Endeligt Referat. Møde i det Rådgivende Udvalg for Vadehavet. 9. november 2012 på Skærbæk Fritidscenter. Dagsorden. 1. Velkomst

Transkript

1 Endeligt Referat Møde i det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 9. november 2012 på Skærbæk Fritidscenter Dagsorden 1. Velkomst 2. Godkendelse af dagsorden 3. Forureningsfarerne i Vadehavet 4. Afgrænsninger i Vadehavet hvilke er der og hvor er de? 5. Verdensnaturarv 6. Turisterhvervet i Sydvestjylland 8. Nyt fra det Trilaterale Vadehavssamarbejde 9. EVT. Referat Ad. 1 Velkomst Formand Preben Friis- Hauge bød velkommen til dagens møde Ad. 2. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt Ad.3. Forureningsfarerne i Vadehavet Preben Friis- Hauge bød velkommen til Poul Sig Vadsholt. Der har i løbet af de seneste år været flere eksempler på paraffinforurening af kysterne. Poul Sig Vadsholt fra KIMO som er repræsenteret med ca. 150 kommuner i 14 lande, gav på mødet eksempler på de 1

2 forureningsfarer der ses i forhold til vore kyster. Specielt i forhold til den paraffin forurening man har oplevet adskillige gange de seneste år. Paraffin forureningen opstår når skibe legalt uden for 12 sømilegrænsen skyller deres tanke, og paraffinen driver i land med gentagne forureninger til følge. KIMO arbejder på at man får ændret lovgivningen internationalt. Poul Sig Vadsholt præsenterede flere af de forurenings problemer man står overfor i forhold til forureningen af vores have og hvilke konsekvenser disse har for miljøet. Eksempelvis olieforurening, affaldsforurening, forureningen med plastpartikler, problemer med ballastvand, men også de farer der ligger i transporten med containere. I KIMO arbejder man for at der bliver etableret et VTS (Vessel Traffic System) for Vadehavet i lighed med det man har andre steder. Poul Sig Vadsholt gjorde opmærksom på, at man i forhold til miljøberedskabet i Vadehavet står overfor en særlig udfordring i og med de miljøskibe som er en del af miljøberedskabet ikke kan gå ind på det lave vand. Poul Sig Vadsholt gjorde opmærksom på at en del af den forurening der finder sted hænger sammen med en manglende bevidsthed og forståelse for at havet er et økologisk system. Han appellerede til at man i højere grad arbejder på at fremme forståelse af at havet er et økologisk system, også blandt de folk der arbejder på søen, hvis man skal komme videre i arbejdet med at beskytte havene mod forurening. Flere af rådets medlemmer havde spørgsmål til Poul Sig Vadsholt og disse afspejlede at der er en stor interesse blandt rådets medlemmer for problemstillingerne der blev præsenteret. Flere af rådets medlemmer fremhævede betydningen af at problemerne med havforureningen bliver italesat for at man lokalt såvel som internationalt kan gøre noget ved problemet. Ad. 4. Afgrænsninger i Vadehavet hvilke er der og hvor er de? Bent Rasmussen fra Naturstyrelsen præsenterede sig selv og redegjorde på mødet for nogle af de mange administrative afgrænsninger der findes i Vadehavsområdet. Hvilket Vadehav grænser for beskyttelse: To grupper afgrænsninger - myndighedsfunktion og ikke myndighed o Vadehavsbekendtgørelsen - Myndighedsfunktion Den alle kender bedst er Vadehavsbekendtgørelsen.(Bekendtgørelse om fredning og vildreservat i Vadehavet). Afgrænsningen følger vest kanten af dige kronen eller højeste daglige vandstandslinje, samt Skallingen, Søren Jessens Sand og strandene på Rømø.. Vadehavsbekendtgørelsen har myndighedsfunktion. 2

3 Revision af Vadehavsbekendtgørelsen er blevet sat i bero, da evt. effekter af de statslige Natura 2000 planer skal indgå i revisionen. Århus Universitet er i øjeblikket ved at udarbejde grundlaget for den vurdering. Vurderingen gennemføres for alle landets vildtreservater og ventes at foreligge inden udgangen af Herefter vil revisionen af Vadehavsbekendtgørelsen kunne iværksættes. o NATURA 2000 NATURA 2000 er en paraply af områder, der i Danmark omfatter Fuglebeskyttelsesområder, Habitatområder og Ramsarområder. Området der er omfattet af NATURA 2000 udgør et større område end det der er omfattet af Vadehavsbekendtgørelsen. NATURA 2000 er en planlægningsramme der binder den danske stat. Der ligger nogle konsekvensberegninger når man vil lave noget i områderne. NATURA 2000 skal gennemføres ved hjælp af frivillige aftaler. o Nationalpark Vadehavet Nationalparkens afgrænsning adskiller sig både i forhold til Vadehavsbekendtgørelsen og NATURA Nationalparken har bl.a.til formål at fremme initiativer i området, Nationalparken har ingen myndighed. o Verdensarv Afgrænsningen for en evt. Verdensarvsudpegning følger grundlæggende dog med undtagelse af indsejlingen til Esbjerg Havn og et område ved Havneby på Rømø. Verdensarven er en anerkendelse af den eksisterende natur, forvaltning og beskyttelse af området. Der følger ikke nye reguleringer eller myndighedsfunktioner med en udpegning. o De trilaterale samarbejdsområder Den danske del af det trilaterale beskyttelsesområde, udgøres i Danmark af området der er omfattet af Vadehavsbekendtgørelsen det forpligtende område. Man har i mellem landene forskellige bestemmelser, eksempelvis adskiller Danmark sig med hensyn til jagt. I Danmark er jagt tilladt i visse dele af beskyttelsesområdet, i modsætning til Holland og Tyskland hvor man inden for deres dele af samarbejdsområdet ikke har tilladt jagt. Udover de ovennævnte områder indgår der i de trilaterale samarbejdsområder også områder, som har status af ikke forpligtende samarbejdsområde trilateralt. I Danmark er disse områder Ribe-, Ballum-, og Tønder marsken. 3

4 Mette Guldberg: gav udtryk for at det var positivt at få sat tingene på plads med gennemgangen af afgrænsningerne der findes i vadehavet. Mette Guldberg havde et spørgsmål til hvorledes man skelner mellem Wadden Sea Region og Wadden Sea Area (Vadehavsregionen og Vadehavsområdet) Anne Husum Marboe fra Naturstyrelsen: forklarede at man i denne sammenhæng betegner en region, som det område der har grænse til samarbejdsområderne, eksempelvis i forhold til det kulturelle aspekt. I Vadehavsforum arbejder man også med Vadehavsregionen. Søren Vinding: fra Naturfredningsforeningen havde et spørgsmål til hvor kommuneplanerne ligger i forhold til afgrænsningerne. Søren Lunde: fra Esbjerg Kommune kunne til dette svare, at kommunerne ikke planlægger for det der hører under søterritoriet. Erling Krog: fra Fanø Byråd forklarede videre at Søren Jessens Sand ligger indenfor kommunens forvaltningsområde 1 selvom området hører under staten, og forklarede dette med at det formentligt forholder sig således på grund af Hamburgerdyb og de ændringer dette har forårsaget. Thyge Nielsen: fra Region Syddanmark oplyste, at årsagen til mange af de diskussioner der har været er, at der er forskel på de administrationsområder man har i Danmark, og dem man har i Tyskland og i Nederlandene. Bent Rasmussen: fra Naturstyrelsen gjorde opmærksom på at man i det Trilaterale samarbejde ikke fokuserer på dette. Thyge Nielsen: bekræftede at det er en diskussion der foregår i Danmark. Marco Brodde: fra DOF bemærkede at det er de fremmeste områder der er udpeget, og at marsken hører til dette område. Marco Brodde gav udtryk for at man må kunne skelne mellem NATURA 2000 og Vadehavsbekendtgørelsen. Kristen Fromsejer:fra Dansk Landbrug gav udtryk for at det er Vadehavsplanen der er grundlaget for Verdensarven, og at man i Nederlandene og Tyskland udelukkende ser Vadehavsplanen som en beskyttelsesplan. I Danmark er intensive landbrugsområder omfattet. Bent Rasmussen: forklarede at det man fra den danske stats side kun er forpligtiget til er området indenfor Vadehavsbekendtgørelsen, men dette udelukker ikke at man kan samarbejde om problemstillinger indenfor de ikke forpligtende områder, fx gåseforvaltning.. Søren Vinding: bemærkede, at det er godt, at der er flere forskellige måder at gøre det på, og at han eksempelvis ikke umiddelbart vil have indført et forbud mod jagt i Danmark selvom det betyder er der er forskel landene imellem, men at man må se det som en del af demokratiets ånd. 1 Anne Husum Marboe fra Naturstyrelsen oplyser at dette ikke er korrekt. Den del af Søren Jessens sand som er matrikuleret til staten er ikke under kommunens forvaltningsområde. 4

5 Marco Brodde fra DOF: bemærkede at han i forhold til Vadehavsplanen fandt det fornuftigt at tale om baglandsarealerne især når det er der en del af problemerne ligger eksempelvis i forhold til gåseproblematikken. Ad.5. Verdensnaturarv Bent Rasmussen fra Naturstyrelsengjorde over for Rådet rede for den proces der kører lige nu i forhold til Vadehavet i Danmark som mulig Verdensarv. Bent Rasmussen oplyste at udkast til ansøgningsdossier har været i teknisk høring i kommunerne, og Naturstyrelsen har afholdt borgermøder i kommunerne, hvor man har orienteret om Verdensnaturarv, og hvilken betydning en optagelse på UNESCO s Verdensarvs-liste vil betyde for den danske del af Vadehavet. Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet har fået tilsendt bilag, således maner orienteret om, hvad det er man i kommunerne skal forholde sig til, i forhold til henvendelsen fra ministeren og en pamflet der beskriver processen. Bent Rasmussen oplyste endvidere at det der interesserer UNESCO er hvordan status er i området og hvordan området er beskyttet, dvs. det der er tilladt i dag er også tilladt under verdensnaturarven. Verdensnaturarv er ren anerkendelse.. Bent Rasmussen gennemgik for Rådet kort processen for en dansk ansøgning. Den danske del er den mindste del af Vadehavet, men det trilaterale Vadehav er samlet set det største samlede vadehav i verden. Udpegningen er en anerkendelse, også en anerkendelse af det eksisterende beskyttelsesniveau. Verdensarv er en FN konvention fra Bent Rasmussen oplyste videre at der har været gennemført informationsmøder, der har været samtaler med kommuner og landbrug. Der er lavet justeringer af ansøgning bl.a. på baggrund af de tilbagemeldinger man har fået fra eksempelvis kommunerne. Kontakten til UNESCO ligger under kulturministeriet. Michael Lauenborg fra Kulturarvsstyrelsen: kunnesupplerende oplyse, at man fra den danske stats side med underskrivelsen af FNKonventionen forpligtede sig til at undersøge, hvor vidt vi i Danmark har steder der er potentielle Verdenarvssteder. I Rigsfællesskabet er Ilulissat isfjorden i Grønland udpeget som Verdensarv, derudover er Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke og Kronborg i Danmark udpeget som Verdensarv. Michael Lauenborg oplyste at mange andre lokaliteter i Danmark står på UNESCO s tentative liste, men at man kun kan indstille 1-2 steder om året og at det er en meget langvarig proces at blive optaget. Bent Rasmussen: fortalte at ansøgningen ikke er en dansk ansøgning, men er en fælles ansøgning om en udvidelse af det allerede udpegede område, så det er en fælles ansøgning fra de tre lande. UNESCO har ingen myndighedsfunktion. En udpegning sker på baggrund af den eksisterende beskyttelse. Fordi der er tale om en udvidelse af den eksisterende udpegning skal D og NL konsulteres i forbindelse med ansøgningen. Bent Rasmussen: kunne oplyse at man i ansøgningen, i forhold til afgrænsningen i Vadehavsbekendtgørelsen, har lavet to ændringer, disse handler om, indsejlingen til Esbjerg Havn og samt et område nord for Rømø Havn, som er undtaget. Dette fremgår af det fremsendte kortmateriale som 5

6 Rådet også har modtaget. Indsejlingen til Esbjerg havn er ikke Natura 2000 område, og der ligger en plantilladelse for udvidelsen af Rømø Havn. Henning Nørgaard: fra Esbjerg Havn gjorde Naturstyrelsen opmærksom på at angivelsen af indsejlingen af Esbjerg Havn mv. ikke er korrekt tegnet på kortbilaget. Havnen ønsker at der er et sammenfald med NATURA 2000 i det omtalte område. Bent Rasmussen: understregede at der er forskel på Vadehavsbekendtgørelsen og NATURA 2000 og at indsejlingen ikke er omfattet af NATURA 2000 og derfor er indsejlingen ikke omfattet af samme høje beskyttelsesniveau som gælder for den øvrige del af Vadehavet. Søren Lunde: fra Esbjerg kommune præciserede, at det pågældende område er en smal strimmel havneområde mod sydøst, som ligger uden for NATURA Søren Vinding: fra Danmarks Naturfredningsforening spurgte, i forbindelse med Esbjerg Havns ønske om at flytte den foreslåede grænse for verdensarvs-området øst for Esbjerg Havn længere mod øst, ind til hvorfor man fra havnens side ikke vil have grænsen som foreslået? Henning Nørgaard: fra Esbjerg Havn svarede til dette, at havnen ønsker at have tilsvarende muligheder, som dem man har i samarbejdslandene, og at såfremt området først er blevet Verdensarv, vil det for ham at se blive væsentligt vanskeligere at ændre. Søren Vinding: fra DN gav udtryk for at han ikke forstod at man tager dette emne op på nuværende tidspunkt, og gav videre udtryk for at han var af den opfattelse at man må bevare den status området har i dag. Preben Friis-Hauge: Formand for Rådet var af den opfattelse, at der bør være identiske forhold syd for havnen som der er nord for havnen. Henning Nørgaard: sagde videre at han argumenterede for, at den afgrænsning der ligger for NATURA 2000 bliver den samme der kommer til at ligge i ansøgningen til Verdensarv. Søren Vinding: fra DN gjorde opmærksom på at man i ansøgningen har valgt at følge den afgrænsning der ligger i Vadehavsbekendtgørelsen og at han ikke har forståelse for at man vil ændre det, Søren Vinding gav udtryk for at man fra DN s side vil fastholde at man skal følge vildreservatafgrænsningen. Preben Friis-Hauge: Formand for Rådet opsummerede at der er rejst en problemstilling mht. til afgrænsningen ved Esbjerg Havn som den er indtegnet på kortet og at Naturstyrelsen og Esbjerg kommunen vil afklare problemstillingen. Bent Rasmussen: fra Naturstyrelsen tog bemærkningen fra Esbjerg Havn til efterretning og svaret fra Esbjerg Kommune og bemærkede videre at man vil se på sagen omkring afgrænsning af havnen mod syd. Kristen Fromsejer: fra Dansk Landbrug oplyste at man i Slesvig Holsten har en afgrænsning der ligger 150 meter ude og resten af deres afgrænsning ligger ved digefoden. Kristen Fromsejer gjorde opmærksom på at man fra dansk landbrugs side også har et ønske om at have en tilsvarende afgrænsning. KF oplyste videre at man i forbindelse med at skulle forstærke digerne har oplevet en masse diskussion. KF understregede at 6

7 landmændene har brug for digerne og at man må tænke sin sikkerhed frem for beskyttelsen. Kresten Fromsejer oplyste at han ser Vadehavsplanen som den sammenfaldende beskyttelse for de tre lande. Han anser det ikke som et problem, hvis man vælger at flytte reservatgrænsen 150 meter søværts, som de har i Tyskland. Kristen Fromsejer gav udtryk for at han ikke kunne forstå hvorfor Naturstyrelsen ikke vil være med til at man laver denne justering. KF gav udtryk for at hvis miljøministeriet er så stejl nu, hvad kan vi så forvente os når verdensarven er indført? Kristen Fromsejer oplyste at Landbruget står fast på afgrænsningen med de 150 m ud fra digekronen. I Tyskland og Nederlandene står man fast på at digerne er tekniske anlæg til sikring af befolkningen. Bent Rasmussen: fra Naturstyrelsen oplyste at da kommunerne skrev til ministeriet var udgangspunktet for afgrænsningen, at man tog hensyn til Esbjerg Havn, Rømø Havn og de 150 m ud fra digerne. Fra Trilateral side er Tyskland og Holland ikke indstillet på at man ændrer de eksisterende beskyttelsesgrænser, derfor vil man ikke nikke ja til de 150 m, fordi det netop vil betyde en ændring af beskyttelsesgrænserne. Set fra miljøministerens vinkel er der ikke noget rationale for at den eksisterende beskyttelsesgrænse skal reduceres, fordi der ikke følger nye restriktioner med en evt. udpegning. Bent Rasmussen forklarede videre, at man kan argumentere for ændringerne både i forhold til Esbjerg Havn og for området nord for Rømø Havn. Området nord for Rømø Havn har ikke et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau som følge af den planlægningstilladelse som Tønder Kommune har fået, og indsejlingen til Esbjerg Havn fordi det ikke er Natura 2000 område, og derfor vil det være i orden at dette område ikke er inkluderet. Kristen Fromsejer: sagde til dette at det er som man ser det og at det efter hans opfattelse kunne være at politikerne i Tyskland og Nederlandene ikke vil blande sig. Kristen Fromsejer fortalte at Vadehavsplanen tidligere skabt problemer, og at han nu så muligheden for at få lavet nogle justeringer som har været ønsket i mange år. Kristen Fromsejer understregede at den psykologiske virkning af en udpegning har en betydning. Kim Aabling: fra Jægerforbundet gav udtryk for, at man først skal have vadehavsbekendtgørelsen og nationalparken ordentlig på plads før vi begynder at diskutere Verdensarv. Bent Rasmussen: oplyste at enhver ændring af beskyttelsen er et rent nationalt anliggende og at dette ikke har noget med UNESCO at gøre. Kim Aabling: fra Danmarks Jægerforbund bemærkede at Jægerforbundet tilslutter sig fælleserklæringen såfremt der er en lokal opbakning til de 150 meter, og såfremt der ikke kommer flere reguleringer. Man er i Jægerforbundet bekymret med hensyn til et jagtforbud, når man har dette i Nederlandene og i Tyskland, og især når man læser ministerens brev, hvor man retter ind efter Nederlandene og Tyskland. Kim Aabling oplyste at man har kontaktet den internationale jagtorganisation FACE og spurgt dem hvorvidt de mente, at man burde være bekymret, til dette svarede FACE, at det burde man være. Bent Rasmussen: bemærkede at det ikke er korrekt, at vi skal gøre det samme som Tyskland og Nederlandene, det er ikke det der er princippet. Det er princippet om, at vi har haft diskussionerne da rammerne for vadehavsbekendtgørelsen i sin tid blev fastlagt på samme måde som man i sin tid fastlagde grænser mv. for de tyske nationalparker og de hollandske naturreservater. Jagten, den har Tyskland og Nederlandene ikke nogen mening om, det er Danmark der bestemmer. 7

8 Michael Lauenborg: fra Kulturarvsstyrelsen oplyste at Verdensarv er forankret i kulturministeriet, og at Verdensarv ikke skal ikke ændre folks levevilkår på stedet. Verdensarvs- konventionen siger at folk skal have de samme levevilkår, efter udpegningen som dem de havde før. Morten Søby Frederiksen: fra Forsvaret spurgte hvorvidt forsvarsarbejdet vil være foreneligt med Verdensarvsområdet. Bent Rasmussen: kunne til dette oplyse at man ikke kan udelukke at UNESCO vil sige at det ikke er foreneligt. Dialogen mellem Naturstyrelsen og Forsvaret ligger som en henvendelse til flyvestationen i Skrydstrup vedr. Verdensarv. Søren Vinding: Der står i fælleserklæringen at det ikke har betydning for eksempelvis dige sikkerhed mv. Danmarks Naturfredningsforening vil gerne skrive under på det der står i fælles-erklæringen. Kjeld Andreasen: fra Digelagene bemærkede at digelagene går ind for de 150 meter belært af historien, han oplyste videre at han også havde læst at ministeren siger at man som hidtil vil kunne opretholde digesikkerheden. Marco Brodde: fra Dansk Ornitologisk Forenings tilkendegav at man fra DOF s side støtter en udpegning. Han sagde videre, at man ikke tror på, at en sådan vil betyde mere beskyttelse, men at det vil støtte en klog turismeudvikling. Marco Brodde gav udtryk for, at man må kunne tale om tingene uden altid at dele det op i brugerområder og beskyttelsesområder. Marco Brodde sagde videre at det efter hans opfattelse vil være forkert at skubbe de få landområder ud, der er omfattet af vadehavsbekendtgørelsen. Ynglefugle er på land, især på forlandene, og disse områder er også brugerområder med et naturindhold. Michael Lauenborg: bemærkede at han vil garantere for at Verdensarvskommissionen ikke vil sætte menneskeliv på spil, så hvis man vil forstærke digerne så gør man det. Lars Brinch Thygesen: fra Danmarks Sportsfiskerforbund tilkendegav at sportsfiskerne støtter vadehavet som Verdensarv. Og bemærkede videre, at han var af den opfattelse, at de der siger nej til dette, siger nej til en guldmedalje. Erling Krog: mente at man burde udsætte sagen, da det efter hans opfattelse ikke haster. Preben Friis-Hauge: formand for Rådet, bemærkede at han ikke mente at man kan udsætte spørgsmålet om Verdensarv, med mindre man ønsker at projektet kuldsejler. Bent Rasmussen: gav formanden ret i dette synspunkt, og sagde at man havde haft forventning om at den kommende trilaterale ministerkonference skulle være på plads i 2013 men nu bliver det i februar Bent bemærkede at vi var blevet spurgt om hvorvidt vi vil være med, dette er i sig selv usædvanligt, for der er mange andre områder der gerne vil være med. KristenFromsejer: gav udtryk for, at han ikke mente at Verdensarv vil give begrænsninger i forhold til digerne, men at det gør Vadehavsplanen. Kristen Fromsejer anførtevidere, at det vi beder om er små justeringer. Kristen Fromsejer bemærkede også, at det ikke passer at Tyskland og Nederlandene ikke har indflydelse på jagten i Danmark, der har før været en voldsom diskussion om dette, men vi fik i Danmark lov at beholde vores jagt i forhold til Vadehavsplanen. 8

9 Thyge Nielsen fra Region Syddanmark:gav udtryk for at det vil være en appelsin i turbanen at blive udpeget som Verdensarv. Han understregede at der er krav om at der lokal opbakning. Han oplyste videre at der i 2001 var en afstemning om spørgsmålet, og at det i den sammenhæng ikke blev til noget. Thyge Nielsen opfordrede til at man finder et kompromis i stedet for at man snakker forbi hinanden. Thyge Nielsen understregede at det vil blive en ny situation hvis man holder fast i de 150 meter. Bent Rasmussen: oplyste at byrådene først nu bliver spurgt om lokal opbakning til Verdensarven. Det kommunerne forholdt sig til i foråret, var alene en tilkendegivelse om hvorvidt man kunne tilslutte sig at processen frem mod en afklaring kunne iværksættes. Lars Brinch Thygesen: gav udtryk at han syntes at Kristen Fromsejer udnytter situationen til at ændre nogle andre ting. Lars Brinch Thygesen understregede at det man skal tage stilling til er et ja eller et nej til Vadehavet som Verdensarv. Henning Nørgaard: spurgte om en udpegning til Verdensnaturarv med afgrænsning, der følger Natura 2000 afgrænsningen omkring indsejling og Esbjerg Havn vil forhindre muligheden for at ændre af Natura 2000 afgrænsningen omkring disse lokaliteter, såfremt ændret morfologi, oprensning, kysterosion eller lignende på et tidspunkt måtte begrunde en grænsejustering. Bent Rasmussen: svarede at Verdensarven ikke forhindrer en evt. justering af grænsedragningen for Natura 2000 områderne som skitseret. Dog kan væsentlige ændringer af beskyttelsesniveauet for større sammenhængende områder vise sig uforeneligt med en verdensarvsudpegning. Søren Vinding: fra DN spurgte Thyge Nielsen fra Regionen, hvad Region Syddanmark egentlig mener, fordi Thyge Nielsen tidligere udtalte at han så Verdensarven som en appelsin i turbanen, men også holder fast i de 150 meter. Søren Vinding bemærkede videre, at det er nationalparkafgrænsningen der er 150 meter i Tyskland. Thyge Nielsen: svarede til dette at Regionen bakker op om kommunerne og om de 150 meter som kommunerne har meldt ud. Keld Andreasen: fra Digelagene oplyste at de også havde meldt ud at de gik ind for de 150 meter da de tidligere var blevet spurgt. Bent Rasmussen: bemærkede videre at alle parter i processen er blevet klogere og at han udtrykte ønske om at kommunerne når de skal tage stilling, bruger det de er blevet klogere på. Bent Rasmussen gav udtryk for at det var hans opfattelse at alle egentlig gerne vil Verdensarv, og understregede derfor betydningen af at man ikke låser sig fast i et for tidligt sted i processen, men holder fast i rationalet. Keld Andreasen: fra Digelagene gjorde opmærksom på, at han også var af den opfattelse, at man må komme videre, og derfor også gå videre. Keld Andreasen gav udtryk for, at han var enig med Bent Rasmussen, og at tingene i løbet af processen har forandret sig. Preben Friis- Hauge: formand for Rådet opsummerede At Forsvaret er i en speciel situation, som det vil være hensigtsmæssigt at få afklaret i en dialog med Naturstyrelsen. 9

10 At de spørgsmål der er fremkommet vedr. afgrænsningen ved Esbjerg Havn ligeledes er vigtige at få afklaret gennem en dialog, hvor Naturstyrelsen vil forholde sig til Esbjerg Kommunes holdning Preben Friis- Hauge takkede Bent Rasmussen for indlæggene. Og oplyste at man nu står overfor at få spørgsmålet politisk behandlet i de fire kommuner. Ad.6. Turisterhvervet i Sydvestjylland Punktet blev udsat til et senere møde. Ad 7. Nyt fra det Trilaterale Vadehavssamarbejde Kristen Fromsejer havde forud for mødet udsendt en bilagsskrivelse der giver en status på arbejdet med Gåseforvaltningen i Vadehavsregionen, han kunne kort oplyse at man lige nu er inde i en proces med indsamling af viden på området. Preben Friis- Hauge orienterede om arbejdet i Vadehavsforum hvor man fortsat mangler danske repræsentanter inden for visse sektorer, specifikt handler det om repræsentanter indenfor sektorerne energi, industri og infrastruktur. Der vil i 2013 blive afholdt en workshop i forhold til energi hvor resultaterne af denne vil blive præsenteret i forbindelse med regeringskonferencen i Preben Friis- Hauge anbefalede at man besøger Vadehavsforums hjemmeside, hvor man bl.a. kan finde den planlægningsportal der er blevet udviklet og som dækker hele vadehavsregionen inkl. Danmark. Preben Friis- Hauge gjorde opmærksom på at man i Vadehavsforum mangler økonomiske midler, han og sekretariatet har derfor været på Roadshow for at promovere vadehavsforum og oplyse om betydningen af arbejdet i dette forum. Preben Friis- Hauge gav udtryk for at han håbede at Region Syddanmark vil overveje at bidrage til foreningen bag Vadehavsforum, for at understøtte det trilaterale samarbejde. Anne Husum Marboe: Orienterede om arbejde i projektet PROWAD med udviklingen af en bæredygtig trilateral turisme udviklingsstrategi, og at man lige nu arbejder på at få færdiggjort det første udkast. Anne Husum Marboe oplyste at der i trilateralt regi i bliver afholdt et Videnskabeligt symposium. Anne Krag Svendsen orienterede om at der har været afholdt møde i den Trilaterale Vadehavsbestyrelse hvor man bl.a.drøftede status på forretningsplanenog de emner man arbejder på i forhold til Regeringskonferencen i 2014, status på udarbejdelsen af en kommunikationsstrategi, status på Verdensarv udvidelsen med Danmark og områder i Nedersaksen. Ad.8. EVT. Næste møde vil blive afholdt fredag den 19. April