Den fælles fortælling

Transkript

1 Kystturismen i Danmark - Den historiske baggrund Et delelement i projektet Udvikling af stedbundne turismekoncepter i danske kystturismebyer Udarbejdet i august 2013 af Jørgen Hansen, TexTour

2 Den nationale udvikling + fokus på 14 kystferiebyer Hornbæk, Gilleleje, Tisvildeleje, Liseleje, Humlebæk Skagen, Løkken og Blokhus Kerteminde og Marielyst Klitmøller og Vorupør, Hals/Hou, Øster Hurup/Als

3 Den nationale udvikling H. C. Andersen var den første moderne turist i Danmark Han rejste ikke af pligt eller i embeds medfør, men fordi han søgte oplevelser. Det var ham, der opfandt mottoet At rejse er at leve. Han har med stor entusiasme beskrevet sin første togrejse i 1841: O, hvilket Aandens Storværk Vor vilde Hest fnyser og snøfter, den sorte Damp stiger ud af hans Næseboer.

4 Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (1) Drømmen om det naturlige liv Allerede romerne opfattede livet i byen som unaturligt. Styrkes i 1700-tallet af den franske filosof Jean-Jacques Rousseaus romantiske opfattelse: Mennesket bør leve i naturtilstand. Længslen efter det naturlige liv var først en aristokratisk foreteelse, men bredte sig til det bedre borgerskab. Derved skabtes landliggerlivet der vel at mærke foregår ved kysten, og ikke på landet. Bedste danske eksempel på romantisk haveanlæg, skabt i 1790 erne af en schweizisk adelsmand, der fik dansk indfødsret

5 Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (2) Industrialiseringen og tekniske fremskridt Maskinerne afløste den gamle håndværksarbejder. Der konstrueres nye transportmidler, og rejser bliver dermed tilgængelige for langt flere og bredere kredse. Dampskib på Storebælt 1828 Jernbane Altona (Hamburg)-Kiel 1844 Jernbane København-Roskilde 1847 Jernbane Aarhus-Randers 1862 Første privatbiler på danske veje 1890 erne Første danske rutebilrute Nykøbing-Nysted 1903 Første flyvemaskine 1906

6 Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (3) Sociale forandringer En ny befolkningsgruppe opstår: borgerskabet Har råd til at rejse og har mulighed for at holde ferie Stigende behov for rekreation og behov for at komme væk fra byens os og larm Og senere: industriarbejderne Adskillelse mellem arbejde og fritid 1891 Søndagsarbejdet afskaffes timers arbejdsdag og efterhånden weekends 1938 Ferieloven: 1 dags ferie for hver måneds arbejde

7 Den nationale udvikling: de vigtigste faktorer (4) Sundhed gennem vand Det begyndte med kurrejserne Første kursted i Danmark: Wyk på Föhr (1819) Ikke kun helbredelse ved mineralrige kilder, men også ved havbade: det var den rigtige kur mod en lang række sygdomme og dermed vejen til virilitet og livskraft! Mange kuranlæg i Danmark i 1880 erne De første badehoteller i Danmark: Søndervig og Blokhus i 1884

8 De kendteste badesteder blev først besøgt af malere og forfattere Kunstnerne kom først H. C. Andersens Jyllandsrejse i 1859 anbefaler Skagen til malere og forfattere Meïr Goldschmidt i Blokhus (og Løkken) i 1865 Holger Drachmann i Nordsjælland, på Skagen og på Bornholm lige før og lige efter 1870 Skagensmalerne: Holger Drachmann 1871, Michael Ancher 1874, P. S. Krøyer 1883

9 Det begyndte i 1888 Den Store Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i København

10 Danmarks første Touristforening Udstillingen i 1888 var en stor succes og tiltrak udenlandske gæster men det var klart, at København ikke var gearet til at tage mod turister. Der manglede i den grad hoteller og infrastruktur. Der var altså behov for en omfattende produktudvikling, og det var baggrunden for stiftelsen af Dansk Touristforening i januar Efterhånden oprettedes lokalafdelinger uden for København: De første var Kolding og Skanderborg i Der blev også stiftet uafhængige turistforeninger i Vejle, Aarhus, Mariager, Hobro, Silkeborg og Ribe for at nævne nogle af de første.

11 Reisebilder aus Dänemark Det var et scoop, at Turistforeningen i 1890 formåede den kendte danske forfatter Henrik Pontoppidan til at skrive Danmarks første turistbrochure Reisebilder aus Dänemark. Den udkom kun på tysk og priste havet omkring Danmark: Havet! Det er her overalt det første og det sidste, Begyndelsen Og Enden. Hvorhen du rejser i dette Land bestandig vil dette Vuggende, endeløse Blaa vinke dig i Møde, før du aner det Straks fra turismens tidligste begyndelse stod havet i centrum af formidlingen af Danmark som rejsemål.

12 De første badehoteller Turistforeningen kastede sig over opgaverne. Det handlede bl.a. om at få etableret badehoteller til et internationalt klientel ved de danske strande. Første resultat var åbningen af Fanø Nordsøbad i 1892.

13 De første sommervillaer Danmarks første sommerhusudstykning fandt sted på Kystvej i Hornbæk i 1886 og blev bebygget med gedigne sommervillaer. I Nordjylland blev de to første sommervillaer opført i Blokhus i 1902.

14 Weekendhytter sommerhuse Efterhånden som arbejderne og håndværkerne fik mere fritid, opstod i 1920 erne og 1930 erne primitive weekendhytter inden for cykelafstand fra de større byer, f.eks. Kerteminde Sommerby. Disse hyttebyer var forløberne for de vidtstrakte sommerhusområder, som blev udlagt ved kysterne fra omkring 1950, og som blev udgangspunkt for et veritabelt sommerhusbyggeboom i 1960 erne og 1970 erne.

15 Turismen demokratiseres Lejrklubben for Danmark (Dansk Camping Union) blev stiftet i Herbergs-Ringen (Danmarks Vandrerhjem) blev stiftet i Dansk Folke Ferie blev stiftet i 1938: første-generations feriebyer i Esbjerg, Gilleleje, Middelfart, Karrebæksminde og Marielyst.

16 Fire udviklingsfaser fra den spæde begyndelse omkring 1870 til 1980 Fase Periode Signalement Pionererne Kunstnere på opdagelse. De oprindelige landliggere Det bedre borgerskab lejer sig ind hos lokale eller bygger egen sommervilla. De første badehoteller og pensionater. Sommerinvasionen Bredere samfundskredse, dog primært borgerskabet, lejer sig ind hos lokale eller bygger selv et mindre sommerhus. Flere badehoteller og pensionater. Demokratiseringen Alle danskere har i princippet mulighed for at være turister. Sommerhusboom, nye feriecentre, egentlige campingpladser. Ferier på flere årstider.

17 Og så vender vi os mod Kerteminde

18 Kerteminde for to år siden er noget ganske andet end Kerteminde nu. Før 1898 var byen for de allerfleste et begreb fra Erslevs geografibog, nu er det en turistby, der besøges af det ganske fede Fyn og en del københavnere med. Fordum var Kerteminde en liden nænsom flække, der i følelsen af sin ubetydelighed og afsideshed krøb sammen i et par lange tarme af græs-stenbro nu, ja nu er der badehotel I år fik Kerteminde bane til Odense med en pæn lille station og et grufuldt jernstillads over havnen. Derfor er byen hver søndag propfuld af turister..." Artikel i hovedstadsavis (1900) citeret af Kurt Risskov Sørensen

19 Det begyndte i 1880 med kreditforeningsdirektør Kiørboe på Tornøes Hotel. 1897: Kerteminde Herrebadeanstalt 1900: Strandhotellet 1901: Johannes Larsen med følge 1906: Kochs Hotel 1908: Turistforening 1935: Strandbadet

20 Strandbadet havde både dame- og herreafdeling! 1926: Første grunde sælges ved Nordstranden 1927: Første telte 1934: Badeby 1940 erne: Sommerby

21 Sammenfatning Den fælles fortælling Turismens udvikling i Kerteminde er mere komprimeret end i de fleste andre kystbyer. Kerteminde springer den første pionerfase over men til gengæld tager udviklingen for alvor fart i anden fase og helt udpræget i det første årti efter Den udløsende faktor var jernbanen i 1900, der førte til en markant udvidelse af hotelkapaciteten og til stiftelsen af turistforeningen i Udviklingen i tredje fase er karakteriseret af de mange små hytter og sommerhuse og etableringen af velorganiserede badeforhold i 1930 erne som et udtryk for, at stadig bredere kredse finder vej til Kerteminde som bade- og sommergæster. I fjerde fase sker der reguleringer af de første sommerhusbyggerier, og der etableres en egentlig campingplads.

22 De fire udviklingsfaser Kerteminde Fase Periode Begivenhed Pionererne Ingen kunstnere, men familien Kiørboe indlogerer sig på Tornøes Hotel i De oprindelige landliggere Det hele tager fart omkring 1900: Badeanstalterne, jernbanen, fynbomalerne med Johannes Larsen samt nye hoteller til badegæster er stort set samtidige, turistforeningen stiftes i Sommerinvasionen Små sommerhuse og hytter. Strandbadet. Demokratiseringen Flere sommerhuse, campingplads og marina.

23 Tre generationer af kystferiebyer Med udgangspunkt i figuren kan det lade sig gøre at udpege kystferiebyer af første, anden og tredje generation. Hornbæk, Gilleleje, Skagen og Blokhus er éntydigt første-generations-kystferiebyer. Til denne generation henregnes også Løkken og Tisvildeleje om end det er vanskeligt at finde vidnesbyrd om de to byers rolle i pionertiden. Endelig henregnes Humlebæk til denne kategori, selvom udviklingen i fjerde fase er atypisk. Til anden generation hører Kerteminde og Marielyst. Til tredje generation hører Liseleje, Klitmøller, Vorupør, Øster Hurup/Als og Hals/Hou. Denne generation er karakteriseret af, at der kan have været tilløb til turisme tidligere, men at der først igangsættes en egentlig turismeudvikling efter 2. verdenskrig. Det er i øvrigt karakteristisk, at turismeudviklingen hæmmes i de byer, hvor man helt frem til 1960 erne opretholdt et forbud mod udskænkning af alkohol.