PsykiatriNyt. Indhold. April Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. Leder Nye øjne på Psykiatrien...Side 2

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder Nye øjne på Psykiatrien...Side 2 Brugerinddragelse i psykiatriens byggeprojekter Til dialogmøde om det retspsykiatriske nybyggeri...side 3 KRAM Støt patienterne til en sundere livsstil...side 5 PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Illustrationer: Region Hovedstadens Psykiatri, Region Hovedstaden Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Trivsel Vi skal huske at grine hver dag...side6 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri På vej mod skræddersyet behandling af skizofreni...side 8 PS Kort Nyt...Side 9 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Nye øjne på Psykiatrien 50 dage. Så længe - eller kort - har jeg været konstitueret vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri. I den tid har jeg været rundt på så mange centre og tilbud, og talt med så mange medarbejdere og ledere, som overhovedet muligt. Jeg har villet høre jeres mening om, hvad der fungerer, og hvor vores udfordringer ligger. Og jeg har spurgt, hvad jeg kan gøre for jer, og hvordan kan vi sammen kan blive endnu bedre til at behandle vores patienter. Jeg tror på værdien af nye øjne på gamle huse: Jeg har altid været glad, når nye medarbejdere kom til mig og fortalte, hvad de så - både det gode og det mindre gode. Det er en oplagt mulighed for at få øje på nogle af de steder, hvor man kan sætte ind og gøre patientbehandlingen bedre. Derfor vil jeg gerne dele mine indtryk med jer her - ganske kort. Konstitueret vicedirektør Anne Hertz Jeg har først og fremmest mødt ledere og medarbejdere, som er meget professionelle og arbejdsomme, - og som vil hinanden og patienterne, både i egen enhed og på tværs af Psykiatriens mange matrikler. Kultur, arbejdsgange og miljø svinger givet fra sted til sted - men fælles for vores organization er engagementet i patienter, beboere og psykiatrisk behandling og pleje. Det giver et helt særligt drive, som har imponeret mig meget. Jeg har i mange år, mens jeg arbejdede i somatikken, hørt, at der var særlige vilkår i Psykiatrien. Nu kan jeg se, at det er rigtigt - der er særlige vilkår. Alene det faktum, at vi er spredt på mere end 40 matrikler i hele regionen giver særlige udfordringer. Psykiatrien har også, i modsætning til de somatiske hospitaler, sit eget politiske udvalg og dermed et stort fokus blandt politikerne - og i pressen. Og så har vi i Psykiatrien en helt særlig forpligtelse til at inddrage patienter og pårørende i behandling og pleje - det fylder meget i de flestes arbejdsdag og vil fylde stadig mere. De særlige vilkår giver nogle særlige udfordringer. Men det har også gjort Region Hovedstadens Psykiatri til en meget kompetent og udviklingsorienteret organisation, som fra begyndelsen har været vant til at løbende at tage nye metoder og arbejdsgange til sig. En styrke, i et sundhedsvæsen, der i høj grad er i udvikling i disse år. Det er, hvad mine øjne har set i første omgang. Retningen for udviklingen af psykiatrien er sat i visionerne, og virksomhedsplanen sætter rammerne for, hvordan vi i fællesskab omsætter dem, så de gør en forskel for patienterne. Og det gør mig glad og stolt, når jeg kører på arbejde om morgenen at være en del af holdet. Anne Hertz Vicedirektør, Region Hovedstadens Psykiatri 2

3 Brugerinddragelse i psykiatriens byggeprojekter Til dialogmøde om det retspsykiatriske nybyggeri Patienter og pårørende bliver indbudt til en tæt dialog med både center- og byggeledelsen i forbindelse med opførelsen af en helt ny retspsykiatrisk afdeling på Sct. Hans: De har nemlig noget, som arkitekterne ikke har indblik i livet på en lukket psykiatrisk afdeling. - Vi har brug for patienternes input. Vi kan gøre os mange og gode overvejelser omkring valg af materialer og placering i landskabet, men det er dem, der ved, hvordan det er at være indlagt. De kan supplere os med ting, som vi måske ikke lige tænker over Gert Bonde Harup Af Ulf Joel Jensen, journalist - Groft sagt er det enkelt at tegne og bygge et plejehjem eller en skole: Det har man masser af erfaring med både i Danmark og i udlandet. Men situationen ser helt anderledes ud, når det handler om at bygge retspsykiatri. Det er meget sjældent, at det sker. Så når vi nu har taget hul på at bygge en helt ny retspsykiatrisk afdeling påpsykiatrisk Center Sct. Hans, starter vi et helt andet sted, indleder byggeprojektleder Gert Bonde Harup fra Region Hovedstadens Psykiatri. Derfor har Gert Bonde Harup planlagt en stribe møder med både patienter og pårørendeforeninger i forbindelse med nybyggeriet på Sct. Hans. Dels for at holde alle informeret om byggeprojektets fremdrift og dels for at få brugernes input til projektet. PsykiatriNyt sidder med på et af dialogmøderne en sen eftermiddag i april. En livlig debat - Skal jeg forstå det sådan, at de nye værelser bliver større end dem, vi bor i i dag? spørger Mike, som er indlagt på Retspsykiatrisk Afdeling. Det bekræfter Gert Bonde Harup, og svaret ser ud til at falde i god jord hos Mike. Byggeprojektlederen er knap færdig med den planlagte præsentation af ét ud af tre arkitektteams forslag til nybyggeriet, før diskussionen rundt om bordet fuldstændig tager over. Enkelte spørgsmål og kommentarer er knyttet tæt til detaljer i det specifikke byggeprojekt, mens andre mere handler om psykiatriens generelle vilkår og udviklingsmuligheder. Debatten stritter en smule i forskellige retninger, men centerchef Bo Andersen fra Psykiatrisk Center Sct. Hans virker alligevel tilfreds med eftermiddagens udbytte: - Det er vigtigt for os at få de konkrete input, ideer og kommentarer til byggeprojektet fra både patienter og pårørende. Det er et langvarigt projekt at bygge en ny retspsykiatrisk afdeling, så vi får mange muligheder for at holde flere dialogmøder med jer og også lejlighed til at give jeres input videre, forsikrer centerchefen. Normalitet og aktivitet, tak! - Retspsykiatriske patienter har nogle meget lange indlæggelsesforløb, som i sig selv kan virke stigmatiserende. Det er vigtigt, at man forsøger at kompensere for det ved at lade bygningerne ligne normaliteten og det virkelige liv ude i samfundet, lyder det fra Per Lönn Christensen, som er til møde som repræsentant for Landsforeningen Bedre Psykiatri. Han får opbakning af Niels Holmquist Andersen fra Landsforeningen af Psykiatribrugere, der efterlyser flere aktivitetsmuligheder i det nye byggeri: 3

4 - Det er et fantastisk hus, arkitekterne har tegnet. Men vi skal sørge for, at de indlagte ikke går og keder sig i hverdagen. De skal afledes og aktiveres, så de ikke af ren kedsomhed tager de stoffer, som nok skal blive smuglet ind på afdelingen. Det er vigtigt! Nødvendige patientinput Oppe for enden af bordet har byggeprojektleder Gert Bonde Harup overvejende forholdt sig stille og lyttende mødet igennem. I hvert fald når der ikke lige har været konkrete spørgsmål til tegninger og byggeri. Og sådan bør det også være, understreger han: - Vi har brug for patienternes input. Vi kan gøre os mange og gode overvejelser omkring valg af materialer og placering i landskabet, men det er dem, der ved, hvordan det er at være indlagt. De kan supplere os med ting, som vi måske ikke lige tænker over og så kan vi formidle det videre til arkitekterne, som dernæst kan nå at justere på tegningerne, før byggeriet går i gang, siger han og suppleres af Bo Andersen: - På sidste møde påpegede en af vores patienter fx, at de skabe, vi havde tænkt ind i sengestuerne, var alt for små: Som vi også talte om i dag, så er gennemsnitspatienten på en retspsykiatrisk afdeling indlagt i flere år. Og så når man at supplere garderoben og købe forskelligt undervejs. Derfor har de brug for meget mere skabsplads, end vi lige havde overvejet. Men det får vi nu justeret, slutter centerchefen. Brugernes input fra Psykiatrisk Center Ballerup Lige nu er der godt gang i byggeriet i Region Hovedstadens Psykiatri og sådan bliver det ved med at være i de kommende år: Der er planlagt mange om- og tilbygningsprojekter såvel som nybyggeri, og et af de nyligt overståede byggeprojekter på Psykiatrisk Center Ballerup har givet anledning til et lidt usædvanligt initiativ, fortæller projektleder Jais Elvekjær fra Region Hovedstadens Psykiatris Projekt- og Driftsafdeling: - Vi vil jo gerne blive klogere hele tiden, og derfor har vi gennemført en tilfredshedsundersøgelse på centeret i Ballerup. Det er ikke noget, man har for vane at gøre på den her type projekter, men vi vil meget gerne dels lære af hvert enkelt projekt og dels sørge for, at brugerne bliver mest muligt tilfredse med de nye rammer, forklarer han. Undersøgelsen består af en kombination af spørgeskemaer, interviews og observationer blandt personale og patienter. Generelt viser den stor tilfredshed med byggeriet, men der var punkter med lavere tilfredshed. Derfor er der gennemført en stribe konkrete ændringer efter byggeprocessen er overstået, bl.a.er de nye medicinrum blevet ombygget af flere omgange, der er etableret en ny styring af belysningen, og der er kommet bedre styr på varmen i de nye bygninger. 4

5 KRAM Støt patienterne til en sundere livsstil - Filmene taler fra patient til patient; der er ingen løftet pegefinger, men positive historier om de fire menneskers livsstilsændringer. Jeg håber, at de kan være med til at inspirere andre og vise, at nogle enkle, overskuelige ændringer i ens vaner ofte kan være nok til at få et sundere liv Kit Skade-Nielsen Sund livsstil er omdrejningspunktet for en ny kampagne i psykiatrien, der sætter fokus på kost, rygning, alkohol og motion som også går under navnet KRAM. Nu kan du som sundhedsfagligt personale i den ambulante psykiatri få undervisning i, hvordan du bliver bedre til at støtte og vejlede patienterne til en sundere livsstil. Af Hedvig Cecilie Andersen, kommunikationskonsulent Rigtig mange medarbejdere gør allerede meget for at hjælpe patienterne til en sundere livsstil som en del af den psykiatriske behandling, men der er behov for at øge indsatsen. Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom dør år tidligere end baggrundsbefolkningen. Det er senest blevet slået fast i et stort studie foretaget i Danmark, Sverige og Norge. Studiet viser, at den kortere levealder ofte skyldes, at mennesker med psykisk sygdom har en usund livsstil. De har derfor øget risiko for at blive ramt af livsstilsrelaterede sygdomme som type 2-diabets og hjerte-kar-sygdomme. Motivationen er vigtig Med støtte fra TrygFonden lancerer Region Hovedstadens Psykiatri derfor KRAM-kampagnen i maj, og målet er at vejlede og motivere mennesker med psykisk sygdom til en sundere livsstil. - Vi ved, at mennesker med psykisk sygdom lever kortere end resten af befolkningen, og at det blandt andet skyldes livsstil. Det er derfor vigtigt, at vi sætter fokus på KRAM blandt mennesker med psykisk sygdom. Vi kan i psykiatrien være med til at motivere vores patienter til at foretage ændringer i forhold til mad og ryge-, drikke- og motionsvaner. Med denne kampagne sætter vi yderligere fokus på sund livsstil., siger Anne Hertz, konstitueret vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri. Film, håndbog og plakater til inspiration I løbet af efteråret kan de første medarbejdere i den ambulante psykiatri blive uddannet til KRAM-ambassadører. Uddannelsen klæder personalet fagligt og pædagogisk på til at tale om livsstil og KRAM-faktorer med patienterne. Personalet kan bl.a. bruge KRAM-håndbogen som inspiration til livsstilssamtalerne og til at få gode råd om kost, rygning, alkohol og motion. Der bliver også udgivet fire pjecer, og man ville kunne se KRAM-plakater pryde væggene rundt omkring på centrene samt lade sig inspirere af de fire KRAMfilm. I filmene møder vi fire mennesker, som alle har taget en beslutning om at ville leve sundere. - Filmene taler fra patient til patient; der er ingen løftet pegefinger, men positive historier om de fire menneskers livsstilsændringer. Jeg håber, at de kan være med til at inspirere andre og vise, at nogle enkle, overskuelige ændringer i ens vaner ofte kan være nok til at få et sundere liv, siger Kit Skade-Nielsen, specialkonsulent i Kvalitets- og Udviklingsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri. FAKTA Du kan læse mere om kampagnen og se filmene på fra maj. 5

6 Trivsel Vi skal huske at grine hver dag Det blev Ældrepsykiatris ambulatorium i Psykiatrisk Center Nordsjælland, som vandt Region Hovedstadens Psykiatris konkurrence om øget trivsel og nærvær. Det gjorde de bl.a. ved at dekorere kager med den ene hånd og lave slankeprojekter med den anden. Fællesnævneren var at øge arbejdsglæde og se mere til kollegerne i en travl hverdag. Af Ulf Joel Jensen, journalist - Som medarbejdergruppe har vi haft nogle store arbejdsmiljømæssige udfordringer. Der har været problemer med trivslen vi har haft stressudløst sygefravær og samarbejdsproblemer. Det var meget tydeligt, at der skulle ske noget. Derfor iværksatte vi en række forskellige initiativer til at bringe arbejdsglæden og følelsen af kollegialitet ind i afsnittet igen. Irene Wissum Der er en lidt nervøs stemning i konferencelokalet på Ældrepsykiatrisk ambulatorium i Psykiatrisk Center Nordsjælland. Samtidig afslører personalets småsnak også en vis forventning og stolthed, mens vi venter på psykiatridirektør Martin Lund. Han skal nemlig overrække en pris på kr. til afdelingen, som det særdeles håndfaste bevis for, at afsnittet har vundet konkurrencen om forebyggelse af sygefravær. I sin tale understreger Martin Lund, at det er en god fornemmelse at belønne et initiativ, der skiller sig ud fra mængden et projekt, som i hele sin opbygning skiller sig ud fra mængden og bruger anderledes metoder til at sætte fokus på nærvær og arbejdsglæde. En pointe, der bliver understreget af, at sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Irene Wissum leverer takketalen på rim og versefødder. Fra stress og fravær til øget nærvær Afsnittets fire sygeplejersker varetager plejen omkring 400 patienter og har kontakt med i alt omkring interessenter fordelt over hele Nordsjælland. Eftersom en stor del af plejen foregår i patienternes hjem, betyder det, at medarbejderne tilbringer størstedelen af deres arbejdstid på landevejene. Og som en logisk konsekvens deraf ser de ikke meget til kollegerne i hverdagen. - Som medarbejdergruppe har vi haft nogle store arbejdsmiljømæssige udfordringer. Der har været problemer med trivslen vi har haft stressudløst sygefravær og samarbejdsproblemer. Det var meget tydeligt, at der skulle ske noget. Derfor iværksatte vi en række forskellige initiativer til at bringe arbejdsglæden og følelsen af kollegialitet ind i afsnittet igen, siger Irene Wissum. Listen af initiativer til at øge nærværet i afsnittet er lang og forskelligartet: Fra indkøb af powerhoop-ring til træning i arbejdsdagens små pauser til kagedekorationskonkurrencer og foredrag med bl.a. Bente Klarlund og Chris MacDonald. Fællesnævnerne er sundhed, mad og fællesskab i afsnittet. Videre i samme spor Konkurrencen, som blev udskrevet af Region Hovedstadens Psykiatris HR Afdeling, belønner ikke nødvendigvis projektet med mindst fravær, men det sjoveste, bedste eller skæveste projekt, som engagerer medarbejderne bredt i afdelingen eller afsnittet. - Det er jo ikke ligefrem raketvidenskab, vi beskæftiger os med. Det handler om at gøre hver dag til en god dag. Vi skal huske at grine, når vi er på arbejde helst hver dag. Og det virker: De forskellige projekter og initiativer har helt klart øget arbejdsglæden og følelsen af samvær, understreger Irene Wissum, som ser frem til at være med til at omsætte den kontante pris til flere initiativer i samme boldgade. 6

7 For med bare 12 medarbejdere i afsnittet kan man komme lagt med kr. også selvom psykiatridirektør Martin Lund med et smil på læben opfordrer medarbejderne i Ældrepsykiatrisk ambulatorium til at bruge pengene på noget med et fagligt indhold. Og i forlængelse heraf nævner, at en studierejse fx i høj grad kan siges at være faglig. - Vi ved stadig ikke, hvad vi skal bruge pengene på. Det skal være en demokratisk beslutning, hvor vi laver en brainstorm i fællesskab, inden vi sætter gang i en afstemning eller noget lignende. Alle skal have mulighed for at byde ind med forslag, men jeg tror helt sikkert, at vi skal arbejde videre med de temaer, som vi allerede har gang i, for det virker og involverer alle i hele afsnittet, siger Irene Wissum. Ældrepsykiatrisk Ambulatorium i fuld vigør Efter organisatoriske ændringer, reduktion i personalegruppen og ændring i patientmålgruppe oplevede Ældrepsykiatrisk ambulatorium i Psykiatrisk Center Nordsjælland stigende problemer med trivsel, sygefravær og samarbejdsproblemer. Derfor iværksatte medarbejderne med arbejdsmiljørepræsentanten i spidsen en række forskellige initiativer til at øge nærvær og trivsel i hverdage, som bl.a. omfatter: Tykkeklubben en frivillig ordning med fokus på vægttab og en bødekasse, hvor bøderne anvendes til sociale arrangementer, bl.a. en tur i tyrkisk hammam, mv. Skridtklub ligeledes frivilligt initiativ, som sigter mod at øge bevægelsen i hverdagen med et mål om gå mindst skridt pr. person om dagen. Andemad hele afsnittet deltog i et arrangement, hvor de under vejledning af to kokke, tilberedte og efterfølgende indtog hele ti retter mad alle med and. ndkøb af powerhoop afsnittet har med støtte fra PC Nordsjælland investeret i motionsredskaber til brug i arbejdsdagens pauser. Kagedekoration en teambuilding dag, hvor medarbejderne konkurrerede om at lave den smukkeste kage. Forskellige foredrag med fokus på sundhed og bevægelse. Generelt fokus på samvær fælles frokoster, når det er muligt, kaffepauser, julehygge, nisserier osv. 7

8 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri På vej mod skræddersyet behandling af skizofreni Stor medicinsk teknologivurdering viser en positiv økonomisk effekt ved genetisk screening af patienter med skizofreni før behandlingsstart men undersøgelsen har ikke kunnet påvise en gunstig virkning på den medicinske behandling. Af Ulf Joel Jensen, journalist Læs hele MTVrapporten Den samlede rapport kan downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside (søg på Gentest for omsætning af medicin har potentiale ) Der tales meget om skræddersyede behandlinger i sundhedsvæsnet og med god grund. Mennesker er forskellige på mange biologiske parametre og reagerer derfor også forskelligt på et givent lægemiddel. En tommelfingerregel siger, at omkring halvdelen af alle patienter ikke responderer som ønsket på den ordinerede medicin. Dette skyldes i et vist omfang forskelle i evnen til at omsætte medicin. Nogle mennesker er således hurtige omsættere og har derfor brug for en højere dosis. Omvendt har andre en langsom omsætning og skal normalt have lavere doser, for at undgå bivirkninger af behandlingen. - Mønstret med hurtige og langsomme omsættere ser man også for patienter med skizofreni, forklarer seniorforsker Henrik Rasmussen fra Institut for Biologisk Psykiatri på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Derfor har han i samarbejde med Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital gennemført en såkaldt Medicinsk Teknologivurdering af en genetisk test af leverens enzymatiske cytokromsystem, der omsætter et stort antal hyppigt anvendte lægemidler den såkaldte CYP-test. Sigtet var at undersøge, om testen kan bruges til at målrette den antipsykotiske behandling af patienter med skizofreni. - Håbet er selvfølgelig, at lægerne fremover hurtigere vil kunne nå frem til det bedste lægemiddel i den rette dosis. Mange faktorer i forbindelse med virkning af lægemidler er genetisk bestemte, og derfor er det oplagt at undersøge om CYP-testen, som foretages med en helt almindelig blodprøve, kan være en hjælp, fortæller Henrik Rasmussen. Mangler stadig nogle skridt Resultaterne fra den store undersøgelse er imidlertid ikke entydige. På den ene side er der en tydelig sundhedsøkonomisk effekt ved at anvende CYP-testen. Men undersøgelsen har ikke kunnet påvise en tilsvarende medicinsk effekt i form af færre bivirkninger eller bedre behandlingseffekt. Og dette misforhold gør det naturligvis svært at anbefale, at testen anvendes fast i klinisk praksis. Der er dog en række forhold af såvel biologisk som ikke-biologisk art, der vil kunne forklare forskellen mellem den gunstige økonomiske effekt og den manglende medicinske effekt i undersøgelsen. Et vigtigt forhold, som påvises i undersøgelsen, er, at implementering af nye undersøgelsesformer i klinisk praksis er forbundet med betydelige udfordringer i form af krav om ekstra uddannelse eller instruktion af personalet. Dette generelle forhold gælder sandsynligvis i særlig grad for genetiske analyser, der er en forholdsvis ny type af analyser at skulle forholde sig til for de fleste kliniske specialer. Afdækning af de mange forhold, der har betydning for om en ny undersøgelsesform har den ønskede virkning medicinsk såvel som økonomisk kræver ofte opfølgende studier. - På nuværende tidspunkt anser vi CYP-testen som et rigtigt godt redskab til at identificere patienter med potentielt øget risiko for lægemiddelinducerede bivirkninger, understreger Henrik Rasmussen. 8

9 PS Kort Nyt Tilbage til hverdags- og arbejdsliv med mentorstøtte fra Sherpa Patienter i Region Hovedstadens Psykiatri har mulighed for et individuelt tilrettet forløb hos virksomheden Sherpa. Sherpa tilbyder beskæftigelsesrettede mentorforløb, og Region Hovedstaden Psykiatri undersøger i øjeblikket effekten af forløbene i et randomiseret, kontrolleret forsøg. Projektet har ledige pladser til patienter med debuterende angst eller affektive sindslidelser, der kan have gavn af et mentorforløb. Al klinisk personale i Region Hovedstaden Psykiatri kan visitere patienter til projektet. Deltagerne forventes at komme sig hurtigere efter en sygdomsperiode og hurtigere kunne vende tilbage i arbejde eller uddannelse. Deltagerne får tilknyttet en fast mentor, der skal hjælpe deltagerne tilbage til hverdagslivet og i arbejde. Mentorerne kan bl.a. hjælpe med kontakt til jobcentret og struktur i hverdagen. Derudover er der tilknyttet karriererådgivning, som hjælper med jobafklaring, CV-skrivning og jobsøgning. Kontakt Sherpa-teamet på tlf eller mail: info@team-sherpa.dk Inklusionskriterierne for deltagelse i projektet er: En diagnose inden for det affektive spektrum (F30-39) eller en angstdiagnose (F40-41). Et klart ønske om at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse. Tilknytning til det psykiatriske behandlingssystem må ikke gå længere tilbage end tre år. Tilknytning til arbejde/uddannelse inden for de sidste to år. Ikke forventet jobklar inden for de næste tre måneder. Ingen alkohol- eller stofafhængighed. Ingen somatisk sygdom der kan give anledning til nedsat arbejdsevne. Hvis patienten overholder inklusionskriterierne arrangeres et inklusionsinterview med patienten, hvor en mentor og en forsker fra projektet deltager. Har du yderligere spørgsmål til forskningsprojektet er du velkommen til at kontakte Ph.d.-studerende Lone Hellström på tlf eller mail: lone. hellstroem@regionh.dk eller forskningsassistent Marie Lønberg Hansen på tlf eller mail: marie.loenberg.hansen@regionh.dk Forskerteamet og mentorer kommer også gerne ud på centre og afsnit og fortæller om projektet og uddeler informationsmateriale. Ny centerchef på Psykiatrisk Center Ballerup Ansættelsesudvalget vedrørende ny centerchef på PC Ballerup har besluttet at tilbyde René Priess stillingen som centerchef. René Priess er uddannet sygeplejerske, og har siden 2007 været Kvalitets- og Udviklingschef ved stabene i Region Hovedstadens Psykiatri. René Priess forventes at kunne tiltræde som centerchef den 1. juni Ny centerchef til Psykiatrisk Center København Stillingen er slået op med ansøgningsfrist til den 2. maj Et ansættelsesudvalg bestående af ledelses- og medarbejderrepræsentanter deltager i udvælgelsesprocessen. Udvalget indstiller en kandidat til direktionen. Det forventes, at en ny centerchef kan tiltræde stillingen efter sommerferien. 9

10 To nye klinikchefer på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden Birgitte Borgbjerg Moltke og Jan Kristensen er ansat som klinikchefer på Børneog Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden. Birgitte Borgbjerg Moltke er aktuelt ansat som overlæge på Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden og tiltræder 1. maj 2013 som klinikchef for afdelingen på Bispebjerg. Jan Kristensen, aktuelt ansat på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov, tiltræder 1. juli 2013 som klinikchef for afdelingen i Glostrup. PsykInfo styrker viden hos Bydelsmødre Bydelsmødre hjælper kvinder med etnisk minoritetsbaggrund til at blive aktive medborgere og med at få styrker og ressourcer i fokus. Det styrker kvindernes integration samt deres børns og familiers integration. PsykInfo i Region Hovedstadens Psykiatri holder oplæg for Bydelsmødrene og deres omgangskreds om psykiske lidelser, om diagnoser, behandling og personlige fortællinger. Oplæggene er med til at nedbringe fordomme og bryde tavshed og tabu om psykiske lidelser, og styrker Bydelsmødrene i deres videre arbejde. Kontakten mellem PsykInfo og Bydelsmødrene betyder, at Bydelsmødrene dels selv ændrer holdning til og adfærd i forhold til mennesker med psykisk sygdom, dels hjælper andre med at få et mere nuanceret billede af, hvad psykisk sygdom er. Samtidig kan Bydelsmødrene løbende kontakte PsykInfo, hvis de har brug for råd og vejledning i forbindelse med deres arbejde. RHP deltager i Danmarks internationale region Region Hovedstaden holder den maj 2013 et stort arrangement, der hedder COpenhagen Danmarks internationale region. Alle hospitaler og virksomheder i regionen byder ind med en aktivitet. Region Hovedstadens Psykiatri benytter lejligheden til at præsentere vores nye PsykInfo i Rosengården i København. Butikken vil lørdag den 25. maj kl være omdannet til en bazar med små boder, hvor bl.a. OPUS, KRAM, En af Os, og forskellige forskningsprojekter præsenteres gennem aktiviteter og repræsentanter for psykiatriens personale og patientgruppe. Læs mere: 10