Toner i århusiansk regiolekt
|
|
- Else Mortensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 236 Bodil Kyst Copenhagen Business School Toner i århusiansk regiolekt 1. Forskellen mellem københavnsk og århusiansk regiolekt Moderne danske regiolekter adskiller sig primært fra hinanden ved deres sætningsmelodier. Det er altså ud fra de forskellige tonemønstre, at man kan høre, om en person kommer fra f.eks. Århus eller København. Jeg har lavet en grundig undersøgelse af tonemønstret i århusiansk (Kyst 2004), og jeg vil i det følgende gøre rede for resultaterne. Artiklen her kan læses som en kort og let forenklet oversigt over hovedpointerne fra undersøgelsen. Hver ny trykgruppe gentager samme tonemønster. Ved trykgruppen forstås den betonede stavelse og eventuelle efterfølgende tryksvage stavelser. Nina Grønnum har beskrevet trykgruppens tonemønster i københavnsk således (Thorsen og Jul Nielsen 1981, Grønnum 1992): Den betonede stavelse har en lav tone, den efterfølgende (posttoniske) tryksvage stavelse en høj tone som sammen med de følgende tryksvage stavelser udgør en faldende tonehøjdekurve. Grønnum har samme sted (1981) lavet en lille undersøgelse af det århusianske tonemønster: Her er tonemønstret i trykgruppen det omvendte af det københavnske: Hvor forholdet mellem trykgruppens to første stavelser i den københavnske trykgruppe kan beskrives som lav-høj, så er det i den århusianske trykgruppe snarere høj-lav. Grønnum illustrerer det således:
2 Toner i århusiansk regiolekt 237 Fig. 1 (Fra Thorsen og Jul Nielsen 1981:8) Fig. 1 skal forstås sådan, at den fede del af linien er den betonede stavelse, mens cirklen angiver hvor den posttoniske stavelse ligger tonehøjdemæssigt. I københavnsk falder den betonede stavelse altså lavt og den posttoniske højt, hvorimod forholdet mellem den betonede og den posttoniske stavelse i de to jyske regiolekter er omvendt, nemlig høj-lav. Min undersøgelse bygger på sætninger læst op af tre århusianere, to kvinder og en mand, alle studerende i 20 erne. De trykgrupper jeg har undersøgt, er klippet ud fra længere sætninger, og i denne artikel viser jeg stiliserede udgaver af tonemønstrene. I følge min undersøgelse er høj-lav-forholdet ikke altid gældende i århusiansk, tonemønstret varierer nemlig alt efter stavelsens segmentelle sammensætning og tilstedeværelsen af stød. Dette vil jeg gøre rede for i afsnit 2. I afsnit 3 vil jeg beskrive et særligt tonefænomen, som gør sig gældende i monosyllabiske ord med lange stødvokaler i lukkede stavelser: De bærer en særligt lang og faldende tone. Enkelte åbne stavelser har samme tonemønster, hvilket resulterer i homofone par med tonemønstrene som eneste distinktive træk. 2. Trykgruppens tonemønster i århusiansk Den århusianske trykgruppes tonemønster afgøres af sammensætningen af lydsegmenter i den betonede og den posttoniske stavelse. Der er tre faktorer, som er afgørende, og jeg inddeler dem i tre typer: 1, 2 og 3:
3 238 Bodil Kyst Type 1: Stød i den betonede stavelse: Hvis den betonede stavelse har stød, er trykgruppens tonemønster altid høj-lav, uanset trykgruppens øvrige segmentelle sammensætning. Den betonede stavelse har altså en høj tone, og de efterfølgende ubetonede stavelser har lave toner, som efterhånden taber højde. (Det samme gælder i øvrigt, hvis det er den posttoniske stavelse har stød (og bitryk), som f.eks. ordet Jylland.) Eksempler på trykgrupper med stød: fig. 2 (kort vokal) og 3 (lang vokal): Fig. 2: bannerne Fig. 3: viser (vb.) Type 2: Intet stød, og mindst ét ustemt lydsegment mellem vokalerne i den betonede og den posttoniske stavelse: Hvis der mellem vokalen i den betonede stavelse og vokalen i den posttoniske stavelse optræder mindst ét ustemt lydsegment (f.eks. [f] eller [s]), er trykgruppens tonemønster for det meste høj-lav. Tonemønstret ligner altså det fra type 1. Eksempler på denne trykgruppe: fig. 4 (kort vokal) og 5 (lang vokal): Fig. 4: kuffert Fig. 5: faserne Tonemønstret af type 1 og 2 ligner groft set Grønnums beskrivelse af århusiansk i fig. 1. Men det gør tonemønstret af type 3 ikke:
4 Toner i århusiansk regiolekt 239 Type 3: Intet stød, men udelukkende stemte lydsegmenter mellem vokalerne i den betonede og posttoniske stavelse: Hvis der mellem den betonede og den posttoniske stavelses vokaler udelukkende optræder stemte lydsegmenter, og hvis der ikke er noget stød, så har den betonede stavelse en lavere tone end den posttoniske. Forholdet mellem de to er altså lav-høj. Først efter den posttoniske stavelse falder tonehøjden igen. Eksempler på trykgrupper af denne type: fig. 6 (kort vokal) og 7 (lang vokal): Fig. 6: kanderne Fig. 7: kanerne De to tonemønstre i fig. 6 og 7 ligner hinanden, men adskiller sig alligevel lidt: Der er tale om lignende bølgebevægelser, men den posttoniske stavelse i kanderne (fig. 6) falder lige før bølgen topper, mens den i kanerne (fig. 7) falder lige efter bølgen har toppet. Dette er ingen overraskelse. Fænomenet svarer til det Grønnum i en undersøgelse af standarddansk (københavnsområdet) beskriver som at segments and syllables are superposed on the wave like pearls of varying length onto an undulating string (Thorsen, 1984). Dette fænomen kan forklare, hvorfor fig. 6 og 7 ser ud som de gør: Vokalen i kanderne (fig. 6) er kort og optager derfor ikke så langt et stræk på bølgen, som den lange vokal i kanerne (fig.7) gør, og derfor falder den posttoniske stavelse på et tidligere punkt på bølgen i fig. 6 end i fig. 7. Man kan undre sig over, hvorfor trykgrupper af type 3 (med udelukkende stemte lydsegmenter mellem den betonede og den posttoniske stavelses to vokaler) resulterer i et lav-høj tonemønster i modsætning til de to andre typer, som resulterer i et høj-lav-mønster. Når kanderne (fig.6) har et lav-høj-tonemønster, kunne man umiddelbart
5 240 Bodil Kyst tænke, at det kan forklares udfra perler-på-snor-princippet, fordi vokalen i den betonede stavelse er kort og dermed overstås så tilpas hurtigt, at den posttoniske stavelse falder på en højere tone (senere på bølgebevægelsen). Men denne forklaring duer ikke, da kanerne (fig. 7) også har et lav-høj-tonemønster selvom den betonede vokal er lang. Perler-på-snor-princippet kan altså forklare den lille forskel, der er mellem kanderne og kanerne (fig. 6 og 7), men ikke forskellen mellem på den ene side type 1 og 2 (med høj-lav-mønstret) og på den anden side type 3 (med lav-høj-mønstret). Hvis man overordnet vil beskrive trykgruppens tonemønster, kunne det gøres således: Når der er stød (type 1) er der tale om et helt særligt høj-lav-tonemønster. Når der ikke er stød (type 2 og 3) har tonen et bølgeformet forløb med først en bølgedal og så en bølgetop. Når tonen efter første stavelse afbrydes af noget ustemt (type 2), udspiller hele bølgebevægelsen sig indenfor den betonede vokal ( faserne, fig. 5), bølgebevægelsen komprimeres altså set i forhold til, hvor udstrakt den er i type 3-trykgrupperne. Når den betonede vokal (stadig type 2) er kort, kan den ikke nå at udspille hele bølgebevægelsen ( kuffert, fig. 4), og den korte lydstump, som den betonede vokal i kuffert udgør, kan derfor ses som en trunkering (altså afklippet udgave) af bølgebevægelsen. Når tonebevægelsen i trykgrupper af type 3 ( kanderne, kanerne ) ikke afbrydes af noget ustemt, fordeler bølgebevægelsen sig over både den betonede og den posttoniske stavelse, og dette resulterer i lav-høj-forholdet mellem disse to stavelser. Man kunne have forestillet sig, at den lange vokal i kanerne ville have bredt sig over både bølgens dal og top, som det er tilfældet i faserne, men det gør den ikke. Grønnum beskriver i en undersøgelse af ålborgensisk et tonemønster der ligner mønstret fra type 3 (fig. 8) (Grønnum, 1988). Udfra min undersøgelse overrasker dette ikke, for de tre trykgrupper der ligger til grund for hendes undersøgelse er netop alle af, hvad jeg kalder type 3: Kamma stammer fra Salling alle har udelukkende stemte lydsegmenter mellem den betonede og den posttoniske stavelses vokaler. Jeg har ikke undersøgt ålborgensisk, men jeg forestiller mig at resultatet ville komme til at ligne det århusianske meget, hvis man inddrog trykgrupper af type 1 og 2.
6 Toner i århusiansk regiolekt 241 Der findes mange minimalpar der kun adskiller sig fra hinanden ved tilstedeværelsen eller fraværet af stød, f.eks. byer med stød vs. byger uden stød. I sådanne tilfælde må man formode, at toneforskellen (de tilhører hhv. type 1 med høj-lav-toneforhold og type 3 med lav-højtoneforhold) medvirker som signal om tilstedeværelsen eller fraværet af stød. Ofte udtales selve stødet temmelig svagt og af og til ikke hørbart, i disse tilfælde vil toneforskellen være eneste distinktive træk. 3. Monosyllabiske ord med en lang og faldende tone Ifølge min undersøgelse gør et særligt tonefænomen sig gældende af og til: En stavelse tilbagelægger et langt fald i tone, fra høj til lav, hvilket giver indtryk af, at denne stavelse alene bærer de første to toner i trykgruppen de to toner, som i type 1-trykgrupper bæres af hhv. den betonede og den posttoniske stavelse. Kriterierne for hvornår dette mønster optræder er: - Monosyllabiske ord - Stød - Lang vokal - Lukket stavelse Fig. 8 (Fra Grønnum, 1988:152) Eksempler på sådanne monosyllabiske ord med lang faldende tone er lån og lys. I fig. 9 og 10 ses trykgruppen lån for sat overfor trykgruppen lund for. For at illustrere tonehøjdeforholdet har jeg medtaget den posttoniske stavelse for. (Trykgrupperne er klippet ud af sætningerne han har taget et lån for første gang og der ligger en dejlig lund for enden af stien.)
7 242 Bodil Kyst Fig. 9: lån for Fig. 10: lund for Fig. 9 og 10 illustrerer at den lange vokal er et af kriterierne for den lange faldende tone. Der kræves en mere grundig argumentation, end der er plads til her for at fastslå at der faktisk er tale om en særligt lang og faldende tone for dette se Kyst Her skal jeg nøjes med at illustrere fænomenet med fig. 9 og 10: Den betonede stavelses tone i fig. 9 har tonehøjdemæssigt en rækkevidde, der svarer til den betonede og posttoniske stavelse tilsammen i fig. 10, det er dette der giver indtryk af at lån i fig. 9 bærer de to toner, den høje og den lave, alene. Man kunne overveje hvilken rolle det spiller, at vokalen [n] er stemt om denne vokal bærer en del af den faldende tone, og om det dermed er afgørende, at der optræder en stemt konsonant på dette sted. Næste eksempel viser, at dette ikke er tilfældet: Også med en ustemt konsonant [s] i lys optræder den lange faldende tone. Fig. 11: lys for Fig. 12: ly for Fig. 11 og 12 illustrerer, at det at stavelsen er lukket ( lys i modsætning til ly ), er et af kriterierne for den lange faldende tone.
8 Toner i århusiansk regiolekt Fortolkning af det lange faldende toneforløb Man kan nu spørge, hvorfor det lange faldende tonemønster kun rammer monosyllabiske ord med lange stødvokaler i lukkede stavelser? At stød er nødvendigt for at stavelsen kan have dette tonemønster, giver mening udfra resultaterne fra afsnit 2: Kun trykgrupper med stød har et entydigt høj-lav-toneforløb (og ingen tendens til bølgedal og bølgetop). At vokalen skal være lang giver også mening, fordi den således er af længere varighed rent fonetisk. Man kunne også se det som resultat af noget fonologisk, morateoretisk: En lang vokal svarer til det dobbelte af en kort, og de to dele af vokalen (to mora) har hver sin tone den høje og den lave ( Bimoric syllables beginning and end may differ in point of prosody Trubetzkoy, 1968). Der er dog et problem ved at bruge mora som forklaring på den lange faldende tone: Ifølge Hans Basbølls opfattelse af forholdet mellem stød og mora er alle stødstavelser bimoriske (Basbøll 1988). Men i min undersøgelse er det ikke alle bimoriske stavelser (altså ikke alle stødstavelser), der har det lange faldende toneforløb, kun de lukkede med lang vokal. Det er dog alligevel fristende at knytte det lange faldende toneforløb (som lyder som to toner, en høj og en lav) til det faktum, at vokalen er lang. Men hvorfor kræves det at stavelsen er lukket hvorfor har lys den lange faldende tone mens ly ikke har? Hvis man skulle prøve at redde det bimoriske som en del af forklaringen på fænomenet, kunne man måske anskue de åbne stavelser ( ly ) som monomoriske på et dybere fonologisk plan, som i så fald skulle være det plan, tonemønstret retter sig efter. I den forbindelse kunne man hævde, at den ekstra mora er tilføjet på et senere stadie i stavelsens udvikling, fordi sproget søger at undgå monomoriske betonede stavelser. Dansk har godt nok korte vokaler i åbne stavelser (altså monomoriske), f.eks. i, på, jeg, mig, men at det danske sprog skulle søge at undgå monomoriske stavelser støttes af, at de nævnte monomoriske stavelser næsten altid optræder tryksvagt, og hvis de er trykstærke, tilføjes de en ekstra mora i form af stød ( i, på ) eller final halvvokal ( jeg, mig ). Flere overvejelser over dette kan læses i Kyst 2004.
9 244 Bodil Kyst En anden og noget enklere forklaring på det rent fonetiske plan kunne være, at tonen i den lukkede stavelse er lang fordi den låner lidt plads fra udlydskonsonanten, tonen breder sig altså, fordi der er en udlydskonsonant, selvom denne konsonant (som i lys ) ikke i sig selv kan bære en tone. Endelig kunne man spørge, hvorfor det lange faldende tonemønster ikke rammer et ord som viser (vb.) i fig. 3 hvorfor bærer første stavelse (som jo er en lang stødvokal efterfulgt af en konsonant) ikke en lang faldende tone? Til sammenligning har jeg undersøgt, hvordan det forholder sig med trykgruppen som vis og (klippet ud fra sætningen: en vis og dedikeret leder ). I denne trykgruppe har den betonede stavelse det lange faldende toneforløb. Dette tolker jeg, som at [s] et i viser (vb.) tilskrives den posttoniske stavelse som forlydskonsonant, og at den betonede stavelse således ikke har det lange faldende toneforløb fordi den er åben. I vis og tilskrives [s] et ikke den posttoniske stavelse, sandsynligvis fordi [s] et så skulle overskride en ordgrænse. 3.2 Toner som distinktivt træk Ifølge min undersøgelse er der en enkelt gruppe af enstavelsesord, der har det lange faldende toneforløb selvom stavelsen er åben. Det drejer sig om ordene syg, lig som udtales uden nogen halvvokal i udlyd. Resultatet er, at der kommer en tonal forskel i udtalen af ordet syg sammenlignet med ordet sy selvom de to ord er identiske mht. sammensætningen af lydsegmenter. Syg udtales med det lange faldende toneforløb (som lys ), mens sy udtales med det korte toneforløb (som ly ). Eneste forskel i udtalen af de to ord ( syg vs. sy ) er altså de to forskellige tonemønstre, og tonen er altså alene om at signalere, hvilket ord der er tale om. Toneforskellen er således eneste distinktive træk. Det samme gælder lig overfor li (som i at ku li ). Man kan overveje hvorfor syg og lig udtales med den lange og faldende tone, altså som om stavelsen var lukket. Man kunne muligvis alligevel opfatte syg og lig som lukkede stavelser på et andet fonologisk plan. En forklaring kunne være, at den finale konsonant (som ses i ortografien) i en eller anden forstand stadig er til stede selvom den ikke høres, og at den gør stavelsen lukket og derfor fremkalder
10 Toner i århusiansk regiolekt 245 det lange faldende toneforløb. Men i hvilken forstand er den til stede? Giver det mening at tale om tilstedeværelsen af et lydsegment, der ikke høres? Man kunne også anskue tonemønstret i syg og lig på den måde, at den finale konsonant er tabt, men at dens indflydelse er bevaret tonemæssigt. Litteratur: Basbøll, H. (1988): The Modern Danish Stød and Phonological Weight. i: Bertinetto, P.M. & Lopocaro, M. (eds.): Proceedings from the Cortona Phonology Meeting. Torino. Grønnum, N. (1992): The Groundworks of Intonation An Introduction. København. Grønnum, N. 1988: Stress Group Patterns, Focus Signalling and Sentence Intonation in Two Regional Danish Standard Languages: Aalborg and Næstved. i: ARIPUC 22. København Kyst, B. og Juel Henrichsen, P. (2005): Synthetic Regional Danish. i: Proceedings of NODALIDA-05. Kyst, B. (2004): Trykgruppens toner i århusiansk regionalsprog, Thorsen, N. og Jul Nielsen (1981): Fundamental frequency patterning and sentence intonation in two Jutlandic dialects a first approach. Thorsen, N. (1984): Variability and Invariance in Danish Stress Group Patterns. i: Phonetica Trubetzkoy, N.S. (1968): Introduction to the Principles of Phonological Description. Haag.
Trykgruppens toner i århusiansk regionalsprog
Bodil Kyst Trykgruppens toner i århusiansk regionalsprog - Omarbejdet speciale fra juli 2004, lingvistik, Århus Universitet 1. Hovedpointer: Denne artikel beskriver en empirisk undersøgelse af århusiansk
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereEleverne finder ord til deres ordbog i de tekster, de læser
Min egen ordbog med Den Talende Bog, 1.-2. klasse Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Afkodning Eleven kan læse ord i tekster til klassetrinnet
Læs mereTal langsomt 1: Træk konsonanten og konsonant plus e over til vokalen
Sammentrækninger En af fordelene ved at arbejde med trykgrupper og hele sætninger frem for med enkeltord/lyd er, at fænomener som endelses e, der kommer og går ikke skal trænes som regler. Man skal bare
Læs mereHvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen
Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt
Læs mereSandheden om indkøbskurven
Side 1 af 7 Sandheden om indkøbskurven Sandheden om indkøbskurven High lights Næsten 40 pct. af de mænd, der tager del i dagligvareindkøb, påtager sig hele ansvaret. Pris er den faktor der er vigtigst
Læs mereHåndtering af stof- og drikketrang
Recke & Hesse 2003 Kapitel 5 Håndtering af stof- og drikketrang Værd at vide om stof- og drikketrang Stoftrang kommer sjældent af sig selv. Den opstår altid i forbindelse med et bestemt udløsningssignal
Læs mereNukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)
Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind
Læs mereDOBBELTKONSONANTER. A. Lyt til vokalen - er den lang eller kort? Sæt X ved det rigtige.
1 DOBBELTKONSONANTER VOKALERNE Mange ord staves med dobbeltkonsonant - altså to ens konsonanter lige efter hinanden. Lyt til vokalen lige før konsonanten: Lang vokal som i mase staves med én konsonant
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereHvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622
numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene
Læs mereFaktaark: Studiemiljø
Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget
Læs mereJeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme.
Besked nr. 1. Kære drenge og piger. Jeg har hørt, at I har lært alt om venner, og jeg ved, at I alle er meget hjælpsomme. Det er derfor jeg sender denne besked til jer, og jeg tror I kan hjælpe mig. Jeg
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereEn mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB
En mini e-bog til dig fra Solrød Kommune i samarbejde med Aros Business Academy 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB 7 FEJL DU IKKE MÅ BEGÅ, NÅR DU SØGER JOB Kan du svare klart på alle 7 spørgsmål
Læs merePositiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen
Positiv Ridning Systemet Negativ eller positiv? Af Henrik Johansen Man skal være positiv for at skabe noget godt. Vi ryttere er meget følsomme med hensyn til resultater. Går det ikke godt med ridningen,
Læs mereBIT-evaluering efteråret 2013
BIT-evaluering efteråret 13 Spørgeskemaundersøgelsen Som en del af BIT-projektet på Randers HF & VUC har vi bedt de deltagende kursister om at besvare et spørgeskema, der blandt andet afdækker kursisternes:
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereIndsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune:
Indsigelse mod vindmølleplanlægning for Jernbæk & Holsted N Til rette vedkommende i Vejen Kommune: Jeg skriver, da jeg er bekymret over kommunens plan om at opsætte vindmøller i Jernbæk og Holsted N. Som
Læs mereProsodi i ledsætninger
Eksamensopgave 2 Dansk talesprog: Prosodi og syntaks Prosodi i ledsætninger Ruben Schachtenhaufen Indledning I denne opgave vil jeg undersøge nogle forhold vedrørende prosodi og syntaks i ledsætninger
Læs mereHvordan underviser man børn i Salme 23
Hvordan underviser man børn i Salme 23 De fleste børn er rigtig gode til at lære udenad, og de kan sagtens lære hele Salme 23. Man kan f.eks. lære børnene Salme 23, mens man underviser om Davids liv. Det
Læs mereNyhedsbrev. Tilbageblik på et fantastisk skoleår. Artikler af særlig interesse:
Juni 2009 Nyhedsbrev Artikler af særlig interesse: ForældreIntra2 Profilanalyse Tilbageblik på et fantastisk skoleår Indhold: Tines leder side 1 ForældreIntra side 2 Profilanalyse side 3 Datoer side 4
Læs mereDanskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer
Økonomisk analyse 6. maj 13 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er gode til at købe økologisk Highlights - 9 pct. af danskerne køber i større
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mere2.1. Opgavesæt A. 1. januar - 30. juni 2014. Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2
2.1 Opgavesæt A FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar - 30. juni 2014 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens
Læs mereTalesprog skriftsprog taleprocessering
Talesprog skriftsprog taleprocessering Disposition Introduktion til min undersøgelse, 2003 Undersøgelsen og resultater fokus på udvalgte dele Praksis eksempler Talepædagogen og læsepædagogen som vigtige
Læs mereGuds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs mereInterview med Thomas B
Interview med Thomas B 5 10 15 20 25 30 Thomas B: Det er Thomas. Cecilia: Hej, det er Cecilia. Thomas B: Hej. Cecilia: Tak fordi du lige havde tid til at snakke med mig. Thomas B: Haha, det var da så lidt.
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereNOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale
NOGET OM... Spontanbenævnt fonologisk test til vurdering af førskolebørns udtale Kaj-testen er et resultat af erfaringer, bearbejdninger og mange års anvendelse af Kaj Lauridsens udtaleprøve, der blev
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereDet var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage.
Kapitel 23 23.december 965 Det var svært at forstille sig at der kunne være sket så meget på så få dage. Fruen sad med en bunke klingende mønter foran sig, og tråde i fine ruller af guld, sølv og kobber,
Læs mereKvaliteter hos den synligt lærende elev
Kvaliteter hos den synligt lærende elev Taksonomisk opbygning af aspekter hos synligt lærende elever Jeg skaber forbindelser Jeg forbinder viden og tænkning for at skabe nye forståelser Jeg forbinder ikke
Læs mereFORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau
FORÆLDER CHECKLISTE Bestem Dit Barns Nuværende Færdighedsniveau Denne checkliste, vil give dig en idé om dit barns nuværende kommunikationsniveau. Listen beskriver, trin for trin, hvordan et barn med normal
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK
KØBENHAVNS UNIVERSITET, ØKONOMISK INSTITUT SAMFUNDSBESKRIVELSE, 1. ÅR, 1. SEMESTER HOLD 101, PETER JAYASWAL HJEMMEOPGAVE NR. 1, FORÅR 2005 Termer THOMAS RENÉ SIDOR, ME@MCBYTE.DK SÅ SB Statistisk Årbog
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereGladsaxe Kommune Borgerservice. Tilfredshedsundersøgelse 2008. December 2008
Borgerservice Tilfredshedsundersøgelse 2008 December 2008 Indhold Slide nr. 3 Konklusioner 4 9 Tilfredshed alt i alt 11-13 Godt ved besøget og gode råd til Borgerservice 14 15 Henvendelse i Borgerservice
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereHandlingsplan for øget gennemførelse
Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard
Læs mereUndervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert
Undervisningsforløb til Pigen med den sorte kuffert Målgruppe: 2.-3. klasse Lavet af Christine Lund Jakobsen Aktiviteter 1. Forforståelse Tænd et stearinlys. Rul gardinerne for, og saml børnene tæt omkring
Læs mereSpil om LEDELSE. Rigtig god fornøjelse!
Alle virksomheder har medarbejdere, som ledes af ledere. Derfor spørger både ledere og medarbejdere sig selv, hvad effektiv ledelse egentlig er og hvad det består af. Undersøgelser har samtidig vist, at
Læs mereSygefravær i Kultur- og Fritidsforvaltningen i 2006
Kultur- og Fritidsforvaltningen Personale & Organisation 13. marts 07 /Malthe Østergreen Sygefravær i Kultur- og Fritidsforvaltningen i 06 Rapporten beskriver sygefraværet i Kultur- og Fritidsforvaltningen
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mere+ 4 ting, som giver MUS samtalen værdi
Den ene (værdiskabende) ting som ledere med mange direkte rapporterende medarbejdere ville ønske, de havde vidst fra starten. + 4 ting, som giver MUS samtalen værdi Den ene værdiskabende ting Den ene ting,
Læs mereAnamorphic Widescreen
Anamorphic Widescreen Fuldskærm og widescreen For at kunne forklare hvad anamorphic widescreen egentlig er, vælger jeg at starte helt fra begyndelsen af filmhistorien. Som alle nok ved så er billedformatet
Læs mereJulemandens arv. Kapitel 23. Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem.
Kapitel 23 Efter et kort øjeblik blev døren åbnet, og Frederikke Severinsen stod foran dem. Goddag og velkommen Hr. Branzoo sagde hun henvendt til Johnny. Hun vendte sig om mod Jenny med et spørgende blik.
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereØvelser i Begynderklassen.
Øvelser i Begynderklassen. 1 Her starter banen! Tidtagningen begynder, når dommeren kommanderer "Fremad". 2 Banen er slut - Tidtagningen stoppes 3* Højre sving. 90 skarp drejning til højre. Som ved normal
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereHjerner og hukommelse, hjerner og motorik
Ann-Elisabeth Knudsen cand. mag. i dansk og psykologi, konsulent og foredragsholder. Hjerner og hukommelse, hjerner og motorik De følgende to artikler er skrevet af Ann-Elisabeth Knudsen. Artiklerne indgår
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereFyr en fed vær som et træ
Fyr en fed vær som et træ I mit sidste blogindlæg lovede jeg at skrive noget mere om, hvad du gøre for hurtigt at skifte din adfærd, så den passer til den opgave du skal løse, men hvorfor bruger jeg overhovedet
Læs mere1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING
Læs mereSFI s undersøgelse af lønforskelle
Sagsnr. Ref. NBO Den 18. december 2000 SFI s undersøgelse af lønforskelle Social Forsknings Instituttet har udarbejdet en analyse om ligeløn. Den har titlen: mænd og kvinder i Danmark. SFI har udført undersøgelsen
Læs mere517.4.09. Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - En leder undrer sig. 36. årgang
517.4.09 36. årgang Trives vi? Arbejdsmiljø i bo - og dagtilbud Børn stresser En leder undrer sig På vej fra den ene institution til den anden snakker vi om bygninger og veje. De to arkitektstuderende
Læs mere11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod 10.30 305 22/448 31 577-208
Når man får et barn, bliver man tilbudt at komme i mødregruppe. En mødregruppe er en forsamling på 4-5-6 nybagte mødre, der sammen med deres babyer mødes med jævne mellemrum i private hjem. Der er meget
Læs mereVandringer til og fra Grønland 1981-2003
Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2
Læs mereInvitation. - kun for kvinder. En WOW-oplevelse. Woman 2013. Torsdag d. 29. august 2013. - og en saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv
Invitation Woman 2013 Torsdag d. 29. august 2013 - kun for kvinder En WOW-oplevelse - og en saltvandsindsprøjtning til dit arbejdsliv Energi, glæde, inspiration, power! Det er følelser, du ret sikkert
Læs mereStress eller ikke stress hvordan?
Stress eller ikke stress hvordan? Førarbejde Par/gruppearbejde Kig på billedet Hvad sker der med kvinden? - hvorfor? - kender I den følelse? Hvad er stress? - hvordan føles det? Kvinden på billedet siger:
Læs mereLad det vokse -4. Det koster at følge Jesus.
Lad det vokse -4 Det koster at følge Jesus. Mål: Børn lærer om forudsætninger for vækst; børn lærer, hvilke ting der kan stå i vejen for vækst; børn indser, at ikke alle, som tror på Jesus, vil blive ved
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereBASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER. Lyd for lyd
BASAL LYDSTRATEGI / 20 LEKTIONER 19 1 GENEREL INDFØRING Velkommen ordlæsekursus. Her skal I lære nogle strategier til at læse ord, I ikke kender forhånd. I skal være smarte og bruge strategier, når I ser
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereLæse- og skrivekursus til Palle går til dans. af Karin Erbo Jensen
Læse- og skrivekursus til Palle går til dans af Karin Erbo Jensen Mit afkrydsningsark til min samlemappe portfolio Mit Mit Mit afkrydsningsark til til min til min min samlemappe - portfolio - - portfolio
Læs mereBilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år
Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år Naturlig enhed Vi hører altid radio og så tjekker jeg også min mobil, men vi ses ikke tv om morgenen. Men så sidder jeg også
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereRally Lydighed Øvelsesvejledning
Det primære i øvelserne er markeret med fed og kursiv. Begynderklassen 1 Her starter banen! Hunden behøver ikke at sidde inden start, men skal være i pladspositionen. Tidtagningen starter på dommerens
Læs mereMedarbejdertilfredshedsanalyse 2005
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller
Læs mereMedfølende brevskrivning Noter til terapeuten
Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereKlods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase
Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen
Læs mereLADY OG OTTO. En historie hvor lykken ikke er lunefuld, glæden ikke så forbandet kort, kærligheden til at stole på.
LADY OG OTTO En historie hvor lykken ikke er lunefuld, glæden ikke så forbandet kort, kærligheden til at stole på.... og livet alt andet end meningsløst hårdt. Natural Born Holmers, 2005 En novelle for
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer
Læs merePrædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt
Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereKommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.
Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund
Læs mereCommunity avis. -Nyheder, hver mandag! Gulerods byggerier. Skrevet af AoE Redaktion REKLAME: Gulerod er nu begyndt.
Community avis -Nyheder, hver mandag! Skrevet af AoE Redaktion Gulerods byggerier Gulerod er nu begyndt på et nyt byggeri ude ved hans flotte statuer. Det næste bliver en stor tekande. Jeg kan huske dengang
Læs mereHjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj
Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,
Læs mereFørste del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS
Første del: Basis for stressstyring TÆM DIN STRESS Uddrag 1. Lidt om stress 1.1 Hvad er stress egentlig? Stress skyldes hormoner, som gør, at din krop og dit sind kommer ud af balance Stress er ingen sygdom,
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mere4 Godt arbejde er centralt
4 Godt arbejde er centralt Medarbejdernes gode arbejde er det, der muliggør udvikling i virksomhederne. Cevea har i gentagende analyser påpeget, at gode virksomheder klarer sig bedre end deres konkurrenter
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr.
Evaluering af elever af besøg på Århus Universitet. Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos ektoterme dyr. Hvordan var besøget struktureret? o Hvad fungerede godt? 1. At vi blev ordentligt
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs merePh.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013
Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb
Læs mereTryk og melodi, førøvelse
Tryk og melodi, førøvelse Hvordan vil I læse grupperne her op? 1) Æbler Pærer Bananer Kirsebær 2) havregryn havregrød æblekage æbletærte 12 kr. 13 kr. 25 kr. 26 kr. 3) i e æ a 4) 50 82 15 12 51 82 15 12
Læs mereboligform Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt.
Boligform Lejlighed el lign. 31% Anden boligform 1% Fordelingen mellem lejligheder og hus/rækkehus svarer ganske godt til landsgennemsnittet, samt forventningen til Hørsholm Kommune specifikt. Vi kombinerer
Læs mereBORGERPANEL. Vores liv aflæses i vores rejsemønster. Juni 2012
BORGERPANEL Juni 2012 Vores liv aflæses i vores rejsemønster Fortæl mig, hvor du rejser hen, så skal jeg sige dig, hvem du er. Vores livsmønster og kønsrollerne skinner tydeligt igennem i hverdagens rejsemønster.
Læs mereTag bedre billeder af dine. med disse 3 super nemme tricks
Tag bedre billeder af dine børn med disse 3 super nemme tricks Kender du det? Mini er simpelthen så charmerende at du slet ikke kan modstå at prøve at fange øjeblikket? Men når du ser billedet tænker du
Læs mereSEB Next Generation er en målrettet indsats i samarbejde med DTF og tennisklubberne. Omdrejningspunktet er det Internationale Tennisforbunds
Dette Play & Stay øvelseshæfte er målrettet alle aldersgrupper og niveauer inden for tennissporten. For at give alle tennisspillere en sjov og udfordrende tilgang til tennis, er hæftet inddelt i Play &
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mere