Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Religionsvidenskab 2005-ordningen. Revideret 2007 Rettet 2011

Transkript

1 6 Studieordning for grundfagsstudiet på BA-niveau i Religionsvidenskab 2005-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the BA-programme in Religious Studies The 2005 Curriculum Revideret 2007 Rettet 2011 Studienævnet for Tværkulturelle og Regionale Studier Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Study Board of of Cross-Cultural and Regional Studies Faculty of Humanities, University of Copenhagen

2 Kapitel 1. Indledning 1.1 Uddannelsesdel, fag og år Grundfagsstudiet på BA-niveau i Religion, 2005-ordningen. 1.2 Tilhørsforhold Denne studieordning gælder for studiet under Studienævnet for Religionsfagene, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. 1.3 Ikrafttræden og hjemmel Studieordningen træder i kraft d. 1. september 2005 i henhold til "Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne" (nr. 338 af 6. maj 2004). Studerende, der optages på bacheloruddannelsen med Religion som grundfagsstudium d. 1. september 2005 eller senere, skal studere efter denne ordning. 1.4 Varighed og struktur Grundfagsstudiet på BA-niveau i Religion er normeret til 135 ECTS-point. Grundfaget skal indeholde en obligatorisk del med et omfang svarende til 120 ECTS-point og et bachelorprojekt med et omfang på 15 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til et års fuldtidsstudium. Grundfagsstudiet er en del af en samlet 3-årig bacheloruddannelse, der er normeret til 180 ECTSpoint, og som også omfatter tilvalg på 45 ECTS-point. Minimum 30 ECTS-point af tilvalget skal være uden for den studerendes eget grundfag. Bacheloruddannelsen i Religion indeholder yderligere krav om propædeutik Den samlede studietid er normeret til 3½ år inklusiv propædeutik. Den studerende skal senest have afsluttet sin BA-uddannelse efter 6 år. Såfremt den studerende tager propædeutik af et omfang på 60 ECTS, skal BA-uddannelsen være afsluttet efter senest 7 år. En bestået bacheloruddannelse med Religion som grundfagsstudium giver ret til betegnelsen BA i Religion. Såfremt tilvalgsstudiet under BA-uddannelsen har udgjort et afgrænset studium på 45 ECTS-point, giver uddannelsen ret til betegnelsen BA i Religion med fx Minoritetsstudier. 1.5 Indskrivning En studerendes indskrivning på en uddannelse bevirker, at vedkommende er omfattet af de rettigheder og pligter, der gælder på den pågældende uddannelse. Det er den studerendes 2

3 indskrivning, der giver ret til at gå til eksamen på uddannelsen. Den studerende er selv ansvarlig for at være indskrevet korrekt, herunder på den rigtige studieordning. Ønsker den studerende at fortsætte på kandidatuddannelsen, skal vedkommende ansøge Det Humanistiske Fakultet om at blive optaget på kandidatuddannelsen. 1.6 Merit Den studerende kan søge studienævnet om meritgodkendelse af et eller flere fagelementer, som den studerende har bestået ved en anden videregående uddannelse på samme niveau i Danmark eller udlandet. Hvis den studerende ønsker at søge om meritgodkendelser af et eller flere fagelementer som udgør de 45 ECTS-point tilvalg, skal ansøgningen sendes til Det Humanistiske Fakultet Faglig profil Formål og kompetenceprofil Formål Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse skal sætte den studerende i stand til at anvende religiøse tekster, billeder, feltarbejdsresultater, statistik m.v. i en komparativt baseret forståelse af religioner i deres forskellige kulturelle og sociale kontekster samt formidle denne forståelse med analytisk anvendelse af religionshistoriske, religionssociologiske og religionsfilosofiske grundbegreber og fagterminologi. På denne baggrund skal den studerende endvidere sættes i stand til analytisk, refleksivt og kritisk at beskrive hovedtræk af religionernes historie og deres globale situation i nutiden. Endvidere skal den studerende selvstændigt, under hensyntagen til såvel den faglige videnskabelige og metodologiske debat gennem tiderne som almene videnskabsteoretiske perspektiver, kunne formulere og behandle religionsvidenskabelige problemstillinger. Kompetenceprofil Den religionsvidenskabelige grundfagsuddannelse sikrer en række samfundsorienterede humanistiske kompetencer, og udgør det professionelle grundlag for en række analytiske, systematiske og strategiske funktioner i forskellige arbejdsmæssige sammenhænge. Blandt de vigtigste er følgende: * Undervisning ved gymnasiet, grundskolen, højskoler, aftenskoler m.v. * Formidlingsopgaver i tilknytning til virksomheder, massemedier og kulturinstitutioner * Rådgivnings- og udredningsopgaver for eksportvirksomheder, kulturinstitutioner, offentlige myndigheder, internationale organisationer m.v Det religionsvidenskabelige grundfagsstudium uddanner bachelorer på fagspecifikke såvel som generelle niveauer. I fagspecifikke sammenhænge vil uddannelsen sikre kompetencer som: * Opfyldelse af adgangskravene til de religionsvidenskabelige kandidat- og masteruddannelser i Danmark såvel som internationalt. 3

4 * En grundlæggende beherskelse af religionsvidenskabelige teorier og metoder samt kendskab til en række beslægtede discipliners teorier og metoder * Et grundigt kendskab til religions- og kulturforskningens forskningshistorie * Et solidt overblik over religionernes historie og situation i nutiden * Grundlæggende færdigheder i mindst ét fremmed originalsprog * Et højt fagligt refleksionsniveau Med henblik på professionelle sammenhænge som ikke direkte retter sig mod religionsfaglige opgaver vil uddannelsen have bibragt bacheloren generelle kompetencer som: * Evne til at forstå og analysere kulturelle og sociale sammenhænge * Evne til at formulere sig klart og præcist i skrift og tale * Evne til at overskue store stofmængder og komplekse sammenhænge * Evne til at at identificere og analysere problemer * Evne til at koordinere arbejdsopgaver i fællesskab med andre * Sprogbeherskelse og sproganvendelse * Højt refleksionsniveau * Stor almen viden * Erfaring med selvstændigt arbejde 1.8 Læsning af tekster på fremmedsprog Ud over tekster på dansk vil der under studiet skulle læses faglitteratur og andre tekster på engelsk og evt. andre hovedsprog. 1.9 Førsteårsprøven Den studerende skal senest inden udgangen af 1. studieår efter studiestart have deltaget i prøver i et omfang af mindst 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Inden udgangen af andet studieår efter studiestart skal den studerende mindst have bestået prøver med et omfang på 45 ECTS-point for at kunne fortsætte uddannelsen. Den studerende har mulighed for at indstille sig til omprøve i august til førsteårsprøven efter første eksamensforsøg Bachelorprojektet Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point og aflægges på 5. semester. Bachelorprojektet skal forsynes med et resume, som skal indgå i den samlede bedømmelse Normalsidebegrebet Det gælder for såvel kildeopgivelser som oversigtslitteratur at en normalside beregnes til 2400 typeenheder (inkl. bogstaver, tegn og mellemrum).. Ved beregning af omfang af hjemmeopgaver indgår noter, men ikke forside, litteraturliste og bilag. Som retningslinie svarer et billede eller en tabel til to normalsider. Opgives film eller lydindspilning svarer ét minut til én normalside. Da lydbånd, film, billeder og lignende materiale er af stærkt 4

5 divergerende karakter påhviler det faglæreren at sikre, at materialets omfang står i et passende forhold til helheden i pensum 1.12 Stave- og formuleringsevne Ved bedømmelsen af skriftlige hjemmeopgaver og projekt skrevet såvel på dansk som på et fremmedsprog skal den studerendes stave- og formuleringsevne (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest Dispensation fra studieordningen Studienævnet kan dispensere fra bestemmelser i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet, og bestemmelser vedr. 1. årsprøven, hvis der foreligger usædvanlige forhold Øvrige bemærkninger I de tilfælde hvor opgivet kildemateriale ikke er tilgængeligt for eksaminator og censor via almindelige kanaler (biblioteker, permanente internetressourcer m.v.) er det den studerendes forpligtelse at stille film, lydbånd, fotografier, CD-ROM m.v. til rådighed hvis det skønnes nødvendigt. Definitioner: Aktiv undervisningsdeltagelse: Ved aktiv undervisningsdeltagelse forstås tilstedeværelse i mindst 75% af undervisningstiden samt mindst én mundtlig fremstilling af ca. 30 minutters varighed med et skriftligt forlæg af et omfang på højst 5 normalsider Bunden prøve: Prøve, hvor eksamensspørgsmålet er fastsat af eksaminator. Fri prøve: Bruges i forbindelse med opgaveskrivning. Prøve, hvor emnet bestemmes af eksaminanden. En opgaves titel skal dog aftales med vejleder/eksaminator. Mundtlig sagsfremstilling: Prøve, hvor eksaminanden indleder med en sagsfremstilling på ikke under 10 minutter. Herefter følger en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Semester-rapport: Kortere opgaveform (3-5normalsider), der udarbejdes som en del af et undervisningsforløb Overgangsregler Efter den 31. august 2010 kan der ikke længere aflægges eksaminer på bacheloruddannelser under 1995-bekendtgørelsen. Studerende, der har studeret og aflagt prøver under tidligere studieordninger, kan i henhold til Studienævnets retningslinier overføre disse prøver til studiet under den nye studieordning. Prøver aflagt efter 1996-studieordningen for grundfaget ækvivalerer med 2005-studieordningen i Religion som anført nedenfor: Overgangsordning fra bacheloruddannelsen under 1995-bekendtgørelsen til bekendtgørelsen 5

6 1996-ordning 2005-ordning Bemærkninger Almindelig religionshistorie Religionshistorie I 15 ECTS Overføres ECTS Religionssociologi 15 ECTS Religionssociologi I 15 ECTS Overføres 1-1 Forskningshistorie 15 ECTS Forskningshistorie 10 ECTS Kan overføres 1-1 da ordn. har end 2005-ordn. Religionshistorie II 10 ECTS Overflyttere tager både rel.his. II og rel.soc. II reduceret til 7,5 ECTS pr. fagelementet_ Religionssociologi II 10 ECTS Kristendomshistorie 15 ECTS Kristendomshistorie 15 ECTS Overføres 1-1 Særligt studeret område 15 Valgfrit område 15 Overføres 1-1 ECTS ECTS Idéhistorie 15 ECTS Idéhistorie 10 ECTS Kan overføres 1-1 da ordn. har end 2005-ordn. Nyere, global Kan ikke overføres kristendomshistorie 5 ECTS Teori og metode 15 ECTS Teori og metode 10 ECTS Kan overføres 1-1 da ordn. har end 2005-ordn. Religionsinformatik 5 ECTS Kan ikke overføres Projekt 15 ECTS Projekt 15 ECTS Overføres 1-1 6

7 Kapitel 2. Oversigt over og beskrivelser af uddannelsens fagelementer 2.1. OVERSIGT OVER UDDANNELSENS FAGELEMENTER MODUL I: Religionshistorie I Religionshistorie I Eksamensaktivitetskode: HREB00121E Antal ECTS-point: 15 ECTS Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Censurform: Ekstern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen MODUL II: Religionssociologi I Religionssociologi I Eksamensaktivitetskode: HREB00131E Antal ECTS-point: 15 ECTS Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse under forudsætning af praktisk, metodisk øvelse (feltarbejde) Censurform: Ekstern censur Bedømmelsesform: Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen MODUL III: Religionsforskningens praksis og historik Religionshistorie II Eksamensaktivitetskode: HREB00141E Antal ECTS-point: 10 ECTS Prøveform: A. Aktiv undervisningsdeltagelse, B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage) Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: Bestået-ikke bestået Religionssociologi II Eksamensaktivitetskode: HREB00151E Antal ECTS-point: 10 ECTS Prøveform: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Forskningshistorie Eksamensaktivitetskode: HREB00161E Antal ECTS-point: 10 ECTS Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse, B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (3 dage) Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen MODUL IV: Kristendomshistorie Kristendomshistorie Eksamensaktivitetskode: HREB00171E Antal ECTS-point: 15 ECTS 7

8 Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse, B. Skriftlig, bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage), C. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn Censurform: Ekstern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen MODUL V: Valgfrit område Valgfrit område Eksamensaktivitetskode: HREB00181E Antal ECTS-point: 15 ECTS Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen MODUL VI: Idehistorie og nyere kristendomshistorie Idehistorie Eksamensaktivitetskode: HREB00191E Antal ECTS-point: 10 ECTS Prøveform: A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Ekstern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Nyere og global kristendom Eksamensaktivitetskode: HREB00201E Antal ECTS-point: 5 ECTS Prøveform: A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen MODUL VII: Videnskabsteori og informatik Teori og metode Eksamensaktivitetskode: HREB00211E Antal ECTS-point: 10 ECTS Prøveform: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse, B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med materiale. Censurform: Ekstern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen Religionsinformatik Eksamensaktivitetskode: HREB00221E Antal ECTS-point: 5 ECTS Prøveform: Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist (3 døgn). Censurform: Intern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen MODUL VIII: Bachelorprojekt Bachelorprojekt Eksamensaktivitetskode: HREB00231E Antal ECTS-point: 15 ECTS 8

9 Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave Censurform: Ekstern censur Bedømmelsesform: 7-trins-skalaen MODUL IX: Propædeutik Propædeutik Antal ECTS-point: 30 ECTS Prøveform: Censurform: Bedømmelsesform: Med hensyn til opdeling i fagelementer, eksamens faglige mål, prøveform og eksamensbestemmelser følges efter aftale med Studienævn for Religionsfagene det pågældende sprogfags studieordning for propædeutik eller, hvor vedkommende sprogfag ikke har en sådan ordning, studieordningen for fagets elementære sproglige discipliner. Studienævn for Religionsfagene kan godkende og forhåndsgodkende sprogstudier i udlandet som propædeutik RÆKKEFØLGE FOR AFVIKLING AF FAGELEMENTER For at indstille sig til prøven BA-projekt, skal den studerende have bestået 120 ECTS-point på grundfaget. I øvrigt udtrykker fagelementernes nummerering en anbefalet rækkefølge der sikrer en faglig progression i uddannelsesforløbet INDHOLD OG UDDYBENDE KARAKTERISTIK AF UDDANNELSENS FAGELEMENTER MODUL I: Religionshistorie I Modulet skal sætte den studerende i stand til på elementært niveau at: * anvende religiøse tekster, billeder og andre kilder analytisk og kildekritisk i en komparativt baseret forståelse af kulturer og religioner * formidle denne forståelse med anvendelse af religionshistoriske grundbegreber og fagterminologi. * præstere en grundlæggende paratviden om verdens religioner Religionshistorie I (15 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00121E Indholdsbeskrivelse Fagmodulet behandler repræsentative træk af religionshistorien med særlig henblik på traditionelle religioner, oldtidens religioner, jødedom og Asiens store religiøse traditioner. Endvidere introduceres grundlæggende elementer af religionshistorisk metode. Undervisnings- og arbejdsformer 9

10 Holdundervisning med tekstlæsnings- og ikonografiøvelser (herunder beskæftigelse med genstande, arkitektur m.v.). I samtaler og øvelser inddrages metodologiske og komparative problemstillinger på baggrund af de studerendes læsning af faglitteraturen. Faglige mål Eksaminanden kan redegøre for kildetekster og billeder vise analytisk forståelse af centrale komparative religionshistoriske problemstillinger dokumentere en solid religionshistorisk viden om de relevante emneområder demonstrere et grundlæggende kendskab til historisk kildekritik. Pensum Til eksamen opgiver eksaminanden indførende fremstillinger af komparativ religionshistorie og religionshistoriske metoder samt religionshistorisk oversigts- og speciallitteratur til belysning af de nævnte religioner i alt ca. 650 normalsider, samt ca. 110 normalsider tekst- og billedmateriale til belysning af udvalgte emner indenfor mindst fire forskellige religiøse traditioner. Billedopgivelsers omfang beror på et skøn i samråd med en faglærer. Se pkt og pkt Prøveform Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Censur Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trins-skalaen Prøven varer 35 min. inklusive votering, og der gives 30 min. forberedelsestid. Hjælpemidler Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne tekst- og billedmateriale samt notater taget i forberedelsestiden. MODUL II: Religionssociologi I * at kunne identificere og afgrænse en religionssociologisk problemstilling * at kunne give en kvalificeret bedømmelse af en religionssociologisk undersøgelse * at kunne relatere grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder til et empirisk materiale * at kunne redegøre mundtligt og skriftligt for religionssociologiske undersøgelsesresultater og problemstillinger * at kunne anvende praktiske metoder på et elementært niveau. Religionssociologi I (15 ECTS) 10

11 Eksamensaktivitetskode: HREB00131E Indholdsbeskrivelse Fagmodulet behandler og eksemplificerer religionssociologiens vigtigste problemstillinger, teorier og metoder i anvendelse på en række konkrete områder. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisnings- og arbejdsformen vil være holdundervisning med de studerendes aktive deltagelse. Dette vil ske via studenteroplæg, gruppearbejde samt udarbejdelse af en mindre praktisk metodisk øvelse (feltarbejde) som afsluttes med en semester-rapport på 3-5 sider. Øvelsen kan afvikles individuelt eller i mindre grupper Faglige mål Eksaminanden kan redegøre for religionssociologiens vigtigste problemstillinger, teorier og metoder med hovedvægt på dem, der er fælles med antropologi og sociologi demonstrere praktisk erfaring med elementær sociologisk metode redegøre for to religionssociologiske emneområder, der skal belyse væsentlige aspekter af forholdet mellem religion og samfund. Pensum Til eksamen opgiver eksaminanden oversigtsværker, artikler og religionssociologisk kildemateriale i et omfang af ca. 750 normalsider. Heraf 150 normalsider af en religionssociologisk monografi. Prøveform Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse under forudsætning af en mindre praktisk metodisk øvelse (feltarbejde) og en semester-rapport på 3-5 sider. Det er en forudsætning for prøven at der er afleveret en godkendt semester-rapport på 3-5 normalsiders længde over et mindre selvvalgt feltarbejde, som aftales med faglæreren Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Censur Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesform Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Prøven varer 35 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler 11

12 Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun materiale udleveret af eksaminator og notater taget i forberedelsestiden. MODUL III: Religionsforskningens praksis og historik Indholdsbeskrivelse Modulet ligger i forlængelse af modulerne 1 og 2 og betoner således arbejdet med udvalgte religionshistoriske og religionsociologiske emneområder. Fagelementet forskningshistorie, som udgør modulets tredie element, beskæftiger sig med religionsvidenskabernes historie fra deres grundlæggelse til nutiden. Modulet Religionsforskningens praksis og historik * videreudvikler de i fagelementerne Religionshistorie I og Religionssociologi I erhvervede kompetencer gennem en yderligere religionshistorisk og religionssociologisk fordybelse i afgrænsede emner * etablerer en grundig forståelse for og en kritisk refleksion over religionsforskningens historie og forudsætninger Religionshistorie II (10 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00141E Indholdsbeskrivelse Fagelementet underbygger og videreudvikler de i fagelementet Religionshistorie I erhvervede kompetencer i et fordybet arbejde med et eller to religionshistoriske emner eller problemfelter i et undervisningsforløb der udbydes af studienævnet. Fagelementet opøver yderligere den studerendes evne til at: * håndtere og formidle større komplekse datamængder vedr. en eller flere afgrænsede emnekredse * forstå og analysere komplekse religionshistoriske problemstillinger * samarbejde med andre om belysning af religionshistoriske emner Undervisnings- og arbejdsformer Introducerende holdundervisning efterfulgt af obligatorisk gruppearbejde og studenteroplæg. Faglige mål Eksaminanden kan dokumentere metodisk tilegnelse af de i undervisningen behandlede kilder demonstrere viden om og forståelse af det af eksaminanden valgte emneområde og de dertil knyttede problemstillinger. Pensum I tilknytning til undervisningen læses ca. 500 normalsider baggrunds- og speciallitteratur og ca. 70 normalsider kilder. Ved prøveform B skal den studerende opgive et tilsvarende antal sider og enten religionshistorie II eller religionssociologi II skal ligge indenfor Islam. Se i øvrigt pkt og pkt

13 Prøveform A. Fagelementet bestås ved aktiv undervisningsdeltagelse. Ved aktiv deltagelse forstås tilstedeværelse i mindst 75% af undervisningstiden samt mindst én mundtlig fremstilling af ca. 30 minutters varighed med et skriftligt forlæg af et omfang på højst 5 normalsider. eller B. Skriftlig bunden hjemmeopgave på max. 10 normalsider med tidsfrist (5 dage). Censur Intern censur Bedømmelsesform Bestået ikke bestået Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave skal stave- og formuleringsevnen (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Særlige bestemmelser For prøveform A gælder at den interne censor sammen med eksaminator bedømmer det skriftlige forlæg. For prøvefom B gælder at det opgivne emneområde skal være forskelligt fra emneområdet valgt i Religionssociologi II og skal vælges med særligt henblik på at arbejde med religionshistoriske metoder og teorier. Enten Religionshistorie II eller Religionssociologi II skal ligge inden for islam. Religionssociologi II (10 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00151E Indholdsbeskrivelse Fagelementet underbygger og videreudvikler de i fagelementet Religionssociologi Ierhvervede kompetencer i et fordybet arbejde med et eller to religionssociologiske emner eller problemfelter. Fagelementet opøver yderligere den studerendes evne til: * at kunne belyse og formidle en religionssociologisk problemstilling inden for et givent område * at kunne anvende grundlæggende religionssociologiske teorier og metoder på et udvalgt kildemateriale * at kunne redegøre for områdets særlige karakteristika * at kunne samarbejde med andre om belysning af religionssociologiske emner Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Dette kan bl.a. ske via studenteroplæg baseret på gruppearbejde. Faglige mål Eksaminanden kan belyse religionssociologiske problemstillinger i det valgte emne eller problemfelt behandle det opgivne kildemateriale metodisk. 13

14 Pensum Eksaminanden opgiver oversigtsværker og speciallitteratur i et omfang af ca. 450 normalsider. Endvidere opgiver eksaminanden et kildemateriale til det af eksaminanden valgte emne eller problemfelt på normalt 40 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 150 normalsider efter kildernes art. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Kilder kan være tekstmateriale, spørgeskemabesvarelser, feltarbejdsnoter, statistisk materiale, billeder, filmoptagelser, spillefilm e.l. Se pkt og pkt Prøveform Mundtlig, bunden sagsfremstilling med forberedelse. Et emne eller problemfelt bestemmes som en periode, en trosretning, en religiøs institution, et religiøst fænomen, en befolkningsgruppe, en person e.l. og vælges i samråd med en faglærer. Enten religionshistorie II eller religionssociologi II skal ligge indenfor islam. Censur Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. Prøven varer 35 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun evt. af eksaminator udleveret materiale og notater taget i forberedelsestiden. Særlige bestemmelser Området skal være forskelligt fra området valgt i Religionshistorie II og skal vælges med særligt henblik på at arbejde med religionssociologiske metoder og teorier. Enten Religionshistorie II eller Religionssociologi II skal ligge inden for islam. Forskningshistorie (10 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00161E Indholdsbeskrivelse Forskningshistorie behandler religionsvidenskabernes formative periode og historie gennem videnskabsteoretiske studier af originale tekster såvel som forskningshistoriske fremstillinger. Hovedvægten ligger på udviklingen efter Fagelementet leder frem til vor egen tids teoretiske 14

15 diskussioner og danner forudsætning for fagelementet Teori og metode. Dansk religionsvidenskab skal være repræsenteret. Efter at have fulgt undervisning kan den studerende redegøre for hovedlinjer og centrale problemstillinger i religionsvidenskabernes forskningshistorie og dokumentere kendskab til den bredere videnskabsteoretiske og åndshistoriske sammenhæng, som religionsvidenskabernes forskningshistorie indgår i. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning med aktiv deltagelse af de studerende. Dette kan bl.a. ske via studenteroplæg baseret på gruppearbejde. Faglige mål Eksaminanden kan redegøre for religionsvidenskabernes faglige begreber og problemstillinger og deres baggrund redegøre for hovedlinier i religionsvidenskabernes forskningshistorie bruge indsigten i de forskningshistoriske positioner i forbindelse med fagelementerne Religionshistorie II og Religionssociologi II. Pensum Eksaminanden opgiver oversigtslitteratur og kilder i et omfang af i alt ca. 600 normalsider. Kilderne skal udgøre mindst 140 normalsider, der skal dække de faglige måls stofområde. Prøveform Eksaminanden kan vælge at aflægge prøven som: A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (3 døgn). Censur Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave skal stave- og formuleringsevnen (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. A. Mundtlig, bunden sagsfremstilling med forberedelse Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Eksaminanden indleder med en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed, der efterfølges af en samtale mellem eksaminator og eksaminand. 15

16 Prøven varer 35 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun evt. af eksaminator udleveret kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Særlige bestemmelser Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed efterfulgt af en dialog mellem eksaminator og eksaminand. B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (3 døgn) Prøven består i skriftlig besvarelse, på max. 12 normalsider, af en af eksaminator formuleret opgave til det opgivne pensum. Besvarelsen skal være på max. 12 normalsider. MODUL IV: Kristendomshistorie Fagelementet kristendomshistorie bibringer den studerende: evne til at redegøre historisk for de vigtigste elementer i kristendommens forudsætninger, udvikling og udbredelse til slutningen af det 18. århundrede. Kristendommens grundlæggelse i hellenistiskromersk tid, reformations og modreformations tid samt kristendommens udbredelse uden for Europa er fagets centrale områder. Kristendomshistorie (15 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00171E Indholdsbeskrivelse Fagelementet omfatter en indføring i kristendommens historie fra den formative periode frem til det 18. århundrede samt i et repræsentativt udvalg af grundlæggende positioner og problemstillinger i kristendomshistorien. Fagelementet kristendomshistorie knytter an til og udvider det empiriske felt som behandles i de forudgående fagelementer. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning med samtaler på grundlag af oversigtslitteraturen såvel som kilder. Faglige mål Eksaminanden kan indplacere tekster, begreber og ideer i deres historiske sammenhæng. analysere tekster og problemstillinger, der berører kristendommens opståen og udvikling. behandle og overskue længere historiske forløb. Pensum 16

17 Til eksamen opgiver eksaminanden ca. 150 normalsider kilder: Vedr. israelitisk-jødisk religionshistorie ca. 15 normalsider, primært sådanne tekster fra Gammel Testamente som optages og genfortolkes i kristendommen. Vedr. hellenistisk-romersk kultur ca. 15 normalsider. Vedr. det første århundredes kristendom repræsentative dele (brev- og evangelielitteratur) af Ny Testamente i et omfang af ca. 50 normalsider. Vedr. kristendommens historie fra 2. til 16. Århundrede ca. 50 normalsider. Vedr. kristendommens udbredelse uden for Europa ca. 20 normalsider. Derudover opgiver eksaminanden yderligere fremstillinger af hovedlinierne i kristendommens historiske forudsætninger, udvikling og udbredelse i et omfang af ca. 750 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveformer Eksaminanden kan vælge at aflægge prøve som A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage). C. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn Censur Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesformen Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave (prøveform B) skal stave- og formuleringsevnen (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed efterfulgt af samtale mellem eksaminator og eksaminand. Prøven varer 35 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. B. Skriftlig bunden hjemmeopgave med tidsfrist (5 dage) Prøven består i en skriftlig besvarelse på max. 12 normalsider af en af eksaminator skriftligt udarbejdede opgave, der udleveres til eksaminanden ved begyndelsen af den aftalte 5 dages periode. Prøven varer 5 dage. Opgaven omfang skal være på max. 12 normalsider. 17

18 C. Skriftlig, bunden prøve på universitetet under tilsyn Prøven består i en besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Prøven kan kun aflægges som individuel prøve Eksaminanden har 6 timer til sin rådighed. Hjælpemidler Eksaminanden kan som hjælpemidler til prøven kun medbringe det af eksaminanden opgivne tekstog billedmateriale. MODUL V: Valgfrit område Valgfrit område skal uddybe de i uddannelsen i øvrigt tilegnede kompetencer og dermed på et højere niveau opøve den studerendes evne til at: * selvstændigt tilrettelægge en religionsvidenskabelig undersøgelse * håndtere faglitteratur og kildemateriale i en kompleks argumentation * formulere og formidle religionsfagligt stof. Valgfrit område (15 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00181E Indholdsbeskrivelse Fagmodulet behandler et afgrænset religionsvidenskabeligt emne efter den studerendes eget valg. Opgavens problemstilling og tilgang vælges frit blandt de muligheder den samlede religionsvidenskabelige fagvifte giver. Undervisnings- og arbejdsformer Udarbejdelse af en skriftlig opgave enten i forbindelse med et udbudt undervisningsforløb eller på baggrund af selvstudier med ledsagende vejledning. Det valgfrie område vil normalt ligge indenfor en religion og kan omhandle en periode, en institution, et fænomen, en trosretning, en person, en problemstilling e.l. og kan behandles med metoder hentet fra hele uddannelsens fagvifte. Faglige mål Eksaminanden kan behandle et afgrænset problem eller problemkompleks på et niveau, der ligger i forlængelse af grunduddannelsens første to semestre håndtere faglitteratur og kildemateriale i en kompleks argumentation formulere og formidle religionsfagligt stof klart og sammenhængende. Pensum Eksaminanden opgiver et kildemateriale på normalt 50 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 200 sider efter kildernes art. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Endvidere opgiver 18

19 eksaminanden oversigts- og speciallitteratur i et omfang af ca. 700 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Se i øvrigt pkt og pkt Prøveform Fri, skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales mellem eksaminand og faglærer senest ved faglærerens godkendelse af pensumopgivelserne. Opgaven skal være af et omfang på max. 20 normalsider. Prøven kan også aflægges som gruppeprøve med individuel bedømmelse. Gruppen kan højst bestå af 3 personer og den skriftlige besvarelse må i så fald være på max. 40 normalsider. Ved 2 personer må besvarelsen være på max. 30 normalsider. Den enkeltes bidrag skal fremgå klart af besvarelsen. Censur Prøven er med intern censur. Bedømmelsesformen Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen. Dog skal det faglige indhold vægtes tungest. Særlige bestemmelser For at sikre bredde og spredning i uddannelsen skal det valgte emne adskille sig historisk eller tematisk fra det i fagelementet Bachelorprojekt behandlede. MODUL VI: Idehistorie og nyere kristendomshistorie Indhold Modulet ligger i forlængelse af fagelementet Kristendomshistorie og behandler den europæiske idehistorie samt nyere kristendomsformer. Modulet idéhistorie og nyere kristendomshistorie bibringer den studerende: * evne til at kunne indplacere tekster, begreber og ideer i deres historiske sammenhæng. * evne til at se fællestræk mellem problemstillinger og temaer i et repræsentativt udvalg af idehistoriske og kristendomshistoriske tekster. * indblik i typiske eksempler på religionsfilosofiske og etiske positioner og nyere kristendomshistorie. * evne til at analysere og diskutere kildernes indhold med anvendelse af fagelementernes metoder og terminologi. Idehistorie (10 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00191E Indholdsbeskrivelse Fagelementet omfatter en indføring i hovedlinier i den europæiske idehistorie fra antikken til nutiden med særlig henblik på religionsfilosofiske og etiske positioner. Antikken, middelalderen og nyere tid er repræsenteret, men fagets centrale områder er antikken og 19. og 20. århundrede. 19

20 Fagelementet underbygger fagelementet Nyere og global kristendomshistorie og bibringer den studerende: Kendskab til væsentlige elementer i europæisk religionsfilosofisk og etisk tænkning, herunder evne til selv at behandle grundlæggende problemer og positioner indenfor religionsfilosofisk og etisk tænkning kritisk og analystisk. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning med samtaler på baggrund af kilder. Faglige mål Eksaminanden kan forholde sig analytisk, kritisk og refleksivt til grundlæggende problemer og positioner indenfor religionsfilosofisk og etisk tænkning. anvende væsentlige dele af fagterminologien. diskutere og udpege ligheder og forskelle indenfor et udvalg af væsentlige grundsynspunkter. Pensum Til eksamen opgiver eksaminanden kilder i et omfang svarende til 150 normalsider, samt monografisk stof og fremstillinger af hovedlinier i europæisk idéhistorie i et omfang af ca. 650 normalsider. Hvor afgrænsningen mellem kilder og monografisk stof er vanskelig kan det samlede pensum fastsættes til ca. 800 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Se i øvrigt pkt og pkt Prøveformer Eksaminanden kan vælge at aflægge prøve som A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Censur Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesformen Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der tager udgangspunkt i eksaminandens opgivelser, og som udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Eksaminanden har 6 timer til sin rådighed. Hjælpemidler Eksaminanden kan som hjælpemidler til prøven kun medbringe det af eksaminanden opgivne tekstog billedmateriale. 20

21 B: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der tager udgangspunkt i eksaminandens opgivelser, og som udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed efterfulgt af samtale mellem eksaminator og eksaminand. Prøven varer 35 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. Nyere og global kristendomshistorie (5 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00201E Indhold Fagelementet behandler hovedlinier i kristendomshistorien, lokalt og globalt betragtet i det 19. og 20. århundrede og giver indblik i et repræsentativt udvalg af væsentlige kristendomsformer fra forskellige strømninger og geografiske områder. Fagelementet udbygger fagelementetet Kristendomshistorie, supplerer fagelementet Idehistorie og bibringer den studerende: * evne til at analysere forskellige kristendomsformer og deres begreber, grundsynspunkter og historiske sammenhænge. * evne til at identificere ligheder og forskelle mellem de mangeartede lokale og globale former for kristendom i historie og nutid. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning med forelæsninger og samtaler på grundlag af såvel speciallitteratur som kilder. Faglige mål Eksaminanden kan redegøre for væsentlige strømninger og indflydelsesrige positioner indenfor nyere dansk og europæisk kristendom sætte disse i historisk og sammenhæng redegøre for forskellige ikke-europæiske kristendomsformer fra det 19. og 20. århundrede identificere ligheder og forskelle mellem de mangeartede lokale og globale former for kristendom i historie og nutid. Pensum 21

22 Til eksamen opgiver eksaminanden kilder i et omfang af ca. 125 normalsider. Af fremstillinger af hovedlinierne indenfor nyere dansk, europæisk og ikke-europæisk kristendomshistorie opgiver eksaminanden ca. 500 normalsider. Pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveformer Eksaminanden kan vælge at aflægge prøve som A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn. B. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. Censur Prøven er med intern censur. Bedømmelsesformen Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A. Skriftlig bunden prøve på universitetet under tilsyn Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved prøvens begyndelse. Eksaminanden har 6 timer til sin rådighed. Hjælpemidler Eksaminanden kan som hjælpemidler til prøven kun medbringe det af eksaminanden opgivne tekstog billedmateriale. B: Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed efterfulgt af samtale mellem eksaminator og eksaminand. Prøven varer 35 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. MODUL VII: Videnskabsteori og informatik Indholdsbeskrivelse 22

23 Modulet omfatter almen humanistisk og samfundsvidenskabelig videnskabsteori anskuet fra et religionsfagligt perspektiv samt fagrelevant informatik og formidling. Modulet Videnskabsteori og informatik bibringer den studerende * forståelse af humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningstraditioner * grundlæggende anvendelse af videnskabelige teorier * evne til kritisk refleksion over egen brug af videnskabelige teorier * evne til systematisk disponering og formidling af religionsfagligt stof * evne til at kunne foretage akademisk videns- og informationssøgning Teori og metode (10 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00211E Indholdsbeskrivelse Fagelementet behandler alemen humanistisk og samfundsvidenskabelig videnskabsteori, samt religionsvidenskabernes særlige teorier og metoder især som de afspejles i nyere forskning. Fagelementet Teori og metode bibringer den studerende: * evne til at arbejde i bevidsthed om nyere videnskabsteoretiske og metodologiske problemstillinger og positioner. * evne til at anvende nyere teorier og metoder i religionsfaglige sammenhænge * evne til analytisk, teoretisk og metodisk refleksion i en religionsfaglig sammenhæng. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning med samtaler, diskussioner og workshops på grundlag af såvel oversigtslitteraturen som kilder. Faglige mål Eksaminanden kan dokumentere et bredt kendskab til videnskabsteoreriske og religionsvidenskabelige teoretiske og metodiske problemstillinger, især som de afspejler sig i nyere litteratur redegøre mere dybtgående for en eller flere teoridannelser eller metodiske problemstillinger perspektivere disse videnskabsteoretisk og forskninghistorisk analysere materiale fra en eller flere religioner. Pensum Til eksamen opgiver eksaminanden i alt ca. 700 normalsider fordelt nogenlunde ligeligt på oversigtsværker og speciallitteratur, heraf mindst et hovedværk eller dele deraf. I pensum skal til brug for eksemplifikation indgå tekst- og billedmateriale fra en eller flere religioner i et omfang af ca. 50 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Prøveformer Eksaminanden kan vælge at aflægge prøve som A. Mundtlig bunden sagsfremstilling med forberedelse. B. Mundtlig, bunden prøve med materiale. Censur 23

24 Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesformen Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. A: Mundtlig, bunden sagsfremstilling med forberedelse Prøven består i besvarelse af et af eksaminator skriftligt formuleret spørgsmål, der udleveres til eksaminanden ved forberedelsestidens begyndelse. Prøven har form af en mundtlig sagsfremstilling af ikke under 10 minutters varighed efterfulgt af samtale mellem eksaminator og eksaminand. Prøven varer 35 minutter inkl. votering, og der gives 30 minutters forberedelsestid. Hjælpemidler Eksaminanden kan medbringe alle hjælpemidler til forberedelsen, til selve prøven dog kun det opgivne kildemateriale og notater taget i forberedelsestiden. B. Mundtlig, bunden dialog med materiale Prøven tager udgangspunkt i et af eksaminanden udarbejdet, frit skriftligt oplæg på max. 5 sider. Det skriftlige oplæg skal sammenfatte og problematisere en eller flere problemstillinger i det til fagelementet opgivne pensum. Prøven har form af en mundtlig, bunden samtale mellem eksaminator og eksaminand. Det skriftlige oplæg indgår i bedømmelsen, dog således at den mundtlige præstation vejer tungest. Der gives ingen særskilt bedømmelse af det skriftlige oplæg. Det skriftlige oplæg skal afleveres på afdelingen 14 dage før den mundtlige eksamen Prøven varer 35 minutter inkl. votering Hjælpemidler Eksaminanden skal medbringe det skriftlige oplæg og kan medbringe det opgivne kildemateriale. Religionsinformatik (5 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00221E Indholdsbeskrivelse Fagelementet omfatter religionsfaglig informationssøgning og vidensformidling. Fagelementet opøver den studerendes evne til: * at kunne foretage religionsfaglig videns- og informationssøgning * at kunne tilrettelægge religionsfaglig formidling 24

25 * at kunne tilpasse et religionsfagligt formidlingsprodukt til forskellige målgrupper Undervisnings- og arbejdsformer Seminarform med praktisk orienterede holdøvelser. Faglige mål Eksaminanden kan demonstrere overblik over religionsfaglige midler til videns- og informationssøgning anvende disse demonstrere.et elementært kendskab til anvendt retorik i religionsfaglige formidlingssammenhænge, herunder navnlig forståelse for målgruppers betydning for formidlingens tilrettelæggelse. Pensum Eksaminanden opgiver oversigtslitteratur og kilder i et omfang af i alt ca. 300 normalsider. Prøveform Bunden skriftlig hjemmeopgave med tidsfrist (3 døgn). Prøven består i en udfærdigelse af et skriftligt formidlingsprodukt, hvis emne og målgruppe bestemmes af eksaminator. Censur Prøven er med intern censur. Bedømmelsesform Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Ved bedømmelsen af den skriftlige hjemmeopgave skal stave- og formuleringsevnen (som dokumenteret i den forelagte præstation) indgå i helhedsbedømmelsen af den på gældende præstation, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Besvarelsens omfang skal være afpasset efter emne og målgruppe, men må normalt ikke overstige 5 sider. Hjælpemidler Alle hjælpemidler. MODUL VIII: Bachelorprojekt Projektarbejdet skal på BA-uddannelsens højeste niveau udvikle og skærpe den studerendes evne til at: Der opbygges kompetence i at planlægge og strukturere et større akademisk arbejde, hvor eksaminanden viser analytisk kompetence, navigationskompetence til at udvælge relevant materiale, kritisk sans, overblik og beherskelse af videnskabelig metode. Eksaminanden skal endvidere 25

26 inddrage materiale på en meningsfyldt måde og formidle sit projekt skriftligt i form af en hjemmeopgave. Bachelorprojekt (15 ECTS) Eksamensaktivitetskode: HREB00231E Indhold Bachelorprojektet behandler, på grunduddannelsens højeste niveau, et afgrænset religionsvidenskabeligt emne efter den studerendes eget valg. Opgavens problemstilling og tilgang vælges frit blandt de muligheder den samlede religionsvidenskabelige fagvifte giver. Undervisnings- og arbejdsformer Udarbejdelse af en skriftlig opgave (projekt) enten i forbindelse med et udbudt undervisningsforløb eller på baggrund af selvstudier med ledsagende vejledning. Faglige mål: Eksaminanden kan gennemføre et projekt der eksemplarisk bearbejder en afgrænset problemstilling inden for en religion, en periode, en institution, et fænomen, en trosretning, en person, en problemstilling eller i forskningshistorisk eller idéhistorisk sammenhæng, således at den studerende opnår en større helhedsforståelse af fagområdet redegøre for og anvende den valgte faglitteratur, teori og metode inden for tekst- og kulturanalyse i forhold til projektets problemstilling gennemføre en undersøgelse af tekster eller samfundsmæssige eller kulturelle fænomener med enten et mere teoretisk-analytisk eller et mere praktisk-formidlingsmæssigt sigte begrunde og diskutere den valgte tilgang i forhold til projektets problemstilling således at sammenhængen mellem problemstillingen og den valgte metode i hele fremstillingen er tydelig udtrykke sig klart og anvende relevante faglige begreber i overensstemmelse med videnskabelige krav og normer. Pensum Eksaminanden opgiver et kildemateriale på normalt 60 normalsider. Dog kan omfanget variere fra 20 til 200 sider efter kildernes art. Der kan indgå materiale fra eget feltarbejde. Endvidere opgiver eksaminanden oversigts- og speciallitteratur i et omfang af ca. 700 normalsider. Det samlede pensum skal godkendes af en eksaminationsberettiget lærer. Se i øvrigt pkt og pkt Prøveform Fri, skriftlig hjemmeopgave, hvis emne og arbejdstitel aftales mellem eksaminand og faglærer senest ved faglærerens godkendelse af pensumopgivelserne. : Projektet skal være af et omfang på max. 25 normalsider. Bachelorprojektet skal vedlægges et resumé på et omfang af ½ normalside på et fremmedsprog, der kan være engelsk, tysk eller fransk Censur 26

27 Prøven er med ekstern censur. Bedømmelsesformen Prøven bedømmes efter 7-trins-skalaen. Den studerendes stave- og formuleringsevne indgår i helhedsbedømmelsen. Dog skal det faglige indhold vægtes tungest. Til bachelorprojektet skal vedlægges et resumé som ligeledes indgår i den samlede bedømmelse. Særlige bestemmelser For at sikre bredde og spredning i uddannelsen skal det valgte emne adskille sig historisk eller tematisk fra det i fagelementetvalgfrit område behandlede. Modul IX: Propædeutik Propædeutik føjer en sproglig dimension til de i modul I-VIII erhvervede kompetencer og sætter den studerende i stand til * ved hjælp af det pågældende sprogfags gængse hjælpemidler at arbejde religionsvidenskabeligt med klassiske og repræsentative tekster på et fremmed originalsprog * at kunne beskrive og diskutere sproglige forhold af betydning for religionsstudiet. Propædeutik (30 ECTS) Indholdsbeskrivelse Modulet består i tilegnelse af sproglige færdigheder med henblik på religionsvidenskabelige studier og har til formål at sætte den studerende i stand til at arbejde med klassiske og repræsentative tekster på et fremmed originalsprog, dvs. et sprog forskelligt fra moderne dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk og fransk. Studerende, der kan dokumentere tilstrækkelige kundskaber i et sådant sprog, kan fritages for prøven i propædeutik. Faglige mål, pensum, eksamensbestemmelser mv. Med hensyn til opdeling i fagelementer, eksamens faglige mål, prøveform og eksamensbestemmelser følges efter aftale med Studienævn for Religionsfagene det pågældende sprogfags studieordning for propædeutik eller, hvor vedkommende sprogfag ikke har en sådan ordning, studieordningen for fagets elementære sproglige discipliner. Studienævn for Religionsfagene kan godkende og forhåndsgodkende sprogstudier i udlandet som propædeutik. 27