / naturepl.com Den indiske regering præsenterede en god nyhed på den internationale tigerkongres i New Delhi den marts, der var en opfølgning på tigertopmødet i Sankt Petersborg i november De indiske værter meddelte nemlig, at bestanden af tigre i Indien, som huser omkring halvdelen af alle tigre i verden, er øget med 20 procent fra 2007 til Indiens bestand af tigre er dermed nu opgjort til godt dyr. Myndighederne i Indien arbejder intenst med eksperter og naturorganisationer, bl.a. WWF, for at bestanden fortsat kan gå frem i landet. Den positive nyhed var en god opfølgning på sidste års store tigertopmøde. Her blev delegerede fra samtlige 13 lande, hvor der stadig lever tigre, enige om en historisk aftale. Aftalen skal sikre, at der om 12 år er dobbelt så mange vilde tigre i verden, i forhold til de kun dyr, som er optalt i dag. Topmødet resulterede i en lang række konkrete planer om forbedrede forhold for tigrene. Fx lovede Indien at oprette nye reservater, ligesom de andre lande fremlagde konstruktive planer for at sikre arten bedre forhold. På de 13 tigerlandes nylige kongres evaluerede man det foreløbige arbejde, og landene blev enige om det fremtidige arbejde. LEVENDENATUR / juni 11 17

18 Natura 2000 Havets oaser under pres Boblende revformationer, bægerkoraller, søanemoner og kæmpe søpindsvin omgivet af myriader af fisk. Dykker man ned i de danske farvande, åbner der sig en unik og for mange ukendt natur. Men flere områder lider under manglende beskyttelse. Af Kristian Hørdum Andersen, praktikant og Karoline Rahbek, redaktør, WWF 18 LEVENDENATUR / juni 11 foto: Dan Kaasby/SeaCam

19 Stenrevene rummer en fantastisk artsrigdom og store mængder af både planter og dyr. Stenrevenes tangskove udgør med deres grønne, røde og brune farver et sceneri, der ville være helt på højde med tropernes koralrev, hvis bare vandet var lige så klart herhjemme. Det bobler i Danmarks nordlige farvande. Faktisk så meget, at fænomenet har fået sit eget navn: Champagnebrus. Boblerne kommer dog ikke af champagne, men metangas fra havbunden. For en snes år siden fik garvede fiskere ud for Danmarks vestkyst pludselig uventede fangster i nettet. Det uvante indhold viste sig at være en helt ny koralrevslignende naturtype, der fik det meget rammende navn, boblerev. De år gamle rev findes som det eneste sted i verden kun i Nordsøen, Kattegat og Skagerrak. En ordentlig beskyttelse er nødvendig for at bevare vores unikke og sårbare havområder, så vi igen kan få et hav, der bobler af liv. De sjældne naturfænomener er vigtige for livet på havets bund, men er under hårdt pres fra årtiers udsivning af kvælstoffer fra landbrugets svineproduktion. Også fiskernes net kan være en trussel for de skulpturlignende revformationer. På havbunden i det sydlige Kattegat svajer tangskove i strømmen. De vokser på stenrev, som også er levested for farvestrålende dyr som berggylter, kæmpesøpindsvin og læderkoraller. Stenrevene rummer, trods deres golde navn, en utrolig artsrigdom. I en undersøgelse fandt forskere på bare 4 m 2 således 67 algearter og dyr fordelt på 163 forskellige arter. Stenene er omgivet af grus og sand, der er befolket med bunddyrsamfund og fiskearter, der ofte graver sig ned i sandet. Længere oppe i vandet svømmer marsvin og sæler, og over vand flokkes havfugle, der hvor revene er. Stenfiskeri med konsekvenser Men også disse unikke forekomster i den danske natur bærer præg af mangeårige trusler, fortæller Mette Blæsbjerg, der er hav- og fiskerimedarbejder i WWF Verdensnaturfonden. De seneste år er tonsvis af sten blevet hentet op af havbunden til blandt andet byggematerialer. I dag er de fleste af de spektakulære huledannede rev næsten helt væk. Heldigvis er den form for råstofindvinding nu ophørt, men havbunden og dyrelivet her bærer stadig præg af mange års udvinding, siger hun. Men stenrevene står også overfor andre farer: Når danske fiskere sætter til havs efter for eksempel muslinger og rødspætter, bruger de ofte trawl og andre redskaber, som slæbes henover havbunden. Nettene pløjer henover havbunden, river planter i stykker og slår mange af de bundlevende dyr ihjel. Både landbrugets kvælstof og det bundslæbende fiskeri sætter alvorlige spor under havoverfladen, siger Mette Blæsbjerg: Vi har igennem flere år kunnet observere et fald i biodiversiteten i de danske havområder. Der er derfor et stærkt behov for at beskytte vores havområder bedre. Danske havområder skal beskyttes Ifølge WWF vil det få vidtrækkende konsekvenser, hvis de unikke naturtyper som boblerev, stenrev og tangskove bliver ødelagt, ikke kun for de farverige koraller og søanemoner, men også for populære spisefisk som torsk og kuller. Hvis disse vigtige naturtyper og levesteder taber spillet, vil det også få betydning for fiskebestandene, og dermed vores mulighed for at købe gode lokale og friskfangede fisk. Det kan også påvirke havfugle og havpattedyr som marsvin, forudser Mette Blæsbjerg og fortæller, at der nu langt om er længe mulighed for at få en bedre beskyttelse af livet i havet. Danmark har nemlig udpeget en række områder, der skal sikre særlig beskyttelse for bestemte naturtyper og arter. De går under navnet Natura 2000 og skal også beskytte naturen under havoverfladen. Natura 2000 er et vigtigt skridt på vejen til at beskytte nogle af vores havområder ordentligt, men det er ikke sikkert, det vil være nok. Der mangler nemlig stadig at blive indført en egentlig beskyttelse af områderne, indtil videre er det kun streger på papiret. Det vil blandt andet være nødvendigt at begrænse den skadelige udledning af næringsstoffer fra landbrug og stoppe brugen af de bundslæbende fiskeredskaber i de sårbare naturområder. Der skal seriøse tiltag til, hvis vi skal bevare vores unikke marine områder, så vi igen kan få et hav, der bobler af liv. Det gør WWF Natura 2000 er navnet på et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne har til formål at bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, der er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. WWF har i flere år forsøgt at påvirke Natura 2000-processen og kom bl.a. i 2005 og 2007 med forslag til hvilke områder, der skulle udpeges på havet. Mange af disse forslag indgår i det netværk af beskyttede områder, der nu foreligger. WWF påvirker stadig planerne for den fremtidige beskyttelsesproces og har så sent som i april 2011 stillet et høringssvar med forslag til opstramninger og indsats for Danmarks Natura 2000-områder. foto: jan nicolaisen/orbicon LEVENDENATUR / juni 11 19

20 8½ måned Fokus på bjerggorillaen er den tid, hvor bjerggorillahunnen er drægtig. Hun føder normalt kun en enkelt unge ad gangen cirka hvert fjerde år. Ungen er helt afhængig af sin mor ligesom et menneskebarn. 1-0 til gorillaerne Regeringen i DR Congo har netop trukket en tilladelse til at bore efter olie midlertidigt tilbage efter pres fra bl.a. WWF. Britiske oliefirmaer havde ellers fået lov til at udvinde det sorte guld i Afrikas ældste nationalpark Virunga, der er hjem for truede bjerggorillaer. Slaget om olien er endnu ikke slut, men med regeringens beslutning har gorillaerne vundet første runde med hjælp fra WWF s medlemmer. Levende Natur fejrer den foreløbige sejr med billeder, der går tæt på de fascinerende menneskeaber. Af Karoline Rahbek, redaktør, WWF 20 LEVENDENATUR / juni 11

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Uden tag over hovedet

Uden tag over hovedet Nr. 62 nov. 2005 NYHEDSBREV FRA LÆGER UDEN GRÆNSER / MSF I DANMARK Foto: Bruno Stevens/Cosmos NYHEDSJOURNALEN Uden tag over hovedet 33 millioner mennesker mangler lige nu et sted at bo. De har ikke længere

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014 Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4

Lærervejledning. Introduktion side 1. Undervisningsmaterialet side 2. Faktakortene side 2. Vedligeholdelse side 3. Kontaktadresser side 4 Lærervejledning - samt svar på spørgsmålene i hæftet De dyrebare dyr Introduktion side 1 Undervisningsmaterialet side 2 Faktakortene side 2 Vedligeholdelse side 3 Kontaktadresser side 4 Svar på spørgsmål

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Systematisk piratfiskeri i Kattegat

Systematisk piratfiskeri i Kattegat Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 333 Offentligt Systematisk piratfiskeri i Kattegat Greenpeace afslører omfattende piratfiskeri i beskyttet område. Siden marts har

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag

Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige

Læs mere

kort om WWF Verdensnaturfonden

kort om WWF Verdensnaturfonden kort om WWF har mere end 100 kontorer i hele verden. Det er en af verdens største og mest indflydelsesrige NGO er med mere end 5 mio. støtter globalt. WWFs stærke position gør, at vi spiller en væsentlig

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y

y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y y ILLEGALE SOUVENIRS y AF JESPER ANDERSEN FOTO: M I KKEL ØSTERGAARD y På mange rejsedestinationer bugner de lokale markeder med produkter fremstillet af vilde dyr og planter. Men de er ofte lavet af truede

Læs mere

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Asien. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel _ Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort

www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort www.nødhjælp.dk/testamente Lad livet gå videre når du er gået bort en afgift der ellers tilfalder staten, kan du give videre til verdens fattigste Det vil være en stor støtte for vores arbejde blandt verdens

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Flere fisk i havet. Ønskes: Bæredygtige. Levende Natur MAGASIN MARTS TEMA: Årgang 30. hva for en fisk? Brug WWF s fiskeguide, når du køber fisk

Flere fisk i havet. Ønskes: Bæredygtige. Levende Natur MAGASIN MARTS TEMA: Årgang 30. hva for en fisk? Brug WWF s fiskeguide, når du køber fisk MAGASIN MARTS 2012 Levende Natur Årgang 30 Ønskes: Flere fisk i havet TEMA: Bæredygtige fisk DET STORE SPILD EU s fiskeripolitik kan stoppe udsmid af fisk FISK UDEN GIFT Indonesiske fiskere dropper giftigt

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne

Natur. Introduktion til forløbsmærker. Introduktion til naturmærkerne Natur For at man kan føle et ansvar for at passe på naturen skal man kende til naturen. Gennem kendskabet til naturen kommer man til at holde af den og værdsætte den. Forløb omkring natur giver spejderne

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen

Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen 2 Elspare-stafetten undervisningsbog 2013 Energistyrelsen Udgiver: Redaktør: Fagkonsulenter: Illustrationer: Produktion: Tryk og reproduktion: Energistyrelsen, opdatering af 2010-udgave fra Center for

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Klassens time om katastrofer

Klassens time om katastrofer Foto: Jensen Walker/Getty Images for Save the Children Klassens time om katastrofer I midten af marts 2011 blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv efterfulgt af en voldsom tsunami, der skabte store ødelæggelser

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund

Havets planter. redaktion: peter Bondo Christensen. peter Bondo Christensen signe Høgslund. signe Høgslund Havets planter på oplevelse på oplevelse i i en ukendt i ukendt verden verden redaktion: redaktion: peter Bondo Christensen peter Bondo Christensen signe Høgslund signe Høgslund DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT

Læs mere

WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR. TEMA: Fisk. Tæt på. havets sidste fisk. Piratsushi på menuen. Grønne fisk i køledisken

WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR. TEMA: Fisk. Tæt på. havets sidste fisk. Piratsushi på menuen. Grønne fisk i køledisken WWF Verdensnaturfonden dec 10 LEVENDENATUR Tæt på havets sidste fisk TEMA: Fisk Piratsushi på menuen Grønne fisk i køledisken LEDER Find vej til de grønne fisk Indhold Fisk er sundt, og det er der ingen

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere.

FSC er den eneste globale træmærkningsordning, som sikrer, at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. FSC GØR EN FORSKEL Overalt i verden er ulovlig tømmerhugst og overudnyttelse af skovene et problem, der truer med at udrydde skovens dyr og planter. FSC gør noget ved problemerne. FSC er den eneste globale

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Fangst- og redskabsovervågning

Fangst- og redskabsovervågning Kapitel 12 side 72 Fangst- og redskabsovervågning Udstyret til fangst- og redskabsovervågning giver fiskeren oplysninger om trawlet og fangsten. Oplysningerne bliver samlet på en skærm. Det kan være et

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning.

TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Dyreliv TRIN 1 Farvelæg et dyr På Randers Regnskovs hjemmeside findes der sjove tegninger af regnskovens dyr klar til farvelægning. Truede dyr Tal med eleverne om truede dyr. I kan eksempelvis tale om:

Læs mere

Ren luft til danskerne

Ren luft til danskerne Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Alt træ har en historie Følg den fra Tanzania til Danmark

Alt træ har en historie Følg den fra Tanzania til Danmark MAGASIN OKTOBER 2011 Levende Natur Årgang 29 Alt træ har en historie Følg den fra Tanzania til Danmark TEMA: Skoven i din hverdag skovguide Se, hvordan du passer på skoven i hverdagen Truede dyr Kom tæt

Læs mere

Born i ghana 4. hvad med dig

Born i ghana 4. hvad med dig martin i ghana 1 2 indhold Børn i Ghana 4 Martin kommer til Ghana 6 Børnene i skolen Landsbyen Sankt Gabriel 12 Martin besøger en høvding 16 Zogg en lille klinik på landet 1 På marked i Tamale 20 Fiskerne

Læs mere

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp«

Barnelandet. Levebrødet forsvinder. Nyt fra. + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp« Nyt fra Barnelandet EN FREMTID FOR FORÆLDRELØSE BØRN / SEPTEMBER 2009 d+ Levebrødet forsvinder + Brødene Chibare håber på regn + Klimaforandringerne rammer hårdt + Fadder:»De fortjener hjælp« Annelene

Læs mere

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda

Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Den 7. april mindes vi ofrene fra folkedrabet i Rwanda Hvert år den 7. april samles de fleste indbyggere i Rwanda og mindes de mellem 800.000 til en million mennesker, der brutalt blev slået ihjel under

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Klima og Energisyn Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd Det Økologiske Råd er en fagligt velfunderet medlemsbaseret miljøorganisation med fokus på: Bæredygtigt byggeri Energi og klima

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut MANDAG 12. OKTOBER NR. 196 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut Per Jørgensen har som aktiechef i Investering

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med

Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. MANDAG 14.FEBRUAR Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni. Min dagsopgave lyder på at skaffe kakerlaklokkedåser. Vi har mødt to i køkkenet så nu starter 3.verdenskrig. Anne Marie kan

Læs mere

SKOV klima og mennesker

SKOV klima og mennesker SKOV klima og mennesker Undervisningsmateriale til at-forløb, samfundsfag, naturgeografi og biologi i gymnasiet og HF Indhold SKOV klima og mennesker 1 SKOVE OG KLIMAFORANDRING Naturgeografi / samfundsfag

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt

Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt Følg Rikkes kamp for at tabe 30 kilo Jeg har fundet ud af, at det er helt normalt at sige nej til mad På trods af alle gode intentioner og et solidt team af eksperter i ryggen, har tallet på vægten ikke

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden

Arv & Testamente ARV. WWF Verdensnaturfonden i dit testamente. En gave til en levende verden Arv & Testamente ARV WWF Verdensnaturfonden i dit testamente En gave til en levende verden 1 WWF Verdensnaturfonden James Morgan / WWF International Skrevet og redigeret af: Ditte Roslyng Tastesen WWF

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København

Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013

Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 Tale til afslutningsdebatten Ellen Trane Nørby, politisk ordfører, Venstre 29. maj 2013 ----------------------- DET TALTE ORD GÆLDER -------------------------- Socialdemokraternes og SFs topfolk siger,

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b

Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Lavet af Julie, Maria og Alberte 8.b Hvad gør vi ved affaldet? Hvert år stiger mængden af affaldet vi bruger. Både i Danmark og i resten af verden. Det skyldes primært vores overforbrug

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Teambuilding - på en øde Ø

Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding - på en øde Ø Teambuilding på en øde Ø Lær dig selv og dine kolleger at kende på en helt ny måde. Bliv lidt klogere på havet, dyrene, nature n og dig selv. Hvad kan man dog lave på en øde

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet

Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet TokeWith DanmarksMedie2ogJournalisthøjskole 20142PUJ Forsidehistorie.+ 5 Danskerne ser mere ulovligt TV på nettet Forbrugerne ser mere og mere TV på 25 Det er et oprør mod priserne. Og nu sætter de dem

Læs mere

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún

Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún Europa-Parlamentet og klimakonferencen i Cancún FN s klimakonference i Cancún, Mexico, der finder sted fra den 29. november 10. december 2010, er det seneste håb i bestræbelserne på at nå til enighed om

Læs mere

Vadehavet. Navn: Klasse:

Vadehavet. Navn: Klasse: Vadehavet Navn: Klasse: Vadehavet Vadehavet er Danmarks største, fladeste og vådeste nationalpark. Det strækker sig fra Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk, og hele vejen ned til den tyske grænse. Vadehavet

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere