1 : 12. bipsnyt. læs om:

Transkript

1 bipsnyt 1 : 12 læs om: 5 stor revision af Beskrivelsesværktøjet 10 cuneco classification system 18 generalforsamling d. 28. marts 28 Københavns Ejendommes ambitiøse plan 32 bygningsmodeller på tabletcomputeren

2 nu præsenterer vi cuneco classification system leder bips nyt 1 : 12 2 Vi ser frem til d. 15. marts, for det er dagen, hvor vi på en workshop præsenterer høringsudgaven af kodestrukturen til branchens nye klassifikationssystem. Det er den struktur, fremtidens klassifikationstabeller skal basere sig på, og det er således Dansk Bygge Klassifikations afløser. Navnet, cuneco classification system (CCS), er nyt, og det rummer to pointer. For det første markerer det, at tavlen er visket ren. Den kodestruktur, vi foreslår d. 15., adskiller sig grundlæggende fra den, der lå bag Dansk Bygge Klassifikation, og den er på centrale punkter klart bedre egnet til at opfylde branchens behov for koder, der følger de enkelte bygningsdele fra idé til drift. Længere inde i bladet kan du læse mere om baggrunden for den nye kodestruktur, og hvilke behov den skal imødekomme. Den endelige præsentation gemmer vi dog til d. 15. marts, hvor vi ser frem til at diskutere høringsudgaven. Vi håber naturligvis også at se jer d. 28. marts til generalforsamlingen og det efterfølgende medlemsmøde, hvor temaet er, hvordan standardisering går hånd i hånd med udvikling og innovation i byggeriet. For det andet hæfter vi os ved signalværdien i det engelske navn. CCS er udformet i overensstemmelse med de internationale standarder på området, og den er således tilpasset en verden, hvor arbejdet foregår på tværs af landegrænser. Lars Coling, formand for bips CCS er fælles og inkluderer alle byggeriets faser og aktører, hvilket afspejler sig i det brede partnerskab bag cuneco. Det er afgørende, at byggeriet har ét fælles klassifikationssystem, der uden udtagelser gælder fra den tidlige projektering, frem gennem udførelsesfasen og ikke mindst i hele driftsfasen. Forside: Sundhedscentret ved Rigshospitalet, fotograf Adam Mørk

3 indhold Nyt 4 Mod fælles principper for bygningsmodeller 5 I mål med stor revision af Beskrivelsesværktøjet 6 Nye ansættelser i bips og cuneco 6 Husk debatten på bips.dk og cuneco.dk 8 7 bips med de udførende på it-messe 7 Tak for svarene I vil blive spurgt igen 8 Entreprenørens bøn til rådgiverne: Brug nu værktøjet, som det er tænkt cuneco 10 cuneco classification system (CCS) skal afløse DBK 12 Behovsanalyse: branchen efterspørger mere struktur og ensartethed 16 Fire nye projekter i cuneco 17 It-leverandører investerer i byggeriets digitalisering Generalforsamling 18 Årsberetning, handlingsplan og resultatopgørelse Cases 28 Kommunalt overblik for 1 kr. per m² 31 Konkurrencefordel med bips-beskrivelser 32 Tag modellen med til byggemøde Uddannelse 34 Dimittender til kamp mod silotankegang 36 Byggesamarbejde under lup Udstillerne skriver 37 Dialog sikret med Autodesk Revit Architecture 38 BIM hos broderfolket 28 Kalender 39 Sæt kryds i kalenderen Nyt 40 Designlinjen friskes op 18 indhold bips nyt 1 : 12 3 bips.dk byggeri informationsteknologi produktivitet samarbejde bips nyt 1 : 2012 Oplag: Redaktion Lars Coling, formand for bips, ansvarshavende Gunnar Friborg, bips Stig Neumann, bips Redaktionen påtager sig intet ansvar for tekst, fotos og andet materiale, som tilsendes uopfordret Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Inge Kobberø Helle Petersen Stig Neumann Kim Streuli bips Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Telefon Fax bips@bips.dk Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Maja Skovgaard Anne Gram Mette Øbro Jonas Lindhart Design og grafisk tilrettelæggelse Fænø Design Tryk Rosendahls ISSN Bestyrelse Lars Coling (formand), Holm & Grut Arkitekter Niels Ole Karstoft (næstformand), Alectia Bent Feddersen, Rambøll Klaus Kaae, NCC Lauritz Rasmussen, Taasinge Træ Aksel Frandsen, Kirkebjerg Christian Koch, Aarhus Universitet Jens Kristiansen, Velux Kristian Hagemann, Gottlieb Paludan Árni Laksáfoss, Danica Ejendomme

4 Af Stig Neumann, bips, illustrationer:rambøll mod fælles principper for bygningsmodeller Branchen bør for produktivitetens skyld nå frem til en række principper for arbejdet med bygningsmodeller. bips to nye fora fører an i bestræbelserne. nyt bips nyt 1 : 12 4 Noget nyt er, at projektresultaterne ikke bliver udgivet i et endeligt og udtømmende værk, men derimod efterhånden som de bliver klar. bips (og bips forløbere) udsprang i sin tid af behovet for at ensarte branchens brug af cad. Gennem de seneste år har mange virksomheder imidlertid suppleret 2D cad med bygningsmodeller i 3D, og derfor er der nu også på det område behov for fælles retningslinjer. Til den ende har bips etableret to bygningsmodelfora ét, der interesserer sig for design, og ét, der interesserer sig for management. Dermed bliver der tilført ny energi til cad-området. De to fora er delvist overlappende, men overordnet set beskæftiger Designforum sig med den proces, det er at skabe modellerne. Det drejer sig med andre ord om på brancheniveau og uafhængig af software at nå til enighed om, hvordan modellen skal bygges op. Managementforum beskæftiger sig med modeludveksling, med genbrug af informationer fra andre discipliner og med det at sætte informationer fra forskellige kilder sammen. Når projekteringen foregår i 3D, håndterer og udveksler man informationer med andre softwaresystemer på en anden måde, end når projekteringen foregår i 2D. Når værktøjerne i stigende grad griber ind i hinanden, må branchen blive enig om faste holdepunkter for udveksling og integration. Det er Managementforums formål at bidrage til det. De to fora er ligeværdige og gensidigt afhængige. Det er langt hen ad vejen lykkedes at gøre deltagersammensætningen repræsentativ for bips medlemsskare, både hvad angår størrelse og fag. Noget nyt er, at projektresultaterne ikke bliver udgivet i et endeligt og udtømmende værk, men derimod efterhånden som de bliver klar. På den måde bliver der tale om mindre, afgrænsede bidder, der ikke desto mindre kan ses som dele af en helhed. Tanken er, at resultaterne udgives hurtigere og bliver lettere at implementere i virksomhederne. Det giver desuden et bedre udgangspunkt for en løbende dialog med branchen. Allerede inden sommerferien ligger de første projektforslag klar. Læs foraenes kommissorier, og se deltagerlisterne på bips.dk Hvad er et forum? bips ændrede i 2010 sin organisation, da en stribe faglige fora erstattede de gamle udvalg. Dermed overgik man fra en traditionel søjleorganisation med afgrænsede udviklingsenheder til en projektorienteret arbejdsform, hvor udviklingen sker på tværs i skiftende konstellationer. Foraene formulerer på baggrund af branchens behov et antal projekt forslag, som skiftende projektgrupper udfører. Styregruppen er den koordinerende instans, der samler trådene fra de seks fora. Det leverer de to fora Foraenes arbejde skal på sigt munde ud i en serie af standarder eller best practices, der ideelt set når hele vejen rundt om arbejdet med bygningsmodellen. Her vil nogle områder ligge i Designforum, mens andre vil ligge i Managementforum. Arbejdet bliver nøje koordineret med cuneco.

5 december 2011 december 2011 december 2011 Af Stig Neumann, bips i mål med stor revision af beskrivelsesværktøjet 15 basisbeskrivelser er blevet suppleret med renoveringsafsnit, og hele Beskrivelsesværktøjet har fået en indholdsopdatering. Indpakningen er også frisket op. I 2008 ændrede vi Beskrivelsesværktøjets struktur til også at dække renoveringsprojekter det skete med overgangen fra B100 til B Indtil nu har rådgiverne dog på egen hånd skullet skrive afsnittene om de udførendes demontering og opretning. Pladsen var sat af, men basisteksten manglede. Det blev ændret, da vi i januar og februar i år sendte reviderede basisbeskrivelser og paradigmer på gaden. De 15 basisbeskrivelser, der oftest bruges i renoveringsprojekter, har fået særskilte afsnit, der beskriver de mest almindelige krav til renoveringsarbejdet. b basis beskrivelse b murværk maling basis beskrivelse b Både form og indhold er opdateret i de nyudgivne basisbeskrivelser. tagdækning basis beskrivelse nyt bips nyt 1 : 12 5 Det betyder, at rådgiverne får en tjekliste over det, de skal overveje i forbindelse med et renoveringsprojekt.... Det er som sådan en videreførelse af selve ånden bag Beskrivelsesværktøjet en række krav optræder i alle projekter og kan med fordel blive standardiseret i basisbeskrivelser. Nu var turen så kommet til renovering, siger Gert Rønnow, projektleder i bips. Ændringerne er blevet vel modtaget i branchen, lyder det. Branchen skelner som regel skarpt mellem renovering og nybyggeri, så når vi nu blander kortene, er det temmelig nyt. De 15 basisbeskrivelser, som er blevet suppleret med renoveringsafsnit, har fået pæne ord med på vejen i høringerne. Opdateringen er blevet til med økonomisk støtte fra Grundejernes Investeringsfond og Realdania gennem projektet Renovering 2010 ved sbs. Andre opdateringer er også med Ved siden af renoveringstilføjelserne byder revisionen på en almindelig indholdsopdatering. Kravene til arbejdets udførelse er løbende blevet justeret, siden basisbeskrivelserne sidst udkom, og de ændringer er i den mellemliggende periode blevet indarbejdet i de projektspecifikke paradigmer. I forbindelse med revisionen har vi flyttet disse tilføjelser fra paradigmerne til basisbeskrivelserne. På den måde er basisbeskrivelserne nu ajourførte, og paradigmerne en smule slankere. Det er sket i samtlige 37 basisbeskrivelser. En anden ændring er, at emnet byggepladsarbejder fra og med revisionen har fået sit eget punkt i kapitel 3. I logbogen på bips.dk kan du få overblik over alle forandringer lige fra de mindste detaljer til det mest vidtrækkende. De reviderede publikationer får følge af to spritnye basisbeskrivelser en for natursten og en for byggeplads. Tagdækning og maling har indtil nu haltet en smule bagefter og stadig befundet sig på B100-stadiet. Det ændres også med revisionen, hvor de bringes på niveau med resten. Nyt layout Det er ikke kun på indholdssiden, Beskrivelsesværktøjet er blevet revideret. Også designet har fået en overhaling. Beskrivelsesværktøjets publikationer kan fremover kendes på deres mørkeblå farve basisbeskrivelserne får en rød stribe, beskrivelsesanvisningerne en orange, og beskrivelsesvejledningerne en grøn. Titler og nummerering er uændret. Layoutændringerne begrænser sig i denne omgang til for- og bagside, men på sigt skal også sideopbygning og fonte ændres, ligesom paradigmerne skal ses efter. Vi giver selvfølgelig besked, når det sker. Læs mere om de nydesignede publikationer på bagsiden af dette nummer af bips nyt.

6 nye ansættelser i bips og cuneco husk debatten på bips.dk og cuneco.dk nyt bips nyt 1 : 12 6 bips og cuneco har været gennem en medarbejderudskiftning, hvor to er gået fra, og tre er kommet til. Vi siger farvel til Ole Vedel og Pernille Bechsgaard og byder velkommen til Kim Streuli, Jonas Lindhart og Mette Øbro. Arkitekt MAA Kim Streuli, 39, kommer som projektleder for Beskrivelsesværktøjet til at arbejde med driften af eksisterende beskrivelser og udviklingen af nye. Desuden kommer Kim til at supportere medlemmer og afholde kurser. Kim har tidligere arbejdet som arkitekt på forskellige tegnestuer. Diplomingeniør Jonas Lindhart, 27, er ansat som projektleder i cuneco, men kommer også til at løse opgaver i bips. Jonas var tidligere i Bygningsstyrelsen (tidligere Universitets- og Bygningsstyrelsen), hvor han arbejdede med digitalt byggeri og digitalisering af ejendomsadministration. I bips og cuneco vil vi gerne høre din mening om vores udviklingsarbejde og vores værktøjer. Derfor har vi oprettet en debatfunktion på vores hjemmesider, hvor du kan give udtryk for dine synspunkter og spørge kolleger fra andre virksomheder til råds. Debatsiderne blev etableret i anden halvdel af 2011, men har indtil videre kørt på meget lavt blus. Det er synd, for det er en god mulighed for, at medlemmer og interessenter kan komme med input på en hurtig og uformel måde. Kan du sætte fingeren på et behov i branchen, som vi bør rette opmærksomheden mod? Eller vil du vide mere om, hvordan kolleger fra andre virksomheder bruger foreningens værktøjer? Hvis ja, så læg vejen forbi debatsiderne på bips.dk og cuneco.dk. Find dem under de enkelte projekter og fora. Cand. mag. Mette Øbro, 41, er ansat som projektleder i cuneco. Mette kommer fra en stilling i Dansk Byggeri, hvor hun har været en del af sekretariatet for Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri siden netværkets start i Her har hun bl.a. koordineret uddannelses- og afprøvningsprojekter. Fotograf Peter Troest Fotograf Peter Troest

7 bips med de udførende på it-messe tak for svarene I vil blive spurgt igen Mange af de 300 virksomheder, der var med på messen, var forbi bips stand. Fotograf Flemming Grangaard bips var med, da Dansk Byggeri sidst i januar holdt it-messe. Målet var at informere om Beskrivelsesværktøjet og introducere til BIM-viewers. På det seneste har vi i to spørgeskemaundersøgelser spurgt et udsnit af medlemsskaren om brugen af dels standarderne for filnavngivning af cad-dokumenter, dels Byggeriets IKT-specifikationer. Ved hjælp af de elektroniske spørgeskemaer er det lykkedes os at komme helt ud til jer brugere, der til daglig har fingrene i vores værktøjer. Det har givet os mange interessante resultater og engagerede kommentarer. Tak for det. Det er en stor hjælp i vores bestræbelser på at forbedre bips værktøjer, og derfor vil vi fremover invitere til undersøgelser af andre områder. nyt bips nyt 1 : 12 7 bips henvender sig til hele byggesektoren, men sammenlignet med rådgiverne er det kun forholdsvis få af de udførende, der kender foreningen og bruger dens værktøjer. Da Dansk Byggeri holdt it-messe i København og Aarhus, var bips med for at præsentere de fremmødte, fortrinsvis små og mellemstore virksomheder, for et par af foreningens tilbud. For det første introducerede vi Beskrivelsesværktøjet. Mange rådgivere bruger bips-beskrivelser, og derfor skal også de udførende kende til dem. Nogle messedeltagere kendte bips og Beskrivelsesværktøjet i forvejen, men mange andre gjorde ikke. Her ligger der et oplysningsarbejde, siger Inge Kobberø, bips repræsentant på messen. Det er ikke en ny erkendelse, og vi har allerede planlagt, at vi i anden halvdel af 2012 sammen med Dansk Byggeri, Tekniq og DI Byggematerialer afholder en række arrangementer, hvor de udførende introduceres til Beskrivelsesværktøjet. For det andet viste vi en række BIM-viewere programmer, man bruger til at åbne bygningsmodeller og fx se mængder. Det skete med udgangspunkt i publikationen Oversigt over BIM-viewers (U101). Mange udførende får i dag blot tegninger i pdf, og der var stor interesse for viewerprogrammerne og de muligheder, de giver. Ca. 300 udførende virksomheder deltog på messen.

8 Af Stig Neumann, bips, fotograf Helmut Melcher entreprenørens bøn til rådgiverne: brug nu værktøjet, som det er tænkt Anker Hansen & CO. A/S er et af de tavse bips-medlemmer, vi i den næste tid besøger. Den Frederikssundbaserede entreprenør deltager ikke i bips udviklingsarbejde, men har alligevel en klar holdning til foreningen og navnlig til Beskrivelsesværktøjet. Vi spidser ører. nyt bips nyt 1 : 12 8 Det var den amerikanske gigantvirksomhed Jacobs Engineering Group Inc., der for 12 år siden lærte Henrik Vestergaard om fordelene ved ensartede arbejdsbeskrivelser. Med mere end ansatte fordelt på 200 kontorer verden over har de amerikanske ingeniører lagt stramme retningslinjer for mange arbejdsgange, og det mærkede Henrik Vestergaard, da han i sin tid arbejdede sammen med dem om opførelsen af et stort biotekkompleks i Københavnsområdet. Der er løbet meget vand i åen siden, og Henrik Vestergaard er i mellemtiden blevet direktør i entreprenørvirksomheden Anker Hansen & CO. A/S. Men tanken om ensartethed i udbudsmaterialet er hængt ved nu dog i en dansk og ikke en amerikansk aftapning. Det er vigtigt, at branchen har et fælles grundlag at beskrive fra. Jo mere ensartede arbejdsbeskrivelserne er fra gang til gang, jo lettere er det for os som entreprenører, siger han og fortæller, at den 56-mand store virksomhed har abonnement på bips basisbeskrivelser. Med det synspunkt in mente er det ikke overraskende, at man hos Anker Hansen er begejstret for, at alle offentlige projekter til mere end 5 mio. kr. fremover skal trække på bips beskrivelsessystem. Tidligere var det kun statens byggeprojekter, det gjaldt for, men nu dækker det også kommuner og regioner. Det er konsekvensen af en lovændring fra sidste år, som forventes at blive effektueret gradvist over den næste periode. Arbejdets omfang er uklart Selvom man hos Anker Hansen foretrækker projekter med bipsbeskrivelser, hænder det desværre, at bips-beskrivelserne lader en del tilbage at ønske. Alle ved, at det nærmest er kutyme, at de udførende vrisser over mangler i rådgivernes arbejde, men det lader til, at Henrik Vestergaards kritik er berettiget. Det, vi ser, er, at rådgiverne ikke altid bruger Beskrivelsesværktøjet, som det er tænkt. Indimellem bliver der fx formuleret krav til de enkelte arbejder i den overordnede byggesagsbeskrivelse, og det er selvfølgelig et problem. Der kan fx blive stillet krav til jord- eller asfaltarbejderne i byggesagsbeskrivelsen, og det betyder, at arbejdets omfang ikke ligger fuldstændig klart, siger han. I sidste ende er det bygherren, det går ud over, og derfor er det også ham, der skal være vaks, lyder det. Hovedentrepriseformen giver ideelt set bygherren budgetsikkerhed, men hvis der ikke er vandtætte skodder mellem byggesagsbeskrivelsen og de enkelte arbejdsbeskrivelser, risikerer han ekstraregninger, hvilket selvsagt belaster enhver byggesag. Det sker ifølge Henrik Vestergaard også tit, at der mangler en entydig kobling mellem tegning, beskrivelse og tilbudsliste. Konsekvensen er den samme: Overblikket over arbejdets omfang bliver bragt i fare, og risikoen for fordyrende ekstraarbejder vokser. Derfor opfordrer Henrik Vestergaard indtrængende rådgiverne til at overholde retningslinjerne for, hvordan arbejdsbeskrivelsen skal bygges op. Fra redaktionens side tilføjer vi, at de kan læses i publikationen B Som totalentreprenør er det anderledes Som hoved- og fagentreprenør er den udførende underlagt andres valg, men når han står i spidsen for en totalentreprise, er det ham, der har bukserne på. Vi laver en del totalentrepriser, og når vi skriver kontrakt med en rådgiver, stiller vi en række krav til, at bips systemer bliver brugt, siger Henrik Vestergaard. Det er da også på grund af totalentrepriserne, at man i Anker Hansen har valgt at abonnere på basisbeskrivelserne. Abonnementet betyder, at man har adgang til basisbeskrivelserne, men ikke til de Word-skabeloner, som rådgiverne bruger til at udarbejde de projektspecifikke beskrivelser de såkaldte paradigmer. Vi har abonnement på basisbeskrivelserne, fordi vi ikke vil havne i en situation, hvor vi ikke kan finde ud af, hvad det egentlig er, der står i dem. Men havde vi ikke totalentrepriser, er det tvivlsomt, om vi ville abonnere på basisbeskrivelserne, siger han. Sagen er nemlig den, at man i Anker Hansen typisk oplever, at projekterne er beskrevet tilstrækkeligt i den projektspecifikke beskrivelse. Derfor er det i hovedentrepriser sjældent, at Anker Hansens medarbejdere slår op i de bagvedliggende basisbeskrivelser, selvom de altså står på hylden.

9 Det, vi ser, er, at rådgiverne ikke altid bruger Beskrivelsesværktøjet, som det er tænkt. bips besøger et medlem bips har over 600 medlemsvirksom heder, men den gruppe, vi hører mest til, er lille. Langt de fleste medlemmer bruger troligt værktøjerne og betaler kontingentet, men giver ellers ikke lyd fra sig. I de næste fem numre af bips nyt besøger vi fem af disse tavse medlemmer én fra hver branche. Denne gang en entreprenør fra Frederikssund. nyt bips nyt 1 : 12 9 Anker Hansen meldte sig ind i bips i De sidste tre år har virksomheden i modsætning til tendensen i branchen oplevet massiv fremgang og mere end fordoblet sin omsætning. De seneste store projekter tæller opførelsen af 72 nye plejeboliger på Byageren i Nærum og udbygningen af Sølvgade Skole i København. I Anker Hansen & CO. A/S er man glad for, at offentlige projekter til mere end 5 mio. kr. fremover skal trække på bips beskrivelsessystem.

10 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco cuneco classification system (CCS) skal afløse DBK cuneco center for produktivitet i byggeriet er på vej med de første grundlæggende dele af et nyt klassifikationssystem, som skal afløse DBK. Systemet er blevet døbt cuneco classification system (CCS). Det nye navn signalerer et nyt system baseret på internationale standarder. cuneco bips nyt 1 : Dansk Bygge Klassifikation fra 2006 har været genstand for megen debat og kritik gennem de seks år, systemet har været lovkrav i forbindelse med statslige byggeprojekter. Det er en af cunecos centrale opgaver at komme problemerne og manglerne i DBK til livs og levere et nyt og brugervenligt klassifikationssystem, der kan implementeres i branchens it-programmer. Vi forventer, at brugerne allerede kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af cuneco præsenterer nu de foreløbige resultater af arbejdet med det nye klassifikationssystem, der har fokus på en ny kodestruktur for bygningsdele og rum, der er gennemgående fra idé til driften af bygninger og anlæg. Det sker på en åben høringsworkshop torsdag den 15. marts 2012 hos IDA i København, hvor kommende brugere og andre interesserede får mulighed for at høre om og kommentere på resultatet af udviklingsarbejdet. Nyt navn ny start Det kommende klassifikationssystem har allerede fået nyt navn: cuneco classification system, CCS. Det nye navn sender et tydeligt signal om, at branchen med CCS får et nyt system, der adskiller sig fundamentalt fra DBK. Et nyt system, der er bedre egnet til at opfylde branchens behov for at strukturere og udveksle informationer. CCS er et helhedsorienteret system, der gør, at alle informationer om et byggeri kan struktureres, så de kan bruges af alle aktører i byggeriet og dækker alle faser fra idé til drift. CCS er i overensstemmelse med den internationale byggeklassifikation, ISO CCS er altså internationalt kompatibelt deraf det engelske navn. En international arbejdsgruppe er pt. i gang med en revision af ISO i regi af Dansk Standard, og cuneco bidrager med fagligt input til revisionsarbejdet. CCS erstatter DBK senere i år Planen er, at byggeriets parter kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af Inden da er der yderligere et udviklingsarbejde og en række høringsrunder. Sideløbende med arbejdet med kode og struktur for bygningsdele og rum, arbejder vi på at lave en struktur for håndtering af egenskabsdata, som også bliver en del af CCS. Derefter er planen, at repræsentanter fra forskellige faggrupper skal medvirke til at udvikle såvel tabellerne for bygningsdele og rum som en række egenskabsdata. Det vil være en fortløbende proces i hele cunecos projektperiode at udvikle tabeller, men vi forventer, at brugerne allerede kan begynde at anvende CCS fra sidste halvdel af 2012, siger Søren Spile, projektchef i cuneco. Når CCS lanceres senere på året, erstatter det samtidig DBK. Søren Spile fortæller her, hvordan man som virksomhed bør forholde sig til overgangen fra DBK til CCS. Hvis din virksomhed har planer om at implementere DBK, er det en god idé at vente til det nye og forbedrede system, CCS, lanceres. Hvis man bliver mødt med krav om anvendelse af DBK, bør man tage en snak med bygherren om evt. at anvende DBK på et overordnet niveau. Har man allerede implementeret DBK, skal man bare fortsætte, indtil der foreligger mappingtabeller, der kan guide en sikkert fra DBK over i CCS. Man kan henvende sig til bips og få rådgivning. Deltag i høringsworkshoppen Alle er velkomne til høringsworkshoppen om kode og struktur for bygningsdele og rum, som finder sted hos IDA, Kalvebod Brygge i København torsdag den 15. marts 2012 kl Det er omtrent samtidig med, at dette blad udkommer på tryk. Se mere om workshoppen og tilmeld dig på cuneco.dk.

11 Hvis din virksomhed har planer om at implementere DBK, er det en god idé at vente til det nye og forbedrede system, CCS, lanceres, siger projektchef Søren Spile. cuneco bips nyt 1 : DBK-arvtageren CCS kan bruges af alle aktører i byggeriet og dækker alle faser fra idé til drift.

12 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco, fotograf Peter Troest behovsanalyse: branchen efterspørger mere struktur og ensartethed cuneco bips nyt 1 : Der er stor efterspørgsel på mere struktur, større ensartethed og flere og mere brugervenlige standarder i byggebranchen. Det er hovedkonklusionen på den analyse af byggebranchens behov, som cuneco gennemførte i efteråret. cuneco og bips griber bolden og bruger resultaterne som input i det kommende udviklingsarbejde. 72 repræsentanter for byggebranchens forskellige aktører og leverandører deltog i efteråret i en række fokusgrupper, hvor cuneco spurgte til deres udfordringer, behov og ønsker i forhold til en bedre og mere effektiv udveksling af informationer. Resultaterne fra de i alt 13 fokusgrupper indikerer, at byggeriets digitalisering er godt i gang. Blandt andet bliver bygningsmodeller mere og mere udbredt på de store byggeprojekter. Men virksomhederne befinder sig på meget forskellige niveauer, og udvekslingen af informationer i processen opleves ofte som problematisk både pga. de ændrede samarbejdsformer, der følger med nye it-metoder, pga. af aftalegrundlaget, inkompatible it-systemer mv. Gennemgående viser analysen, at der er behov for en lang række standarder, der understøtter og ensarter udvekslingen af informationer i byggeprocessen. Fleksible løsninger til forskellige behov Nogle af de centrale problemer, der blev diskuteret i fokusgrupperne, var blandt andet, at der er uklare og uensartede forventninger til, hvilke data der skal udveksles hvornår og i hvilken detaljeringsgrad. Eksempelvis er der forskellige forventninger til, hvilke informationer bygningsmodellen skal indeholde i de enkelte faser af byggeriet. Fokusgrupperne savnede desuden et enklere og mere brugbart klassifikationssystem end DBK. I forhold til byggeriets tidlige faser efterlyste deltagerne blandt andet en opsamling og strukturering af driftsdata og et bedre grundlag til at beregne fx arealer og energi. Der er uensartede opmålinger, udbudsmateriale og tilbudslister, og de udførende kan som regel ikke genbruge data fra udbudsmaterialet til produktionsplanlægningen, da data er uredigérbare, og bygningsmodellen ikke udleveres. Dette er blot et udpluk af de problemområder, fokusgrupperne berørte i deres diskussioner. Behovsanalysen peger på mange forskellige behov, alt efter hvilken aktør man spørger og hvilken fase, man fokuserer på. Derfor viser analysen også, at løsningen ikke er én, stor fælles bygningsmodel, der kan anvendes af alle på tværs af alle processer. Ligesom det heller ikke vil være praktisk muligt at udarbejde informationsniveauer, der beskriver samtlige overgange mellem alle aktører. Der er altså brug for, at standarderne er fleksible nok til at kunne imødekomme forskellige behov. Der træder dog nogle områder frem, hvor fokusgrupperne udtrykte mere entydige behov end på andre. Enten fordi de forskellige aktørgrupper var enige på tværs om behovet i den pågældende fase, eller fordi enkelte aktørgrupper udtrykte et udtalt behov. Hvis vi skal kunne sammenligne konkurrenceprojekter, kræver det en standardiseret opfattelse af, hvad er et rum, hvordan laver vi energiberegninger, og hvor specifikke skal de være? Udpluk fra fokusgrupperne. Entreprenøren har mange underentreprenører, og de spørger alle sammen forskellige forhandlere, som konkurrerer indbyrdes, og alle forhandlerne spørger producenterne om priser. Så der er et enormt potentiale i, at alle ikke skal lave det samme minimum 30 gange! Udpluk fra fokusgrupperne.

13 Primære behov Behovsanalysen peger overordnet set på følgende områder, hvor der er behov for standarder: En struktur for opsamling af driftserfaringer og brugerkrav til byggeriet. Ensartede definitioner af arealer og rum. Ensartede funktionsudbud og de mængder, der knytter sig til dette. Ensartede regler for opmålingsregler og mængdeudtræk. Standardisede tilbudslister med mængder, som de udførende kan anvende i deres kalkulationsproces og senere i produktionsplanlægningen. Standardiseret produktinformation på basis af egenskabsdata. Ensartede krav til afleveringsmaterialet, så det afleveres i en struktureret, redigérbar form, er let at indsamle og kan genbruges i driftssystemerne. Fælles egenskabsdatasæt til driftsbrug. Der mangler en IDM, der kan fortælle, hvordan data skal lægges ned i 3D-modellen, for at det kan bruges i et DV-system to år senere. Udpluk fra fokusgrupperne. Interessant indblik i de andre parters behov Det er ikke så tit, vi har mulighed for at sidde over for bygherrerne og høre om deres behov til rumdata, organisation og krav tidligt i processen på en konstruktive måde, og samtidig kunne fortælle, hvad vi har brug for som arkitekter. Vi ser gerne, at de informationer, vi skaber fra begyndelsen, kan bruges i hele forløbet. For eksempel så vi kan indbygge informationer, der kunne bruges til den efterfølgende drift allerede fra starten. Vi vil gerne arbejde med, hvordan vi bruger vores BIM-modeller igennem hele processen. Standarderne skal ikke bremse den kreative proces, men skabe bedre kommunikation. Vi har brug for standarder, så vi som udgangspunkt taler det samme sprog, fortæller David Fink, arkitekt og BIM-manager i schmidt/hammer/lassen architects, der ser frem til nye standarder, der kan bruges i nærmeste fremtid. cuneco bips nyt 1 : 12 13

14 cuneco bips nyt 1 : Anvendelsesorienteret I den fokusgruppe, jeg deltog i, var der bred enighed på tværs af de forskellige aktører om de områder, cuneco bør fokusere på, når det gælder udførelsen. Blandt andet var der enighed om, at der er behov for en standard for opmålingsregler og mængdeudtræk ved udbud og tilbud, og at der er brug for standarder for informationsniveauer, udveksling og datagenbrug fx så de udførende kan få udleveret bygningsmodellen til produktionsplanlægningen. Jeg håber, at cuneco vil føre de emner ud i branchen, og at cuneco vil have fokus på at gøre det anvendelsesorienteret. Det må ikke blive for teoretisk. Det skal være noget, der når ud til alle branchens forskellige parter. Fokusgrupperne fungerede som en god måde at sætte fokus på branchens behov, men jeg mener også, det er vigtigt, at cuneco gør løbende status blandt branchens parter, siger Stefan Brandt Johansen, E. Pihl & Søn A.S. Input til både bips og cuneco Både cuneco og bips anvender resultaterne i det videre arbejde: Vi har mappet resultaterne fra behovsanalysen op mod vores planlagte projekter, og resultaterne fungerer som et godt input til styregruppens videre arbejde. Nogle af resultaterne falder uden for cunecos indsatsområder og formål, men her vil bips træde til og samle op på de resultater, der relaterer sig til bips indsatsområder, siger Bent Feddersen fra Rambøll, der er formand for cunecos faglige styregruppe. Hvis data ikke afleveres til os i en struktureret form, kan vi ikke bruge dem. Udpluk fra fokusgrupperne. Klare forventninger til værdiskabelse Deltagerne i fokusgrupperne vurderer, at de beskrevne cuneco-standarder og -produkter kan skabe værdi for branchen. De forventer at løfte kvaliteten af byggeprojekterne og at spare tid gennem byggeprocessen ved hjælp af standarder. Særligt vurderer deltagerne, at der vil være stor værdi at hente i udførelsesfasen og driftsfasen. Fx vil digitalt udbud med mængder, som cunecos produkter vil kunne gøre teknisk muligt, spare de udførende for meget tid i tilbudsfasen, og vil have stor gevinst i den efterfølgende fase, hvor det forbedrede datagrundlag kan bruges til at optimere produktionsplanlægningen. Ikke kun behov for standardisering Øget standardisering står altså højt på ønskelisten, men behovsanalysen peger også på en række øvrige områder, som kræver særligt fokus, hvis implementeringen af de nye standarder og teknologier skal lykkes. Det gælder særligt branchens samarbejdskultur, organisering og processer, hvor der er større behov for mere åbenhed, tillid og tidligere inddragelse på tværs af flere typer aktører frem for aktørernes traditionelt mere afgrænsede arbejdsområder. Der spores også et behov for øget viden og nye kompetencer i forhold til en modelbaseret arbejdsproces og andre digitale arbejdsmetoder og værktøjer. Men også på den juridiske side oplever deltagerne behov for at finde en klar ansvarsfordeling i forhold til eksempelvis opmåling, mængdeudtræk og bygningsmodeller. cuneco vil være i kontakt med de parter, der har mulighed for at bearbejde disse områder, fx byggeriets organisationer, staten og uddannelsesinstitutionerne. En webbaseret løsning Deltagerne i fokusgrupperne efterlyste desuden enkle og brugervenlige løsninger fra cuneco, som alle i branchen kan anvende og tilgå digitalt. Der var desuden ønsker om, at cunecos produkter skal kunne integreres i den software, der anvendes i branchen, og skal kunne fungere i internationalt. Det stemmer overens med cunecos planer om at stille de kommende standarder og produkter til rådighed i en webbaseret løsning, hvor brugerne kan tilgå materialet direkte på en server. cuneco samarbejder endvidere med softwareleverandørerne om at indbygge standarderne i it-programmerne. Med standarder skal vi ikke selv opfinde den dybe tallerken hver gang. Det giver effektivitet og bedre grundlag for samarbejde. Udpluk fra fokusgrupperne.

15 På cuneco.dk/behovsanalyse finder du den samlede rapport med behovsanalysens resultater og referater og konklusioner fra de enkelte fokusgrupper. Keep it simple I min fokusgruppe havde vi fokus på driftsfasen, hvor vi blandt andet talte meget om detaljeringsniveauet af informationer, som bør tilpasses behovet i driften. Udfordringen er, at man ofte ikke projekterer så detaljeret, at alle driftskrævende komponenter fx ventiler, lyskilder osv. kan eksporteres direkte til driften, og derfor kan der være huller efter modelafleveringen. En anden udfordring er, at vi har nærmest en uendelig række informationer, fx mængdeinformationer, dokumentation m.v. fra projekteringsfasen, og det er langt fra det hele, vi har brug for i driften. Vi har brug for et operativt system, hvor vi på forskellige niveauer kan udvælge de bygningsdele, vi har brug for detaljer om i driften. På et helt lavpraktisk niveau har vi fx også brug for en standard skabelon for, hvordan driftsmanualer udarbejdes, så vi gør det ensartet, måske endda som web service. Det altafgørende er: Keep it simple! siger Christian Lundstrøm fra Grontmij. En standard for tilbudslister er en simpel fællesnævner. Udpluk fra fokusgrupperne. Om informationsniveauer: Det er rart for alle parter at få en afstemning af, hvad man forventer. Udpluk fra fokusgrupperne. Aflevering af byggeriet er en engangsforeteelse, mens bygningen står i mange år. Guldet ligger i at optimere driften. Udpluk fra fokusgrupperne. Standarder gør byggeprocessen mere strømlinet og mindsker behovet for jurister. Udpluk fra fokusgrupperne. cuneco bips nyt 1 : 12 15

16 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco, fotograf Nicky Persson fire nye projekter i cuneco cuneco har i øjeblikket 11 projekter i gang, og der kommer løbende flere til. Her får du en opsummering af de seneste projekter, cuneco har sat i gang. Læs mere om alle projekterne på cuneco.dk/projekter. cuneco bips nyt 1 : Online adgang til fælles begrebskatalog cuneco og bips vil afhjælpe misforståelser og uklarheder i kommunikationen ved hjælp af et fælles begrebskatalog med klare definitioner af de begreber, der benyttes i forbindelse med cuneco og bips arbejde. Brugerne skal have online adgang til begrebskataloget på Byggeriets Digitale Stamdata. Brugerne får mulighed for at kommentere på definitionerne og komme med forslag til nye, så begrebskataloget løbende bliver udbygget. Klare retningslinjer for klassifikation En del af cunecos arbejde med det nye klassifikationssystem, cuneco classification system (CCS), går ud på at udvikle de tabeller, som skal bruges til at klassificere bygningsdele og rum. Tanken er, at det er repræsentanter for de fagfolk, der skal anvende klassifikationstabellerne, der skal varetage opgaven med at udvikle klassifikationstabellerne for de enkelte fag. Det kræver dog, at der er defineret klare, fælles retningslinjer for, hvordan der skal klassificeres. Derfor har cuneco igangsat projektet Afklaring af klassifikationsniveau, der skal etablere et fælles arbejdsgrundlag for alle fremtidige klassifikationsprojekter. Desuden går arbejdet ud på at afklare, hvor grænsefladen mellem klassifikation og egenskabsdata skal gå. Styr på ressourcerne cuneco har for nyligt igangsat et projekt, der har til formål at klassificere emner indenfor ressourceområdet, fx i forhold til byggevarer, materiel, aktører og byggeinformation. Projektet relaterer sig til det såkaldte ressourcedomæne, der er et af de fire domæner i ISO , den internationale standard for byggeklassifikation, som CCS udvikles i overensstemmelse med. Projektet skal skabe grundlaget for en ny fælles struktur for, hvordan objekterne, der tilhører ressourcedomænet, skal klassificeres og håndteres. Det drejer sig blandt andet om at afklare, hvilke områder og tabeller der er behov for i ressourcedomænet, og at Husk kompetencekortlægningen Sidste år indledte bips og cuneco en online kompetencekortlægning, og indtil videre har 170 personer registreret sig. Målet med kortlægningen er dels at få et overblik over kompetencepersoner i branchen, dels at rekruttere til fokusgrupper og projekter. Deltag selv i kortlægningen på cuneco.dk/ kompetencer udfylde tabellerne med værdier, der gør dem praktisk anvendelige i almindelige byggeprojekter. Resultaterne fra ressourceprojektet kommer til at udgøre en del af det faglige input til revisionen af ISO Revision af den internationale standard for byggeklassifikation cuneco, bips og Dansk Standard påtog sig i efteråret 2011 en central rolle i forbindelse med revisionen af den internationale standard for byggeklassifikation, ISO På et møde i den internationale standardiseringsorganisation i Singapore i september, præsenterede danskerne et forslag til revision. Der var international opbakning til forslaget, og sekretariatet for selve revisionsarbejdet blev placeret i Danmark hos Dansk Standard. Nu er revisionsarbejdet gået i gang, og cuneco har igangsat et projekt, der sideløbende med standardiseringsprocessen skal samle op på resultater fra cunecos klassifikationsarbejde og bidrage med fagligt input til den internationale arbejdsgruppe. Målet for projektet er at være med til at sikre, at revisionen opfylder byggebranchens behov for klassifikation i forbindelse med udveksling af informationer. Fx vil cuneco bidrage til, at klassifikationstabeller bedre kan oversættes mellem forskellige klassifikationssystemer, og at softwaren kan håndtere det også på internationale byggeprojekter.

17 Af Maja Skovgaard, bips/cuneco, fotograf Peter Troest it-leverandører investerer i byggeriets digitalisering It-leverandører til byggeriet af Det Nye Hospital i Vest vil være med til at skabe den røde tråd, der binder byggeprocessen sammen fra design til drift. Seks softwareleverandører, cuneco og rådgivergruppen bag Det Nye Hospital i Vest (DNV-Gødstrup) underskrev i februar en hensigtserklæring om at afprøve cunecos digitale standarder, når det nye supersygehus skal opføres. Sammen vil parterne bidrage til at skabe et effektivt informationsflow gennem hele byggeprocessen fra design til drift. Langsigtet investering Manglende it-egnethed har været en af de væsentlige bremseklodser for digitaliseringen af byggeprocessen. Det kommende samarbejde omkring DNV-Gødstrup skal bidrage til, at de standarder, som cuneco udvikler over de kommende år, kan implementeres i it-programmerne og fungerer i praksis. Planen for DNV-samarbejdet er, at it-leverandørerne implementerer cunecos standarder i de it-programmer, der skal anvendes på projektet. Standarderne bliver på den måde afprøvet og tilpasset, så den samlede branchen i sidste ende får et gennemprøvet resultat. cunecos standarder implementeres i de it-programmer, der anvendes på DNV- Gødstrup-projektet. Dermed afprøves og tilpasses standarderne, og branchen får et gennemprøvet resultat. Vi kan som it-leverandør se, at vi ikke får udnyttet Det handler om den røde ressourcerne godt nok på byggeprojekterne, fordi der tråd fra design til drift. mangler fælles standarder for bygningsdata. Vi skal ofte lave omprogrammeringer, fordi de forskellige itsystemer ikke spiller ordentligt sammen. Derfor tror vi på, at åbne standarder er vejen frem, så vi kan skabe en rød tråd gennem data. Også i CuraVita-konsortiet, som rådgivergruppen bag DNV-Gødstrup hedder, ser man frem til samarbejdet. cuneco bips nyt 1 : It-leverandørerne engagerer sig i afprøvningsprojektet for egen regning, men det er en god investering, forventer Kim Jacobsen fra rådgivningsfirmaet Balslev & Jacobsen, som er projektleder for cunecos første afprøvningsprojekt: Det er utrolig glædeligt, at it-leverandørerne er så positive og vil være med i dette vigtige udviklingsarbejde. Nu kan teorierne blive mødt med praksis. Målet er i første omgang at skabe et digitalt informationsflow fra design til drift af DNV-Gødstrup. Dernæst vil vi bruge erfaringerne fra afprøvningerne til sikre, at cuneco udvikler standarder, der er it-egnede og fungerer for alle parterne i branchen fremover. Det var stærkt at se, at alle beslutningstagere fra it-leverandørerne til hospitalsbyggeriet mødte op og sagde ja til at være med. Rød tråd gennem data Carsten Dollerup, adm. direktør i Nosyko Danmark AS og repræsentant for drofus AS, en af de seks itleverandører, har store forventninger til samarbejdet: CuraVita går stærkt ind for projektet. Vi vil være med til at præge digitaliseringen af byggeprocessen og skabe den fælles platform, der er behov for til aftaler, standarder og processer. Det er allerede strategien i alle CuraVitas virksomheder, hvor vi til daglig arbejder med BIM og IKT på stort set alle projekter, siger Per Christensen fra Arkitema, der er en del af CuraVitakonsortiet. Afprøvninger begynder til sommer Hensigtserklæringen blev underskrevet på en workshop hos cuneco den 1. februar. Afprøvningerne forventes at gå i gang i løbet af sommeren 2012 og kommer til at foregå i dispositionsforslagsfasen, i projektforslagsfasen, i for- og hovedprojektfaserne samt i udbudsfasen. Afprøvningsprojektet er det første af en række afprøvningsprojekter, som cuneco vil gennemføre på både større og mindre byggeprojekter. De seks softwarevirksomheder er drofus AS, Betech Data, CodeGroup, NTI CADcenter, PC SCHEMATIC og Dalux.

18 årsberetning 2011 årsrapport bips nyt 1 : I starten af 2010 udarbejdede bips bestyrelse et strateginotat, som er tilgængeligt for alle på bips hjemmeside. I strateginotatet beskrives vision og mission for bips i årene Der angives som en del af bips mission som samlende videns- og udviklingsforum for byggeriet, at foreningen skal arbejde inden for to overordnede områder: bips udvikler specifikke arbejdsmetoder og værktøjer for medlemsvirksomheder og abonnenter bips udvikler overordnede sektor- og branchestandarder for hele byggesektoren. I overensstemmelse med dette har foreningen i 2011 arbejdet både på medlemssiden og på byggesektorsiden. På medlemssiden har bips arbejdet på udvikling og vedligeholdelse af værktøjer inden for værktøjsområderne beskrivelser, cad, bygningsmodel, udførelse samt aftale og kommunikation. På byggesektorsiden har bips arbejdet med etablering og udvikling af kontakter og viden inden for building- SMART-området og formidling af de internationale aktiviteter. Fra begyndelsen af 2011 satte bips for alvor gang i arbejdet i videncenterer, som nu er kendt under projektnavnet cuneco (esperanto for det der er fælles). I cuneco handler det om udvikling og standardisering inden for indsatsområderne: klassifikation, egenskabsdata, informationsniveauer og opmålingsregler. Vi har i årets løb udbygget vores kommunikationsplatform via hjemmeside og formidlingsaktiviteter, og der har været kommunikeret med medlemmerne via web-undersøgelser om medlemsvirksomhedernes holdninger til faglige og værktøjsmæssige problemstillinger. Sidst men ikke mindst har den årlige bips konference været afholdt med masser af erfaringsformidling og videndeling mellem virksomhederne. Ledelsespåtegning Vi har dags dato aflagt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar december 2011 for foreningen bips. Årsrapporten aflægges i overensstemmelse med årsregnskabsloven. Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Samtidig er det vores opfattelse, at ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for de forhold, beretningen omhandler. Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse. Ballerup, den 28. marts 2012 bips sekretariat Gunnar Friborg Sekretariatsleder Sekretariat for bips Gunnar Friborg Gert Rønnow Helle Vibeke Nielsen Helle Petersen Inge Kobberø Ole Vedel Kim Streuli Stig Neumann Sekretariat for cuneco Torben Klitgaard Søren Spile Anne Gram Maja Skovgaard Pernille Bechsgaard Bestyrelse Lars Coling (formand) Niels Ole Karstoft (næstfmd.) Bent Feddersen Klaus Kaae Lauritz Rasmussen Aksel Frandsen Christian Koch Jens Kristiansen Kristian Hagemann Árni Laksáfoss

19 bips konference 2011 på Best Western Nyborg Strand. Fotograf Nicky Persson Hjemmeside for bips.dk og cuneco.dk Hjemmesiden blev lanceret i sin nye form i 2011 og er i løbet af året blevet udbygget med yderligere funktioner, specielt med oprettelsen af bips fora og bips- og cuneco-projekter. Der har været lagt vægt på at udvikle hele formidlingssiden omkring det store cuneco-projekt, som nu kan tilgås på sin egen webadresse. Der er i særlig grad vægt på muligheden for at skabe faglig dialog med medlemsvirksomhederne og byggesektorens brugere. Al tidligere opsamlet viden fra det digitalebyggeri.dk vedrørende udviklingsprojektet, Det Digitale Byggeri og Implementeringsnetværkets resultater vedrørende Ny viden til byggefagene er af Implementeringsnetværket blevet overdraget til bips/cuneco. Indholdet integreres successivt på bips.dk og cuneco.dk, som en ressource for medlemmerne og branchen generelt. Videncenteret cuneco Projektorganisationen kom på plads tidligt i cunecos sekretariat, den faglige styregruppe og partnerskabet bag cuneco-projektet udgør nu organisationen, der fra 2011 og frem til medio 2014 skal udvikle, afprøve og implementere standarder inden for cuneco s fire indsatsområder. Aktiviteterne er i 2011 for alvor kommet i gang og har involveret over 100 personer fra branchens virksomheder i såvel behovsanalyser som udviklingsprojekter. Projektarbejdet i cuneco regi igangsættes på baggrund af analyser, der vurderer branchens behov for standardisering og udveksling af informationer, og cuneco har gennem sommeren og efteråret inddraget ca. 75 repræsentanter fra virksomheder inden for programmering, projektering, udførelse og drift til at udpege hvor behovene er størst og give input til hvor cuneco s resultater kan skabe størst værdi. Resultaterne af behovsanalysen er netop diskuteret på to workshopper i starten af marts. Parallelt med behovsanalysen indledte cuneco i 2011 en række afklarende projekter og aktiviteter som grundlag for det videreudviklingsforløb, fx: Videreudvikling af DBK der tager højde for den diskussion der har været siden lanceringen i Det fremtidige klassifikationssystem vil hedde Cuneco Classification System forkortet CCS, og dermed afspejle at den nye version også har en international målgruppe. Internationaliseringen af Cuneco Classification System er sat igang via cuneco s deltagelse i den internationale revision af ISO standarden i regi af Dansk Standard. Igangsættelse af et stort afprøvningsprojekt i samarbejde med det nye supersygehus i Gødstrup ved Herning. cuneco skal her afprøve sine indsatsområder i projekteringsfasen i et tæt samarbejde med bygherren, totalrådgiverteamet og deres softwareleverandører Involvering af branchens it-virksomheder gennem test og afprøvning af bla. det nye klassifikationssystems it-egnethed. bips konferencen 2011 bips afviklede den årlige konference den 26. og 27. september på Nyborg Strand under overskriften: Fra ambition til virkelighed. Her spurgte vi ind til: Hvordan vi som branche omsætter idéer og strategier for en digitalisering af byggeriet, og implementerer det, der er udviklet, til produktiv praksis ude i virksomhederne. Der deltog ca. 280 deltagere dag 1, og ca. 250 deltagere dag 2 på i alt 7 spor. Der var mange nye deltagere og en bred repræsentation af byggeriets parter. Deltagerne udtrykte stor tilfredshed med konferencen både med hensyn til opfyldelse af deres forventninger og til det faglige udbytte. Aktiviteter på beskrivelsesområdet i 2011 På beskrivelsesområdet har fokus været på udvikling af nye arbejdsbeskrivelser og på revision af eksisterende beskrivelser. Der blev udgivet og genudgivet 10 arbejdsbeskrivelser i løbet af 2011: Byggeplads, Beton renovering, Murværk, Skeletkonstruktioner, Natursten leverancer, Maling, Støbte undergulve, Lofter, Tagdækning og Afløb i jord. årsrapport bips nyt 1 : 12 19

20 8 beskrivelser har fået indarbejdet renoveringsafsnit et udviklingsarbejde der har været støttet under programmet Renovering 2010 (GI og Realdania). For yderligere 20 arbejdsbeskrivelser og byggesagsbeskrivelsen er der igangsat en større revision. og snart også kommunalt og regionalt støttede byggeopgaver. I slutningen af året indledte vi en mere omfattende revisionsproces, hvor vi afholdt en interessentworkshop og en medlemsundersøgelse for at skabe grundlag for en samlet revision af både værktøj og indhold i løbet af årsrapport bips nyt 1 : Beskrivelsesforum har derudover arbejdet med at udvikle grundlag og projektbeskrivelser for nye publikationer, hvoraf nogle forventes igangsat i Aktiviteter på cad- og bygningsmodelområdet i 2011 Cad-området på bips hjemmeside er blevet oprettet, og samtlige cad-publikationer er blevet lettere tilgængelige for medlemmerne. C203, Tegningsstandarder Del 1-7 er oversat til engelsk, og del 1 Generelt, del 2 Arkitekt, del 3 Betonkonstruktioner og pæle, samt del 4 Stålkonstruktioner udkommer ultimo marts Resten udkommer i løbet af 2012, når faglige engelske eksperter har godkendt oversættelserne af del 5 VVS, del 6 El og del 7 Bygningsautomatik. Der er nedsat to fora på bygningsmodel og cad-området: Bygningsmodel Designforum og Bygningsmodel Managementforum. Deltagere og formænd i de to fora er udpeget af styregruppen, og de første møder afholdes i første kvartal Projektet Opdatering af Tegningsstandarderne for Generelt, Arkitekt og Konstruktion fortsætter der hvor høringsudgaven af C213 Komplettering og Konstruktion slap i Formålet er at udarbejde en tegningsstandard, der både understøtter 2D og 3D repræsentation i første omgang inden for arkitekt og konstruktionsdisciplinerne. Revisionen af Dokumenthåndtering har taget en række udviklingsmæssige loops gennem året, og har været ude i endnu en runde efter mange gode indkomne høringskommentarer i høringsperioden. Der er foregået en yderligere bruger- og videnopsamling for at sikre, at publikationen bliver så konsistent som mulig på et område, hvor der ikke er megen inspiration at hente fra det internationale udviklingsmiljø. Aktiviteter på udførelsesområdet i 2011 Udførelsesabonnementet er blevet lanceret i Fire udførelsesværktøjer blev dermed tilgængelige på bips.dk: Produktionskort, Digitale mangellister, Oversigter over 3D-viewers og Mobile løsninger. Derudover indgår Basisbeskrivelserne i abonnementet. Der er arbejdet på at reetablere Udførelsesforum som et forum for de parter, der deltager i forbindelse med udførelsen. Udførelsesforum skal beskæftige sig med at definere de behov, der er i samarbejdet mellem parterne i udførelsesprocessen og får en ny bemanding og repræsentation for de forskellige aktører. Dette forum vil være aktivt i den nye udgave fra Aktiviteter på buildingsmart-området i 2011 Der er udarbejdet og vedtaget en strategi for buildingsmart i Danmark. Visionen er, at building- SMART-metoder skal implementeres og forankres i bips, og at bips hvor det er relevant arbejder på en international platform. Projektet vedrørende Bygningsmodel objekter vil tage endelig form og blive sat i gang i første kvartal Der er blevet holdt møder med softwareleverandørerne, og de gode indspark vil indgå i den endelig udformning af projektbeskrivelsen. Erfa-klubberne har haft en række spændende aktiviteter i 2011, og nogle af erfa-klubberne har bidraget direkte til bips aktiviteter. Udover det har de holdt egne arrangementer med temaer som fx Management og Samarbejde og Firmaorganisation og bygningsmodeller. Aktiviteter på værktøjsområderne: Aftale og Kommunikation samt Klassifikation På disse værktøjsområder har primært to værktøjer været i fokus i 2011: IKT-specifikationerne og Dokumenthåndtering. Bortset fra medlemssupport har al klassifikationsindsats være flyttet til cuneco. IKT-specifikationerne er revideret ad to gange, dels pga. medlemspåpegede mangler og dels pga. den samlede nyrevision af IKT-bekendtgørelsen vedrørende de digitale bygherrekrav for anvendelse i statsligt buildingsmart-forum fungerer i bips både som arbejdende forum og ressourceforum. buildingsmartforum følger og informerer om udviklingen på internationalt, nordisk og nationalt plan samt udbreder anvendelse af buildingsmart. Der er blevet afholdt tre netværksmøder i Danmark, heraf to nordiske om BIM, klassifikationssystemer og digitale biblioteker og IDM. Der har desuden været nordisk workshop i Finland om Anlæg og modeller med dansk deltagelse. Der er stor interesse for nordisk samarbejde. buildingsmart International har i det forløbne år udarbejdet en oversigt over IFC-kompatibelt software, hvortil danske virksomheder har bidraget lavet et såkaldt Review of BIM-Guidelines, hvor bips værktøjer indgår sat gang i et projekt, der med udgangspunkt i en række nationale objektbiblioteker udvikler en international standard etableret InfraBIM, et internationalt samarbejde om anlæg