VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne

Transkript

1 VisionDanmark 2017: Kvalificeret arbejdskraft og fleksibilitet er nøglen til fremtidens konkurrenceevne Både politikere og økonomer vurderer, at den danske konkurrenceevne er god, og at den i dag er bedre, end den var for fem år siden. Adgang til kvalificeret arbejdskraft, kvalitet i uddannelsessystemet, investeringer og omstillingsparathed i de danske virksomheder er de faktorer, der vægtes højest i forhold til sikring af Danmarks fremtidige konkurrenceevne. Det er samtidig bemærkelsesværdigt, at faktorer som omkostninger, administrative byrder og ikke mindst skat, der ellers fylder meget i den hjemlige debat om konkurrenceevnen, generelt vurderes at have relativt lav betydning. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har udført sammen med 3F, hvor et panel af politikere og økonomer er blevet bedt om at vurdere en række forhold om Danmarks konkurrenceevne. Konklusionerne er, at: 84 pct. af politikerne mener, at Danmarks konkurrenceevne i dag er meget god eller god. Kun 5 pct. mener, at konkurrenceven er dårlig eller meget dårlig. Hele 92 pct. af økonomerne vurderer, at Danmarks konkurrenceevne i dag er god eller meget god. Ingen har svaret, at den er dårlig eller meget dårlig. 75 pct. af økonomerne vurderer, at Danmarks konkurrenceevne er blevet bedre eller meget bedre de seneste fem år, mens det gælder for 68 pct. af de adspurgte politikere. Kun få mener, at den er blevet forværret i samme periode. Politikere og økonomer vurderer nogenlunde ens på hvilke faktorer, der betyder mest for Danmarks fremtidige konkurrenceevne: Virksomhedernes adgang til kvalificeret dansk arbejdskraft, Kvaliteten af det danske uddannelsessystem, Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt i ny teknologi samt Omstillingsparathed i de danske virksomheder er topscorere hos begge grupper. Politikerne vurderer derudover Kvalitet af ledelsen i danske virksomheder højt, mens økonomerne har Åbenhed over for udlandet som topscorer. Skat på arbejde, Materialeomkostninger, Mængden af administrative regler og byrder for danske virksomheder vægtes til gengæld lavt for begge de to grupper. Derudover vægter Lønomkostninger, Skat på virksomheder og kapital, Omkostninger til kapital og Sagsbehandling og hjælp fra offentlige myndigheder lavt for henholdsvis politikere og økonomer. Kontakt Cheføkonom Frederik I. Pedersen, Formandssekretariatet, telefon eller mail frederik.pedersen@3f.dk 1

2 Danmarks aktuelle konkurrenceevne er god Et panel af Folketings- og kommunalpolitikere og et panel af økonomer er blevet bedt om at vurdere Danmarks nuværende konkurrenceevne. De har fået stillet spørgsmålet: Når du tænker på Danmarks konkurrenceevne i dag, vurderer du så, at konkurrenceevnen er: meget god, god, hverken/eller, dårlig eller meget dårlig? 84 pct. af politikerne mener, at den nuværende konkurrenceevne er meget god eller god, mens kun 5 pct. mener, at konkurrenceven er dårlig eller meget dårlig. Omkring 10 pct. har svaret hverken/eller. Blandt økonomerne vurderer hele 92 pct., at Danmarks konkurrenceevne i dag er god eller meget god, mens ingen har svaret, at den er dårlig eller meget dårlig. 9 pct. har svaret hverken god eller dårlig (hverken/eller). Figur 1. Økonomers og politikeres vurdering af Danmarks konkurrenceevne i dag: Anm.: Politiker dækker for folketingspolitiker samt kommunalpolitiker. Samlet set er økonomernes syn på Danmarks konkurrenceevne mere positivt end politikernes, men for begge grupper peger vurderingerne generelt set på en meget positiv vurdering af Danmarks konkurrenceevne. Der er således en meget stor andel af økonomerne (43 pct.), der mener, at Danmarks konkurrenceevne er meget god. Danmarks konkurrenceevne er blevet bedre de seneste fem år Panelet af økonomer og politikere er også blevet bedt om at forholde sig til udviklingen i den danske konkurrenceevne over de seneste fem år. Spørgsmålet lød: Hvis du tænker tilbage på de seneste fem år, hvordan vurderer du så, at den danske konkurrenceevne har udviklet sig? Er konkurrenceevnen blevet meget bedre, bedre, hverken/eller, blevet dårligere eller blevet meget dårligere? 68 pct. af de adspurgte politikere vurderer, at den danske konkurrenceevne er blevet bedre eller meget bedre, mens kun 7 pct. svarer, at konkurrenceevnen er blevet forringet. Af de adspurgte politikere svarer 24 pct., at konkurrenceevnen er uændret. 2

3 Figur 2. Økonomers og politikeres vurdering af udviklingen i Danmarks konkurrenceevne over de seneste fem år: Anm.: Politiker dækker over folketingspolitiker samt kommunalpolitiker. Blandt økonomerne har 75 pct. svaret, at den danske konkurrenceevne er blevet bedre eller meget bedre, mens kun 3 pct. mener, at den er blevet dårligere. 23 pct. af økonomerne har svaret, at den danske konkurrenceevne er den samme. Samlet ser politikerne og økonomerne nogenlunde ens på udviklingen i Danmarks konkurrenceevne de sidste fem år. Et klart og overvældende flertal mener, at den er blevet forbedret, idet meget få mener, at den er blevet forværret. Hvilke faktorer er vigtige for den fremadrettede konkurrenceevne? Ud over den historiske udvikling og vurdering af den aktuelle status for konkurrenceevnen i Danmark og i de danske virksomheder har vi bedt både økonomer og politikere vurdere hvilke faktorer, der er vigtige for den fremadrettede konkurrenceevne 1. Vi har specifikt spurgt til 21 faktorer, som respondenterne er blevet bedt om at vurdere på en skala fra 1 til 5, hvor 1 er Slet ikke vigtig og 5 er Meget vigtig. De indkomne svar er efterfølgende blevet vægtet med denne skala. De 21 faktorer er grupperet inden for følgende syv overskrifter 2, jf. appendiks. 1. Omkostninger 2. Adgang til arbejdskraft 3. Investeringer 4. Skat 5. Administrative krav og rammer 6. Institutioner og socialt sikkerhedsnet 7. Fleksibilitet, omstillingsparathed og ledelse i virksomheden. 1 Der er specifikt spurgt til Hvor vigtige mener du, at de følgende faktorer er for Danmarks fremadrettede konkurrenceevne? Du skal vurdere hver faktor ved at svare på en skala fra 1-5, hvor 1 = Slet ikke vigtig og 5 = Meget vigtig (+ Ved ikke). 2 Endeligt har respondenterne haft mulighed for at udvælge den vigtigste faktor samt komme med bud på faktorer, der ikke er nævnt. 3

4 1.Omkostninge r 2. adgang til arbejdskraft 3. Investeringer 4. Skat 5. Administrative krav og rammer 6. Institutioner og socialt sikkerhedsnet 7. Fleksibilitet, omstillingspara thed Helt generelt må det konstateres, at alle de nævnte faktorer vurderes til at have en betydning for den fremadrettede konkurrenceevne. Den laveste score for de 21 faktorer er således 3. Det peger umiddelbart på, at vi har fat i de rigtige faktorer. Fokus på kvalificeret arbejdskraft, fleksibilitet og investeringer Helt overordnet set er det vigtigste område for økonomer og politikere 2. Adgang til arbejdskraft, 7. Fleksibilitet, omstillingsparathed og ledelse i virksomheden, 3. Investeringer og 6. Institutioner og socialt sikkerhedsnet, mens kategorierne 5. Administrative krav og rammer, 1. Omkostninger og 4. Skat vægter relativt lavt. Figur 3. Overordnet vurdering af faktorer med betydning for konkurrenceevne, politikere og økonomer: score score 5,0 4,5 3,5 3,8 3,4 Politiker Økonom 4,44,3 4,3 4,1 3,4 3,2 3,2 4,2 4,4 4,2 5,0 4,5 3,5 3,0 3,0 2,5 2,5 2,0 2,0 1,5 1,5 1,0 1,0 0,5 0,5 0,0 0,0 Anm.: Politikere dækker for folketingspolitikere samt kommunalpolitikere. Tallene viser gennemsnittene for de enkelte faktorer under hver kategori. Top og bund over vigtigste faktorer Går man ned i de 21 enkelt-kategorier, finder man de fem højeste scorer hos økonomerne for: Åbenhed over for udlandet (4,6) Virksomhedernes adgang til kvalificeret dansk arbejdskraft (4,5) Kvaliteten af det danske uddannelsessystem (4,5) Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt i ny teknologi (4,5) Omstillingsparathed i de danske virksomheder(4,3). I bunden med de laveste fem scorer finder vi: Omkostninger til kapital (3,3), Sagsbehandling og hjælp fra offentlige myndigheder (3,2), Materialeomkostninger (3,1), Mængden af administrative regler og byrder for danske virksomheder (3,1) Skat på arbejde (3,0). 4

5 Åbenhed over for udlandet Virksomhedernes adgang til kvalificeret dansk arbejdskraft Kvaliteten af det danske uddannelsessystem Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt i ny teknologi Omstillingsparathed i de danske virksomheder Omkostninger til kapital Sagsbehandling og hjælp fra offentlige myndigheder Materialeomkostninger Mængden af administrative regler og byrder Skat på arbejde Figur 4. Top og bund for faktorer med betydning for Danmarks fremadrettede konkurrenceevne, økonomer: score 5,0 4,5 3,5 3,0 2,5 2,0 score 5,0 4,5 3,5 3,0 2,5 2,0 Hos politikerne finder vi de højeste scorer for: Virksomhedernes adgang til kvalificeret dansk arbejdskraft (4,7) Omstillingsparathed i de danske virksomheder (4,6) Kvaliteten af det danske uddannelsessystem (4,5) Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt i ny teknologi (4,5) Kvalitet af ledelsen i danske virksomheder (4,5). I bunden med de laveste scorer finder vi for politikerne: Mængden af administrative regler og byrder for danske virksomheder (3,8) Materialeomkostninger (3,8) Lønomkostninger (3,7) Skat på virksomheder og kapital (3,5) Skat på arbejde (3,4). 5

6 Figur 5. Top og bund for faktorer med betydning for Danmarks fremadrettede konkurrenceevne, politikere: Anm.: Politikere dækker for folketingspolitikere samt kommunalpolitikere. I toppen blandt begge grupper finder vi således hele fire gengangere: Virksomhedernes adgang til kvalificeret dansk arbejdskraft, Kvaliteten af det danske uddannelsessystem, Danske virksomheders investeringer i forskning og udvikling samt i ny teknologi og Omstillingsparathed i de danske virksomheder. Det fremgår af figur 4 og 5. I bunden blandt begge grupper finder vi tre gengangere: Skat på arbejde, Materialeomkostninger og Mængden af administrative regler og byrder for danske virksomheder. Det viser figur 4 og 5. Det er helt generelt bemærkelsesværdigt, at faktorerne under kategorien 3. Skat, 1. Omkostninger og 5. Administrative krav og rammer kommer ud med de relativt laveste scorer i vurderingen blandt økonomer og politikere set i lyset af, hvor meget disse parametre - ikke mindst skat på arbejde og kapital - fylder i den hjemlige konkurrenceevnedebat. Det er ikke det samme som, at disse faktorer ikke betyder noget for Danmarks fremadrettede konkurrenceevne, men de vurderes at betyde relativt mindre sammenlignet med de øvrige faktorer. Det viser figur 4, hvor de enkelte scorer er vist i forhold til den gennemsnitlige score for begge grupper. Politikerne (4,1) har således en lidt højere samlet gennemsnitlig score af de 21 faktorer sammenlignet med økonomerne (3,9). 6

7 Figur 6. Score for de 21 faktorer for politikere og økonomer afvigelse fra gennemsnittet: Anm.: Figuren angiver scoren for de enkelte faktorer fratrukket gennemsnittet for de to respondentgrupper. Hermed kan man nemmere se, hvad der vægter relativt højt og lavt. I appendiks er figuren med den faktiske score gengivet. Politiker dækker folketingspolitiker samt kommunalpolitiker. Den største forskel mellem økonomerne og politikernes vurdering finder man ved Sagsbehandling og hjælp fra offentlige myndigheder, som vægtes betydeligt lavere hos økonomerne. Modsat vægter økonomerne Åbenhed udlandet relativt højere end politikerne. Endelig kan det nævnes, at Adgang til efter- og videreuddannelse ligger placeret i den øvre halvdel, men ikke helt i top for de 21 faktorer for begge grupper. Fleksibelt arbejdsmarked er heller ikke en generel topscorer, selvom det også ofte fremhæves som en afgørende parameter for dansk økonomi. Kvalitet af ledelsen i danske virksomheder og Social kapital scorer generelt også til en placering i den pæne ende, mens Det danske sociale sikkerhedsnet ikke vægtes til en placering i den øvre ende. Baggrund for undersøgelsen 3F har til brug for konferencen VisionDanmark fået udarbejdet en rækkes survey med fokus på Danmarks og danske virksomheders konkurrenceevne. Vi har således spurgt en række økonomer og politikere om landet Danmarks konkurrenceevne. 35 af landets førende makroøkonomer har svaret på undersøgelsen, og vi har fået svar fra 333 politikere (22 folketingspolitikere og 311 lokalpolitikere). Analyse Danmark har for 3F fortaget rundspørgen blandt økonomer og politiker. Besvarelserne til Analyse Danmark er anonyme og indsamlet i oktober

8 Appendiks Bilag A1. Samlet score for de 21 faktorer for politikere og økonomer: Anm. Politiker dækker for folketingspolitiker samt kommunalpolitiker. De 21 specifikke faktorer der er spurgt til 8