TRANSPORTENS INNOVATIONSNETVÆRK

Transkript

1 TRANSPORTENS INNOVATIONSNETVÆRK 1. Netværksmøde i A4 IKT i Transport og Logistik 14. september

2 NETVÆRKET Transportens Innovationsnetværk er en sammensmeltning af tre netværksansøgninger (Det Blå Netværk, Transportnet og PSS) til Forsknings og Innovationsstyrelsen (FI) i efteråret Af 22 potentielle aktiviteter er 8 opstartet. TINV skal løbe over en fireårig periode, og er finansieret af FI (14 millioner kroner), fondstilskud m.m. KONSORTIUM: 2

3 HVEM? Bestyrelse: Bestyrelsesformand Erik Østergaard, DTL Næstformand Bjarne Graabech Sørensen, SDU + 15 andre fra industri, brancheorganisationer, myndigheder og vidensinstitutioner. Sekretariat: Sekretariatsleder: Steen Sabinsky Adm./koordinator : Katrine Bjerregaard Fagansvarlig land: Lars Overgaard, Teknologisk Institut Fagansvarlig sø: John Koch Nielsen, Force Technology KONTAKT INFO@TINV.DK FORMÅL Transportens Innovationsnetværk skal se transport i sammenhæng, skabe erfaringsudveksling og bygge bro imellem virksomheder og forskningsmiljøer. TINV skal samle hele den danske transportbranche i et bredt nationalt netværk der skal styrke Danmarks globale position på transportområdet gennem øget innovation. 3

4 HVAD VIL VI? Styrke, sikre og motivere til match-making mellem virksomheder og forsknings- og uddannelsesmiljøer Styrke samspillet mellem interessenter i transport-branchen og interessenter i relaterede brancher bl.a. energi- og infrastrukturbranchen Styrke transportbranchens konkurrenceevne gennem øget innovation Styrke offentligt/privat samspil på strategisk niveau Sikre viden- og informationsspredning til glæde specielt for mindre og mellemstore virksomheder gennem demonstrationsprojekter Styrke iværksætterprojekter, herunder som led i forskning og innovation Sikre dansk deltagelse i de europæiske rammeprogrammer og støtte op omkring sammensætning af ansøgninger med dansk deltagelse Fundraise til projekter via andre kanaler/fonde/udlodninger/bevillinger. HVORDAN? Netværket vil skabe videndeling og match-making gennem en række forskellige tiltag: Konferencer og workshops Netværksmøder og fokusgruppeaktiviteter Nyhedsbrev og hjemmeside Koordinerede virksomhedsbesøg Videnindsamling, videndeling, og formidling Projektinitiering 4

5 TVÆRGÅENDE FOKUS Klima- og miljøforhold Energioptimering Sikkerhed Matchmaking mellem virksomheder og Vidensinstitutioner (national og internationalt) Samspil og Synergi mellem Sø og Land Infrastruktur, Intermodalitet og Energiforsyning Kompetenceudvikling Logistik og Transportoptimering AKTIVITETER A1 Elektrisk Transport A2 Intermodalitet (sø/land/bane), nærskibsfart og havnedesign A3 Køretøjs- og skibsteknologi inkl. miljøvenlige brændstoffer A4 IKT i transport og logistik (herunder e-business) A5 Morgendagens citylogistik A6 CSR incl. sikkerhed, sikring og miljø i søtransport A7 Mobilitet, trængsel og adfærdsregulerende styring A8 Integrerede produkt/service systemer (PSS) 5

6 A1 Elektrisk Transport KØRETØJSTEKNOLOGI, INFRASTRUKTUR, ELBILER, SIKKERHED, STANDARDISERING, DRIFTSØKONOMI A2 Intermodalitet (sø/land/bane), nærskibsfart og havnedesign INTERMODALITET OPTIMERING, HAVNEDESIGNOPTIMERING, GODSTRANSPORT 6

7 A3 Køretøjs- og skibsteknologi inkl. miljøvenlige brændstoffer DESIGN OPTIMERING, DRIVLINJETEKNOLOGIER, ENERGIEFFEKTIVISERING, ALTERNATIVE BRÆNDSTOFFER A4 IKT* i Transport og logistik (herunder e-business) *Informations- og Kommunikations Teknologi E-BUSINESS, E-CUSTOMS, BESLUTNINGSSTØTTESYSTEMER, LOGISTIKLØSNINGER, KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI 7

8 A5 Morgendagens citylogistik CITYLOGISTIKKONCEPTER, UDVIKLINGSPROJEKTER, MILJØ A6 CSR incl. sikkerhed, sikring og miljø i søtransport Corporate Social Responsibility, SIKKERHED, SIKRING, MILJØ 8

9 A7 Mobilitet, trængsel og adfærdsregulerende styring ROADPRICING, MOBILITY MANAGEMENT, ITS, ADFÆRDSREGULERING A8 Integrerede Produkt/Service Systemer (PSS) AFTER SALES SERVICE, INTEGRERET PRODUKT/SERVICE DESIGN 9

10 PARTNERSKABER/SAMARBEJDER Netværkspartner i Green Ship of the Future Samarbejde med Partnerskab for Renere Skibsfart Samarbejde med Færdselsstyrelsen Center for Grøn Transport Samarbejde med Vejdirektoratet (ITS) BESØG OS PÅ 10

11 PROGRAM 14. SEPT Velkomst, Henry Dyrlund, GatewayE Introduktion til Transportens Innovationsnetværk John Koch Nielsen, FORCE Technology & Finn Zoega, Teknologisk Institut IKT situation hos transport og logistikvirksomheder Michael Vihlmann Jensen, Teknologisk Institut Energieffektiviserende beslutningsstøttesystemer i søtransport Thomas Eefsen, FORCE Technology Kaffepause Syddansk Logistik Forum, Finn Ganslev FROKOST PROGRAM efter frokost Diskussion - Input fra virksomheder Identifikation af områder der kan skabe sammenhæng og udnytte IKT-løsninger mere effektivt - eksisterende og fremtidige IKT-løsninger - samspil mellem transportformer - forventninger til fremtiden - Erfaringsudveksling Opsummering og kommende netværksmøder Lastbilsimulator Besøg TSU simulator opdeling i hold networking og kaffe Afslutning 11

12 IKT situationen hos transport og logistikvirksomheder Kort om Teknologisk Institut Definition af IKT og eksempler IKT i transport og logistik Hvorfor er IKT så vigtigt? Status på IKT i landbaseret godstransport Finn Zoëga Michael Vihlmann Jensen Teknologisk Institut, Emballage & Transport Aktiviteter HVEM er involveret? A2 Intermodalitet (sø/land/bane), nærskibsfart og havnedesign A4 IKT i transport og logistik (herunder e-business) A5 Morgendagens citylogistik A7 Mobilitet, trængsel og adfærdsregulerende styring Fagansvarlig land: Logistik & Transport: Finn Zoëga, Michael V. Jensen, Teknologisk Institut Vedvarende Energi & Transport: Lars Overgaard, Teknologisk Institut Fagansvarlig sø: John Koch Nielsen, Force Technology Sekretariat: Steen Sabinsky, Sekretariatsleder Katrine Bjerregaard, Administrator/koordinator KONTAKT INFO@TINV.DK 12

13 A4 IKT* i Transport og logistik (herunder e-business) *Informations- og Kommunikations Teknologi FORMÅL Arbejder for udbredelse af viden og kendskab til nuværende og eksisterende IKT-løsninger i transport og logistikkæder, samt at identificere områder, hvor man med fordel vil kunne skabe sammenhæng og udnytte logistikløsninger på tværs af transportformerne mere effektivt. MÅLGRUPPE Transport- og logistikvirksomheder, transportkøbere og systemleverandører i bred forstand, herunder inddragelse af uddannelsessektoren. Særlig fokus på SMV er. E-BUSINESS, E-CUSTOMS, BESLUTNINGSSTØTTESYSTEMER, LOGISTIKLØSNINGER, KOMMUNIKATIONSTEKNOLOGI Arbejdsmodel til beskrivelse af E&T s fokus 13

14 Udviklingsprojekter i E&T logistik, transport og ebusiness Seneste projekter (R&D): Tunge Løft / Bedre Løft i forsyningskæder Miljøstyring for Vognmænd Ledelse og Styring for små og mellemstore virksomheder - LoS Udviklingscenter for E-Business E-Bizz Øresund Fremtidens Transportkoncepter Danmarks Transport Akademi Novalog (EU) new competencies and innovations in logistics Sporbarhed og RFID lager og transport I-GTS Intelligente GodsTransport Systemer IBIZ - center 14

15 Mulighederne er mangfoldige: RFID teknologien Search & Find Trust Linking Information 15

16 I K T = Informations- og Kommunikations-Teknologi Informationsteknologi Teknologi til: indsamling lagring behandling fortolkning styring visualisering overførsel - af information Kommunikationsteknologi Udveksling af information mellem: mennesker apparater udstyr IKT interaktion* Familie og venner Foreninger og interessefællesskaber Arbejdspladser og arbejdsmæssige netværk Handels og serviceleverandører Offentlige services (regionale og nationale) Uddannelsesinstitutioner * Analyse af danskernes IKT færdigheder, TI

17 IKT interaktion* Familie og venner Foreninger og interessefællesskaber Arbejdspladser og arbejdsmæssige netværk administrere og distribuere dokumenter og kommunikation søge, strukturer og formidle informationer deltage i fora og digitale arbejdsgrupper Dele heraf eller det hele kan ske elektronisk dvs. e-handel / ebusiness * Analyse af danskernes IKT færdigheder, TI 2005 IKT interaktion* Familie og venner Foreninger og interessefællesskaber Arbejdspladser og arbejdsmæssige netværk Handels og serviceleverandører foretage indkøb af produkter og services foretage bestilling af billetter sammenligne priser og kvalitet på produkter og services håndtere bankforretninger modtage bekræftelser og opdateringer digitalt Dele heraf eller det hele kan ske elektronisk dvs. e-handel / ebusiness * Analyse af danskernes IKT færdigheder, TI

18 IKT interaktion* Familie og venner Foreninger og interessefællesskaber Arbejdspladser og arbejdsmæssige netværk Handels og serviceleverandører Offentlige services (regionale og nationale) udfylde blanketter indberette data modtage opgørelser/breve digitalt (e-boks) få adgang til og anvende digitale data etablering og anvendelse af digital signatur til på formelle dokumenter Dele heraf eller det hele kan ske elektronisk dvs. e-handel / ebusiness Et krav i forhold til det offentlige for virksomheder f.eks. NemHandel * Analyse af danskernes IKT færdigheder, TI 2005 IKT interaktion* Familie og venner Foreninger og interessefællesskaber Arbejdspladser og arbejdsmæssige netværk Handels og serviceleverandører Offentlige services (regionale og nationale) Uddannelsesinstitutioner tage en uddannelse via Internettet undersøge uddannelses- og kursustilbud samt indhold håndtering af CV og realkompetancer Dele heraf eller det hele kan ske elektronisk dvs. e-handel / ebusiness * Analyse af danskernes IKT færdigheder, TI

19 Eksempler: WEB - Internet Eksempler: Håndholdte PC - PDA 19

20 Eksempler: Mobiltelefon (GSM) Eksempler: GPS 20

21 Eksempler: Kombineret mobiltelefon og GPS Eksempler: ERP-system 21

22 Eksempler: kommunikation i forbindelse med forsendelse af gods GPS, RFID, WiFi Eksempler: Online ERP system i trucks 22

23 Eksempler: Landbrug Eksempler: Brobizz 23

24 Hvordan ser det ud med IKT i transport og logistik? Handel Grossist Kunde Producent 24

25 Logistik og Transport Forsyning / Trafik Produktion Emballager Transport Lager Management & Organisation Teknologi Maskiner & udstyr IT-systemer IKT løsninger: Produktion og pakning ERP-system Ordreafgivelse/modtagelse MRP-system produktionsplanlægning Pakkeplanlægning Palle- container disponering Lagerstyring råvarer/emballager/færdigvarer Forsendelsesplanlægning Distributionsløsninger Kørselsplanlægning Faktureringer / - afregning Track/trace - mærkningskoncepter 25

26 IKT løsninger: Distribution, pakning, cross-docking ERP-system Ordreafgivelse/modtagelse Crossdocking Plukke- pakkeløsninger Palle- container disponering Lagerstyring emballager/færdigvarer Forsendelsesplanlægning Distributionsløsninger Kørselsplanlægning Faktureringer / - afregning Track/trace - mærkningskoncepter IKT løsninger: Butik, en gros, salg ERP-system Ordreafgivelse/modtagelse Plukke- pakkeløsninger Lagerstyring emballager/færdigvarer Forsendelsesplanlægning Distributionsløsninger Kørselsplanlægning Faktureringer / - afregning Kasseterminal/-salgssystemer Track/trace - mærkningskoncepter 26

27 IKT løsninger: Transport, distribution, forsendelse ERP-system Kørselsordrer Forsendelsesplanlægning Distributionsløsninger Chauffør-/Kørselsplanlægning Flådestyringssystemer Faktureringer / - afregning Track/trace mærkningskoncepter Trafikstyring kommunikation GPS-løsninger Kapacitetsudnyttelse Køre-hvil Road-pricing CO2 - Energi Andre Transportløsninger 27

28 Intelligente transportsystemer (ITS) Hvad er ITS? ITS er en integration af informations- og kommunikationsteknolo gi med transport infrastruktur, køretøjer og brugere Hovedformål: At lave systemer der på en intelligent måde kan kontrollere køretøjer og personer i bevægelse således at trafikken kan afvikles mere effektivt og sikkert 28

29 Hovedkomponenterne i ITS Advanced Traffic Management Systems (ATMS) Nedbringe ophobningen i byerne eller på vejene ved brug af adaptiv realtids styring af køretøjernes flow Data indsamles fra kameraer, lasere, optiske billedprocessorer mm. og sendes til et centralt kontrolcenter via kabel eller et trådløst netværk Data benyttes til at styre variable informationstavler, trafiksignaler, informationssystemer for rejsende mm. Hovedkomponenterne i ITS Advanced Vehicle Control Systems (AVCS) Systemer i køretøjet der hjælper føreren i kritiske situationer ved implementering af aktive sikkerhedsforanstaltninger såsom fartkontrol, udsyns forøgelse, koalitions undgåelse (f.eks. adaptiv cruise control ) eller vejbaneoverholdelse Teknologier: Indbyggede computere Sensorer og kameraer Radar- og laserdetektions apparater Ledende anordninger i vejbelægningen 29

30 Hovedkomponenterne i ITS Advanced Fleet Management Systems (AFMS) Fokuserer på operationerne indenfor en specifik virksomhed eller en gruppe af virksomheder. Vægten er på planlægning, skemalægning og overvågning af en flåde af offentlige eller private køretøjer Samme teknologier som for CVO Overvågningen kan bestå af en evaluering af køretøjets: status (motor, bremser, brændstofforbrug mm) last (temperatur mm) Hvis godset transporteres vha. forskellige transportformer (lastbil, tog, skib mm.), foregår sporingen og overvågningen direkte på godset frem for på køretøjet Er ofte tæt integreret med ATIS Hovedkomponenterne i ITS Advanced Public Transportation Systems (APTS) Tillader en offentlig transportoperatør at indhente realtids position, status mm. fra alle køretøjer i flåden Data benyttes til at distribuere information til rejsende, til at give prioritet til specifikke køretøjer ved at regulere trafiksignaler eller til at sikre passagerernes sikkerhed Eksempel: Realtids information i A-busser: Pilotprojekt (PrioBus) udarbejdet af Københavns Kommune (midt 90 erne) Forsøg med prioriteret signalanlæg baseret på GPS Formål at forbedre bussernes fremkommelighed Benyttede metoder: GPS positionering af bussen Data sendes til en central computer Ankomsttiden ved næste stoppested udregnes Informationen sendes til et display ved stoppestedet og til bussen 30

31 Hovedkomponenterne i ITS Electronic Toll Collection (ETC) Målet er at eliminere kødannelser grundet vejafgiftstandere samt at tillade fleksible prisstrukturer Eksempel: Brobizz systemet DSRC/RFID ETC systemer udvikler sig i retningen af full speed betalingsmodeller (bilerne sænker ikke farten eller passerer en gate) Forsøg på Teknologisk Institut Trend: Integreret system det tillader at betale for brugen af forskellige faciliteter (parkering, vejafgifter mm) med ét enkelt apparat Taxa - turbestilling 31

32 Hvorfor er IKT så vigtigt? Pressemeddelelse fra Videnskabsministeriet 27. august 2009: Danmark it-frontløber i Europa Ny EU-rapport bekræfter Danmarks digitale førertrøje. Informations- og kommunikationsteknologi er solidt forankret i EU's politik for vækst og beskæftigelse. Danmark ligger med helt i toppen i de fleste af EU's målinger på it-områder og er en klart frontløber i udviklingen af informationssamfundet. Så kort og klar er konklusionen fra Europa-Kommissionen i den årlige statusrapport om EU's digitale konkurrenceevne. Danmark har bl.a. den højeste andel af hyppige internetbrugere og bredbåndsbånds-abonnementer. Med sin handlingsplan for grøn it er Danmark også på forkant for så vidt angår miljøvenlig anvendelse af IKT. Kommissionen bemærker dog, at Danmark taber terræn i forhold til virksomhedernes brug af it og e-handel. Fra en placering helt i top er Danmark nu blandt de 5-7 bedste lande. Det er bestemt tilfredsstillende, at vi igen ligger i top i EU-undersøgelsen. Men den position er ikke naturgiven og må ikke blive en sovepude. Vi skal løbende sætte nye, digitale mål, og jeg ser blandt andet frem til Højhastighedskomiteens anbefalinger, siger videnskabsminister Helge Sander. Kommissionen peger også på, at IKT er en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og sociale modernisering. IKT-politikken har således gjort den europæiske økonomi mere modstandsdygtig i krisetider. Med rapporten lægger Kommissionen op til en fornyelse af den europæiske IKT-strategi. De danske erfaringer og den danske topplacering betyder, at vi har gode forudsætninger for at være med til at udstikke rammer for den europæiske IKT-politik. Jeg håber, at mange danske aktører vil give deres besyv med, siger Helge Sander. 32

33 EU Kommissionens årlige statusrapport om EU's digitale konkurrenceevne IKT er en hoveddrivkraft bag EU's økonomiske og sociale modernisering. Transportministeriets godstransportstrategi april 2009: Danmark skal være førende i verden på logistik og transportområdet Analyserapport om vejtransportbranchen, Transportministeriet 2007 Vognmænd anvender kun i begrænset omfang IKT i deres daglige drift, især SMV er halter efter Danmarks Statistik 2004: IT s bidrag til produktivitetsvæksten udgjorde ca. en tredjedel mellem 1995 og 2000 Undersøgelse i I-GTS projekt (DI-Transport): Ekstra fokus og indsats på IKT-området for transport- og logistiksektoren Leverandører Forskningsmæssig indsats ledes af DTU Transport Forskningstema: Cross Docking Forskningstema: Real-tids Dynamiske Distributionssystemer Kunder DI Transport Københavns Kommune Innovationsmæssig indsats ledes af Teknologisk Institut Innovationstema: Advanced Driver Assistance Systems Innovationstema: Effektivisering og Optimering Det offentlige Miljøet 33

34 I-GTS projektets målsætning Målet i Innovationskonsortiet I-GTS - Intelligente Godstransportsystemer er, - at skabe IT-Transportteknologiske demonstrationsprogrammer, via innovativ sammenkobling og udveksling af data mellem lastbiler, vognmand, kunder og offentlige vejsystemer, med henblik på at øge kapacitetsudnyttelsen og effektiviteten samt sænke miljøbelastningen i gods-transporten. 34

35 IT situation hos transport og logistikvirksomheder, baseret på spørgeskemaundersøgelse hos DI transports medlemmer (TI 2008) IKT situation hos transport og logistikvirksomheder* Typisk anvendte økonomistyring er Concorde XAL og C5 (for SMV er) De fleste virksomheder planlægger og disponerer manuelt Begrænset brug af software til lagerstyring også virksomheder der driver lagerhotel og terminaldrift De fleste ordrer modtages per telefon, fax eller (i stedet for e- handel) De fleste vogne er forsynet med GPS, men GPS er ikke integreret med virksomhedens- eller deres kunders systemer *baseret på spørgeskemaundersøgelse hos DI transports medlemmer (TI 2008) 35

36 Er IT systemet tilpasset til at modtage ordrer elektronisk? Virksomhed benytter IT system til automatisk ruteplanlægning? 36

37 IT system tilpasset håndtering af trådløs kommunikation mellem kontor og bil? Fremtiden hvordan kommer vi i gang Udvikle systemer der let kan integreres med virksomhedernes systemer Systemintegration og Standardisering Skabe systemer til bedre kommunikation mellem transportører og kunder Sparring i stedet for praktiske råd (med f.eks IBIZ Center) Støtteordninger som videnkupon og innovationsagenter Skabe løsninger der sikrer sammenhæng i transport og forsyningskæderne Samlet indsats fra hele erhvervet alle tage ansvar Øget indsats på udvikling af standardiserede løsninger for IT-infrastruktur 37

38 Modem Fleet Management & Communication Database Transport - Logistics Supply Chain Management Customer Database Client - PC Internet Fokus grupper 1. Løsninger der sikrer bedre kommunikation. Systemintegration og standardisering (salen) 2. Mobile løsninger (Udsigten) 3. ITS (Corner) 4. Ruteoptimering (Møderum 3) 5. Beslutningsstøttesystemer (møderrum 2) 38