Naturfaglig Tonet Læreruddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturfaglig Tonet Læreruddannelse"

Transkript

1 Naturfaglig Tonet Læreruddannelse Sammenfatning af 2 udviklingsrapporter 1. Naturfagsdidaktik i naturbørnehaver 2. Projektafrapportering for udvikling af naturfagsdidaktik i dagsinsitutioner Hvad Udvikling af en definitionsramme for naturfagsdidaktikken i et lærer-professionsperspektiv Udvikling af naturfagsdidaktik i læreruddannelsen i samspil med almen didaktik og praktik med professionsperspektiv Udvikling af et fælles naturfagsdidaktisk uddannelseselement i alle naturfaglige linjefag Udvikling af en naturfagligt tonet læreruddannelse Projektets mål styrkelse af den naturfaglige kultur i folkeskolen fremme af det faglige samspil mellem principielt ligestillede naturfag i folkeskolen og sikrere faglig progression fra 1. til 9. klasse større og vægtigere linjefag i læreruddannelsen (min. 1 årsværk) styrkelse af naturfagsdidaktikken i læreruddannelsen styrkelse af den naturfagsdidaktiske forskning i Danmark Hvorfor Naturfagsdidaktik er ikke en skarp videnskabelig disciplin med en lang og kanoniseret tradition. Krav og forventninger udtrykt i linjefagenes fagdidaktiske CKF er efterlader således i deres overordnede udtryk den enkelte lærer med stor uklarhed. Der er behov for forsøg på en mere præcis definition af kernestoffet i naturfagsdidaktikken samt afgrænsning i en generel del og en mere fagspecifik del. Naturfagsdidaktikken, almendidaktikken og praktikken i læreruddannelsen er hver for sig rummelige og uskarpe størrelser, præget af definitionsrammer, skoler, traditioner, og praksiser, der varierer fra institution til institution og fra lærer til lærer. Trods rummelighed og overlap, fungerer disse uddannelseselementer langt fra optimalt ud fra et lærerprofessionsperspektiv. Der søges udviklet et større samspil mellem disse. Udvalget bag Fremtidens naturfag i folkeskolen anbefaler et fælles naturfagsdidaktisk element i læreruddannelsens forskellige naturfaglige linjefag. Målet er at fremme samarbejdet mellem de enkelte naturfagslærere i skolens praksis, sikre en bedre og fælles progression i begreber, arbejdsformer, betragtningsmåder osv. I folkeskolen lever de enkelte naturfag deres isolerede liv uden samspil og synergi. Der er bl.a. derfor brug for flere folkeskolelærere, som har kompetence i mere end ét naturfag, og der skal derfor udvikles en variant af læreruddannelsen som giver studerende mulighed for at få kompetence i matematik og mindst to naturfag.

2 Hvordan Nedenfor beskrives nogle af metoderne hvormed projekternes mål skal nås: Tværinstitutionelt studiekredsarbejde mellem naturfagslærere i læreruddannelsen Beskrivelser og vurderinger af naturfagsdidaktisk praksis i læreruddannelsen Møde og drøftelser med forskere om naturfagsdidaktikkens kerneområder Konference- og publikationsvirksomhed Kursusvirksomhed for læreruddannede Lokalt organiseret udviklingsarbejde mhp. at identificere og afgrænse naturfagsdidaktikkens almene og fagspecifikke elementer National konference for naturfagslærere i læreruddannelsen og forskere Tværinstitutionel arbejdsgruppe Orientering af ministeren og UVM Lokalt organiserede udviklingsarbejder hvor samspillet med de andre udviklingsområder inddrages Drøftelser med de faglige foreninger Høringsudkast til bl.a. Undervisningsministeriet En samlet evaluering i CAND-regi af det landsdækkende projekt

3 1 Naturfagsdidaktik i daginstitutioner/ naturbørnehaver Ved Niels Ejbye-Ernst. Projektrapport for Center for Anvendt Naturfagsdidktik 2008 Naturfagsdidaktik indenfor pædagoguddannelsen

4 2 Resume: Rapporten er en undersøgelse af, hvilke former for didaktiske overvejelser der indgår i pædagogers praksis med speciel fokus på naturbørnehaver. Det er interessant, at der i Danmark er udviklet skov -, natur -, ude -, land -, bondegårdsbørnehaver i så stort omfang, som det har vist sig i de sidste 20 år. Pædagoger vil gerne være udenfor med børnehavebørn, i rapporten undersøges pædagogers didaktiske overvejelser samt hvilke værdier det pædagogiske arbejde i naturen bygger på. Rapportens empiriske materiale bygger på 5 dele. 1. Dybtgående undersøgelse af 2 naturbørnehavers praksis pædagogers refleksioner om hvad børn særligt kan få ud af pædagogiske arbejde i naturen, samt om der kan udpeges områder det er særligt vigtigt at børn ved om naturen. 3. Analyse af priskonkurrence fra friluftsrådet (9 naturbørnehaver). 4. analyse af praksisberetninger fra 29 pædagoger fra naturbørnehaver 5. Interview af 3 ledere fra naturbørnehaver. Afgrænsning I video observationen af naturbørnehaverne (pkt.1) har jeg optaget utallige scener, med børn der har leget fordybet, fantasifuldt og kropsligt, og scener med pædagoger der med stort nærvær og kompetence har understøttet de aktiviteter, der har været i gang. Det har været meget tydeligt for mig, at de pædagoger jeg har fået lov til at observere, har været interesserede og engagerede i deres arbejde, og at de børn jeg har fulgt, har en dejlig tid i børnehaven. Iagttagelserne har i høj grad kunne understøtte den forskning der findes om, at pædagogisk arbejde i naturinstitutioner har positive betydninger. Der findes i dag en praksis indenfor pædagogisk arbejde med børn i naturen, der betyder at mange børnehavebørn er glade for at være i naturen, er trygge ved at være i naturen, ser muligheder i naturområder og trives ved deres dagligdag i skoven. Rapporten skal således ikke læses som en kritik af den pædagogiske praksis, som jeg finder velfungerende. Hensigten er at sætte fokus på om de antagelser der foreligger om, at naturbørnehaver (pædagogisk praksis i naturen) i sig selv underbygger børns interesse for og viden om natur og senere interesse i det naturfaglige område, som rapporter fra udviklingsarbejder (fx Skov- og Naturstyrelsen 1992, Blåbjerg Kommune 1993, Gladsaxe Kommune 1988, Christensen 2003) samt lærebøger indenfor pædagoguddannelsen antager.

5 3 Mit fokus i undersøgelsen er snævert, idet jeg undersøger pædagogers didaktiske overvejelser med henblik på at formidle naturen for børn i børnehaver. Dette gør jeg, uden at jeg på nogen måde opfatter naturbørnehavernes arbejde som et arbejde centreret om naturformidling. Naturbørnehaver er ligesom andre børnehaver ramme for en mangfoldighed af gøremål, relationer, aktiviteter og understøttelse af kompetencer mv. som slet ikke kan reduceres til viden om indsigt i og interesse for et naturfaglige område, som er rapportens fokus. Det er ikke så ligetil at undersøge didaktiske overvejelser, idet didaktik ikke er et begreb pædagoger bruger i deres daglige praksis. Jeg undersøger hvad pædagoger finder særligt vigtigt at formidle, hvorfor noget vælges frem for noget andet, og hvordan dette finder sted. Mit analytiske fokus begrundes via en diskursanalyse af pædagogisk arbejde. Forskningsmæssigt interesserer jeg mig i rapporten for pædagogers naturfagsdidaktiske refleksioner, gennem anden ordens iagttagelser af egen praksis. Resultater Resultaterne af undersøgelsen er, at formidling af natur i børnehaver (naturbørnehaver) foregår ensidigt indenfor en leg, udviklings, barndoms diskurs hvilket betyder, at pædagogerne i materialet ikke specielt vægter at indføre børn i natur på nogen systematisk måde. At pædagoger understøtter børns umiddelbare intuitive hverdagsforestillinger om naturen, uden at disse bliver problematiseret eller forstyrret. At pædagogerne i materialet vægter at være i nuet, og sjældent har velovervejede pejlemærker eller indholdsområder, som de tillægger speciel betydning for børns naturfaglige dannelse. I rapporten godtgøres at dette skyldes manglende forudsætninger mht. forståelse af sammenhænge, begreber og metodiske tilgange til at tale om eller undersøge de biotoper børnehaven færdes i. Mange af pædagogerne i materialet forstår natur og naturfænomener på baggrund af konkrete intuitive hverdagsopfattelser ligesom børnene, og kan derfor ikke udfordre eller forstyrre naive fejlopfattelser grundlæggende. Dette kan gøre de mange ture i børnehaven bliver indholdstomme eller diffuse mht. naturfaglige elementer. Turene kan alligevel være fyldt med personlige oplevelser for det enkelte barn. Jeg har iagttaget at børnene i naturinstitutionerne er meget interesseret i specielt dyr, og at deres interesse let kan fastholdes over længere tid, selv om deres faglige støtte, redskaber eller undersøgelses- og indfangningsmetoder ofte har været mangelfuld.

6 4 Naturbørnehaver er en stor succes i Norden. I Danmark er der ikke en praksis eller en uddannelsesmæssig tradition, der understøtter at succesen også kan være støttende for børnehavebørnenes naturfaglige dannelse, idet de mange timer i naturen ikke nødvendigvis betyder, a t børnene kommer til at forstå natur eller sammenhænge i naturen bedre end andre børn. Hvordan den intuitive åbne form påvirker børnenes interesse for, eller fremtidige motivation for at kende til naturen eller få indsigt i naturfagene som de fortolkes i uddannelsessystemet, skal fremtidige studier vise. Pædagogerne i materialet ser naturen som et sted hvor børn udvikles optimalt (et sanserum), et uforudsigeligt, eventyrligt og lystbetonet sted at være.

7 5 Titel : Naturfagsdidaktik i daginstitutioner/ naturbørnehaver Ved Niels Ejbye-Ernst. Forside s.1 Resume s. 2-4 Disposition: s Indledning s Projektets relevans for naturfagsdidaktiske refleksioner s.8 2. Didaktik og pædagogers arbejde s Didaktik og naturbørnehaver s I den danske diskurs om didaktik fremhæves 3 forskellige udlægninger s Udfordringens pædagogik og handlekompetence s Sammenfattende afsnit om didaktik s Metodeafsnit s Metodologiske overvejelser s Analytisk fokus s Foreløbige resultater s Bearbejdning af udsagn fra 500 pædagoger (spørgsmål 1) s Display over spørgsmål 1 s Spørgsmål 2 s Bearbejdning af SOPHOS interview og interviews med ledere (pkt. 4 og 5) s Vægtning af banecentrerede implicitte læringsformer s Rettede styrede situationer eksplicitte læringsformer s Hvad er særligt vigtigt? indhold s Det specielle ved naturbørnehaver s Forskellighed som kvalitet s Tvivl om egen viden s.77

8 Udtalelser om læreplaner s Holdninger til dyr - menneskeliggørelse s Konkret arbejde med virkeligheden s Erkendelses / lærings opfattelser s Diskussion af resultater s Hvad natur? Indhold s Hvordan natur s Hvorfor natur undersøgt gennem artiklens diskurser? s Konklusion (foreløbig) s Konklusion spørgsmål 1. s Konklusion spørgsmål 2 s Litteratur s.96-99

9 7 Naturfagsdidaktik i daginstitutioner/ naturbørnehaver 1. Indledning: Dette projekt blev formuleret i 2004/5 formuleret som et større forskningsprojekt hvor ambitionen var at undersøge betydningen af naturbørnehaver, med fokus på hvordan tiden i naturbørnehaven kan have betydning for barnets tilknytning til, interesse for og viden om natur samt interesse for det naturfaglige område. I forbindelse med tildeling af timer, blev ambitionen med projektet begrænset til flg. spørgsmål: 1. Hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? 2. Hvordan værdisætter pædagoger, med daglig praksis i en naturbørnehave, det at være i naturen med børn Oprindeligt var vi 3 undervisere fra pædagogseminarier, der ønskede at undersøge naturbørnehavers betydning. Forskelligartet tildeling af midler, et dødsfald, og hverdagens mange forskellige opgaver har betydet, at Niels Ejbye-Ernst er hovedansvarlig for dette projekt samt ene om at bearbejde det empiriske materiale. Ophelia Achton har deltaget i projektet gennem arbejde med udarbejdelse af interviewguide, gennemførelse af 4 interviews med ledere og personale fra 3 naturbørnehaver og transskribering af dette interviewmateriale. Efterfølgende har Niels E-E samarbejdet dette materiale med projektets øvrige empiri. (se metodeovervejelser) Bjarne Ernst som også deltog i projektet fra Bornholm døde chokerende pludseligt i starten af 2008, og hans arbejde er derfor desværre ikke inddraget i rapporten. Projektets empiriske arbejde er siden hen blevet en del af et ph.d. projekt med titlen hvilken forskel gør naturbørnehaver. Rapporten her er en første præsentation af dele af ph.d. projektets empiri. Rapporten skal derfor opfattes som en foreløbig udlægning, af et spørgsmål der afsluttes i 2010 i form af en ph.d. afhandling. Dele af denne rapport vil indgå i den kommende ph.d. afhandling. Da projektets spørgsmål 1. (se ovenfor) Er blevet et del af et Ph.d. projekt over 3 år, er det empiriske grundlag blevet udvidet, og denne rapport levner ikke plads til en fyldestgørende dækning af spørgsmålet.

10 8 1.1 Projektets relevans for naturfagsdidaktiske refleksioner. Besvarelsen af forskningsspørgsmålene har betydning for en indsigt i naturfagsdidaktiske overvejelser i børnehaver, hvor mange af børns grundmetaforer om natur genereres. Iflg. Lakoff & Johnson (2002) spiller metaforer en vigtig rolle i sproget og dermed også i tanke og handling. L&J præciserer at vores system af begreber, der konstituerer den måde vi tænker og handler på, er metaforisk af natur. Hvis det er rigtigt, er hverdagen i fx en naturbørnehave i høj grad præget af metaforisk formatering af vores tænkning om natur og naturfænomener. Den natur pædagoger kommunikerer til børn, eller den måde pædagoger sprogliggør deres dagligdag, viser bl.a. gennem metaforer; hvilke værdier der er på spil. Børnene tilegner sig de primære metaforer i vor kultur gennem den sensomotoriske udfoldelse, mens de er små, dvs. bl.a. i børnehave, SFO og i de første skoleår, og efterhånden bliver børnene i stand til at blande primære, abstrakte metaforer med rod i konkrete handlinger med begrebslige metaforer uden rod i konkrete handlinger (Hansbøl 2005 s. 74) En primær metafor er iflg. Hansbøl er en metafor, som tilegnes tidligt i barndommen, og som siden bliver styrende for den abstrakte tænknings udvikling. Begrebet primære metaforer kan referere til det naturfagsdidaktiske begreb hverdagsviden (Paludan 2000, 2004) eller intuitive naive opfattelser (Howard Gardner 1999). Hverdagsviden er metaforisk viden som fungerer godt i dagligdagen, men som pga. fejlagtighed eller for stor simplificering kan være hæmmende for at forstå naturfagenes videnskabelige struktur. 1 Naturen og menneskets forhold til naturen har været formuleret som fokus i både Folkeskoleloven (1993, 2006) og Serviceloven (1998) og Dagtilbudsloven (2007). Siden starten af 1990 erne har miljøspørgsmål været inddraget i det statslige opdragelses-/ oplysningsprojekt man kan fortolke at de to love repræsenterer. Naturfagene interesserer ikke børn ret meget (Troelsen, R. 2005), og iflg. fx Pisa 2007 er danske børn ikke særligt dygtige til naturfagene, trods en mindre stigning i den danske rangering. En af begrundelserne for naturfagenes svage position i folkeskolen fremhæves i det forhold, at en stor del af underviserne i folkeskolen ikke er fagligt uddannede til at arbejde med naturfagene (Dragsted et al., 2003). Pædagoger er ikke uddannede indenfor naturfagene. Pædagogers naturfaglige indsigt, og dermed naturfagsdidaktiske indsigt, kan ikke sammenlignes med indsigten en faglærer har indenfor 1 eksemplificeret med hverdagsopfattelser (metaforer) om at planter suger næring til sig, solen går ned, eller strøm strømmer af sted

11 9 naturfagene. Dels er det kun 1/6 af alle pædagoger i den gamle pædagoguddannelse (før 2007) der har haft en mild specialisering i et meget bredt fag naturfag, der principielt rummer alle naturfagene, faget friluftsliv og æstetiske kreative vinkler på fagområdet. Timetallet har i den gamle uddannelse været svingende, afhængigt af uddannelsesstedernes studieordninger ( timer). I dag er naturfaget blevet til konstruktionen Værksted, natur og teknik (VNT), et særdeles bredt fag, som ca. 1/3 af de pædagogstuderende får i et omfang på ca undervisnings timer over 3-5 semestre. Praksis indenfor det nye fag er ikke gennemarbejdet pt. idet faget først er introduceret i august Selv om pædagoger ikke er naturfagligt uddannede, er naturen er et hit i børnehaver, idet ca. 10% af alle danske og 5% af alle nordiske børnehaver opfatter sig som naturinstitutioner 2. Naturen er langt det største specifikt formulerede interesseområde indenfor pædagoguddannelsens kultur- og aktivitetsfag eller liniefag. De fleste institutioner vægter at børnene er udenfor 1-2 timer dagligt, og natur og naturfænomener er et af 6 områder som institutioner skal formulere sig om i deres læreplaner. Projektet undersøger hvilke værdier der ligger bag naturinteressen, og hvordan naturen formidles i den institutionelle praksis. Naturbørnehaver Der findes pt. ca. 500 naturbørnehaver i Danmark 3 og tendensen er, at antallet vokser. De 500 naturbørnehaver i note 1 er institutioner der iflg. egner værdier og selvopfattelse betragter sig som naturinstitutioner. I Norden er naturbørnehaver ret udbredt idet det anslås at ca. 5 % af alle børnehaver i Norden er naturbørnehaver, en institutionsform som er udbredt fra Danmark (Borge et al 2003). At inddrage naturen i det pædagogiske arbejde har historisk bl.a. rødder i Centraleuropa (Rousseau i Frankrig, Fröbel i Tyskland, Pestalozzi i Schweiz), men selve begrebet skovbørnehave kendes først fra Danmark (Søllerød Naturbørnehave 1954 og udflytterbørnehaver (1962) (Dansk Pædagogisk- Historisk forening 1994) Det er en implicit opfattelse i dansk daginstitutionspraksis, at naturen er et godt sted for børn at være. Dette bygger på rødder fra reformpædagogikken og ideen om det naturlige barn, som bedst 2 Borge et al. (2003) og Skov og Naturstyrelsen (2003) 3 Kilde: Skov og Naturstyrelsen 2003

12 10 trives ved at udvikles i eget tempo. De fleste børnehaver vægter, at børnene er udenfor dagligt, og institutioners udearealer udbygges i stor stil i disse år. Det er velundersøgt, at børns udvikling styrkes positivt i naturen på en række områder. Naturen som kropsligt udviklende rum er bl.a. undersøgt af Grahn (1997), Pedersen/Brodersen (1997), Fjørtoft (1998, 2001), Mygind (2005), Lambrecht m.fl. (2004). Naturen som rekreativt rum (fysisk og psykisk) er ligeledes velundersøgt af bl.a. Ulrich (1984), Kaplan (1989), Holm (1999, 2001), Grahn (1991), Hansen (2005) 4 m.fl. Det er derimod ikke undersøgt hvilken betydning disse forhold får for børnenes videre liv. Der er ikke forsket meget i naturbørnehavers betydning i et perspektiv, der rækker videre end 3-6 års alderen, hvilket også er et meget komplekst projekt, da naturbørnehaver er forskellige og børns forskelligartede sociale og kulturelle baggrund komplicerer projektet. Desuden udgør børnehavetiden kun tre år i livsforløbet. Ideen om at børn trives, lærer, udvikles og forstår og forholder sig til i og om naturen ligger i pædagogprofessionens forståelse af naturbørnehavernes betydning. Naturbørnehaver opfattes som børnehaver, hvor børns forståelse for natur og miljø grundlægges. Det er sikkert, at børn i naturbørnehaver får en række oplevelser i og med natur som betyder, at de føler sig hjemme i de områder, de færdes i. Børnenes hverdagsviden om naturforhold udbygges også i deres konkrete daglige omgang med natur. Jeg er i rapporten specielt opmærksom på, hvordan rammerne for oplevelses- og erfaringspædagogikken er i naturbørnehaverne, hvilke overvejelser pædagogerne har/påtager sig i forhold til børns naturfaglige dannelse. Efter august 2004 har alle børnehaver skullet udarbejde læreplaner indenfor en række områder. Læreplaner skal bruges som planer for, hvad institutionerne pejler efter i deres arbejde. Jeg vil undersøge pædagogernes didaktiske overvejelser rettet med at formidle natur overfor børnehavebørn og indføre børn i naturfaglige problematikker, som i naturbørnehave konteksten overvejende er biologiske. 4 Naturen som ramme for undervisningsaktiviteter er fx undersøgt af Mygind m.fl. (2005) og Jordet (1998, 2002).

13 11 I rapporten undersøger jeg også hvilke holdninger professionen har til pædagogisk arbejde i naturen og hvad der opfattes som specielt vigtigt, at indføre børnehavebørn i indenfor det naturfaglige område.

14 12 2. Didaktik og pædagogers arbejde Didaktik er et begreb der primært har været anvendt i forbindelse med uddannelse af lærere. En snæver instrumentel opfattelse af didaktik kan findes i psykologisk pædagogisk ordbog (Hansen m.fl. 2001): 1) Undervisningslære; den del af pædagogikken, der har med bibringelse af kundskaber at gøre, 2) overvejelser og beslutninger vedr. undervisningens mål og midler og sammenhængen mellem disse; jf. undervisningsmetodologi, metodik. (81) Her knyttes begrebet didaktik primært til teknik angående bibringelse af kundskaber, eller teknik angående de mest hensigtsmæssige metoder til at opnå de mål der opstilles for undervisningen. I ordbogens fortolkning ses didaktik som synonymt med undervisningsplanlægning. Endelsen ik i didaktik (og metodik) kan både betyde kunst og teknik, undervisningskunst eller undervisningsteknik. Undervisningslære var i 70 erne et fag i læreruddannelsen, didaktik som fag har aldrig eksisteret i pædagoguddannelsen og pædagoger betragter sig ikke som undervisere (Wagner and Einersdottir 2006). Først i forbindelse med læringsbegrebet som subjektets egen konstruktion af viden (færdigheder mv.) som begrebsligt fremkommer i 90 erne (Rasmussen 2004) bliver læringsbegrebet legitimt indenfor pædagogprofessionen. I 70 erne blev begrebet indlæring brugt i forbindelse med dele af struktureret pædagogik, inspireret af materialistisk tankegang, efterfølgende har begrebet indlæring ikke været forbundet med pædagogers arbejde, selv om pædagoger gennem tiderne har ydet omsorg, opdraget og undervist børn i mangfoldige situationer. Her kan bare nævnes social accepteret adfærd, kontrol med egne behov, kropslige -, musiske -, intellektuelle færdigheder mv. I forbindelse med indføringen af de pædagogiske læreplaner i 2004 fremkom en skarp debat mellem modstandere og fortalere for at sammenknytte 0-6 års området med begrebet læring (se fx spillet om læring i afsnit 4 analytisk fokus). Lovens formulering om Den pædagogiske læreplan skal give rum for leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud (Dagtilbudsloven 2007 og Serviceloven 2004) viser at begrebet læring, som må knyttes til barnet som psykisk system, der skal gives rum for, og ikke indlæring som indikerer en overførsel af viden fra kommunikation (om fx natur) til barn. Med kommunikation om natur eller naturfænomener har pædagoger mulighed for at forstyrre børns kommunikation om natur, det er barnet selv der kan lade sig forstyrre. Da undervisning i artiklen forstås som kommunikation der har læring som hensigt (Rasmussen 2004, Kruse 2002) er læring et centralt begreb i undersøgelse af didaktiske spørgsmål. Denne definition af undervisning åbner for at de konnotationer, der automatisk knyttes til undervisning,

15 13 baseret på almindelige erfaringer fra folkeskolen og skoleopfattelsen i kulturen kan genfortolkes. Undervisningsbegrebet er i hverdagsforståelsen af skolen knyttet sammen med børn på rækker, der skal tie stille og kommunikere disciplineret og systematisk gennem håndsopretning, ventetid, disciplinering og lærercentrering. Denne opfattelse ligger fjernt fra de diskussioner der føres indenfor fx naturfagene og andre fagområder (Dolin 2005 in Mona) hvor konstruktivistiske læringsopfattelser er dominerende, og hvor læring derfor opfattes som en aktiv proces for den lærende (Quale 2003 i Jorde/ Bungum 2003). Undervisningsbegrebet egner sig ikke til at beskrive en pædagogisk praksis blandt børnehavebørn, rapporten skal indgå dialogisk med pædagogprofessionen i en praksis, som er baseret på arbejde med omsorg, opdragelse og læring. I rapporten vil jeg skrive undervisning og kommunikation med læring som hensigt synonymt, for de situationer, hvor pædagoger intentionelt vælger at forsøge på at påvirke børns opfattelser af natur (underviser), ved at nuancere, uddybe eller opdage forhold i eller om naturen Didaktik og naturbørnehaver. Ordet didaktik kommer fra græsk og fremstilles ofte som undervisningskunst. Iflg Kyrstein og Vestergaard (2001) Ordet didaktik stammer fra græsk og er en afledning af ordet didaskein, som kan betyde at undervise, at blive undervist og at lære på egen hånd. Begrebet dækker både undervisning og læring.(s.49) Begrebet didaktik er fortolket og udlagt på forskellige måder, baseret på pædagogiske grundantagelser, der ud fra forskellige kulturelle, sociologiske og historiske synsvinkler har vægtet undervisning og opdragelse forskelligt. Didaktik er ligesom mange af pædagogikkens begreber overdetermineret. For at undersøge hvilke didaktiske overvejelser der indgår i pædagogers arbejde i naturbørnehaver specielt med vægt på at understøtte børns viden om indsigt, forståelse og tilknytning til naturen må jeg indledende fortolke begrebet didaktik. I rapporten vil jeg i dette afsnit kort redegøre for dominerende positioner indenfor den danske didaktiske tænkning, for at udfolde begrebet didaktik og knytte det til den pædagogiske praksis. Områdedidaktikken vedrører naturfagene bredt, og er mest relevant som begreb for pædagogers arbejde i naturen, idet pædagoger i deres uddannelse indføres i naturfag der er præsenteret som et meget bredt fagområde 5. 6 (fodnoten viser naturfag frem til 2007 og det nye fag i pædagoguddannelsen værksted, natur og teknik) 5 Naturfag

16 14 I rapporten vil hovedparten af eksemplerne omhandle spørgsmål, der kan knyttes til teksten i de to bekendtgørelser. 2.2 I den danske diskurs om didaktik fremhæves 3 forskellige udlægninger: 1. Et dannelses teoretisk perspektiv Carl Aage Larsen og C.A. Høeg. Larsen (Jensen 2002) formulerer sig inspireret af kontinental dannelsestænkning. Carl Aage Larsen (Larsen 1969) har skitseret et hierarki mellem pædagogisk filosofi, didaktik og metodik således, at den pædagogiske filosofi diskuterer grundværdier af pædagogisk, politisk og samfundsbestemt karakter, som danner grundlag for uddannelsernes formål og dannelsesidealer. Didaktikken beskæftiger sig med uddannelsens og fagenes formål (almen- og fagdidaktik) samt indhold, specielle faglige metoder og specielle emner der kan udledes af fagenes mål. I denne udlægning er didaktik beskrevet i en dannelsesteoretisk betydning, ofte populært beskrevet med Målet er, at den studerende tilegner sig: a) viden om og indsigt i den levende natur og det omgivende miljø, herunder de processer, der indgår i samspillet mellem menneske og natur, b) indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere natur-, frilufts- og miljøpædagogiske aktiviteter med forskellige målgrupper samt udvikle et stimulerende miljø, der fremmer glæde ved og fortrolighed med naturen, c) bevidsthed om naturens og miljøets betydning for menneskets livsvilkår og udvikling og d) færdigheder i at anvende naturfaglige og naturvidenskabelige arbejdsmetoder i en pædagogisk sammenhæng.«. 6 Værksted, natur og teknik 1. Signalement Faget bidrager til uddannelsens mål ved at kvalificere til pædagogisk arbejde med naturen, den kulturskabte fysiske omverden og brugerens kompetence til at udtrykke sig. Faget retter sig mod fremme af den enkeltes udtryksbevidsthed, aktivitetsglæde og udfoldelseslyst. Faget har fokus på kreativ inddragelse af det håndværksmæssige, det kunstneriske, det naturvidenskabelige og det tekniske. Faget indgår som en integreret del af den uddannedes arbejde med pædagogiske problemstillinger. 3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder a) Håndværk, kunst, natur og teknik. b) Værksted, natur og friluftsliv i pædagogisk perspektiv. c) Oplevelser og læreprocesser med natur og friluftsliv samt billed- og formskabende arbejde. d) Materialer og teknikker i kunstneriske og håndværksmæssige arbejdsprocesser og udtryksformer. e) Naturfaglig viden om dyr og planter, evolution og økologi samt naturvidenskabelige arbejdsmetoder. f) Relevante kulturteknikker, herunder ny teknologi.

17 15 begreberne hvad, hvorhen og hvorfor. I et dannelsesteoretisk perspektiv ses didaktik som undervisnings overordnede formåls- og indholdsbegrundelser baseret på en kulturs dannelsesidealer. Den snævre didaktikopfattelse blev af ideologikritikere i 70 erne kritiseret for ikke at medinddrage samfundsmæssige forhold. Samfundsmæssige mål kunne ses som styret af de herskende klasser, og fremtrædelsesformerne havde skjulte ideologiske grundantagelser der var væsentligt forskellige fra disse måls væsensformer. Ideologikritikken havde netop som formål at afdække dette gennem en analyse. Opfattelsen er også blevet kritiseret for at være uinteressant for praktikerne, idet den didaktiske diskurs om formål og dannelsidealer er fjern fra den pædagogiske dagligdag. Den hierarkiske opstilling af mål, indhold, metoder, praktik og evaluering har historisk været kritiseret som undervisningsteknologi, der overser en række forhold i mødet mellem pædagog/lærer og barn. Ensidig fokusering på mål og indholdskategorier kan understøtte en tænkning hvor tiltroen til at læringen bliver bedre hvis der sigtes skarpt nok efter målene. I 90 erne blev begrebet den skjulte læreplan (Borg, M og K1976.) afdækket, som den læring der foregår bag om ryggen på børn og voksne, som systemernes blinde pletter der ikke eksisterer i læreplaner. Teorier om praksisviden og viden og handling i praksis (Schöhn (2001) og Dreyfus (2002)) understøtter at praksis er meget mere end rationelle, intentionelle handlinger. Implicitte uformulerede elementer har ofte større betydning end ekspliciterede beskrivelser af et forløb. Børnehavepædagogers helhedsorienterede arbejde med omsorg, opdragelse og læring understøtter, at det er et umuligt projekt at indfange den komplekse og mangfoldige institutionshverdag i mål middel rationelle termer. En hverdag i en naturbørnehave er ofte usystematisk opdelt i perioder hvor børn leger selv med hinanden, perioder hvor voksne deltager ekstensivt i form af hverdagssamtaler, perioder hvor børn og pædagoger tager på tur, og perioder hvor pædagogerne sætter ting i gang, der bevidst skal understøtte børns viden om eller forståelse for noget specielt. 2. Et læseplansteoretisk perspektiv I en bredere læseplansteoretisk betydning rummer didaktik det hele mål, rammer, tid sted, metodiske overvejelser, gennemførelsen og evalueringen. I den pædagogiske litteratur findes der en del modeller der forsøger at rumme denne kompleksitet fx:

18 16 SMTTE modellen, den didaktiske relationsmodel (Him og Hippe 1997), syvkantsmodellen. De tre modeller lægger op til en omfattende inddragelse af de faktorer som i 60 erne og 70 erne blev opdelt i forskellige discipliner. Alle modellerne indarbejder følgende kategorier med forskellige begreber: mål, formål, dannelses mål, faglige mål tiltag (læreproces, arbejdsformer, indhold, læringsrum) læringsforudsætninger (børns og personales forudsætninger, sammenhæng) rammefaktorer (sammenhæng) evaluering (vurdering, herunder tegn på at evalueringen retter sig mod de opstillede mål) De brede didaktiske modeller lægger iflg. Bjørndal og Lieberg (1978) op til at alle faktorer er lige betydningsfulde.(him og Hippe 1997s.72) Modellerne er blevet brugt på pædagogseminarier, og i forbindelse med kommunernes indføring af pædagogiske læreplaner. SMTTE modellen og syvkanten er således en del af det materiale, der er blevet udsendt til institutioner. Modellerne er valgt for at understrege pædagogernes helhedsorienterede arbejde, og begrebet undervisning er konsekvent ændret til læring, læreprocesser, læringsaktiviteter og læringsrum. Selv om intentionen er at opfange kompleksiteten, overskrider modellerne ikke dette problem. Kompleksiteten kan beskrives stadigt dybere, og de forskellige forhold bliver ofte til en tjekliste, der skal gennemføres for at følge modellen. Modellernes ligestilling af alle forhold gør det svært at fastholde et sigte med det pædagogiske arbejde, når indhold og mål ikke nødvendigvis influerer gensidigt på hinanden. Det kan understøtte en opfattelse af relativisme. At klarlægge det totale undervisningsbillede indebærer, at kommunikationssystemet undervisning og de sociale systemer skal smelte sammen, det må opfattes som utopisk. Modellerne kan udvande det særlige ved didaktikken. Brugen af modellerne overser at fag eller fagområder er forskellige. I forbindelse med pædagogers didaktiske refleksioner angående praksis i naturbørnehaver, er det relevant at arbejde med et bredt didaktikbegreb, idet børnehavepædagoger arbejder helhedsorienteret med omsorg, opdragelse og læring (Hansen / Broström 2006). Da dette projekts forskningsspørgsmål endvidere er indsnævret til hvilke former for didaktiske overvejelser indgår i pædagogers arbejde med henblik på at formidle naturen for børn i naturbørnehaver? (fra forskningsspørgsmål) er det relevant at undersøge specifikke dannelsesteoretiske begrundelser for

19 17 tilegnelse af naturen (almendannende aspekter af naturfag), overvejelser om indhold i formidlingen af natur, pædagogernes iscenesættelse af naturmødet, samt forhold ved naturen, og ved viden om og forståelse af naturen der kan påvirke de didaktiske overvejelser. Projektet omhandler pædagogisk arbejde i børnehaver med børn fra 2 ½ år til ca. 6 år, og således er projektet rettet mod små børns tilegnelse af natur i en dansk institutionel ramme, med de traditioner og pædagogiske diskurser der indgår deri. 3. Et kritisk konstruktivt perspektiv Klafki (Klafki 2001) har udviklet en position indenfor didaktikken, som han kalder en kritisk konstruktiv didaktik. Den kritiske erkendelsesinteresse understreger den klassiske dannelsestænkning, at alle (børn, unge, voksne) skal tilbydes pædagogisk støtte til læreprocesser der understøtter selvbestemmelse-, medbestemmelse- og solidaritetsevne. Konstruktiv refererer til, at disse læreprocesser indbefatter det at handle eller forandre den praksis der foreligger. En kritisk konstruktiv didaktik er forbundet med refleksioner angående de overordnede samfundsmæssige sammenhænge. Klafki understreger, at den kritiske konstruktive didaktik bygger på et dannelsesteoretisk fundament, og han sætter dannelsesbegrebet som centralt orienterende kategori (Klafki 2001), med reference til diverse kontinentale pædagogiske tænkere. I en kritisk konstruktiv didaktik er dannelsesopfattelsen forudsætningen for at det praktisk pædagogiske arbejde ikke bliver et virvar af usammenhængende enkeltaktiviteter (Ibid 114). Med dannelsesidealet som pejlemærke ser Klafki didaktikkens genstandsområde som både didaktisk praksis og didaktisk teori. Klafki medierer dannelsesteoretiske og læreplansteoretiske diskurser, ved at fremhæve didaktikkens område som både de dannelsesmæssige overvejelser og den konkrete pædagogiske praksis. Han fremhæver (ideelt set) dannelsesidealet som styrende for både teori og praksis, med brug af klassisk almendannelse som grundlag (selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet) Det moderne samfund kan karakteriseres som et videns - og risikosamfund, som fordrer, at alle lærer, reflekterer og tager stilling igennem hele livet (Bech 1997, Giddens 1997). De almene problemer kan være pejlepunkter for selvstændig stillingtagen for alle lærende. Hvis pædagogiske hensigter, tiltag, handlinger og individuelle læringsbestræbelser skal være noget, man kan begrunde og tage ansvaret for, finder Klafki det nødvendigt at overveje, om der er forhold af særlig almen interesse, som skal være en del af den politiske og demokratiske dannelse.

20 18 Klafkis almendannelsesprojekt består i, at mennesket får en kritisk indsigt om centrale problemstillinger i samtiden; problemer som så vidt det er muligt kan forudsiges at være væsentlige i fremtiden. At opnå den indsigt på en sådan måde, at alle er medansvarlige for problemstillingerne, og at man derfor har lyst til og forudsætninger for at tage stilling og medvirke til at løse problemerne. Klafki opstiller flg. nøgleproblemer for det pædagogiske område: Fred, miljø, ulighed, teknik og kommunikation og det individuelle overfor det fælles Udfordringens pædagogik og handlekompetence Karsten Schnack har i samarbejde med div. forskere fra DPU (Breiting, Finn Mogensen m.fl.) videreudviklet dele af Klafkis dannelsestænkning. De ser handlekompetence som et dannelsesideal i det moderne samfund, og de betoner, at handlekompetence er politisk og demokratisk dannelse. Didaktisk arbejde i et handlekompetenceperspektiv ses som udfordringens didaktik, idet de nøgleproblematikker Klafki påpeger alle er eksistentielle menneskelige problemstillinger en udfordring for nuværende og kommende generationer. At være et politisk menneske vil sige at være en, som tænker selv, men ikke bare for sig selv: dermed er idealet det handlekompetente menneske et alment perspektiv, som rækker ud over det enkelte menneske: ved at mennesket kan træde i karakter og udvikle autonomi, myndighed og selvstændighed. Demokrati er et overordnet sigtepunkt i det didaktiske arbejde i form af selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritet. Demokrati er først og fremmest deltagelse, og opdragelse til demokrati er altså også opdragelse og kvalificering til deltagerrollen. Det er i dette lys, begrebet handlekompetence skal ses. (Schnack) " Handlekompetencen drejer sig om elevernes vilje og baggrund til på lang sigt at engagere sig i samfundets udvikling vedrørende vores problematiske forhold til naturgrundlaget. Målet er, at eleverne som fremtidige voksne kan bidrage til løsning og forebyggelse af miljøproblemer. 7 Karsten Schnack udfolder handlekompetence til at være et dannelsesideal 8 og ikke kun en undervisningsmetode for fx miljøundervisningen. Handlekompetence vil være væsentligt for 7 Breiting, S., Hedegård, K., Mogensen, F., Nielsen, K og Schnack, K (1998): Interessekonflikter, handlekompetence og miljøundervisning MUVIN- projektet 8 Pædagogiske Teorier 3. Udgave Billesø & Baltzer 1998 Kapitel 2 Handlekompetence af Karsten Schnack

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College

Er det så ligetil? Kommentarer. Niels Ejbye-Ernst, VIA University College MONA 2008 3 69 Er det så ligetil? Niels Ejbye-Ernst, VIA University College Kommentar til artiklen Naturfag for de yngste i MONA, 2008 (2) Lars Domino Østergaard redegør i artiklen for et aktionsforskningsprojekt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Ny pædagoguddannelse

Ny pædagoguddannelse Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.

Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702. Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Kompetencemål for Biologi

Kompetencemål for Biologi Kompetencemål for Biologi Biologi omhandler levende organismer og deres omgivende miljø, naturfaglige arbejdsmåder, tankegange og viden om miljø, evolution, sundhed, den praktiske anvendelse af biologi,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni.

De lønnede praktikperioder løber altid fra 1. august til 31. januar og fra 1. februar til 30. juni. Praktikuddannelse o Organisering og indhold Praktikkoordinator Ole Tophøj Bork oltb@ucl.dk Praktikkoordinator Lone Tang Jørgensen lotj@ucl.dk Praktikuddannelsen tilrettelægges med ulønnet praktik i 1.

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud?

Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? 68 KOMMENTARER Hvordan ser pædagogstuderendes naturfaglige kompetenceprofil ud? Karen Bollingberg, Pædagoguddannelsen Frøbel, UCC Birgitte Damgaard, Pædagoguddannelsen Storkøbenhavn, UCC Kommentar til

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv

Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Centrale didaktiske begreber og problemer i relation til musikfaget. Musikfaget i et planlægningsperspektiv Gymnasiepædagogikum Fagdidaktisk kursus i musik 25.10.2011 Frede V. Nielsen fvn@dpu.dk Hvad er

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Lad os komme nærmere på sagens kerne!

Lad os komme nærmere på sagens kerne! KOMMENTARER 85 Lad os komme nærmere på sagens kerne! Niels Ejbye-Ernst, Videncenter for didaktik, VIAUC, og Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Københavns Universitet. Kommentar til artikel

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læringsmål 1. praktikperiode

Læringsmål 1. praktikperiode Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E

S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E Baggrund F R A D E L E L E M E N T T I L S E LV S TÆ N D I G T M O D U L S E LV VA LGT I N D H O L D F O R B Å D E U N D E R V I S E R E O G S T U D E R E N D E P E R N I L L E L A D E G A A R D P E D

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00

Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor

Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Af Kari Lyngholm Thomsen, lektor Lærere, pædagoger og forældre kan gennem et godt samarbejde påvirke og forstærke børns trivsel i begynderundervisningen. Det er der gode erfaringer med, og det kan alle

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af;

Praktikstedsbeskrivelse. Vi er en Dusordning med pt 237 børn fordelt i 3 huse, som består af; 1 Dussen Gl. Lindholm skole Lindholmsvej 65 9400 Nørresundby Tlf 96 32 17 38 Hjemmeside gllindholm-skole@aalborg.dk Dusfællesleder Charlotte Dencker Cde-kultur@aalborg.dk Praktikstedsbeskrivelse Præsentation

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011

Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar. Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Den organisatoriske ramme Uddannelsesbekendtgørelsen 13: Praktikkens omfang og længde 14: Praktikstedets

Læs mere

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen

Vejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning

Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Afrapportering om forebyggende selvmordsundervisning Rapporten vil beskrive : 1) Tilrettelæggelse af undervisningen 2) Gennemførelsen af undervisningen 3) Undervisningsmateriale/Litteratur 4) Erfaringsopsamling,

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA

Science i børnehaven. En kommentar til to nylige artikler i MONA 75 Science i børnehaven Stig Broström, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet En kommentar til to nylige artikler i MONA Børnehavens didaktik er i kraftig udvikling. Siden 2004

Læs mere

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder

Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv. Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder NOTAT Inklusionsarbejdet i et bevægelsesperspektiv Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Af Mathilde Sederberg Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl

Tirsdag den 5. maj 2009 kl til onsdag den 13. maj 2009 kl EMBEDSEKSAMEN I PSYKOLOGI KANDIDATUDDANNELSEN Studieadministration GRUNDFAG B: PÆDAGOGISK PSYKOLOGI (2000-ORDNINGEN) Tirsdag den 5. maj 2009 kl. 12.00 til onsdag den 13. maj 2009 kl. 12.00 Et af følgende

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492

Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende

Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende 2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation

Læs mere

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden.

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. INST.NR: BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET: Institutionens navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. Mail-adresse. Hjemmeside. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN. Region Hovedstaden. Organisationen for voksne

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetencemål for Geografi

Kompetencemål for Geografi Kompetencemål for Geografi Geografi omhandler samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet. Undervisningsvejledning NÅR KASTASTROFEN RAMMER Jonathan Hyams/Red Barnet Undervisningsvejledning indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad skal man være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug og anvendelse

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen?

Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Skive 23/4 2013 Hvad får børn ud af at være i naturen? Videncenter for naturformidling og friluftsliv Ku - Life, Videncenter for Didaktik VIA Hvad vil jeg med oplægget 1. Præsentation af mit ph.d projekt

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere