Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER

Transkript

1 Vandmiljøplan II GENOPRETNING AF VÅDOMRÅDER 1. Rammer og lovgivning Miljø- og Energiministeriet Skov- og Naturstyrelsen

2 Kolofon: Udgivet af: Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Bidrag fra: Frederiksborg Amt COWI Strukturdirektoratet Skov- og Naturstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser Miljøstyrelsen Danmarks Fiskeriundersøgelser Styringsgruppe, repræsentanter fra: Amtsrådsforeningen Viborg Amt Frederiksborg Amt Strukturdirektoratet Skov- og Naturstyrelsen Danmarks Miljøundersøgelser Pris: 100 kr. (alle tre hæfter). Bogen kan købes hos: Miljøbutikken Læderstræde København K Tlf E-post: butik@mem.dk I øvrigt henvises til Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside ( Redaktion: Vibeke Andersen Bearbejdning og produktion: Jens Muff Hansen/Naturplan Layout og opsætning: Stig Bachmann Nielsen/Naturplan Udgave: 1. oplag Oplag: 800 eksemplarer Sats, repro og tryk: Digital XPress ISBN: Fotos: Forside og side 8: Jakob Muff Hansen/Naturplan Side 13 og 19: Jens Muff Hansen/Naturplan

3 1. Rammer Lovgrundlaget Henvisninger Organisering Kriterier for projekterne... 6 Beliggenhed... 6 Kvælstoffjernelse... 6 Genskabelse af naturlig hydrologi... 7 Positiv effekt på plante- og dyrelivet... 7 Udvaskning... 7 Fremtidig anvendelse Virkemidler... 7 Køb og salg... 8 Éngangskompensation... 9 MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder... 9 Jordfordeling Forkøbsret Ekspropriation Økonomiske rammer Ansøgning og udbetaling Amternes afrapportering Overvågning Lovgivning Naturbeskyttelse Naturbeskyttelseslovens Naturbeskyttelseslovens Fredninger Internationale naturbeskyttelsesområder Strandbeskyttelseslinien Sø- og åbeskyttelseslinien Fortidsminder Landskabelige og kulturhistoriske interesser Friluftsliv Vandløbsloven Okkerloven Spildevandslovgivningen Planloven Museumsloven Landbrugsloven Jordkøbsloven Harmoniregler Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer Økologisk jordbrug Skovloven Fiskeriloven... 21

4

5 1. Rammer 1.1. Lovgrundlaget Aftalen om Vandmiljøplan II blev indgået mellem et flertal af Folketingets partier i februar Som led i aftalen vedtog Folketinget med Lov nr. 478 af 1. juli 1998 at ændre en række love for at skabe grundlag for at gennemføre planen. Ændringen i planloven sikrer, at der udpeges lavbundsarealer, der er potentielt egnede til at genoprette som vådområder. Miljø- og energiministeriet udsendte den 15. juli 1998 et cirkulære med vejledning om udpegningen og administrationen af lavbundsarealerne. Udpegningen fremgår af regionplantillæg. På landsplan er der udpeget i størrelsesordenen hektar. Udpegningen er vigtig, fordi den afgør, hvor vådområdeprojekterne kan placeres. Ændringerne i naturbeskyttelsesloven fastslår, at virkemidlerne kan anvendes til at genoprette de nye vådområder, og at der kan foretages ekspropriation for at gennemføre projekterne ( 2 og 60, stk. 1). I bemærkningerne til lovforslaget står, at ekspropriationer kan benyttes, hvis en enkelt eller nogle få lodsejere forhindrer et projekt, som der er stor tilslutning til blandt de øvrige lodsejere. Ifølge lovens 60 a kan miljø- og energimisteren overlade til amterne at udøve nogle af de beføjelser, som ministeren har efter kapitel 8 om naturforvaltning. Ændringerne i vandløbsloven betyder, at yderligere sænkning af grundvandet i udpumpningsområder i landzone eller sommerhusområder kun kan godkendes med ministerens samtykke. Hensigten er at undgå øget udvaskning af kvælstof, og at sikre mulighederne for at bruge udpumpningsområderne til at genoprette vådområder. Folketinget har desuden indført en række ændringer i miljøbeskyttelsesloven. Ændringerne er ikke umiddelbart relevante for den del af Vandmiljøplan II, der handler om at genoprette vådområder. Kriteriebekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 966 af 16. december 1998 om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder. Beføjelsesbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr. 967 af 16. december 1998 om amtsrådenes beføjelser ved genopretning af vådområder. MVJ-bekendtgørelsen Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Der henvises især til kapitel 15a om supplerende bestemmelser for vådområdeprojekter. Landsplandirektivet Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 132 af 15. juli 1998 om regionplanlægning og landzoneadministration for lavbundsarealer, der er potentielt egnede som vådområder. Inkl. vejledning. Jordkøbsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven. Figur 1. Vigtige bekendtgørelser og cirkulærer som beskriver retningslinier for genopretning af vådområder. 5

6 1.2. Henvisninger Rammerne for genopretning af vådområder er fastsat i en række bekendtgørelser og cirkulærer udsendt af Miljø- og Energiministeriet og Fødevareministeriet. Undervejs i kogebogen henvises der flere gange til de forskellige bekendtgørelser og cirkulærer. De nøjagtige referencer fremgår af figur Organisering Amtsrådsforeningen, Strukturdirektoratet og Skov-og Naturstyrelsen fastlagde i efteråret 1998 organiseringen af arbejdet med vådområdeprojekterne. Amterne er de praktiske hovedaktører, og har derfor fået en lang række administrative beføjelser, jf. beføjelsesbekendtgørelsen. Amterne søger om tilskud til forundersøgelser og gennemførelse af projekterne. Ansøgninger sendes til Koordinationsudvalget, som betjenes af Skov-og Naturstyrelsen. Koordinationsudvalget består af repræsentanter for Amtsrådsforeningen, Strukturdirekturatet og Skov- og Naturstyrelsen. Udvalget tager stilling til, om projekterne opfylder kriterierne. Midlerne bevilges, hvis der er penge inden for de økonomiske rammer på ansøgningstidspunktet. Skov- og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler tilsagn om de økonomiske tilskud. Strukturdirektoratet udbetaler tilskud til MVJ-ordninger med supplerende bestemmelser for vådområder. Udbetalingen sker direkte til lodsejerne. Strukturdirektoratet køber desuden puljejord eller udbetaler midler til opkøb gennem amterne. Skov- og Naturstyrelsen udbetaler de øvrige tilskud til amterne. Som betingelse for at få tilskud skal amterne hvert år afgive oplysninger om projekterne til Skov- og Naturstyrelsen. De nærmere vilkår for udbetalingen af tilskud fremgår af bilag Kriterier for projekterne Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal en række betingelser være opfyldt for at der kan udbetales tilskud til et projekt: Beliggenhed Projektområdet skal ligge inden for de lavbundsarealer, der er udpeget efter landsplandirektivet (udpegelsescirkulæret). Det er muligt at gennemføre et projekt, selvom en mindre del af arealet ikke er omfattet af udpegningen, eller hvis en mindre del ligger uden for på grund af mindre unøjagtigheder ved indtegning på kort (kriteriebekendtgørelsen 1, stk. 1, nr. 1). Samtlige arealer, som berøres af vandstandshævningen, skal indgå i projektet. Kvælstoffjernelse Kriteriebekendtgørelsen stiller krav om, at der fjernes kg kvælstof om året pr. hektar inden for projektområdet. Mængden beregnes som den gennemsnitlige forøgede denitrifikation pr. hektar på det areal, der modtager tilskud, plus den reduktion i kvælstofudvaskningen, der sker ved, at den hidtidige landbrugsmæssige anvendelse ophører. 6

7 Genskabelse af naturlig hydrologi Det skal tilstræbes at genskabe naturlige hydrologiske forhold. Ifølge kriteriebekendtgørelsen er det en vandstand, som ikke er påvirket af kunstig afvanding eller tilførsel af vand. Der må dog gerne etableres en vandstand, der er lidt højere eller lavere end den naturlige. Afhængig af den lokale topografi udvikler de nye vådområder sig til våde enge, moser, sumpe, kildevæld, lavvandede søer, sumpskove, strandsumpe mv.. Der kan etableres en permanent forhøjet vandstand i form af afstrømningsområder (kilder, væld og kær) eller søer og moser med stillestående vand. Der kan også etableres periodisk forhøjet vandstand, f.eks. oversvømmelser af vandløbsnære arealer i vinterhalvåret. Positiv effekt på plante- og dyrelivet Projektet skal have positiv effekt på det vilde plante- og dyreliv. Udvaskning Projekterne må ikke medføre øget udvaskning af fosfor eller okker. Fremtidig anvendelse Der er fastsat en række krav til områdernes anvendelse, når projekterne er gennemført: Arealerne skal permanent opretholdes som vådområder i naturpræget tilstand, for at sikre vedvarende fjernelse af kvælstof og levesteder for planter og dyr. Der må ikke dyrkes energipil eller andre afgrøder. Vedplanter kan fældes, men der må ikke plantes nye. Arealerne må afgræsses, og der må høstes rør og hø. Dog kan der gælde andre regler ved MVJ-aftaler. Der må ikke køres handels- eller husdyrgødning ud på arealerne, eller tilføres pesticider, kalk og andre hjælpemidler. Det er ikke tilladt at lægge arealerne om, og at give græssende husdyr tilskudsfoder. Der kan drives jagt i overensstemmelse med den almindelige lovgivning. De nævnte vilkår skal tinglyses på de berørte ejendomme Virkemidler Amterne er projektansvarlige. Opgaven består i at udvælge og afgrænse projektområderne i dialog med lodsejerne. Det er vigtigt at klarlægge tidligt, hvilken strategi der bedst opfylder projektets formål og lodsejernes behov. Det er muligt at: købe et areal og videresælge det efter projektets gennemførelse, give lodsejeren en engangskompensation, indgå MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder, eller give erstatningsjord gennem jordfordeling. De nævnte muligheder kan kombineres på forskellige arealer i et projektområde. Det kan være hensigtsmæssigt, hvis lodsejere har forskellige ønsker til løsnings- 7

8 modeller. Amterne kan supplere med egne midler, men må ikke anvende de almindelige MVJ-tilskud. I beføjelsesbekendtgørelsen er det fastsat, at amterne står for: køb og salg af fast ejendom og afholdelse af drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, ydelse af tilskud til kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere (f.eks. engangserstatning), tinglysning af aftaler om genopretning af vådområder, beslutning om pålæg af forkøbsret og varetagelse af funktioner ved udøvelse af forkøbsretten, samt beslutning om ekspropriation af fast ejendom og varetagelse af funktioner ved ekspropriationen. Køb og salg Amterne kan købe de arealer, som skal genoprettes som vådområder. Det forudsættes, at amtet sælger jorden igen, når projektet er gennemført. Strukturdirektoratet skal vurdere købesummen, inden arealet erhverves, og salg skal ske efter offentligt udbud. Amtet skal tinglyse de begrænsninger som gælder for den fremtidige anvendelse af jorden. Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning. Der kan i nogle tilfælde være mulighed for at udskyde beskatningen. Geddal Strandenge. 8

9 Engangskompensation Amtet kan i stedet betale lodsejeren et éngangsbeløb som erstatning for værditabet. Amtet fastsætter beløbet inden for rammerne af Vandmiljøplan II. Endelig aftale om engangskompensation kan først indgås, når Strukturdirektoratet har vurderet, at kompensationens størrelse ikke overstiger faldet i handelsværdi. Vurderingen sker i forbindelse med udarbejdelsen af de ejendomsmæssige forundersøgelser. Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning. MVJ-aftaler med supplerende bestemmelser for vådområder En række MVJ-ordninger kan benyttes som middel til at genoprette vådområder. Ordningerne er: Udtagning af agerjord. Udtagning af græsarealer uden for omdriften. Ændret afvanding. Miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften. Pleje af græs- og naturarealer med afgræsning, rydning eller høslæt. For de nævnte ordninger gælder supplerende bestemmelser, som skal indgå i aftalerne, når de benyttes til genopretning af vådområder (MVJ-bekendtgørelsen kap. 15a): Alle tilsagn skal være 20-årige. Miljøvenlig drift af græsarealer kan kun anvendes på niveau 2. Ved alle typer aftaler må der ikke tilføres jordforbedringsmidler. Ved aftaler, hvor arealerne skal eller kan afgræsses, må de græssende husdyr ikke fodres med tilskudsfoder. For ændret afvanding skal arealerne være udlagt med græs i tilsagnsperioden. Græsset skal være etableret senest en måned efter tilsagnsperiodens begyndelse. Amtsrådet kan fastsætte bestemmelser om afvandingsforholdene. Opnås MVJ-tilskud bortfalder eventuelle økologitilskud for arealerne. Amtsrådet skal sørge for, at bestemmelserne for udnyttelsen af arealerne i den periode, for hvilket tilsagnet er meddelt, bliver tinglyst som servitut på de berørte ejendomme. Tilskud ydes kun, hvis der er ansøgninger nok til, at vådområdeprojektet efter amtets skøn kan gennemføres. Ifølge MVJ-bekendtgørelsen kan der kun ydes tilskud til ordninger, som efter amtsrådets skøn tilgodeser den ønskede effekt på arealerne. Amtet fastlægger ansøgningsperioden, og det år tilsagnet skal begynde. Der kan træffes aftale om forskellige begyndelsesår fra ansøgning til ansøgning. Alle tilsagnsperioder skal af administrative hensyn begynde 1. september. De supplerende bestemmelser kan kun benyttes når der er tale om et vådområdeprojekt i overensstemmelse med kriteriebekendtgørelsen. Områderne skal desuden være udpeget som SFL-områder (denitrifikationsområder). MVJ-ordningerne giver lodsejerne flere muligheder for at vælge aftaleform og økonomisk kompensation. Salg og engangskompensation giver lodsejeren ét beløb én gang for alle, mens MVJ-ordningerne giver en årlig kompensation i 20 år. 9

10 Aftaler om MVJ-ordninger med supplerende bestemmelser for vådområder skal indgås med Strukturdirektoratet, som også står for udbetaling af tilskud. Amterne fungerer som formidler mellem lodsejerne og Strukturdirektoratet, før aftalerne bliver indgået. Amterne administrerer de almindelige MVJ-ordninger, som ikke kan benyttes i projektområderne. Undertiden kan man forstærke miljøindsatsen ved at fremme brugen af de almindelige ordninger på naboarealer til et projektområde. Eksisterende MVJ-aftaler i et projektområde skal ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og ny tilsagnsperiode. Det gælder også i tilfælde, hvor aftalerne er relevante for projektet i den nuværende form. MVJ-bekendtgørelsen gør det muligt at foretage de nødvendige konverteringer. Som led i gennemførelsen af projektet kan arealer helt udgå af MVJ-aftalen. Lodsejerne kan f. eks. vælge at få engangskompensation i stedet for MVJ-tilskud. Når der fremover indgås almindelige MVJ-aftaler i SFL-områder udpeget som potentielt egnede til at genoprette vådområder, kan amterne stille som betingelse, at aftalerne senere ændres til aftaler med supplerende bestemmelser og ny tilsagnsperiode. Administrationen af MVJ-aftaler i forbindelse med vådområdeprojekter er nærmere beskrevet i bind 3. MVJ-tilskud betragtes som almindelig skattepligtig indkomst. Jordfordeling Amterne kan rekvirere gratis jordfordeling hos Strukturdirektoratet gennem koordinationsudvalget. Jordfordeling er velegnet til at skaffe erstatningsarealer for jord, som lodsejerne ønsker at sælge i forbindelse med projektet, og til at samle arealer, hvor lodsejerne har samme ønsker om dyrkning, afvanding o.l.. Jord kan sælges af lodsejerne til normal markedspris som led i jordfordelingen. Købes jorden af en anden lodsejer, kan det ske til en lavere pris. Forskellen i pris skal svare til den engangskompensation, som sælger kunne opnå ved at beholde sit areal. Hvis køber af jorden foretrækker at indgå en MVJ-aftale med supplerende bestemmelser, skal han købe arealet til den normale markedspris, idet MVJ-aftalen udgør erstatningen. Ved videresalg pålægges arealerne servitut om ændret afvanding m.v., med amtet som påtaleberettiget. Er der behov for det, kan man købe puljejord uden for projektområdet som erstatning for de arealer, hvor dyrkningen forringes. Puljejord købes i almindelig fri handel, når den er til salg. Derfor er det vigtigt, at opkøbet begynder så tidligt som muligt i projektforløbet. Vilkår for køb af puljejord er nærmere beskrevet i bilag 1. Lodsejeren beskattes af en eventuel fortjeneste efter reglerne i lov om ejendomsavancebeskatning. Ved ombytning af arealer med samme værdi ved deltagelse i en jordfordelingssag kan beskatningen dog udskydes, indtil de tilbyttede arealer afhændes. Forkøbsret Amtet kan få tinglyst forkøbsret til et areal i landzone eller sommerhusområde, hvis det er særlig egnet til at opfylde naturbeskyttelseslovens formål (NBL 57-59). Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 17. november 1988, men går forud for andre rettigheder, uanset 10

11 hvornår de er stiftet. Der er situationer, hvor forkøbsretten ikke kan anvendes, for eksempel hvis handelen sker inden for den nærmeste familie, eller hvis ejendommen overdrages ved arv. Amtet kan overveje at tinglyse forkøbsret på en særlig egnet ejendom, hvis den ikke kan erhverves gennem frivillig aftale. Fremgangsmåden kan være upopulær. Derfor bør man nøje gennemtænke konsekvenserne for samarbejdet med den berørte lodsejer og andre lodsejere i projektområdet, før man pålægger forkøbsret. Amtet skal give skriftlig meddelelse til ejeren om forkøbsretten, og der skal sendes en anmodning om tinglysning til tinglysningskontoret. En fremtidig køber kan ikke få sit skøde tinglyst, før amtet har taget stilling til, om man vil gøre forkøbsretten gældende. Fristen er 8 uger fra det tidspunkt, hvor amtet har modtaget et underskrevet skøde/købsaftale (eller en bekræftet genpart). Hvis forkøbsretten benyttes, skal amtet overtage ejendommen til den pris og på de vilkår, som fremgår af skødet eller købsaftalen. Proceduren følger reglerne i jordkøbsloven (lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m.). Amtets ønske om at tinglyse en forkøbsret kan påklages til miljø- og energiministeren af de klageberettigede, som er anført i naturbeskyttelseslovens 86. Forslag til dokument om forkøbsret og meddelelse til lodsejeren fremgår af bilag 2 og 3. Ekspropriation Ekspropriation kan anvendes, hvis én eller få lodsejere forhindrer et projekt, som der ellers er stor lodsejertilslutning til. Ved ekspropriation gives fuld erstatning. Ekspropriation sker efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. Amtets afgørelse om ekspropriation kan påklages til Naturklagenævnet af de klageberettigede parter, som er anført i naturbeskyttelseslovens 43. Undtagelsen i 11 i lov om ejendomsavancebeskatning betyder, at erstatning for ekspropriation ikke beskattes Økonomiske rammer I 1998 var der afsat 25 mill. kr. til genopretning af vådområder. Fra 1999 til 2003 er der afsat 100 mill. kr. årligt. Af de 100 mill. kr. skal 20 mill. kr. bruges til forundersøgelser og detailprojektering, overvågning, jordfordeling og matrikulære berigtigelser. Desuden skal beløbet afholde udgifter til information og administration i amterne, Strukturdirektoratet og Skov-og Naturstyrelsen. 80 mill. kr. skal bruges til projektrealisering, d.v.s. lodsejeraftaler og anlægsudgifter. Beløbet svarer til kr. i gennemsnit pr. hektar. Det betyder, at der kun kan gennemføres projekter med ret små anlægsudgifter. Der er mulighed for at supplere beløbene, f.eks. gennem kommunal eller amtslig medfinansiering. Det er også tilladt at øge beløbsrammen med tilskud fra fonde. I hvert finansår er hvert amt forlods reserveret et beløb til projektrealisering efter en fordelingsnøgle, der afspejler landbrugsarealet. Det sikrer amterne en kendt minimumsramme. Resten af midlerne går til en fælles fordelingspulje, som amterne kan søge om til projekter, der ligger ud over de forlods afsatte midler. Reserverede beløb, som ikke er brugt af amterne inden 1. september i finansåret, tilfalder automatisk den fælles fordelingspulje. 11

12 I 1999 udgjorde de forlods reserverede midler 45 mill. kr. Principperne for fordelingen af midlerne kan fremover ændres, hvis Koordinationsudvalget finder det hensigtsmæssigt Ansøgning og udbetaling Amtet ansøger om tilskud til vådområdeprojekter. Ansøgningen sendes til Skovog Naturstyrelsen, der udarbejder en indstilling til koordinationsudvalget. Koordinationsudvalget beslutter, om der kan iværksættes en forundersøgelse eller om et projekt kan endeligt gennemføres. Som udgangspunkt giver koordinationsudvalget sin godkendelse, hvis kriterierne for vådområdeprojekter er opfyldt og der er ledige midler. Skov-og Naturstyrelsen og Strukturdirektoratet meddeler de juridisk bindende tilsagn. Der skal søges om tilskud til et vådområdeprojekt i to omgange. I første omgang skal amtet søge om tilskud til forundersøgelser, som skal indeholde en teknisk og biologisk beskrivelse af området samt en ejendomsmæssig beskrivelse, der vurderer lodsejernes tilslutning. Den ejendomsmæssige forundersøgelse skal også vurdere behovet for opkøb og jordfordeling samt erstatning til lodsejerne. I EF-habitatområder og EF-fuglebeskyttelsesområder skal der indgå en konsekvensvurdering, som opfylder de krav, der er fastlagt i bekendtgørelsen om internationale beskyttelsesområder. Giver forundersøgelserne anledning til at gå videre med projektet, skal amtet i næste omgang søge om midler til realisering, herunder detailprojektering. For at Koordinationsudvalget kan behandle ansøgningerne, skal amterne anføre alle de ønskede oplysninger. Gives der afslag, kan der eventuelt søges igen for eksempel, hvis der er skaffet manglende oplysninger, eller hvis væsentlige hindringer for at gennemføre projektet er fjernet. Der er udarbejdet separate skemaer til brug for ansøgning om midler til forundersøgelse og projektrealisering. Skemaerne fremgår af bilag 4 og 5. Skov-og Naturstyrelsen og/eller Strukturdirektoratet giver amterne tilsagn om tilskud til projektet. Strukturdirektoratet sender efter indstilling fra amterne MVJaftaler direkte ud til de lodsejere, som ønsker denne form for erstatning. Amtet skal sikre, at det gennemsnitlige beløb pr. hektar til MVJ-aftalerne ligger inden for rammerne af Vandmiljøplan II. Tilskud til lodsejeraftaler og anlægsarbejder udbetales af Skov- og Naturstyrelsen. Tilskud udbetales kvartalsvis eller efter projektet er gennemført. Det er amternes opgave at viderebetale erstatninger til lodsejerne. MVJ-tilskud udbetales direkte til lodsejerne af Strukturdirektoratet. Eventuelle indtægter, f.eks. fra salg af jord, bortforpagtning, udleje og tilskud fra EU, skal indtægtsføres. Der er udarbejdet nærmere retningslinier til amterne om betingelser for at modtage tilskud, praktiske forhold i forbindelse med udbetaling af tilskud, regnskab m.v., jf. bilag Amternes afrapportering Ifølge kriteriebekendtgørelsen skal amterne senest 1. marts hvert år fra 1999 til 2004 indsende oplysninger til Skov-og Naturstyrelsen om de projekter, der er fær- 12

13 diggjort i det foregående kalenderår. Der skal som minimum gives oplysninger om: størrelsen af det areal, der er genoprettet som vådområde projektets regnskab den genskabte tilstand, den forventede udvikling i naturindholdet og den fremtidige drift af området igangværende projekter (kortfattet status) Oplysningerne bruges til årsberetninger, som hvert år udarbejdes af koordinationsudvalget. Inden den første afrapportering udsendes der et skema til brug ved afrapporteringen Overvågning Der er afsat 4.5 mill. kr. årligt til overvågning i perioden Formålet er at dokumentere kvælstoffjernelsen inden for de genoprettede vådområder, at samle viden om naturindholdet og at klarlægge eventuelle problemer med udvaskning af fosfor og okker. Det er planen at overvåge enkelte store områder intensivt, samt en række middelstore områder mere ekstensivt. Ved små projekter vil kvælstoffjernelsen blive anslået ved modelberegninger. Koordinationsudvalget beslutter, hvilke projekter der skal overvåges, efter indstilling fra DMU og Skov-og Naturstyrelsen. DMU står for overvågningen, mens amterne udfører eventuelle driftsopgaver. De indsamlede data afrapporteres til Folketinget i år 2000 samt i Oversvømmet lavbundsareal om vinteren. 13

14 2. Lovgivning Mange aspekter skal inddrages, når der skal træffes beslutning om vådområdeprojekter. Nedenfor følger en huskeliste over love og administrative forhold, som det ofte er nødvendigt at tage højde for. Nogle projekter har muligvis en karakter, der gør, at også andre regler er relevante. 2.1 Naturbeskyttelse Vådområdeprojekterne gennemføres efter naturbeskyttelsesloven. Derfor skal projekterne opfylde lovens formål ( 1) om at beskytte naturen, forbedre og genoprette områder af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. Desuden er det formålet at give befolkningen adgang til at færdes i naturen og forbedre mulighederne for friluftslivet. Naturbeskyttelseslovens 3 Af bemærkningerne til ændringen af naturbeskyttelsesloven (lov nr. 478 af 1. juli 1998) fremgår, at vådområdeprojekterne kun må berøre 3 områder, hvis det er til gavn for de beskyttede naturtyper. Amterne skal på normal vis tage stilling til, om der kan dispenseres fra 3. Beskyttelsen af naturområder må ikke automatisk vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Det fremgår af et svar, som miljø- og energiministeren afgav til Folketinget under behandlingen af lovforslaget, se figur 2. Der kan bl.a. gives dispensation, hvis genopretningen ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig forbedring i projektområdet. Naturbeskyttelseslovens 4 De fleste sten- og jorddiger er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens 4. Det forudsættes, at den sædvanlige administrationspraksis opretholdes. Naturtypebeskyttelsen, som i varierende form har eksisteret de sidste ca. 20 år, er et af de væsentligste instrumenter til at beskytte vilde dyr og planter og dermed også til opfyldelsen af en række internationale forpligtelser og EU-forpligtelser. Desuden er naturtypebeskyttelsen et fast integreret led i den fysiske planlægning, således at beskyttelsen hermed i vidt omfang er afvejet og prioriteret i forhold til andre, herunder samfundsmæssige, interesser. Det ville derfor ikke være acceptabelt, såfremt denne beskyttelse automatisk skulle vige for genopretning af vådområder som led i Vandmiljøplan II. Dette er da heller ikke forudsat i Vandmiljøplan II. Der er derfor ikke med lovforslaget forudsat en ændring af den praksis, der med støtte i bemærkningerne i tidligere love og den gældende lov om naturbeskyttelse har udviklet sig på 3-området. På den anden side er det dog forudsat, at der kan meddeles dispensation fra 3 bl.a., hvis en sådan dispensation ud fra en samlet vurdering fører til en naturmæssig forbedring i projektområdet. Dispensation vil således kunne gives, f.eks. hvis et berørt område konkret vurderes at opfylde 3- kriterierne, men kvalitativt og kvantitativt ikke kan begrunde, at et vådområdeprojekt med andre naturmæssige forbedringer i projektområdet forhindres gennemført. Figur 2. Uddrag af svar fra miljø- og energiministeren til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. 14

15 Fredninger Hvis et vådområdeprojekt berører et fredet areal, skal sagen behandles af fredningsnævnet. Fredningsnævnet kan dispensere fra en fredning, når ændringerne ikke er i strid med fredningens formål (naturbeskyttelseslovens 50, stk. 1). Om der kan opnås dispensation, afhænger af nævnets vurdering af de enkelte ansøgninger. Er der tale om ændringer, der afviger meget fra indholdet i en fredning, skal der rejses en ny fredningssag (naturbeskyttelseslovens 50, stk. 2.) Internationale naturbeskyttelsesområder I internationale naturbeskyttelsesområder (Ramsarområder, EF-fuglebeskyttelsesområder og EF-Habitatområder) skal der foretages en særlig restriktiv administration af en række bestemmelser i naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven m.v. (jf. bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder). Det skal fremgå af en eventuel dispensation, godkendelse eller tilladelse, at et projekt ikke forringer de naturtyper og levesteder for arter, områderne er udpeget for at bevare. Ændringerne må ikke medføre forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de udpegede arter (bekendtgørelsens 4). Hvis projektet er i modstrid med de internationale bestemmelser, må det ikke gennemføres (bekendtgørelsens 6). En vurdering af konsekvenserne skal fremgå af forundersøgelsen. Mener myndighederne, at det kan belyse sagen bedre, skal offentligheden have lejlighed til at udtale sig i forbindelse med sagsbehandlingen (bekendtgørelsens 6, stk. 4). Strandbeskyttelseslinien Nogle projektområder berører strandbeskyttelseslinien, fordi de ligger nærmere end 100/300 meter fra kysten, jf. naturbeskyttelseslovens 15. Den almindelige administrationspraksis skal i givet fald opretholdes. Sø- og åbeskyttelseslinien Genopretning af vådområder er omfattet af 16 i naturbeskyttelsesloven i tilfælde, hvor der foretages terrænændringer. Fortidsminder I nogle projektområder kan der ligge beskyttede fortidsminder, jf. naturbeskyttelseslovens og 18. Amtet kan dispensere fra 100 m beskyttelseslinien beskrevet i 18. Hvis tidligere inddæmmede fjorde og vige opnår fri forbindelse med havet og bliver saltvandspåvirkede, vil fortidsminder overgå til 14. Landskabelige og kulturhistoriske interesser Vådområdeprojekterne kan have betydning for landskabet og de kulturhistoriske interesser. Nedenfor nævnes nogle forhold, som kan overvejes, inden projekterne gennemføres: Ændringer fra eng til elle- eller pilesump kan sløre landskabsoplevelsen i ådale og i områder med udstrakte moser og søer. I brede ådale kan sump- og rørskov langs selve åen være med til at fremhæve åens forløb. Tilgroning langs åer i brede ådale vil ikke bryde landskabsoplevelsen i samme grad som i smalle ådale. 15

16 Enge og moser var typiske elementer i kulturlandskabet op til midten af dette århundrede. Mange bebyggelser, voldsteder m.m. afspejler tidligere forekomster af søer. Genopretning af enge og søer er som regel en stor gevinst for kulturlandskabet. Derimod kan naturlige tilgroningsområder med krat, skov og rørsump ofte forstyrre det kulturhistoriske billede. I nogle lavbundsområder er der synlige levn fra forhistorisk, historisk eller nyere tid. Under overfladen kan der være arkæologiske levn f.eks. bopladser og offerpladser med velbevarede kulturlag eller enkeltgenstande. Hvor der gennem tiderne har været stor menneskelige akitivitet, kan der gemme sig gange flere lokaliteter med levn end de, vi kender i dag. Generelt vil hævet vandstand forbedre oldsagernes bevaringsforhold. Men der kan opstå store skader, især på oldsager af træ, hvor arealerne gror til f.eks. hvis det sker med pil og padderok, der har dybtgående rødder. Tilgroning kan undgås ved græsning og høslæt, eller ved at hæve vandstanden så meget, at der står blankt vand. En høj vandstand kan også have ulemper. Der kan f.eks. opstå erosion på voldsteder og på stenalderbopladser, der ofte er koncentreret i kanten af de oprindelige vådområder. Gamle broer og veje kan blive utilgængelige, og kanaler ved mølleanlæg kan blive oversvømmet. Friluftsliv Hvis der sker opkøb, er det fornuftigt at sikre eksisterende veje og stier ved tinglysning, før arealerne videresælges. I dag har alle ret til at færdes til fods og på cykel på eksisterende veje og stier i det åbne land ifølge naturbeskyttelsesloven samt mark- og vejfredsloven, men de generelle regler kan ikke forhindre lodsejerne i at nedlægge private veje og stier. Man kan også forsøge at etablere stier gennem frivillige aftaler, som i givet fald bør tinglyses. Eventuelt kan der tinglyses almindelig adgangsret uden for vej og sti. Vandløb og søer i de genoprettede vådområder er normalt ikke undergivet særskilt ejendomsret. Det giver offentligheden ret til sejlads, f.eks. med kano og kajak, så længe aktiviteterne ikke foregår erhvervsmæssigt. Amtet kan dog ændre sejladsretten ved regulativer. Jagt- og fiskerirettigheder følger ejendomsretten med mindre andet er bestemt. Etablering af nye friluftsanlæg, bl.a. udsigtstårne, fugleskjul, bådebroer og shelters, kan yderligere gavne friluftslivet. Egentlige friluftsanlæg kan ikke finansieres af projekttilskud, men udelukkende for andre midler. Det kan også være nødvendigt at nedlægge eksisterende friluftsanlæg, f.eks. skydebaner, som følge af vandstandshævningen eller fordi særlige naturinteresser taler for det. Hvis eksisterende friluftsanlæg nedlægges, skal man forsøge at etablere nye som erstatning i eller uden for projektområdet. Amterne kan øge interessen og mulighederne for naturoplevelser ved at informere om projekterne, bl.a. gennem foldere og skiltning. Mange vådområder kan indgå i projekt Spor i Landskabet, og benyttes til at understøtte de regionale friluftsstrategier, der er omtalt i den statslige udmelding til regionplanrevision Vandløbsloven Genopretning af vådområder kræver som regel godkendelse efter vandløbsloven, fordi der sker regulering af vandløb eller ændring af pumpelag (bekendtgørelse nr. 16

17 404 af 19. maj 1992, ændret ved lov nr. 402 af 14. juni 1995 og lov nr. 478 af 1. juli 1998). Følgende indgreb kræver godkendelse: ændring af vandløbs skikkelse, forløb, bredde, bundkote og skråningsanlæg ( 16 og 17), etablering af nye vandløb ( 21), ændring eller nedlæggelse af udpumpningsanlæg til afvanding ( 38, 39 og 44). Inden ophævelse af et pumpelag skal vandløbsmyndigheden fastlægge de fremtidige afvandingsforhold inden for pumpelagets område. Ophævelse og ændringer i pumpelag skal vedtages på besluttende generalforsamling i pumpelaget. ændring af broer, opstemningsanlæg og flodemål ( 47, 48 og 49). Kommunalbestyrelsen er vandløbsmyndighed for private og kommunale vandløb, amtsrådet for amtsvandløb. Ved ændring af vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 31 kan kommunen efter aftale overlade behandlingen af sagen til amtsrådet, der er myndighed efter naturbeskyttelseslovens 3 (jf. 3, stk. 4 i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 424 af 7. september 1983). Bemærk, at regulativerne for offentlige vandløb skal revideres, hvis der fastlægges nye bestemmelser for vandløbenes skikkelse, vandføringsevne eller vedligeholdelse ( 12) Okkerloven Ændring af afvanding i okkerpotentielle områder kan kræve tilladelse efter okkerloven Spildevandslovgivningen Udledning af spildevand reguleres af miljøbeskyttelseslovens kapitel 4 og spildevandsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4). Reglerne er uddybet i en spildevandsvejledning udsendt i efteråret Der kan i nogle tilfælde blive tale om at udlede spildevand fra spredte bebyggelser eller små bysamfund til de genoprettede vådområder. Udledninger fra anlæg op til 30 personækvivalenter (PE) kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, mens større udledninger kræver tilladelse fra amtsrådet. Selve udledningen fastsættes til det punkt, hvor spildevandsanlægget er tilsluttet dræn eller grøfter. Det betyder, at flere ejendomme, der hver især bidrager med en spildevandsbelastning på mindre end 30 PE, administrativt skal behandles som individuelle udledninger, selvom den samlede belastning er større end 30 PE. Det er ikke muligt at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser til anden administrativ myndighed, kun amtsrådets afgørelser kan påklages. Der kan gribes ind over for en lovlig spildevandsudledning gennem påbud, hvis udledningen ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt. Der kan f.eks. gives påbud om bedre rensning for at få opfyldt målsætningen i det vandområde, der udledes til, eller i nedstrømsliggende vandområder, og hvis en udledning medfører andre uacceptable forhold, f.eks. uhygiejniske forhold. Det er kommunalbestyrelsen, der 17

18 giver påbud ved udledninger op til 30 PE, og der er ingen klageadgang. Der kan eventuelt nedlægges forbud over for en spildevandsudledning, hvis forureningen ikke kan afhjælpes, eller hvis der er overhængende fare for sundheden. Normalt vil en lovlig spildevandsudledning fra en enkeltejendom ikke kunne omfattes af forbudsbestemmelserne. Når kommunalbestyrelsen giver tilladelse eller påbud til en spildevandsudledning, skal der stilles krav om rensning svarende til niveauet i spildevandsplanen. Hvis kommunalbestyrelsen giver påbud om forbedret rensning af spildevand fra en helårsbolig, skal ejeren have tilbud om medlemskab af kloakforsyningen i overensstemmelse med lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv.. Det betyder, at kommunen skal betale både etableringsudgifter og fremtidige driftsudgifter. Til gengæld skal ejendommens ejer betale det sædvanlig tilslutningsbidrag og de årlige vandafledningsbidrag Planloven Et projektområde skal være udpeget som potentielt vådområde. Amterne har i sommeren 1999 vedtaget regionplantillæg, hvor udpegningen fremgår. Vådområdeprojekter må ikke stride mod regionplanens øvrige retningslinier, f.eks. for målsatte søer, vandløb og kystvande. Et projekt kan evt. kræve, at der udarbejdes et regionplantillæg Museumsloven For at undgå forsinkelser bør de lokale museer eller Rigsantikvaren høres så tidligt som muligt i forbindelse med de tekniske og biologiske forundersøgelser. Ikke-fredede, skjulte fortidsminder og arkæologiske levn er beskyttet efter Museumsloven (kap. 6, 26). Anlægsarbejder kan standses op til et år af hensyn til arkæologiske udgravninger. Hvis der dukker et fortidsminde op, kan det lokale museum for egen regning foretage en mindre prøvegravning. Ved interessante fund kan museet søge Rigsantikvaren om midler til at foretage en egentlig nødudgravning. Genopretning af vådområder er offentligt arbejde. Derfor afholdes udgifterne til arkæologiske forundersøgelser af anlægsmyndigheden, dvs. amtet. En privat lodsejer kan opnå erstatning for det driftstab, som undersøgelserne forvolder Landbrugsloven Landbrugsloven administreres af jordbrugskommissionerne. Med vedtagelsen af den nye landbrugslov sommeren 1999 tilskyndes der til frivillige aftaler mellem landbrugere og offentlige myndigheder om udtagning af landbrugsjorder til genopretning af vådområder og beskyttelse af drikkevand m.v. Som en væsentlig ændring kan man nu erhverve erstatningsjord som kompensation for de arealer, der ikke må tilføres gødning. Samtidig udvides reglerne om fradragsarealer. Jordbrugskommissionen kan dispensere fra erhvervelsesbetingelserne og sammenlægningsreglerne ved køb af erstatningsjord, når de afgivne arealer pålægges varige dyrkningsrestriktioner, så de heller ikke efter udløbet af en 20-årige aftale 18

19 må tilføres gødning. Erhvervelsen af erstatningsjord skal ske ved etableringen, men kan dog tillades op til 8 år efter, at der er indgået aftale om projektet. Ønsker en landmand at afhænde en berørt ejendom og købe en anden uden for projektområdet (erstatningsejendom), kan jordbrugskommissionen efter en konkret vurdering dispensere fra lovens erhvervelsesbetingelser dvs. fra kravene om uddannelse, egen drift, fortrinsstilling og i et vist omfang bopælspligten. Der skal i hver enkelt sag tages hensyn til de ændrede forhold på den ejendom, der afstås. Fradragsarealer omfatter arealer pålagt varige dyrkningsrestriktioner eller som udtages i 20 år uden tilførsel af gødning. Restriktionerne skal være af offentligretlig karakter, eller fremgå af frivillige aftaler med offentlige myndigheder o.l., herunder offentlige og private vandforsyninger. Der skal være mere end 10 år til aftalens udløb, medmindre der fortsat ikke må tilføres gødning efter aftaleperioden (f.eks. hvis arealet bliver omfattet af naturbeskyttelseslovens 3). Jordbrugskommissionen kan give dispensation, hvis muligheden for at opfylde arealkravet bliver forringet i forbindelse med aftaler om genopretning af vådområder eller beskyttelse af drikkevand. Hvis amtet eller kommunen opkøber landbrugsejendomme til brug for et vådområdeprojekt, skal landbrugsdriften fortsætte, indtil projektet gennemføres. Det kan eventuelt ske gennem bortforpagtning. Efter projektet skal overskydende arealer afhændes til en landbrugsejendom, medmindre der opnås tilladelse fra jordbrugskommissionen til at beholde arealerne. Det kræver tilladelse fra jordbrugskommissionen at etablere søer på landbrugsarealer Jordkøbsloven Strukturdirektoratet kan købe jord efter jordkøbsloven (lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m.). Desuden kan amterne få bemyndi- Lavbundsarealer. 19

20 gelse til at købe jord ved at oprette regionale jordkøbsnævn (bekendtgørelse nr. 511 af 8. juni 1997 om regionale jordkøbsnævn). Ifølge jordkøbsloven ( 18) kan Strukturdirektoratet og de regionale jordkøbsnævn købe fast ejendom for at skaffe jord til oprettelse eller supplering af jordbrug, eller til at gennemføre en bedre jordfordeling mellem jordbrug, hvis det i særlige tilfælde skønnes hensigtsmæssigt af hensyn til at bevare landskabet eller det landbrugsmæssige miljø eller til brug for jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved forskellige aktiviteter i landbrugsområder. Køb af landbrugsarealer efter jordkøbsloven er fritaget for at opfylde landbrugslovens erhvervelsesregler. Ved afhændelse skal landbrugslovens regler dog overholdes. Udstykninger, som sker i forbindelse med købet, skal ikke behandles efter planloven. Jordkøbsloven gør det muligt at købe puljejord eller erstatningsjord til jordfordeling, f.eks. ved genopretning af vådområder. For Strukturdirektoratet er hjemmelen præciseret i en ny bekendtgørelse, som trådte i kraft den 6. januar 1999 (bekendtgørelse nr af 21. december 1998 om anvendelse af jordkøbsloven og jordfordelingsloven i forbindelse med genopretning af vådområder til forbedring af vandmiljøet samt ophævelse af bekendtgørelse om tilskud til udgifter til matrikulær berigtigelse af visse jordfordelinger). For de regionale jordkøbsnævn er hjemmelen tilstede, når nævnet har modtaget bemyndigelse fra Fødevareministeren. Et jordkøbsnævn har en bestyrelse på 4-5 medlemmer og betjenes af et sekretariat. Den Sønderjyske Jordfond har fungeret siden 1992 med Strukturdirektoratet som sekretariat. De gode erfaringer er grundlaget for, at man nu kan etablere jordkøbsnævn i alle amter. De regionale jordkøbsnævn kan med fordel inddrages ved genopretning af vådområder. Bestyrelsen har som regel et godt lokalt kendskab, der kan trækkes på, når konkrete køb skal besluttes Harmoniregler Arealer skal fraregnes i harmoniarealet, når de ikke må gødskes (husdyrbekendtgørelsen nr. 877 af 10. december 1998 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., 28, stk. 7). Ved afgræsning kan gødningen, som dyrene afsætter på arealet, fratrækkes den gødningsmængde, som er til rådighed på bedriften. Det betyder, at kravet om udbringningsareal bliver mindre ( 28, stk. 1-4) Hektarstøtte og anmeldelse af foderarealer 20-årigt udtaget agerjord og udtagne græsarealer uden for omdriften omfattet af MVJ-aftaler kan benyttes til at opfylde udtagningspligten under hektarstøtteordningen. Der udbetales ikke hektarstøtte til arealerne. I stedet kan lodsejeren få MVJ-tilskud, dog højst det beløb, der gælder for udtaget jord under hektarstøtteordningen. Ved andre 20-årige MVJ-aftaler kan arealerne ikke benyttes til at opfylde udtagningspligten. Det samme gælder, hvis der udbetales engangskompensation. 20