STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM. Publikumsgrundlag og samfundseffekt

Transkript

1 STATENS NATURHISTORISKE MUSEUM Publikumsgrundlag og samfundseffekt

2 1. Indledning Baggrund og formål Statens Naturhistoriske Museum Statens Naturhistoriske Museums rolle i by-branding Samfundsøkonomisk betydning af Statens Naturhistoriske Museum Statens Naturhistoriske Museums rolle i forskning Statens Naturhistoriske Museums rolle i byudvikling Statens Naturhistoriske Museums besøgstalspotentiale Målgrupper og social mobilisering ved SNM Årlig spredning Honeymoon-effekt og genbesøg Afgørende parametre for valg af oplevelse Systematisering af SNMs roller i samfundet / 12

3 1 Indledning 1.1 Baggrund og formål Statens Naturhistoriske Museum står over for et markant museumsbyggeri, der vil omfatte en fysisk sammenlægning af de i forvejen administrativt sammenlagte museer: Zoologisk Museum, Botanisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have. Det nye museum skal etableres omkring Botanisk Have i København, og vil bestå af en række nuværende bygninger samt et egentligt nybyggeri. Det nye Statens Naturhistoriske Museum vil blive en markant naturhistorisk oplevelsesattraktion, der formidler museets samlinger, som er blandt de ti største i verden. På baggrund af dette har Statens Naturhistoriske Museum (herefter SNM) bedt Rambølls Center for Oplevelsesøkonomi om at udarbejde et samlet notat, hvori centrale konklusioner og væsentlige pointer fra følgende tre publikationer optræder: R Rambølls rapport Markedsanalyse: Nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have. R Christian Wichmann Matthiessens notat Statens Naturhistoriske Museum: Kontekst og lokaløkonomisk betydning 1. R London School of Economics rapport Treasurehouse & Powerhouse: An assessment of the scientific, cultural and economic value of the Natural History Museum. Formålet med denne sammenskrivning er at klargøre, hvad man kan forvente et nyt SNM vil have af samfundsmæssig effekt. 2 / 12

4 2 Statens Statens Naturhistoriske Museum / Publikumsgrundlag og samfundseffekt Naturhistoriske Museum 2.1 Statens Naturhistoriske Museums rolle i by-branding Et museums rolle i samfundet har historisk set været forbundet med et sted, der har til formål systematisk at indsamle, opbevare og udstille genstande. 2 I nutidens samfund har dette imidlertid ændret sig til at omfatte en lang række faktorer. I dette afsnit vil der blive sat fokus på, hvordan et nyt Statens Naturhistorisk Museum kan påvirke København og hovedstadsområdets tiltrækningskraft. Dette set i forhold til turisme, arbejdskraft og økonomisk kapital. En bys tiltrækningskraft og attraktivitet kan sammenlignes med en magnet og dens rækkevidde med et magnetfelt. 3 Wichmann Matthiessen vurderer at det nye SNM vil bidrage til Københavns brand som en attraktiv vidensby: Statens fremtidige Naturhistoriske Museum sigter på at løfte sin egen værdi og på at bidrage alvorligt til værdien af det Storkøbenhavnske brand. Man vil væk fra sit ikke helt retfærdige image af elfenbenstårn og støvede museer, og man vil præsentere et image som en kreativ og dynamisk spiller inden for vidensamfundet. 4 Det imaginære billede af byen bliver skabt af byernes markedsføringsaktiviteter og i udviklingen af strategier for by-branding. 5 Heri ligger det at byen eller regionen søger at markere, hvem og hvad man er, både af hensyn til selvforståelsen og for at resten af verden kan forstå, hvad man repræsenterer. Formålet med by-brandingen er kort sagt at gøre omverdenen opmærksom på, hvad byen kan tilbyde. Wichmann Matthiessen vurderer at SNM er en faktor bag lokaliseringsvalg for udefra kommende investorer og virksomheder, og en faktor bag fastholdelse af egne virksomheder. 6 Wichmann Matthiessen argumenterer for at den kreative klasse vælger i stigende grad at lokalisere sig i lokaliteter med specifikke bymæssige kvaliteter. Det er levevilkår, der er drivkraften, snarere end det er arbejdsmarkedets kvaliteter. Derfor er det væsentligere at prioritere tiltrækning og fastholdelse af de rigtige talentfulde mennesker, end det er at prioritere at tiltrække virksomheder. Det er attraktive, forskelligartede og tolerante bymiljøer, der er nøglen, når det drejer sig om byernes indbyrdes konkurrence, og det er samkoncentration af talent, teknologi og tolerance, der afgør byers og regioners succes og tiltrækningskraft. Kreative mennesker er kreative forbrugere, som stiller krav om et bredt spektrum af oplevelsesøkonomiens aktiviteter og muligheder. 7 Rambøll vurderer at et 3 / 12

5 nyt Statens Naturhistoriske Museum kan ses som en væsentlig institution i den københavnske oplevelsesøkonomi, da det estimeres til at have potentielle besøgende hvert år. Man kan dermed konstatere, at via etableringen af et nyt Statens Naturhistoriske Museum vil tiltrækningskraften øges over for investorer, arbejdskraft og turister Samfundsøkonomisk betydning af Statens Naturhistoriske Museum Wichmann Matthiessen vurderer, at den lokaløkonomiske betydning af en kulturinstitution rækker videre end en opgørelse af det direkte forbrug (institutionens budget) indikerer. Institutionens ressourceforbrug i form af lønninger til de ansatte og betaling for leverancer fra underleverandører indebærer at andre ressourcer bliver aktiverede, og disse bidrager også til den lokaløkonomiske betydning. De sekundære effekter omfatter påvirkningen af andre virksomheder inden for regionen, i form af den ekstra omsætning institutionens forbrug genererer hos disse og dermed den beskæftigelse og lokale forbrugsevne, der bliver udløst. Hertil skal man lægge det forbrug uden for institutionens rammer, hvormed tilrejsende turister til institutionen bidrager. En række studier af museers og tilsvarende institutioners multiplikatoreffekt peger på, at den er på mellem 1,5 og 2,0 og nogle analytikere ender så højt som på 3,0 noget afhængigt af, om man medregner beskæftigelseseffekten af levering af den offentlige service (skatter). 9 Statens Naturhistoriske Museum beskæftiger et personale, der målt i årsværk tæller 204 (2006). Modelberegninger af den indirekte og inducerede effekt af disse årsværks forbrug lægger dertil yderligere 147 årsværk. Den samlede socio-økonomiske vægt af Statens Naturhistoriske Museum er altså på 351 årsværk. Fordelt på arbejdssteder er de 293 af disse at finde i Københavns kommune, 40 i resten af Region Hovedstaden og 18 i resten af landet. Fordelt på bopælskommuner finder man 161 af årsværkene i Københavns Kommune og 22 i Frederiksberg Kommune. Ser man yderligere på bidraget til landets økonomiske resultat er værditilvæksten (2006) på 162 mio. kr. 10 Rambøll antager, at eftersom Wichmann Matthiessens beregninger baseres på opgørelser fra 2006, må det kommende Statens Naturhistoriske Museums socio-økonomiske vægt alt andet lige forøges ift. tallene fra Brand-værdi er ifølge Wichmann Matthiessen både gældende for byer og regioner som for virksomheder at deres brand har en værdi, selvom det ikke bliver handlet på noget marked. Wichmann Matthiessen vurderer at såfremt SNM når op på højde med de mest eftertragtede kulturinstitutioner i København, fx Statens Museum for Kunst og Nationalmuseet, vil brandet SNM have en værdi på mindst 600 mio. kr Statens Naturhistoriske Museums rolle i forskning Eftersom Statens Naturhistoriske Museum ligeledes er en del af universitetsverdenen, er det relevant at redegøre for SNMs videnskabelige produktion. Wichmann Matthiessen konstaterer at medarbejdere tilknyttet det nuværende SNM producerer et stigende antal forskningsartikler og vurderer at museet må siges at være en synlig bidragyder til det storkøbenhavnske videnskabelige produkt. 12 Yderligere har de tilknyttede medarbejdere en ganske høj impact faktor (9) i form af citationer pr. paper. 13 Hvis man ser museets videnskabelige produktion i international kontekst, understreger Wichmann Matthiessen at forskerne på SNM sammen med de øvrige forskere i København fra universiteter, forskningsinstitutioner og erhvervslivets forskningsorienterede virksomheder 14 gør Storkøbenhavn 4 / 12

6 til et videnskabeligt knudepunkt. Storkøbenhavn er således nummer 18 på den europæiske top-30 liste over videnskabelige centre Desuden spiller Statens Naturhistoriske Museum en rolle som leverandører af højt uddannede kandidater (det kreative samfunds kernetropper), som opnår højtlønnet arbejde inden for storbyens arbejdsmarked. 16 Derudover opstiller Wichmann Matthiessen en Niels Bohr effekt. 17 Denne har at gøre med Københavns tiltrækningskraft over for udenlandske forskere: Højt kvalificerede og berømte forskere præsenterer en betydelig tiltrækningskraft over for såvel ligestillede som over for kommende stjerner og studerende. Når forskere og den højere uddannelse får et top-museum, vil universitetets tiltrækning af de bedste forskere og de dygtigste studenter blive større. Dermed vil flere komme til Københavns Universitet - og dermed til København. Og det vil genere flere konferencer. 18 Som et perspektiverende element kan det nævnes, at man i rapporten fra London School of Economics finder det relevant for Natural History Museum at kommunikere, hvordan forskningen i praksis foregår på museet. Dette kunne være et fokuspunkt for SNM, da det ifølge LSE skærper museets profil og skaber samarbejde med andre institutioner af lignende karakter 19. Et konkret initiativ kunne være at de besøgende ville få mulighed for at møde de forskere og medarbejdere, der er tilknyttet museet. Dette kunne således resultere i at man danner bro mellem forsker og besøgende og at de besøgende fik indblik i det arbejde, som ligger bag museets udstillinger Statens Naturhistoriske Museums rolle i byudvikling Kulturinstitutioner som museer medvirker i varierende omfang til at give deres bydel karakter 21. Rambøll vurderer at det nye Statens Naturhistoriske Museum vil tilføre lokalområdet, det er placeret i, et image som musealt hotspot. Tilstedeværelsen af markante kulturinstitutioner i byen er ifølge Wichmann Matthiessen ikke uden betydning. Kulturinstitutioner såsom Det Kongelige Bibliotek, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Teater og Danmarks Radio 22 er med deres tilstedeværelse for mange beboere en væsentlig begrundelse for at bosætte sig i byens indre dele 23. Dette mener Wichmann Matthiessen at SNM ligeledes vil være, hvorved museet bidrager til Københavns tiltrækningskraft over for beboere. Dette skyldes at museet tilfører byens indre dele et attraktivt bymiljø. 24 Med det nye SNM understreger Wichmann Matthiessen at man har muligheden for at udvikle et nyt koncept, der skaber et cross-point mellem byen og universitetsverdenen 25. Man tilstræber udvikling af nye koncepter, som forener satsninger på universitetsverdenen, på attraktive bydele og på markante fyrtårne tegnet af nye og gerne avantgardistiske koncepter, som nytænkende museumsplaner. 26 Et sådant må planen for det nye SNM siges at være. Konceptet indebærer at man ikke udelukkende måler succes i økonomiske resultater på kort eller langt sigt, men også i andre samfundsmæssige gevinster i form af attraktive miljøer og sociale fremskridt Statens Naturhistoriske Museums besøgstalspotentiale Rambøll vurderer, at et nyt Naturhistorisk Museum i Botanisk Have vil have et årligt besøgstal på / 12

7 Estimatet er baseret på følgende forudsætninger: R SNM vil være et markant naturhistorisk museum. R Det er et aktivt mål at tiltrække mange besøgende. R Museet vil blive markedsført professionelt på begge sider af Øresund og på internettet. R Der vil ikke blive anlagt parkeringspladser i forbindelse med etableringen. R Det nye museum vil være integreret med oplevelser udendørs i Botanisk Have, hvilket gør det til en helhedsoplevelse at besøge museet og Botanisk have. Besøgstallet indbefatter kun besøgende, der enten går ind i museets bygninger eller deltager i aktiviteter i Botanisk Have i relation til museet. R Museet vil være synligt fra Nørreport og gående trafikanter på Nørreport gøres ved markedsføring opmærksom på museets eksistens. R Museets udstillinger opdateres regelmæssigt og ofte. R Museet leverer professionel formidling og har udstillinger som er unikke. R Der vil enten være gratis eller beskeden entré set i forhold til andre oplevelsesattraktioner såsom Zoologisk Have. Det vides dog ikke på nuværende tidspunkt, om dette kan realiseres. Usikkerheden i besøgstalsestimatet vurderes at være +/- 15 %. Ud over vejrafhængighed skyldes usikkerheden primært, at indholdet og formidlingsformen fortsat er under udvikling og at markedet for oplevelser i fremtiden ikke er kendt. Endelig er der en forventet forskel i besøgstal alt efter om der er gratis entré eller ej. Eftersom der ikke foreligger beregninger på prisfølsomhed kan Rambøll ikke vurdere, hvorvidt en entrépris vil influere på museets besøgstal. Spørgsmålet om gratis/beskeden entré har man ligeledes behandlet på Natural History Museum i London. Her er London School of Economics via en kvalitativ undersøgelse kommet frem til argumenter for og imod gratis entré. Et centralt punkt i diskussionen om gratis entré var om man skulle differentiere den gratis entré til kun at være gældende for nogle grupper i samfundet. Eksempelvis kunne man lade børn komme gratis ind på museet imens andre grupper i samfundet måtte betale en beskeden entrépris. Argumentet var, at selvom den gratis entré førte til flere besøgende, var de ekstra besøgende måske mere et udtryk for folk der fordrev tiden end en reel interesse 29. Et andet forslag kunne være fri entré på den generelle udstilling og så en entrépris på specielle temaudstillinger. Besøgstalsestimatet er primært baseret på, at det i Stockholm er muligt at realisere et årligt besøgstal på Naturhistoriska Riksmuseet i Stockholm anses for at være en best case til sammenligning, idet museet realiserer et stort antal besøgende relativt til befolkningen i oplandet. I Stockholm har man i perioder opnået årlige besøgende. Dette er sket i forbindelse med en IMAX biograf og gratis entré. Det er Rambølls vurdering, at SNM i fremtiden vil kunne realisere sådanne besøgstal, hvis SNM udvikler en professionel oplevelsesattraktion af denne type, der reelt også konkurrerer med Planetariet, og hvis man samtidig udvikler Botanisk Haves oplevelsesrum med mulighed for flere events såsom koncerter og lign. Formår SNM at generere tilstrækkelig interesse ved åbningen, er sådanne besøgstal det første år også mulige indtil nyhedsværdien aftager. Til grund for estimatet ligger endvidere: R 80 % af respondenterne i en spørgeskemaundersøgelse vil overveje at besøge SNM. R SNM vil være et godt alternativ til Zoologisk Have, især i dårligt vejr. R SNMs store udstillinger og løbende udvikling motiverer til genbesøg. R Lokaliseringen er god, idet museet er centralt placeret i KBH. R Lokaliseringen er ikke væsentligt bedre end Statens Museum for Kunst, der realiserer et noget lavere besøgstal. R Der findes ikke lignende alternativer (markante naturhistoriske museer) i hverken Danmark eller 6 / 12

8 Sydsverige. Dog vil et alternativt tilbud i form af Den Blå Planet stå færdigt inden for få år. R De forventede positive effekter af en museums-ø mellem SNM, Statens Museum for Kunst og Rosenborg udlignes af konkurrencen mellem dem samt det faktum, at SNMs primære målgruppe afviger fra de to andres. R Rekreative arealer er et supplement til oplevelsen, ikke et primært tiltrækningselement. 2.6 Målgrupper og social mobilisering ved SNM Rambøll vurderer at SNMs udstillinger og temaer primært vil henvende sig til tre segmenter. 1. Børnefamilier 2. Voksne uden børn 3. Institutioner Lokaliseringen centralt og tæt ved offentlig transport vurderes særlig positivt i forhold til institutioner. For tiltrækning af børnefamilier er det en udfordring at parkeringspladser ikke forefindes i umiddelbar nærhed af indgangen. Rambøll vurderer, at publikum vil være fordelt efter følgende fordelingsnøgle: Børnefamilier 50 % Voksne uden børn 30 % Institutioner 12 % Større grupper 8 % Dette betyder at antallet af institutionsbesøg forventeligt vil være det dobbelte af det nuværende for Zoologisk Museum og Geologisk Museum. Med denne fordeling vil museet og dets formidling i høj grad være rettet mod at levere gode oplevelser såvel i børnehøjde som for voksne. Den geografiske besøgsprofil vil tage sig således ud: Fra København 40 % Fra Sjælland i øvrigt 30 % Fra det øvrige Danmark 15 % Fra udlandet (primært Sydsverige) 15 % Ovenstående fordeling forudsætter en målrettet markedsføring i Sydsverige. Derudover vurderer Wichmann Matthiessen, at det kommende Statens Naturhistoriske Museum udgør en del af byens og regionens generelle tiltrækningskraft over for turister såvel i form af familieturister som i forhold til forretningsturisme-segmentet. 30 Udover at tiltrække besøgende, kan museet indtage en rolle som har karakter af at være bidragsyder til social sammenhængskraft 31. Dette vil indebære at komme ud til befolkningsgrupper, som ellers ikke ville besøge museet. En sådan strategi bakkes op af måden Natural History Museum, som ifølge LSE formår at tiltrække besøgende med mange forskellige sociale baggrunde 32. Dette gør museet til en social opruster, hvor Wichmann understreger at mulighederne for at inddrage socialt vanskeligt stillede grupper i kulturinstitutionernes liv er oplagt, og selv om der er mange gode eksempler på aktivering af lokale grupper af f.eks. handicappede, bør konceptet udvides og afprøves aktivt med partnerskaber, skemaer for frivillige og lokale klubber / 12

9 2.6.1 Årlig spredning Rambøll vurderer at der årligt vil være udsving i de forskellige publikumssegmenter de topper på forskellige tidspunkter. Der er en generel tendens til at familierne kommer i størst antal i vinter-, sommer- og efterårsferierne. Voksne besøgende uden børn kommer ofte mere jævnt fordelt over året. Skoleklasser og børnehaver vil besøge museet i hverdagene om formiddagen, mens turisterne typisk kommer i sommerferien. Som det ses af nedenstående graf, der afbilleder det samlede publikums årlige spredning, topper besøgstallet primært i vinter-, sommer- og efterårsferien. SPREDNING AF BESØGENDE OVER ÅRET, SNM 16% 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Figur 1 Publikums fordeling over året (Der er ikke indlagt forventning om julemarked eller lignede aktiviteter i december.) I juli måned forventes altså det maksimale besøgstal på besøgende, svarende til i hverdagene og lørdage og søndage. Museets skal på design day altså have kapacitet til besøgende. Den forventede besøgstid vil i gennemsnit forventeligt være meget tæt på to timer (lidt lavere ved gratis entré og lidt højere ved entré, om end variation i besøgstal udligner denne effekt). Beregningerne er foretaget ud fra en sammenlignende analyse af forskellige typer oplevelsesattraktioner kombineret med erfaringer fra Zoologisk Museum samt internationalt sammenlignelige museer Honeymoon-effekt og genbesøg Rambøll vurderer, at SNM vil generere en væsentlig interesse i befolkningen, især i de første år. Første år kan således forventes noget højere besøgstal op imod såfremt markedsføringen er tilstrækkelig intensiv. Det er vigtigt at imødekomme den såkaldte honeymoon-effekt, hvor besøgstallene først er høje men så falder kort tid efter åbningen. Dette gøres ved jævnligt (helst 2 eller derover, men mindst 1 gang årligt) at åbne nye, store særudstillinger. 8 / 12

10 Forudsætningen om at der vil være gratis eller beskeden entré til SNM betyder, at publikum er mere tilbøjelige til at foretage genbesøg, men til gengæld bruge lidt kortere tid på hvert besøg. På baggrund af SNMs centrale lokalisering samt oplysninger fra andre naturhistoriske museer, der også har gratis eller beskeden entré, vurderes det at % af gæsterne vil foretage genbesøg inden for et år, såfremt der åbnes minimum to nye markante udstillinger om året og disse markedsføres professionelt Afgørende parametre for valg af oplevelse Rambøll har foretaget en spørgeskemaundersøgelse, hvori det fremgår at en attraktions centrale lokalisering er udslagsgivende for ca. 1/6 af de personer der overvejer et besøg. Central lokalisering må dermed henregnes til en vigtig faktor for vurderingen af besøgstallet. 36 Lokaliseringen bør ses i forhold til øvrige faktorer. I bedømmelsen af de væsentligste besøgsfaktorer bedømmes en række andre faktorers vigtighed som følger: HVILKE AF FØLGENDE PARAMETRE LÆGGER DU VÆGT PÅ I DIT VALG AF OPLEVELSESATTRAKTIONER? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Parkeringsforhold Adgang via offentlig transport Pris Indhold Handicapvenlighed Børnevenlighed Central beliggenhed Anbefalinger Erfaring fra tidligere besøg Åbningstider Rekreativt element Café/restaurant Figur 2 Afgørende parametre for valg af oplevelse Af svarene ses, at forholdet mellem attraktionens indhold og pris er den mest betydende faktor, efterfulgt af anbefalinger, erfaringer fra tidligere besøg samt transportforhold. Dette billede er ganske positivt set i relation til SNM, da entréen hertil forudsættes at være gratis eller relativt beskeden i forhold til andre større attraktioner og indholdet forudsættes til at være varieret og interessant. At godt 40 % af respondenterne identificerer erfaringer fra tidligere besøg som en 9 / 12

11 væsentlig, bestemmende faktor betyder, at der er gode muligheder for genbesøg, såfremt gæsterne har fået en god første oplevelse. Parkeringsforhold og adgang via offentlig transport vurderes også som betydende faktorer, og hvor den sidste er tilgodeset i placeringen af SNM er den første det ikke. Som det ses af figur 2 vægtes det rekreative element ikke særligt højt blandt respondenterne, og en aktivering af dette potentiale i forbindelse med SNM vil kræve et betydeligt fokus på aspektet, hvis det skal blive betydende parameter i publikums valg. Herfra kan udledes et hierarki over vigtigheden af faktorer set fra et publikumsperspektiv: Indhold og oplevelse vs. pris = Værdi for pengene Adgangsveje og infrastruktur Udenomsarealer og sekundære funktioner i forhold til besøgsoplevelsen Figur 3 Hierarki af faktorer Parkeringsforhold og adgang til offentlig transport vægtes stort set lige højt, mens central placering angives som en vigtig parameter af ca. halvt så mange af de adspurgte danskere. 2.9 Systematisering af SNMs roller i samfundet For at overskueliggøre de mange roller SNM bidrager med til samfundsøkonomien og udvikling har Wichmann Matthiessen systematiseret disse. Samlinger: R Systematisk indsamling og opbevaring. R Grundlæggende taksonomi. R Udstillingsvirksomhed. Forskning: R Egen forskning. R Deltagelse i forskergrupper. R Bindeled mellem universitetsforskning og virksomheder. R Vært for incubatorvirksomheder. Undervisning: R Lærdomscenter. R Produktion af forskningsbaseret uddannelse, videreuddannelse, distancelæring, programmer og materialer for lærere, ekstern guidning og formidling af laboratoriefaciliteter. 10 / 12

12 R Partnerskaber med andre organisationer, f.eks. forlag, skoler og programproducenter. R Producent og sælger af undervisningsmaterialer og -pakker. Formidling: R Producent af almen dannelse og oplevelse. R Tillidsvækkende informationskilde. R Mulighed for virksomheder (sponsorer) for at promovere og sælge deres produkt. R Planlægge og udføre rejseudstillinger. R Bidrag til videnbaseret litteratur (f.eks. lexica). R Bidrag til populærvidenskab. R Produktionsbaggrund (for TV, film, radio). Bidrage til byens og regionens brand: R En faktor bag indkommende virksomheders og institutioners lokaliseringsvalg. R Bidrage til byens og regionens generelle attraktivitet. R Bidrage til at skabe stolthed og optimisme. R Man danner en bestandig basis for events. Tiltrække turister og arbejdskraft: R En selvstændig turistattraktion. R En del af den samlede destinations turismeprodukt. R Partner med rejse- og hotelbranchen. R Pakkedeltager f.eks. i The Copenhagen Card. R Attraktivt arbejdssted. Udgøre et mødested: R Værtskab for kulturelle, videnskabelige, uddannelses- og oplevelsesaktiviteter. R Konferencecenter. R Et mødested for mennesker med andre mødeformål end museets aktiviteter. Bidrage til bydel og lokalsamfunds udvikling, forandring og kulturhistorie: R Opgradering, fornyelse og bevaring af sin egen faste ejendom. R Fyrtårn eller monumentalbyggeri med gennemslagskraft. Give bydelen karakter. R Udgøre en drivkraft for anden byfornyelse: initiativ, formulering, ledelse. R Miljømæssigt forbillede. Give sociale muligheder for lokalsamfundet: R Beskæftigelse (ungdom, deltid). R Fri adgang. R Programmer for underprivilegerede grupper. Bidrage til storbyens produktionsniveau: R Højtuddannede kandidater. R Forskningsresultater: spin off. R Niels Bohr effekten (der vil jeg gerne arbejde). 11 / 12

13 Noter: 1 Christian Wichmann Matthiessen, professor ved Københavns Universitets Institut for Geografi og Geologi. 2 Wichmann Matthiessen s.6 3 Wichmann Matthiessen s.4 4 Wichmann Matthiessen s.13 5 Wichmann Matthiessen s.1 6 Wichmann Matthiessen s.14 7 Wichmann Matthiessen s. 3 8 Wichmann Matthiessen s. 4 9 Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s London School of Economics s London School of Economics s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessens s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s Rambøll Management Consulting. Markedsanalyse: Nyt Naturhistorisk Museum i Botanisk Have s London School of Economics s Wichmann Matthiessen s Wichmann Matthiessen s London School of Economics s Wichmann Matthiessen s Rambøll Management Consulting. Markedsanalyse: Nyt Naturhistorisk Museum i Botanisk Have s Rambøll Management Consulting. Markedsanalyse: Nyt Naturhistorisk Museum i Botanisk Have s Rambøll Management Consulting. Markedsanalyse: Nyt Naturhistorisk Museum i Botanisk Have s Rambøll Management Consulting. Markedsanalyse: Nyt Naturhistorisk Museum i Botanisk Have s / 12