Schwa-assimilation. (lat. assimilatio, af assimilare, af ad 'til' og similare 'gøre lig (similis) med')

Transkript

1 Schwa-assimilation (lat. assimilatio, af assimilare, af ad 'til' og similare 'gøre lig (similis) med') 1

2 Baggrund Schwa - /ə/ - er et af de hyppigste fonemer i dansk Flerstavelsesord af oldnordisk oprindelse har som regel /ə/ i den posttoniske stavelse (eller -ig, -isk) Dybt integreret i dansk morfologi -e, -er, -ere, -ene, -ende, -erne, -este, -else Undtagelsen snarere end reglen at det udtales [ə] 2

3 Schwa-assimilation Schwa forsvinder, men efterlader syllabicitet på en nabolyd (tegnet [ 8 ] angiver at konsonanten er syllabisk, stavelsesbærende), fx katten cykel huset male møde due kadən kadn8 sygəl sygl8 huːˀsəð huːˀsð8 mæːlə mæːl8 møːðə møːð8 duːə duːu 3

4 Schwa-bortfald Schwa forsvinder (uden at efterlade syllabicitet) passe vise finde male pasə pas viːsə viːs fenə fen mæːlə mæːl 4

5 Schwa-assimilation kan være Obligatorisk, fx efter vokoid eller foran sonorant fx due, pige, åben, marked, gammel Valgfrit, fx efter sonore kontoider [m n ŋ l] fx samme, grønne, penge, ville [sɑmə gʁɶnə pɛŋə vilə] / [sɑmm8 gʁɶnn8 pɛŋŋ8 vill8] Forbudt, fx efter bestemte konsonantklynger fx pulje, ækle, emne, kvalme, visne, hundene 5

6 Ledsagende assimilation Et /ən/ assimileres som regel mht. til artikulationssted til en foranstående lukkelyd eller nasal [kadn8 kɑbm8 køgŋ8 sɑmˀm8 eŋŋ8 ] katten, kappen, køkken, sammen, ingen Et /ər/ (dvs. [ɐ]) assimileres til foranstående [ɑ ɒ] [bɑːɑ bɒːɒ] bare, båre 6

7 Der er tale om et karakteristisk dansk fænomen den mest gennemgribende lydovergang (Brink & Lund 1975) Fordeling af realiseringen af /ə/: (Schachtenhaufen 2007) assimilation: 1/2 bortfald: 1/4 distinkt [ə] 1/4 7

8 Historisk baggrund Oldnordisk, ubetonede vokaler /ə/ i dansk Infortissvækkelse/konsonantgradering Intervokalisk og final svækkelse af konsonanter d ð g j/w ( 0) v w r ɐe ( 0) gade, koge, bare, farve, spørge osv. 8

9 Vokoide konsonanter Navnlig 'd, g, r, j, v' Vokoideringen af disse [ð w j ɐe ] gør at det er særligt karakteristisk for dansk med mange vokoider i træk røget ørred varierede periode ærgrede ʁʌjəð ɶɐe əð vɑieːˀɐðə pæɐe ioːðə æɐe wɐðə Det er der ikke mange sprog i verden der tillader 9

10 Sml. med andre sprog Normen i verdens sprog: Skiftevis konsonantlyd og vokallyd va-ske-ma-ski-ne Dansk: Mange vokallyde i træk varierede vɑieːˀɐðə Men også mange konsonantlyde i træk angstens ɑŋˀsdn8 s 10

11 Andre germanske sprog kender i mindre distinkt tale til /ən əm əl/ [m8 n8 l8] især efter homorgane konsonanter engelsk [ˈbætl8 ˈbʌtn8 ] battle, button tysk [ˈhandl8 ˈbandn8 ] Handel, Banden men ikke assimilation til foranstående konsonanter 11

12 Så: mange /ə/ + mange vokoide konsonanter [ð ɐe j w] + fravær af intervokaliske konsonanter + assimilation til foranstående lyde + assimilation selv i distinkt tale schwa-assimilation i dansk er et særlig karakteristisk fænomen 12

13 13 Andre nyere udviklinger

14 R-påvirking /r/ påvirker efterfølgende vokal. Der har det gjort historisk, og udviklinger fortsætter lister cyster Buster rister ryster ruster hest rest øst røst taske raske 14

15 R-påvirkning 15

16 R-påvirkning kræft, præst, ret, frem kraft, prast, rat, fram Tidligere generationer har åbnet fra [rɛ] til [ra]. Næste generation fortsætter udviklingen. Nyere udviklinger: ru ro ri re ry rø 16

17 Konsonantsvækkelse Mediale konsonanter, dvs. konsonanter mellem en betonet og en ubetonet vokal, svækkes g ɰ marker mɑːgɐ mɑːɰɐ d ɾ sætter sɛdɐ sɛɾɐ j drejer dʁɑjɐ dʁɑːɐ w borger bɒːwɐ bɒːɐ r virus viːɐe us viːus 17

18 Resultat røget ørred varierede periode ærgrede drejer borger virus ʁʌjəð ɶɐe əð vɑieːˀɐðə pæɐe ioːðə æɐe wɐðə dʁɑjɐ bɒːwɐ viːɐe us 18

19 Resultat røget ørred varierede periode ærgrede drejer borger virus ʁʌːð ɶːð vɑjeːˀɐð pæjoːð æːwð dʁɑːɐ bɒːɐ viːus Færre vokallyde i træk, lettere segmenterbar lydstruktur 19

20 20 Stød

21 Stød med stød mand hund bønder jeg maler jeg fryser kom (datid) nået taget (sb.) uden stød man hun bønner en maler en fryser kom (imperativ) noget taget (vb.) 21

22 Stød Stød realiseres forskelligt i forskellige dialekter (knirkestemme, glottalt lukke, tonegang, efterslag) Der er forskel på hvilke ord der har stød i forskellige dialekter Få dialekter har slet ikke stød (Bornholm, Sydfyn, Lolland, Falster mv.) 22

23 Sprængansats Ord der starter med vokal, indledes ofte med sprængansats ~ en glottal lukkelyd Anna vs. Hanna Stød og sprængansats tælles traditionelt ikke som konsonanter, men medvirker til at give struktur i vores vokaliserede sprog De arrige irere [di ˀɑːˀiːˀi ˀiːˀɐɐ] 23

24 24 Er dansk på vej til at blive et tonesprog?

25 25 mor more moɐe moːɐ bær bære bæɐe bæːɐ far fare fɑː fɑːɑ fred frede fræð fræːð8 sted stede sdɛð sdɛːð8 lod lodde lʌð lʌðð8 ven vende vɛn vɛnn8 kun kunde kɔn kɔnn8 guld gule gul guːl8 tal tale tal tæːl8 løv løve løʊe løːʊ lov love lʌʊe lʌʊe ʊ mig Mary mɑɪe mɑːɪ

26 To måder at organisere sit sprog på Mange, relativt simple stavelser, fx spansk como se llama la chica bonita ko mo se ja ma la ci ka βo ni ta få vokaler (5) 1-2 konsonanter pr. stavelse veksler mellem konsonant og vokal stavelsesrytmisk 26

27 To måder at organisere sit sprog på Komplekse betonede stavelser og uhyre simple ubetonede stavelser, fx dansk mange forskellige vokaler forskel på kort/lang/stød 0-3 konsonanter både før og efter vokalen tonegang? ubetonede stavelser oftest blot /ə/ vekslen mellem betonet og ubetonet trykrytmisk 27