Modeller for organiseringen af basisundervisningen i Vejen kommune

Transkript

1 Modeller for organiseringen af basisundervisningen i Vejen kommune De tre modeller er klædt fagligt på med udgangspunkt i Kolding kommunes integrationspolitik og i rapporten Kostnader ved mangelfull utdanning av asylsøkere og flyktninger 1 Rapporten konkluderer på følgende forhold i skolen, som kan styrke elevernes chancer i den videre uddannelse, arbejds- og samfundsliv: Hurtig inkludering i skolesystemet. Et tilbud om særskilt danskundervisning og undervisning i modersmål eller dansk som andetsprog. Et inkluderende skolemiljø med tæt skole-hjemsamarbejde. Kortlægning af evt. psykiske vanskeligheder og opfølgning herpå. 1 Fafo, Samfunnsøkonomisk analyse, rapport

2 Eksisterende model 1 Basisundervisningen centreret på Østerbyskolen Basisundervisningen 2 i Vejen kommune varetages af lærerteams på Østerbyskolen. Basisundervisningen følger sine egne, ministerielt fastsatte, mål for undervisningen (bilag 1) I Vejen kommune er det politisk vedtaget, at basisundervisningen tilbydes i op til 3 måneder for immigranter og i op til et år for flygtninge. dd. er der 70 elever i Mosaikken. Der er pt. 6 klasser, der hver dækker 3 årgange. Det tilstræbes at klasseloftet ikke overstiger 12 elever. Mosaikken dækker elever 6 18 år. Indskrivning og udslusning: Skolen modtager cpr. numre på nyankomne børn i den skolepligtige alder fra kommunens integrationsafdeling. Derefter tages der kontakt til familierne og datoen for et indskrivelsesmøde fastsættes. Eleven starter i en alderssvarende mosaik-klasse få dage senere. Når eleven vurderes klar, eller den fastsatte undervisningsperiode er opbrugt, arrangeres et overleveringsmøde med elevens modtagende distriktskole. Mødet initieres af Østerbyskolen overleveringen varetages af en leder, en koordinator eller en lærer, som har kendskab til eleven. Tosprogskonsulenten kan deltage hvis særlige omstændigheder gør sig gældende. Når eleven er sluset ud af basisundervisningen, indgår han eller hun på lige fod med andre elever i den almindelige undervisning og arbejder efter de alderssvarende forenklede, fælles mål for fagene. En gang årligt, i foråret, har skolerne mulighed for at ansøge Dagtilbud og Skole, om ressourcer til supplerende undervisning i dansk som andetsprog for det følgende skoleår. Fordele 2 Basisundervisning er beregnet for elever, som ved optagelsen i skolen ikke har sproglige forudsætninger i dansk for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Kan gives i børnehaveklassen og i 1. til 10. klasse.

3 Kompetencerne er samlet og muligheder for sparring og koordinering er gode. I forhold til udvikling på fx struktur og procedurer, er der kort vej fra tanke til implementering. Medarbejderne er tæt på lederen, som står til rådighed med aflastning og sparring ifht lærerens andre opgaver 3 - de andre opgaver fylder mere i modtageregi end de generelt gør i almendelen. Undervisningsmiljøet er i høj grad trygt, der bruges arabisktalende undervisningsassistenter, ligesom klassekammeraterne taler samme sprog. Eleverne starter relativt hurtigt efter ankomst i undervisningstilbuddet Ulemper Den volumen af nyankomne vi ser pt., resulterer i at Østerbyskolen er udfordret på lokaler. Klasseloftet på tolv elever nås relativt hurtigt og det kræver ekstra ressourcer i form af endnu en klasseoprettelse eller endnu en lærer. Eleverne fragtes med bus eller taxa fra deres bopæl til Østerbyskolen de flyttes således fra deres lokalsamfund, hvor integrationen og tilknytningen skal styrkes, til en anden skole for at gå i klasse med arabisktalende kammerater. Bekendtgørelsen for faget dansk som andetsprog basis, beskriver at eleven efterhånden skal have tilknytning til en almindelig klasse i de fag, hvor de fagligt og sprogligt vil kunne få et udbytte. Den retningslinje praktiseres i Mosaikken kun for de elever, der har distrikt på Østerbyskolen, dels fordi volumen af elever ikke kan absorberes i almendelen på en rimelig måde, dels fordi Østerbyskolen har vurderet, at har man ikke distrikt på skolen, giver det ikke tilstrækkelig mening at engagere sig i almenklasserne også Således går den gruppe elever glip af et fagligt og strukturelt indblik i almendelens vilkår. Eleverne tilbydes undervisning i Mosaikken i op til et år målene for undervisningen baserer sig på to års undervisning, og således er det sjældent en reel mulighed at opnå de ministerielt fastsatte mål for perioden. 3 Udover undervisning - Fx AKT problematikker, traumerelaterede udfordringer, skole- hjemsamarbejde, samarbejde med kommunens andre afdelinger, fx psykologenheden og familieafdelingen.

4 Model 2 Decentral basisundervisning for 0-6. årgang Basisundervisningen kan tilrettelægges på modtagelseshold, der modsat modtagelsesklasserne, ikke stiller krav til aldersdifferentieringen, til gengæld må elevtallet ikke overstige syv 4. Med udgangspunkt i det nuværende elevtal, ville der pt. være brug for ca. 8 modtagelseshold til aldersgruppen 6-13 år. Modtagelsesholdene skal oprettes på flere skoler, der kan absorbere at eleverne får en klassetilknytning hurtigst muligt, og med en fordeling, der imødekommer, at eleverne placeres så tæt på deres bopæl som muligt. Denne model tilgodeser de 6-13-årige den resterende gruppe af årige placeres i tilbud om udvidet basisundervisning, som uddybes i model 3. Model 2 kræver sandsynligvis et behov for at følge de modtagende lærere i almendelen tæt og støtte dem i opgaven. Det kunne være en konsulentfunktion eller et ressourceteam, der udøver faglig sparring ifht til de berørte lærere. Fordele: Modtagende skoler kan fordeles geografisk jævnt for at tilgodese elevens tilknytning til lokalsamfundet. Fordi et hold dækker alle årgange, er der mulighed for at hele målgruppen får et basistilbud i deres lokalmiljø og kan styrke relationerne til jævnaldrene. Fordi hver skole får en relativ lille gruppe elever, der også aldersmæssigt har stor spredning, kan de nemmere integreres på årgangene i almendelen. Integrationen af de nyankomne vil blive fordelt på flere hænder. Ulemper: En del skoler vil blive præsenteret for en ny dimension til det, de kender. De fleste af lærerne vil komme i kontakt med de nyankomne i almendelen eller som minimum i frikvartererne, og der kan mangle kompetencer til at løse denne opgave. Det kan være en udfordring i at skabe fælles kultur, procedurer og arbejdsgange, når opgaven er fordelt på fx 8 skoler, med 8 ledelser. 4 Publikation: Organiseringen af folkeskolens undervisning af tosprogede elever. UVM.

5 Model 3 En kombination af brugen af basisundervisning og direkte udslusning til almendelen Den nyankomne gruppe af skolepligtige deles i tre: Elever på årgang: Eleverne bliver indskrevet direkte i almendelen på deres distriktskole og indgår på lige vilkår med klassekammeraterne. Elevgruppen modtager sproglig støtte på klassen eller på små hold i den første periode i et relativt intensivt omfang ca. halvt skema (15 timer ugentligt) Fordele: Eleverne udvikler tidligt et tilhørsforhold til kammerater i distriktet og oplever at kunne inkluderes i den danske skolesammenhæng. I et sammenhængsperspektiv lægger vi os op ad modellen, vi kender fra daginstitutionsområdet som nyankommet daginstitutionsbarn indgår man i den eksisterende børnehavegruppe med mulighed for ekstra sprogstimulering. Eleven vil være omgivet af sproglige forbilleder, der stilladserer den danske sprogtilegnelsesproces. Basisundervisningen for denne målgruppe vil lægge sig op ad undervisningen for samme gruppe i almendelen bogstavindlæring, læsning, plads til leg den nyankomne og den danske elev vil derfor på mange måder være i de samme læringsprocesser. Ulemper: De berørte lærere vil i nogle tilfælde skulle udvikle deres pædagogik til også at tage højde for fagområdet dansk som andetsprog. Skal den nyankomne gruppeinkluderes i almendelen med de ovennævnte fordele, skal de være få og kun udgøre en lille håndfuld i en klasse. Boligplaceringen af nyankomne gør det svært for nogle skoler at skulle rumme de nyankomne i almendelen, fordi de har mange i distriktet.

6 Elever på årgang: Eleverne modtager basisundervisning, enten som beskrevet i Model 1 eller Model 2 Eleverne på årgang: Den ovennævnte gruppes forudsætninger for at kunne tage afgangsprøven med adgangsgivende resultater til ungdomsuddannelserne er dårlige jf. den undervisningstid, vi kan tilbyde denne gruppe er en stor udfordring at gøre uddannelsesparate. I bekendtgørelsen om Folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog, giver 4, stk. 2 mulighed for at tilrettelægge undervisningen på årgang som udvidet basisundervisning. Samme paragraf, stk. 5, klargør desuden at begrænsningen i undervisningstilbuddet på 2 år (ét år i Vejen kommune) ikke gør sig gældende i den udvidede basisundervisning. Undervisning efter bekendtgørelsens lov om udvidet basisundervisning skal tilrettelægges således at undervisningen følger målene for dansk som andetsprog basis og fagformålene parallelt. Fordele: Eleverne får den fornødne tid til at blive fagligt og sprogligt klædt på til afgangsprøven og det vil afspejle sig i resultaterne. Den udvidede basisundervisning arbejder efter to sæt mål: dansk som andetsprog og målene for udskolingens fag - sprogindlæringen må altså ikke ske på bekostning af fagenes mål. Den udvidede basisundervisning forpligter sig på en særlig tilknytning til ungdomsuddannelserne og arbejdsmarkedet. Undervisningen kan strukturelt planlægges sådan, at man fx afsætter en dag ugentligt til ud af huset praktik, besøg, oplæg osv. Et tilbud om udvidet basisundervisning kan med fordel placeres i et ungemiljø, hvor målgruppen får kendskab til jævnaldrende danske unge. Elever i gruppen årgang (de ældste) kan overgå til denne gruppe, hvis de ikke bliver klar til udslusning til almendelen indenfor tidsrammen. De svageste får en fair chance Ulemper: Det kan være demotiverende hvis man har brug for op mod 4 år for at være klædt på til afgangsprøven, ligesom almen integration kan være vanskelig.