Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af Revideret 2007 Revised 2007

Transkript

1 Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum for the BA-programme in Philosophy The 2005 Curriculum Revideret 2007 Revised 2007 Justeret 2012 Adjusted 2012 Rettet 2013 Emended 2013 Studienævnet for Medier, Erkendelse og Formidling Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet The Study Board for Media, Cognition and Communication Faculty of Humanities University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Filosofi, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, og under censorkorpset for Filosofi. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages til bacheloruddannelsen med Filosofi som grundfagsstudium d. 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Grundfagsstudiet på BA-niveau i Filosofi er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 5 år. En bestået bacheloruddannelse med Filosofi som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i Filosofi. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Filosofi med f.eks. Minoritetsstudier. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. 2

3 Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det Humanistiske Fakultet om at blive optaget på kandidatuddannelsen. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet. 1.7 Faglig profil Formål og kompetenceprofil Formålet med BA-uddannelsen i Filosofi er at bibringe de studerende de kompetencer, der knytter sig til fortrolighed med filosofiens metoder og til indsigt i en række centrale filosofiske teoridannelser. Efter endt uddannelse kan bachelorer fungere som akademiske medarbejdere i offentlige og private organisationer, undervise i gymnasieskole og lignende. Endvidere vil en bachelor i Filosofi være godt kvalificeret til videregående studier på kandidat-uddannelsen i Filosofi (og andre fag), bl.a. med henblik på forskning. Det er en målsætning for tilrettelæggelsen af uddannelsen, at de studerende undervises på et fagligt niveau svarende til høje internationale standarder, og at undervisningen afspejler de nyeste udviklinger inden for fagets forskningsområder Hvad er filosofi? I filosofi som akademisk disciplin tematiserer man en række centrale antagelser i vores videnskabelige og dagligdags forståelse af mennesket og dets forhold til samfund, sprog, værdier, natur, videnskab og religion. Filosofi er en refleksion over afgørende træk ved fagvidenskabelige og dagligdags tilgange til verden, men er selv hverken en fagvidenskab eller en form for dagligdags tænkning. Beskæftigelse med filosofi består bl.a. i at foretage systematiske og detaljerede undersøgelser af teorier, der fremsættes som svar på filosofiske spørgsmål og problemer. Dette gøres ved at specificere mulige fortolkninger af teorierne, samt deres implikationer og begrundelser. Endvidere tager man stilling til synspunkter og teorier ved at undersøge deres forenelighed med vores generelle antagelser om mennesket, samfundet, værdier og den omgivende natur. En bestræbelse i filosofi har altid været at kaste kritisk lys over konkrete samfundsmæssige problemer og at bidrage til andre fags videnskabsteoretiske selvrefleksion. Refleksionen over filosofi og filosofiens metoder til at behandle filosofiske spørgsmål og problemer har været og er selv en central del af filosofien, og studiet af filosofiens historie spiller en afgørende rolle i fagets udvikling. Det er vigtigt at pointere, at filosofisk metode ikke er låst fast i nogen bestemt teoretisk ramme, eller tilknyttet særlige problemfelter, selvom der er en række områder, man i særlig grad har interesseret sig for i filosofien. Det betyder, at en indgående beskæftigelse med filosofi giver en akademisk kompetence, der til stadighed kan overføres fra område til område Fagspecifikke kompetencer En bacheloruddannelse i Filosofi giver en række fagspecifikke kompetencer, der erhverves gennem studiet af filosofiske tekster, både primær-litteratur fra hele filosofihistorien, aktuel faglitteratur og 3

4 introducerende oversigtsværker. Endvidere erhverves kompetencerne ved at den studerende gennemgår et omfattende øvelsesforløb med mundtlige oplæg, skriveøvelser, tekstudlægning, diskussioner, og udfærdigelse af større selvstændige projekter, både individuelt og i samarbejde med andre. De fagspecifikke kompetencer centrerer sig omkring fem temaer, der udgør historiske og systematiske fokuspunkter i studiet: sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund. (1) Sprog Sprog spiller en central rolle i vores kommunikation, som medium for diskussion og argumentation, og som det medium, hvori det meste af vores erkendelse udtrykkes og formes. Studiet bibringer kompetence til: At forstå og analysere begrundelser og argumentstrukturer i skrift og tale med henblik på at sondre gode fra dårlige begrundelser og argumenter. At identificere underliggende antagelser i begrundelser og argumenter, blandt andet for at kunne kritisere disse. At blotlægge forskellige aspekter af sprogbrug, f.eks. i form ord og begrebers historiske oprindelse eller sondringer mellem forskellige typer sproghandlinger og deres roller i sociale kontekster. At forstå og blotlægge antagelser vedrørende sproget og dets virkemåde. (2) Viden Viden indgår i al menneskelig handlen og i alle menneskelige organisationsformer. Spørgsmålet hvad viden er, hvordan viden opnås, og hvad forholdet mellem viden og virkelighed er, er centrale filosofiske temaer. Studiet bibringer kompetence til: At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige vidensystemers centrale antagelser, forudsætninger og begreber, og sætte disse begreber ind i en bredere historisk og systematisk sammenhæng. At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige videnproducenters eksplicitte, implicitte og eventuelt uerkendte videnskabsteoretiske, metodologiske og politiske antagelser. At artikulere de typisk uerkendte men afgørende forskellige opfattelser af viden og videnskabelighed, der ofte karakteriserer tværfaglige kontekster. At artikulere og forholde sig kritisk til forskellige opfattelser af forholdet mellem sprog, viden, videnskabelighed og virkelighed, herunder skiftende historiske opfattelser af disse begreber. (3) Værdi Menneskers handlinger er altid medbestemt af mere eller mindre klargjorte forestillinger om normer og værdier. Spørgsmål om, hvad værdier er, hvilken status de har, hvordan de kan formuleres mere præcist m.v. er gamle temaer i filosofien. Studiet bibringer kompetence til: At artikulere og forholde sig kritisk til de grundlæggende værdimæssige antagelser, der ligger bag forskellige syn på moralske, politiske, æstetiske, kulturelle og religiøse spørgsmål. 4

5 Herunder kompetence til at artikulere værdier og normers historiske ophav, systematiske sammenhæng og afhængighed af sociale og ideologiske interesser. At artikulere og forholde sig kritisk til en række vigtige opfattelser af værdiers status, f.eks. opfattelser ifølge hvilke værdier er universelle, er objektive, er subjektive, er relative, eller at man bør være tolerant overfor andres værdier. (4) Natur Naturen og dens beskaffenhed studeres i specialvidenskaberne. I filosofien har man traditionelt analyseret grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker har beskrevet og forklaret naturen, og menneskets forhold til naturen. Studiet bibringer kompetence til: At artikulere og reflektere over grundtrækkene i de måder, hvorpå mennesker gennem historien har beskrevet og forklaret naturen ved hjælp af de forskellige typer årsager, og kategorier som kausalitet, lovmæssighed, materie, tid, rum, væren og eksistens. At forstå og artikulere spørgsmål som rejser sig i forbindelse med den menneskelige og den sociale sfæres forhold til naturen, herunder spørgsmål om, hvorvidt menneskers bevidsthedsliv, handlingsliv og organisationsformer kan forklares naturvidenskabeligt. (5) Menneske og samfund En central bestræbelse i filosofi er at artikulere grundlæggende antagelser om, hvad mennesker er, og hvad der betinger menneskelig sameksistens. Studiet bibringer kompetence til At artikulere, analysere og kritisere de begrebssystemer, hvormed vi gennem historien i dagligdags og videnskabelige sammenhænge forsøger og har forsøgt at beskrive og forklare menneskelige handlinger, herunder teorier om hvad der motiverer menneskers handlinger, forholdet mellem individ og samfund, og hvad der karakteriserer et vellykket menneskeliv Generelle kompetencer En har i kraft sin træning i filosofiens arbejdsmetoder og sit kendskab til en række filosofiske teoridannelser og diskussioner et sæt af generelle akademiske kompetencer: (1) Evne til at opretholde præcision og klarhed i begrebs- og sprogbrug i forbindelse med beskrivelse, udredning og analyse af et problemfelt. (2) Evne til på en stringent, systematisk og rationel måde at konstruere og analysere begrundelser og argumenter for og imod synspunkter, holdninger eller teorier. (3) Evne til på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over bærende forudsætninger for et problem, for dermed at kunne reflektere kritisk over dem, samt for dermed at kunne anvise mulige løsninger eller konstruktive måder at betragte problemet på. (4) Evne til at på systematisk vis at analysere, forstå og reflektere over uenigheder af faktuel, metodologisk, værdimæssig, holdningsmæssig eller videnskabsteoretisk art, herunder disses historiske udvikling og sammenhæng. (5) Evne til at gøre ovenstående med udgangspunkt i akademiske tekster såvel som mundtlige diskussioner. 5

6 (6) Evne til at viderebringe resultater og analyser til forskellige modtagergrupper i skrift og tale, herunder evne til at producere skriftlige udredninger og mundtlige oplæg, enkeltvis eller med udgangspunkt i projekt-arbejdsformer. Filosofiens arbejdsmetode erhverves i forbindelse med studiet af fagfilosofiske tekster, både historiske og nutidige, og ved at studerende i forbindelse med seminarer laver øvelser, herunder skriveøvelser, diskussioner, mundtlige oplæg, og ved at studerende laver større, selvstændige skriftlige projekter, både individuelt og i grupper Kompetencemål Angivelse af kompetencemål er inddelt i en angivelse af et overordnet fagspecifikt kompetencemål for uddannelsen, og en angivelse af kompetencemål for uddannelsens enkelte moduler (se 2.3). Endvidere er der angivet sæt af generelle kompetencemål for uddannelsen som helhed Fagspecifikke kompetencemål Efter endt uddannelse skal studerende (a) kunne forstå og redegøre for et udvalg af filosofiske teoridannelser, argumenter og synspunkter, der knytter sig til uddannelsens kernetemaer sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, (b) kunne belyse historiske og systematiske aspekter af disse teoridannelser, (c) kunne sætte dem i relation til konkrete aktuelle spørgsmål hvor det er relevant, (d) kunne formidle og diskutere filosofi i skriftlig og mundtlig form, dels henvendt til en fagfilosofisk målgruppe, og dels henvendt til en almen målgruppe Generelle kompetencemål De generelle kompetencemål går på tværs af uddannelsens moduler. De indfris i uddannelsen som helhed, snarere end i et enkelt modul: Fortolkning og kritisk analyse af tekster (a) Kunne forstå og udlægge fagfilosofiske tekster fra traditionen og fra den aktuelle forskningslitteratur, herunder kunne identificere og redegøre for relevante fortolkningsmuligheder, (b) kunne fremdrage centrale argumentstrukturer og centrale antagelser (af faktuel, normativ, metodologisk, videnskabsfilosofisk, metafysisk art) og belyse disse, (c) kunne vurdere om antagelser, påstande er kritisable/kontroversielle i lyset af forskellige faglige traditioner og generelle filosofiske antagelser, herunder om de givet konteksten har et passende belæg, (d) kunne benytte de fagligt relevante hjælpemidler i forbindelse med fortolkning og kritisk analyse af en tekst. Skriftlig formidling (a) Kunne fremstille mindre tekster på dansk, henvendt til et fagligt publikum om filosofiske emner, og udfærdiget i overensstemmelse med fagets videnskabelige standarder og traditioner (terminologi, struktur, grundighed, brug af noter, henvisninger, citatpraksis mv.), (b) kunne fremstille mindre vidensformidlende tekster på dansk om filosofiske emner henvendt til et ikke-fagligt publikum. Informations- og litteratursøgning (a) Kunne identificere den relevante faglitteratur i forbindelse med fagfilosofisk bearbejdning af et emne (dvs. have erfaring med at bruge de vigtigste søgestrategier, databaser, opslagsværker og andre kilder), (b) kunne identificere relevant filosofi-faglig litteratur og anden relevant baggrundslitteratur i forbindelse med vidensformidlende aktiviteter. Mundtlig formidling (a) Kunne holde velstruktureret og forståeligt fagfilosofisk oplæg om et filosofisk emne til fagfæller, 6

7 ler, med brug af relevante pædagogiske hjælpemidler og indgå i en tilhørende faglig diskussion, (b) kunne holde velstruktureret og alment forståeligt vidensformidlende oplæg til alment publikum med brug af relevante pædagogiske hjælpemidler, og kunne indgå i en tilhørende diskussion. Samarbejdskompetence Kunne indgå i en projektgruppe, der på egen hånd leder og organiserer sit arbejde, og som helhed står for planlægning og udførelse af en større skriftlig udredning, og som kan gennemføre en mundtlig fremlæggelse og kritisk diskussion af produktet. 1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog Det fordres, at den studerende kan læse fagfilosofiske tekster på engelsk. Danske og engelske oversættelser af tekster på tysk, fransk, latin og andre sprog kan indgå i pensum årsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTSpoint for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende har mulighed for at indstille sig til omprøve i august til 1.årsprøven efter første eksamensforsøg Bachelorprojektet Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og aflægges på 5. semester. Bachelorprojektet skal forsynes med et resume, som skal indgå i den samlede bedømmelse Normalsidebegrebet En normalside i forbindelse med tekstopgivelser (af moderne, vestlige tekststykker) og aflevering af hjemmeopgaver, skriveøvelser og BA-projekt svarer til 2400 typeenheder inkl. mellemrum Stave-, formulerings-, og fremstillingsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekter skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes evne til god skriftlig formidling (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den pågældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. God skriftlig formidling omfatter ikke bare korrekt stavning, grammatik og sprogbrug i øvrigt, men også faglig og pædagogisk hensigtsmæssig organisering af stoffet, hensigtsmæssigt valg af eksempler og illustrationer, samt tilgængelighed af fagudtryk og af stoffet i almindelighed for den for opgaven relevante målgruppe Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, og bestemmelser vedr. 1. årsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold. 7

8 1.14. Syge- og omprøve Der afholdes syge- og omprøve i overensstemmelse med eksamensbekendtgørelsens regler. Studienævnet fastsætter nærmere regler for syge- og omprøver og kan beslutte, at syge- eller omprøven afholdes som en anden prøveform end den ordinære prøve Øvrige bemærkninger Om eksamensformer. For samtlige moduler, bortset fra Modul V Valgfrit emne og modul IX Bachelorprojektet, er undervisningen baseret på, at studerende følger forelæsninger og aktivt deltager i seminarer. Eksamensformen er tilpasset dette, således at aktiv deltagelse i seminarerne er en betingelse for at indstille sig til den ordinære eksamensform. Dog er der i disse moduler også en mulighed for at tilmelde sig en eksamensform, der ikke er betinget af aktiv deltagelse i seminarerne. Om hjemmeopgaver, skriveøvelser og BA-projekt. Ved beregning af omfang af skriveøvelser, hjemmeopgaver og BA-projekter indgår noter, men ikke forside, resume, litteraturliste og bilag. Håndskrevne skriftlige arbejder accepteres ikke. Den ansvarlige underviser eller vejleder kan efter studienævnets bemyndigelse fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende elektronisk aflevering. Opgaver skrevet i fællesskab kan erstattes af en individuelt skrevet opgave. Den studerende skal i dette tilfælde rette henvendelse til instituttets eksamensadministration. Den enkeltes bidrag skal fremgå klart af opgavebesvarelsen. Definitioner: Synopsis: En disposition, som den studerende udarbejder til brug ved den mundtlige prøve. Bunden prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet er fastsat af eksaminator. Fri prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet aftales mellem eksaminand og eksaminator. Mundtlig sagsfremstilling med efterfølgende dialog: Prøve, hvor eksaminanden indleder med en sagsfremstilling på f.eks. 5 minutter. Herefter dialog. Mundtlig dialog: Prøve, hvor eksaminanden ikke er sikret ret til en længere indledning. Her kan eksaminator umiddelbart starte med at stille spørgsmål. Eller eksaminator kan bede om en indledning fra den studerende. Mundtlig forelæsning: Prøve, hvor eksaminanden i et givent tidsrum og uden afbrydelser forelæser over et emne, hvorefter eksaminator og evt. censor stiller spørgsmål Overgangsregler Efter den 31. august 2007 kan der ikke længere aflægges eksamen efter 2000-ordningen for grundfagsstudiet i Filosofi. Studerende, der har studeret og aflagt prøver efter 2000-ordningen, kan overføre disse prøver til studiet under 2005-studieordningen efter følgende nærmere bestemmelser: (1) Aflagte prøver i praktisk filosofi (FIL 4), teoretisk filosofi (FIL 5) og 20. århundredes filosofi (FIL 3) på 2000-ordningen ækvivalerer hhv. praktisk filosofi, teoretisk filosofi og 20. århundedes filosofi på 2005-ordningen. En aflagt prøve i Oldtidens, middelalderens og nyere tids filosofi på 2000-ordningen (FIL 2) ækvivalerer Oldtiden, middelalderen og renæssancens filosofi samt nyere tids filosofi på 2005-ordningen. (2) En aflagt prøve i logik (FIL 1) på 2000-ordningen ækvivalerer logikdelen af argumentationsteori, sprogfilosofi og logik på 2005-ordningen efter studienævnets nærmere bestemmelser. 8

9 (3) Et bestået BA-projekt på 2000-ordningen (FIL 6-7) ækvivalerer valgfrit emne eller BA-projektet på 2005-ordningen. Desuden gælder: (4) En aflagt prøve i tilvalgskurserne Tyske tænkere i det 20. århundrede eller Filosofien i Frankrig efter Studieordningen for tilvalgsstudiet, frit emne 1-7, 2000-ordningen ækvivalerer Kontinental filosofi under 2005-ordningen. En aflagt prøve i Tyske tænkere i det 20. århundrede, Filosofien i Frankrig eller Analytisk sprogfilosofi efter Studieordningen for tilvalgsstudiet, frit emne 1-7, ordningen ækvivalerer 20. århundredes filosofi under 2005-ordningen. Dog kan kun et af de nævnte moduler under 2005-ordningen erstattes af de nævnte tilvalgskurser. 9

10 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelse af uddannelsens fagelementer 2.1 Oversigt over uddannelsens fagelementer Grundfagsstudiet af bacheloruddannelsen i Filosofi består af følgende fagelementer: Modul I: Praktisk filosofi Praktisk filosofi (Practical Philosophy) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog. Censurform: Intern. Modul II: Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (Ancient, Medieval and Renaissance Philosophy) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Censurform: Intern. Modul III: Teoretisk filosofi Teoretisk filosofi (Theoretical Philosophy) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog. Censurform: Intern. Modul IV: Nyere tids filosofi Nyere tids filosofi (Modern Philosophy) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse, (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog. Censurform: Intern. Modul V: Valgfrit emne Valgfrit emne (Elective Topic) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Fri gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel mundtlig dialog, (b) Individuel opgave med mundtlig dialog. Censurform: Intern. 10

11 Modul VI: Kontinental filosofi Kontinental filosofi (Continental Philosophy) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog, samt mundtlig sagsfremstilling. Censurform: Ekstern. Modul VII: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi (Critical Reasoning, Formal Logic and Philosophy of Language) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog, samt mundtlig sagsfremstilling. Censurform: Ekstern. Modul VIII: 20. århundredes filosofi 20. århundredes filosofi (Twentieth Century Philosophy) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: (a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Censurform: Ekstern. Modul IX: Bachelorprojekt Bachelorprojekt (BA Project) (fagelementkode ) Antal ECTS-point: 15 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtligt dialog. Censurform: Ekstern. Prøveform: 7-trins-skalaen. 11

12 2.2 Rækkefølge for afvikling af fagelementer Det anbefalede studieforløb er følgende 1. semester Modul I: Praktisk filosofi Modul II: Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi 2. semester Modul III: Teoretisk filosofi Modul IV: Nyere tids filosofi 3. semester Modul V: Valgfrit emne Modul VI: Kontinental filosofi 4. semester Modul VII: Argumentationsteori, logik og sprogfilosofi Modul VIII: 20. århundredes filosofi 5. semester Modul IX: Bachelorprojekt Det er en anbefaling, men ikke en betingelse, at modulerne afvikles i den anførte rækkefølge. Dog skal den studerende have bestået 120 ECTS-point af BA-uddannelsen i Filosofi for at indstille sig til eksamen i BA-projektet. 2.3 Indhold og uddybende karakteristik af uddannelsens fagelementer Modul I: Praktisk filosofi Praktisk filosofi (fagelementkode ) (15 ECTS-point) Faglige mål: Eksaminanden kan artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne værdi, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner, særligt spørgsmål, der er diskuteret i etisk teori, politisk filosofi, meta-etik og æstetik give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde, og under hensyntagen til fagets metoder og standarder bringe udvalgte teoridannelser i spil i forbindelse med konkrete aktuelle problemstillinger. give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for emneområdet under hensyntagen til fagets metoder og standarder. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser, mundtlige oplæg, og ved at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. Seminaret skal omfatte 2 skriveøvelser, hver med et omfang af ca. 6 normalsider, samt studerendes mundtlige oplæg. En af skriveøvelserne skal behandle en anvendt filosofisk problemstilling, og skrives med den almene læser som målgruppe. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant litteratur skal indgå i en af skriveøvelserne. Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 650 normalsider, der bidrager til en systematisk diskussion af centrale synspunkter, uenigheder og argumenter i etisk teori, metaetik og politisk filosofi, samt eventuelt også æstetik. Heraf skal ca. 110 normalsider omhandle de for modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. 12

13 Prøveformer: (a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censur: Intern. Omfang: 30 minutter inklusive votering. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Ved prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som eksaminanden kan have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side pr. spørgsmål. Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt to skriveøvelser på 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt et mundtligt oplæg minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamen trækker eksaminanden et af disse spørgsmål, og har derefter 30 minutters forberedelse inden eksaminationen begynder. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog. Censur: Ekstern. Omfang: 60 minutter inklusiv votering, og der gives 60 minutters forberedelse. Hjælpemidler: Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Ved prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som eksaminanden kan have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side pr. spørgsmål. Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Efter at have trukket sine spørgsmål, har eksaminanden 10 dage til at lave opgaven. Besvarelsen af hvert spørgsmål skal have et omfang af ca. 6 normalsider af 2400 anslag. Alle hjælpemidler er tilladte. Ved den mundtlige dialog trækker eksaminanden yderligere to spørgsmål. Det ene besvares ved en mundtlig forelæsning på ca. 15 minutter. Det andet besvares ved en mundtlig dialog. Eksaminationen skal også omfatte en dialog om den skriftlige hjemmeopgave. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøveformen. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 13

14 Modul II: Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi Oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi (fagelementkode ) (15 ECTSpoint) Faglige mål: Eksaminanden kan artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den filosofiske tradition fra oldtiden, middelalder og renæssancen, med særligt fokus på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund, samt spørgsmål om filosofiens metode foretage en udlægning, fortolkning, analyse af udvalgte tekststykker og tekster med anvendelse af fagets metoder og standarder sætte udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres filosofihistoriske kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske problemstillinger give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i oldtidens, middelalderens og renæssancens filosofi, samt kunne sætte disse ind i deres filosofihistoriske kontekst, og kunne redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser, mundtlige oplæg, og ved at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. Seminaret skal omfatte 2 skriveøvelser, hver med et omfang af ca. 6 normalsider, samt studerendes mundtlige oplæg. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage i tilknytning til modulets områder. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant litteratur skal indgå i en af skriveøvelserne. Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 550 normalsider. Af disse skal ca. 90 normalsider omhandle de for modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. Prøveformer: (a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censur: Intern. Omfang: Hjemmeopgaven skal have et omfang af 6-8 normalsider. Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte. Særlige bestemmelser: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt de to skriveøvelser stillet i forbindelse med modulets seminarer, hver med et omfang af 5-7 normalsider, samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum, der falder inden for de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet. Der skal ikke laves resume. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist. Censur: Intern. Omfang: To hjemmeopgaver, hver af 8 normalsider. 14

15 Hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladte. Særlige bestemmelser: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Efter at have trukket sine spørgsmål, har eksaminanden 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene. Der skal ikke laves resume. De to hjemmeopgaver lægges til grund for eksamenskarakteren. Modul III: Teoretisk filosofi Teoretisk filosofi (fagelementkode ) (15 ECTS-point) Faglige mål: Eksaminanden kan artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nutidige fagfilosofiske diskussion, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden og natur, samt spørgsmål om filosofiens metode og relation til andre discipliner herunder særligt spørgsmål, der er behandlet i erkendelsesteori, videnskabsteori, bevidsthedsfilosofi og metafysik give en kritisk analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for modulets emneområde, og under anvendelse af fagets metoder og standarder give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter inden for emneområdet. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser, mundtlige oplæg, gruppeopgaver, og ved at holdet diskuterer centrale temaer i stoffet, centrale tekstpassager mv. Seminaret skal omfatte 2 skriveøvelser, hver med et omfang af ca. 6 normalsider, samt studerendes mundtlige oplæg. En skriveøvelse skal laves som individuel opgave, og en skal laves som gruppeprojekt. En skriveøvelse skal have karakter af en selvstændig analyse og diskussion af et udvalgt argument i tilknytning til modulets områder. Litteratursøgning og fremskaffelse af relevant supplerende litteratur skal indgå i mindst en af skriveøvelserne. Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 650 normalsider, der bidrager til en systematisk diskussion af centrale synspunkter, uenigheder og argumenter i erkendelsesteori, bevidsthedsfilosofi, videnskabsteori og metafysik. Heraf skal ca. 110 normalsider omhandle de for modulet relevante aspekter af filosofiens metode og relation til andre discipliner. (a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censur: Intern. Omfang: 30 minutter inklusive votering. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Ved prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som eksaminanden kan have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side pr. spørgsmål. Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i forberedelsestiden. 15

16 Særlige bestemmelser: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt to skriveøvelser af 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamen trækker eksaminanden et af disse spørgsmål, og har derefter 30 minutters forberedelse inden eksaminationen begynder. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog. Censur: Ekstern. Omfang: 60 minutter inklusiv votering, og der gives 60 minutters forberedelse. Hjælpemidler: Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Ved prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som eksaminanden kan have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side pr. spørgsmål. Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Efter at have trukket sine spørgsmål, har eksaminanden 10 dage til at lave opgaven. Besvarelsen af hvert spørgsmål skal have et omfang af ca. 6 normalsider. Alle hjælpemidler er tilladte. Ved den mundtlige dialog trækker eksaminanden yderligere to spørgsmål. Det ene besvares ved en mundtlig forelæsning på ca. 15 minutter. Det andet besvares ved en mundtlig dialog. Eksaminationen skal også omfatte en dialog om den skriftlige hjemmeopgave. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Modul IV: Nyere tids filosofi Nyere tids filosofi (fagelementkode ) (15 ECTS-point) Faglige mål: Eksaminanden kan artikulere filosofiske teorier, antagelser og diskussioner, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den nyere tids filosofi (Descartes til og med Nietzsche), med særligt fokus på temaer, der knytter sig til hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund foretage en udlægning, fortolkning, analyse af udvalgte tekststykker og tekster og kunne gøre dette med anvendelse af fagets metoder og standarder sætte udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres filosofihistoriske kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske problemstillinger. give en kritisk fremstilling og analyse af udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i den nyere tids filosofi, samt kunne sætte disse ind i deres filosofihistoriske kontekst og kunne redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningen foregår som en kombination af forelæsninger og seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og selvstændigt med stoffet ved at den studerende under passende 16

17 instruktion laver skriveøvelser, mundtlige oplæg, gruppeopgaver, og ved at holdet diskuterer centrale temaer i stoffet, centrale tekstpassager mv. Seminaret skal omfatte 2 skriveøvelser, hver med et omfang af ca. 6 normalsider, samt studerendes mundtlige oplæg. En skriveøvelse skal laves som individuel opgave, og en skal laves som gruppeprojekt. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage i tilknytning til modulets områder. Litteratursøgning og fremskaffelse af supplerende relevant litteratur skal indgå i en af skriveøvelserne. Hver studerende skal holde mindst et mundtligt oplæg af max. 10 minutters varighed om et emne med tilknytning til modulets temaer. Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 450 normalsider. Prøveformer: (a) Bunden mundtlig sagsfremstilling med synopsis, dialog samt forberedelse under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censur: Intern. Omfang: 30 minutter inklusive votering. Der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler: Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Ved prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som eksaminanden kan have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side pr. spørgsmål. Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt to skriveøvelser af ca. 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden den mundtlige eksamen. Ved den mundtlige eksamen trækker eksaminanden et af disse spørgsmål, og har derefter 30 minutters forberedelse inden eksaminationen begynder. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist, samt forelæsning og dialog. Censur: Ekstern. Omfang: 60 minutter inklusive votering, og der gives 60 minutters forberedelse. Hjælpemidler: Eksaminanden kan til forberedelsen medbringe alle hjælpemidler inklusive egne noter. Ved prøven kan den mundtlige fremstilling tage udgangspunkt i en synopsis, som eksaminanden kan have udarbejdet hjemmefra. En synopsis må højst have et omfang af én A4 side pr. spørgsmål. Derudover har eksaminanden ret til at medbringe håndskrevne noter udarbejdet i forberedelsestiden. Særlige bestemmelser: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Efter at have trukket sine spørgsmål, har eksaminanden 10 dage til at lave opgaven. Besvarelsen af hvert spørgsmål skal have et omfang af ca. 6 normalsider. Alle hjælpemidler er tilladte. Ved den mundtlige dialog trækker eksaminanden yderligere to spørgsmål. Det ene besvares ved en mundtlig forelæsning på ca. 15 minutter. Det andet besvares ved en mundtlig dialog. Eksaminationen skal også omfatte en dialog om den skriftlige hjemmeopgave. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 17

18 Modul V: Valgfrit emne Valgfrit emne (fagelementkode ) (15 ECTS-point) Faglige mål: Eksaminanden kan formulere en passende afgrænset filosofisk problemstilling i samarbejde med andre identificere og indsamle relevant faglitteratur og eventuelt anden baggrundslitteratur organisere og gennemføre en faglig bearbejdning af litteraturen i en projektgruppe udarbejde en skriftlig fremstilling af emnet formidle de vigtigste indsigter og gennemføre en faglig diskussion af dem behandle et afgrænset filosofisk problem eller problemkompleks på et niveau, der afspejler en grundlæggende indsigt i de relevante emner samt beherskelse af fagets metoder. Undervisnings og arbejdsformer: Undervisningen foregår ved, at de studerende i projektgrupper under vejledning udfærdiger et projekt. En projektgruppe består normalt af 3-5 studerende. Studerende er selv ansvarlige for at finde sammen i projektgrupper. En projektgruppe skal i samarbejde med en vejleder selv definere det emne, som gruppen ønsker at behandle, selv identificere relevant litteratur og lægge en realistisk plan for sit arbejde. Projektgruppen kan frit vælge sit emne inden for rammerne af faget Filosofi. Projektgruppen skal sammen med vejlederen planlægge den optimale brug af vejlederens ressourcer. Projektgruppen holder løbende kontakt med vejlederen i løbet af arbejdet, og projektgruppen skal løbende have feedback og kommentarer til sit arbejde. Modulet kan aflægges ved en individuel opgave. Pensum: En projektgruppe opgiver et pensum på 450 normalsider. Individuelle opgaver har et pensum på 250 sider. Pensa skal godkendes af studienævnet. Prøveformer: (a) Fri gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel mundtlig dialog. Prøven aflægges som gruppeprøve med fælles skriftlig opgave og individuel dialog. Ved prøven afleverer gruppen en skriftlig opgave, som bedømmes af eksaminator og censor. Den mundtlige eksamination består i, at hver studerende eksamineres individuelt i opgaven og det tilhørende pensum. Denne eksamination har karakter af en individuel, mundtlig prøve (dialog) med udgangspunkt i et spørgsmål stillet til opgaven. Den enkelte studerende får en karakter, som udtrykker en samlet vurdering af opgavens kvalitet og den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige prøve. De enkelte elementer i prøven skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven, men opgaven og den mundtlige præstation vægter ligeligt. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Ved bedømmelsen af projektet og det mundtlige forsvar vil der blive lagt særligt vægt på de fremstillings- og formidlingsmæssige aspekter. Censur: Intern. Omfang: Opgavens omfang varierer med antallet af personer i en projektgruppe: grupper på 3 personer skal skrive en opgave på ca. 25 normalsider af 2400 enheder, 4 personer: 30 normalsider, og 5 personer: 35 normalsider. Opgaven skal forsynes med et resume efter følgende principper: Er opgaven skrevet på dansk, da skal resumeet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis opgaven er skrevet på et af disse sprog, da skal resumeet være på dansk. Resumeet indgår i prøvens samlede bedømmelsesgrundlag. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Der er ingen forberedelse. 18

19 Hjælpemidler: Ved udarbejdelse af projektet og ved den mundtlige eksamen er alle hjælpemidler tilladte. Særlige bestemmelser: En projektgruppe består normalt af 3-5 personer. Med mindre særlige forhold gør sig gældende skal et projekt afleveres og eksamineres i det semester, hvor det påbegyndes. Inden projektet afleveres skal vejlederen godkende, at det er klar til aflevering. Ved bedømmelsen af et projekt og det mundtlige forsvar vil der blive lagt særligt vægt på de fremstillings- og formidlingsmæssige aspekter. Studerende må ikke deltage som tilhørere i eksaminationen af deres egen opgave. (b) Individuel opgave med mundtlig dialog. Den mundtlige eksamination består i, at den studerende eksamineres i opgaven og det tilhørende pensum. Denne eksamination har karakter af en individuel, mundtlig prøve (dialog) med udgangspunkt i et spørgsmål stillet til opgaven. Den studerende får en karakter, som udtrykker en samlet vurdering opgavens kvalitet og den studerendes individuelle præstation ved den mundtlige prøve. De enkelte elementer i prøven skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven, men opgaven og den mundtlige præstation vægter ligeligt. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Ved bedømmelsen af projektet og det mundtlige forsvar vil der blive lagt særligt vægt på de fremstillings- og formidlingsmæssige aspekter. Censur: Ekstern. Omfang: ca. 20 normalsider af 2400 enheder. Opgaven skal forsynes med et resume efter følgende principper: Er opgaven skrevet på dansk, da skal resumeet være på engelsk, tysk eller fransk. Hvis opgaven er skrevet på et af disse sprog, da skal resumeet være på dansk. Resumeet indgår i prøvens samlede bedømmelsesgrundlag. Den mundtlige eksamen varer 30 minutter inklusiv votering. Der er ingen forberedelse. Hjælpemidler: Ved udarbejdelse af projektet og ved den mundtlige eksamen er alle hjælpemidler tilladte. Modul VI: Kontinental filosofi Kontinental (fagelementkode ) filosofi (15 ECTS-point) Faglige mål: Eksaminanden kan artikulere filosofiske teorier og antagelser, som de er kommet til udtryk i udvalgte dele af den kontinentale tradition, med særligt henblik på hovedtemaerne sprog, viden, værdi, natur, menneske og samfund udlægge, fortolke og analysere udvalgte tekststykker og tekster og kunne gøre dette med anvendelse af fagets metoder og standarder sætte de udvalgte filosofiske teorier, antagelser og diskussioner i relation til deres historiske kontekst, deres virkningshistorie, og deres betydning for aktuelle fagfilosofiske problemstillinger. give en kritisk fremstilling og analyse de udvalgte synspunkter, uenigheder og argumenter i kontinental filosofi sætte disse ind i deres filosofihistoriske kontekst redegøre for hovedtræk i virkningshistorien. Undervisnings- og arbejdsformer: Forelæsninger i kombination med seminarer. I forelæsningerne gennemgås de centrale overordnede linjer i stoffet. I seminarerne arbejder den studerende aktivt og 19

20 selvstændigt med stoffet ved, at den studerende under passende instruktion laver skriveøvelser, mundtlige oplæg, og ved at holdet diskuterer centrale temaer, tekstpassager, spørgsmål mv. Seminaret skal omfatte 2 skriveøvelser, hver med et omfang af ca. 6 normalsider, samt studerendes mundtlige oplæg. En skriveøvelse skal have karakter af udlægning af en central tekstpassage i tilknytning til modulets områder. Litteratursøgning og fremskaffelse af supplerende relevant litteratur skal indgå i en af skriveøvelserne. Pensum: Studienævnet fastlægger et pensum på 450 normalsider. (a) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtligt dialog under forudsætning af aktiv undervisningsdeltagelse. Censur: Ekstern. Omfang: 30 minutter inklusive votering. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Alle. Særlige bestemmelser: Aktiv undervisningsdeltagelse er en forudsætning for indstilling til denne prøveform. Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås, at den studerende har fået godkendt to skriveøvelser af ca. 6 normalsider stillet i forbindelse med modulets seminarer samt fået godkendt et mundtligt oplæg af minutters varighed afholdt i modulets seminarer. Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15) til pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker et af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålet. Besvarelsen skal have et omfang af ca. 8 normalsider. Alle hjælpemidler er tilladte. Der skal ikke laves resume. Den mundtlige prøve er en dialog med udgangspunkt i opgaven, men dialogen kan omfatte emner inden for hele pensum. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. (b) Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist og mundtlig dialog, samt mundtlig sagsfremstilling. Censur: Ekstern. Omfang: 60 minutter inklusive votering. Der gives ingen forberedelse. Hjælpemidler: Alle. Se også særlige bestemmelser. Særlige bestemmelser: Eksaminator udfærdiger en række spørgsmål (10-15), der dækker de eksamensrelevante dele af pensum. Eksaminanden gøres bekendt med spørgsmålene ca. 3 uger inden eksaminanden trækker to af disse spørgsmål. Eksaminanden har derefter 7 dage til at udfærdige en besvarelse af spørgsmålene. Besvarelsen af hvert spørgsmål skal have et omfang af ca. 8 normalsider af 2400 anslag inkl. mellemrum. Alle hjælpemidler er tilladte. Der skal ikke laves resume. Den mundtlige eksamination er dels en dialog med udgangspunkt i hjemmeopgaven (ca. 30 minutter), og dels en mundtlig sagsfremstilling om et yderligere spørgsmål, som eksaminanden har trukket ved den mundtlige prøves begyndelse. Denne fremstilling kan tage udgangspunkt i en synopsis af et omfang på højst én A4 side, som eksaminanden har udarbejdet hjemmefra. Eksamen bedømmes som et samlet hele og skal bestås samlet. Der foretages ingen særskilt bedømmelse af de enkelte dele af prøven. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave indgår den studerendes evne til god skriftlig formidling (jvf. 1.12) i helhedsbedømmelsen, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. 20