Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune"

Transkript

1 1

2 Forord Strategi og handleplanens opbygning Politikker for sprog og læsning Dagtilbudsområdet Skoler Fælles overordnet værdigrundlag Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune årige Sundhedsplejen Model til handleplan Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder Model til handleplan Daginstitutioner Model til handleplan årige Skole Model til handleplan Fritidshjem/SFO Model til handleplan...67 Handleplan for sprog og læsning fritidshjem /SFO Læringscentret Børn og Unges indsats Konklusion Litteraturliste...73 Bilag 1. Evaluering af Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune

3 Forord Læsning og sprogforståelse er nøglen til viden, uddannelse, job, gode oplevelser, deltagelse i demokratiet og samfundslivet i øvrigt. Gode sprog-, skrive- og læsefærdigheder er centrale og essentielle forudsætninger for barnet og den unges udvikling og læring. Siden 1990 erne har resultater fra nationale, nordiske og internationale undersøgelser af folkeskoleelevers læsefærdigheder sat læsning i folkeskolen under lup, og der er blevet iværksat mange tiltag og udviklingsprojekter for at belyse og udvikle læseindsatsen. Baggrunden for at sætte dette ekstra fokus på børn og unges sprog-, skrive- og læsefærdigheder var bl.a. PISA-undersøgelserne i 2000 og 2003, der placerede danske børn og unges læsefærdigheder langt under de lande, vi normalt sammenligner os med. I 2010 kom resultaterne fra PISA 2009, hvor hoveddomænet igen var læsning i lighed med første PI- SA runde i Resultaterne herfra peger fortsat på, at danske unge læser som OECD gennemsnittet, men ligger lavest i sammenligning med de nordiske lande. På nationalt plan førte arbejdet med de mange udviklingsprojekter og tiltag bl.a. i 2005 til Forslag til National Handleplan for læsning. Flere af forslagene heri er senere blevet realiseret i form af en læseprøve efter 9. klasse (2007) og et tilbud om sprogvurdering i børnehaven (2007) med basis for efterfølgende sprogstøttende aktiviteter. Desuden indførelse af obligatorisk børnehaveklasse (2009) og obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen (2009). Verdens bedste folkeskole ses også som en del af Fogh-regeringens globaliseringsstrategi, og i 2010 kom desuden KLs udspil Nysyn på Folkeskolen; heri formuleres tre mål for folkeskolen, nemlig at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, at den danske folkeskole skal være blandt de fem bedste i verden, og at langt færre elever fremover skal udskilles til specialundervisning. Regeringen har i 2010 sendt skolernes rejsehold ud for at lave et 360 graders eftersyn af folkeskolen. Dette eftersyn har resulteret i 10 anbefalinger til fremtidens folkeskole, som stemmer godt overens med de tre formål i Nysyn på Folkeskolen. Flere af disse anbefalinger går endvidere fint i tråd med de emner og idéer/ inspiration denne Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune indeholder, fx Tydelige mål for hvad eleverne skal lære og elever i vanskeligheder skal have effektiv støtte. 3

4 Nye resultater fra læseprøver i klasse fra 2010 peger på, at antallet af usikre læsere er faldet betydeligt i de tre første årgange siden 1999, mens resultatet ikke kan ses i fjerde årgang, hvor gruppen af usikre læsere er uændret. Øget fokusering på læsning og læsning i alle fag på mellemtrin og i overbygning er derfor nødvendigt. I november 2010 skrev Undervisningsministeren en kronik med titlen Sådan kommer Anne og Anders i verdensklassen, hvori der formuleres syv mål til styrkelse af fagligheden, herunder at alle børn skal kunne læse efter 2. klasse, og at færre elever skal i specialklasser og på specialskoler. Der har ligeledes været fokus på betydningen af sprog- og læseudviklingen på småbørnsområdet både hos dagplejere, i vuggestuer og i institutioner. Vedr. specialundervisning udgav Undervisningsministeriet og Finansministeriet i 2010 Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. Denne rapport præsenterer et ændret syn på specialundervisning samt en styringsmodel, der fordrer inklusion. Med udgangspunkt i ovenstående, er denne Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune udarbejdet. Boks 1. Formål for Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune At afstikke ramme, retning og kvalitet for en målrettet og sammenhængende indsats i sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Hensigten er at udvikle børn og unges sprog-, skrive- og læsefærdigheder, samt at leve op til dagtilbudsloven, folkeskoleloven og Herning Kommunes politikker på området. 4

5 Hensigten med denne Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune er, at den skal danne ramme om og give inspiration og idéer til, hvordan sundhedsplejen, dagplejen, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem/sfo er og folkeskoler kan arbejde med sprog og læsning. Den enkelte institution og skole beslutter, hvordan de vil sammensætte netop deres Strategi og handleplan, men med dette bidrag er rammerne givet, og der er masser af inspiration og konkrete idéer. Strategi og handleplan for sprog og læsning i Herning Kommune opdateres og evalueres løbende. Dette arbejde forestår gruppen bag denne Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune 1 (strategi og handleplan herefter). Britta Andersen Pædagogisk leder Børn og Unge 1.1 Strategi og handleplanens opbygning Nærværende strategi og handleplan er opbygget, så der indledningsvist redegøres for Herning Kommunes politikker på områderne dagtilbud og skole, ligesom det fælles overordnede værdigrundlag for skoler og daginstitutioner præsenteres. Herefter er strategi og handleplanen opdelt i aldersgrupper hhv. de 0 5-årige og de 6 18-årige, svarende til småbørn og skolebørn. Disse to grupperingers institutions- og/eller skoletilbud beskrives, så det centrale for netop dagtilbuddet/skolen tydeliggøres, og herefter præsenteres idéer til inspiration. Slutteligt findes en model til handleplan til hvert enkelt tilbud. 1 Se bilag 1 5

6 2. Politikker for sprog og læsning I Herning Kommune har man valgt at indarbejde politikkerne for sprog og læsning i børnepolitikkerne hhv. Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet og Herning Kommunes politik for Skoleområdet. I nedenstående afsnit er de relevante passager fra de to politikker gengivet. 2.1 Dagtilbudsområdet Sprog er fremhævet i Herning Kommunes politik for Dagtilbudsområdet. I politikken hedder det: Boks 2. Herning Kommunes Politik på Dagtilbudsområdet (uddrag): Den sproglige udvikling er et vigtigt element i et barns læringsproces. Det enkelte barn skal have mulighed for at blive udfordret til at være sprogligt eksperimenterende samtidig med, at barnet får en positiv oplevelse af, at sproget erobres. Sproglig kreativitet, der udfordrer fantasien, skal medvirke til, at der hos det enkelte barn udvikles et aldersvarende og velfungerende sprog. Det vil Herning Kommune: Sikre, at barnet udvikler et nuanceret og begrebsmæssigt forankret ordforråd Have fokus på udvikling af barnets kommunikative kompetencer både verbalt og nonverbalt. Udfordre børnene til at bruge sproget alsidigt, kreativt og fantasifuldt 2.2 Skoler Sprog er ikke eksplicit fremhævet i Herning Kommunes skolepolitik, men følgende fremgår: 6

7 Boks. 3 Herning Kommunes skolepolitik (uddrag) I et læringsmiljø, der er præget af følgende værdier: Medbestemmelse, selvværd og synlige krav, skal den enkelte elev have en passende og en kontinuerlig udfordring i forhold til elevens aktuelle faglige niveau. Eleverne skal udfordres i et undervisningsmiljø, der er kendetegnet ved, at eleverne kan bruge følgende faglige kompetencer: - At anvende relevant viden - At vurdere informationer - At modtage og indhente viden Det vil Herning Kommune: At eleverne opnår optimale fag faglige resultater At den kreative dimension er en integreret del af skolens læringssyn, og at den enkelte elev desuden indgår i innovative arbejdsprocesser Bruge forældreinddragelse som aktiv sparring i forhold til at udfordre den enkelte elevs læring Disse krav til faglighed forudsætter i høj grad, at sprog og læsning mestres. Det er, som nævnt indledningsvist, et mål, at denne strategi og handleplan lever op til Skole- og Dagtilbudspolitikkerne. Af afsnit 3 fremgår succeskriterierne, og de står, som det ses, mål med Herning Kommunes politikker faktisk bliver de en forudsætning for især Herning Kommunes skolepolitik. 2.3 Fælles overordnet værdigrundlag Herning Kommunes skoler og dagtilbud har sammen udarbejdet et fælles overordnet værdigrundlag. Disse værdier fremgår af figur 1 nedenfor. 7

8 Figur 1. Fælles overordnet værdigrundlag Anerkendende menneskesyn Engagement Fællesskab og helhed Disse værdier bliver i øjeblikket implementeret i kommunens skoler og daginstitutioner efter den udarbejdede implementeringsplan. I arbejdet med strategi og handleplan respekteres og inddrages disse værdier. 8

9 3. Strategi og handleplan for sprog og læsning 0 18 år i Herning Kommune Strategi og handleplan har følgende succeskriterier for den efterfølgende implementering og brug af strategi og handleplanen: 92 % af eleverne er sikre læsere 2 ved slutningen af 1. klasse. Efter 2. klasse har eleverne læsning som redskab Resultaterne fra de nationale test i 2., 4., 6. og 8. årgang følger eller ligger over landsgennemsnittet Gennemsnittet for elevernes karakterer ved Folkeskolens Afgangsprøve stiger Færre elever bliver på grund af manglende læsefærdigheder udskilt fra almenundervisningen, hvorved større inklusion opleves Det er disse succeskriterier strategi og handleplan skal hjælpe med at leve op til. I nedenstående skelnes der mellem 0 5-årige og 6 18-årige. For hvert af de to områder belyses nedenstående fem emner tilpasset de institutionstyper og skoletrin, der er for aldersgrupperne. 1. Indsatser i forhold til sprog og læsning, herunder børn i sprog- og læsevanskeligheder 2. Rammer for den kommunale evaluering 3. Sammenhæng og kontinuitet ved overgange med fokus på den sproglige overlevering 4. Tosprogsområdet 5. De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet For hvert afsnit laves en kort beskrivelse af emnet, og herefter gives en række tiltag, der kan anvendes som idéer til inspiration i arbejdet med handle- og læreplan i skoler, dagtilbud, dagpleje/vuggestue samt for sundhedsplejen for at fremme formålsrealiseringen. Efter hvert afsnit findes en model til opbygning af egen handleplan. 2 At være en sikker læser betyder, at rigtighedsprocenten er >90 eller =90 9

10 årige Med udgangspunkt i formålet, som det er præsenteret i indledningen, er målet med indsatsen: At de 0 5-årige udvikler et alderssvarende og velfungerende talesprog samt udvikler interesse for og eksperimenterer med skriftsproget Beherskelse af sproget er særdeles vigtig både for barnets mulighed for at indgå i sociale relationer og kommunikative fællesskaber og for barnets erkendelse af den verden, der omgiver det. Gennem et godt og veludviklet sprog kan barnet udvikle sig både følelsesmæssigt, intellektuelt og socialt. I dag er der stor viden om sammenhængen mellem børns sproglige udvikling og risikoen for senere i livet at komme i sproglige vanskeligheder. Sprogstimuleringen i dagtilbuddet skal derfor understøtte og udvikle det enkelte barns evner og kompetencer inden for sprog og kommunikation, samt påbegynde aktiviteter inden for læsning og skrivning. Barnets sprogtilegnelse finder sted i et komplekst samspil mellem medfødte faktorer, erfaringer med sproget, miljø og sociale input. Sproglig udvikling er også ved det mindre barn karakteriseret ved aktivt og eksperimenterende brug af sproget i lege, dialog og ved højtlæsning. Understøttelse og stimulering af et barns talesproglige såvel som skriftsproglige udvikling er en fælles opgave og et fælles ansvar for både forældre og for de professionelle personer, der omgiver barnet. Allerede inden fødslen og i tiden umiddelbart efter 10

11 lægges de første kim til barnets sproglige udvikling i dets tidlige samspil med forældrene. Derfor er sundhedsplejens besøg og vejledning til familierne vigtig for, hvordan forældrene bedst understøtter barnets sproglige udvikling. I dagtilbuddet, vuggestuen og dagplejen får barnet mulighed for leg og sproglig udfoldelse sammen med andre børn og med personalet. De pædagogiske læreplaner har gennem flere år medvirket til en særlig opmærksomhed på barnets tale, skrift og sproglige udvikling. Talesproget er kendetegnet ved at være situationsafhængigt, mens skriftsproget er situationsuafhængigt. Hvor det situationsafhængige sprog er kendetegnet ved at være forankret i det konkrete og nærværende, i mimik og kropssprog, er det situationsuafhængige sprog forankret i skriftsproget. Barnets anvendelse af det situationsafhængige talesprog bliver derfor afgørende for at forstå det situationsuafhængige skriftsprog. Barnet udvikler således sit sprogbrug fra først og fremmest at være situationsafhængigt til også at kunne bruge sproget situationsuafhængigt om det, der ikke er til stede. I den forbindelse vil barnet fx i rollelegen udvikle det situationsuafhængige sprog, idet rollelegen knytter an til imaginære eller tidligere oplevede kontekster. Det pædagogiske arbejde i dagtilbuddet må understøtte barnets udvikling af talesprog i de aktivitetsformer, der hører til rutiner og handlinger i løbet af dagen. Det er som oftest spontane samtaler, fx når støvlerne skal snøres eller under samtalen omkring frokostbordet. En anden aktivitetsform er, når de voksne inviterer til planlagte sprogaktiviteter, fx sproglege med et særligt fokus, højtlæsning af billedbøger, dialogisk oplæsning, gåture, rundkreds, bage boller, bygning af ting. En tredje aktivitetsform er inddragelse af storyline lignende aktiviteter, hvor omdrejningspunktet er aktiviteter, som giver anledning til kreativ eller innovativ tænkning. De pædagogiske principper bag storyline er, at børnene i forvejen ved meget om det, de skal arbejde med, men deres viden er ofte uorganiseret og løst funderet. Børnene anvender den erkendte forhåndsviden og erfaring, og har hele tiden en ægte følelse af, at de arbejder i kendte områder, og at de gennem praktiske problemstillinger selv skaber sig et grundlag for nye erfaringer og ny viden, fx gennem emnearbejde. Samtidig må der være plads til barnets egen leg, der er en fjerde form for aktivitet, hvor barnet udfolder sig uden involvering af de voksne. Her spiller de voksne en stor rolle med hensyn til at give børnene tid, rum og mulighed for at lege med hinanden. Nogle børn vil i den 11

12 sammenhæng have brug for at blive guidet for at kunne etablere og holde en leg i gang med andre børn. Bevidstheden om det sproglige samvær er utroligt vigtigt overalt. Udfordringen i det pædagogiske arbejde med sproget er at integrere skriftsproget, så det indgår på en naturlig og meningsfuld måde i alle dagtilbuddets aktiviteter, således at børn i daginstitutionerne ikke bliver små skolebørn, men at indlæringen bliver en integreret del af legen og virksomhedsformen. Barnets tidlige leg med læsning og skrivning binder dets egen verden sammen med det skrevne sprog og udvikler gradvist indsigt i skriftsprogets grundlæggende principper. Barnets sprog udgør et hele, men i dag ved vi fra forskning, at der er nogle dele af sproget, som er kritiske forudsætninger for barnets senere udvikling af læse- og skrivefærdigheder. Det gælder sprogets byggesten, dvs. ordforråd, sætningsdannelse, begreber og udtale, samt sprogforståelse og anvendelse af sproget. Et velfungerende talesprog og interesse for skriftsproget er vigtige redskaber for barnets fortsatte læring, det være sig både i hjemmet, i fritiden og i institutionen. En forudsætning for, at alt dette lykkes, er, at det pædagogiske personales egne erfaringer med barnets sproglige udvikling bringes i spil med forsknings- og evidensbaseret viden, og der sikres mulighed for deling af viden og refleksion sammen med kollegaer og andre relevante samarbejdspartnere, fx kommende børnehaveklasseleder og læsevejleder. Den kommunale handleplan for de 0-5-årige er opdelt således, at den først behandler sundhedsplejen, dernæst dagplejen/vuggestuen (0-2 år og 9 måneder) og slutteligt afsnittet daginstitutionerne (2 år og 9 måneder 5 år). 12

13 4. 1 Sundhedsplejen Det nyfødte barn er opmærksomt på sprog og lyde helt fra starten, og den spæde pludren, der påbegyndes i 6 8 ugers alderen, er barnets første skridt på vejen til at lære at tale. Da sundhedsplejen kommer i barnets hjem, allerede fra det er nyfødt, har denne en helt særlig mulighed for at følge det lille barns sproglige udvikling. Sundhedsplejen har derfor en central rolle at spille i rådgivningen af forældre. Førstegangsfødende i Herning Kommune får fire besøg i barnets første leveår, et gruppebesøg ved 8-10 måneder, samt et besøg ved 2 ½ år. For andengangsfødende er der tre besøg i barnets første to måneders levetid, samt et 2 ½ års besøg. Dette giver særlige muligheder i forhold til at støtte og vurdere barnets udvikling i almindelighed og den sproglige udvikling i særdeleshed. Fra Sundhedsstyrelsen anbefales det endvidere, at sundhedsplejen ved besøg i anden levemåned observerer om barnet forsøger at lytte, når der bliver talt til det, og genkender stemmer og evt. musik. Ligeledes anbefales det, at sundhedsplejen holder øje med, om barnet laver pludrende lyde i to måneders alderen, og om der sker en udvikling i barnets pludren frem mod 8-10 måneders alderen. Hvis den gravide har brug for ekstra støtte eller vejledning, og/eller den gravide er henvist fra jordemor, læge eller sagsbehandler til sundhedsplejen, yder sundhedsplejen graviditetsbesøg hos kommende mødre, der vurderes at have behov for ekstra støtte eller vejledning. Indsatser i forhold til sprog og læsning Sundhedsplejen har en række konkrete initiativer, som de foreslår for forældrene, således at den sproglige udvikling stimuleres allerede tidligt i livet. Sundhedsplejen anbefaler og instruerer forældrene i betydningen af fx: Øjenkontakt og den tætte kontakt mellem forældre og barn bl.a. via pludren, talen og sang At indgå i og lære barnet at pludre i dialog og senere at give positiv respons på barnets forsøg på at benævne ting og handlinger 13

14 At den voksne benævner handlinger og tanker i samvær med barnet, og sætter ord på hverdagsting og følelser At læse og synge for og med barnet At stimulere mundmotorik, først ved amning og fx lære barnet at række tunge, pludre og gøre opmærksom på kostens betydning for udvikling af tyggemusklerne Sundhedsplejen sikrer således, at alle forældre bliver gjort opmærksomme på og guidet i vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets første sproglige udvikling understøttes. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til sprog og læsning Henvise børn med sproglige vanskeligheder til egen læge, ørelæge eller PPR Aftale flere hjemmebesøg Marte Meo forløb 3 Ung mor-gruppe med fokus på bl.a. relationsopbyggende samvær De Utrolige År 4 forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer Tosprogsområdet Sundhedsplejen arbejder ud fra, at et barn skal have et primært sprog, og det bør prioriteres i hjemmet. Mange børn kan sagtens håndtere to sprog. Det anbefales, at forældrene taler deres modersmål - eller det sprog, de taler bedst. Endvidere anbefaler sundhedsplejen, at tosprogede børn sendes i dagpleje/vuggestue, når de har alderen frem for at blive i hjemmet. Pasning i daginstitutioner med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale fremmer barnets mulighed for også at lære at tale dansk. Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til tosprogsområdet 3 Marte Meo er en videobaseret metode, der bygger på principperne for udviklingsstøttende kommunikation, metoden er konkret og løsningsorienteret, hvor vejledningen/ rådgivningen tager udgangspunkt i de ressourcer, der i forvejen er til stede hos personerne. 4 Evidensbaseret metode til stimulering af forældreevne 14

15 At der til barnet tales det/de sprog, som forældrene taler bedst At det tosprogede barn kommer i dagpleje/vuggestue med bl.a. dansktalende børn og dansktalende personale At forældrene arbejder med at imødekomme barnets sproglige forsøg og supplerer barnet i barnets sætningskonstruktioner At forældrene oplyses om, at de har pligt til at tage imod sprogvurderingen ved 3- års alderen samt en eventuel sprogstimulering af deres barn, hvis det vurderes, at der er behov for det At sundhedsplejen igangsætter yderligere tiltag, såfremt barnet ikke har alderssvarende sprog, fx henvisning til PPR, ørelæge eller egen læge De forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet Relationen og samarbejdet mellem sundhedsplejen og forældrene er helt centralt. I sundhedsplejens arbejde rådgiver og støtter de netop op om forældrerollen, ligesom sundhedsplejen kan give forældrene en række redskaber til at stimulere barnets sproglige udvikling. Kommunikation indgår som en del af sundhedsplejens uddannelse. Herudover har man i Herning Kommune en række initiativer, der muliggør, at sundhedsplejen kan dygtiggøre sig inden for den enkelte sundhedsplejerskes interessefelt. Således er der sundhedsplejersker med særlige kompetencer vedr.: Marte Meo De Utrolige År forældregruppe om børneopdragelse med fokus på positive forældre/børn relationer Sprog og motorik Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. sundhedsplejens indsats i forhold til forskellige aktørers roller og opgaver, herunder kompetenceniveauet Kompetenceniveauet ensrettes i de distrikter, sundhedsplejen arbejder i fx: o Kurser i relevante kompetencer har deltagelse fra mindst en sundhedsplejerske fra hvert distrikt, eller o Sundhedsplejersker med disse særlige kompetencer arbejder på tværs af distrikterne 15

16 Såfremt sundhedsplejen ser et behov, opmuntres forældre til deltagelse i De Utrolige år Alle forældre gøres opmærksomme på og guides i vigtigheden af den tidlige kontakt og forældre-barn samspil, hvor barnets sproglige udvikling understøttes Sundhedsplejen konsulteres og inddrages i den sproglige overdragelse, når der mangler informationer vedr. den sproglige udvikling. Dette som supplement til den almindelige overlevering, og/eller hvis denne ikke fungerer Model til handleplan Handleplan for sprog og læsning i sundhedsplejen Skabelonen er modellen, inden for hvilken sundhedsplejen formulerer sig om sin egen indsats på sprog- og læseområdet. Intentionen er: Sundhedsplejen formulerer sine mål, og profiterer af den deraf følgende pædagogiske og refleksive arbejdsproces. Handleplanen får den profil, som sundhedsplejen ønsker. Mål for indsats i sundhedsplejen Ved at give svar på spørgsmålene formulerer man sundhedsplejens indsats på sprog- og læseområdet. Hvad er sundhedsplejens overordnede formål med indsatsen? Mål for indsatsen i forhold til sprog og læsning? Eksempelvis: bevidstgørelse om sprogudvikling Hvilke tilbagevendende tiltag foregår? Eksempelvis: gruppebesøg Indsats for børn i sproglige vanskeligheder? Eksempelvis: henvise til PPR 16

17 Målrettet indsats på tosprogsområdet? Eksempelvis: fokus på dansktalende personer omkring barnet Hvordan samarbejdes der med forældre om sprog- og læseindsatsen? Eksempelvis: forældre som sproglige rollemodeller Hvordan synliggøres sundhedsplejens sprog- og læseindsats? Eksempelvis: forældrefoldere Udarbejdet den: Af: Senest opdateret: 4.2 Børn fra 6 måneder til 2 år og 9 måneder Sprog er et redskab for kommunikation og tænkning. Barnet bruger sproget til at komme i kontakt med andre, og når det deltager i leg eller anden form for samvær. Vi tænker med sprog, og sproget er således kilden til forståelse og erkendelse. Et godt sprog er en væsentlig forudsætning for barnets sociale, følelsesmæssige og intellektuelle udvikling. Et barn lærer sprog ved at være aktiv og eksperimenterende sprogbruger og ved at være i dialog med andre. Den voksne spiller en afgørende rolle som dialogpartner og som sproglig rollemodel og som den, der med udgangspunkt i barnet, skaber motivation og læringsmuligheder også for et barn, der ikke inviterer sig selv ind i sproglæringssituationer (samtale, højtlæsning, leg med skriftsprog osv.). Legen og de daglige aktiviteter er de bærende elementer i arbejdet med børnenes skriftsprogsudvikling. Når barnet fx leger købmand og skriver indkøbslister, efterlignes de handlinger, som barnet har set de voksne udføre, men på legens præmisser og ud fra egne forudsætninger. Dermed erfarer barnet, hvad skriftsproget bruges til, og hvordan det bruges. Samtidig viser forskning, at børn, som tidligt begynder at legeskrive, gradvist udvikler indsigt i grundlæggende skriftsproglige principper. For denne aldersgruppe vil det typisk 17

18 være at udvise interesse for at lytte til historier, lege med fingermaling, samt lære at holde rigtigt på en blyant eller et farvekridt. Arbejdet med barnets tale- og skriftsproglige udvikling har en væsentlig funktion i forhold til det at lære at læse og skrive. I en tid med betydeligt fokus på barnets læsning og med stigende krav og forventninger til skolen om tidligere og bedre læseindlæring vil det især være det barn, der møder i skolen med et ikke-aldersvarende sprog og ringe erfaringer med skriftsproget, der kommer i klemme. Derfor har dagtilbuddet et særligt ansvar over for det barn, som viser manglende evne eller lyst til at beskæftige sig med skriftsproget. Et sprogligt udsat barn er meget afhængigt af den mulighed for at udforske skriftsproget uden tidspres i læreprocessen, som dagtilbuddet kan tilbyde. Det er vigtigt at understrege, at dagtilbuddenes arbejde med sprog hverken handler om at indføre læse- og sprogundervisning i dagtilbuddene, eller alene handler om at gøre barnet klar til at lære at læse. Sprogarbejdet i dagtilbuddene har en selvstændig værdi i og med, at det er barnets læring og udvikling, der er omdrejningspunkt for indsatsen. Barnets sproglige kompetencer har værdi i sig selv som væsentligt redskab for barnets tænkning og kommunikation med andre, men er samtidig det fundament, hvorpå barnet lærer at læse og skrive. Sprogarbejdet i dagtilbuddet og hjemmet har dermed også en stor betydning for, at barnet ikke senere udvikler læse- og skrivevanskeligheder. Indsatser i forhold til sprog og læsning Sprog er forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i barnets udviklingsproces. Når vi ønsker at give barnet mulighed for sprogtilegnelse, skal vi i kommunikative sammenhænge udfordre dem sprogligt. Sprogtilegnelse er en proces, som forudsætter, at barnet er aktivt og ikke kun en genstand, som den voksne gør noget ved. 18

19 Inspiration og idéer Inspiration og idéer vedr. vuggestuernes og dagplejernes indsats i forhold til sprog og læsning: Være opmærksom på barnets lyd, dvs. giver svar og udvider barnets lydlige udtryk gennem leg og interaktion Lægge mærke til barnets gestus og blikretning og sætte ord på det, der ses og gøres i fællesskab Benævne barnets initiativer, så disse bliver italesat Føre samtaler med barnet, hvor den voksne sikrer sig barnets opmærksomhed gennem øjenkontakt, holde pauser i samtalen, skifte svære ord ud med lidt lettere ord, hvis det fremmer forståelsen, referere til nærværende ting/begivenheder, benævne handlinger, stille uddybende og interesserede spørgsmål Bidrage til at barnet oplever og erfarer sprog gennem dagligdagens samspil Anspore barnet til at turde bruge sproget gennem anerkendende kommunikation Introducere barnet til nye begreber og temaer gerne med udgangspunkt i fælles oplevelser Synge sange med fagter, rim og remser Besøge biblioteket sammen med mindre grupper af børn Foretage dialogisk oplæsning af god børnelitteratur i små grupper, så alle kan se (fx bøger hvor tekst og billede passer sammen, bøger hvor handlingen er virkelighedsnær, bøger der appellerer til de helt små børns følelser, erfaringer osv.) Sikre adgang til god børnelitteratur på dansk, på andre sprog og med andre skrifttegn 5 Etablere plads/rum til legelæsning (fx når barnet leger, at det læser en kendt bog op for sin bamse) For allerede i en tidlig alder at give barnet mulighed for at eksperimentere med skriftsproget anbefales det, at: Opfordre barnet til at lave egne skriblerier, fx kan skrift indgå som en del af rollelegen: indkøbssedler, breve og lign. 5 Se 19

20 Symboler og skrifttegn gøres synlige for barnet (fx navn på garderobeskab, LE- GO-klodser med tal, symboler og bogstaver, små skilte, barnets familiefoto med navne osv.) Arbejde med barnets egne billeder eller ord og ordkort 6, som barnet synes er spændende Inddrage digitalkamera og computer og sammen med barnet skrive en historie til billederne barnet kan eventuelt selv skrible en tekst Arbejde med metasproglig opmærksomhed gennem fx lyttelege, samtale med barnet om sproget, undre sig sammen over sprog og ord mv. Indsatsen for børn i sproglige vanskeligheder Sprog er et styringsredskab og dermed også en forudsætning for at kunne være deltager i en leg. Sproglige kompetencer er derfor en inkluderende faktor i det sociale fællesskab. Der bør være særlig opmærksomhed på det ældre dagpleje/vuggestuebarn med følgende sproglige vanskeligheder, som kan være tegn på, at barnet er i risiko for senere at komme i læsevanskeligheder: Et barn med lille eller passivt ordforråd, med syntagmatiske udtalefejl: fx udeladelse, ombytning eller tilføjelse af lyd Et barn, der ikke viser interesse for rim og remser Et barn, der har svært ved at blive opmærksomt på enkelte lyde i sproget Et barn med ordblindhed (dysleksi) i familien En generel indsats i dagplejen/vuggestuen gavner ikke nødvendigvis det svage barn. Der må gøres en individuel og særlig indsats for et barn med forsinket sproglig udvikling. Ofte er det det sprogligt svage barn, der mindst henvender sig til de voksne. Derfor skal arbejdet sikre en daglig dialog med alle børn. Opgaven er derfor at tilrettelægge sproginviterende miljøer, hvor alle børn inddrages. Alle børn - også dem, der ikke i første omgang opsøger det selv - må støttes i en læreproces, som kan vække nysgerrighed og interesse for sproget både tale og skrift, samt udvikle barnets lyst til at få læst højt, eksperimentere med og reflektere over skriftsproget. 6 Hjemmelavede kort med ord, som barnet har vist interesse for fx mor, far eller navne på vigtige personer i barnets liv. 20

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse

Læsepolitik. Børn elsker bøger og sange, ungdommen er vild med sociale medier i skolen lærer alle at læse Institutions- og Skolecentret Høje-Taastrup Kommune Bygaden 2 2630 Taastrup www.htk.dk Så fokus på sprog og skriftstimulering handler grundlæggende om at give børn de samme muligheder for at opnå et liv

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019

Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 RAPPORT Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Handleplan for sprog og læsning i Frederikssund Kommune Denne handleplan omfatter arbejdet med tale, sprog,

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING

HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Århus Kommune Børn og Unge Julie 9,1 år Søren 3,4 år Benjamin 7,0 år Marie 5,6 år Ida 7,8 år Thea 8,10 år HANDLINGSPLAN FOR SPROG OG LÆSNING Anna 3,7 år Magnus 10,7 år

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Sprog- og læsestrategi

Sprog- og læsestrategi Sprog- og læsestrategi Indhold Vision... 4 Indledning... 5 Den professionelle tilgang.... 6 Pædagogisk praksis... 8 Sociale arenaer... 10 Kompetenceudvikling... 12 Metode... 14 Organiseringen og samarbejde

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt?

25-10-2011. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Introduktion. Velkommen til Sprogpakken. Præsentation af Sprogpakken. Hvorfor er sprog vigtigt? Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkommen til Sprogpakken Introduktion Præsentation af Sprogpakken Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige, sociale begrundelser: Sproget styrker barnets personlige,

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.

Tiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen. Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

SPROGET KOMMER VIL DU MED?

SPROGET KOMMER VIL DU MED? SPROGET KOMMER VIL DU MED? FORORD Vi er 2 pædagogiske ledere i Silkeborg Dagpleje, der ønsker et større fokus på det pædagogiske sprogarbejde med børn i dagplejen. Vi har tænkt denne folder som et redskab

Læs mere

Læseplan for sprog og læsning

Læseplan for sprog og læsning Læseplan for sprog og læsning SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 2 Ishøj Kommune Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune 1 2 Læseplan for sprog og læsning Ishøj Kommune Succes for alle er en fireårig

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn

Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år

Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; børnehave 3-6 år. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling CKF + Fælles mål

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece

Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart. Forældrepjece Sprogvurdering og sprogstimulering af børn med dansk som andetsprog fra 3 år og indtil skolestart Forældrepjece 1 Dagtilbudslovens 11-12 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog

Sprogpakken praksis der gør en forskel. Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Sprogpakken praksis der gør en forskel Sprogstimulering i daginstitutioner Efteruddannelse, gå hjem-møder og undervisningsmateriale om børns sprog Hvad er sprogpakken? Sprogpakken er et initiativ iværksat

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læsevejlederens funktioner

Læsevejlederens funktioner Temahæfte Læsevejlederens funktioner Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring Læsevejlederen er skolens ressourceperson for udvikling af læseområdet. Læsevejlederens funktionsområde

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Pædagogisk læreplan December 2014

Pædagogisk læreplan December 2014 Pædagogisk læreplan December 2014 Forord Alle børn har krav på, at få den bedst mulige start i livet. Børn skal lære meget i livet, og de første leveår er afgørende, for de evner og kompetencer børn har

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Tosprogede børn i dagtilbud

Tosprogede børn i dagtilbud Tosprogede børn i dagtilbud Teksten har fokus på tosprogede børns særlige udfordringer og ressourcer. Først beskrives børnenes udfordringer i forhold til deres andetsprogstilegnelse med vægt på sprogforståelse,

Læs mere

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst

Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Veddelev Børnehus Roskilde Nordøst Pædagogisk udviklingsplan 2014-2016 Kontaktoplysninger Institution: Veddelev børnehus Roskilde Nordøst Telefon: 46314955 1 Mail: bhveddelev@roskilde.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015

Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 1 Årsplan for Børnehaveklassen 2014-2015 Børnehaveklasseledere : Berit Albeck og Anette Sørensen. 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Emne oversigt---------------------------------------------------------------------------s

Læs mere

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg?

Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11. - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? Hvem er jeg? Obligatoriske sprogvurderinger på Søndervangskolen 10/11 - Problematikker? - Hvad gør vi? - Hvordan samarbejder vi med daginstitutioner? V. Tina Nickelsen læsevejleder Søndervangskolen, Viby J Hvem er

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige.

Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Udvikling af sprog- og læsefærdigheder blandt de 3-6 årige. Indholdsfortegnelsen Udvikling af sprog- og læsefærdigheder for de 3-6 årige... 4 Rammer og struktur for sprogarbejdet... 6 Den fysiske indretning...

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Læring og inklusion i dagtilbud

Læring og inklusion i dagtilbud Læring og inklusion i dagtilbud Norddjurs Kommune Skole- og dagtilbudsafdelingen Læring og inklusion i dagtilbud Oktober 2012, 3. udgave Skole- og dagtilbudsafdelingen, Norddjurs Kommune Billeder og illustrationer:

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund.

Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG. I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune. www.albertslund. 1 Pædagogisk vejledning for arbejdet med MIN BOG I overgangsarbejdet fra børnehave til skole i Albertslund Kommune www.albertslund.dk/minbog 1 2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. del Teoretisk og forskningsbaseret

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere