Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune"

Transkript

1 1

2 Forord Strategi og handleplanens opbygning Politikker for sprog og læsning Dagtilbudsområdet Skoler Fælles overordnet værdigrundlag Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune årige Sundhedsplejen Model til handleplan Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder Model til handleplan Daginstitutioner Model til handleplan årige Skole Model til handleplan Fritidshjem/SFO Model til handleplan...67 Handleplan for sprog og læsning fritidshjem /SFO Læringscentret Børn og Unges indsats Konklusion Litteraturliste...73 Bilag 1. Evaluering af Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

3 Forord Læsning og sprogforståelse er nøglen til viden, uddannelse, job, gode oplevelser, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. Gode sprog-, skrive- og læsefærdigheder er centrale og essentielle forudsætninger for barnet og den unges udvikling og læring. Siden 1990 erne har resultater fra nationale, nordiske og internationale undersøgelser af folkeskoleelevers læsefærdigheder sat læsning i folkeskolen under lup, og der er blevet iværksat mange tiltag og udviklingsprojekter for at belyse og udvikle læseindsatsen. Baggrunden for at sætte dette ekstra fokus på børn og unges sprog-, skrive- og læsefærdigheder var bl.a. PISA-undersøgelserne i 2000 og 2003, der placerede danske børn og unges læsefærdigheder langt under de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2010 kom resultaterne fra PISA 2009, hvor hoveddomænet igen var læsning i lighed med første PI- SA runde i Resultaterne herfra peger fortsat på, at danske unge læser som OECD gennemsnittet, men ligger lavest i sammenligning med de nordiske lande. På nationalt plan førte arbejdet med de mange udviklingsprojekter og tiltag bl.a. i 2005 til Forslag til National Handleplan for læsning. Flere af forslagene heri er senere blevet realiseret i form af en læseprøve efter 9. klasse (2007) og et tilbud om sprogvurdering i børnehaven (2007) med basis for efterfølgende sprogstøttende aktiviteter. Desuden indførelse af obligatorisk børnehaveklasse (2009) og obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen (2009). Verdens bedste folkeskole ses også som en del af Fogh-regeringens globaliseringsstrategi, og i 2010 kom desuden KLs udspil Nysyn på Folkeskolen; heri formuleres tre mål for folkeskolen, nemlig at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, at den danske folkeskole skal være blandt de fem bedste i verden, og at langt færre elever fremover skal udskilles til specialundervisning. Regeringen har i 2010 sendt skolernes rejsehold ud for at lave et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Dette eftersyn har resulteret i 10 anbefalinger til fremtidens folkeskole, som stemmer godt overens med de tre formål i Nysyn på Folkeskolen. Flere af disse anbefalinger går endvidere fint i tråd med de emner og idéer/ inspiration denne Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune indeholder, fx Tydelige mål for hvad eleverne skal lære og elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte. 3

4 Nye resultater fra læseprøver i klasse fra 2010 peger på, at antallet af usikre læsere er faldet betydeligt i de tre første årgange siden 1999, mens resultatet ikke kan ses i fjerde årgang, hvor gruppen af usikre læsere er uændret. Øget fokusering på læsning og læsning i alle fag på mellemtrin og i overbygning er derfor nødvendigt. I november 2010 skrev Undervisningsministeren en kronik med titlen Sådan kommer Anne og Anders i verdensklassen, hvori der formuleres syv mål til styrkelse af fagligheden, herunder at alle børn skal kunne læse efter 2. klasse, og at færre elever skal i specialklasser og på specialskoler. Der har ligeledes været fokus på betydningen af sprog- og læseudviklingen på småbørnsområdet både hos dagplejere, i vuggestuer og i institutioner. Vedr. specialundervisning udgav Undervisningsministeriet og Finansministeriet i 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Denne rapport præsenterer et ændret syn på specialundervisning samt en styringsmodel, der fordrer inklusion. Med udgangspunkt i ovenstående, er denne Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune udarbejdet. Boks 1. Formål for Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune At afstikke ramme, retning og kvalitet for en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Hensigten er at udvikle børn og unges sprog-, skrive- og læsefærdigheder, samt at leve op til dagtilbudsloven, folkeskoleloven og Herning Kommunes politikker på området. 4

5 Hensigten med denne Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune er, at den skal danne ramme om og give inspiration og idéer til, hvordan sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem/sfo er og folkeskoler kan arbejde med sprog og læsning. Den enkelte institution og skole beslutter, hvordan de vil sammensætte netop deres Strategi og handleplan, men med dette bidrag er rammerne givet, og der er masser af inspiration og konkrete idéer. Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune opdateres og evalueres løbende. Dette arbejde forestår gruppen bag denne Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 (strategi og handleplan herefter). Britta Andersen Pædagogisk leder Børn og Unge 1.1 Strategi og handleplanens opbygning Nærværende strategi og handleplan er opbygget, så der indledningsvist redegøres for Herning Kommunes politikker på områderne dagtilbud og skole, ligesom det fælles overordnede værdigrundlag for skoler og daginstitutioner præsenteres. Herefter er strategi og handleplanen opdelt i aldersgrupper hhv. de 0 5-årige og de 6 18-årige, svarende til småbørn og skolebørn. Disse to grupperingers institutions- og/eller skoletilbud beskrives, så det centrale for netop dagtilbuddet/skolen tydeliggøres, og herefter præsenteres idéer til inspiration. Slutteligt findes en model til handleplan til hvert enkelt tilbud. 1 Se bilag 1 5

6 2. Politikker for sprog og læsning I Herning Kommune har man valgt at indarbejde politikkerne for sprog og læsning i børnepolitikkerne hhv. Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet og Herning Kommunes politik for Skoleområdet. I nedenstående afsnit er de relevante passager fra de to politikker gengivet. 2.1 Dagtilbudsområdet Sprog er fremhævet i Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet. I politikken hedder det: Boks 2. Herning Kommunes Politik på Dagtilbudsområdet (uddrag): Den sproglige udvikling er et vigtigt element i et barns læringsproces. Det enkelte barn skal have mulighed for at blive udfordret til at være sprogligt eksperimenterende samtidig med, at barnet får en positiv oplevelse af, at sproget erobres. Sproglig kreativitet, der udfordrer fantasien, skal medvirke til, at der hos det enkelte barn udvikles et aldersvarende og velfungerende sprog. Det vil Herning Kommune: Sikre, at barnet udvikler et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd Have fokus på udvikling af barnets kommunikative kompetencer både verbalt og nonverbalt. Udfordre børnene til at bruge sproget alsidigt, kreativt og fantasifuldt 2.2 Skoler Sprog er ikke eksplicit fremhævet i Herning Kommunes skolepolitik, men følgende fremgår: 6

7 Boks. 3 Herning Kommunes skolepolitik (uddrag) I et læringsmiljø, der er præget af følgende værdier: Medbestemmelse, selvværd og synlige krav, skal den enkelte elev have en passende og en kontinuerlig udfordring i forhold til elevens aktuelle faglige niveau. Eleverne skal udfordres i et undervisningsmiljø, der er kendetegnet ved, at eleverne kan bruge følgende faglige kompetencer: - At anvende relevant viden - At vurdere informationer - At modtage og indhente viden Det vil Herning Kommune: At eleverne opnår optimale fag faglige resultater At den kreative dimension er en integreret del af skolens læringssyn, og at den enkelte elev desuden indgår i innovative arbejdsprocesser Bruge forældreinddragelse som aktiv sparring i forhold til at udfordre den enkelte elevs læring Disse krav til faglighed forudsætter i høj grad, at sprog og læsning mestres. Det er, som nævnt indledningsvist, et mål, at denne strategi og handleplan lever op til Skole- og Dagtilbudspolitikkerne. Af afsnit 3 fremgår succeskriterierne, og de står, som det ses, mål med Herning Kommunes politikker faktisk bliver de en forudsætning for især Herning Kommunes skolepolitik. 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag Herning Kommunes skoler og dagtilbud har sammen udarbejdet et fælles overordnet værdigrundlag. Disse værdier fremgår af figur 1 nedenfor. 7

8 Figur 1. Fælles overordnet værdigrundlag Anerkendende menneskesyn Engagement Fællesskab og helhed Disse værdier bliver i øjeblikket implementeret i kommunens skoler og daginstitutioner efter den udarbejdede implementeringsplan. I arbejdet med strategi og handleplan respekteres og inddrages disse værdier. 8

9 3. Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune Strategi og handleplan har følgende succeskriterier for den efterfølgende implementering og brug af strategi og handleplanen: 92 % af eleverne er sikre læsere 2 ved slutningen af 1. klasse. Efter 2. klasse har eleverne læsning som redskab Resultaterne fra de nationale test i 2., 4., 6. og 8. årgang følger eller ligger over landsgennemsnittet Gennemsnittet for elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve stiger Færre elever bliver på grund af manglende læsefærdigheder udskilt fra almenundervisningen, hvorved større inklusion opleves Det er disse succeskriterier strategi og handleplan skal hjælpe med at leve op til. I nedenstående skelnes der mellem 0 5-årige og 6 18-årige. For hvert af de to områder belyses nedenstående fem emner tilpasset de institutionstyper og skoletrin, der er for aldersgrupperne. 1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder børn i sprog- og læsevanskeligheder 2. Rammer for den kommunale evaluering 3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering 4. Tosprogsområdet 5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet For hvert afsnit laves en kort beskrivelse af emnet, og herefter gives en række tiltag, der kan anvendes som idéer til inspiration i arbejdet med handle- og læreplan i skoler, dagtilbud, dagpleje/vuggestue samt for sundhedsplejen for at fremme formålsrealiseringen. Efter hvert afsnit findes en model til opbygning af egen handleplan. 2 At være en sikker læser betyder, at rigtighedsprocenten er >90 eller =90 9

10 årige Med udgangspunkt i formålet, som det er præsenteret i indledningen, er målet med indsatsen: At de 0 5-årige udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt udvikler interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Beherskelse af sproget er særdeles vigtig både for barnets mulighed for at indgå i sociale relationer og kommunikative fællesskaber og for barnets erkendelse af den verden, der omgiver det. Gennem et godt og veludviklet sprog kan barnet udvikle sig både følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt. I dag er der stor viden om sammenhængen mellem børns sproglige udvikling og risikoen for senere i livet at komme i sproglige vanskeligheder. Sprogstimuleringen i dagtilbuddet skal derfor understøtte og udvikle det enkelte barns evner og kompetencer inden for sprog og kommunikation, samt påbegynde aktiviteter inden for læsning og skrivning. Barnets sprogtilegnelse finder sted i et komplekst samspil mellem medfødte faktorer, erfaringer med sproget, miljø og sociale input. Sproglig udvikling er også ved det mindre barn karakteriseret ved aktivt og eksperimenterende brug af sproget i lege, dialog og ved højtlæsning. Understøttelse og stimulering af et barns talesproglige såvel som skriftsproglige udvikling er en fælles opgave og et fælles ansvar for både forældre og for de professionelle personer, der omgiver barnet. Allerede inden fødslen og i tiden umiddelbart efter 10

11 lægges de første kim til barnets sproglige udvikling i dets tidlige samspil med forældrene. Derfor er sundhedsplejens besøg og vejledning til familierne vigtig for, hvordan forældrene bedst understøtter barnets sproglige udvikling. I dagtilbuddet, vuggestuen og dagplejen får barnet mulighed for leg og sproglig udfoldelse sammen med andre børn og med personalet. De pædagogiske læreplaner har gennem flere år medvirket til en særlig opmærksomhed på barnets tale, skrift og sproglige udvikling. Talesproget er kendetegnet ved at være situationsafhængigt, mens skriftsproget er situationsuafhængigt. Hvor det situationsafhængige sprog er kendetegnet ved at være forankret i det konkrete og nærværende, i mimik og kropssprog, er det situationsuafhængige sprog forankret i skriftsproget. Barnets anvendelse af det situationsafhængige talesprog bliver derfor afgørende for at forstå det situationsuafhængige skriftsprog. Barnet udvikler således sit sprogbrug fra først og fremmest at være situationsafhængigt til også at kunne bruge sproget situationsuafhængigt om det, der ikke er til stede. I den forbindelse vil barnet fx i rollelegen udvikle det situationsuafhængige sprog, idet rollelegen knytter an til imaginære eller tidligere oplevede kontekster. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet må understøtte barnets udvikling af talesprog i de aktivitetsformer, der hører til rutiner og handlinger i løbet af dagen. Det er som oftest spontane samtaler, fx når støvlerne skal snøres eller under samtalen omkring frokostbordet. En anden aktivitetsform er, når de voksne inviterer til planlagte sprogaktiviteter, fx sproglege med et særligt fokus, højtlæsning af billedbøger, dialogisk oplæsning, gåture, rundkreds, bage boller, bygning af ting. En tredje aktivitetsform er inddragelse af storyline lignende aktiviteter, hvor omdrejningspunktet er aktiviteter, som giver anledning til kreativ eller innovativ tænkning. De pædagogiske principper bag storyline er, at børnene i forvejen ved meget om det, de skal arbejde med, men deres viden er ofte uorganiseret og løst funderet. Børnene anvender den erkendte forhåndsviden og erfaring, og har hele tiden en ægte følelse af, at de arbejder i kendte områder, og at de gennem praktiske problemstillinger selv skaber sig et grundlag for nye erfaringer og ny viden, fx gennem emnearbejde. Samtidig må der være plads til barnets egen leg, der er en fjerde form for aktivitet, hvor barnet udfolder sig uden involvering af de voksne. Her spiller de voksne en stor rolle med hensyn til at give børnene tid, rum og mulighed for at lege med hinanden. Nogle børn vil i den 11

12 sammenhæng have brug for at blive guidet for at kunne etablere og holde en leg i gang med andre børn. Bevidstheden om det sproglige samvær er utroligt vigtigt overalt. Udfordringen i det pædagogiske arbejde med sproget er at integrere skriftsproget, så det indgår på en naturlig og meningsfuld måde i alle dagtilbuddets aktiviteter, således at børn i daginstitutionerne ikke bliver små skolebørn, men at indlæringen bliver en integreret del af legen og virksomhedsformen. Barnets tidlige leg med læsning og skrivning binder dets egen verden sammen med det skrevne sprog og udvikler gradvist indsigt i skriftsprogets grundlæggende principper. Barnets sprog udgør et hele, men i dag ved vi fra forskning, at der er nogle dele af sproget, som er kritiske forudsætninger for barnets senere udvikling af læse- og skrivefærdigheder. Det gælder sprogets byggesten, dvs. ordforråd, sætningsdannelse, begreber og udtale, samt sprogforståelse og anvendelse af sproget. Et velfungerende talesprog og interesse for skriftsproget er vigtige redskaber for barnets fortsatte læring, det være sig både i hjemmet, i fritiden og i institutionen. En forudsætning for, at alt dette lykkes, er, at det pædagogiske personales egne erfaringer med barnets sproglige udvikling bringes i spil med forsknings- og evidensbaseret viden, og der sikres mulighed for deling af viden og refleksion sammen med kollegaer og andre relevante samarbejdspartnere, fx kommende børnehaveklasseleder og læsevejleder. Den kommunale handleplan for de 0-5-årige er opdelt således, at den først behandler sundhedsplejen, dernæst dagplejen/vuggestuen (0-2 år og 9 måneder) og slutteligt afsnittet daginstitutionerne (2 år og 9 måneder 5 år). 12

13 4. 1 Sundhedsplejen Det nyfødte barn er opmærksomt på sprog og lyde helt fra starten, og den spæde pludren, der påbegyndes i 6 8 ugers alderen, er barnets første skridt på vejen til at lære at tale. Da sundhedsplejen kommer i barnets hjem, allerede fra det er nyfødt, har denne en helt særlig mulighed for at følge det lille barns sproglige udvikling. Sundhedsplejen har derfor en central rolle at spille i rådgivningen af forældre. Førstegangsfødende i Herning Kommune får fire besøg i barnets første leveår, et gruppebesøg ved 8-10 måneder, samt et besøg ved 2 ½ år. For andengangsfødende er der tre besøg i barnets første to måneders levetid, samt et 2 ½ års besøg. Dette giver særlige muligheder i forhold til at støtte og vurdere barnets udvikling i almindelighed og den sproglige udvikling i særdeleshed. Fra Sundhedsstyrelsen anbefales det endvidere, at sundhedsplejen ved besøg i anden levemåned observerer om barnet forsøger at lytte, når der bliver talt til det, og genkender stemmer og evt. musik. Ligeledes anbefales det, at sundhedsplejen holder øje med, om barnet laver pludrende lyde i to måneders alderen, og om der sker en udvikling i barnets pludren frem mod 8-10 måneders alderen. Hvis den gravide har brug for ekstra støtte eller vejledning, og/eller den gravide er henvist fra jordemor, læge eller sagsbehandler til sundhedsplejen, yder sundhedsplejen graviditetsbesøg hos kommende mødre, der vurderes at have behov for ekstra støtte eller vejledning. Indsatser i forhold til sprog og læsning Sundhedsplejen har en række konkrete initiativer, som de foreslår for forældrene, således at den sproglige udvikling stimuleres allerede tidligt i livet. Sundhedsplejen anbefaler og instruerer forældrene i betydningen af fx: Øjenkontakt og den tætte kontakt mellem forældre og barn bl.a. via pludren, talen og sang At indgå i og lære barnet at pludre i dialog og senere at give positiv respons på barnets forsøg på at benævne ting og handlinger 13

14 At den voksne benævner handlinger og tanker i samvær med barnet, og sætter ord på hverdagsting og følelser At læse og synge for og med barnet At stimulere mundmotorik, først ved amning og fx lære barnet at række tunge, pludre og gøre opmærksom på kostens betydning for udvikling af tyggemusklerne Sundhedsplejen sikrer således, at alle forældre bliver gjort opmærksomme på og guidet i vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets første sproglige udvikling understøttes. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til sprog og læsning Henvise børn med sproglige vanskeligheder til egen læge, ørelæge eller PPR Aftale flere hjemmebesøg Marte Meo forløb 3 Ung mor-gruppe med fokus på bl.a. relationsopbyggende samvær De Utrolige År 4 forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer Tosprogsområdet Sundhedsplejen arbejder ud fra, at et barn skal have et primært sprog, og det bør prioriteres i hjemmet. Mange børn kan sagtens håndtere to sprog. Det anbefales, at forældrene taler deres modersmål - eller det sprog, de taler bedst. Endvidere anbefaler sundhedsplejen, at tosprogede børn sendes i dagpleje/vuggestue, når de har alderen frem for at blive i hjemmet. Pasning i daginstitutioner med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale fremmer barnets mulighed for også at lære at tale dansk. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til tosprogsområdet 3 Marte Meo er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation, metoden er konkret og løsningsorienteret, hvor vejledningen/ rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. 4 Evidensbaseret metode til stimulering af forældreevne 14

15 At der til barnet tales det/de sprog, som forældrene taler bedst At det tosprogede barn kommer i dagpleje/vuggestue med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale At forældrene arbejder med at imødekomme barnets sproglige forsøg og supplerer barnet i barnets sætningskonstruktioner At forældrene oplyses om, at de har pligt til at tage imod sprogvurderingen ved 3- års alderen samt en eventuel sprogstimulering af deres barn, hvis det vurderes, at der er behov for det At sundhedsplejen igangsætter yderligere tiltag, såfremt barnet ikke har alderssvarende sprog, fx henvisning til PPR, ørelæge eller egen læge De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet Relationen og samarbejdet mellem sundhedsplejen og forældrene er helt centralt. I sundhedsplejens arbejde rådgiver og støtter de netop op om forældrerollen, ligesom sundhedsplejen kan give forældrene en række redskaber til at stimulere barnets sproglige udvikling. Kommunikation indgår som en del af sundhedsplejens uddannelse. Herudover har man i Herning Kommune en række initiativer, der muliggør, at sundhedsplejen kan dygtiggøre sig inden for den enkelte sundhedsplejerskes interessefelt. Således er der sundhedsplejersker med særlige kompetencer vedr.: Marte Meo De Utrolige År forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer Sprog og motorik Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet Kompetenceniveauet ensrettes i de distrikter, sundhedsplejen arbejder i fx: o Kurser i relevante kompetencer har deltagelse fra mindst en sundhedsplejerske fra hvert distrikt, eller o Sundhedsplejersker med disse særlige kompetencer arbejder på tværs af distrikterne 15

16 Såfremt sundhedsplejen ser et behov, opmuntres forældre til deltagelse i De Utrolige år Alle forældre gøres opmærksomme på og guides i vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets sproglige udvikling understøttes Sundhedsplejen konsulteres og inddrages i den sproglige overdragelse, når der mangler informationer vedr. den sproglige udvikling. Dette som supplement til den almindelige overlevering, og/eller hvis denne ikke fungerer Model til handleplan Handleplan for sprog og læsning i sundhedsplejen Skabelonen er modellen, inden for hvilken sundhedsplejen formulerer sig om sin egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er: Sundhedsplejen formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Handleplanen får den profil, som sundhedsplejen ønsker. Mål for indsats i sundhedsplejen Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man sundhedsplejens indsats på sprog- og læseområdet. Hvad er sundhedsplejens overordnede formål med indsatsen? Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning? Eksempelvis: bevidstgørelse om sprogudvikling Hvilke tilbagevendende tiltag foregår? Eksempelvis: gruppebesøg Indsats for børn i sproglige vanskeligheder? Eksempelvis: henvise til PPR 16

17 Målrettet indsats på tosprogsområdet? Eksempelvis: fokus på dansktalende personer omkring barnet Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen? Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller Hvordan synliggøres sundhedsplejens sprog- og læseindsats? Eksempelvis: forældrefoldere Udarbejdet den: Af: Senest opdateret: 4.2 Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær. Vi tænker med sprog, og sproget er således kilden til forståelse og erkendelse. Et godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Et barn lærer sprog ved at være aktiv og eksperimenterende sprogbruger og ved at være i dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel og som den, der med udgangspunkt i barnet, skaber motivation og læringsmuligheder også for et barn, der ikke inviterer sig selv ind i sproglæringssituationer (samtale, højtlæsning, leg med skriftsprog osv.). Legen og de daglige aktiviteter er de bærende elementer i arbejdet med børnenes skriftsprogsudvikling. Når barnet fx leger købmand og skriver indkøbslister, efterlignes de handlinger, som barnet har set de voksne udføre, men på legens præmisser og ud fra egne forudsætninger. Dermed erfarer barnet, hvad skriftsproget bruges til, og hvordan det bruges. Samtidig viser forskning, at børn, som tidligt begynder at legeskrive, gradvist udvikler indsigt i grundlæggende skriftsproglige principper. For denne aldersgruppe vil det typisk 17

18 være at udvise interesse for at lytte til historier, lege med fingermaling, samt lære at holde rigtigt på en blyant eller et farvekridt. Arbejdet med barnets tale- og skriftsproglige udvikling har en væsentlig funktion i forhold til det at lære at læse og skrive. I en tid med betydeligt fokus på barnets læsning og med stigende krav og forventninger til skolen om tidligere og bedre læseindlæring vil det især være det barn, der møder i skolen med et ikke-aldersvarende sprog og ringe erfaringer med skriftsproget, der kommer i klemme. Derfor har dagtilbuddet et særligt ansvar over for det barn, som viser manglende evne eller lyst til at beskæftige sig med skriftsproget. Et sprogligt udsat barn er meget afhængigt af den mulighed for at udforske skriftsproget uden tidspres i læreprocessen, som dagtilbuddet kan tilbyde. Det er vigtigt at understrege, at dagtilbuddenes arbejde med sprog hverken handler om at indføre læse- og sprogundervisning i dagtilbuddene, eller alene handler om at gøre barnet klar til at lære at læse. Sprogarbejdet i dagtilbuddene har en selvstændig værdi i og med, at det er barnets læring og udvikling, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Barnets sproglige kompetencer har værdi i sig selv som væsentligt redskab for barnets tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbuddet og hjemmet har dermed også en stor betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder. Indsatser i forhold til sprog og læsning Sprog er forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces. Når vi ønsker at give barnet mulighed for sprogtilegnelse, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt. Sprogtilegnelse er en proces, som forudsætter, at barnet er aktivt og ikke kun en genstand, som den voksne gør noget ved. 18

19 Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til sprog og læsning: Være opmærksom på barnets lyd, dvs. giver svar og udvider barnets lydlige udtryk gennem leg og interaktion Lægge mærke til barnets gestus og blikretning og sætte ord på det, der ses og gøres i fællesskab Benævne barnets initiativer, så disse bliver italesat Føre samtaler med barnet, hvor den voksne sikrer sig barnets opmærksomhed gennem øjenkontakt, holde pauser i samtalen, skifte svære ord ud med lidt lettere ord, hvis det fremmer forståelsen, referere til nærværende ting/begivenheder, benævne handlinger, stille uddybende og interesserede spørgsmål Bidrage til at barnet oplever og erfarer sprog gennem dagligdagens samspil Anspore barnet til at turde bruge sproget gennem anerkendende kommunikation Introducere barnet til nye begreber og temaer gerne med udgangspunkt i fælles oplevelser Synge sange med fagter, rim og remser Besøge biblioteket sammen med mindre grupper af børn Foretage dialogisk oplæsning af god børnelitteratur i små grupper, så alle kan se (fx bøger hvor tekst og billede passer sammen, bøger hvor handlingen er virkelighedsnær, bøger der appellerer til de helt små børns følelser, erfaringer osv.) Sikre adgang til god børnelitteratur på dansk, på andre sprog og med andre skrifttegn 5 Etablere plads/rum til legelæsning (fx når barnet leger, at det læser en kendt bog op for sin bamse) For allerede i en tidlig alder at give barnet mulighed for at eksperimentere med skriftsproget anbefales det, at: Opfordre barnet til at lave egne skriblerier, fx kan skrift indgå som en del af rollelegen: indkøbssedler, breve og lign. 5 Se 19

20 Symboler og skrifttegn gøres synlige for barnet (fx navn på garderobeskab, LE- GO-klodser med tal, symboler og bogstaver, små skilte, barnets familiefoto med navne osv.) Arbejde med barnets egne billeder eller ord og ordkort 6, som barnet synes er spændende Inddrage digitalkamera og computer og sammen med barnet skrive en historie til billederne barnet kan eventuelt selv skrible en tekst Arbejde med metasproglig opmærksomhed gennem fx lyttelege, samtale med barnet om sproget, undre sig sammen over sprog og ord mv. Indsatsen for børn i sproglige vanskeligheder Sprog er et styringsredskab og dermed også en forudsætning for at kunne være deltager i en leg. Sproglige kompetencer er derfor en inkluderende faktor i det sociale fællesskab. Der bør være særlig opmærksomhed på det ældre dagpleje/vuggestuebarn med følgende sproglige vanskeligheder, som kan være tegn på, at barnet er i risiko for senere at komme i læsevanskeligheder: Et barn med lille eller passivt ordforråd, med syntagmatiske udtalefejl: fx udeladelse, ombytning eller tilføjelse af lyd Et barn, der ikke viser interesse for rim og remser Et barn, der har svært ved at blive opmærksomt på enkelte lyde i sproget Et barn med ordblindhed (dysleksi) i familien En generel indsats i dagplejen/vuggestuen gavner ikke nødvendigvis det svage barn. Der må gøres en individuel og særlig indsats for et barn med forsinket sproglig udvikling. Ofte er det det sprogligt svage barn, der mindst henvender sig til de voksne. Derfor skal arbejdet sikre en daglig dialog med alle børn. Opgaven er derfor at tilrettelægge sproginviterende miljøer, hvor alle børn inddrages. Alle børn - også dem, der ikke i første omgang opsøger det selv - må støttes i en læreproces, som kan vække nysgerrighed og interesse for sproget både tale og skrift, samt udvikle barnets lyst til at få læst højt, eksperimentere med og reflektere over skriftsproget. 6 Hjemmelavede kort med ord, som barnet har vist interesse for fx mor, far eller navne på vigtige personer i barnets liv. 20

Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Strategi- og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 0 Forord...2 1.1 Strategi- og handleplanens opbygning...5 2. Politikker for sprog og læsning...6 2.1 Dagtilbudsområdet...6 2.2 Skoler...6 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag...7 3. Strategi- og handleplan

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune

At lære at tale At lære at læse At læse for at lære. Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune At lære at tale At lære at læse At læse for at lære Handleplan for sprog og læsning for 0-16-årige i Holstebro Kommune 1. Baggrund.............................................................. 4 2. Mål

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sprog- og læsepolitik

Sprog- og læsepolitik Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.

Læs mere

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog

Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN

SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen

Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen Lokal Sprog- og handleplan Daginstitutionen Sydbyen En barndom vises ved, at vi er i stad til at blive det vi ikke er. (Lois Hozman). Med disse filosofiske ord har vi i Daginstitutionen Sydbyen udarbejdet

Læs mere

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen

Side 1 af marts 2009 / Ringsted Kommune Børne- og Kulturforvaltningen 12. marts 2009 / Side 1 af 9 Fokus på børns Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering i sproglige udvikling i dagtilbud Formålet med Mål og rammer for sprogvurderinger og sprogstimulering

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.

Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Forord. Indholdsfortegnelse

Forord. Indholdsfortegnelse Forord Folketinget vedtog i 2004 at alle dagtilbud fra 1. august 2004 skal udarbejde en pædagogisk læreplan. Den pædagogiske læreplan skal beskrive hvordan dagtilbuddet giver barnet rum for leg, læring

Læs mere

for Dagtilbuddet Skovvangen

for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn

Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

stimulering i Valhalla

stimulering i Valhalla Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Handleplan for læse- og sprogstrategier.

Handleplan for læse- og sprogstrategier. Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede

Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den

Læs mere

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN

I VUGGESTUEN BØRNEREDEN I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Dagtilbud. Politik for Herning Kommune

Dagtilbud. Politik for Herning Kommune Dagtilbud Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Dagtilbudspolitik - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 -Politik

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36

2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36 Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling

Læs mere

Struktureret tematisk sprogarbejde

Struktureret tematisk sprogarbejde Struktureret tematisk sprogarbejde I Sprogpakken arbejdes der med tre forskellige pædagogiske indsatsformer i arbejdet med sprog: samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og struktureret tematisk sprogarbejde.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER BARNETS SOCIALE KOMPETENCER Hvad skal vi lære børnene At begå sig i en større / mindre gruppe og vise empati for hinanden. At kunne samarbejde. At kunne danne venskaber. At føle sig respekteret, og være

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord

2013 og Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord 2013 og 2014 Pædagogisk læreplan for Dagplejen Nord Indholdsfortegnelse Vision for børns læring 3 Indledning 3 Arbejdsmetode og evalueringsstrategi 4 1.Hvad er sociale kompetencer og hvordan vil jeg arbejde

Læs mere

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.

Snak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem. 12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.

Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008

PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 PÆDAGOGISK LÆREPLAN FOR FIRKLØVEREN 2008 Firkløveren er et børnehus som består af fire institutioner med en fælles distriktsleder. Firkløverens institutioner ligger alle i Greve Midt. Bebyggelsen i Greve

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats

Få gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud

Læs mere

Sprogindsatsen i Greve Kommune

Sprogindsatsen i Greve Kommune Sprogindsatsen i Greve Kommune Tosprogede småbørn i alderen 3-6 år. Børnerådsmøde 14. september 2016 Dagtilbudsloven Sprogvurdering og sprogstimulering 11. Siden 1/7. 2010 Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal

Dagtilbudspolitikkens ramme er først og fremmest dagtilbudslovens formål, som indebærer, at Hørsholms dagtilbudspolitik skal Dagtilbudspolitik Forord - uarbejdes af formanden for Børne- og Skoleudvalget Indledning Det er Hørsholms Kommunes opgave at understøtte og styrke børns muligheder og udvikling. Hørsholm skal skabe de

Læs mere

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet

VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015. Hjernen&Hjertet VEJLE KOMMUNE KILDEDALEN PÆDAGOGISK LÆREPLAN 3-6 ÅR FRA 01-01-2013 TIL 01-01-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 1.1 Dagtilbuddets værdier 4 1.2 Dagtilbuddets pædagogiske principper

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.

Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet...

Dagtilbudslovens 11 - Af Aug. 2011...3. Dagtilbudslovens 12 - Af Jan. 2012...5. Procedure i forhold til 12...6. Mål for sprogarbejdet... 1 Forord I henhold til 11 i dagtilbudsloven vedrørende sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn, skal kommunen udarbejde og offentliggøre en plan for kommunens mål og rammer for sprogarbejdet. I Varde

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS

Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere