Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Landbrug Et partnerskab mellem Europa og landmændene EU s fælles landbrugspolitik: for vores mad, vores landdistrikter og vores miljø

2 2 I N D B L I K I E U - P O L I T I K INDHOLD Hvorfor behøver vi en fælles landbrugspolitik? INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Sådan fungerer den fælles landbrugspolitik Hvad laver EU? Europas landbrug mod år 2020: fremtidens udfordringer Læs mere Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Landbrug Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: Phovoir 16 s ,7 cm ISBN doi: /94616 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 L A N D B R U G 3 Hvorfor behøver vi en fælles landbrugspolitik? Landbrugets udfordringer i over 50 år EU s fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, er et partnerskab mellem landbruget og samfundet og mellem Europa og landbrugerne. Dens væsentligste mål er: at forbedre landbrugets produktivitet, så forbrugerne kan regne med en stabil forsyning af mad til en ordentlig pris at sikre, at landbrugerne i EU har en rimelig indkomst. Nu er der gået over 50 år, og EU står over for nye udfordringer: Fødevaresikkerhed på verdensplan skal fødevareproduktionen fordobles, så vi i 2050 kan brødføde en befolkning på i alt 9 milliarder mennesker. Klimaforandringer og bæredygtig brug af naturressourcerne. Landbrugspolitikken handler om vores mad For at klare disse udfordringer har EU skabt og gennemført den fælles landbrugspolitik. Formålet er at fastslå, hvilke betingelser der giver landbrugerne mulighed for at opfylde deres mange funktioner i samfundet, hvoraf den første er at fremstille mad. Takket være den fælles landbrugspolitik har Europas borgere fået fødevaresikkerhed. Som samfund kan vi være sikre på, at vores landmænd producerer de fødevarer, vi har brug for. De giver en imponerende vifte af rigelige, økonomisk overkommelige, sikre og gode varer. EU er kendt i hele verden for sin mad og kulinariske traditioner. På grund af sine enestående landbrugsressourcer kan og bør EU spille en vigtig rolle for at garantere fødevaresikkerheden i hele verden. At tage sig godt af landdistrikterne i EU og holde deres økonomi i live. Landbrugspolitikken er fælles for alle EU landene. Den styres og finansieres på EU plan af midler fra EU s årlige budget. EU har over 500 millioner forbrugere, som alle behøver sund og nærende mad til en rimelig pris. De økonomiske fremtidsudsigter vil fortsat være usikre og uforudsigelige. Desuden er der mange eksisterende og fremtidige udfordringer, bl.a. global konkurrence, økonomiske kriser, klimaforandringer og stigende udgifter til fornødenheder som brændstof og gødning. Europæerne kan stole på, at landbruget producerer de fødevarer, de har brug for. European Union

4 4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Den fælles landbrugspolitik handler om vores landdistrikter Landbrug handler ikke bare om fødevarer. Det handler om landbosamfund og de mennesker, der lever i dem. Det handler om vores landdistrikter og deres værdifulde naturressourcer. I alle EU lande holder landbrugerne liv i landdistrikterne og holder den landlige livsstil i hævd. Hvis der ikke var nogen landbrugere, ville det påvirke vores landsbyer og mindre byer markant til det værre. Mange job i landdistrikterne har tilknytning til landbruget. Landbrugerne har brug for maskiner, bygninger, brændstof, gødning og dyrlæger. Mange mennesker har job i disse»inputsektorer«. Andre er beskæftiget i»outputaktiviteter«f.eks. forarbejdning, tilberedning og emballering. Og flere arbejder også med opbevaring, transport og salg af fødevarer. Alt i alt er landbrug og fødevareproduktion en vigtig del af vores økonomi og samfund. Med sine 28 medlemsstater har EU ca. 12 millioner landbrugere, og yderligere 4 millioner mennesker arbejder i fødevaresektoren. Landbrugs- og fødevaresektorerne tilvejebringer samlet 7 % af alle job og genererer 6 % af det europæiske bruttonationalprodukt. Den fælles landbrugspolitik handler om vores miljø Vores landdistrikter er ikke i deres oprindelige naturlige tilstand. De er blevet formet gennem århundreder. Landbruget har skabt vores forskelligartede miljø og dets varierede landskaber. Vores landdistrikter er levested for en stor mangfoldighed af flora og fauna. Denne biodiversitet er afgørende for en bæredygtig udvikling af vores landdistrikter. Landbrugerne tager sig af landdistrikterne til glæde for os alle. De leverer offentlige goder hvoraf de vigtigste er god pleje og vedligeholdelse af vores jord, vores landskaber og vores biodiversitet. Markedet betaler ikke for disse offentlige goder. For at aflønne landbrugerne for denne samfundsydelse får de indkomststøtte af EU. Landbrugere kan blive påvirket negativt af klimaændringer. Den fælles landbrugspolitik giver dem økonomisk støtte til at tilpasse deres landbrugsmetoder og -systemer til klimaforandringernes konsekvenser. Landbrugerne er de første til at indse behovet for at passe på vores naturressourcer de er jo deres levebrød. For at undgå nogle landbrugsmetoders negative bivirkninger giver EU landbrugerne incitamenter til at arbejde bæredygtigt og miljøvenligt. I virkeligheden har landbrugerne en dobbelt udfordring: De skal producere fødevarer og samtidig beskytte naturen og sikre biodiversiteten. Landbrugerne tager sig af landdistrikterne til glæde for os alle. Et miljømæssigt bæredygtigt landbrug, som bruger naturressourcer med omtanke, er af afgørende betydning for vores fødevareproduktion og vores livskvalitet i dag, i morgen og for fremtidige generationer. European Union

5 L A N D B R U G 5 Europas landbrug gennem tiden 1957 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab bliver oprettet ved Romtraktaten (forløberen for det nuværende EU) af seks vesteuropæiske lande Den fælles landbrugspolitik ser dagens lys. Den fælles landbrugspolitik udformes som en fælles politik med det formål at give EU borgerne fødevarer til overkommelige priser og skabe en rimelig levestandard for landbrugerne Den fælles landbrugspolitik bliver offer for sin egen succes. Bedrifterne bliver så effektive, at der produceres flere fødevarer end nødvendigt. Overskuddet lagres og medfører»fødevarebjerge«. Der iværksættes adskillige foranstaltninger, der skal bringe produktionen på niveau med efterspørgslen Den fælles landbrugspolitik går fra at støtte markedet til at støtte producenterne. Prisstøtten begrænses og erstattes af direkte støttebetalinger til landbrugerne. De tilskyndes til at være mere miljøvenlige. Reformen finder sted på samme tid som miljøtopmødet i Rio i 1992, hvor princippet om bæredygtig udvikling lanceres Den fælles landbrugspolitik giver indkomststøtte. En ny reform af den fælles landbrugspolitik afkobler støtten fra produktionen. Landbrugerne får nu indkomststøtte på den betingelse, at de passer landbrugsarealerne og lever op til standarderne inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed Den fælles landbrugspolitik er blevet ændret for at styrke sektorens konkurrenceevne, fremme bæredygtigt landbrug og innovation og støtte job og vækst i landdistrikterne. istockphoto/milan Zeremski Hvordan beskytter vi naturen og biodiversiteten?

6 6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvorfor laves landbrugspolitikken på EU plan? De vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik er: at øge landbrugets produktivitet, så forbrugerne får en stabil forsyning af fødevarer til rimelige priser, og at sikre, at EU s landbrugere kan opnå en rimelig levestandard. Alle medlemsstater deler disse to mål, som ikke kan nås uden at yde finansiel støtte til landbrug og landdistrikter. Med en fælles EU politik anvendes budgetressourcerne bedre end med 28 forskellige nationale politikker. Der er ingen tvivl om, at uden en fælles politik ville hvert EU land gennemføre sin egen politik med forskelligt anvendelsesområde og med forskellige grader af offentlig intervention. En politik, der er lagt på EU plan, sikrer fælles regler på et indre marked, stabiliserer markedet, når behovet opstår, sikrer de fremskridt, der er gjort med de seneste reformer i retning af øget konkurrenceevne i EU s landbrug, og giver en fælles handelspolitik, så EU kan tale med én stemme, når vi forhandler med vores globale handelspartnere. Det findes ét stort europæisk marked for landbrugsvarer, inden for hvilket en fælles tilgang til at støtte landbruget sikrer rimelige vilkår for de landbrugere, som konkurrerer på det indre europæiske marked og globalt. European Union Landbruget er et af de få områder, hvor en fælles politik hovedsagelig finansieres af EU s budget og ikke af landenes budgetter.

7 L A N D B R U G 7 Sådan fungerer den fælles landbrugspolitik Man kan sige, at den fælles landbrugspolitik har tre dimensioner: markedsstøtte, indkomststøtte og udvikling af landdistrikter. De tre dimensioner er sammenkoblet, og den overordnede bæredygtighed afhænger af, om de kan fungere samlet. Markedsstøtte: Landbruget er mere afhængigt af vejr og klima end andre sektorer. I landbruget er der desuden en uundgåelig tidskløft mellem efterspørgsel og muligheden for udbud, og små ændringer i de mængder, der produceres, kan få store virkninger på priserne, da vores forbrug af fødevarer stort set er konstant sammenlignet med andre produkter. Disse usikkerheder forklarer den væsentlige rolle, som den offentlige sektor spiller i at sikre stabilitet for landbrugerne. En række markedsbaserede instrumenter anvendes til at sikre markedets sikkerhedsnet. Hvad angår det andet aspekt indkomststøtte giver direkte betalinger ikke blot landmændene en grundlæggende indkomst, men sikrer også offentlige miljøgoder. Den tredje dimension er udvikling af landdistrikterne. Nationale (undertiden regionale) programmer for udvikling er oprettet for at imødekomme landdistrikternes særlige behov og udfordringer. Når EU landene sammensætter deres programmer fra den samme liste over foranstaltninger, har de fleksibilitet til at tage fat på de vigtigste problemer på deres eget område, som afspejler deres specifikke økonomiske, naturbestemte og strukturelle forhold. Som en fast del af programmerne for udvikling af landdistrikterne tilskynder»leadermetoden«lokalsamfundet til at løse lokale problemer. De første to dimensioner markedsstøtte og indtægtsstøtte finansieres fuldt ud af EU budgettet, mens udviklingen af landdistrikterne er baseret på flerårig programmering og medfinansieres af medlemsstaterne. En politik, der finansieres af EU s budget Budgettet for den fælles landbrugspolitik betragtes af nogle som kontroversielt. For eksempel hører man ofte, at»halvdelen af EU budgettet går til den fælles landbrugspolitik«. Dette udsagn tager dog ikke højde for mekanismen i EU s budget eller målene for den fælles landbrugspolitik. Det er rigtigt, at politikken tegner sig for ca. 40 % af EU s budget. Grunden er, at den fælles landbrugspolitik er et af de få områder, hvor en fælles politik primært finansieres af EU. De fleste andre offentlige politikker finansieres derimod hovedsagelig af medlemsstaterne. Det er derfor også vigtigt at betragte budgettet for den fælles landbrugspolitik i sammenhæng med alle offentlige udgifter i EU. I dette perspektiv er budgettet for politikken ret lille. Det udgør kun 1 % af alle offentlige udgifter i EU omkring 58 mia. euro i Endelig gælder det, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik som andel af EU s budget er faldet meget kraftigt i løbet af de sidste 30 år, fra næsten 75 % til ca. 40 %. I denne periode er 18 nye medlemsstater kommet med i EU (og dermed er antallet af landbrugere mere end fordoblet), så udgifterne pr. landbruger er meget lavere i dag end tidligere. Hvad angår finansieringen af den fælles landbrugspolitik, er der et maksimalt budget (som i alle EU s politikker), der fastsættes på forhånd for syv år ad gangen. Dette sikrer et loft over udgifterne, og samtidig ved landbrugerne, hvor meget der er til rådighed. En række reformer har forbedret effektiviteten af de redskaber, der er til rådighed. De mindst effektive politikværktøjer er gradvis blevet udskiftet med mere effektive instrumenter, så den fælles landbrugspolitik bedre modsvarer behovene hos landbrugerne såvel som forbrugernes krav og behov.

8 8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvad laver EU? Den fælles landbrugspolitik handler om vores landbrugere Landbrugerne spiller en meget vigtig økonomisk rolle i landdistrikterne, og EU har ikke råd til at miste dem. Grundlæggende, instinktive landbrugsfærdigheder kan man ikke læse sig til, de videregives fra den ene generation til den næste. Mange unge mennesker ser imidlertid ikke længere landbruget som et attraktivt erhverv, hvilket har resulteret i færre landbrugere. I 1960 erne havde de oprindelige EU lande seks millioner landbrugere, men siden da er antallet mere end halveret. Derfor hjælper den fælles landbrugspolitik unge mennesker med at etablere sig inden for landbruget. Den giver støtte til oplæring af både nye og etablerede landbrugere i de nyeste tekniske produktionsmetoder. Den egentlige udfordring i udviklingen af EU s landdistrikter er at hjælpe unge landbrugere på vej og sikre kontinuiteten fra den ene generation til den næste. I nogle dele af Europa har landbruget særligt vanskelige betingelser f.eks. i kuperede, bjergrige og/eller afsidesliggende områder. Det er vigtigt at holde samfundene i live i disse regioner. HVAD VORES LANDBRUGERE PRODUCERER HVERT ÅR Gennemsnit for Korn: 300 mio. ton Sukker: 17 mio. ton Oliefrø: 20 mio. ton Olivenolie: 2 mio. ton Æbler: 10 mio. ton Pærer: 2 mio. ton Citrusfrugter: 11 mio. ton Vin: 160 mio. hektoliter Oksekød: 8 mio. ton Svinekød: 20 mio. ton Fjerkrækød: 12 mio. ton Æg: 7 mio. ton Mælk: 150 mio. ton LANDBRUGSINDKOMSTEN SAMMENLIGNET MED DEN GENERELLE, IKKELANDBRUGSRELATEREDE INDKOMST Den fælles landbrugspolitik stiller midler til rådighed for at sikre, at landbosamfund i sårbare områder kan fastholde en god økonomi og ikke forsvinder gradvist. Takket være den fælles landbrugspolitik producerer landbruget det, forbrugerne efterspørger 40 % 100 % Den fælles landbrugspolitik gavner i sidste ende EU s borgere. Der er altid masser af mad i vores butikker og supermarkeder til priser, der generelt er overkommelige. I de fleste EU lande bruger en gennemsnitsfamilie i dag ca. 15 % af sin månedsindkomst på mad. Det er halvdelen af, hvad det var i Tallene er EU gennemsnittet af virksomhedsindkomsten i landbruget pr. ulønnet årsværk i % af de gennemsnitlige lønninger i den samlede økonomi pr. fuldtidsækvivalent. Kilde: Europa Kommissionen.

9 L A N D B R U G 9 istockphoto Landmændene arbejder mere og mere for at beskytte miljøet og landskabet. Vi nyder godt af en sikker fødevareforsyning fra vores landbrug. Europa regnes for at være førende på verdensplan inden for sektorer som olivenolie, mælkeprodukter, kød, vin og spiritus. Derudover kan vi nemt finde ud af, hvordan og hvor vores fødevarer er blevet produceret. EU s regler for mærkning og sporbarhed giver forbrugerne de oplysninger, de behøver for at kunne foretage et begrundet valg, når de køber deres fødevarer. Mange EU forbrugere foretrækker lokale eller regionale produkter, når de er tilgængelige. Traditionelle specialiteter efterspørges mere og mere. Som følge heraf sælger landbrugerne i stadig højere grad direkte til forbrugerne på landbrugsmarkeder, og de forarbejder deres egne produkter for at opnå lokal merværdi. Landbrugere varetager landskabspleje Omkring halvdelen af EU s område er opdyrket. Derfor er landbruget meget vigtigt for vores naturmiljø. I århundreder har dyrkning af jorden bidraget til at skabe og vedligeholde en række værdifulde, delvist naturlige leve- og voksesteder. De præger i dag de mange forskellige landskaber i EU og er hjemsted for et rigt og varieret fugle- og dyreliv. På den måde påvirker landbruget og naturen hinanden. Takket være flere på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik er vores landbrugsmetoder ved at blive mere miljøvenlige. Nutidens landbrugere har derfor to roller at producere fødevarer og pleje landskabet. I deres anden rolle leverer de et offentligt gode. Hele samfundet har både nu og i fremtiden glæde af landområder, der forvaltes skånsomt og plejes med omhu. Det er kun rimeligt, at landbrugerne belønnes af den fælles landbrugspolitik for at levere dette værdifulde offentlige gode. Efter reformen i 2013 skal landbrugere for at få deres fulde berettigelse til udbetaling af indkomststøtte benytte sig af miljøvenlige og bæredygtige landbrugsmetoder. Det vil i praksis sige, at de skal opretholde permanente græsningsområder (græs er godt til at absorbere CO 2, hvilket hjælper bekæmpelsen af klimaforandringer), dyrke et minimum af afgrøder og anvende 5 % af deres dyrkede jord på en måde, som fremmer biodiversiteten (også kaldet et økologisk fokusområde). Landbrugere kan også få yderligere støtte, hvis de anvender mere miljøvenlige landbrugsmetoder. Derudover fremmer den fælles landbrugspolitik praksisformer som at sikre den landskabelige værdi dette er i overensstemmelse med, hvad offentligheden ønsker. Beskyttelse af biodiversitet og levesteder for vilde dyr, forvaltning af vandressourcer og håndtering af klimaændringer er også vigtige mål, som landbrugerne skal respektere.

10 10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K I den forbindelse er EU s Natura 2000-program relevant. Det er et net bestående af ca områder der dækker omkring en femtedel af EU s territorium og har til formål at beskytte biodiversiteten i Europa. Der er ikke tale om beskyttede områder med indhegning, for de er for det meste åbne og er ofte afhængige af den bæredygtige menneskelige aktivitet og brug af området, som har formet og vedligeholdt dem gennem årene. Mange områder ligger på landbrugsjord, og landbrugerne sørger for at tage sig af jorden på en sådan måde, at biodiversiteten opretholdes. LANDBRUGERNE BLIVER ÆLDRE 65 eller derover 30 % Under 35 8 % Fra 35 til % Landdistrikternes økonomi og livsstil afhænger af landbruget Selv om landbrug er den primære økonomiske aktivitet i de fleste landdistrikter, gør landbrugerne andet end at producere fødevarer. Ofte forarbejder de også deres produkter og sælger dem direkte til forbrugerne. Faktisk fremmer 2013-reformen direkte salg af fødevarer f.eks. via landbrugsmarkeder. Kilde: Eurostat, Fra 55 til % Fra 45 til % Ca. halvdelen af EU s befolkning lever i landområder. Uden landbruget ville der ikke være meget til at holde mange samfund i live og holde sammen på dem. Hvis landbruget forsvandt, ville der i mange områder opstå problemer med affolkning. Derfor støtter den fælles landbrugspolitik landbrugerne økonomisk for at sikre, at de forsætter med at dyrke jorden, og for at skabe yderligere job via landsbyrenovering, landskabsbevarelse eller kulturarvsprojekter og mange andre opgaver, der enten direkte eller indirekte er forbundet med landdistrikternes økonomi. Dette er med til forhindre affolkning som resultat af begrænsede jobmuligheder og høj arbejdsløshed. Offentlige tjenesteydelser som skoler og sundhedsfaciliteter bevares og forbedres, hvilket giver folk en grund til at blive i landdistrikterne og stifte familie dér. istockphoto/bart Coenders Vi skal have flere unge landbrugere.

11 L A N D B R U G 11 istockphoto/cstar55 Effektive og konkurrencedygtige landbrugere er nødvendige for at skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Dynamikken i små familiebrug skal styrkes. Mange landbrugere er over 55 og vil ikke så langt ude i fremtiden trække sig tilbage fra det aktive landbrug. EU anerkender, at aldersfordelingen i landbruget er bekymrende. Det er et politisk must at hjælpe unge landbrugere i gang, hvis Europas landdistrikter skal kunne klare de mange udfordringer, som de står over for. Den fælles landbrugspolitik giver mere produktivitet og innovation Den fælles landbrugspolitik hjælper landbrugerne med at blive mere produktive og forbedre deres tekniske færdigheder. Den fælles landbrugspolitik tilskyndede i sine tidlige år landbrugerne til at bruge moderne maskiner og nye teknikker, bl.a. kemiske gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Det var nødvendigt, fordi det på det tidspunkt var vigtigt at producere flere fødevarer til befolkningen. Denne politik var meget effektiv. Produktionen øgedes markant. Høstudbyttet steg dramatisk, men har været stabilt siden I de kommende år bliver forskning og innovation meget vigtig for landbrugernes evne til at producere mere ved hjælp af mindre. Pga. det fødevareoverskud, som opstod, har fokus ændret sig. Nu hjælper den fælles landbrugspolitik landbrugerne med at: dyrke jorden på en måde, der reducerer udledningen af drivhusgasser bruge miljøvenlige landbrugsmetoder leve op til standarder for folkesundhed, miljø og dyrevelfærd producere og markedsføre regionale fødevarespecialiteter gøre mere produktiv brug af skove og skovområder udvikle nye anvendelsesmuligheder for landbrugsprodukter inden for sektorer som kosmetik, medicin og håndværk. MERE EFFEKTIVE LANDBRUGERE: HVEDEUDBYTTET I DE OPRINDELIGE SEKS EU LANDE Udbytte i ton pr. hektar. Kilde: Europa Kommissionen.

12 12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K KONCENTRATIONEN I FØDEVAREKÆDEN: ANTAL VIRKSOMHEDER Landbrugere Fødevareproducenter Engrosvirksomheder Detailhandlere Tallene er for 2010 (landbrug) og 2009 (andre sektorer). Kilde: Eurostat. EU har afsat midler til udvikling af nye landbrugssystemer, så landbrugerne kan klare de mange udfordringer, der ligger forude ikke mindst dem, der har med klimaændringer og det stigende pres på naturressourcerne at gøre. I fremtiden vil landbrugere skulle producere mere ved hjælp af mindre. Dette kan opnås gennem udvikling af instrumenter som innovationspartnerskaber for at fremme innovation inden for landbruget. På den måde slår man en bro over kløften mellem forskning og praksis i landbruget og fremmer kommunikation og samarbejde mellem interessenter (landbrugere, rådgivere, agrobusiness, forskere, forvaltning osv.). Modernisering har også høj prioritet i den fælles landbrugspolitik Moderniseringen af landbrugsbedrifterne har altid været og er fortsat et vigtigt mål for den fælles landbrugspolitik. Mange EU landbrugere har nydt godt af støtte til at modernisere deres bygninger og maskinpark. Andre har fået støtte til at forbedre kvaliteten af deres husdyrbestand og de forhold, husdyravlen foregår under. Den store udfordring er at sikre, at denne modernisering hjælper landbrugerne med at blive økonomisk konkurrencedygtige og anvende miljømæssigt bæredygtige metoder. Den fælles landbrugspolitiks program for udvikling af landdistrikterne vil blive ved med at være en vigtig drivkraft for forandringer og fremskridt: Den vil fortsat give landbrugere muligheder for at forbedre deres landbrug og, i et mere overordnet perspektiv, det landområde, de lever i. I overensstemmelse med den europæiske vækststrategi for det kommende årti Europa 2020 vil vores landbrugere blive mere effektive og konkurrencedygtige. Selv om støtte og løn spiller en meget stor rolle, er der andre måder at hjælpe landbrugerne på. Uddannelsesprogrammer og landbrugsrådgivning er blandt de mindre synlige måder at give værdifuld støtte på til landbrugere i hele EU. Landbrugerne får ikke altid ordentlig betaling Hovedparten af alle landbrug er relativt små. EU s gennemsnitlige landbruger har kun 12 hektar jord (svarende til omkring 20 fodboldbaner), og 70 % af bedrifterne er mindre end 5 hektar. Landbrugenes begrænsede størrelse betyder, at landbrugerne kan have svært ved at få den bedste markedspris for deres produkter. De risikerer, at deres indsats for at forbedre kvaliteten og dermed værdien ikke bliver belønnet med en højere markedspris. Den fælles landbrugspolitik hjælper i stadig større udstrækning landbrugerne med at styrke deres forhandlingsposition over for andre aktører i fødekæden. EU hjælper landbrugerne ved at fremme: Dannelsen af producentorganisationer: De gør det muligt for landbrugerne at etablere grupper, så de kan sælge deres produkter kollektivt; det giver dem en større markedsmæssig magt i fødevarekæden. Andre former for samarbejde, der kan give landbrugerne mere indflydelse på markedet og øge fortjenesten og konkurrenceevnen. Specialiserede former for produktion, som f.eks. økologisk landbrug.

13 L A N D B R U G 13 Comstock Images/Jupiterimages Europas gode ry for kvalitetsfødevarer understøttes af en række EU ordninger. Kontraktmæssigt fastlagte relationer i hele fødevarekæden. Oprettelsen af gensidige fonde og forsikringsordninger, som gør det muligt for landbrugere at håndtere ustabilitet på markedet og hurtige fald i priserne bedre. Risikostyring og markedsføringsværktøjer kan forbedre landbrugernes position i fødekæden. Reformen fra 2013 giver økonomisk støtte til landbrugere, som ønsker at benytte sig af sådanne værktøjer. Kvalitetsfødevarer en nøgle til succes KVALITETSSYSTEMER TIL IDENTIFIKATION AF PRODUKTER MED SÆRLIGE EGENSKABER: Der bruges to logoer til produkter med særlig tilknytning til deres geografiske oprindelse,»beskyttet oprindelsesbetegnelse«(bob) og»beskyttet geografisk betegnelse«(bgb). Hvad er forskellen? En beskyttet oprindelsesbetegnelse gives til fødevarer, som fuldt ud produceres inden for et bestemt geografisk område ved hjælp af anerkendte kvalifikationer og ingredienser fra regionen, og som er knyttet til den geografiske oprindelse. Det omfatter mange oste (f.eks. manchego eller feta), kødprodukter (f.eks. prosciutto di S. Daniele), olivenolie (Umbria, Kalamata, Montoro Adamuz), frugt og grøntsager og naturligvis mange vine. Europa er kendt for fødevarer, vin og øl af høj kvalitet, hvilket afspejles i stolte kulinariske traditioner. Med sikre fødevarer af høj kvalitet har Europa gennem årene udviklet en række værktøjer. Der er bl.a. tale om handelsnormer, kvalitetssystemer til identifikation af produkter med særlige egenskaber, certificering s ordninger og hygiejnebestemmelser. PROTECTED DESIGNATION OF ORIGIN Beskyttet oprindelsesbetegnelse: betegnelsen for europæiske kvalitetsfødevarer med en garanteret geografisk oprindelse HANDELSNORMER: Disse standarder findes for de fleste landbrugsprodukter. De definerer produktkategorier, mindstekrav og visse krav til mærkning. De informerer forbrugeren (f.eks. om forskellige frugters og grøntsagers oprindelse og art) og muliggør en sammenligning af prisen på produkter af tilsvarende kvalitet. Disse standarder gør handelen i Europa lettere. Beskyttet geografisk betegnelse: betegnelsen for europæiske kvalitetsfødevarer, der er tæt knyttet til en bestemt region Det europæiske logo for økologiske produkter

14 14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K En beskyttet geografisk betegnelse betegner fødevarer, hvis kvalitet og omdømme er knyttet til en region, hvor mindst én fase af produktionen finder sted. Det omfatter ølsorter (Münchener Bier, Českobudějovické pivo), kød (skotsk oksekød, mange typer fransk fjerkræ) samt bagværk og fisk (især skotsk opdrættet laks). ØKOLOGISK LANDBRUG: Der er et særligt europæisk logo for økologiske produkter, som sikrer, at EU s økologiske produktionsnormer er blevet overholdt. Økologiske landbrug respekterer planters og dyrs naturlige livscyklus. Det mindsker vores indvirkning på miljøet. Produktionsmetoderne overholder en præcis og krævende europæisk lovgivning. CERTIFICERINGSORDNINGER: De frivillige ordninger til certificering af fødevarers kvalitet garanterer, at der er overholdt en varespecifikation, som kan omfatte krav vedrørende miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, lugt og smag samt fair handel. EU Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for at harmonisere disse ordninger, begrænse de krav, der pålægges producenterne, og sikre, at forbrugerne ikke vildledes. EU åbner sit marked for udviklingslande Den Europæiske Union er langt den største importør af fødevarer i verden. Via sin udviklingspolitik hjælper Den Europæiske Union udviklingslande med at sælge deres landbrugsprodukter i EU. Det gør den ved at give dem præferenceadgang til sit marked. Hvert år importerer EU landbrugsprodukter til en værdi af næsten 60 mia. euro fra udviklingslande. Det er mere end de andre store importører til sammen (USA, Japan, Canada, Australien og New Zealand). EU har omfattende handelsforbindelser og samarbejde med tredjelande og regionale samhandelsblokke. Derudover har EU indgået (eller forhandler for øjeblikket) bilaterale aftaler med sine nærmeste naboer og andre tredjelande samt økonomiske partnerskabsaftaler med udviklingslande. HYGIEJNEBESTEMMELSER: Disse bestemmelser gælder»fra jord til bord«for fødevarer produceret i EU eller importeret fra tredjelande. EU s strategi for fødevaresikkerhed er baseret på bestemmelser om sikkerheden for produkter, der er bestemt til fødevarer og foder, uafhængig og offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, kontrolforanstaltninger og forbrugerens ret til at foretage sit valg på grundlag af fuldstændige oplysninger. Endelig støtter Kommissionen og EU landene landbrugere, der forpligter sig til at øge kvaliteten gennem udvikling af landdistrikterne og støtte til salgsfremmende initiativer. IMPORT AF LANDBRUGSPRODUKTER FRA UDVIKLINGSLANDENE Den Europæiske Union (EU-28) New Zealand Australien Canada Japan USA Mio. euro. Gennemsnit Kilde: Europa Kommissionen.

15 L A N D B R U G 15 Europa er storeksportør af kvalitetsfødevarer Takket være sit gunstige klima, sine frugtbare jorder og landbrugernes tekniske færdigheder er Europa en af verdens største producenter af landbrugsprodukter. På globalt niveau vil fødevareproduktionen skulle fordobles for at brødføde 9 milliarder mennesker verdens anslåede befolkning i Med den fælles landbrugspolitik spiller EU en vigtig rolle i forhold til at nå dette mål. Derfor skal EU fortsætte med at investere i sin landbrugssektor. Produkternes mængde, diversitet og kvalitet gør EU til storeksportør. Faktisk er EU den førende eksportør af landbrugsprodukter (hovedsageligt forarbejdede produkter med høj merværdi). EU S EKSPORT PR. SEKTOR Maskiner og apparater 21 % Kemikalier 11 % Lægemidler 8 % Landbrug 7 % Køretøjer og reservedele 6 % Tekstiler 3 % Byggemateriel 2 % Kilde: Europa Kommissionen, EU er et af de vigtigste og mest aktive medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og bidrager konstruktivt til at udforme innovative og fremadskuende fælles regler for global handel, herunder også landbrugsvarer. Ved at støtte WTO er EU med til at opretholde et frit, retfærdigt og åbent handelssystem for alle verdens lande. Strømmen af landbrugsprodukter, der importeres og eksporteres til og fra EU, vises nedenfor. EU S HANDEL MED LANDBRUGSPRODUKTER Nordamerika EU s import EU s eksport Rusland og Ukraine EU s import EU s eksport Middelhavsområdet EU s import EU s eksport Japan og Sydkorea EU s import 300 EU s eksport Argentina og Brasilien EU s import EU s eksport AVS og Sydafrika EU s import EU s eksport ASEAN-landene, Kina og Indien EU s import EU s eksport Australien og New Zealand EU s import EU s eksport Mio. euro. Gennemsnit 2010/2012. Kilde: Europa Kommissionen.

16 16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Europas landbrug mod år 2020: fremtidens udfordringer NA DA-C Den fælles landbrugspolitik giver mad på vores borde i form af sunde og sikre produkter af høj kvalitet til en overkommelig og fair pris. Den fælles landbrugspolitik har med årene udviklet sig pga. skiftende økonomiske omstændigheder og for at imødekomme borgernes krav. Størstedelen af EU s borgere støtter denne politik og anerkender dens betydelige fordele. I 2013 blev politikken ændret for at komme nogle af fremtidens udfordringer i møde. Den tager højde for samfundets forventninger og vil medføre vidtrækkende forandringer: Den direkte støtte bliver mere rimelig og grøn, landbrugernes position i forhold til andre aktører i fødekæden bliver styrket, og politikken som helhed bliver mere effektiv og gennemsigtig. Reformen er EU s klare reaktion på udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, klimaforandringer og vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik vil fortsat spille en vigtig rolle for at nå den overordnede målsætning om at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Som i de forløbne 50 år vil den fortsætte med at være et stort gode for alle EU s borgere. Læs mere XX Europa Kommissionens website om landbrug: XX Vi passer på vores rødder: præsentation af Europas fælles landbrugspolitik: for our roots/index_da.htm XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /94616

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger

LANDBRUGET I EU. Opfyldelse af samfundets behov og forventninger LANDBRUGET I EU Opfyldelse af samfundets behov og forventninger FORORD Mariann Fischer Boel Kommissær for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Den Europæiske Unions politik for landbrug og udvikling

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 2015/2226(INI) 6.4.2016 UDKAST TIL BETÆNKNING om, hvordan den fælles landbrugspolitik kan forbedre beskæftigelsen i landdistrikterne

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS ANDEN SØJLE: POLITIKKEN FOR UDVIKLING AF LANDDISTRIKTERNE Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev strukturen med denne politiks to søjler bevaret, og udvikling

Læs mere

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7.

Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. Europaudvalget og Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 7. november 2008 Grønbog om landbrugsprodukters kvalitet: produktstandarder,

Læs mere

D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK

D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Maj 2014 D A N M A R K DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIK Den fælles landbrugspolitik er EU's svar på, hvordan man sikrer 12 millioner landmænd en fornuftig levestandard og 500 millioner borgere en stabil forsyning

Læs mere

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH

Spis. bæredygtigt. mad til eftertanke NOAH Spis bæredygtigt mad til eftertanke NOAH INDLEDNING På vej mod bæredygtighed Denne guide handler om mad og miljø, men også om penge og politik. Guiden giver gode råd om, hvordan du ved at gøre en lille

Læs mere

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren

Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Vejledning om godkendelse af producentorganistioner inden for frugt- og grøntsagssektoren Januar 2005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V

VORES BIDRAG. Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013. Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Fødevareklyngen skabte beskæftigelse til ca. 169.000 personer i 2013 VORES BIDRAG Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Hvem

Læs mere

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen

Fødevareøkonomisk Institut. EU s direkte støtte. Konsekvenser og mulige reformstrategier. Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Fødevareøkonomisk Institut EU s direkte støtte Konsekvenser og mulige reformstrategier Af Forskningschef Søren Elkjær Frandsen Baggrund Stigende betydning af den direkte støtte Midtvejsevaluering af CAP

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 18.7.2013 2013/2097(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om bevarelse af mælkeproduktion i bjergområder, ugunstigt stillede områder

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19

ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed 27.5.2015 2015/2074(BUD) ÆNDRINGSFORSLAG 1-19 Giovanni La Via (PE554.828v01-00) Budget 2016 - mandat for trepartsmødet

Læs mere

Unge landmænd har diskuteret fremtidens landbrugspolitik

Unge landmænd har diskuteret fremtidens landbrugspolitik CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-006-2008-EN Unge landmænd har diskuteret fremtidens landbrugspolitik Den 7.-10.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 339 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 339 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 339 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 21. august 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne

WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne IP/04/622 Bruxelles, den 10. maj 2004 WTO-Doha-udviklingsdagsordenen: EU er parat til at gå endnu videre inden for de tre nøgleområder i forhandlingerne For at tilføre WTO-forhandlingerne under Doha-udviklingsdagsordenen

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser

EUROPA-PARLAMENTET. Mødedokument B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING. på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser EUROPA-PARLAMENTET 2004 Mødedokument 2009 7.11.2007 B6-0441/2007 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Rådets og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 103, stk. 2 af Joseph Daul, Daniel

Læs mere

Beskyttet Geografisk Betegnelse

Beskyttet Geografisk Betegnelse Beskyttet Geografisk Betegnelse sven ålborg 01.12.2010 Hvad er Beskyttet Geografisk Betegnelse? - kvalitetsmærke for unikke landbrugsprodukter i EU BOB: Oprindelse i området Geografisk miljø Fremstillet,

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) Conseil UE Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 2. maj 2016 (OR. en) 8545/16 NOTE fra: til: Generalsekretariatet for Rådet delegationerne LIMITE DEVGEN 69 ACP 56 RELEX 340 SOC 216 WTO 109 COMER

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg

Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres. Kirsten Due Dansk Kvæg Hvordan udvikler mælkeprisen sig og kan markedet reguleres Kirsten Due Dansk Kvæg Disposition Først lidt baggrund: Hvordan fungerer EU- og verdensmarkedet for mælk og mejeriprodukter Markedsudviklingen

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.7.2013 SWD(2013) 252 final ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Reformen af den fælles landbrugspolitik

Reformen af den fælles landbrugspolitik Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2012-13 FLF alm. del Bilag 90 Offentligt Reformen af den fælles landbrugspolitik 2014-2020 Teknisk gennemgang af reformen 22. november 2012 Disposition 1. Forslag

Læs mere

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg

Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Fremtidsperspektiver for dansk kalve- og oksekød Hvilke planer har EU for landmændene? Chefkonsulent Susanne Clausen, Videncentret for Landbrug, Kvæg Agenda EU s landbrugspolitik efter 2013 Hvad er de

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål. MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 EUROPA-PARLAMENTET (Ekstern oversættelse) 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål MEDDELELSE TIL MEDLEMMERNE nr. 20/2005 Om: Bidrag fra repræsentanternes hus i Cypern Vedlagt bidrag

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2016 COM(2016) 564 final 2016/0269 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af en aftale i form af en brevveksling mellem

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres

Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres Hvordan tegner fremtiden sig for produktion af okse- og kalvekød? Allan Munch Mortensen Sektordirektør Kødbranchen Fællesråd Kvægkongres 2016-02-29 1 Agenda 1. Globale trends for oksekødsproduktion 2.

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.8.2011 2011/XXXX(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 21/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TILTRÆDELSESAKT, BILAG VIII UDKAST TIL RETSAKTER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Analyse 8. november 2013

Analyse 8. november 2013 Analyse 8. november 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Afrika: potentialer for dansk landbrug Stigende efterspørgsel for fødevarer Over

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL Alarmsystemet Nr. 5-7/2016

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om udgifter under EGFL Alarmsystemet Nr. 5-7/2016 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.7.2016 COM(2016) 487 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udgifter under EGFL Alarmsystemet Nr. 5-7/2016 DA DA INDHOLDSFORTEGNELSE 1.

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0155 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.4.2006 KOM(2006) 155 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Landbrugets stilling i Den Europæiske

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande

UDVIKLING VÆKST BALANCE. Fødevareklyngens indsats i udviklingslande UDVIKLING VÆKST BALANCE Fødevareklyngens indsats i udviklingslande Vi skal handle mere med udviklingslande Samhandel og eksport styrker vækst og beskæftigelse i udviklingslandene, når det sker på bæredygtige

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp

Protektionismen pakkes ind som krisehjælp Organisation for erhvervslivet 6. april 29 Protektionismen pakkes ind som krisehjælp AF KONSULENT RASMUS WENDT, RAW@DI.DK En række lande har iværksat protektionistiske foranstaltninger som led i bekæmpelsen

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0803 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 15.12.2004 KOM(2004) 803 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 246 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0713 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0713 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0713 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.11.2016 COM(2016) 713 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udgifter under EGFL Alarmsystemet

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. september 2015 (OR. en) 12313/15 ADD 6 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 23. september 2015 til: JAI 685 ASIM 93 FRONT 196 RELEX 741 CADREFIN 58 ENFOPOL 261

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009

SAMLENOTAT Rådsmøde(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23. -24. februar 2009 Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0038 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 11. februar 2009 FVM 634 SAMLENOTAT

Læs mere

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende

L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende L 162/20 Den Europæiske Unions Tidende 21.6.2008 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2008/63/EF af 20. juni 2008 om konkurrence på markederne for teleterminaludstyr (EØS-relevant tekst) (kodificeret udgave) KOMMISSIONEN

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0641 Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0641 Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0641 Bilag 5 Offentligt Kvalitetsgrønbogen Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter Europa-Kommissionen B-1049 Bruxelles København, den 16/1-2009 Sagsnr.:

Læs mere

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget

Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Organisation for erhvervslivet juni 2009 Krisen skærper behovet for markant omlægning af EU s budget Den økonomiske krise skærper behovet for at omstille EU s budget, så det understøtter den fremtidige

Læs mere

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger

Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter

Læs mere

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023?

Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Er Dansk markbrug klædt på til år 2023? Nyborg Strand Tirsdag den 11. oktober 2008 Seniorrådgiver Morten Gylling gylling@foi.dk Seniorrådgiver Henning Otte Hansen hoh@foi.dk Dias 1 Udgangspunkt DK markbrug

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Fremtidens bæredygtige landbrug

Fremtidens bæredygtige landbrug Fremtidens bæredygtige landbrug I fremtiden forventes det, at landbruget ikke blot producerer fødevarer men bæredygtige fødevarer, der skaber merværdi for både landmanden, forbrugerne og samfundet som

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Hvordan skal EU's landbrug se ud i fremtiden? Oplæg til offentlig debat

Hvordan skal EU's landbrug se ud i fremtiden? Oplæg til offentlig debat SPEECH/10/150 Dacian Cioloș Medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for landbrug og udvikling af landdistrikter Hvordan skal EU's landbrug se ud i fremtiden? Oplæg til offentlig debat Europa-Parlamentets

Læs mere

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg Statskonsulent Anders Buch Kristensen 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har 441000 indbyggere på et areal

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN

ERKLÆRING I FÆLLESERKLÆRING OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN ERKLÆRING I OM ARTIKEL 8 I COTONOU-AFTALEN I artikel 8 i Cotonou-aftalen forstås i relation til dialogen på nationalt og regionalt plan ved "AVSgruppen": AVS-Ambassadørudvalgets trojka og formanden for

Læs mere

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V 1. marts 2012 Den samlede danske frøbranches høringssvar på forslag til lov om ændring af lov om afgift af bekæmpelsesmidler Indsendes

Læs mere

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport

Økonomisk analyse. Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Økonomisk analyse 23. november 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Verdens fødevareforbrug stiger Gode muligheder for dansk eksport Highlights:

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN UNIONENS HØJTSTÅENDE REPRÆSENTANT FOR UDENRIGSANLIGGENDER OG SIKKERHEDSPOLITIK Bruxelles, den 14.4.2016 JOIN(2016) 8 final 2016/0113 (NLE) Fælles forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen

Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Videns seminar om fødevarerne i Greater Copenhagen Oplæg den 14.oktober Mette Gammicchia, Landbrug & Fødevarer Billede: To af vinderne af de økologiske køkkenroser var fra København, en fra Thisted og

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1. DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.7.2010 KOM(2010) 101 endelig /2 BERIGTIGELSE Ophæver og erstatter dokument KOM(2010) 101 endelig af 17.3.2010 Udskiftning af fodnote 5 og 6 samt bilag 1.

Læs mere

Globale offentlige goder

Globale offentlige goder Globale offentlige goder Ekskluderbar Ikke ekskluderbar Konkurrerende Private goder (huse, is) Fælles goder (floder, fisk) Ikke konkurrerende Klub goder (broer, motorveje) Rene offentlige goder (ren luft,

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin

ARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA om EIB's eksterne mandat. Budgetudvalget. Ordfører: Ivailo Kalfin EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 15.9.2010 ARBEJDSDOKUMENT om EIB's eksterne mandat Budgetudvalget Ordfører: Ivailo Kalfin DT\830408.doc PE448.826v01-00 Forenet i mangfoldighed Perspektiv og

Læs mere

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I

Jens Hartig Danielsen. EU-Landbrugsretten. Landbrugets retsforhold I Jens Hartig Danielsen EU-Landbrugsretten Landbrugets retsforhold I Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Kapitel 1. Grundlag og udvikling 13 1. Historien 13 2. Landbrugspolitikkens placering 19 3. Lissabontraktaten

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. januar 2009 (29.01) (OR. en) 5492/09 JEUN 6 EDUC 9 SOC 19 RAPPORT fra: Generalsekretariatet for Rådet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3423 - konkurrenceevne Bilag 1 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2. november 2015 Nyt notat Situationen i den europæiske stålindustri 1. Resumé På opfordring fra

Læs mere

Eksporten sendes længere væk end nogensinde

Eksporten sendes længere væk end nogensinde Den 3. december 2012 Eksporten sendes længere væk end nogensinde Dansk eksport sælges længere og længere væk fra den danske grænse. Udviklingen vil fortsætte i den kommende periode, da væksten i Europa

Læs mere

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS FØRSTE SØJLE: I DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR LANDBRUGSPRODUKTER

DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS FØRSTE SØJLE: I DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR LANDBRUGSPRODUKTER DEN FÆLLES LANDBRUGSPOLITIKS FØRSTE SØJLE: I DEN FÆLLES MARKEDSORDNING FOR LANDBRUGSPRODUKTER Den fælles markedsordning omfatter markedsforanstaltningerne under den fælles landbrugspolitik. Reformer af

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 11.11.2013 COM(2013) 776 final 2013/0384 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om suspension af den fælles toldtarifs autonome

Læs mere