Beredskab & Sikkerhed

Transkript

1 Beredskab & Sikkerhed Ændringskatalog Effektiviseringsmuligheder til politisk drøftelse Version

2 Indhold Beredskab & Sikkerhed... 1 Indledning... 4 Nødvendige effektiviseringer... 4 Opkvalificering af tidligere udsendt materiale om effektiviseringsmuligheder... 4 Behov for ny risikobaseret dimensionering... 5 Proces... 5 Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab... 6 Forslag til principper for den fremtidige dimensionering... 6 Opsummering af risikoprofil... 9 Principper for dimensionering... 9 Identificerede risici i relation til bysamfund, infrastruktur, erhverv og landbrug... 9 Risici i relation til fremtidige vækstzoner Risici i relation til generelle risikoobjekter Forslag til ændringer i det nuværende serviceniveau Effektivisering Harmonisering Ændring i serviceniveau Forslag 1: Reduktion i indsatsledere og indførelse af holdleder som teknisk leder Forslag 2: Reduktion i antal udkald til indsatslederne Forslag 3: Reduktion i antal brandfolk i Randers Forslag 4: Overdragelse af driften på Station Hadsten til Falck Forslag 5: Forlængelse af kontrakten mellem Favrskov og Falck Forslag 6: Organisationstilpasning Forslag 7: Førsteudrykningen foreslås harmoniseret Forslag 8: Harmonisering af frivillig-enhederne Forslag 9: Hurtig hjælp til flest mulige borgere Forslag 10: Indførelse af specialstationer, klyngestationer, basisstationer og ø-beredskab Tidligere fremførte forslag til effektiviseringer, som ikke anbefales implementeret Ændring af Station Randers fra 1-minuts beredskab til 5-minuts beredskab døgnet rundt Ændring af Station Randers fra 1-minuts beredskab til 5-minuts beredskab om natten

3 Lukning af HSE-koncept i Randers Lukning af station Rønde Lukning af Station Hinnerup Tilkøbsmuligheder Konklusion Bilag 1. Befolkningstal Bilag 2. Picklisten

4 Indledning På baggrund af aftale etableret i 2014 mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) skal det statslige og kommunale beredskab effektiviseres. Udmøntning af denne aftale medfører organisering af de danske kommuners 87 redningsberedskaber i 20 større, fælleskommunale beredskabsenheder fra Der er truffet principbeslutning mellem Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs Kommuner om etablering af et fælleskommunalt beredskab med den foreløbige arbejdstitel: Beredskab & Sikkerhed Randers - Favrskov - Djursland Det nye fælleskommunale beredskab skal være klar til drift den 1. januar Nødvendige effektiviseringer Aftalen mellem Regeringen og KL medfører behov for effektivisering af de eksisterende kommunale beredskaber. Principbeslutningen fra januar 2015 om at samordne de fire kommuners beredskaber indebærer, at det nye fælleskommunale beredskab skal drives for det beløb, som kommunerne hidtil har anvendt på beredskaberne fratrukket det beløb, som jævnfør kommuneaftalen for 2015, kan opnås gennem effektiviseringer. Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner skal tilsammen finde effektiviseringer på beredskabet for 6.8 millioner kroner svarende til ca. 15 % af driftsbudgettet i Opkvalificering af tidligere udsendt materiale om effektiviseringsmuligheder I forbindelse med den politiske styregruppes møde den 10. juni 2015 blev et foreløbigt effektiviseringskatalog fremsendt til drøftelse og efterfølgende offentliggjort med henblik på at sikre en åben dialog om de muligheder og udfordringer, som det nye beredskab står over for. I løbet af juni og juli måned er de fremlagte effektiviseringsscenarier yderligere undersøgt og bearbejdet. Det står nu klart, at nogle af de tidligere fremførte effektiviseringsforslag af forskellige årsager ikke lader sig implementere eller ved nærmere undersøgelse ikke har den forventede effekt. Disse forslag er sammen med begrundelserne for, hvorfor de ikke anbefales implementeret, anført bagerst i dette materiale. Til gengæld har en række nye scenarier i mellemtiden set dagens lys på baggrund af input fra fuldtidsansatte og deltidsansatte medarbejdere, fra frivillige og fra vores samarbejdspartnere herunder Falck. De nye scenarier er uddybet i dette materiale. 4

5 Behov for ny risikobaseret dimensionering Sammenlægningen af de fire kommuners nuværende beredskaber medfører behov for udarbejdelse af en ny og fælles risikobaseret dimensionering af de fire kommuners fælleskommunale beredskab. Ifølge bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 med senere ændringer skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Det påhviler kommunalbestyrelsen at fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Derudover skal kommunalbestyrelsen fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet. For at kunne færdiggøre den risikobaserede dimensionering skal der være truffet politisk beslutning om det fremtidige serviceniveau. Nærværende ændringskatalog består derfor af: 1. Forslag til principper for den fremtidige dimensionering, 2. Opsummering af den samlede risikoprofil for de fire kommuner, 3. Forslag til effektiviseringer af det nuværende serviceniveau på baggrund af de foreslåede principper samt 4. Prisfastsættelse af de mulige operative tilvalg, som kan foretages fra politisk side. Proces Forslagene i dette dokument til effektiviseringer af det nuværende serviceniveau skal præsenteres og drøftes i den politiske styregruppe den 10. august Frem til medio september vil forslagene være til drøftelse i de fire byråd/kommunalbestyrelser, hvorefter der træffes principbeslutning om de forslag, der skal indgå i den risikobaserede dimensionering. Den risikobaserede dimensionering skrives herefter færdig og fremsendes af de tre beredskabskommissioner til Beredskabsstyrelsens udtalelse ultimo september Herefter kan materialet med beredskabsstyrelsens kommentarer fremlægges til beslutning i de fire byråd ultimo november/primo december

6 Kerneydelsen og interessenterne for det nye beredskab Den politiske styregruppe har på møde den 10. juni 2015 fastlagt, at kerneydelserne for det nye fælleskommunale beredskab er 1. gennem risikostyring og forebyggelse at forhindre alvorlige hændelser i at indtræffe; 2. med beredskabsplanlægning og med et effektivt brand- og redningsberedskab at afbøde konsekvenserne af alvorlige hændelser, hvis de trods forebyggelse alligevel opstår, samt 3. med planlægning for fortsat drift at hjælpe borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer til at opretholde driften eller hurtigst muligt returnere til en normal driftssituation i perioden efter en alvorlig hændelse. Det nye fælleskommunale beredskab får tre primære interessenter; nemlig borgerne, erhvervslivet og de kommunale organisationer: Borgerne De fire kommuner ønsker at støtte borgerne i at forebygge brand og undgå alvorlige ulykker. Med et effektivt beredskab ønsker kommunerne også at tage hånd om borgerne, når voldsomme hændelser rammer. Erhvervslivet Kommunerne ønsker med beredskabet at støtte erhvervslivet i at forebygge og undgå alvorlige hændelser og deraf afledte driftstab, som kan få store konsekvenser for virksomhedernes overlevelse og produktionsevne i lokalområdet. Den kommunale organisation De fire kommuner ønsker endelig at styrke den indre robusthed i de kommunale organisationer, så voldsomme udefrakommende og længerevarende påvirkninger kan håndteres bedst muligt. For at sikre dette påhviler det beredskabet, at samordne hver enkelt kommunes beredskabsplaner og planer for fortsat drift for derigennem at understøtte den samlede kommunale robusthed. Forslag til principper for den fremtidige dimensionering Det har i processen med dimensioneringen indtil nu vist sig overordentligt vanskeligt at anvise de beredskabsfaglige eller objektive kriterier, der skal lægges til grund for dimensioneringen herunder brandstationers placering, responstider, udrykningssammensætning m.v. Det nuværende net af stationer er eksempelvis for en stor dels vedkommende mere historisk betinget end egentligt risiko- eller beredskabsfagligt begrundet. I forbindelse med beredskabsdirektørens tiltrædelse har en lang række dialogmøder med medarbejdere, frivillige og samarbejdspartnere både bidraget til kortlægningen af nye 6

7 effektiviseringsmuligheder, men også bidraget til den indbyggede kompleksitet i mange af forslagene, som hver for sig kan udelukke andre scenarier. Dialogmøderne og de mange drøftelser har i særlig grad understreget den protektionisme, som mange tilkendegiver over for sin egen station eller egne leverancer. Med andre ord og helt forståeligt, så er det nemmere at anvise effektiviseringer hos naboen end hos en selv, men det ophøjer ikke nødvendigvis den anviste effektivisering til at være det mest rigtige at gøre. Det er derfor beredskabsdirektørens vurdering, at der skal være et fundament af nogle helt entydige principper for dimensionering, som processen kan hvile på. I forbindelse med etableringen af det nye fælleskommunale beredskab for Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner lægges samtlige af nedenstående forslag til principper for den fremtidige dimensionering derfor til grund for de ændringer i det eksisterende serviceniveau, der præsenteres på de følgende sider. Principforslagene anføres ikke i prioriteret rækkefølge. Princip 1 Det nye fælleskommunale beredskab skal have en dimensionering, som sikrer en forsvarlig indsættelseskapacitet for det operative mandskab. Vi kalder det Safety First. Princip 2 Det nye fælleskommunale beredskab skal organiseres så robust og dynamisk, at det kan sikre fortsat drift af egen organisation ved længerevarende indsatser og alvorlige hændelser. Princip 3 Det nye fælleskommunale beredskab skal dimensioneres efter det samlede risikobillede for de fire kommuner og driften skal tilrettelægges økonomisk effektivt. Princip 4 Det nye fælleskommunale beredskab har et net af brandstationer, som hurtigt kan rykke ud og starte en indsats i de områder, hvor behovet - målt på befolkningstæthed og særlige risikoobjekter - er størst. Princip 5 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat have mål for responstiden, idet tidsfaktoren har stor betydning for beredskabets opgaveløsning. Responstiden måles fra alarmmodtagelse til først ankomne enhed lander på skadestedet. 7

8 Princip 6 Det nye fælleskommunale beredskab får en basisdimensionering, der sikrer hjælp til flest mulige borgere inden for 10, 15, 22 og 30 minutter afhængigt af befolkningstætheden. Hvis en kommune ønsker et højere serviceniveau i visse områder, kan dette tilkøbes. Princip 7 Det nye fælleskommunale beredskab skal baseres på fri disponering, hvilket betyder at nærmeste relevante ressource afsendes til den konkrete opgave. Dette kan medføre en udbygning af de nuværende mellemkommunale aftaler om nabohjælp. Princip 8 Det nye fælleskommunale beredskab skal fortsat være lokalt forankret, således at det tætte samspil mellem beredskabet og kommunernes øvrige myndighedsfunktioner kan opretholdes og så den store deltidsstyrke kan fastholdes. Princip 9 Det nye fælleskommunale beredskab skal videreføre og udvikle de frivilliges engagement og opgaveportefølje, som udgør en af grundpillerne i beredskabets samlede robusthed. Princip 10 Det nye fælleskommunale beredskab kan suppleres af det statslige redningsberedskab, der udgør en vigtig samarbejdspartner. Det nye fælleskommunale beredskab skal også kunne varetage de opgaver, som eventuelt måtte overdrages fra staten til kommunerne som følge af strukturændringer i det samlede danske beredskab. Forbehold: Da der for indeværende ikke er konkrete forslag om opgaveoverdragelse fra stat til kommune, er det ikke muligt at inddrage dette yderligere i dimensioneringen. 8

9 Opsummering af risikoprofil For en komplet risikoprofil med tilhørende udrykningsstatistik henvises til den risikobaserede dimensionering, som afventer politisk stillingtagen til scenarierne i nærværende ændringsnotat forud for endelige færdiggørelse. Principper for dimensionering Det fælleskommunale beredskabs afhjælpende kapacitet skal afpasses efter den kortlagte risikoprofil. Jf. de ovenfor anførte principper for dimensionering tillægges to objektive kriterier særlig vægt i dimensioneringsarbejdet. Det drejer sig dels om befolkningstæthed på begrænset areal, hvor brandspredning er farligst samt dels om særlige risikoobjekter. De største byer i de fire kommuner og deres indbyggertal: Over Havndal Øster Tørslev Øster Bjerregrav Spentrup Ørsted Vivild Bønnerup Stevnstrup Ulstrup Thorsø Laurbjerg Voldum Mørke Kolind Thorsager Rønde Ugelbølle Trustrup Folby Søften Identificerede risici i relation til bysamfund, infrastruktur, erhverv og landbrug Der er størrelsesmæssig forskel på bysamfundene, men de kan på en række områder sammenlignes med hensyn til beredskabsfaglige risici. Særligt Ebeltoft og Randers har et større 9

10 antal fredede og bevaringsværdige bygninger, hvor mulighederne for brandforebyggende foranstaltninger er begrænsede og hvor risikoen for hurtig brandspredning er signifikant. Infrastrukturen i området spiller en stor rolle for områdets risikoprofil. Især Grenå Havn, Randers Havn, Aarhus Lufthavn ved Tirstrup, jernbanetrafik med både person- og godstransport samt ikke mindst motorvejsstrækningen E45 og motortrafikvejen A15 udgør væsentlige risici. Infrastrukturen på især Djursland udgør også en væsentlig risiko med begrænset fremkommelighed i nord-sydgående retning. Det medfører forholdsvis lang køretid i forbindelse med udrykning og assistance. Virksomheder og større landbrug med store dyrehold er spredt ud over hele området. Risici i relation til fremtidige vækstzoner Der er særlige vækstzoner for både bosætning og erhvervsliv, der kræver, at man nøje overvejer den fremtidige placering af nye beredskabsstationer på en 5-10 årig horisont. For Norddjurs vedkommende er særligt Auning og Grenå områder under vækst. I Syddjurs er befolkningstilvæksten koncentreret omkring Hornslet. I Favrskov ligger det primære byudviklingsområde mellem Hinnerup og Hadsten ligesom Hinnerup og Søften allerede nu stort set smelter sammen til ét bysamfund. I Randers kommune vil befolkningstilvæksten være størst i Munkdrup, Langå, Stevnstrup og Assentoft og erhvervsvæksten omkring Sdr. Borup vil være markant. Risici i relation til generelle risikoobjekter Der skal foruden ovenstående være fokus på følgende generelle risikoobjekter: Institutioner med særligt sårbare personer og andre lokaliteter med overnattende Turistattraktioner som f.eks. Djurs Sommerland med op til gæster pr. dag og Ebeltoft bymidte med besøgende dagligt. Større sommerhusområder Motorvej E45, Motortrafikvejen A15, Aarhus Lufthavn og Randers flyveplads med indflyvningsruter Jernbane, togstationer og industrihavne Fleretage-ejendomme af ældre dato Fodboldstadions og festivaler Regionshospitalet Randers, Grenå Sundhedshus og Hammel Neurocenter Storcentre og haller med større publikumsmængder Brændselsoplag ved kraftvarmeværker Større skov- og naturområder Anholt Hændelser udløst af ekstremt vejrlig og klimaændringer. 10

11 Forslag til ændringer i det nuværende serviceniveau Nedenfor anføres forslag til effektivisering, harmonisering og ændringer i det nuværende serviceniveau. Effektivisering Område Ventet årlig reduktion Reduktion i indsatsledere og indførelse af holdleder som teknisk leder Forudsætter engangsinvestering i uddannelse, kr Reduktion i antal udkald til indsatslederne Reduktion i antal brandfolk i Randers Overdragelse af driften af station Hadsten til Falck (Falck har givet en indikation, der giver forventning om en besparelse på ca ) Forlængelse af kontrakten mellem Falck og Favrskov Kommune til Organisationstilpasning Sum Harmonisering Harmonisering af første-udrykningen Forudsætter engangsinvestering i bippere, kr Harmonisering af frivillig-enhederne Ikke opgjort dags dato Sum Ændring i serviceniveau Lukning af stationer: Station Knebel Station Fjellerup Station Langå Forudsætter overtagelse af køretøj samt engangsvederlag for udtrædelse af kontrakt Station Øster Tørslev Forudsætter overtagelse af køretøj samt engangsvederlag for udtrædelse af kontrakt Sum I alt kan anvises årlig reduktion på Sparekravet udgør

12 Forslag 1: Reduktion i indsatsledere og indførelse af holdleder som teknisk leder Indsatslederen varetager den tekniske ledelse på skadestedet. Den nuværende ordning består af 4 indsatslederområder, som dækker kommunerne jf. skitse nedenfor: Fremover foreslås indsatslederområderne reduceret til et Øst og et Vest område. Indsatslederen kan frit beslutte, hvor i dækningsområdet vedkommende ønsker at opholde sig. Konsekvenser: Ændringen medfører behov for indsættelse af holdledere som tekniske ledere på alle stationer. Holdlederen kan som teknisk leder varetage sikkerheden for egne styrker og varetage den tekniske ledelse på skadestedet med indsatslederen som backup via radio og indtil indsatslederen når frem. Holdlederen kan som teknisk leder håndtere og afslutte en lang række mindre hændelser uden involvering af indsatslederen. 12

13 Da holdlederen ikke er uddannet til at varetage sikringen af øvrige indsatte styrker ud over egen førsteudrykning, skal det ifølge Beredskabsstyrelsen tilstræbes, at indsatslederen kan nå frem senest samtidig med det tilkaldte assistanceberedskab. Der er således risiko for, at Beredskabsstyrelsen ikke vil acceptere en responstid for indsatslederen i yderområderne på op til 1 time. Dette kan imødekommes ved at fastholde deltidsansatte indsatsledere med bopæl centralt imellem de fire kommuner, men derved reduceres besparelsen signifikant. Falck har tilbudt, at deres nuværende holdledere på den øjeblikkelige udrykning kan anvendes som tekniske ledere uden meromkostning for beredskabet. Alle holdledere på Djursland er allerede uddannede som tekniske ledere. Ændringen kræver således kun uddannelse af få holdledere i Randers (på andet slukningstog) og holdlederne i Favrskov Kommune. Holdlederne på andet slukningstog i Randers samt i Favrskov skal efteruddannes til teknisk leder. Dette anslås at medføre en engangsomkostning på kr Ændringen medfører afskedigelse af alle deltidsansatte indsatsledere. De tilbydes i stedet overførsel til vores Frivillig-enhed, hvor der dannes en særskilt undergruppe for indsatsledere. Beredskabet tilbyder så at vedligeholde deres uddannelse og håber derved at kunne fastholde en del af dem. Ventet årlig reduktion Ændringen fra 4 til 2 indsatsledere og alle holdledere som tekniske ledere medfører en årlig besparelse på ca Forslag 2: Reduktion i antal udkald til indsatslederne Indsatslederen afsendes fremover til færre udkald end tidligere, hvilket fremgår af picklisteskemaerne ovenfor. Med justering i pick-listen (liste over det, som afsendes på førsteudrykningen, når der modtages et udkald fra 1-1-2) er det forventningen, at antallet af indsatsleder-udkald kan reduceres med ca. 500 pr. år. Fuldtidsansatte indsatsledere modtager ikke honorar for udkald inden for normal arbejdstid, men kun for udkald efter kl Konsekvenser: Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne men kan have arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for holdlederne, idet de kan opleve lang responstid for indsatslederen og dermed risikerer at skulle håndtere opgaver, som de ikke føler sig uddannede til. Dette kan formentlig afhjælpes ved at etablere taktisk træning for holdlederne i lighed med den træning, som indsatslederne modtager i dag. 13

14 Ventet årlig reduktion Med ca. halvdelen af udkaldene efter kl vil en reduktion på 250 udkald årligt bidrage til en besparelse på ca Forslag 3: Reduktion i antal brandfolk i Randers Falck betales i dag for at stille 3 holdledere og 15 brandfolk i beredskab. Det er dog kun yderst sjældent, at der er behov for så store styrker. Fremover foreslås dette reduceret til at omfatte 2 holdledere og 12 mand. Herved kan der fortsat bemandes 2 fulde slukningstog i Randers. Konsekvens: Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne eller arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for personalet. Med forslaget om at lukke Station Langå og Station Øster Tørslev (se senere) skal man være opmærksom på, at der kan opstå ventetid på udrykningen, hvis der samtidig er brand i Randers. Det vil være indsatslederens opgave at prioritere styrkerne i samarbejde med vagtcentralen. Ventet årlig reduktion Reduktionen ventes at udgøre (afventer endelig berigtigelse fra Falck) Forslag 4: Overdragelse af driften på Station Hadsten til Falck Efter konstruktive drøftelser udarbejder Falck tilbud på overtagelse af driften af Station Hadsten. Konsekvenser En overdragelse af station Hadsten til Falck kan få den konsekvens at enkelte brandmænd og holdledere ikke ønsker at fortsætte i tjenesten. Endvidere forudsættes det, at kommunen stiller bygning til rådighed for brandstationen. Ventet årlig reduktion Falck har givet en foreløbig indikation af, at der kan ske en overtagelse af Station Hadsten, hvor sammensætningen mandskabsmæssigt bliver 1+6 til en årlig pris af kr ,- Dette giver en besparelse i forhold til driften i dag på:

15 Forslag 5: Forlængelse af kontrakten mellem Favrskov og Falck I forbindelse med overdragelse af kontrakten mellem Falck og Favrskov Kommune til det nye beredskab foreslås kontrakten forlænget til 2021, så Randers og Favrskov-kontrakterne udløber samtidigt. Konsekvens: Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne eller arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for personalet. Ventet årlig reduktion Falck har givet en foreløbig indikation af, at der kan reduceres i den nuværende Favrskov-kontrakt med pr. år, såfremt kontrakten forlænges i 3 år. Herved udløber alle Falck-kontrakter i det nye beredskab samtidigt i Forslag 6: Organisationstilpasning De fire kommuners beredskaber rummer i dag 3 beredskabschefer, 2 viceberedskabschefer, 6 beredskabsinspektører, 1 beredskabsmester, 1 beredskabsassistent samt 1 administrativ medarbejder. Organisationen er derudover tilført 1 beredskabsdirektør pr. 1. juni I alt 15 fuldtidsansatte. Der tilføres ikke organisationen nye personaleressourcer. De nuværende medarbejdere foreslås organiseret i en lille stabs- og udviklingsfunktion, i tre geografisk bestemte driftsområder (jf. princip 8 om lokal forankring) og i to fagligt bestemte tværgående funktioner (jf. princip 3 om økonomisk effektiv drift): Driftsområder: 15

16 Tværgående funktioner: Det fastholdes, at der skal være en praktisk ansvarlig (brandstationsleder) kontaktperson på hver station. Der udpeges en koordinator for hvert af de tre geografiske områder og for de to tværgående funktioner. Koordinatorerne tilbydes ansættelse på beredskabsinspektør-niveau. Områdekoordinatorerne får ansvar for koordinering af driften, kvalitetssikring, fungerer som kontaktpersoner for brandstationslederne, varetager brandteknisk byggesagsbehandling og går brandsyn i deres områder. Koordinatorerne indgår i indsatsledervagten. Koordinatoren med ansvar for Uddannelse & Service varetager undervisning, salg, service og materiel på tværs af hele organisationen. Der tilknyttes 1 beredskabsmester og 1 beredskabsassistent til området. 2 personer indgår i indsatsledervagten. Koordinatoren med ansvar for Forebyggelse varetager den mere komplicerede brandtekniske byggesagsbehandling og de større brandsynsobjekter. Der tilknyttes 2 inspektører til området, som også indgår i indsatsledervagten. Konsekvens: I alt i 2016: 13 fuldtidsansatte. I alt fra februar 2017: 12 fuldtidsansatte. Organisationsforslaget sikrer en smidig organisation med kort vej fra ledelsen til det operative mandskab. Organisationen belastes ikke af unødige afdelingsleder- og mellemleder-lag. Med henblik på at kunne tilsikre fortsat drift af egen organisation jf. princip 2, skal der være særlig opmærksomhed på udpegelsen af stedfortrædere på alle nøglefunktioner. Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne eller arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for personalet. 16

17 Ventet årlig reduktion Tilførsel af beredskabsdirektøren (+ 0,9 mio.) og fratrædelse af 2 nuværende beredskabschefer pr og (- 1,2 mio.) giver en besparelse på kroner årligt fra februar Hertil kommer afskedigelse af 1 beredskabsinspektør ( ) Forslag 7: Førsteudrykningen foreslås harmoniseret Det operative respons (1-1-2-pick-listen) foreslås harmoniseret imellem de fire kommuner. Pick-listen angiver de enheder, der afsendes som førsteudrykning til den konkrete opgave. Pick-listen foreslås justeret således, at der afsendes et minimumsrespons, der i overensstemmelse med princip 1 tillader sikkerhedsmæssig forsvarlig indsættelseskapacitet for det operative mandskab. Det fremgår af bilaget, hvorledes de nuværende tre beredskabers førsteudrykning ser ud sammenlignet med, hvordan pick-listen foreslås sammensat fremover. Konsekvenser: Harmoniseringen medfører behov for investering i intelligente bippere med mulighed for retursvar, så der ikke tilkaldes mere personale end opgavens art og omfang tilsiger. Investeringen anslås at omfatte et engangsbeløb på ca kr. samt en anslået årlig driftsudgift på 5 %. Til alle udkald, hvor der skal udføres røgdykning i bygninger, vil der altid blive afsendt minimum 1+6 mand, så der altid kan stilles to røgdykkerhold. Såfremt røgdykningen af holdlederen eller den enkelte brandmand vurderes for risikabelt, så skal røgdykningen afbrydes eller slet ikke indledes, uanset antallet af fremmødte styrker. Det er ofte fremført, at en del af brandfolkenes motivation for at være brandfolk netop er, at de jævnligt bliver tilkaldt. Dette synspunkt fremføres især med henblik på rekruttering og fastholdelse af brandmandskabet. Med indførelsen af intelligente bippere bliver der kun aktiveret det antal brandfolk, der er nødvendigt for at kunne udføre den konkrete opgave. Herved vil der blive færre udkald pr. brandmand. Reduktionen i antal udkald kan imidlertid ikke isoleret betragtes som negativt, idet vi også forebygger at ulejlige vores brandfolk og ikke mindst deres familier og arbejdsgivere unødigt. Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne eller arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for personalet. 17

18 Ventet årlig reduktion Harmoniseringen af pick-listen og indførelse af intelligente bippere, så der ikke aktiveres mere mandskab end højest nødvendigt, ventes at nedbringe det årlige forbrug af mandetimer med ca Dette giver en årlig besparelse på godt: Forslag 8: Harmonisering af frivillig-enhederne Der er behov for en grundig kortlægning af de personel- og materielressourcer, som findes i de tre frivilligenheder i Randers, Favrskov og på Djursland med henblik på at skabe en effektiv og slagkraftig frivilligenhed, der kan gøre en reel forskel, når det virkeligt gælder. Falck koordinerer og uddanner i dag de frivillige i Randers, mens de frivillige i Favrskov og på Djursland er organiseret under beredskabet. Harmoniseringen skal sikre, at der ikke findes unødig dublering af kompetencer og sikre, at vi har de rigtige opgaver og det rette uddannelsesniveau på vores frivillige. Det er i skrivende stund ikke afklaret, hvor store effektiviseringsgevinster, der kan opnås ad harmoniseringens vej og om harmoniseringen ændrer på Falcks opgaver i forbindelse med frivilligenheden i Randers. Det foreslås, at der kun findes én frivilligenhed i det nye beredskab og at det afklares, hvorvidt det bedst kan betale sig at denne frivillig-enhed er samordnet under beredskabet eller under Falck. Ventet årlig reduktion Ikke opgjort dags dato Forslag 9: Hurtig hjælp til flest mulige borgere Med et effektiviseringskrav på 15 % er det ikke muligt at sikre hurtig hjælp til alle borgere. Der er derfor foreslået ændringer i serviceniveauet, som medfører ændringer i responstiden. Serviceniveauet i dag: Responstid til tættere bebyggelse Responstid til spredt bebyggelse Responstid til tyndt befolkede områder Randers Djursland Favrskov 10 min i 95 % 10 min 10 min af tilfældene 15 min i 95 % 15 min i 95 % 17 min af tilfældene af tilfældene 25 min i 95 % 20 min i 95 % 20 / 22 min af tilfældene af tilfældene 18

19 Stationerne udgøres i dag af Hammel, Hadsten, Hinnerup, Hornslet, Rønde, Knebel, Kolind, Ebeltoft, Grenå, Fjellerup, Anholt, Allingåbro, Randers, Langå og Øster Tørslev. I alt 15 stk. Brandstationer i dag: Øster Tørslev Fjellerup Rønde Kolind Knebel 19

20 Stationernes dækningsområder i dag: Over Øster Tørslev Randers Allingåbro Fjellerup Langå Hadsten Hornslet Kolind Hammel Hinnerup Rønde Knebel Skravering angiver ankomst inden: 30 min 22 min 15 min 10 min 20

21 Fremover foreslås serviceniveauet ændret til: Responstid til byområder med mere end indbyggere Omfatter: Randers Grenå Hadsten Hinnerup Ebeltoft Hammel Hornslet Responstid til byområder med indbyggere Omfatter: Assentoft Auning Langå Rønde Søften Ryomgård Spentrup Responstid til byområder med indbyggere Omfatter: Ulstrup Stevnstrup Kolind Thorsø Allingåbro Mørke Responstid til øvrige områder 10 minutter i 95 % af tilfældene 15 minutter i 95 % af tilfældene 22 minutter i 95 % af tilfældene 30 minutter i 95 % af tilfældene 21

22 Forslag til fremtidig basisdimensionering: Følgende stationer fastholdes med 5-minuts beredskab: Hammel, Hadsten, Hinnerup, Hornslet, Rønde, Ebeltoft, Grenå, Kolind og Allingåbro. Randers fastholdes med 1-minutsberedskab og HSE. Aftale om nabohjælp fra Bjerringbro til Ulstrup-området fastholdes. Aftale med Hadsund vedr. Havndal bør overvejes. Forslag til fremtidig basisdimensionering: Over Randers Allingåbro Hadsten Hornslet Kolind Hammel Hinnerup Rønde Skravering angiver ankomst inden: 30 min 22 min 15 min 10 min Fremover vil der opstå længere ventetid på brandkøretøjerne i flere tyndtbefolkede yderområder, end det er tilfældet i dag. Som det fremgår af kortet ovenfor, så vil især områderne nord for Randers herunder Havndal, Udbyhøj, samt Norddjurs og Syddjurs med henholdsvis Fjellerup/Bønnerup og Mols/Helgenæs blive særligt ramt, idet befolkningsgrundlaget i dele af året er ganske begrænset. Man bør notere sig den signifikante befolkningstilvækst i de kystnære sommerhusområder i sommermånederne. 22

23 Effekten på responstiden ved lukning af station Knebel, station Fjellerup, station Langå og station Øster Tørslev fremgår nedenfor: Nye responstider Bynavn Responstid i dag Responstid fremtid Køres fra station Case Langå Rds. 1 min. Rds. 5 min. Langå 6-7 min 12 min 45 s HSE Rds 15 min 19 min Ulstrup 11 min 40 s 15 min 6 s Bjerringbro Spentrup 11 min 8 min HSE Rds 9 min 35 s 13 min 35 s Case Øster Tørslev Ø. Tørslev 6 min 13 min 45 s HSE Rds 17 min 21 min Havndal 15 min 30 s 16 min 45 s HSE Rds 19 min 23 min Udbyhøj 15 min 21 min 30 s HSE Rds 25 min 30 s 29 min 30 s Gjerlev 10 min 12 min HSE Rds 13 min 50 s 15 min 50 s Case Fjellerup Fjellerup 6-7 min 21 min 30 s Allingåbro Bønnerup 13 min 45 s 24 min 40 s Grenå Case Knebel Knebel 6-7 min 17 min 40 s Rønde Helgenæs 17 min 50 s 28 min 30 s Ebeltoft Skødshoved min min Rønde Sletterhage 21 min 40 s 32 min 10 s Ebeltoft Jf. principperne for dimensionering ovenfor foreslås det at bevare de brandstationer, som hurtigt kan rykke ud og starte en effektiv brand- og redningsindsats inden for 10 minutter (i 95 % af tilfældene) i byer med mere end helårs-indbyggere eller hvor særlige risikoobjekter gør det nødvendigt med en hurtig indsats. Vedtagelse af dette medfører, at der skal fastholdes en brandstation i byerne Hammel, Hinnerup, Hadsten, Randers, Hornslet, Ebeltoft og Grenå. Det foreslås endvidere at kunne dække byer med helårs-indbyggere med effektiv hjælp inden for 15 minutter (i 95 % af tilfældene). Vedtagelse medfører at Søften, Rønde, Assentoft, Auning, Ryomgård og Langå skal kunne nås af et beredskab inden for 15 minutter. Dette lader sig gøre med følgende stationer: Søften dækkes af St. Hinnerup. Rønde kan kun dækkes af St. Rønde inden for tidsgrænsen. Auning kan dækkes af St. Allingåbro. Ryomgård kan kun dækkes af St. Kolind. Langå og Assentoft kan dækkes af St. Randers inden for 15 minutter, såfremt 1- minutsberedskabet i Randers forbliver uændret. 23

24 Det foreslås at kunne dække byer med (helårs) indbyggere med effektiv hjælp inden for 22 minutter (i 95 % af tilfældene). Dette lader sig gøre med stationerne Hammel, Hinnerup, Hadsten, Randers, Hornslet, Rønde, Kolind, Ebeltoft, Grenå, Allingåbro samt tilkøb af beredskab fra Station Bjerringbro i Ulstrup-området. Det foreslås at kunne dække områder med (helårs) indbyggere som eksempelvis Udbyhøj, Bønnerup, Skødshoved og Sletterhage med effektiv hjælp inden for 30 minutter (i 95 % af tilfældene). I dag vil disse områder kunne få hjælp inden for ca. 22 minutter (i 95 % af tilfældene). En responstid på 30 minutter (i 95 % af tilfældene) lader sig gøre med stationerne Hammel, Hinnerup, Hadsten, Randers, Hornslet, Rønde, Ebeltoft, Grenå, Allingåbro samt tilkøb af beredskab fra Station Bjerringbro i Ulstrup-området. Ø-beredskabet på Anholt forbliver uændret. Ønskes hurtigere dækning i de anførte områder eksempelvis med henvisning til højere indbyggertal i sommerhus-områderne i visse perioder af året, så skal der foretages tilkøb af beredskabsenheder. De nuværende beredskabsstationer (Fjellerup, Knebel, Langå og Øster Tørslev) kan ud fra ovenstående dimensioneringsprincipper vælges tilkøbt som beredskabsenheder, men indgår ikke i den ovenfor anførte basisdimensionering. For prissætning af tilkøbs-stationer; se senere afsnit. Konsekvenser: Lukning af station Fjellerup, station Knebel, station Langå og station Øster Tørslev forventes at kunne bidrage med en besparelse på 2.7 millioner kroner. Der opstår længere ventetid på brand- og redningskøretøjer i yderområder med et befolkningstal lavere end helårs indbyggere op til 30 minutters ventetid. Lukning af Falcks stationer i Langå og Øster Tørslev kan medføre krav fra Falck om, at vi dækker huslejen i en opsigelsesperiode og at vi overtager de to tanksprøjter, der er indsat på stationerne i dag. Huslejen andrager ca årligt og tanksprøjterne kan erhverves for ca og kr. Områderne Havndal, Udbyhøj, Norddjurs fra Allingåbro til Grenå og ikke mindst Mols samt Helgenæs vil få dårligere serviceniveau, end det er tilfældet i dag. Omkringliggende stationer får øget opgavepres og tidsforbrug, når stationer nedlægges. Den samlede belastning på stationerne (2013-tal) fremgår af skemaet nedenfor: 24

25 Station/Opgave Brand Redning Miljø Diverse Blind/falsk I alt Randers Øster Tørslev Langå Hadsten Hammel Hinnerup Hornslet Rønde Knebel Ebeltoft Kolind Grenå Fjellerup Allingåbro Anholt Tankvognskapaciteten på Djursland reduceres med 1 tankvogn (Knebel) i forhold til i dag. Knebels og Fjellerups tanksprøjter (som medbringer L vand hver) kan ved lukning af disse stationer indsættes som erstatning for ældre autosprøjter (der kun medbringer ca L vand) på andre stationer, som derved næsten får fordoblet vandkapaciteten på første køretøj. Den samlede robusthed målt på antallet af brandfolk, der kan mobiliseres til langvarige hændelser, reduceres med ca. 55 mand svarende til ca. 18 % af den samlede deltidsstyrke. Borgerne vil opleve længere ventetid på brand- og redningskøretøjerne i flere yderområder, end det er tilfældet i dag. Forslaget vurderes til at have negative sikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne i de tyndest befolkede områder og negativ konsekvens for den af borgerne oplevede tryghed generelt. Forslaget kan have negative arbejdsmiljømæssige (psykiske) konsekvenser for brandmandskabet, som risikerer at komme for sent til flere personredningsopgaver i fremtiden, end det er tilfældet i dag. 25

26 Forslag 10: Indførelse af specialstationer, klyngestationer, basisstationer og ø-beredskab Jf. dimensioneringsprincipperne og de anførte tidsintervaller ovenfor foreslås det fælleskommunale beredskab niveaudelt med: 3 specialstationer (Randers, Hammel og Grenå) 7 klyngestationer (Hadsten, Hinnerup, Hornslet, Rønde, Kolind, Ebeltoft og Allingåbro) 0 basisstationer (men kan tilkøbes) 1 Ø-beredskab (Anholt). Specialstationer foreslås at kunne stille med: 1 holdleder + 6 brandmænd (Randers: 2 holdledere og 12 brandmænd) 1 autosprøjte el. tanksprøjte (Randers: 2 autosprøjter) 1 tankvogn (Randers: 1 kabinetankvogn og 1 tankvogn) Specialmateriel, som tilpasses efter risici i stationens dækningsområde se nedenfor. Klyngestationer foreslås at kunne stille med: 1 holdleder + 6 brandmænd 1 autosprøjte el. tanksprøjte 1 tankvogn Basisstationer foreslås at kunne stille med: 1 holdleder + 3 brandmænd 1 autosprøjte el. tanksprøjte Ø-beredskabet på Anholt foreslås uændret. Specialmateriel foreslås fordelt således: Hammel Randers Grenå Tung frigørelse 1 1 Miljøvogn 1 1 Redningslift/stige Båd 1 1 Behandlingsplads 1 Endvidere bevares båd i Ebeltoft. Der mangler afklaring af behov for slangetender-kapacitet i ovenstående. Konsekvenser: Niveaudelingen af stationerne betyder, at alle tilbageblevne stationer (fraset Ø-beredskabet) beholder min. to slukningskøretøjer. 26

27 Den ekstra tankvogn i Allingåbro foreslås bevaret som reservetankvogn, men indgår ikke længere i dimensioneringen. Den forbliver placeret i Allingåbro, når den ikke er udlånt. Den ekstra tankvogn i Hadsten foreslås udfaset. HSE-køretøjet i Allingåbro foreslås udfaset. Den nuværende 2. autosprøjte i Grenå foreslås bevaret som reservekøretøj, men indgår ikke længere i dimensioneringen. Båd i Hadsten foreslås overført til Randers eller solgt. Tung frigørelse i Hadsten foreslås udfaset. Tilpasning af klyngestationernes mandskab, således der altid kan stilles min. 1 holdleder og 6 brandmænd, kan medføre enkelte justeringer i stationernes samlede bemanding. Miljøvognen i Hornslet foreslås solgt. Det er for indeværende ikke muligt at estimere forslagets økonomiske konsekvenser. Med en centralisering af udstyret og en udfasning af det udstyr, som er af ældre dato, forventes en gevinst i reduceret garageplads og vedligeholdelse at kunne realiseres. Forslaget vurderes ikke til at have sikkerhedsmæssige negative konsekvenser for borgerne eller arbejdsmiljømæssige negative konsekvenser for personalet. 27

28 Tidligere fremførte forslag til effektiviseringer, som ikke anbefales implementeret I forbindelse med arbejdsgruppernes og projektgruppens indledende arbejde er en række muligheder for effektiviseringer præsenteret med henblik på yderligere afdækning. Forslagene til implementering fremgår af de foregående sider i dette notat. De forslag, der ikke kan anbefales implementeret, er uddybende begrundet nedenfor. Ændring af Station Randers fra 1-minuts beredskab til 5-minuts beredskab døgnet rundt Det har været foreslået, at Randers fremover skal dækkes med et deltidsbaseret 5-minutters beredskab døgnet rundt. Station Randers kan i dag bemande to slukningstog døgnet rundt. Randers kører med 1+3 mand i øjeblikkelig udrykning (dvs. 1-minuts afgangstid i dagtiden og 90 sekunders afgangstid om natten) og yderligere 2+12 mand som 5-minutters beredskab. Dvs. i alt 3+15 mand. Det er imidlertid meget sjældent, at der er brug for så stor en indsatsstyrke. I takt med at pick-listen foreslås harmoniseret på tværs af de fire kommuner vil et fuldt slukningstog i Randers kunne reduceres fra 1+7 til 1+6 mand. Det vurderes, at det fremtidige beredskab i Randers kan reduceres til 2+12 mand uden negative konsekvenser for borgernes sikkerhed eller mandskabets arbejdsmiljø. I Randers gælder det endvidere, at holdleder + 1 brandmand (1+1) afgår øjeblikkeligt i en Hurtig SlukningsEnhed (HSE). De øvrige 2 brandmænd afgår ligeledes øjeblikkeligt i autosprøjten, hvis der er behov for det jf. pick et til den konkrete opgave. Ca. 1/3 af de 600 årlige udkald løses af HSE en alene. Er der behov for yderligere ressourcer ud over 1+3 afsendes den resterende del af styrken med 5-minutters afgangstid. Fra ældre tids præskriptive dimensioneringsregler fulgte det, at byer med mere end indbyggere skulle dækkes med et 1-minuts beredskab. Med Randers kun godt indbyggere er det derfor relevant at se på behovet for 1-minuts-udrykningen. Det skal bemærkes, at den seneste dimensioneringsbekendtgørelse afskaffede disse præskriptive regler, og at det i dag alene er kommunalbestyrelsen, der fastsætter serviceniveauet ud fra kommunens risikoprofil. Jf. det foreslåede princip 4 for dimensionering skal vi bevare et net af brandstationer, der kan foretage hurtig udrykning i de områder, hvor befolkningstætheden er størst. Såfremt man skal kunne dække hele Randers by inden for 10 minutter er det nødvendigt, at bevare 1-minutsudrykningen. Såfremt man skal kunne nå områderne Langå, Assentoft, Stevnstrup og Spentrup på 15 minutter skal 1-minuts-udrykningen ligeledes bevares. Såfremt forslaget om lukning af station Langå og station Øster Tørslev skal gennemføres, er det ligeledes nødvendigt at bevare 1-minutsudrykningen i Randers. 28

29 Nedenfor anvises dækningsområdet for henholdsvis 5-minuts og 1-minuts beredskabet i Randers. Dækningsområde Randers med 5-minuts beredskab Over Skravering angiver ankomst inden: 22 min Dækningsområde Randers med 1 minuts-beredskab og uden HSE 15 min 10 min 29

30 Følgende øvrige risikofaktorer berettiger yderligere til fastholdelse af 1-minuts-beredskabet i Randers: Høj befolkningstæthed (62.000) Sårbar, ældre bygningsmasse med begrænset brandsikkerhed i bymidten Vanskelig fremkommelighed i trafikken for deltidsbrandfolk, hvis man afskaffer de fuldtidsansatte brandfolk Vanskelig fremkommelighed for brandbilerne - især i myldretidstrafikken Høj udkaldsfrekvens med ca. 600 udkald om året. Ifølge Falck er den maksimale udkaldsfrekvens på en deltidsbaseret brandstation ca. 200 udkald om året. Det er ifølge Falck ikke realistisk at basere 600 udkald årligt på et deltids-respons. Tyndt rekrutteringsgrundlag for en udvidelse af deltidsstyrken. Der er endvidere indgået aftale mellem Falck og Randers Kommune om tilbagekøb af de timer, som brandmandskabet bruger på Falcks centralværksted. Tilbagekøbsgraden medfører en reduktion i omkostningen til den øjeblikkelige udrykning på godt 1,7 mio. kroner årligt. En ændring af station Randers fra 1-minuts udrykning med 1+3 mand til 5-minutters udrykning døgnet rundt kan ikke anbefales. Ændring af Station Randers fra 1-minuts beredskab til 5-minuts beredskab om natten Det har været foreslået at ændre beredskabet om natten i Randers fra 1-minut til 5-minutters afgangstid. Udrykningsstatistikken viser imidlertid, at 42 % af alle udkald sker i tidsrummet fra og 58 % af alle udkald sker mellem i Randers. Forskellen i udkaldenes tidsmæssige placering er så begrænset, at den ikke kan anvendes som argumentation for en reduktion i beredskabet om natten. Som anført ovenfor vil Langå, Spentrup, Stevnstrup, Assentoft m.fl. ikke kunne dækkes inden for den fastsatte responstid på 15 minutter i 95 % af tilfældene, hvis der ikke findes et 1-minuts-beredskab i Randers. Behovet for at fastholde 1-minuts-beredskabet døgnet rundt skærpes yderligere af det faktum, at brande opdages senere om natten, hvor folk sover. Risikoen for brandspredning om natten i særligt den ældre bygningsmasse med høj befolkningstæthed og mange overnatningsinstitutioner med sårbare og evakueringstunge borgere, er således et risikoparameter, som igen taler for bevarelse af 1-minuts-udrykningen. Drøftelser med Falck har klarlagt, at deltids-udrykningen i Randers i dag primært hænger sammen i tidsrummet fordi deltidsbrandmændene arbejder på Falcks centralværksted i umiddelbar tilknytning til brandstationen. Kun få deltidsbrandmænd arbejder uden for brandstationen. Lukning af 1-minuts-beredskabet om natten medfører - efter Falcks vurdering - et væsentligt forøget behov for flere deltidsbrandfolk (18-24 ekstra) for at dække det ret store antal udkald, som de fire fuldtidsansatte brandmænd på 1-minut-beredskabet varetager om natten. Konklusion: Ændring af Randers fra 1-minut til 5-minuts udrykning om natten kan ikke anbefales. 30

31 Lukning af HSE-koncept i Randers Det har været foreslået at afskaffe konceptet med en hurtig slukningsenhed på station Randers. Det har bl.a. været fremført, at HSE ens fremkørsel med kun 2 mand til en alvorlig brand med behov for personredning, kunne foranledige de to mand til at røgdykke uden iagttagelse af egen sikkerhed. De seneste tre års drift med HSE en har vist, at bekymringen er ubegrundet. HSE ens mandskab indleder ikke røgdykning før det øvrige indsatspersonel er ankommet. Til gengæld har løsningen med HSE en vist sig at bidrage positivt på en lang række områder. Først og fremmest så løses rigtig mange opgaver af HSE en, hvor der ikke bliver brug for at afsende yderligere ressourcer. HSE en, som er et mindre køretøj, har vist sig at være markant hurtigere fremme end de store, tunge slukningskøretøjer i bymæssig bebyggelse. HSE en har derfor langt større rækkevidde på samme tid som de tungere autosprøjter. På nedenstående kort ses dækningsområde Randers med 1-minuts-beredskabet UDEN og MED HSE en: UDEN HSE MED HSE Jf. de foreslåede dimensioneringsprincipper så skal det nye fælleskommunale beredskab sikre hurtigt hjælp til flest mulige borgere. Når de nuværende slukningsdistrikter ændres og HSE en i princippet kører først på alle udkald omkring Randers, så vil næsten 35 % af befolkningen, svarende til godt af de borgere i de fire kommuner, kunne nås af HSE en inden for 10 minutter. Afskaffelse af HSE en ville medføre, at autosprøjten fra Randers skulle afsendes på alle udkald. Dette ville medføre længere responstid, en meromkostning og reduktion i tilbagekøbte værkstedstimer i størrelsesordenen kroner årligt. Konklusion: Afskaffelse af HSE en i Randers kan ikke anbefales. 31

32 Lukning af station Rønde Det har været foreslået at nedlægge station Rønde med henvisning til, at station Hornslet og station Kolind kan dække Rønde. Station Rønde har ca udkald årligt. Jf. dimensioneringsprincipperne skal Rønde være dækket med beredskab inden for 15 minutter. Nærmere undersøgelser har vist, at station Hornslet ikke kan være fremme i Rønde inden for 15 minutter. Ligeledes fremgår det nedenfor, at station Kolind ikke kan dække Rønde inden for 15 minutter. Konklusionen er derfor, at såfremt Rønde skal være dækket af en effektiv slukningsindsats inden for 15 minutter, så skal station Rønde bevares. Dækningsområde for station Kolind Dækningsområde for Station Hornslet Dækningsområde for station Knebel 32

33 En lukning af station Knebel vil ligeledes kun være muligt, såfremt station Rønde bevares. Konklusion: Lukning af station Rønde kan ikke anbefales. 33

34 Lukning af Station Hinnerup Det har været foreslået at nedlægge station Hinnerup med henvisning til, at station Hadsten flyttede ud i den sydlige del af byen og derved kunne dække Hinnerup. Station Hinnerup har ca udkald årligt. Jf. de foreslåede dimensioneringsprincipper skal Hinnerup by være dækket inden for 10 minutter. Ydermere gør det sig gældende, at Hinnerup/Søften næsten er geografisk sammensmeltet eller bliver det inden for en meget overskuelig fremtid. Beredskabsfagligt bør de to områder betragtes som ét. Derved når indbyggertallet op over Nærmere undersøgelser har vist, at Hadsten ikke kan være fremme i Hinnerup endsige Søften inden for 10 minutter. Konklusionen er derfor, at såfremt Hinnerup/Søften skal være dækket af en effektiv slukningsindsats inden for 10 minutter, så skal station Hinnerup bevares. Dækningsområde for station Hadsten: Fremme inden for: 22 min 15 min 10 min Konklusion: Lukning af station Hinnerup kan ikke anbefales. 34

35 Tilkøbsmuligheder I forbindelse med den politiske styregruppes møde den 10. juni 2015 blevet det besluttet, at der skulle udarbejdes et udkast til en basisdimensionering med mulighed for at foretage tilkøb af beredskabsenheder (brandstationer), såfremt det fra politisk side blev vurderet nødvendigt med øget dimensionering i bestemte områder. Der er ovenfor beskrevet muligheden for at lukke fire brandstationer i et forsøg på at realisere den ønskede besparelse på 6.8 mio. Lukningen af de fire stationer bidrager med 2,7 mio. kroner. Ønskes stationerne Fjellerup, Øster Tørslev, Knebel eller Langå bevaret, så skal der foretages tilkøb i form af reduktion af besparelseskravet på 6.8 mio. kroner. På de følgende sider er redegjort for den besparelse, som lukning af hver station medfører. 35

36 Specifikation af årlig besparelse ved nedlæggelse af station Knebel. Brandstation Ejes af Syddjurs Kommune. Hidtil ingen husleje. Vedligeholdelse: El, vand og varme: kr kr. 4 holdledere Fast løn: (1.452,41+175,75+30,00+30,83) = 1.688,99 x 12 mdr. x 4 = kr. 24 timers vedligeholdsuddannelse: 24*188,14* kr. Vagtbetaling Hverdage: 250*115,66* kr. Lør/søn og helligdage: 115*305,87* kr. 13 brandmænd Fast løn: (617,28+175,75+30,00+30,83) = 853,86 x 12 mdr. x 13 = kr. 24 timers vedligeholdsuddannelse: 24 t a 168,58 x 13 = kr. Vagtbetaling Hverdage: 250 d a 96,38 x 7 = kr. Lør/søn og helligdage: 115 d a 257,68 x 7 = kr. Feriepenge til holdledere og brandmænd - kun beregnet på fast+vagt 90595,95 Køretøjer Tanksprøjte KF22344, leasingudgift Vandtankvogn, p.t. lejet af Hadsten Brandvæsen for kr. årlig. Når beredskaberne samles forudsættes det, at der ikke opkræves leje. Drift og vedligeholdelse forudsættes totalt set uændret, da der er andre køretøjer, der skal dække området. Total kr kr. Besparelse, hvis køretøjet anvendes andet sted Bemærkninger: Ingen besparelse angivet for udkald, idet denne udgift forudsættes overført til anden station. Leasingudgiften for køretøjet vil kun kunne spares, hvis det er muligt at opsige/indfri leasingkontrakten. Der kan opstå en engangsudgift herved, hvis den opnående salgspris ikke dækker Kommuneleasings krav til indfrielse af kontrakten. 36