Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Landbrug. Et partnerskab mellem Europa og landmændene INDBLIK I EU POLITIK"

Transkript

1 INDBLIK I EU POLITIK Landbrug Et partnerskab mellem Europa og landmændene EU s fælles landbrugspolitik: for vores mad, vores landdistrikter og vores miljø

2 2 I N D B L I K I E U - P O L I T I K INDHOLD Hvorfor behøver vi en fælles landbrugspolitik? INDBLIK I EU POLITIK Denne publikation indgår i en serie, der forklarer, hvad EU laver på forskellige politikområder, hvorfor EU er med, og hvad resultaterne er. Sådan fungerer den fælles landbrugspolitik Hvad laver EU? Europas landbrug mod år 2020: fremtidens udfordringer Læs mere Her finder du alle publikationerne: Sådan fungerer EU Europa i 12 lektioner Europa 2020: Europas vækststrategi EU s grundlæggere Bankvæsen og finans Bekæmpelse af svig Beskatning Beskæftigelse og sociale anliggender Budget Den digitale dagsorden Den Økonomiske og Monetære Union og euroen Energi Erhvervspolitik Folkesundhed Forbrugere Forskning og innovation Fødevaresikkerhed Grænser og sikkerhed Handel Humanitær bistand og civilbeskyttelse Indre marked Internationalt samarbejde og udvikling Klima Konkurrence Kultur og audiovisuelle medier Landbrug Maritime anliggender og fiskeri Migration og asyl Miljø Regionalpolitik Retlige anliggender, grundlæggende rettigheder og ligestilling Told Transport Uddannelse, erhvervsuddannelse, ungdom og sport Udenrigs- og sikkerhedspolitik Udvidelse Indblik i EU politik: Landbrug Europa Kommissionen Generaldirektoratet for Kommunikation Oplysning til borgerne 1049 Bruxelles BELGIEN Manuskript ajourført i november 2014 Forsidefoto og foto på side 2: Phovoir 16 s ,7 cm ISBN doi: /94616 Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt. Anvendelse eller gengivelse af individuelle fotos er betinget af, at der indhentes forudgående tilladelse direkte hos indehaverne af ophavsretten.

3 L A N D B R U G 3 Hvorfor behøver vi en fælles landbrugspolitik? Landbrugets udfordringer i over 50 år EU s fælles landbrugspolitik, der blev lanceret i 1962, er et partnerskab mellem landbruget og samfundet og mellem Europa og landbrugerne. Dens væsentligste mål er: at forbedre landbrugets produktivitet, så forbrugerne kan regne med en stabil forsyning af mad til en ordentlig pris at sikre, at landbrugerne i EU har en rimelig indkomst. Nu er der gået over 50 år, og EU står over for nye udfordringer: Fødevaresikkerhed på verdensplan skal fødevareproduktionen fordobles, så vi i 2050 kan brødføde en befolkning på i alt 9 milliarder mennesker. Klimaforandringer og bæredygtig brug af naturressourcerne. Landbrugspolitikken handler om vores mad For at klare disse udfordringer har EU skabt og gennemført den fælles landbrugspolitik. Formålet er at fastslå, hvilke betingelser der giver landbrugerne mulighed for at opfylde deres mange funktioner i samfundet, hvoraf den første er at fremstille mad. Takket være den fælles landbrugspolitik har Europas borgere fået fødevaresikkerhed. Som samfund kan vi være sikre på, at vores landmænd producerer de fødevarer, vi har brug for. De giver en imponerende vifte af rigelige, økonomisk overkommelige, sikre og gode varer. EU er kendt i hele verden for sin mad og kulinariske traditioner. På grund af sine enestående landbrugsressourcer kan og bør EU spille en vigtig rolle for at garantere fødevaresikkerheden i hele verden. At tage sig godt af landdistrikterne i EU og holde deres økonomi i live. Landbrugspolitikken er fælles for alle EU landene. Den styres og finansieres på EU plan af midler fra EU s årlige budget. EU har over 500 millioner forbrugere, som alle behøver sund og nærende mad til en rimelig pris. De økonomiske fremtidsudsigter vil fortsat være usikre og uforudsigelige. Desuden er der mange eksisterende og fremtidige udfordringer, bl.a. global konkurrence, økonomiske kriser, klimaforandringer og stigende udgifter til fornødenheder som brændstof og gødning. Europæerne kan stole på, at landbruget producerer de fødevarer, de har brug for. European Union

4 4 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Den fælles landbrugspolitik handler om vores landdistrikter Landbrug handler ikke bare om fødevarer. Det handler om landbosamfund og de mennesker, der lever i dem. Det handler om vores landdistrikter og deres værdifulde naturressourcer. I alle EU lande holder landbrugerne liv i landdistrikterne og holder den landlige livsstil i hævd. Hvis der ikke var nogen landbrugere, ville det påvirke vores landsbyer og mindre byer markant til det værre. Mange job i landdistrikterne har tilknytning til landbruget. Landbrugerne har brug for maskiner, bygninger, brændstof, gødning og dyrlæger. Mange mennesker har job i disse»inputsektorer«. Andre er beskæftiget i»outputaktiviteter«f.eks. forarbejdning, tilberedning og emballering. Og flere arbejder også med opbevaring, transport og salg af fødevarer. Alt i alt er landbrug og fødevareproduktion en vigtig del af vores økonomi og samfund. Med sine 28 medlemsstater har EU ca. 12 millioner landbrugere, og yderligere 4 millioner mennesker arbejder i fødevaresektoren. Landbrugs- og fødevaresektorerne tilvejebringer samlet 7 % af alle job og genererer 6 % af det europæiske bruttonationalprodukt. Den fælles landbrugspolitik handler om vores miljø Vores landdistrikter er ikke i deres oprindelige naturlige tilstand. De er blevet formet gennem århundreder. Landbruget har skabt vores forskelligartede miljø og dets varierede landskaber. Vores landdistrikter er levested for en stor mangfoldighed af flora og fauna. Denne biodiversitet er afgørende for en bæredygtig udvikling af vores landdistrikter. Landbrugerne tager sig af landdistrikterne til glæde for os alle. De leverer offentlige goder hvoraf de vigtigste er god pleje og vedligeholdelse af vores jord, vores landskaber og vores biodiversitet. Markedet betaler ikke for disse offentlige goder. For at aflønne landbrugerne for denne samfundsydelse får de indkomststøtte af EU. Landbrugere kan blive påvirket negativt af klimaændringer. Den fælles landbrugspolitik giver dem økonomisk støtte til at tilpasse deres landbrugsmetoder og -systemer til klimaforandringernes konsekvenser. Landbrugerne er de første til at indse behovet for at passe på vores naturressourcer de er jo deres levebrød. For at undgå nogle landbrugsmetoders negative bivirkninger giver EU landbrugerne incitamenter til at arbejde bæredygtigt og miljøvenligt. I virkeligheden har landbrugerne en dobbelt udfordring: De skal producere fødevarer og samtidig beskytte naturen og sikre biodiversiteten. Landbrugerne tager sig af landdistrikterne til glæde for os alle. Et miljømæssigt bæredygtigt landbrug, som bruger naturressourcer med omtanke, er af afgørende betydning for vores fødevareproduktion og vores livskvalitet i dag, i morgen og for fremtidige generationer. European Union

5 L A N D B R U G 5 Europas landbrug gennem tiden 1957 Det Europæiske Økonomiske Fællesskab bliver oprettet ved Romtraktaten (forløberen for det nuværende EU) af seks vesteuropæiske lande Den fælles landbrugspolitik ser dagens lys. Den fælles landbrugspolitik udformes som en fælles politik med det formål at give EU borgerne fødevarer til overkommelige priser og skabe en rimelig levestandard for landbrugerne Den fælles landbrugspolitik bliver offer for sin egen succes. Bedrifterne bliver så effektive, at der produceres flere fødevarer end nødvendigt. Overskuddet lagres og medfører»fødevarebjerge«. Der iværksættes adskillige foranstaltninger, der skal bringe produktionen på niveau med efterspørgslen Den fælles landbrugspolitik går fra at støtte markedet til at støtte producenterne. Prisstøtten begrænses og erstattes af direkte støttebetalinger til landbrugerne. De tilskyndes til at være mere miljøvenlige. Reformen finder sted på samme tid som miljøtopmødet i Rio i 1992, hvor princippet om bæredygtig udvikling lanceres Den fælles landbrugspolitik giver indkomststøtte. En ny reform af den fælles landbrugspolitik afkobler støtten fra produktionen. Landbrugerne får nu indkomststøtte på den betingelse, at de passer landbrugsarealerne og lever op til standarderne inden for miljø, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed Den fælles landbrugspolitik er blevet ændret for at styrke sektorens konkurrenceevne, fremme bæredygtigt landbrug og innovation og støtte job og vækst i landdistrikterne. istockphoto/milan Zeremski Hvordan beskytter vi naturen og biodiversiteten?

6 6 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvorfor laves landbrugspolitikken på EU plan? De vigtigste mål for den fælles landbrugspolitik er: at øge landbrugets produktivitet, så forbrugerne får en stabil forsyning af fødevarer til rimelige priser, og at sikre, at EU s landbrugere kan opnå en rimelig levestandard. Alle medlemsstater deler disse to mål, som ikke kan nås uden at yde finansiel støtte til landbrug og landdistrikter. Med en fælles EU politik anvendes budgetressourcerne bedre end med 28 forskellige nationale politikker. Der er ingen tvivl om, at uden en fælles politik ville hvert EU land gennemføre sin egen politik med forskelligt anvendelsesområde og med forskellige grader af offentlig intervention. En politik, der er lagt på EU plan, sikrer fælles regler på et indre marked, stabiliserer markedet, når behovet opstår, sikrer de fremskridt, der er gjort med de seneste reformer i retning af øget konkurrenceevne i EU s landbrug, og giver en fælles handelspolitik, så EU kan tale med én stemme, når vi forhandler med vores globale handelspartnere. Det findes ét stort europæisk marked for landbrugsvarer, inden for hvilket en fælles tilgang til at støtte landbruget sikrer rimelige vilkår for de landbrugere, som konkurrerer på det indre europæiske marked og globalt. European Union Landbruget er et af de få områder, hvor en fælles politik hovedsagelig finansieres af EU s budget og ikke af landenes budgetter.

7 L A N D B R U G 7 Sådan fungerer den fælles landbrugspolitik Man kan sige, at den fælles landbrugspolitik har tre dimensioner: markedsstøtte, indkomststøtte og udvikling af landdistrikter. De tre dimensioner er sammenkoblet, og den overordnede bæredygtighed afhænger af, om de kan fungere samlet. Markedsstøtte: Landbruget er mere afhængigt af vejr og klima end andre sektorer. I landbruget er der desuden en uundgåelig tidskløft mellem efterspørgsel og muligheden for udbud, og små ændringer i de mængder, der produceres, kan få store virkninger på priserne, da vores forbrug af fødevarer stort set er konstant sammenlignet med andre produkter. Disse usikkerheder forklarer den væsentlige rolle, som den offentlige sektor spiller i at sikre stabilitet for landbrugerne. En række markedsbaserede instrumenter anvendes til at sikre markedets sikkerhedsnet. Hvad angår det andet aspekt indkomststøtte giver direkte betalinger ikke blot landmændene en grundlæggende indkomst, men sikrer også offentlige miljøgoder. Den tredje dimension er udvikling af landdistrikterne. Nationale (undertiden regionale) programmer for udvikling er oprettet for at imødekomme landdistrikternes særlige behov og udfordringer. Når EU landene sammensætter deres programmer fra den samme liste over foranstaltninger, har de fleksibilitet til at tage fat på de vigtigste problemer på deres eget område, som afspejler deres specifikke økonomiske, naturbestemte og strukturelle forhold. Som en fast del af programmerne for udvikling af landdistrikterne tilskynder»leadermetoden«lokalsamfundet til at løse lokale problemer. De første to dimensioner markedsstøtte og indtægtsstøtte finansieres fuldt ud af EU budgettet, mens udviklingen af landdistrikterne er baseret på flerårig programmering og medfinansieres af medlemsstaterne. En politik, der finansieres af EU s budget Budgettet for den fælles landbrugspolitik betragtes af nogle som kontroversielt. For eksempel hører man ofte, at»halvdelen af EU budgettet går til den fælles landbrugspolitik«. Dette udsagn tager dog ikke højde for mekanismen i EU s budget eller målene for den fælles landbrugspolitik. Det er rigtigt, at politikken tegner sig for ca. 40 % af EU s budget. Grunden er, at den fælles landbrugspolitik er et af de få områder, hvor en fælles politik primært finansieres af EU. De fleste andre offentlige politikker finansieres derimod hovedsagelig af medlemsstaterne. Det er derfor også vigtigt at betragte budgettet for den fælles landbrugspolitik i sammenhæng med alle offentlige udgifter i EU. I dette perspektiv er budgettet for politikken ret lille. Det udgør kun 1 % af alle offentlige udgifter i EU omkring 58 mia. euro i Endelig gælder det, at udgifterne til den fælles landbrugspolitik som andel af EU s budget er faldet meget kraftigt i løbet af de sidste 30 år, fra næsten 75 % til ca. 40 %. I denne periode er 18 nye medlemsstater kommet med i EU (og dermed er antallet af landbrugere mere end fordoblet), så udgifterne pr. landbruger er meget lavere i dag end tidligere. Hvad angår finansieringen af den fælles landbrugspolitik, er der et maksimalt budget (som i alle EU s politikker), der fastsættes på forhånd for syv år ad gangen. Dette sikrer et loft over udgifterne, og samtidig ved landbrugerne, hvor meget der er til rådighed. En række reformer har forbedret effektiviteten af de redskaber, der er til rådighed. De mindst effektive politikværktøjer er gradvis blevet udskiftet med mere effektive instrumenter, så den fælles landbrugspolitik bedre modsvarer behovene hos landbrugerne såvel som forbrugernes krav og behov.

8 8 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Hvad laver EU? Den fælles landbrugspolitik handler om vores landbrugere Landbrugerne spiller en meget vigtig økonomisk rolle i landdistrikterne, og EU har ikke råd til at miste dem. Grundlæggende, instinktive landbrugsfærdigheder kan man ikke læse sig til, de videregives fra den ene generation til den næste. Mange unge mennesker ser imidlertid ikke længere landbruget som et attraktivt erhverv, hvilket har resulteret i færre landbrugere. I 1960 erne havde de oprindelige EU lande seks millioner landbrugere, men siden da er antallet mere end halveret. Derfor hjælper den fælles landbrugspolitik unge mennesker med at etablere sig inden for landbruget. Den giver støtte til oplæring af både nye og etablerede landbrugere i de nyeste tekniske produktionsmetoder. Den egentlige udfordring i udviklingen af EU s landdistrikter er at hjælpe unge landbrugere på vej og sikre kontinuiteten fra den ene generation til den næste. I nogle dele af Europa har landbruget særligt vanskelige betingelser f.eks. i kuperede, bjergrige og/eller afsidesliggende områder. Det er vigtigt at holde samfundene i live i disse regioner. HVAD VORES LANDBRUGERE PRODUCERER HVERT ÅR Gennemsnit for Korn: 300 mio. ton Sukker: 17 mio. ton Oliefrø: 20 mio. ton Olivenolie: 2 mio. ton Æbler: 10 mio. ton Pærer: 2 mio. ton Citrusfrugter: 11 mio. ton Vin: 160 mio. hektoliter Oksekød: 8 mio. ton Svinekød: 20 mio. ton Fjerkrækød: 12 mio. ton Æg: 7 mio. ton Mælk: 150 mio. ton LANDBRUGSINDKOMSTEN SAMMENLIGNET MED DEN GENERELLE, IKKELANDBRUGSRELATEREDE INDKOMST Den fælles landbrugspolitik stiller midler til rådighed for at sikre, at landbosamfund i sårbare områder kan fastholde en god økonomi og ikke forsvinder gradvist. Takket være den fælles landbrugspolitik producerer landbruget det, forbrugerne efterspørger 40 % 100 % Den fælles landbrugspolitik gavner i sidste ende EU s borgere. Der er altid masser af mad i vores butikker og supermarkeder til priser, der generelt er overkommelige. I de fleste EU lande bruger en gennemsnitsfamilie i dag ca. 15 % af sin månedsindkomst på mad. Det er halvdelen af, hvad det var i Tallene er EU gennemsnittet af virksomhedsindkomsten i landbruget pr. ulønnet årsværk i % af de gennemsnitlige lønninger i den samlede økonomi pr. fuldtidsækvivalent. Kilde: Europa Kommissionen.

9 L A N D B R U G 9 istockphoto Landmændene arbejder mere og mere for at beskytte miljøet og landskabet. Vi nyder godt af en sikker fødevareforsyning fra vores landbrug. Europa regnes for at være førende på verdensplan inden for sektorer som olivenolie, mælkeprodukter, kød, vin og spiritus. Derudover kan vi nemt finde ud af, hvordan og hvor vores fødevarer er blevet produceret. EU s regler for mærkning og sporbarhed giver forbrugerne de oplysninger, de behøver for at kunne foretage et begrundet valg, når de køber deres fødevarer. Mange EU forbrugere foretrækker lokale eller regionale produkter, når de er tilgængelige. Traditionelle specialiteter efterspørges mere og mere. Som følge heraf sælger landbrugerne i stadig højere grad direkte til forbrugerne på landbrugsmarkeder, og de forarbejder deres egne produkter for at opnå lokal merværdi. Landbrugere varetager landskabspleje Omkring halvdelen af EU s område er opdyrket. Derfor er landbruget meget vigtigt for vores naturmiljø. I århundreder har dyrkning af jorden bidraget til at skabe og vedligeholde en række værdifulde, delvist naturlige leve- og voksesteder. De præger i dag de mange forskellige landskaber i EU og er hjemsted for et rigt og varieret fugle- og dyreliv. På den måde påvirker landbruget og naturen hinanden. Takket være flere på hinanden følgende reformer af den fælles landbrugspolitik er vores landbrugsmetoder ved at blive mere miljøvenlige. Nutidens landbrugere har derfor to roller at producere fødevarer og pleje landskabet. I deres anden rolle leverer de et offentligt gode. Hele samfundet har både nu og i fremtiden glæde af landområder, der forvaltes skånsomt og plejes med omhu. Det er kun rimeligt, at landbrugerne belønnes af den fælles landbrugspolitik for at levere dette værdifulde offentlige gode. Efter reformen i 2013 skal landbrugere for at få deres fulde berettigelse til udbetaling af indkomststøtte benytte sig af miljøvenlige og bæredygtige landbrugsmetoder. Det vil i praksis sige, at de skal opretholde permanente græsningsområder (græs er godt til at absorbere CO 2, hvilket hjælper bekæmpelsen af klimaforandringer), dyrke et minimum af afgrøder og anvende 5 % af deres dyrkede jord på en måde, som fremmer biodiversiteten (også kaldet et økologisk fokusområde). Landbrugere kan også få yderligere støtte, hvis de anvender mere miljøvenlige landbrugsmetoder. Derudover fremmer den fælles landbrugspolitik praksisformer som at sikre den landskabelige værdi dette er i overensstemmelse med, hvad offentligheden ønsker. Beskyttelse af biodiversitet og levesteder for vilde dyr, forvaltning af vandressourcer og håndtering af klimaændringer er også vigtige mål, som landbrugerne skal respektere.

10 10 I N D B L I K I E U - P O L I T I K I den forbindelse er EU s Natura 2000-program relevant. Det er et net bestående af ca områder der dækker omkring en femtedel af EU s territorium og har til formål at beskytte biodiversiteten i Europa. Der er ikke tale om beskyttede områder med indhegning, for de er for det meste åbne og er ofte afhængige af den bæredygtige menneskelige aktivitet og brug af området, som har formet og vedligeholdt dem gennem årene. Mange områder ligger på landbrugsjord, og landbrugerne sørger for at tage sig af jorden på en sådan måde, at biodiversiteten opretholdes. LANDBRUGERNE BLIVER ÆLDRE 65 eller derover 30 % Under 35 8 % Fra 35 til % Landdistrikternes økonomi og livsstil afhænger af landbruget Selv om landbrug er den primære økonomiske aktivitet i de fleste landdistrikter, gør landbrugerne andet end at producere fødevarer. Ofte forarbejder de også deres produkter og sælger dem direkte til forbrugerne. Faktisk fremmer 2013-reformen direkte salg af fødevarer f.eks. via landbrugsmarkeder. Kilde: Eurostat, Fra 55 til % Fra 45 til % Ca. halvdelen af EU s befolkning lever i landområder. Uden landbruget ville der ikke være meget til at holde mange samfund i live og holde sammen på dem. Hvis landbruget forsvandt, ville der i mange områder opstå problemer med affolkning. Derfor støtter den fælles landbrugspolitik landbrugerne økonomisk for at sikre, at de forsætter med at dyrke jorden, og for at skabe yderligere job via landsbyrenovering, landskabsbevarelse eller kulturarvsprojekter og mange andre opgaver, der enten direkte eller indirekte er forbundet med landdistrikternes økonomi. Dette er med til forhindre affolkning som resultat af begrænsede jobmuligheder og høj arbejdsløshed. Offentlige tjenesteydelser som skoler og sundhedsfaciliteter bevares og forbedres, hvilket giver folk en grund til at blive i landdistrikterne og stifte familie dér. istockphoto/bart Coenders Vi skal have flere unge landbrugere.

11 L A N D B R U G 11 istockphoto/cstar55 Effektive og konkurrencedygtige landbrugere er nødvendige for at skabe vækst og beskæftigelse i Europa. Dynamikken i små familiebrug skal styrkes. Mange landbrugere er over 55 og vil ikke så langt ude i fremtiden trække sig tilbage fra det aktive landbrug. EU anerkender, at aldersfordelingen i landbruget er bekymrende. Det er et politisk must at hjælpe unge landbrugere i gang, hvis Europas landdistrikter skal kunne klare de mange udfordringer, som de står over for. Den fælles landbrugspolitik giver mere produktivitet og innovation Den fælles landbrugspolitik hjælper landbrugerne med at blive mere produktive og forbedre deres tekniske færdigheder. Den fælles landbrugspolitik tilskyndede i sine tidlige år landbrugerne til at bruge moderne maskiner og nye teknikker, bl.a. kemiske gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Det var nødvendigt, fordi det på det tidspunkt var vigtigt at producere flere fødevarer til befolkningen. Denne politik var meget effektiv. Produktionen øgedes markant. Høstudbyttet steg dramatisk, men har været stabilt siden I de kommende år bliver forskning og innovation meget vigtig for landbrugernes evne til at producere mere ved hjælp af mindre. Pga. det fødevareoverskud, som opstod, har fokus ændret sig. Nu hjælper den fælles landbrugspolitik landbrugerne med at: dyrke jorden på en måde, der reducerer udledningen af drivhusgasser bruge miljøvenlige landbrugsmetoder leve op til standarder for folkesundhed, miljø og dyrevelfærd producere og markedsføre regionale fødevarespecialiteter gøre mere produktiv brug af skove og skovområder udvikle nye anvendelsesmuligheder for landbrugsprodukter inden for sektorer som kosmetik, medicin og håndværk. MERE EFFEKTIVE LANDBRUGERE: HVEDEUDBYTTET I DE OPRINDELIGE SEKS EU LANDE Udbytte i ton pr. hektar. Kilde: Europa Kommissionen.

12 12 I N D B L I K I E U - P O L I T I K KONCENTRATIONEN I FØDEVAREKÆDEN: ANTAL VIRKSOMHEDER Landbrugere Fødevareproducenter Engrosvirksomheder Detailhandlere Tallene er for 2010 (landbrug) og 2009 (andre sektorer). Kilde: Eurostat. EU har afsat midler til udvikling af nye landbrugssystemer, så landbrugerne kan klare de mange udfordringer, der ligger forude ikke mindst dem, der har med klimaændringer og det stigende pres på naturressourcerne at gøre. I fremtiden vil landbrugere skulle producere mere ved hjælp af mindre. Dette kan opnås gennem udvikling af instrumenter som innovationspartnerskaber for at fremme innovation inden for landbruget. På den måde slår man en bro over kløften mellem forskning og praksis i landbruget og fremmer kommunikation og samarbejde mellem interessenter (landbrugere, rådgivere, agrobusiness, forskere, forvaltning osv.). Modernisering har også høj prioritet i den fælles landbrugspolitik Moderniseringen af landbrugsbedrifterne har altid været og er fortsat et vigtigt mål for den fælles landbrugspolitik. Mange EU landbrugere har nydt godt af støtte til at modernisere deres bygninger og maskinpark. Andre har fået støtte til at forbedre kvaliteten af deres husdyrbestand og de forhold, husdyravlen foregår under. Den store udfordring er at sikre, at denne modernisering hjælper landbrugerne med at blive økonomisk konkurrencedygtige og anvende miljømæssigt bæredygtige metoder. Den fælles landbrugspolitiks program for udvikling af landdistrikterne vil blive ved med at være en vigtig drivkraft for forandringer og fremskridt: Den vil fortsat give landbrugere muligheder for at forbedre deres landbrug og, i et mere overordnet perspektiv, det landområde, de lever i. I overensstemmelse med den europæiske vækststrategi for det kommende årti Europa 2020 vil vores landbrugere blive mere effektive og konkurrencedygtige. Selv om støtte og løn spiller en meget stor rolle, er der andre måder at hjælpe landbrugerne på. Uddannelsesprogrammer og landbrugsrådgivning er blandt de mindre synlige måder at give værdifuld støtte på til landbrugere i hele EU. Landbrugerne får ikke altid ordentlig betaling Hovedparten af alle landbrug er relativt små. EU s gennemsnitlige landbruger har kun 12 hektar jord (svarende til omkring 20 fodboldbaner), og 70 % af bedrifterne er mindre end 5 hektar. Landbrugenes begrænsede størrelse betyder, at landbrugerne kan have svært ved at få den bedste markedspris for deres produkter. De risikerer, at deres indsats for at forbedre kvaliteten og dermed værdien ikke bliver belønnet med en højere markedspris. Den fælles landbrugspolitik hjælper i stadig større udstrækning landbrugerne med at styrke deres forhandlingsposition over for andre aktører i fødekæden. EU hjælper landbrugerne ved at fremme: Dannelsen af producentorganisationer: De gør det muligt for landbrugerne at etablere grupper, så de kan sælge deres produkter kollektivt; det giver dem en større markedsmæssig magt i fødevarekæden. Andre former for samarbejde, der kan give landbrugerne mere indflydelse på markedet og øge fortjenesten og konkurrenceevnen. Specialiserede former for produktion, som f.eks. økologisk landbrug.

13 L A N D B R U G 13 Comstock Images/Jupiterimages Europas gode ry for kvalitetsfødevarer understøttes af en række EU ordninger. Kontraktmæssigt fastlagte relationer i hele fødevarekæden. Oprettelsen af gensidige fonde og forsikringsordninger, som gør det muligt for landbrugere at håndtere ustabilitet på markedet og hurtige fald i priserne bedre. Risikostyring og markedsføringsværktøjer kan forbedre landbrugernes position i fødekæden. Reformen fra 2013 giver økonomisk støtte til landbrugere, som ønsker at benytte sig af sådanne værktøjer. Kvalitetsfødevarer en nøgle til succes KVALITETSSYSTEMER TIL IDENTIFIKATION AF PRODUKTER MED SÆRLIGE EGENSKABER: Der bruges to logoer til produkter med særlig tilknytning til deres geografiske oprindelse,»beskyttet oprindelsesbetegnelse«(bob) og»beskyttet geografisk betegnelse«(bgb). Hvad er forskellen? En beskyttet oprindelsesbetegnelse gives til fødevarer, som fuldt ud produceres inden for et bestemt geografisk område ved hjælp af anerkendte kvalifikationer og ingredienser fra regionen, og som er knyttet til den geografiske oprindelse. Det omfatter mange oste (f.eks. manchego eller feta), kødprodukter (f.eks. prosciutto di S. Daniele), olivenolie (Umbria, Kalamata, Montoro Adamuz), frugt og grøntsager og naturligvis mange vine. Europa er kendt for fødevarer, vin og øl af høj kvalitet, hvilket afspejles i stolte kulinariske traditioner. Med sikre fødevarer af høj kvalitet har Europa gennem årene udviklet en række værktøjer. Der er bl.a. tale om handelsnormer, kvalitetssystemer til identifikation af produkter med særlige egenskaber, certificering s ordninger og hygiejnebestemmelser. PROTECTED DESIGNATION OF ORIGIN Beskyttet oprindelsesbetegnelse: betegnelsen for europæiske kvalitetsfødevarer med en garanteret geografisk oprindelse HANDELSNORMER: Disse standarder findes for de fleste landbrugsprodukter. De definerer produktkategorier, mindstekrav og visse krav til mærkning. De informerer forbrugeren (f.eks. om forskellige frugters og grøntsagers oprindelse og art) og muliggør en sammenligning af prisen på produkter af tilsvarende kvalitet. Disse standarder gør handelen i Europa lettere. Beskyttet geografisk betegnelse: betegnelsen for europæiske kvalitetsfødevarer, der er tæt knyttet til en bestemt region Det europæiske logo for økologiske produkter

14 14 I N D B L I K I E U - P O L I T I K En beskyttet geografisk betegnelse betegner fødevarer, hvis kvalitet og omdømme er knyttet til en region, hvor mindst én fase af produktionen finder sted. Det omfatter ølsorter (Münchener Bier, Českobudějovické pivo), kød (skotsk oksekød, mange typer fransk fjerkræ) samt bagværk og fisk (især skotsk opdrættet laks). ØKOLOGISK LANDBRUG: Der er et særligt europæisk logo for økologiske produkter, som sikrer, at EU s økologiske produktionsnormer er blevet overholdt. Økologiske landbrug respekterer planters og dyrs naturlige livscyklus. Det mindsker vores indvirkning på miljøet. Produktionsmetoderne overholder en præcis og krævende europæisk lovgivning. CERTIFICERINGSORDNINGER: De frivillige ordninger til certificering af fødevarers kvalitet garanterer, at der er overholdt en varespecifikation, som kan omfatte krav vedrørende miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, lugt og smag samt fair handel. EU Kommissionen har udarbejdet retningslinjer for at harmonisere disse ordninger, begrænse de krav, der pålægges producenterne, og sikre, at forbrugerne ikke vildledes. EU åbner sit marked for udviklingslande Den Europæiske Union er langt den største importør af fødevarer i verden. Via sin udviklingspolitik hjælper Den Europæiske Union udviklingslande med at sælge deres landbrugsprodukter i EU. Det gør den ved at give dem præferenceadgang til sit marked. Hvert år importerer EU landbrugsprodukter til en værdi af næsten 60 mia. euro fra udviklingslande. Det er mere end de andre store importører til sammen (USA, Japan, Canada, Australien og New Zealand). EU har omfattende handelsforbindelser og samarbejde med tredjelande og regionale samhandelsblokke. Derudover har EU indgået (eller forhandler for øjeblikket) bilaterale aftaler med sine nærmeste naboer og andre tredjelande samt økonomiske partnerskabsaftaler med udviklingslande. HYGIEJNEBESTEMMELSER: Disse bestemmelser gælder»fra jord til bord«for fødevarer produceret i EU eller importeret fra tredjelande. EU s strategi for fødevaresikkerhed er baseret på bestemmelser om sikkerheden for produkter, der er bestemt til fødevarer og foder, uafhængig og offentligt tilgængelig videnskabelig rådgivning, kontrolforanstaltninger og forbrugerens ret til at foretage sit valg på grundlag af fuldstændige oplysninger. Endelig støtter Kommissionen og EU landene landbrugere, der forpligter sig til at øge kvaliteten gennem udvikling af landdistrikterne og støtte til salgsfremmende initiativer. IMPORT AF LANDBRUGSPRODUKTER FRA UDVIKLINGSLANDENE Den Europæiske Union (EU-28) New Zealand Australien Canada Japan USA Mio. euro. Gennemsnit Kilde: Europa Kommissionen.

15 L A N D B R U G 15 Europa er storeksportør af kvalitetsfødevarer Takket være sit gunstige klima, sine frugtbare jorder og landbrugernes tekniske færdigheder er Europa en af verdens største producenter af landbrugsprodukter. På globalt niveau vil fødevareproduktionen skulle fordobles for at brødføde 9 milliarder mennesker verdens anslåede befolkning i Med den fælles landbrugspolitik spiller EU en vigtig rolle i forhold til at nå dette mål. Derfor skal EU fortsætte med at investere i sin landbrugssektor. Produkternes mængde, diversitet og kvalitet gør EU til storeksportør. Faktisk er EU den førende eksportør af landbrugsprodukter (hovedsageligt forarbejdede produkter med høj merværdi). EU S EKSPORT PR. SEKTOR Maskiner og apparater 21 % Kemikalier 11 % Lægemidler 8 % Landbrug 7 % Køretøjer og reservedele 6 % Tekstiler 3 % Byggemateriel 2 % Kilde: Europa Kommissionen, EU er et af de vigtigste og mest aktive medlemmer af Verdenshandelsorganisationen (WTO) og bidrager konstruktivt til at udforme innovative og fremadskuende fælles regler for global handel, herunder også landbrugsvarer. Ved at støtte WTO er EU med til at opretholde et frit, retfærdigt og åbent handelssystem for alle verdens lande. Strømmen af landbrugsprodukter, der importeres og eksporteres til og fra EU, vises nedenfor. EU S HANDEL MED LANDBRUGSPRODUKTER Nordamerika EU s import EU s eksport Rusland og Ukraine EU s import EU s eksport Middelhavsområdet EU s import EU s eksport Japan og Sydkorea EU s import 300 EU s eksport Argentina og Brasilien EU s import EU s eksport AVS og Sydafrika EU s import EU s eksport ASEAN-landene, Kina og Indien EU s import EU s eksport Australien og New Zealand EU s import EU s eksport Mio. euro. Gennemsnit 2010/2012. Kilde: Europa Kommissionen.

16 16 I N D B L I K I E U - P O L I T I K Europas landbrug mod år 2020: fremtidens udfordringer NA DA-C Den fælles landbrugspolitik giver mad på vores borde i form af sunde og sikre produkter af høj kvalitet til en overkommelig og fair pris. Den fælles landbrugspolitik har med årene udviklet sig pga. skiftende økonomiske omstændigheder og for at imødekomme borgernes krav. Størstedelen af EU s borgere støtter denne politik og anerkender dens betydelige fordele. I 2013 blev politikken ændret for at komme nogle af fremtidens udfordringer i møde. Den tager højde for samfundets forventninger og vil medføre vidtrækkende forandringer: Den direkte støtte bliver mere rimelig og grøn, landbrugernes position i forhold til andre aktører i fødekæden bliver styrket, og politikken som helhed bliver mere effektiv og gennemsigtig. Reformen er EU s klare reaktion på udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, klimaforandringer og vækst og beskæftigelse i landdistrikterne. Den fælles landbrugspolitik vil fortsat spille en vigtig rolle for at nå den overordnede målsætning om at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Som i de forløbne 50 år vil den fortsætte med at være et stort gode for alle EU s borgere. Læs mere XX Europa Kommissionens website om landbrug: XX Vi passer på vores rødder: præsentation af Europas fælles landbrugspolitik: for our roots/index_da.htm XX Har du spørgsmål om EU? Europe Direct kan hjælpe: ISBN doi: /94616

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande

Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande Vejledning om promotion programmer på det indre marked og i tredje lande 12. september Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Kolofon Vejledning om promotion programmer på det indre

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. Kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2010-20-221-00784/Dep. sagsnr. 7598 Den 14. januar 2011 FVM 852 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kvalitetspakken

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse

Den Europæiske Union, 2010 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Europa-Kommissionen ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE om forståelsen af visse bestemmelser om fleksibilitet i hygiejnepakken Ofte stillede spørgsmål Retningslinjer for fødevarevirksomhedsledere

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88. Offentligt. Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 88 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning

Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK. Indledning Script VNR AGRI Cap REFROM 13 = BLUE Script B-ROLL AGRI CAP reform = BLUE + BLACK Indledning I de seneste 50 år har den fælles landbrugspolitik eller CAP (Common Agricultural Policy) gjort det muligt for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 17.7.2012 2011/0177(APP) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter til Budgetudvalget

Læs mere

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG

Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne. Direktør Torben Harring, DLG Hvad koster hveden i 2015 - dansk/europæisk konkurrenceevne Direktør Torben Harring, DLG Disposition Forudsætninger Efterspørgsels og udbudsforventninger Konkurrenceevne Forventninger Jan-04 Jul-04 Jan-05

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 20 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen foreslår nye regler for økologisk

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 G2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G2 Indledning Sukkerrør transporteres fra mark til sukkerfabrik, Fiji. Kaare

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014

DA 1 DA EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN BRUXELLES, DEN 08/07/2014 DET ALMINDELIGE BUDGET - REGNSKABSÅRET 2014 SEKTION III KOMMISSIONEN AFSNIT 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer

Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Landbruks og matressurcer i samfunnsperspektiv NFR/NILF, Oslo, den 7. april 2010 Internasjonalt perspektiv på norske målprioriteringer Professor, Niels Kærgård, Fødevareøkonomisk Institut, Det Biovidenskabelige

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3

Folkeskolens afgangsprøve December 2013. Geografi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve December 2013 G3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 G3 Folkeskolens afgangsprøve 2013 Indledning Marked i Goa, Indien. Ditte

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0617 Bilag 4 Offentligt 12. april 2013 Samlenotat om Europa- Parlamentets og Rådets Forordning om den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede. COM(2012)

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 19. marts 2015 Status på EU s store investeringsplan

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU

FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU FEEDING THE FUTURE HVAD KAN DANMARK GØRE? Max Kruse Investment Director, IFU 19-09-2014 UDFORDRINGEN 1.000.000.000 2.500.000.000 PAGE 2 HVAD ER IFU? Selvejende statslig investeringsfond, der drives på

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Resultater 2009-2014 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror på Vi

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015

Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den økonomiske situation hvornår sker der noget politisk? LandboSyd 31. august 2015 Den aktuelle økonomiske situation Hvad er der sket? Før finanskrisen Højkonjunktur Liberal finansiering Omkostningsstigninger

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Instruks for kontrol med oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande.

Instruks for kontrol med oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Instruks for kontrol med oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande. Sagsnummer 11-5511-000001 April 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde.

Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde. Notat til Statsrevisorerne om orientering om Den Europæiske Revisionsrets årsberetning for 2013 og Rigsrevisionens EU-samarbejde December 2014 FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Orientering om Den Europæiske

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter UDKAST TIL BETÆNKNING

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter FORELØBIG 2004/2193(INI) 16.2.2005 UDKAST TIL BETÆNKNING om forenkling af den fælles markedsordning for frugt

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen

Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Kolofon Strategi - Eksportfremmeindsatser for fødevareklyngen September 2014 Denne strategi er udarbejdet af Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Forbrugertendenser på fødevareområdet - svinekød Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen vokser

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller AREs arbejde Spare og låne grupper Bæredygtig Skov klima landbrug skov vand køn mad Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller 1 sådan arbejder care Danmark Rettidig omsorg Op mod en milliard af verdens

Læs mere

3hf Greenland Foundation

3hf Greenland Foundation Permakultur Uddannelses Projekt, Grønland Et økologisk system for mennesker, dyr og planter, permakultur stræber efter bæredygtig selvforsyning og helhedorienteret sameksistens. Med et areal på over to

Læs mere

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk

Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Global vækst i fremtiden -hvor og i hvilke brancher? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i:

Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin. 1. Byg, vin og ris. Med disse opgaver kan du fordybe dig i: Alkohol set fra geografiske synsvinkler øl, vin og risvin Med disse opgaver kan du fordybe dig i: 1. Byg, vin og ris 2. Hydrotermfigurer og dyrkning af byg, vin og ris 3. Råvarer, færdigvarer og tjenesteydelser

Læs mere

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

KOMMISSIONENS AFGØRELSE. om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den XXX [ ]( 2012) XXX draft KOMMISSIONENS AFGØRELSE af XXX om undertegnelse af en hensigtserklæring mellem Den Europæiske Union og Grønland om samarbejde vedrørende mineralressourcer

Læs mere

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg)

Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde (Diskussionsoplæg) EUROPA-KOMMISSIONEN Generaldirektoratet for Det Indre Marked FINANSIERINGSINSTITUTTER Forsikring MARKT/2517/02 DA Orig. EN Forsikringsgarantiordninger: Status og tilrettelæggelse af det fremtidige arbejde

Læs mere

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP)

Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Handels- og investeringsaftalen mellem EU og USA (TTIP) Vedtaget på Hovedorganisationernes EU-udvalgsmøde 18. november 2014 Indledning Som led i udviklingen af de tre hovedorganisationers EU-arbejde er

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed

Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Tal med eksperter Fødevaresikkerhed Et af de bedste redskaber i jeres forskningsprojekt er jeres eget team. Tænk over det. Hvem kender I? I kender sikkert alle en, der er ekspert i fødevaresikkerhed. Sandsynligvis

Læs mere

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer Holdbarhedsmærkning generelt Færdigpakkede fødevarer skal som udgangspunkt mærkes med en holdbarhedsdato. Der eksisterer to former for holdbarhedsmærkning

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen

Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvordan kan family farming bidrage til bæredygtig fødevareforsyning? Mogens Buch-Hansen Hvad vil jeg snakke om Oversigt hvad er family farming og hvor meget fylder det Energiomsætningen i industrielt landbrug

Læs mere

Et godt liv i en ressourcebegrænset

Et godt liv i en ressourcebegrænset isstock Et godt liv i en ressourcebegrænset verden EU s 7. Miljøhandlingsprogram (MHP) frem til 2020 Miljøhandlingsprogrammerne har været ledetråden for udviklingen af EU s miljøpolitik siden begyndelsen

Læs mere

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport

Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Natur og Landbrugskommissionen Den 19. dec. 2012 J.nr. Sekretariatet Ref. carni Fakta om dansk landbrug - beskæftigelse og eksport Beskæftigelse: Der er ca. 134.000 fuldtidsbeskæftigede i det jordbrugsindustrielle

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 19.05.2004 KOM(2004)385 endelig 2004/0121(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om en fællesskabsgaranti til Den Europæiske Investeringsbank mod tab

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0372 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri DFFE/Departementet EUK/DFFE Sagsnr.: 2405-8-03-23 Den 26. juli 2007 KRVO/TAZM/RAER FVM 453 GRUNDNOTAT

Læs mere

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi

Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi Nyhedsbrev fra Statskonsulenten i New Delhi 12. februar 2014 Øget efterspørgsel efter mælk tvinger industrien på jagt efter nye innovative løsninger Den første hvide revolution har betydet, at Indien har

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1.

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin. Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde. Hr. minister, 1. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.11.2001 C(2001)3458fin Vedr.: Statsstøttesag N 486/2001 Danmark Filmventurefonde Hr. minister, 1. Sagsforløb (1) Ved brev af 25.6.2001 anmeldte Danmark et forslag

Læs mere

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Positionspapir DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Positionspapir 2011 DEN FINANSIELLE OG ØKONOMISKE KRISES KONSEKVENSER FOR OFFENTLIG REGNSKABSPLIGT OG ANSVARLIGHED SAMT OFFENTLIG REVISION I EU OG REVISIONSRETTENS ROLLE DA

Læs mere