HVIDOVRE KOMMUNE REFERAT. for. Skoleudvalgets møde den 16. januar 2008

Transkript

1 HVIDOVRE KOMMUNE REFERAT for Skoleudvalgets møde den 16. januar 2008

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt.nr Meddelelser Pkt.nr Samling af 10.klasse på en grundskole... 1 Pkt.nr Forelæggelse af idékatalog til integration af børn og unge... 4 Pkt.nr Vedtagelse af Ferie og Fridagsplan for skoleårene 2008/2009 og 2009/ Pkt.nr Sammenlægning af Frihedens fritidshjem og Fritidshjemmet Engstrand... 6 Pkt.nr Forsøg med områdeledelse mellem Fritidshjemmet Alleen og Fritidshjemmet Stien... 8 Pkt.nr Specialpædagogiske foranstaltninger Pkt.nr Status for arbejdet i UUcenter Syd Pkt.nr Indsats for unge i Avedøre Stationsby Pkt.nr Eventuelt

3 Side 1 Pkt.nr. 1 Meddelelser Oversigt over fravær på skole opdelt på trin for september og oktober 2007 Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 1: Henvendelse fra Totempo og Hvidovre Fodbold a/s vedr. elitelinje målrettet dygtige fodbold og ishockeyspillere i forbindelse med 10. klasserne. Skole og Kulturforvaltningen afsender svar med inddragelse af de nævnte synspunkter. Bilag: Oversigt over fravær på skole opdelt på trin (SKU 16. januar 2008 pkt ) Pkt.nr. 2 Samling af 10.klasse på en grundskole Indstilling: Skole og kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at Skoleudvalget drøfter oplægget omkring samlingen af 10.klasse 2. at Skoleudvalget tager stilling til samlingen af 10.klasse Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 2: Ad.1 Oplægget omkring samling af 10. klasserne og indkomne høringssvar blev drøftet.

4 Side 2 Ad. 2 Skoleudvalget tilslutter sig, at 10. klasserne samles på Engstrandskolen, idet det nye lovgivnings krav om min. 3 valgfag plus to tilbudsfag ikke vil kunne indfris ved oprettelse af én 10.kl. på en skole uden voldsomme økonomiske konsekvenser for grundskolen. Sagsfremstilling: 1.august 2008 med det nye skoleår træder en ændring af den nuværende lov om 10.klasse i kraft, se bilag 1. Undervisningen i 10.klasse skal være et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Undervisningen skal fremover bestå af en række grundfag (dansk, matematik og engelsk), en række tilbudsfag (fx tysk og fransk) og en vifte af valgfag (valgfagene er nye). Valgfagene lægger sig op ad indgangsvejene til ungdomsuddannelserne (fx iværksætter, sundhed, sociale forhold og kommunikation). Samtidig bliver der obligatorisk brobygning i 2 uger for alle elever. 10. klasse i Hvidovre Kommune har en lang og god historie bag sig. Flere af de nuværende ordninger på landsplan er startet som pilotprojekter i Hvidovre, og vi har traditionelt haft en stor andel af eleverne, der har valgt 10.klasse. Tallet har de seneste år ligget stabilt omkring 42 procent af årgangen fra 9.klasse. Til sammenligning er gymnasieandelen omkring 30 procent. Der har i mange år været frit valg til 10.klasse, dvs. eleverne har kunnet vælge mellem forskellige projekter udbudt på nogle af skolerne. I indeværende skoleår har Gungehus 1 klasse (25 elever), Præstemosen 1 klasse (12 elever), Risbjerg 1 klasse (18 elever), mens Engstrand har 5 klasser (113 elever). Ændringen af loven betyder en stramning i forhold til det faglige indhold, en stramning af brobygningen og en skærpelse af målgruppen:10.klasse er for de elever, der har behov for yderligere kvalificering og afklaring i forhold til en ungdomsuddannelse. Det er dét, eleverne skal bruge deres tid på i 10.klasse. Det individuelle perspektiv skal i centrum det er eleven, der skal kunne vælge ud fra de behov, eleven har. På indholdssiden betyder det, at udbuddet af valgfag skal være langt større end tidligere, viften af brobygningstilbud skal være større og rækken af individuelle tilbud skal være større fx for kompenserende undervisning. Derfor skal antallet af forskellige lærerkvalifikationer være større, antallet af forskellige samarbejdspartnere skal være større, og holdstørrelserne skal være forholdsvis store, for at det både praktisk og økonomisk er muligt at foretage holddelinger. Det er på denne baggrund, at tanken om at samle 10.klasse på et sted er opstået, understøttet af at en samling af 10.klasse allerede er et meget kendt fænomen i de fleste andre kommuner. Med den seneste lovændring bliver det også tydeliggjort, at 10.klasse ikke længere er en del af grundskolen. I princippet kunne 10.klasse ligge helt udskilt fra de almindelige grundskoler, den kunne placeres fx sammen med ungdomsskolen eller den kunne få selvstændig status som center. Det er ikke forvaltningens holdning, at det vil være fordelagtigt at oprette hverken et center eller en særskilt afdeling. Ungdomsmiljøet og skiftet til et uddannelses og fagligt opkvalificerende sted, kan sagtens skabes på en af de eksisterende grundskoler. Dette fordrer en samling af de eksisterende 10.klasser for at kunne opfylde de nye bestemmelser i loven. Forvaltningen har derfor valgt at pege på Engstrandskolen, der i mange år har haft god succes med at kunne tiltrække elever og skabe et særligt ungdomsmiljø med faglige udfordringer. Forvaltningen har nedsat en arbejdsgruppe bestående af tre lærere, en konsulent og en uuvejleder, der har fået til opgave at komme med forslag til indhold i den kommende 10. klasse. Opgaven har været at skabe en ny profil et nyt tilbud, der lever op til de nye krav. Opgaven er nøjere beskrevet i kommissoriet, se bilag 2. Der er samtidig nedsat en styregruppe, der skal følge og hjælpe arbejdet på vej.

5 Side 3 Arbejdsgruppen har arbejdet intensivt den sidste måned med at skabe et grundlag og et brugbart tilbud til kommende 10.klasse elever i Hvidovre Kommune. Dette nye tilbud er beskrevet i et udkast, der hvis SKU godkender samlingen kan layoutes, trykkes og udsendes til nuværende 9.klasse elever. Det er alene pga. tidspresset, at forvaltningen har valgt løsningen med en arbejdsgruppe, der tænker før det bliver politisk behandlet. Loven forelå først endeligt i oktober, og vi har først her i december set udkast til bekendtgørelsen, men eleverne skal vælge 10.klasse senest 1.marts 2008, og informationsmøderne skal ligge i februar Af hensyn til eleverne og deres forældre, har forvaltningen derfor valgt at sætte tænkning og projektering i gang. Udkastet til materialet møntet på elever og forældre er vedlagt, se bilag 3. Forvaltningen har valgt at informere de øvrige skoler om, at dette forslag ville blive forelagt skoleudvalget. Det har afstedkommet en række reaktioner fra skolebestyrelserne på Gungehusskolen og på Præstemoseskolen, se bilag 4 og 5. Det er ikke forvaltningens oplevelse, at det fremadrettet vil være muligt at opretholde mindre 10. klasser på de enkelte skoler, men forvaltningen er forstående overfor det tab nogle af skolerne vil opleve ved at miste 10.klasse. Det skal i øvrigt bemærkes, at specialklasserækken på Præstemoseskolen, der også omfatter en 10.klasse ikke er indeholdt i samlingen af 10.klasse. Tilbage står ønsket om at samle 10.klasse på en af grundskolerne (Engstrand) og et ønske om at skabe et bredere og mere uddannelsesrettet tilbud til kommende elever i 10.klasse i Hvidovre Kommune fra skoleåret 2008/09. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Antallet af lærere vil være det samme uanset, hvor man placerer 10.klasse, da det er antallet af elever, der afgør dette. Tjenestestedet for lærere er Hvidovre Kommune. Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Bilag 1, Lov om folkeskolen kapitel 2a vedr. 10 klasses struktur og indhold (SKU 16. januar 2008 pkt ) Bilag 2, Kommissorium for samling af 10.klasse (SKU 16. januar 2008 pkt ) Bilag 3, Forslag til folder om 10.klasse i Hvidovre Kommune 2008/09 (SKU 16. januar 2008 pkt ) Bilag 4, Henvendelse fra skolebestyrelsen på Gungehusskolen (SKU 16. januar 2008 pkt ) Bilag 5, Henvendelse fra skolebestyrelsen på Præstemoseskolen. (SKU 16. januar 2008 pkt )

6 Side 4 Pkt.nr. 3 Forelæggelse af idékatalog til integration af børn og unge Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget og Kultur og Fritidsudvalget, og Social og Sundhedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget 1. at det udarbejdede idékatalog til integration af børn og unge i Hvidovre Kommune drøftes 2. at idékataloget godkendes til fordeling blandt børne og ungemedarbejdere i Hvidovre Kommune Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 3: Ad.1 idékataloget blev drøftet Ad.2 Grupperne A og C og Liste T stemmer for. Gruppe O stemmer imod, idet gruppen ikke kan tilslutte sig den overordnede målsætning for integrationspolitikken. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen vedtog på sit møde den 30. januar 2007 et forslag til en Udviklingsplan for integration af tosprogede børn og unge i Hvidovre Kommune. I samme møde fulgte Kommunalbestyrelsen indstillingen fra Skoleudvalget og Socialudvalget om, at forvaltningerne udarbejder et idékatalog ud fra høringssvarene. Idékataloget skal indeholde konkrete handlinger/manualer og være et svar til høringsparterne. Med dette kommissorium blev der i foråret 2007 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de to forvaltninger. Arbejdsgruppen afleverede i eftersommeren et forslag til indholdet i et idékatalog til integration af tosprogede børn og unge i Hvidovre Kommune. Kataloget indeholder beskrivelser af lovgrundlaget for integrationsindsatsen over for tosprogede børn og unge og organiseringen af arbejdet i kommunen i forhold til de forskellige aldersgrupper. Som forudsat i den politiske beslutning besvarer kataloget samtidig en række af de spørgsmål, som blev rejst i forbindelse med høringen af udviklingsplanen for integration af tosprogede børn og unge. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser:

7 Side 5 Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Idékatalog til integration af tosprogede børn og unge, Hvidovre Kommune (SKU 16. januar 2008 pkt ) Pkt.nr. 4 Vedtagelse af Ferie og Fridagsplan for skoleårene 2008/2009 og 2009/ Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at Skoleudvalget på baggrund af de indkomne høringssvar vedtager én Ferie og Fridagsplan for hver af skoleårene 2008/2009 og 2009/2010 Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 4: Skoleudvalget tilslutter sig skolernes ønske om kort sommerferie og lang påskeferie for skoleårene 08/09 og 09/10. Skoleudvalget anmoder om forslag til feriefridagsplan 10/11 forelægges til godkendelse ultimo Sagsfremstilling: Skoleudvalget behandlede på møde den 12. september 2007 forslag om at sende Ferie og Fridagsplan for skoleårene 2008/2009 og 2009/2010 til høring. Efter udvalgets beslutning sendte Skole og Kulturforvaltningen forslagene til høring. På baggrund af de indkomne høringssvar har forvaltningen udarbejdet et ændringsforslag til en Ferie og Fridagsplan for begge skoleårene 2008/2009 og 2009/2010. Årsagen til ændringsforslagene er, at der i høringssvarende overvejende peges på behovet for at have en lang påskeferie i hvert skoleår. Ferie og Fridagsplanerne er vedlagt dette mødeark.

8 Side 6 Med de nye forslag, vil skolerne have ferielukket mellem jul og nytår, samtidig med, at der fri i hele påsken og fredagen efter Kristi Himmelfart, som det er ønsket jf. høringssvarene. For skoleåret 2008/2009 er det desværre ikke muligt at imødekomme tidligere juleferie end fra og med den 24. december 2007, til og med den 4. januar Forvaltningen vil anbefale, at der er fri fredag den 2. januar 2008, da der ikke er kontinuitet i ferien for eleverne med en enkelt skoledag lige inden en weekend. Den enkelte skole kan evt. selv konvertere en lørdag til skoledag, hvis skolen ønsker en tidligere startende juleferie. I skoleåret 2009/2010 falder helligdagene således, at det er muligt at have en længere juleferie, samtidig med, at der lang påskeferie. Med udgangspunkt i høringssvarene anbefaler forvaltningen Skoleudvalget, at udvalget vedtager en Ferie og Fridagsplan for de kommende skoleår 2008/2009 og 2009/2010, der giver en lang påskeferie og en kortere sommerferie. Udover de relevante Ferie og Fridagsplaner, er Sammenskrivning af høringssvarene og høringssvarene vedlagt dette mødeark. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Sammenskrivning af høringssvar til Ferie og Fridagsplan for skoleårene 2008/2009 og 2009/2010 Høringssvar fra skolerne og Hvidovre Lærerforening (SKU 16. januar 2008 pkt ) Ferie og Fridagsplan for skoleåret 2008/2009 kort sommerferie og lang påskeferie (SKU 16. januar 2008 pkt ) Ferie og Fridagsplan for skoleåret 2009/2010 kort sommerferie og lang jule og påskeferie (SKU 16. januar 2008 pkt ) Pkt.nr. 5 Sammenlægning af Frihedens fritidshjem og Fritidshjemmet Engstrand

9 Side 7 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at Frihedens Fritidshjem og Fritidshjemmet Engstrand sammenlægges pr. 1. juli 2008 Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 5: Skoleudvalget godkender, at forslaget sendes til høring med henblik på forelæggelse i ØU og KB. Sagsfremstilling: Sammenlægning af fritidshjemmet Engstrand og Frihedens Fritidshjem. Engstrandskolen har gennem de seneste år haft et faldende børnetal. Det faldende børnetal på skolen betyder, at de til skolen tilhørende fritidshjem i dag kun har henholdsvis 68 børn på Friheden og 78 børn på Engstrand. Specielt for Friheden er børnetallet et stort problem, da næsten halvdelen af børnene her går i 3. klasse og stopper senest 1. juli På grund skolens økonomiske situation, vil det være nødvendigt at sammenlægge klasser, hvor det er muligt. Dette betyder bortfald af skolefunktioner på fritidshjemmene. Der er derfor sandsynlighed for, at situationen den 1. juli 2008 er to meget små fritidshjem, som yderligere mister økonomi og handlemuligheder på baggrund af et for lille børnetal. Lederne fra de to fritidshjem kontaktede derfor forvaltningen i november måned med et ønske om at drøfte muligheden for en sammenlægning. Personalet i de to berørte institutioner er orienteret og generelt indstillet på en sammenlægning. Forvaltningen støtter på den baggrund forslaget, og har holdt møde med ledelserne fra de to institutioner. På begge institutioner er der ledelsesteam, der inden for en kortere årrække skal på pension/efterløn, det vil derfor være vigtigt at få gennemført processen inden. Omkring ledelsessituationen er det intentionen, at man i en overgangsperiode arbejder med en leder, en souschef og 2 afdelingsledere. Afdelingslederne skal have særligt ansvar og fokus på børn og personale fra hver sin institution. Fritidshjemmet Engstrand har en fysisk maksimal kapacitet på 176 pladser, så det vil være muligt at gennemføre sammenlægningen inden for den nuværende fysiske ramme. Frihedens Fritidshjem bor til leje i Friheden. Hvidovre Kommune har netop indgået aftale om renovering af tagene på de tre institutioner. Der skal, hvis sammenlægningen gennemføres, tages stilling til placeringen af klub 510, som i dag bor i kælderen under Frihedens fritidshjem. Det vil være muligt at flytte klubben op i fritidshjemmets lokaler, men andre muligheder kan også søges. Der skal inden sagen behandles af Kommunalbestyrelsen ske en høring blandt forældre, personale og faglige organisationer. Hvis sammenlægningen ikke gennemføres, vil de to tilbud næppe kunne leve op til den standard som forventes af vores fritidshjem, medmindre de tilføres betydelige ressourcer. Økonomiske konsekvenser:

10 Side 8 Der er som udgangspunkt ingen økonomiske konsekvenser med mindre der sker ændringer i børnetallet, eller der sker klassesammenlægninger. I forbindelse med at der sker ændring i ledelsesteamet på grund af afgang reguleres budgettet, dette sker ligeledes ved naturlig afgang blandt det øvrige personale. Økonomi til flytning og evt. mindre investeringer fx garderober afholdes inden for den samlede økonomiske ramme for fritidshjem og klubber. Personalemæssige konsekvenser: Der skal indgås lønaftaler for den del af den nye ledelse der omplaceres til anden funktion, herunder bl.a. fastholdelse af lønniveau, og evt. fratrædelse. De almindelige ansættelsesretslige regler er gældende. Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 6 Forsøg med områdeledelse mellem Fritidshjemmet Alleen og Fritidshjemmet Stien Indstilling: Skole Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at der laves et forsøg med områdeledelse mellem Fritidshjemmene Alleen og Stien i 3 år 2. at forslaget sendes til høring inden behandling i Kommunalbestyrelsen Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 6: Ad.1 Grupperne A, C og O stemmer for forslaget. Liste T tager forbehold. Ad. 2 Godkendt.

11 Side 9 Sagsfremstilling: På Alleen har man gennem efteråret to gange forsøgt at få besat lederstillingen uden resultat. Alleen har derfor forespurgt forvaltningen, om det kunne være en mulighed med områdeledelse mellem dem og fritidshjemmet Stien. Lederen på fritidshjemmet Stien, er forespurgt og har efter drøftelse med sit personale sagt ja til at indgå i et sådant forsøg. Behovet for at afprøve modellen med områdeledelse hænger sammen med, at en stor del af kommunens ledere på fritidshjem og klubområdet går på pension/efterløn inden for en kortere årrække. Dette skal sammenholdes med, at lederrollen bliver stadig mere professionaliseret, hvorfor det bliver sværere at tiltrække kvalificerede ledere. Det medfører, at kommunen bør overveje alternative muligheder omkring ledelse af vore fritidshjem og klubber. Den hurtige løsning på problematikken er at sammenlægge/lukke institutioner, så der ganske enkelt bliver færre institutioner og dermed færre ledere, denne løsning kan være fornuftig, hvor der er tale om forholdsvis små institutioner, og specielt hvis der samtidigt kan skabes fysisk plads til at samle driften. I områder med bæredygtige institutioner, der fysisk ikke lader sig flytte sammen kunne en model med områdeledelse/fællesledelse være en fornuftig løsning. I det efterfølgende kaldes modellen alene områdeledelse. Forslag til modellens rammer og indhold Områdeledelse er i den terminologi, vi anvender her, fælles ledelse af institutioner inden for samme geografiske og forvaltningsmæssige område det vil for os sige fritidshjem og klubber. Alleen og Stien indgår som selvstændige afdelinger i områdeinstitutionen, der har én fælles områdeleder. Hver afdeling har en daglig leder, der indgår i det fælles ledelsesteam. Souschefsbegrebet i de to institutioner forsvinder. Områdeinstitutionen er at betragte som én institution, og afdelingerne har fælles budget. Områdelederen har det overordnede ansvar for ledelsesteamets samarbejde og udvikling samt for ledelsesopgaverne samlet set i områdeinstitutionen. Især den strategiske og økonomiskadministrative ledelse er områdelederens ansvar. Dertil kommer områdeinstitutionens overordnede faglige udvikling. Konkret er der tale om opgaver som budget og regnskab, tilrettelæggelse af arbejdet i forældrebestyrelsen, samarbejdet med forvaltning og andre samarbejdsparter, samt rollen som sparringspartner og coach for de daglige ledere. Hertil kommer den overordnede udvikling af pædagogik, personale m.v. De daglige ledere varetager den daglige personalemæssige og faglige ledelse i deres respektive afdelinger. Der lægges vægt på, at de enkelte afdelinger fastholder deres forskellighed og i stor udstrækning deres pædagogiske metodefrihed. Ledelsesteamet er et vigtigt forum for ledelsen af områdeinstitutionen. Her diskuteres f.eks. den pædagogiske udvikling. Teamet er således et vigtigt sted for indbyrdes sparring både mellem de daglige ledere og mellem områdelederen og de daglige ledere. Den fælles forældrebestyrelse er knyttet til områdeinstitutionen med områdelederen som sekretær. Det bør overvejes, om der til de enkelte afdelinger skal etableres forældreråd eller aktivitetsudvalg til at varetage opgaver, som har særlig relation til aktiviteterne i den pågældende afdelings børnegruppe. Formålet med at etablere områdeledelse er: at styrke den strategiske og den faglige ledelse at udnytte ressourcerne mere effektivt

12 Side 10 at styrke samarbejdet med eksterne samarbejdsparter, som f.eks. skole og PPR. Ledelsesfunktionen styrkes ved, at ledelsesopgaverne fordeles på en ny måde. Omlægningen drejer sig især om at styrke den strategiske ledelse hos områdelederen, så de daglige ledere får tid og energi til at fokusere på faglig ledelse og personaleledelse i hverdagen. Erfaringer viser, at modellen rummer både muligheder og udfordringer, som det er nødvendigt at tage stilling til. Modellens muligheder og udfordringer Styrket ledelse Ledelsen opleves ofte som opkvalificeret i kraft af områdelederens overordnede position og distance til de enkelte afdelinger. Områdelederen kan fra denne position lettere træde ind i vanskelige personale og forældresager. Desuden kan områdelederen via sparring eller coaching styrke de daglige ledere i forbindelse med vanskelige situationer. Faglig bæredygtighed Mange steder styrker områdeledelse den pædagogiske faglighed. Der bliver bedre tid til den faglige ledelse, og strukturen hjælper til at åbne lukkede fagmiljøer op for samarbejde og inspiration udefra. Områdeledelse kan også forbedre mulighederne for specialisering blandt personalet. Den større personalegruppe gør det nemmere at have en række tovholdere blandt personalet på forskellige kerneområder som tosprogede, natur, musik osv. Øget ledelsesmæssig bæredygtighed Kommuner med mange små institutioner giver udtryk for, at områdeledelse kan være en strategi til at bevare en ledelsesmæssig bæredygtighed, som ellers er under pres, når institutionerne står alene. Ledelsesteamet kan således fungere som et kvalificeret forum for strategisk og faglig ledelse. Mere effektiv ressourceudnyttelse Der er ofte fordele ved at udnytte ressourcerne bedre i områdeinstitutionen når man først får øje på dem. Det gælder blandt andet kursusudgifter, billigere indkøb af inventar, bedre fælles udnyttelse af pedel og gartner mv. I nogle tilfælde opnås en væsentlig effektivisering af den administrative ledelse f.eks. ved at samle de administrative opgaver hos én daglig leder, hos områdelederen eller hos en HKmedarbejder. Bedre afsæt for eksternt samarbejde Områdeledelse fører ofte til et bedre samarbejde med eksterne samarbejdsparter f.eks. kommunens skoler. Områdelederne kommer ledelsesmæssigt på højde med skolelederne, der samtidig får færre at skulle samarbejde og koordinere med. Attraktive lederstillinger Såvel organisatorisk som lønmæssigt skaber områdeledelse mulighed for at lave attraktive lederstillinger, der tiltrækkes af pædagoger med lyst og evner til den ledelsesmæssige udfordring. Konvertering af ledelsestid til pædagogisk tid. Da modellen begrænser antallet af ledere fra 4 til 3 opnås der et rationale, der gerne skal munde ud i flere pædagogtimer og mindre ledelsestimer i den samlede institution. Varetagelsen af souschefrollen Der skal findes en løsning på souschefrollen i forhold til den samlede institution, hvor det skal afklares hvem af de to daglige ledere, der har denne funktion. Det forventes at Bjerget allerede fra starten indgår i et tæt samarbejde med de to andre institutioner. Det vil, hvis det ønskes være muligt at lade bjerget indgå i områdeledelsen, når lederen på bjerget inden for en kortere årrække går på pension.

13 Side 11 Forsøget evalueres efteråret 2009 og foråret 2011 og resultatet med anbefalinger fremlægges for skoleudvalget. Økonomiske konsekvenser: Ingen, succesen i modellen afhænger i høj grad af, at der ikke sker forringelser i forbindelse med omlægningen. Personalemæssige konsekvenser: Souschefstillinger forsvinder, og de to souschefer bliver daglige ledere. Der skal forhandles med de faglige organisationer omkring lønindplacering for de berørte ledere. Ligeledes skal det afklares, om forhandlingskompetencen for de to daglige ledere skal placeres i forvaltningen eller hos områdelederen. Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Forslaget skal drøftes med de faglige organisationer, men ligger inden for rammen for områdeledelse da institutionerne er beliggende på samme matrikel. Forslaget sendes til høring inden det forelægges Kommunalbestyrelsen. Bilag: Pkt.nr. 7 Specialpædagogiske foranstaltninger Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at drøfte oplægget vedr. specialpædagogiske foranstaltninger i Hvidovre Kommune 2. at opgaven vedr. elever med generelle indlæringsvanskeligheder fordeles mellem Avedøre Skole og Præstemoseskolen 3. at skolegrupperne Engen, Højen og Kæret samles og placeres på Enghøjskolen Politisk beslutning:

14 Side 12 Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 7: Ad. 1. Oplægget drøftet Ad. 2. Tiltrådt Ad. 3. Liste T stiller ændringsforslag om, at der arbejdes på, at der skaffes selvstændige lokaler til det samlede tilbud. Liste T stemmer for. Gruppe A, C og O stemmer i mod under henvisning til, at det kan behandles i forbindelse med budgettet. For stemte grupperne A og O. Gruppe C finder ikke placeringen optimal. Liste T undlod at stemme. Sagsfremstilling: Kommunalbestyrelsen godkendte den 20. maj 2006 Handleplan for specialundervisning, der forudsætter den inkluderende skole. Målet er, at alle børn i Hvidovre Kommune tilbydes undervisning som følger: Flest mulige børn undervises i almenundervisningen i nærmiljøet Kommunale specialpædagogiske tilbud udenfor distriktsskolen Specialpædagogiske tilbud i nærliggende kommuner eller specialskoler, pga barnets ganske særlige vanskeligheder. og at vi anvender de eksisterende ressourcer bedst muligt, således at støtten gives til de børn, der har de mest omfattende behov. De specialpædagogiske tilbud skal have et tæt samarbejde med almenmiljøet, og der skal være fokus på, at der er børn, der efter en periode kan vende tilbage til almenundervisningen. Vi kan ikke optimere arbejdet med børn og unge i vanskeligheder uden at optimere arbejdet med almenundervisningen i den inkluderende skole. Almenundervisningen Ovenstående medfører, at der skal arbejdes med øget rummelighed i almenundervisningen, hvilket bl.a. kan ske gennem øget undervisningsdifferentiering, holddannelse, anvendelse af forskellige undervisningsformer, inddragelse af erfaringer med læringsstile og Reading Recovery. Som det sidste har Hvidovre Kommune på fem skoler etableret familieklasser og fra indeværende skoleår har flere skoler påbegyndt arbejdet med LPmodellen (LP står for læringsmiljøer og pædagogisk analyse). Vi bevæger os fra en opfattelse af børn med vanskeligheder til børn i vanskeligheder. Vi kan optimere arbejdet med almenundervisningen i den inkluderende skole ved at sætte fokus på og afsætte ressourcer til efteruddannelse omhandlende teamsamarbejdet og LPmodellen. Specialpædagogiske foranstaltninger Af handleplanen fremgår det, at de kommunale specialpædagogiske foranstaltninger skulle gennemgås i efteråret Denne gennemgang, som bl.a. har opfattet skolegrupperne, skal ses i sammenhæng med kommunens overtagelse af den vidtgående specialundervisning. PPR og SKF har i samarbejde forestået dette arbejde. Et af målene har været at få et samlet overblik over hvilke specialundervisningstilbud Hvidovre Kommune har, hvilke specialundervisningstilbud Hvidovre Kommune kan tilbyde i netværket, og hvilke der fortsat ønskes løst af andre kommuner i netværket. Gennemgangen omhandler de kommunale specialundervisningstilbud: ADHD gruppe 26 på Holmegårdsskolen har siden oprettelsen været en kommunal gruppeordning med en undervisningsdel. Der er god overensstemmelse mellem målgruppe og tilbud. Eleverne bliver enten på fritidshjem i eget distrikt eller overflyttes til fritidshjem i

15 Side 13 Holmegårdsskolens distrikt. Eleverne sluses ud til alderssvarende klasse på enten Holmegårdsskolen, distriktsskolen eller anden skole i Hvidovre Kommune. Autismespektret Kklasserne på Frydenhøjskolen. Oprettet som amtsgruppe for 7 elever. Er senest udvidet med yderligere en gruppe ved skoleåret 2007/08. Derudover er der en gruppe på lidt ældre elever. Tilbuddet er et heltidstilbud. Der er god overensstemmelse mellem målgruppe og tilbud. Der vil med tiden være behov for udvidelse med én gruppe. Generelle indlæringsvanskeligheder Præstemoseskolens specialklasser og Avedøre Skoles gruppeordninger. Begge tilbud er oprettet som kommunale tilbud. Samlet set spænder de to skoler over den største del af elevgruppen med generelle indlæringsvanskeligheder. Gennem de sidste 3 år har der været et stabilt elevtal på ca. 115 elever. Ved gennemgang af tilbuddet til denne elevgruppe er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af skolelederne fra Avedøre Skole og Præstemoseskolen samt repræsentanter fra PPR og SKF. Arbejdsgruppen er senest blevet udvidet med afdelingslederne for de to specialafdelinger. Det endelige forslag vil indeholde en deling af opgaven, så Avedøre Skole ved fuld implementering vil have en indskolingsgruppe, en gruppe på mellemtrinet og en udskolingsgruppe, mens Præstemoseskolen vil have en eller flere grupper i indskolingen, på mellemtrinet og i udskolingen. Fordelingen af eleverne vil ske ved visitationen, således at de elever, der er visiteret til Præstemoseskolen bliver på Præstemoseskolen og de elever, der er på Avedøre Skole bliver på Avedøre Skole. Der forventes ikke behov for et øget antal pladser udelukkende en fordeling af de eksisterende pladser. Argumentet for at dele opgaven på to skoler findes i, at en elevgruppe på ca. 115 elever efter PPR og SKF s vurdering bliver for stor en del af den almindelige folkeskole. Derudover har flere forældre i Avedøreområdet ikke ønsket et skoletilbud udenfor Avedøreområdet. Ordblinde OBgrupperne på Engstrandskolen. Der er oprettet ordblindegrupper for i alt 25 elever fra 5. klasse 9. klasse. Tilbuddet vil på baggrund af en mindre venteliste samt den seneste udvikling på området (herunder øget brug af it) blive revurderet. Sociale og emotionelle vanskeligheder skolegrupperne Engen (Enghøjskolen), Højen (Frydenhøjskolen) og Kæret (Sønderkærskolen). Skolegrupperne blev oprindeligt oprettet som skoleprojekter i et samarbejde mellem Social og Sundhedsforvaltning og Skole og Kulturforvaltning. I alle årene har der været tilknyttet en følgegruppe bestående af lederne fra de tre skolegrupper, ledere fra de tilknyttede fritidshjem, repræsentanter fra Social og Sundhedsforvaltningen, PPR og Skole og Kulturforvaltning. Følgegruppen har hvert år foretaget evaluering af skolegrupperne. Den seneste evaluering (10.maj 2007), der sammenfatter evalueringer fra 2005, 2006 og 2007 peger på følgende problemstillinger ved skolegrupperne: Visitationen af børn til grupperne og dermed børnegruppens sammensætning. Som følge af det gode arbejde der gøres i indskolingerne på de kommunale skoler, er eleverne ved visitationen gennemgående ældre end forudsat i beskrivelsen. Brobygningen eller sammenhæng mellem skoledel og fritidsdel. Som det fremgår af ovenstående er eleverne klubbørn, og det giver vanskeligheder i forbindelse med tilbuddets brobygning mellem skoledel og fritidsdel Fordeling og brug af de tilknyttede pædagogers arbejdstid. Det er på grund af elevernes alderssammensætning og den aftale, der er indgået med BUPL om pædagogernes arbejdstid kun i ringe grad lykkedes at skabe den sammenhæng mellem skole og fritidstilbud, som er beskrevet i tilbuddet. Forældresamarbejdet, herunder samarbejdet med familiebehandlingstilbudene i kommunen. Et intensivt forældresamarbejde udgør en af de vigtige forudsætninger for, at et ophold i skolegruppen kan hjælpe barnet tilbage til et undervisningstilbud og en skolegang, der ligger så tæt som muligt på almenundervisningen. I den forbindelse forudsatte den politiske beslutning om skolegrupperne, at der blev etableret et tæt samarbejde mellem

16 Side 14 skolegrupperne og de to familiebehandlingssteder Lodsvej og Poppelgården, når familien samtidig brugte tilbuddet om familiebehandling. Evalueringerne fra alle tre år viser, at dette er lykkedes i begrænset omfang. I nogle tilfælde er det lykkedes at skabe en god dialog mellem skolegrupperne og familiebehandlingsstedet til gavn for den samlede støtte, der er givet til familien. Skolegruppernes medarbejdere har i perioden gennemført et tæt og udvidet samarbejde om alle de børn, som har været i skolegrupperne, men som ikke samtidig har anvendt de to familiebehandlingssteder. Udvikling af personalets kompetencer, herunder supervision. Der har i alle tre år været peget på behovet for kompetenceudvikling for personalegruppen. De tilbud, som har været givet, har personalet fundet utilstrækkelige. Den supervision, der har været givet til pædagogerne i 2006/2007 har givet positive resultater, men den bør udvides til at omfatte alle, der arbejder i skolegrupperne. Udslusning til andre tilbud og opholdstid i skolegrupperne. Det er lykkedes i et vist omfang at sluse eleverne fra grupperne tilbage til normalklasser i Hvidovres skoler. Andelen af elever, der vender tilbage til en klasse i skolen svinger fra ¼ af en elevgruppe til omkring ½ af eleverne. Omkring 1/3 af eleverne udsluses til opholdssteder, og mellem 1/8 og ½ af eleverne udsluses til dagskole i anden kommune. Opholdstiden i skolegrupperne varierer meget, men gennemsnittet er godt 2 år. Der er elever, som har været i skolegruppe i 3½ år eller helt op til knap 5 år. Af følgegruppens konklusion den 10. maj 2007 fremgår, at der indstilles til, at skolegrupperne indgår i den samlede vurdering af kommunens særlige undervisningstilbud, således at der fra skoleåret 2008/09 kan etableres et sammenhængende fritids og undervisningstilbud, der tilgodeser behovene hos børnegruppen, men hvor der i dette tilbud er taget højde for resultaterne af evalueringen. Der har gennem de sidste par år kun være elever til de i alt 32 pladser. At nednormere det enkelte tilbud vil give for små enheder, hvorimod en samling af grupperne med plads til i alt 20 elever og med den samme økonomi vil give mulighed for intensivt forældrearbejde, der bygger på erfaringerne fra familieklasserne, supervision og kompetenceudvikling for lærere og pædagoger herunder LPmodellen samt etablering af et heltidstilbud. På denne baggrund forespørges skolelederne på de tre skoler, om de ønsker at deltage i en arbejdsgruppe, der skal udarbejde forslag til samling af skolegrupperne. Skolelederne ønsker, at PPR og SKF i samarbejde udarbejder et forslag, og først når der er truffet beslutning om placering involveres den aktuelle skole. Alle tre skoler tilkendegiver, at de er interesseret i at varetage den nye opgave. En arbejdsgruppe med repræsentanter fra PPR og SKF udarbejder forslag, hvor de tre skolegrupper samles til en gruppe med en normering til ca. 20 elever. Der arbejdes på et heltidstilbud, der er målrettet elever i kl. Tilbuddet skal bl.a. omfatte et intensivt forældresamarbejde og i sin pædagogiske metode bygge på erfaringerne fra familieklasserne og LPmodellen. Det indstilles at tilbuddet placeres på Enghøjskolen. Lærere og pædagoger blev orienteret om Skole og Kulturforvaltningens indstilling til skoleudvalget på et møde den 13. december. Andre grupper Der er under overvejelse om der skal etableres gruppeordninger for elever med talevanskeligheder. Skolelederne har fået en kort orientering om gennemgangen af de specialpædagogiske foranstaltninger på møde i november. Social og Sundhedsforvaltningen har fået tilsendt denne sagsfremstilling til orientering.

17 Side 15 Vi kan optimere arbejdet i de specialpædagogiske foranstaltninger, ved at sætte fokus på og afsætte ressourcer til kompetenceudvikling og supervision af lærere og pædagoger. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Økonomien i de tre skolegrupper samles og følger med tilbuddet Personalemæssige konsekvenser: Ingen. I forbindelse med samling af skolegrupperne til Enghøjskolen vil lærere og pædagoger, der er tilknyttet skolegrupperne blive tilbudt at flytte med. Lærerne og pædagoger i skolegrupperne er ansat i Hvidovre Kommune Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 8 Status for arbejdet i UUcenter Syd Indstilling: Skole og KulturfForvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at status for arbejdet i UUcenter Syd tages til efterretning Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 8: Bilag vedr. Hvidovre Unge 1618 år uddelt. Taget til efterretning Sagsfremstilling:

18 Side 16 Siden 1. august 2004 er al vejledning om uddannelse og erhverv givet fra centre for Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUcentre). Brøndby, Hvidovre, Ishøj og Vallensbæk Kommuner gik sammen om at etablere et fælles center for Ungdommens Uddannelsesvejledning i form af et 60 selskab, hvilket vil sige en selvstændig forvaltningsenhed med egen bestyrelse. Bestyrelsen består af forvaltningsdirektører fra de 4 kommuner, i Hvidovre Kommune kulturdirektøren, som også er formand for bestyrelsen. Centeret har ca. 25 vejledere fordelt i de 4 kommuner og en lille administration. Fagligt set spændes der bredt, idet der både er ansat vejledere (typisk med skolelærerbaggrund), socialrådgivere, tidligere kuratorer mv. Centerets grundlæggende formål er på en sektoruafhængig måde at løse vejledningsopgaver på højt fagligt niveau. I den forbindelse også at give virtuel vejledning og andre nye vejledningsformer. Borgerne/eleverne skal betjenes personligt, og der skal være særligt fokus på dem med de største vejledningsbehov. Centerets målgruppe er elever i grundskolen, unge med særlige behov samt et tilbud om vejledning til de 1925 årige. Siden 2004 er lovgivningen vedr. vejledning samt tilstødende lovgivning ændret adskillige gange, og generelt har UUcentrene fået større og større ansvar. Det gælder især opgaven med at få flest mulige unge igennem en ungdomsuddannelse (85 % i 2010 og 95 % i 2015). I den forbindelse har UUcentrene eksempelvis fået et særligt ansvar for målgruppevurderingen i forhold til produktionsskoleforløb og indstillinger vedr. de nye ungdomsuddannelsesforløb for unge med særlige behov (USB). Samarbejdet mellem de 4 kommuner har vist sig at være meget hensigtsmæssigt, med hensyn til både geografi og demografi. Der er kommet mange givtige samarbejdsrelationer på tværs af kommunerne, som gør vejledningen mere professionel. Samarbejdet medfører betydelig synergi på de faglige felter. Der har endvidere været stor tilfredshed med den måde, som opgaven i praksis er blevet løst på, både i forhold til den enkelte kommune og i forhold til den enkelte skole. Samtidig er der grund til at understrege, at UUcenteret får en central rolle at spille i udviklingen vedr. unges gennemførelse af uddannelsesforløb. Ikke mindst på Vestegnen er der brug for et konstant fokus på de unge, der har svært ved at vælge uddannelse, har problemer med de faglige krav, personlige problemer osv. Der er derfor i bestyrelsen for UUcenteret, i samarbejde med den daglige ledelse, løbende fastlagt nye krav og forventninger til, hvad UUcenteret skal kunne levere. I den forbindelse har bestyrelsen valgt at lade UUcenteret være med på sidelinjen, når modelprojektet om kommunernes ansvar for de unges uddannelsesgennemførelse løber af stabelen. Brøndby Kommune er én af de 17 kommuner, der deltager i projektet, og UUcenteret varetager sekretariatsarbejdet sammen med Brøndby Kommune. Det betyder, at de enkelte kommuner løbende får mulighed for at følge med i, hvad der opstår af nye ideer i modelkommuneprojektet. Derudover er der sat stærkt fokus på 1) forbedret statistik vedr. frafald mv. på ungdomsuddannelserne 2) forbedret samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne 3) opfølgning på alle 9. klasses elever. Ad 1) UUcenteret har været med til at kvalitetssikre nye statistikmodeller (i Undervisningsministeriets regi), der giver mere troværdige og aktuelle beskrivelser af udviklingen i frafaldet. Lige nu er de første resultater ved at løbe ind på baggrund af denne nye statistik, og der kan udleveres bilag herom på mødet. Det har i den forbindelse hidtil været et særligt problem, at

19 Side 17 frafaldsstatistikken ikke tog højde for, at de fleste af de frafaldne søger ind på andre uddannelser, og dette problem er nu på vej til at blive løst. Ad 2) Samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne er fuldstændig afgørende for, om vejledningen gør en forskel for den enkelte unge. Det gælder især samarbejdet med erhvervsskolerne (evt. i samarbejde med produktionsskoler), hvor frafaldet er størst, og hvor langt de fleste med særlige vejledningsbehov har deres daglige gang. Samarbejdet med erhvervsskolerne har i mange år været præget af, at skolerne belønnes for at have mange elever/studerende og derfor ikke nogen tilskyndelse til at melde om (kommende) frafald, før det klart kan dokumenteres. Modsat har kommunerne et stort behov for at kende et frafaldsproblem så tidligt som muligt, og vi må holde fast i vores ret til at blive orienteret. Ad 3) UUcenteret er, delvis som en udløber af modelkommuneprojektet, blevet pålagt at følge op på alle 9. klasses elever. Formålet hermed er, at ingen enkeltelever skal falde ned mellem stolene i ungdomsuddannelsessystemet, og at vi gradvis skal blive bedre til at vurdere, hvad der er afgørende for, at flest mulige gennemfører en uddannelse på Vestegnen. Endelig er UUcenteret i et stadigt stigende samspil med andre UUcentre om opgaveløsningen, herunder ikke mindst det andet UUcenter på Vestegnen. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 9 Indsats for unge i Avedøre Stationsby

20 Side 18 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at Skoleudvalget drøfter problematikken om unge og utryghed i Avedøre Stationsby på foranledning af Pernille Falcon Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 9: Udvalget besluttede at afvikle en temadrøftelse snarest muligt sammen med Socialudvalget om den opsøgende indsats for børn og unge i Hvidovre Kommune. Endvidere ønsker udvalget en opgørelse over de samlede ressourcer herunder antal medarbejdere, der i øjeblikket anvendes i området. Sagsfremstilling: Drøftelse af hvordan Hvidovre kommune kan bidrage til at sætte en stopper for det adfærdsskred blandt mindre grupper af børn og unge, der skaber bekymring og utryghed blandt beboere i Avedøre Stationsby. Der er behov for en her og nu indsats overfor vold, hærværk og respektløs adfærd, så Stationsbyens positive udvikling ikke ødelægges. Børn og unge, der trives og har det godt, reagerer ikke med trusler, vold, ildspåsættelse og hærværk. Det er børn som mistrives, der sender dens slags røgsignaler. Signaler der skal reageres på. Baggrund Det fremgik på kommunalbestyrelsen møde den 27. november 2007, at meget går godt i Avedøre Stationsby flere er i arbejde og kommunen sparer stadig flere penge ved at udgifterne til overførselsindkomster fortsat falder (14 mill. kr.). Vi ved også at langt hovedparten af børnene og de unge har det godt og trives. Avedøre Stationsby har under Byudvalgsaktiviteterne, Kvarterløftet og de seneste års økonomiske opsving været igennem en række positive udviklinger, som ikke må sættes over styr. Derfor er det vigtigt at holde et vedvarende fokus på udviklingen i Avedøre Stationsby, hvor alle gode kræfter til stadighed får rum og ressourcer til at sætte ind, hvor der er behov. Der er fortsat grupper af børn og unge med meget store sociale vanskeligheder. De seneste måneders meldinger fra mange forskellige beboere i bydelen (jf. bl.a. Hvidovre Avis og drøftelserne i Avedøre udvalget) om et stigende antal indbrud, hærværk, ildspåsættelser, trusler, overfald og respektløs adfærd bør tages alvorligt. Der er gennem de sidste år sket en neddrosling af det opsøgende arbejde på gadeplan til kun ½ stilling imod tidligere 3 stillinger, og det er ikke længere muligt for fx Blæksprutten at tilbyde en her og nu indsats overfor børn og unge, der laver eller på vej ind i kriminalitet. Yderligere har politi reformen resulteret i en halvering af nærpolitiet. Der er behov for at revurdere indsatsen i Stationsbyen og drøfte, hvorledes der kan ske en oprustning af forebyggelsen, det opsøgende gadearbejde og her og nu indsatsen. Både børn og bydel fortjener at skabes bedre muligheder. Samarbejde, tæt tillidsfuld kontakt og dialog og opbygning af broer og positive netværk til beboerne, de lokale institutioner og foreningslivet mv. kan skabe positive alternativer.

21 Side 19 Det er min opfattelse, at en fortsat optrapning af situationen ikke er til nogens fordel, det skaber en øget polarisering og vil resultere i, at et større antal børn og unge må anbringes udenfor lokalområdet, mens flere familier risikerer at miste deres lejligheder. Økonomiske konsekvenser: Personalemæssige konsekvenser: Sundhedsmæssige konsekvenser: Miljømæssige konsekvenser: Andre konsekvenser: Bilag: Pkt.nr. 10 Eventuelt Politisk beslutning: Skoleudvalgets møde 16. januar 2008 Punkt 10: Liste O ønsker til næste skoleudvalgsmøde en liste over antal børn i privatskoler og hvilke privatskoler, der søges. Gruppe C ønsker en opgørelse over aflyste timer på skolerne samt en redegørelse over udbetalte tillæg i slutningen af Bilag:

22 Side 20