Ændringsnotat. Effektivisering og harmonisering af fremtidens beredskab til politisk vedtagelse

Transkript

1 Ændringsnotat Effektivisering og harmonisering af fremtidens beredskab til politisk vedtagelse Opdateret med redaktionelle rettelser på baggrund af møde i den politiske styregruppe dags dato. 1

2 Indhold Indledning... 3 Nødvendige effektiviseringer... 3 Faseopdelte besparelser... 3 Ny risikobaseret dimensionering klar til politisk drøftelse... 3 Proces... 4 Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab... 4 Forslag til principper for den fremtidige dimensionering... 5 Effektivisering og harmonisering af den nuværende opgaveudførelse... 8 Effektivisering og harmonisering... 8 Organisationstilpasning, fuldtidspersonale... 9 Reduktion fra 4 indsatsledervagter til 2 og indførelse af holdleder som teknisk leder Reduktion i antal udkald til indsatslederne Reduktion i antal brandfolk og timeforbrug pr. udrykning Materieljusteringer Ændringer i aftaler med samarbejdspartnere Øvrige justeringer Harmonisering af frivillig-enhederne Indførelse af specialstationer, klyngestationer, basisstationer og ø-beredskab Konklusion Bilag 1. Befolkningstal Bilag 2. Picklisten Bilag 3. Antal hændelser og art pr. station i

3 Indledning På baggrund af aftale etableret i 2014 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) skal det statslige og kommunale beredskab effektiviseres. Udmøntning af denne aftale medfører organisering af de danske kommuners 87 redningsberedskaber i 20 større, fælleskommunale beredskabsenheder fra Der er truffet principbeslutning mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner om etablering af et fælleskommunalt beredskab med den foreløbige arbejdstitel: Beredskab & Sikkerhed Randers - Favrskov - Djursland Det nye fælleskommunale beredskab skal være klar til drift den 1. januar Nødvendige effektiviseringer Aftalen mellem Regeringen og KL medfører behov for effektivisering af de eksisterende kommunale beredskaber. Principbeslutningen fra januar 2015 om at samordne de fire kommuners beredskaber indebærer, at det nye fælleskommunale beredskab skal drives for det beløb, som kommunerne hidtil har anvendt på beredskaberne fratrukket det beløb, som jævnfør kommuneaftalen for 2015, kan opnås gennem effektiviseringer. Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner skal tilsammen finde effektiviseringer på beredskabet for 6.8 millioner kroner svarende til ca. 15 % af driftsbudgettet i Faseopdelte besparelser På møde i den politiske styregruppe for Beredskab & Sikkerhed den 10. august 2015 blev det besluttet at faseopdele besparelserne, således at beredskabet pr. 1. januar 2016 effektiviseres og harmoniseres for tre millioner kroner. Et efterfølgende oplæg på realisering af de resterende 3.8 millioner kroner skal være klar til politisk drøftelse i byråd og kommunalbestyrelser i juni måned 2016 med henblik på implementering fra 1. januar Ny risikobaseret dimensionering klar til politisk drøftelse Sammenlægningen af de fire kommuners nuværende beredskaber medfører behov for udarbejdelse af en ny og fælles risikobaseret dimensionering af de fire kommuners fælleskommunale beredskab. 3

4 Ifølge bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 med senere ændringer skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Det påhviler kommunalbestyrelsen at fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Derudover skal kommunalbestyrelsen fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. Proces Som bilag til dette ændringsnotat følger forslag til ny risikobaseret dimensionering, der er klar til politisk drøftelse. Den risikobaserede dimensionering skal behandles i den politiske styregruppe den 23. september Derefter fremsendes dimensioneringen til behandling i de fire kommuners tre beredskabskommissioner den 2. oktober 2015 for derefter at videresendes til Beredskabsstyrelsens udtalelse. Den endelige risikobaserede dimensionering behandles i byråd og kommunalbestyrelser ultimo november/primo december Nærværende ændringsnotat består derfor af: 1. Principper for den fremtidige dimensionering. 2. Konkretisering af effektiviseringer og harmonisering af det nye serviceniveau på baggrund af principperne for dimensionering. 3. Risikobaseret dimensionering (bilag). Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab Den politiske styregruppe har fastlagt at kerneydelserne for Beredskab & Sikkerhed er: 1. Gennem risikostyring og forebyggelse at forhindre alvorlige hændelser i at indtræffe; 2. Med beredskabsplanlægning og med et effektivt brand- og redningsberedskab at afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår, samt 3. Med planlægning for fortsat drift at hjælpe borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer til at opretholde driften eller hurtigst muligt returnere til en normal driftssituation i perioden efter en alvorlig hændelse. Det nye fælleskommunale beredskab får tre primære interessenter; nemlig borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer: Borgerne De fire kommuner ønsker at støtte borgerne i at forebygge brand og undgå alvorlige ulykker. Med et effektivt beredskab ønsker kommunerne også at tage hånd om borgerne, når voldsomme hændelser rammer. 4

5 Erhvervslivet Kommunerne ønsker med beredskabet at støtte erhvervslivet i at forebygge og undgå alvorlige hændelser og deraf afledte driftstab, som kan få store konsekvenser for virksomhedernes overlevelse og produktionsevne i lokalområdet. Den kommunale organisation De fire kommuner ønsker endelig at styrke den indre robusthed i de kommunale organisationer, så voldsomme udefrakommende og længerevarende påvirkninger kan håndteres bedst muligt. For at sikre dette påhviler det beredskabet, at samordne hver enkelt kommunes beredskabsplaner og planer for fortsat drift for derigennem at understøtte den samlede kommunale robusthed. Forslag til principper for den fremtidige dimensionering I forbindelse med etableringen af det nye fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner lægges nedenstående principper for den fremtidige dimensionering til grund for de ændringer i opgaveudførelsen, der præsenteres på de følgende sider. Principforslagene anføres ikke i prioriteret rækkefølge. Princip 1 Det nye fælleskommunale beredskab skal have en dimensionering, som sikrer en forsvarlig indsættelseskapacitet for det operative mandskab. Vi kalder det Safety First. Princip 2 Det nye fælleskommunale beredskab skal organiseres så robust og dynamisk, at det kan sikre fortsat drift af egen organisation ved længerevarende indsatser og alvorlige hændelser. Princip 3 Det nye fælleskommunale beredskab skal dimensioneres efter det samlede risikobillede for de fire kommuner og driften skal tilrettelægges økonomisk effektivt. For en opdatering af områdets samlede risikoprofil henvises til den risikobaserede dimensionering, som er vedlagt dette notat. Princip 4 Det nye fælleskommunale beredskab skal tilgodese både land og by med et net af brandstationer, hvorfra der kan rykkes ud og startes en effektiv brand- og redningsindsats. Placeringen af stationer skal baseres på befolkningstæthed og risikoobjekter, herunder landbrug, virksomheder, institutioner, større sommerhusområder og turistattraktioner. 5

6 Princip 5 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat have mål for responstiden, idet tidsfaktoren har stor betydning for beredskabets opgaveløsning. Responstiden måles fra alarmmodtagelse til først ankomne enhed lander på skadestedet. Princip 6 Responstiden harmoniseres inden for de fire kommuner. Det nye fælleskommunale beredskab får en dimensionering, der sikrer hjælp til flest mulige borgere inden for 10, 15 og 22 minutter i 95 % af tilfældene. 10 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. 15 minutters respons skal etableres i områder med mere end indbyggere. Øvrige områder skal have hjælp inden for maksimalt 22 minutter. For alle udkald gælder det, at hjælpen skal være fremme inden for den fastsatte tid i 95 % af tilfældene, idet enkeltstående hændelser (f.eks. punktering) eller flere samtidige hændelser kan give længere responstid. Se kort nedenfor. Princip 7 Det nye fælleskommunale beredskab skal baseres på fri disponering, hvilket betyder at nærmeste relevante ressource afsendes til den konkrete opgave. Dette kan medføre en justering af de nuværende mellemkommunale aftaler om nabohjælp. Princip 8 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat være lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndighedsfunktioner kan opretholdes og så den store deltidsstyrke kan fastholdes. Princip 9 Det nye fælleskommunale beredskab skal videreføre og udvikle de frivilliges engagement og opgaveportefølje, som udgør en af grundpillerne i beredskabets samlede robusthed. Princip 10 Det nye fælleskommunale beredskab kan suppleres af det statslige redningsberedskab, der udgør en vigtig samarbejdspartner. Det nye fælleskommunale beredskab skal også kunne varetage de opgaver, som eventuelt måtte overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede danske beredskab. Forbehold: Da der for indeværende ikke er konkrete forslag om opgaveoverdragelse fra stat til kommune, er det ikke muligt at inddrage dette yderligere i dimensioneringen. 6

7 De største byer i de fire kommuner og deres indbyggertal. Alle indbyggertal fremgår af bilag 1: Over Havndal Øster Tørslev Øster Bjerregrav Spentrup Ørsted Vivild Bønnerup Stevnstrup Ulstrup Thorsø Laurbjerg Voldum Mørke Kolind Thorsager Rønde Ugelbølle Trustrup Folby Søften Befolkningstal

8 Effektivisering og harmonisering af den nuværende opgaveudførelse Nedenfor anføres de effektiviserings- og harmoniseringstiltag, der er nødvendige for at indfri kravet om besparelser på tre millioner kroner. Effektivisering og harmonisering Område Ventet årlig reduktion Organisationstilpasninger, fuldtidspersonale Reduktion fra fire indsatsledervagter til to samt indførelse af holdleder som teknisk leder Reduktion i antal udkald til indsatslederne I alt Favrskov Kommune Reduktion i antal brandfolk på stationerne Lukning af redningslift i Hammel Opsigelse af slukningsaftale med Viborg Kommune Opsigelse af slukningsaftale med Silkeborg Kommune Omplacering af udstyr til frigørelse i Favrskov Reduceret timeforbrug ved udkald I alt Djursland Reduktion i antal brandfolk på stationerne Reduktion i antal brandfolk på vagthonorar Reduktion i tankvognskapacitet Lukning af redningsvogn i Kolind og overførsel til Grenå Reduceret timeforbrug ved udkald I alt Randers Kommune Reduktion i antal brandfolk på stationerne Besparelse helårlig fakturering Falck Reduceret timeforbrug ved udkald I alt I alt kan anvises årlig reduktion på

9 Organisationstilpasning, fuldtidspersonale Der er udarbejdet et notat på organisationsplan og opgavefordeling. Den nye organisation skal kendetegnes ved mest mulig delegation og kortest mulig vej fra ledelsen til det operative mandskab. Organisationen får 1 leder og belastes dermed ikke af unødige afdelingsleder- og mellemleder-lag. Der indføres fagansvarlige koordinatorer for Forebyggelse, Salg & Service samt Udvikling. Der indføres områdekoordinatorer for område Vest (Randers, Favrskov kommuner), Område Nord (Norddjurs kommune), Område Syd (Syddjurs kommune). Konsekvens: I alt i 2016: 13 fuldtidsansatte. I alt fra februar 2017: 12 fuldtidsansatte. Med henblik på at kunne tilsikre fortsat drift af egen organisation skal der være særlig opmærksomhed på udpegelsen af stedfortrædere på alle nøglefunktioner. Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne eller arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for personalet. Ventet årlig reduktion Det forventes, at der kan realiseres en besparelse på kr. 0,7 mio. fra februar 2017 med fratrædelsen af to beredskabschefer og ved at undlade genbesættelse af en beredskabsmesterstilling i Randers. Bemærk at besparelsen indfases frem mod 2017 pga. fratrædelsesaftaler m.v

10 Reduktion fra 4 indsatsledervagter til 2 og indførelse af holdleder som teknisk leder Indsatslederen varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Den nuværende ordning består af 4 indsatslederområder, som dækker kommunerne jf. skitse nedenfor: Fremover foreslås indsatslederområderne reduceret til et Øst og et Vest område. Indsatslederen kan frit beslutte, hvor i dækningsområdet vedkommende ønsker at opholde sig. Konsekvenser: Ændringen medfører behov for indsættelse af holdledere som tekniske ledere på alle stationer. Holdlederen kan som teknisk leder varetage sikkerheden for egne styrker og varetage den tekniske ledelse på skadestedet med indsatslederen som backup via radio og indtil indsatslederen når frem. Holdlederen kan som teknisk leder håndtere og afslutte en lang række mindre hændelser uden involvering af indsatslederen. 10

11 Da holdlederen ikke er uddannet til at varetage indsættelsen af øvrige indsatte styrker ud over egen førsteudrykning, skal det ifølge Beredskabsstyrelsen tilstræbes, at indsatslederen kan nå frem senest samtidig med det tilkaldte assistanceberedskab. Der er således risiko for, at Beredskabsstyrelsen ikke vil acceptere en responstid for indsatslederen i visse områder på op til 1 time. Dette kan imødekommes ved at fastholde deltidsansatte indsatsledere med bopæl centralt imellem de fire kommuner, men derved fjernes besparelsen. Falck har tilbudt, at deres nuværende holdledere på den øjeblikkelige udrykning kan anvendes som tekniske ledere uden meromkostning for beredskabet. Alle holdledere på Djursland er allerede uddannede som tekniske ledere. Ændringen kræver således kun efteruddannelse af ca. 30 holdledere i Randers (på andet slukningstog), Øster Tørslev og Langå samt af holdlederne i Favrskov Kommune. De resterende ca. 30 holdlederne kan efteruddannes for sammenlagt kr ,- Konsekvens Ændringen medfører afskedigelse af alle deltidsansatte indsatsledere. De tilbydes i stedet overførsel til vores Frivillig-enhed, hvor der dannes en særskilt undergruppe for indsatsledere. Beredskabet tilbyder så at vedligeholde deres uddannelse og håber derved at kunne fastholde en del af dem. Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne men kan have arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for holdlederne, idet de kan opleve lang responstid for indsatslederen og dermed risikerer at skulle håndtere opgaver, som de ikke føler sig uddannede til. Dette søges afhjulpet ved at etablere radioforbindelse mellem holdleder og indsatsleder efter behov og via taktisk træning for holdlederne i lighed med den træning, som indsatslederne modtager i dag. Ventet årlig reduktion Ændringen fra 4 til 2 indsatsledere og alle holdledere som tekniske ledere ventes at medføre en årlig besparelse på ca Det forudsætter, at ca. 30 holdledere efteruddannes. I budgettet er der midler til den løbende uddannelse ved stillingsskift. Derfor finansieres uddannelsen af de nuværende holdledere over en årrække inden for budgettets overførselsadgang. Besparelse indsatsledere løn Lønudgift 90 holdledere Løn besparelse i alt 90 holdledere + 2 isl.vagter Besparelse - omkostninger til bil I alt

12 Reduktion i antal udkald til indsatslederne Indsatslederen afsendes fremover til færre udkald end tidligere, hvilket fremgår af pick-listen i bilag 1. Pick-listen er oversigten over det mandskab og materiel, som afsendes på førsteudrykningen, når der modtages et udkald fra Med justering i pick-listen er det forventningen, at antallet af indsatsleder-udkald kan reduceres med pr. år. Fuldtidsansatte indsatsledere modtager ikke honorar for udkald inden for normal arbejdstid, men kun for udkald efter kl Den kalkuleres derfor med en besparelse på kr. sv.t. en reduktion på 250 kald om året efter kl Konsekvenser: Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne men kan have arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for holdlederne, idet de kan opleve lang responstid for indsatslederen og dermed risikerer at skulle håndtere opgaver, som de ikke føler sig uddannede til. Dette søges afhjulpet ved at etablere radioforbindelse mellem holdleder og indsatsleder efter behov og via taktisk træning for holdlederne i lighed med den træning, som indsatslederne modtager i dag. Ventet årlig reduktion Med ca. halvdelen af udkaldene efter kl vil en reduktion på 250 udkald årligt a 2 timers varighed til 280 kr./timen bidrage til en besparelse på ca

13 Reduktion i antal brandfolk og timeforbrug pr. udrykning Fremover foreslås en standard udrykning reduceret til 1+5 mand (1 holdleder og 5 brandmænd). Det fremgår af pick-listen bilag 2, hvad en standard udrykning konkret sendes til. Det kunne eksempelvis være en villabrand. Fremover foreslås en reduceret udrykning introduceret bestående af 1+3 mand (1 holdleder og 3 brandmænd). Det fremgår af pick-listen bilag 2, hvad en reduceret udrykning sendes til, men det kunne eksempelvis være brand i fritliggende garage eller en ABA-alarm i Favrskov eller på Djursland. Flere stationer kører i dag med reduceret udrykning (Øster Tørslev, Langå og Fjellerup), så konceptet er velkendt, men blot ikke introduceret i driften på resten af Djursland. Endelig bevares HSE-konceptet i Randers. En HSE-udrykning består af 1+1 (1 holdleder og 1 brandmand) og afsendes eksempelvis til en brand i skraldespand i det fri eller til en ABA-alarm i Randers Kommune. Det fremgår af bilag 3, hvilke stationer, der stiller med hvad til de enkelte pick. Når ABA-alarmer i Randers kan dækkes med en HSE-løsning, så skyldes det, at der er meget hurtig backup til HSE ens personale, idet yderligere mandskab kan afsendes øjeblikkeligt, hvis det rent faktisk viser sig, at der var brand. Der er i dag ingen ensretning af en standard udrykning imellem de tre nuværende beredskaber. Det har været op til det enkelte beredskabs dimensionering og i nogle tilfælde har det været op til den enkelte station at fastsætte, hvad deres standardudrykning skulle bestå af. Nogle steder består en standard udrykning af 1+7. Andre steder af 1+6. Og på hjælpestationerne afsendes 1+3 samtidig med at nærmeste station afsender et fuldt slukningstog. Det kan konkret betyde, at der til en ABA-alarm på Institutionen Grenen i Glesborg møder 3 brandbiler og 11 brandmand uden at det brænder. Der er et stærkt behov for at bringe os i kontrol med forbruget af mandetimer. Et forsigtigt skøn lyder, at vi bruger ca mandetimer mere om året, end der reelt er brug for. Der indføres fremover basis-, klynge- og specialstationer. En basisstation kan stille med 1 tanksprøjte og kører 1+3. Ved bestemte pick, hvor der skal køres 1+5, afsendes nærmeste tankvogn til opgaven samtidig med basisstationens tanksprøjte. En klyngestation kan stille med 1 autosprøjte og 1 vandtankvogn samt 1+5 mand. En specialstation kan stille med mindst 1 autosprøjte og mindst 1 vandtankvogn samt specialmateriel i særligt indrettede køretøjer og mindst 1+5 mand (i Randers 2+10 mand), eksempelvis til tung frigørelse eller miljøvogn. Med en standard udrykning, som eksempelvis sendes til en bygningsbrand, på 1+5 afgår der 1 holdleder og tre brandmænd i autosprøjten eller tanksprøjten. Og yderligere to mand afgår i vandtankvognen. Skal der medsendes redningsstige ved brand i etageejendom afsendes 1+3 i autosprøjten, 1 mand i tankvognen og 1 mand i redningsstigen eller -liften. 13

14 Når der reduceres i antal personer på en standard udrykning (netto trup), så skal der også bruges færre folk i den enkelte stations brutto trup. Det er imidlertid helt umuligt at spå om, hvordan de enkelte stationer bedst skrues sammen rent bemandingsmæssigt. Der må tages omfattende individuelle hensyn, idet nogle stationer har meget svært ved at skaffe brandfolk nok i dagtimerne. Det er således ikke muligt at fastsætte et bestemt max antal brandmænd pr. station idet nogle stationer med 4 holdledere og 13 brandmænd kan stille med 1+5 døgnet rundt, mens andre stationer kun meget vanskeligt kan stille 1+5 i dagtimerne selvom de har 22 mand til rådighed. Dette paradoks skyldes primært, at brandfolkene ikke nødvendigvis arbejder samme sted, som de bor og dermed er nødsaget til at forlade området i dagtimerne for at passe deres fultidsjob. På samme måde som vi må kigge på antallet af brandfolk i stationernes brutto-trup, på antallet af brandfolk, der møder til hver opgave, så er vi også nødsaget til at se på, hvordan vagthonorarer er sammensat station for station. Alle stationer i har dag et fast honorar til holdleder og brandmandskab. Nogle stationer har så derudover betaling for at have personale i vagt. F.eks. i Knebel, hvor der døgnet rundet alle ugens dage betales for at være 1 holdleder og 5 mand i vagt. Det koster ca pr. år at opretholde vagtberedskabet til Knebels ca udrykninger årligt. Som det fremgår på de følgende sider, foreslås Knebel reduceret fra nuværende klyngestation til basisstation fremover. Herved kan antallet af personale i vagt reduceres til 1 holdleder og 3 mand. Sammen med reduktion i øvrige stationers vagthonorar ventes en samlet besparelse på mindst kr ,- Konsekvens Reduktionen fra 1+6 eller 1+7 til 1+5 på en standardudrykning vurderes til at være beredskabsfagligt forsvarligt og betyder, at der på den største del af opgaverne vil være personale nok på brandstedet til at løse opgaven. I få tilfælde vil der imidlertid være så massiv arbejdsbelastning, at en række stationer skal trækkes ind som assistance. Det skønnes, at der på udrykninger årligt kan blive behov for at hidkalde et fuldt slukningstog til assistance maksimalt 20 gange. Det er således langt billigere for os at reducere i antallet af personer på en standardudrykning, som oftest vil være personale nok, og så ca. 20 gange om året aktivere et fuldt slukningstog fra en nabostation til indsats. Med en reduktion til 1+5 kan der fortsat stilles et 2-mands sikringshold til første røgdykkerhold. Ved massivt behov for røgdykkere skal der aktiveres et eller flere ekstra slukningstog. Ved massivt behov for vandforsyning, hvor tankvognene skal køre i pendulfart, skal holdleder eller indsatsleder tidligt kalde naboberedskabets vandtankvogn til assistance. Dette vil indgå i den taktiske træning for både holdleder og indsatsleder fremover. 14

15 Vi ved erfaringsmæssigt, at en lang række af vores brandfolk har meget svært ved at indgå i brandberedskabet i dagtimerne. Der er derfor et stort behov for, at vi tager nye bemandingsmetoder i anvendelse. Til det formål søges et beredskabscenter etableret centralt på Djursland. For at opnå kontrol over, hvor mange holdledere og brandmænd, der møder op, når alarmen lyder, så har vi på udvalgte stationer behov for at indføre bippere, hvor brandmanden kan acceptere alarmen på bipperen, hvis han bliver kaldt. Til en række opgaver i dag slår vi hele styrken på stationen for at sikre, at der møder folk nok op til en udrykning. I fremtiden skal der kun bruges 1+3 til en reduceret udrykning eller kun 0+2 til en assistanceopgave. Her giver det ikke mening, at man kalder stationens bruttotrup på 20 mand, for hver gang en brandmand møder, så koster det 2 timers løn. I stedet skal man kunne kalde det antal brandfolk, der eksakt er brug for. Hvis den første brandmand med et tryk på bipperen accepterer at møde på opgaven, så hopper alarmkaldet videre indtil man når det ønskede antal brandmænd til den konkrete opgave. Hvis brandmand nr. 2, der får kaldet, er uden for dækningsområdet, så accepterer hun ikke kaldet. Derved hopper alarmen videre til den næste bipper på listen. Disse intelligente bippere kan ikke indføres på alle stationer, men skal indføres de steder, hvorfra der i fremtiden rekvireres assistance. F.eks. på udvalgte klynge- og på specialstationerne. Det forventes, at der skal indkøbes bippere for ca ,- Der er behov for at påpege én helt væsentlig og særlig kritisk risiko i form af overenskomst stridige arbejdsnedlæggelser eller masseopsigelser som følge af, at der politisk træffes beslutning om en reduktion i antallet af brandmænd, antal udrykning pr. brandmand og vagthonoraret. Ventet årlig reduktion Personalereduktioner Det ventes, at der på tværs kan reduceres i timeforbrug Djursland: Favrskov: Randers: Det ventes, at der kan reduceres i antal personaler på vagthonorar I alt

16 Materieljusteringer Der foreslås følgende justeringer i materiel-setup. Lifttender i Hammel foreslås afskaffet, idet den oprindeligt var tiltænkt brug ved Hammel Neurocenter, men ikke fungerer optimalt til formålet og aldrig har været i brug ved hændelser på Neurocenteret. Som erstatning for lifttenderen rekvireres stigevogn fra Randers ved konkret hændelse på Hammel Neurocenter. Stigevognen kan afgå fra Randers på øjeblikkelig udrykning. Den passive brandsikkerhed på Hammel Neurocenter i form af brandsektionering m.v. vurderes at være så robust, at evakuering med stige/lift yderst sjældent bliver aktuelt. Den årlige driftsomkostning på lifttender kr ,- kan således spares ved afskaffelse af. Der vil som for indeværende kun være 1 vandtankvogn i Hadsten fremover. Redningsvogn til tung frigørelse i Hadsten erstattes med udstyr til let frigørelse, som til gengæld placeres på autosprøjterne i Hammel, Hadsten og Hinnerup. Frigørelsesudstyret anskaffes via Falck. Tung frigørelse i Favrskov køres fremover af den øjeblikkelige udrykning i Randers. Båd i Hadsten udfases og udføres fremover fra Randers. Redningsvogn i Kolind afskaffes og materiellet til tung frigørelse planlægges overflyttet til lastbil med lift på station Grenå. En redningsvogn i Grenå kan bemandes døgnet rundt i modsætning til i dag, hvor der ofte er bemandingsproblemer i dagtimerne i Kolind. Der ventes en besparelse på ca i forsikringer, vedligehold, garagering m.v. ved afskaffelse af redningsvogn i Kolind. Vandtankvognen nedlægges i Knebel. Der er i dag placeret tanksprøjte med L vand i Knebel og derudover en vandtankvogn. Der er maksimalt ca. 20 udrykninger om året i Knebel. Med tanksprøjten er det vurderingen, at der er tilstrækkelig vandforsyning, indtil der ankommer assistance fra Rønde og Ebeltoft. Den nuværende lånetankvogn fra Hadsten flyttes til Ebeltoft, hvor den skal erstatte en vandtankvogn, som vi i dag lejer for kr ,- om måneden hos Falck. Herved opnås en besparelse på pr. år. Den ekstra tankvogn i Allingåbro foreslås bevaret som reservetankvogn, men indgår ikke længere i dimensioneringen. Den placeres centralt i slukningsområdet. HSE-køretøjet i Allingåbro udfases. Den nuværende 2. autosprøjte i Grenå foreslås bevaret som reservekøretøj, men indgår ikke længere i dimensioneringen. Den placeres central i slukningsområdet. 16

17 Ventet årlig reduktion Udfasning af lifttender i Hammel Omplacering af udstyr til frigørelse i Favrskov Overflytning af tung frigørelse til Grenå, udfasning af køretøj i Kolind Lukning af tankvogn i Knebel I alt

18 Ændringer i aftaler med samarbejdspartnere Vedr. Falck Det var anført i Ændringsnotat, version 6 at Falck skulle afgive tilbud på overtagelse af driften på Station Hadsten. Det har vist sig, at der ikke kan opnås en besparelse ved en overdragelse og stationen forbliver derfor i kommunal drift under Beredskab & Sikkerhed. Falck har endvidere givet tilbud på overtagelse af vagtcentraldriften for Djursland Brand & Redning. Imidlertid er der en meget stor leasingudgift på det nuværende vagtcentralmateriel, som ikke kan realiseres. Det er derfor indstillingen, at vagtcentralen forbliver i Beredskab & Sikkerhed, hvor samarbejdet med REKO fortsættes. Falck har også givet tilbud om nedslag i huslejen på station Hornslet og Rønde. Denne dialog er i skrivende stund ikke endeligt afklaret. Ændringerne i pick-listerne giver et reduceret timeforbrug hos Falck, som har givet tilsagn om en reduktion i kontraktsummen på kr som følge af reduceret timeforbrug på station Randers. Der kan ikke spares timer på station Langå og Øster Tørslev, som i forvejen er basisstationer, der kører med 1 tanksprøjte og 1+3 mand. For Hammel og Hinnerups vedkommende er det reducerede timeforbrug som følge af ændret pick-liste allerede indarbejdet i den besparelse, som er anført under reduktion i antal brandmænd. Der kan opnås en besparelse på Falck-kontrakten med Randers Kommune ved helårlig betaling. Besparelsen udgør kr ,- Der er i dag indgået aftale med Falck om slukning i Randers kommune. Kontrakten er 10-årig og udløber med udgangen af Hvis vi i de kommende år skal have mulighed for at redefinere det samlede beredskab med henblik på at udnytte alle synergier, så skal der være adgang til at implementere helt nye løsninger på beredskabsopgaverne. Det vil derfor være fordelagtigt for beredskabet, hvis vi kunne klargøre driften med fremtidssikrede og optimale stationsplaceringer og stationsantal til eksempelvis et udbud i løbet 2018, hvor Falck-kontrakten med Favrskov kommune udløber. Fra Beredskab & Sikkerheds side har vi derfor fremsat et ønske overfor Falck om at få oplyst pris og vilkår for at Randers-kontrakten udløber ultimo 2018 frem for Dette har desværre ikke været muligt. Vi har modtaget følgende tilbagemelding fra Falck: Falck har indgået en aftale med lang løbetid om brandslukningen i Randers med de strategiske fordele der ligger i den tryghed og det gode forhandlingsklima dette giver. Bl.a. på den baggrund indgår Falck positivt i opgaven med at tilpasse de ydelser som beredskabet ønsker og i fremtiden har økonomisk råderum til. Det 18

19 ønskede vilkår om at afkorte samarbejdet før tid, er noget helt andet end at forhandle om substansen af de ydelser der skal leveres. Falck har derfor ikke mulighed for at stille en pris på førtidig udtrædelse af brandkontrakten mellem Randers Kommune og Falck. En lang række omkostninger hænger uløseligt sammen med kontraktlængden til ultimo 2021, herunder ikke mindst afskrivninger på 9 køretøjer og husleje. Ved kontraktindgåelsen i 2011 blev der fundet besparelser på 1,5 mio. kr. ved netop at indgå en 10-årig aftale og ikke en kortere varende kontrakt. Falck har anvist alternative besparelsesforslag inden for kontrakten på næsten 2 mio. kr. Vedr. slukningsaftaler med Viborg og Silkeborg kommuner Der er truffet beslutning i den politiske styregruppe om, at der ikke ændres i stationernes antal eller placering. Som tabellen nedenfor viser, så er der imidlertid behov for en harmonisering af responstiderne, så det bliver muligt at kvalitetssikre ydelserne på tværs af de fire kommuner. Serviceniveauet i dag: Randers Favrskov Djursland Responstid til tættere bebyggelse 10 min i 95 % af udkald 10 min 10 min Responstid til spredt bebyggelse 15 min i 95 % af udkald 15 min i 95 % af udkald 17 min Responstid til tyndt befolkede områder 25 min i 95 % af udkald 20 min i 95 % af udkald 20 / 22 min Brandstationer: Øster Tørslev Fjellerup Kolind Rønde Knebel 19

20 Stationernes dækningsområder: Over Øster Tørslev Randers Allingåbro Fjellerup Langå Hadsten Hornslet Kolind Hammel Hinnerup Rønde Knebel Skravering angiver ankomst inden: 22 min 15 min 10 min Fremover foreslås serviceniveauet harmoniseret til: Responstid til områder med mere end indbyggere Omfatter: Randers Grenå Hadsten Hinnerup Ebeltoft Hammel Hornslet Responstid til områder med indbyggere Omfatter: Assentoft Auning Langå Rønde Søften Ryomgård Spentrup minutter i 95 % af tilfældene 15 minutter i 95 % af tilfældene 20

21 Responstid til øvrige områder Omfatter bl.a.: Ulstrup Stevnstrup Kolind Thorsø Allingåbro Mørke minutter i 95 % af tilfældene Med en harmonisering i målene for responstid kan der realiseres en besparelse på slukningsaftalerne med Viborg og Silkeborg kommuner. Det vil således være muligt at nå frem med slukningshjælp inden for 22 minutter i og omkring Ulstrup og Fårvang fra Langå og Hammel. Dermed kan der realiseres en besparelse på kr ,- Ventet årlig reduktion Kontraktreduktion med Falck vedr. timeforbrug i Randers Kontraktreduktion ved helårlig betaling til Falck Slukningsaftale Viborg Kommune Slukningsaftale Silkeborg Kommune I alt Er medregnet tidl

22 Øvrige justeringer Harmonisering af frivillig-enhederne Der er behov for en grundig kortlægning af de personel- og materielressourcer, som findes i de tre frivilligenheder i Randers, Favrskov og på Djursland med henblik på at skabe en effektiv og slagkraftig frivilligenhed, der kan gøre en reel forskel, når det virkeligt gælder. Falck koordinerer og uddanner i dag de frivillige i Randers, mens de frivillige i Favrskov er organiseret under beredskabet og på Djursland er organiseret under Beredskabsforbundet. Harmoniseringen skal sikre, at der ikke findes unødig dublering af kompetencer og sikre, at vi har de rigtige opgaver og det rette uddannelsesniveau på vores frivillige. Det er i skrivende stund ikke afklaret, hvor store effektiviseringsgevinster, der kan opnås ad harmoniseringens vej. Det foreslås, at de frivillige forbliver i deres nuværende fysiske strukturer, men at der udpeges én koordinator som bindeled mellem ledelsen og de frivillige. 22

23 Indførelse af specialstationer, klyngestationer, basisstationer og ø-beredskab Jf. dimensioneringsprincipperne og de anførte tidsintervaller ovenfor foreslås det fælleskommunale beredskab niveaudelt med: 4 specialstationer (Randers, Ebeltoft, Hornslet og Grenå) 6 klyngestationer (Hadsten, Hammel, Hinnerup, Rønde, Kolind og Allingåbro) 4 basisstationer (Langå, Øster Tørslev, Fjellerup og Knebel) 1 Ø-beredskab (Anholt). Specialstationer skal stille med følgende: Randers 2 holdleder + 10 brandmænd sv.t. to slukningstog. 2 autosprøjter el. tanksprøjter 1 kabinetankvogn og 1 vandtankvogn 1 redningsvogn til tung frigørelse 1 miljøbil 1 stigevogn 1 HSE 1 bil med båd Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. Grenå 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog. 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn 1 redningsvogn til tung frigørelse 1 miljøbil 1 stigevogn 1 bil med båd Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. Ebeltoft 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog. 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn 1 bil med båd Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. 23

24 Hornslet 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog. 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn 1 miljøbil Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. Klyngestationer skal kunne stille med: 1 holdleder + 5 brandmænd sv.t. et slukningstog 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 vandtankvogn Basisstationer skal kunne stille med: 1 holdleder + 3 brandmænd sv.t. en reduceret udrykning 1 tanksprøjte Ø-beredskabet på Anholt foreslås uændret. 24

25 Konklusion Det skal fastslås, at der ved en samordning af de fire kommuners beredskab er et effektiviseringsog harmoniseringspotentiale i størrelsesordenen ca. 3 mio. kroner, som kan realiseres og som ikke får negative konsekvenser for serviceniveauet eller borgernes sikkerhed. Det er ved hjælp af de beskrevne forslag muligt at spare 3.0 mio. kr., når forslagene er fuldt implementerede. Der må dog påregnes en række større udgiftsposter i forbindelse med etableringen af det nye fælles beredskab. Kasper Sønderdahl Beredskabsdirektør 25

26 Bilag 1. Befolkningstal Folketal 1. januar efter byer Enhed: Antal Folketal Bynavn Mørke Ebeltoft Pindstrup Ryomgård Kolind Nimtofte Rønde Ugelbølle Knebel Thorsager Hornslet Auning Vivild Bønnerup Strand Grenaa Ørsted Allingåbro Trustrup Ørum Glesborg Hinnerup Lading Søften Selling Folby Hadsten Hadbjerg Ulstrup Hammel Thorsø Laurbjerg Voldum Haslund Harridslev Mejlby Havndal Assentoft Mellerup Øster Tørslev

27 Gjerlev Asferg Spentrup Randers Stevnstrup Langå Fårup Øster Bjerregrav

28 Bilag 2. Picklisten Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Djursland i dag Favrskov i dag Randers i dag Beredskab og sikkerhed ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD ISL HL MD Bygningsbrand 280,57 188,14 168,58 Bygn.brand-Butik Bygn.brand-Carport, fritliggende Bygn.brand-Etageejendom Bygn.brand-Garage, fritliggende Bygn.brand-Gård Bygn.brand-Gård/fare for dyr Bygn.brand-Industribygning Bygn.brand-Industribygn.-Særligt objekt Bygn.brand-Institution Bygn.brand-Kolonihavehus Bygn.brand-Lejlighed Bygn.brand-Sommerhus Bygn.brand-Udhus, fritliggende Bygn.brand-Villa/Rækkehus Bygn.brand-Mindre brand Container/affald (brand) Container i det fri-brand Container i bygning-brand Skraldespand i det fri-brand Affaldsoplag i det fri-brand Container-Mindre brand O EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Transformatorstation EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger EL-instal.-Brand-Vindmølle EL-instal.-Brand-Mindre

29 Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning Gas-Gaslugt i det fri Gas-Ledningsbrud, ej antændt Gas-BRAND i udsivende gas Gas-Gaslugt eftersyn Naturbrand Naturbrand-Skov/Plantage Naturbrand-Hede/Klit Naturbrand-Mark m/afgrøder Naturbrand-Mark, Høstet Naturbrand-Skråning/Grøft Naturbrand-Halmstak Naturbrand-Mindre brand Skorstensbrand Skorst.brand-Hårdt tag Skorst.brand-Stråtag Skorst.brand-Eftersyn Transportmidler (brand) Brand-Bil under tag Brand-Bil i det fri Brand-Bil i det fri, statsveje Brand-Lastbil/Bus Brand-Landbrugsredskab Brand-MC/Knallert Brand-Skib på land/dok Brand-Skib ved kaj Brand-Skib på sø Brand-Tog, Passagertog Brand-Tog, Godstog Brand-Fly, Passagerer Brand-Fly, Militært Mindre forurening Min. forurening-v/fuh Min. forurening-mindre spild Min. forurening-oliefilm på vand

30 Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Større forurening Str. forurening-olieudslip Str. forurening-benzinudslip Str. forurening-kemikalieudslip Str. forurening-ammoniakudslip Str. forurening-gylleudslip Indsatsleder ISL-Eftersyn ISL-Forespørgsel Assistance (brand - miljø - alarmeringsplan - redning) til anden beredskabsenhed Ass.-Tankvogn Ass.-Drejestige Ass.-A-sprøjte Ass.-A-sprøjte+drejestige Ass.-A-sprøjte+tankvogn Ass.-Slangetender Ass.-Miljø, Trin I Ass.-Miljø, Trin II Ass.-Alarmeringsplan-iværksæt Mødeplan Mødeplan Ass.-Redning Efter rekvirent Færdselsuheld FUH-Brand i bil FUH-Fastklemte BIL FUH-Fastklemte LASBIL/BUS FUH-Fastklemte/Brandfare BIL FUH-Fastklemte/Brandfare LASTBIL/BUS FUH-Tilskadekomne> FUH-Bil i vand Personredning Redn.-Fastklemt, Maskine o.l Redn.-Tilskadekomne> Redn.-Sammenstyrtning Redn.-Bygning/højderedning Redn.-Jord-/Sandskred Redn.-Mast/højderedning Redn.-Silo/Brønd Redn.-Skrænt

31 Pick Hvad afsendes i dag? Afsendes Tal 1, 1, 3 angiver det antal der sendes ud af henholdsvis indsatsleder, holdleder og brandmænd. Tal = 0 angiver, at funktionen ikke sendes ud Indsatsleder Holdleder Mandskab Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER Redn.-Drukneulykke FJORD - HAVN Redn.-Drukneulykke HAVET Togulykke Togulykke-Passager Togulykke-Gods Fly - standby Fly - standby 1/sikkerhedslanding Fly - standby 2/sikkerhedslanding Fly - standby 3/sikkerhedslanding Flyulykke Flyulykke-Passager Flyulykke-Militært ABA/AVS/AGA ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori ABA Anvendelseskategori 6 u/overnat ABA Tekniske forskrifter, brandfarlig ABA Regionshospitalet Randers ABA Hammel Neurocenter ABA i Randers HSE'en dækningsområde ABA ved risikoobjekter Andre udkald, eksempler Behandlerplads Orkan Oversvømmelser Eksempelvis elforsyning nede > 6 timer Forestående krig eller krigshandlinger Efter rekvirents melding ISL vurdering 31

32 Note: Ved Brand bil i det fri og ved FUH-Brand i bil afsendes 1+3 på almindelig vej. Ved færdselsuheld på statsveje afsendes yderligere 2 mand i særskilt køretøj for at have et ekstra køretøj til sikring af personalet. 32

33 Bilag 3. Antal hændelser og art pr. station i 2014 Station/Opgave Brand Redning Miljø Diverse Blind/falsk I alt Randers Øster Tørslev Langå Hadsten Hammel Hinnerup Hornslet Rønde Knebel Ebeltoft Kolind Grenå Fjellerup Allingåbro Anholt