Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge status og perspektiver

Transkript

1 Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge status og perspektiver

2 1. Rapportens fokus

3 Rapportens fokus Samlet set går det rigtigt godt, når vi ser på alle børn og unge under ét! Men en række velkendte udfordringer hænger ved Bl.a. stabilt lavt gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne Bl.a. fortsat 9 %, som ej kommer i gang med en ungdomsuddannelse sprog, fravær, overvægt, etc. Spørgsmålet er: Bliver allebørn og unge 0-18 år så dygtige, som de kan? Bliver betydningen af deres sociale baggrund mindre? Og trives de undervejs..? Eller med andre ord: Er det er de samme børn, der på én gang er ramt af flere udfordringer? Varer disse udfordringer ved, som børnene bliver ældre? Og hvad ligger bag? Det har vi undersøgt så godt vi kunne, jævnfør de ønsker, udvalget, de faglige organisationer og lederforeningerne tilkendegav før sommerferien.

4 Er de samme få børn ramt af flere udfordringer på én gang? Er det de samme børn, der mistrives som spæde som også har dårlig tandsundhed og/eller sproglige udfordringer som 3-årige som er overvægtige ved skolestart som tidligt i skoleforløbet har faglige udfordringer som gennem hele skoleforløbet har højt fravær som har svært ved at klare Folkeskolens Afgangsprøver og komme i gang med en ungdomsuddannelse? De 5-7 % af spædbørnsfamilierne, Sundhedsplejen vurderer som værende udsatte De 3 %, som har huller i tænderne som 3-årige De ca. 500 børn med dansk som andetsprog og ca. 450 børn med dansk som modersmål, der har et sprogstøttebehov som 3-årige De 11 %, som er overvægtige i 0. klasse De 4 %, som er usikre læsere og de 10 %, som mangler de grundlæggende matematikfærdigheder i 3. klasse De 5 %, som har mere end 10 % fravær i skolen De 15 %, som enten ikke går op til alle prøver eller ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik ved FSA De 9 %, som ikke er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet folkeskole

5 at der ertale om en mindre gruppe børn og unge, som på én gang ikke trives på lige på med deres jævnaldrene og mangler de faglige forudsætninger for at klare sig godt videre i en ungdomsuddannelse Ja, det tyder på

6 Og de har ofte noget til fælles I den lille gruppe af børn og unge, som er mest udfordrede, er der en overrepræsentation af børn som har kort uddannede forældre og/eller som er socialt udsatte, jf. regeringens sociale 2020-mål

7 Betydningen af forældrenes uddannelse -fx i forhold til børnenes fravær Sammenhæng mellem opmærksomhedskrævende elevfravær og forældrenes uddannelsesniveau 35% 30% 30,4% 25% 20% 16,0% 15% 14,2% 13,1% 11,2% 10% 7,8% 5% 0% Andel elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående

8 Betydningen af forældrenes uddannelse - fx i forhold til børnenes tandsundhed Sammenhæng mellem tandsundhed ved 3 år og forældrenes uddannelsesniveau 14% 12% 11,9% 10% 8% 6,6% 6% 4% 4,2% 2% 1,5% 1,6% 0,9% 0% Andel 3-årige børn med huller i tænderne Grundskole Gymnasial Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående Lang videregående

9 Betydningen af, at være socialt udsat -fx i forhold til børnenes trivsel

10 Betydningen af, at være socialt udsat -fx i forhold til børnenes faglige niveau og overgang til ungdomsuddannelse

11 Udfordringerne fordeler sig ikke jævnt Spredning i forældrenes uddannelsesniveau mellem skolerne 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skoler Andel forældre med højest grundskole Kommunegennemsnit

12 Rapportens overordnede konklusion Det går generelt godt! Men en lille gruppe afbørnene og de unge bliver ikke så dygtige, som de kan. Den negative betydning af deres sociale baggrund er fortsat stor. Og de trives ikke på lige på med deres jævnaldrene.

13 Hvad skal der til? Holm, Leth, Jensen, Heckman, Taggart, m.fl. har et bud: 1) Vi skal arbejde med børnenes udvikling af både kognitive og ikke-kognitive færdigheder Kognitive færdigheder fx sprog Ikke-kognitive færdigheder fx motivation, vedholdenhed, sociale færdigheder

14 Hvad skal der til? Holm, Leth, Jensen, Heckman, Taggart, m.fl. har et bud: 4-5 år: ord 6-7 år: ord Dvs. hvis man er bagud ved skolestart, skal man indhente et mål, der flytter sig Se bl.a. Shipley& McAfee(2004) 2) Den vigtigste udvikling sker allerede 0-6 år, og i en bestemt rækkefølge. Dvs. tilegnelsen af nogle færdigheder forudsætter at barnet har tilegnet sig andre færdigheder

15 Hvad skal der til? Holm, Leth, Jensen, Heckman, Taggart, m.fl. har et bud: og alleforældre kan gøre en vigtig forskel uanset fx deres uddannelsesmæssige ressourcer! 3) Det, der sker derhjemme, er afgørende for børnenes udvikling. Dvs. det, forældrene gørsammen med deres børn, er vigtigt! Derfor skal de forældre, der har behov, have støtte

16 Hvad skal der til? Holm, Leth, Jensen, Heckman, Taggart, m.fl. har et bud: 4) Men også dagtilbuddenes 4) Men også dagtilbuddenes indsatser er vigtige! Og de færdigheder, der bliver grundlagt, mens børnene er i dagtilbud, skal vedligeholdes og videreudvikleshele vejen op gennem deres skoleforløb.

17 Hvad skal der til? Holm, Leth, Jensen, Heckman, Taggart, m.fl. har et bud: 5) Det er nødvendigt med en systematisk opfølgningpå, hvordan det går børnene så vi kan gøre det, der virker

18 Det virker bekendt Disse forslag ligger helt i tråd med byrådets Forebyggelsesstrategi og med meldingerne fra Børn og Unge-udvalgets temadrøftelser i april-juni Og kvalitetsrapporteringen for 2013 viser, at man allerede mange steder lokalt er i gang med at arbejde i denne retning

19 2. Byrådsindstillingen

20 Byrådsindstillingen -fokus og retning FU-struktur Folkeskolereform Erhvervsskolereform Ikke glemme 0-6- årsområdet! Det er her, børnenes forudsætninger bliver grundlagt Ej heller glemme de unge, som nu og her har sværest ved at klare FSA og komme i gang med en ungdomsuddannelse

21 1) En langsigtet tilpasning Generel styrkelse af og investering i det tidlige, forebyggende arbejde 0-18 år med særligt fokus på 0-6- årsområdet! Byrådsindstillingen -fokus og retning Styrke forældrenes støtte til børnenes tidlige udvikling Styrke dagtilbuddenes pædagogiske indsatser Styrke opfølgningen på børnenes trivsel, læring og udvikling 0-6 år Alt sammen med fokus både på børnenes kognitive og ikke-kognitive færdigheder Hjælp til selvhjælp til de forældre, der har behov fx inspireret af kuffertprojekter, flippedclassroom, pædagogisk IT Kompetenceudvikling Få og meningsfulde fælles mål for børns trivsel, læring og udvikling 0-6 år -og redskaber til en bedre opfølgning på samme

22 Byrådsindstillingen -fokus og retning 2) Og på det korte sigte mens vi venter på, at dette tidlige forebyggende arbejde virker: Målrettede indsatser for de unge, som nu og her har sværest ved at klare sig godt igennem FSA og komme i gang med en ungdomsuddannelse (finansieret med 10 mio. kr. fra Børn og Unges opsparing) Bl.a. med afsæt i forårets temadrøftelser i udvalget: målrettede super mover forløb for de elever klasse, der har behov for at styrke deres grundlæggende færdigheder i dansk og matematik Fx fag-camps, prøveboosters, sommerskoler

23 Det vil vi gerne, uanset hvad! 1) En langsigtet tilpasning Generel styrkelse af og investering i det tidlige, forebyggende arbejde 0-18 år med særligt fokus på 0-6- årsområdet! Byrådsindstillingen Styrke forældrenes støtte til børnenes tidlige udvikling Styrke dagtilbuddenes pædagogiske indsatser Styrke opfølgningen på børnenes trivsel, læring og udvikling 0-6 år Alt sammen med fokus både på børnenes kognitive og ikkekognitive færdigheder -fokus og retning Det vil vi gerne, uanset hvad! 2) Og på det korte sigte mens vi venter på, at dette tidlige forebyggende arbejde virker: Målrettede indsatser for de unge, som nu og her har sværest ved at klare sig godt igennem FSA og komme i gang med en ungdomsuddannelse (finansieret med 10 mio. kr. fra Børn og Unges opsparing) Desuden har vi fremsendt en særskilt indstilling vedr. sundhedsplejersker og socialfaglige medarbejdere til yderligere styrkelse af det tidlige, forebyggende arbejde Og sammen med MKB har vi en indstilling på vej om etablering af et udviklings-og læringsmiljø på DOKK1 (bl.a. med FabLabs)

24 Den videre proces 20/8: Udvalgsmøde 1/9: Magistratsmøde 3/9: Evt. udvalgsmøde 10/9: 1. byrådsbehandling af Kvalitetsrapporteringen (samtidig med 1. behandling af budgettet) 17/9: Evt. udvalgsmøde 24/9: 2. byrådsbehandling af Kvalitetsrapporteringen 8-9/10: 2. behandling af budgettet

25 Tilsyn byrådets forpligtelse Tilsynspunkterer en betegnelse for særlige opfølgende tiltag, som ud fra en ledelsesmæssig vurdering er påkrævet enten fordi der har været tale om en særligt bekymrende udvikling (eller mangel på udvikling), eller fordi et eller flere af følgende forhold er til stede: At tilbuddet ikke overholder lovgivningen At tilbuddet ikke overholder byrådsbeslutninger At tilbuddet ikke overholder de generelle rammer og retningslinjer for Børn og Unges virke. At tilbuddet ikke har ikke fulgt op på et tidligere års udviklingspunkt. Tilsynspunkter er dermed en understregning af, at et forhold forventes bragt i orden inden for en afgrænset og nærmere defineret tidsramme. De er også et signal om, at et forhold har en sådan karakter, at der kræves en særligt målrettet indsats og et tæt samarbejde mellem alle relevante parter.

26 Tilsyn -dagtilbud Der er ved kvalitetssamtalen givet 62 tilsynspunkter til 43 forskellige dagtilbud. De 62 tilsynspunkter omhandler følgende temaer: Økonomi (6) Den pædagogiske læreplan, herunder: Udarbejdelse (2) Evaluering (7) Offentliggørelse (12) Inddragelse af bestyrelsen (16) Børn med særlige behov (1) Sprog (1) Kommunikation og hjemmeside (7) Forbedring af forældretilfredshed (3) Medarbejdertrivsel og sygefravær (7) Ledelsesudvikling (1) Godkendt legetøj (3) Sikker transport - forældretilladelse (1)

27 Tilsyn skoler og FU Der er ved kvalitetssamtalerne givet 20 tilsynspunkter til 16 forskellige folkeskoler. De 20 tilsynspunkter omhandler følgende temaer: Økonomi (10) Medarbejdertrivsel, udvikling og sygefravær (4) Faglighed - Højnelse af elevers resultater (3) Elevfravær, trivsel og risikoadfærd (1) Tiltrække elever (1) Forældresamarbejde kommunikation (1) Der er ved kvalitetssamtalerne givet 3 tilsynspunkter til 3 forskellige FU-områder. De 3 tilsynspunkter omhandler følgende temaer: Offentliggørelse af referater fra bestyrelsesmøder (2) Respekt for grænser (1)