Fra sektorforskning til universitet
|
|
- Lone Lauritsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 69 Fra sektorforskning til universitet pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser Egon Noe, Arbejdsgruppen for Studie- og Læringsmiljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Hugo F. Alrøe, Arbejdsgruppen for Studieog Læringsmiljø, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Abstract De nye uddannelser ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet er ikke veldefinerede disciplinorienterede eller professionsorienterede uddannelser; de er hvad vi kalder feltorienterede uddannelser. Sådanne uddannelser er karakteriserede ved at være multidisciplinære af natur, og kandidaterne skal kunne indgå i mange forskellige jobfunktioner i forhold til feltet. I feltorienterede uddannelser må der træffes nogle særlige pædagogiske og didaktiske valg omkring indhold og afgrænsning af studiet. Ud fra en forskningsbaseret, problem- og caseorienteret undervisning tilstræber DJF at opbygge kompetencer til både en forskningslignende tilgang til at håndtere komplekse problemstillinger og kompetencer til kommunikation og samarbejde på tværs af discipliner og perspektiver. Da Danmarks JordbrugsForskning i 2007 blev til Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (stadig med forkortelsen DJF) og dermed til en del af Aarhus Universitet, stod vi i en unik situation, nemlig at vi fik mulighed for at udvikle og udbyde helt nye universitetsuddannelser inden for jordbrugsvidenskab. Det var på den ene side en næsten skræmmende udfordring at skulle forholde sig til alle de muligheder der nu blev åbnet, fordi de fleste ansatte havde relativt få erfaringer fra undervisning og uddannelse ud over deres egen uddannelse. På den anden side var det en fantastisk mulighed. Vi er en forskningsinstitution med over 450 aktive forskere med solid forskningserfaring og faglige kompetencer på en lang række områder i forhold til jordbrug, fødevarer og miljø. Der bød sig derfor et væld af mulige kurser og emner som uddannelserne kunne tage udgangspunkt i. Det gav mulighed for at udvikle uddannelser der er tilpasset de nye arbejdsområder og problemstillinger inden for det jordbrugsvidenskabelige område, ikke mindst påvirket af emner som klima, miljø og fødevaresundhed og -sikkerhed. Og ikke mindst for at
2 70 Egon Noe & Hugo F. Alrøe A k t u e l a n a l y s e kombinere disse i uddannelsesmæssig sammenhæng så det på uddannelsesniveau går op i en højere enhed. Fra DJF s og AU s side har denne opgave været prioriteret meget højt. Fra medarbejdernes side har der været vist et fantastisk engagement på trods af at en del af disse opgaver lå ud over de normale arbejdsopgaver, og at der dermed er mange der har løbet ekstra hurtigt for at få det hele til at hænge sammen. Opgaven kunne heller ikke løses uden en solid efteruddannelse, og der har projektmidler fra ELU-fonden (Efteruddannelsesudvalg for Længerevarende Uddannede) under SCKK (Statens Center for Kompetence- og Kvalitetsudvikling) været en fantastisk hjælp til at få udviklet designet og gennemført en række kurser og aktiviteter i samarbejde med det universitetspædagogiske netværk ved AU. Fra ledelsens side har man prioriteret denne indsats højt således at der nu har været mere end 200 medarbejdere på kursus inden for de sidste to år. De ELU-støttede aktiviteter bestod blandt andet i en indledende innovation camp hvor 50 fortrinsvis kommende kursusledere og forskningsledere var to dage på internat med en blanding af universitetspædagogisk teori og workshopper hvor starten til DJF s pædagogiske og didaktiske linje blev lagt. Der er også gennemført en endagsworkshop omkring pædagogisk lederskab eller hvordan der skabes gode institutionelle rammer om den gode undervisning og det gode læringsforløb. Endelig har over 100 medarbejdere været på universitetspædagogiske kurser målrettet mod det særlige behov. Endvidere har en del af den SCKK-støttede indsats bestået i at afdække behovet og mulighederne i den fortsatte universitetspædagogiske indsats ved DJF. En del af denne indsats går ud på at få afdækket og beskrevet hvad der kendetegner DJF s uddannelser, hvad det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag består i, og hvorledes denne indsats fremover kan sikres. De ydre rammebetingelser for at bygge gode uddannelser op synes således langt hen ad vejen at være til stede, men hvorvidt det så vil lykkes på sigt, er det for tidligt at udtale sig om. Der er imidlertid en række refleksioner over den hidtidige proces som kan være relevante at dele med MONA s læsere inden for matematikkens og naturfagenes didaktik. Det er for det første refleksioner over hvad forskningsbaseret undervisning er, og for det andet over hvad det betyder at opbygge uddannelser omkring et felt og ikke en disciplin eller en profession. Hvad er forskningsbaseret undervisning? Helt fra de første overvejelser om at opbygge de nye uddannelser var der en bevidsthed om at de forskningsmæssige kvaliteter som kendetegner den tidligere sektorforskningsinstitution, skulle være én af hovedhjørnestenene i uddannelserne. Men
3 Fra sektorforskning til universitet 71 der er forskellige syn på hvad det egentlig betyder eller indebærer at undervisning er forskningsbaseret. Også i DJF-sammenhæng bliver forskningsbaseret benyttet i mindst tre betydninger: 1. Det er aktive forskere der gennemfører undervisningen. 2. Der undervises i den nyeste viden inden for området. 3. Undervisningen tilrettelægges med henblik på at opnå en forskningslignende tilgang til at arbejde med viden. Den første betydning er naturligvis en forudsætning, men det at det er en aktiv forsker der underviser, kan ikke i sig selv hævdes at sikre kvaliteten af undervisningen. Tværtimod kan det i nogle tilfælde, hvis det ikke er fulgt af andre kvaliteter, føre til en dårlig undervisning hvor forskeren har vanskeligt ved at formidle sin stærkt specialiserede viden til ikke-fagfæller på en tilgængelig måde. De to andre betydninger afspejler i form af deres prioriteringer to forskellige syn på uddannelser. Den ene fokuserer primært på fagets viden, fx hvilke nye plantesygdomme vi oplever i Danmark som følge af den globale opvarmning, hvad deres biologi er, og hvordan de bekæmpes, mens den anden fokuserer på fagets metoder til at arbejde med viden, fx hvordan man kan identificere en plantesygdom, afdække dens eventuelle udbredelse og skadevirkning og finde ud af hvordan den kan bekæmpes bedst muligt. Faglighed må altid være en god balance mellem disse to positioner. I deres ekstremer, hvis det kun bliver til metode uden viden eller til paratviden uden metoder, lever de ikke op til hvad der må betegnes som en akademisk tilgang til viden. Men hvor vægtningen skal ligge, hænger for det første sammen med hvad det er for et fag, og hvordan faget indgår i uddannelsen. Men det hænger også i høj grad sammen med hvad det er for en type uddannelse vi har at gøre med. Dette leder over til den anden refleksion. Hvad betyder det at opbygge uddannelser omkring et felt og ikke en disciplin eller en profession? Det er en forudsætning for at få en ny uddannelse akkrediteret at man gennemfører en behovsanalyse, en analyse af om der er aftagere til kandidaterne fra uddannelsen. Det kan synes som en omstændelig ekstra belastning i en i øvrigt omfattende proces med at få en uddannelse akkrediteret, men samtidig er det en god øvelse i forhold til at afklare internt hvad det egentlig er for kandidater man ønsker og forventer at producere, og hvilke kvaliteter disse kandidater forventes at have efter endt eksamen.
4 72 Egon Noe & Hugo F. Alrøe A k t u e l a n a l y s e Her kan man i store træk skelne mellem tre typer af akademiske uddannelser: disciplinorienterede uddannelser, professionsorienterede uddannelser og feltorienterede uddannelser (tabel 1). Hvor de to første typer er veletablerede og veldefinerede, er den sidste måske lidt mere uklar i sin status. Typiske eksempler på disciplinorienterede uddannelser er grundvidenskabelige uddannelser som matematik, kemi og fysik. De disciplinorienterede uddannelser er karakteriserede ved at specialisere sig i, og dermed afgrænse sig til, et bestemt iagttagelsesperspektiv, et fokuseret okular som principielt kan bruges på hele verden. Man kan fx iagttage kemiske aspekter af mennesker, gylle og gummi eller fysiske aspekter af jord, broer og printplader. Det primære formål med akademiske grunddisciplinære uddannelser er at uddanne kandidater der kan være med til at reproducere og videreudvikle disciplinen gennem undervisning og forskning, og som en afledt effekt at producere kandidater der kan formidle disciplinens viden og metoder til andre, mere anvendelsesorienterede formål. Generelt må man sige at hele vores skole- og uddannelsessystem er bygget op efter en disciplinorienteret tilgang hvor folkeskolen har til formål at bringe eleverne op på et vist videns- og kompetenceniveau inden for en række relevante discipliner. I gymnasiet og de andre studieforberedende uddannelser sker der så en vis indsnævring i antallet af discipliner i takt med en specialisering. Dog er der som bekendt i den nye gymnasiereform ansatser til at man i de studieforberedende fag skal arbejde tværdisciplinært med et emne. Modsat har vi de professionsorienterede uddannelser, fx til ingeniør, læge, jurist eller sygeplejerske, hvor uddannelsen bygger på en specialisering, og dermed også en afgrænsning, til at udføre bestemte opgaver. Det akademiske fokus ligger her på at bringe viden i anvendelse i en bestemt arbejdsfunktion. Viden og metoder fra forskellige discipliner og forskningsområder inddrages ud fra om de er relevante i forhold til at løse bestemte arbejdsopgaver. Der har traditionelt været en skelnen mellem akademiske og ikke-akademiske professionsuddannelser ud fra om de har været koblet med en forskningsmæssig understøtning af denne anvendelse. Denne forskningsindsats er en anvendelsesorienteret forskning hvor hovedformålet er at understøtte brugen af viden og metoder i en bestemt praksis, fx hvornår og hvordan en bestemt type medicin virker, hvad bærekraften af en bestemt stålkonstruktion er, osv. Selv om denne anvendelsesorienterede forskning ofte bringer ny grundforskningsrelateret viden og erkendelse, så er det primære formål at udvikle, understøtte og reproducere en profession. Et eksempel på dette er de professionsbaserede bachelorer der søger at skabe en akademisk overbygning for dermed at udvikle deres egen forskningsunderstøttede praksis. Endelig har vi en række uddannelser der specialiserer sig i at iagttage et bestemt felt, herunder DJF s bacheloruddannelse Jordbrug, fødevarer og miljø og de mere specialiserede kandidatuddannelser Agrobiologi, Molekylær ernæring og fødeva-
5 Fra sektorforskning til universitet 73 reteknologi og Jordbrug, natur og miljø. Andre uddannelser der falder ind under denne kategori, er fx bioteknologi, informationsteknologi og erhvervsøkonomi. Disse uddannelser er karakteriseret ved at de inddrager en lang række af forskellige discipliner i at iagttage feltet, dvs. at de altid i mindre eller højere grad er multidisciplinære af natur. Et andet forhold der karakteriserer disse uddannelser, er at kandidaterne ikke er uddannet målrettet til en bestemt jobfunktion men til at kunne varetage mange forskellige jobfunktioner i forhold til det givne felt, fx i den offentlige sagsbehandling, som rådgiver, i virksomheder, som underviser osv. Den tilknyttede forskning handler om at producere ny viden om feltet i form af sammenhænge og kvaliteter ved et bestemt system eller fænomen, og forskningen udfordres hele tiden af nye metoder og tilgange til at iagttage feltet. Disse feltorienterede uddannelser udfordres i endnu højere grad end de øvrige af problemet med at afgrænse sig hvad det er relevant at en studerende skal kunne og vide i forhold til feltet, hvilke fag der skal være de konstituerende fag, hvordan der sikres en god balance mellem vidensmæssig specialisering inden for et bestemt afgrænset område og generel viden om feltet, osv. Samtidig er der heller ikke nødvendigvis enighed om hvorvidt den faglige afgrænsning skal være disciplinorienteret, feltorienteret eller funktionsorienteret, da alle forestillingerne er i spil. Den videre diskussion i forhold til denne afgrænsningsproblematik vil vi ikke behandle i denne artikel; derimod vil vi diskutere de særlige pædagogiske og didaktiske overvejelser i forhold til hvordan undervisningen kan gøres forskningsbaseret, og dermed hvordan fokus skal lægges i forhold til viden versus metoder. Igen vil vi forsøge at styrke argumenterne ved at positionere dem i forhold til de tre typer af akademiske uddannelser. Hvordan gøres de forskellige typer uddannelser forskningsbaserede? Alle tre typer af uddannelser kan gøres forskningsbaserede, men der er forskel på den forskning der er knyttet til dem, og på hvordan uddannelsen forholder sig til forskningen. I forhold til de disciplinorienterede uddannelser er det oplagt at der er stor vægt på fagets metoder og teori, dvs. at uddannelsen består i en indsocialisering i disciplinens fagdiskurs og videnskabelige praksis: Man skal kende kerneeksemplerne, man skal kende navnene, man skal kunne argumentationslogikken og -formen, kunne anvende de eksperimentelle redskaber osv. Man skal kunne kommunikere med sine kollegaer på et højt fagligt niveau samtidig med at man naturligvis også skal beherske disciplinens kanoniserede viden. Alt sammen med henblik på at kunne (i det mindste) formidle og (allerhelst) bidrage til udviklingen af disciplinens iagttagelsesperspektiv.
6 74 Egon Noe & Hugo F. Alrøe A k t u e l a n a l y s e De disciplinorienterede uddannelser lukker sig således i høj grad om faget selv og specialiseringer inden for faget. I de professionsorienterede uddannelser tipper vægten over imod en vidensorienteret uddannelse hvor man skal kunne tilegne sig en stor mængde paratviden og demonstrere hvordan denne viden omsættes og anvendes i forhold til konkrete beslutninger og handlinger i professionens praksis. Praktikforløb spiller i mange af disse uddannelser en central rolle mens udbuddet af kurser i fx statistik og laboratorieøvelser oftest er begrænset. Uddannelserne lukker sig således i høj grad om professionens praksis og udviklingen af denne. De er ofte kun forskningsbaserede i begrænset omfang, og der hvor forskningen spiller en stor rolle, som fx i medicin, er også forskningen tæt knyttet til den konkrete praksis. I de feltorienterede uddannelser bliver man logisk set nødt til at træffe nogle andre pædagogiske og didaktiske valg. Selv om det via linjespecialisering er muligt at afgrænse feltet til fx kun at handle om planteproduktion eller fødevarekvalitet, så vil den viden man kan nå at tilegne sig gennem et studie, kun være en brøkdel af det der må anses som relevant. Dette er da også kommet til udtryk i de mange intense diskussioner der har været internt mellem de forskellige faggrupper ved DJF af vægtning af de enkelte emneområder. De disciplinorienterede uddannelsers fokus på indsocialisering i fagets metoder er heller ikke gangbart da der er mange forskellige discipliner og tilgange i spil på samme tid. Den studerende skal kunne mestre at begå sig i mange sammenhænge. Være god til statistik men ikke statistiker, være god til matematik men ikke matematiker, osv. Dette betyder at de feltorienterede uddannelser bliver nødt til at finde og vælge deres egen position. De akademiske dyder som de feltorienterede uddannelser må spille på, er kompetencerne til at tilegne sig og anvende disciplinernes metoder og viden og ikke mindst til at bringe denne viden i spil i forhold til andre perspektiver på de komplekse problemstillinger i feltet. Et af målene med en akademisk feltorienteret uddannelse er at gøre den studerede autonom i forhold til sin videre specialisering, dvs. at vedkommende selvstændigt kan tilegne sig relevant viden og relevante teorier og metoder i forhold til et afgrænset felt samtidig med at kompetencen til at arbejde i tværperspektiviske sammenhænge styrkes (jf. Noe et al., 2008; Alrøe & Noe, 2009). Kritikerne vil så hævde at man producerer generalister som ved ingenting om alt. Dette er imidlertid en misforståelse, der bygger på et ensidigt fokus på viden. Det er logisk at hvis fokus ligger på anvendelsesorienteret viden så de studerende skal lære lidt om alting og genfortælle det til eksamen, så producerer vi generalister der ikke er særlig anvendelige. Men hvis fokus ligger på at opbygge evnen til læring og refleksion, evnen til at analysere og håndtere komplekse problemstillinger og evnen til at kommunikere på tværs af forskellige discipliner og professioner, så er det ikke generalister i denne negative betydning der produceres, men kandidater med gode
7 Fra sektorforskning til universitet 75 kompetencer i at bringe deres viden og indsigt på feltet ind i en større forskningsmæssig og samfundsmæssig sammenhæng. Konsekvenser for de pædagogiske og didaktiske valg på feltorienterede uddannelser Ovenstående refleksioner har en række konkrete implikationer for hvordan de feltorienterede uddannelser opbygges, og hvilke pædagogiske og didaktiske valg der træffes: I forhold til de akademiske læringsmål skal der være særligt fokus på den studerendes kompetencer i at tilegne sig relevante teorier og metoder og anvende disse på deres felt på et højt taksonomisk niveau. Tilrettelæggelsen af undervisningen skal være forskningsbaseret i form af at de studerende gradvist opbygger kompetencerne til at forholde sig forskningslignende til stoffet. Det skal i høj grad tilstræbes at gøre fagene feltorienterede, dvs. tilbyde problemog caseorienteret undervisning. Undervisningsforløbene bør tilrettelægges således at kompetencer til kommunikation, formidling og samarbejde på tværs af perspektiver styrkes. Selv om vi med nye studieordninger er godt på vej, er det imidlertid en stor udfordring at skabe en sammenhængende uddannelse der bygger på en feltorienteret tilgang. Dels har mange af de forskere der er involveret, rod i enten en disciplinorienteret uddannelse fra universiteterne eller en mere professionsorienteret uddannelse i form af den gamle agronomuddannelse hvor jobbet som landbrugskonsulent var en form for mønsterforestilling. Dels er forståelsen for den feltorienterede uddannelse ikke så veludviklet som den er for de to andre kategorier. De feltorienterede uddannelser skal ikke bare være en uskøn blanding mellem de to andre, men må udvikles og opbygges om deres egen videnskabelige og akademiske logik om multidisciplinaritet og perspektivisme. Netop videreudvikling af et videnskabsteoretisk og læringsteoretisk fundament for disse uddannelser vil være et af kerneindsatsområderne i DJF s kommende pædagogiske arbejde.
8 76 Egon Noe & Hugo F. Alrøe A k t u e l a n a l y s e Disciplin Profession Felt Fokus og afgrænsning Iagttagelse af et særligt aspekt af verden. Udførelse af en bestemt jobfunktion. Udvikling af et afgrænset udsnit af verden. Eksempler på uddannelser Fysik, kemi, matematik, biologi, sociologi. Medicin, lærer, jura, sygepleje, ingeniør. Jordbrugsvidenskab, it, bioteknologi, erhvervsøkonomi. Forskning Udvikling og forfinelse af et bestemt iagttagelses perspektiv der bruges på tværs af professioner og felter. Frembringelse af viden i forhold til udvikling af en bestemt praksis med brug af viden fra mange forskellige perspektiver. Udforskning af kvaliteter og sammenhænge i et bestemt system med metoder der inddrager flere perspektiver og teorier. Uddannelse Indsocialisering i et bestemt fag og dets diskurs, metoder, redskaber, eksempler, begreber og rationaler. Anvendelsesorienteret paratviden. Udvikle evnen til at omsætte viden til praksis. Analysere en konkret problemstilling. Udvikle en forskningslignende tilgang til at studere et komplekst felt. Tværdisciplinært. Problem- og caseorienteret. Læringsmål Beherske disciplinens teorier og metoder. Redegøre for feltets kanon og nøgleeksempler. Være kritisk og udviklende i forhold til disciplinens iagttagelsesperspektiv. Kunne redegøre for en stor mængde relevant viden inden for en givet profession. Inddrage og afprøve ny viden i forhold til anvendelse. Være refleksiv og kritisk i forhold til egen praksis. Kunne kommunikere på tværs af teori og praksis. Opbygge den akademiske evne til at sætte sig ind i nye teorier og metoder. Udvikle færdigheder i at kommunikere iagttagelser på tværs af discipliner og professioner. Opbygge evnen til at analysere og håndtere komplekse problemstillinger. Tabel 1. Oversigt over tre typer af akademiske uddannelser: disciplinorienterede, professionsorienterede og feltorienterede.
9 Fra sektorforskning til universitet 77 Referencer Alrøe, H.F. & Noe, E. (2009). Et perspektivistisk blik på videnskabelig uenighed og ekspertise. I: J. Faye & C. Emmeche (red.), Hvad er forskning hvad er god forskning? Frederiksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne (udkommer efteråret 2009; foreløbig version tilgængelig på Noe, E., Alrøe, H.F. & Langvad, A.M.S. (2008). A polyocular framework for research on multifunctional farming and rural development. Sociologia Ruralis, 48(1), s Abstract The new educations established at the Faculty of Agricultural Science at Aarhus University are not well-defined disciplinary or professional educations, but what we call field-oriented educations. Such educations are multidisciplinary by nature, and the graduates must be able to fulfil many different jobs in relation to the field in question. In field oriented educations there are special educational and didactic choices to be made regarding the content and delimitation of the curriculum. With research based, problem and case oriented teachings, the Faculty aims to build competences in research-like approaches to complex problems as well as in communication and cooperation across disciplines and perspectives.
Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser
Fra Sektorforskning til Universitet - pædagogiske udfordringer for feltorienterede uddannelser Seniorforsker Egon Noe Projekt seniorforsker Hugo Alrøe Arbejdsgruppe for Studie og Læringsmiljø Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereDet fagdidaktiske valgs rødder. Lærerens fagsyn FAGDIDAKTIK. Videnskabsfagets diskurs. Skolefagets diskurs. Politisk diskurs
Biologi FAGDIDAKTIK Det fagdidaktiske valgs rødder Lærerens fagsyn Videnskabsfagets diskurs Skolefagets diskurs Politisk diskurs Formålet med biologi c (stx) Er, at eleverne opnår biologisk indsigt og
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs mereStudieplan Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012
Marketing studieretning Grenaa Handelsskole 2009-2012 1 Indledning Denne studieplan er den overordnede plan for undervisningen i 2. til 6. semester i din klasse (fra afslutningen af grundforløbet til og
Læs mereRAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET. Indledning. Cases
RAPPORT OM FEEDBACK FRA STUDENTERRÅDET Indledning Studenterrådet ved Københavns Universitet har sat fokus på uddannelseskvalitet. Samtidigt har Københavns Universitet sat en proces i gang, som skal munde
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereFra tanker til handling og tilbage igen
86 KOMMENTARER Fra tanker til handling og tilbage igen Tine Lynfort Jensen, Syddansk Universitet Kommentar til artiklen Inquiry-based science education har naturfagsundervisningen i Danmark brug for det?,
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi På Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på følgende fem moduler:,, Viden og dannelse i pædagogisk-filosofisk
Læs mereStrategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold
Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold 1. Baggrund... 2 2. Vision... 3 3. Det handler om:... 3 At løfte i flok... 3 At gå nye veje... 4 At skabe synergi... 4 4.
Læs mereMedarbejderen. Molekylær ernæring og fødevareteknologi:
Molekylær ernæring og fødevareteknologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem fødevarernes
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereNetværksguide. sådan bruger du dit netværk. Danmarks måske stærkeste netværk
Netværksguide sådan bruger du dit netværk Danmarks måske stærkeste netværk Step 1 Formålet med guiden Hvor kan netværk hjælpe? Netværk er blevet et centralt middel, når det gælder om at udvikle sig fagligt
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereTalentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014
Talentstrategi i Holbæk Kommune - kort udgave, 7. november 2014 KULTUR & FRITID Hvorfor talentstrategi? Formålet med talentstrategien er at skabe de optimale vilkår for den enkelte, så talentet stimuleres
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i biologi
Vejledning til skriftlig prøve i biologi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Vurdering
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik
Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets
Læs mereStyrk Kernefagligheden på Arts!
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Styrk Kernefagligheden på Arts! I forbindelse med universitets udviklings- og forandringsproces og de
Læs mereKulturforståelse B valgfag, juni 2010
Bilag 25 Kulturforståelse B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kulturforståelse er et humanistisk fag, og faget har berøringsflader til den samfundsvidenskabelige faggruppe. Kulturforståelse
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereLederuddannelsen Den Bevidste Leder
Lederuddannelsen Den Bevidste Leder FORMÅL Formål med uddannelsen Ledelse handler om at få resultater gennem mennesker. Bevidste ledere er en forudsætning for at skabe attraktive arbejdspladser, og bevidst
Læs mereVejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi
Vejledning til skriftlig prøve i fysik/kemi Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Januar 2016 1 Indhold Indledning... 3 Mål og krav... 4 Indhold... 5 Hjælpemidler... 5 Opgavetyper... 6 Eksempler på opgaver...
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereRapport vedrørende projektnr. 127843
Rapport vedrørende projektnr. 127843 Næstved den 4. juli 2012 Titel: Faciliterings- og analyseprojekt i forbindelse med udvikling af grundlæggende elementer i HF-uddannelsen for at skabe bedre samspil
Læs mereStudieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag.
Studieplan for grundforløbet 2012-2013, hh1.ag, økonomilinien. På økonomilinien er der særligt fokus på økonomiske og matematisk fag. Indhold: 1. Overordnet plan for grundforløbet Tema 1: Kulturelt område
Læs mereeller været tilmeldt alle fagmoduler, som indgår i studiet på HD 1. del
Aarhus Universitet AU Herning School of Business and Social Sciences Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet obligatorisk?
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereServiceniveau. for. Ledsagelse. efter 85 i. Serviceloven. Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85
Serviceniveau for Ledsagelse efter 85 i Serviceloven Tillæg til Aalborg Kommunes overordnede Serviceniveau for socialpædagogisk støtte efter 85 Til borgere, pårørende og medarbejdere på handicapområdet
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereKommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Kommentarer til udviklingspapir vedr. højskolepædagogisk udviklingsprojekt Indledning Udviklingspapiret er en sammenfatning af pædagogiske dage som er blevet afholdt i forbindelse med Højskolepædagogisk
Læs mereUddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereForenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget
Forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning i matematikfaget STOV Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program mandag 08.30 09.00 Velkomst præsentation og forventningsafstemning 09.00
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereStudieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I H I S T O R I E November 2002 Senest revideret november 2002 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse Faglig supplering
Læs mere2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet
2009-studieordning for den juridiske kandidatuddannelse ved Københavns Universitet Vedtaget af Det Juridiske Studienævn ved Københavns Universitet den 2. maj 2005 Godkendt af Dekanen for Det Juridiske
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereMedarbejderen. Agrobiologi:
Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:
Læs mereInstitut for Uddannelsesvidenskab. Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008
Institut for Uddannelsesvidenskab Jens Jakobsen Inerisaavik Institut for Uddannelsesvidenskab 19. sept. 2008 Institut for Uddannelsesvidenskab Instituttet varetager flg. opgaver: faglig konsulenttjeneste
Læs mereHvad er filosofisk coaching?
Indsigt, forståelse, refleksion, innovation. Hvad er filosofisk coaching? 1 Kontaktoplysninger: Visbjerg Hegn 14 830 Mårslet 980-8558 el. 86-6180. www.filosofiskvejleder.dk Læs på vores blog om aktuelle
Læs mereFaglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it
Faglig rammebeskrivelse for civilingeniøruddannelsen i teknisk it Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for civilingeniøruddannelsen i teknisk it. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereFrivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab. Manual
Introduktion Frivilligt arbejde som et springbræt til Integration - et kompetenceafklaringsredskab Manual Kompetenceafklaringsredskabet er skabt og produceret i løbet af 2013-2015 som et samarbejdsprojekt
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereTæt på praksis og tæt på teorierne
w w w. v i a u c. d k / j y d s k V I A U N I V E R S I T Y C O L L E G E Trainee-uddannelsen giver store fordele for både institution og studerende. Man lærer hinanden at kende og bidrager til gensidig
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs merePixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering
Pixi-udgave af Plan for fortsat implementering af Styrket Recovery-orientering i den psykosociale rehabilitering Alle kan komme sig - recovery er et fælles ansvar - er den foreløbige vision for Socialpsykiatrien
Læs mereFra person til profession Om at blive til noget
Oplæg - Sorømødet 08 v/maja Engberg-Sønderskov Fra person til profession Om at blive til noget Jeg vil med dette korte oplæg komme med nogle refleksioner over det at være lærerstuderende. Jeg har egentlig
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereMaster i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereDe femårige gymnasie-/ udskolingsforløb
De femårige gymnasie-/ udskolingsforløb GENTOFTE KOMMUNE 2016 PARK OG VEJ Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse. Det er derfor med stor glæde, at vi sender tilbuddet om det femårige gymnasieforløb
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereAFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan?
AFTAGERPANELER Aftagerpaneler ved Kulturministeriets videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner hvorfor og hvordan? F O T O : C O L O U R B O X. C O M A F T A G E R P A N E L E R A F T A G E R
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs mereStudieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Læs mereKontaktlærerordningen : Kontaktlærerrollen : Rammer for kontaktlærerfunktionen. Social- og sundhedsskolen Esbjerg Fastholdelsestiltag Jan.
Kontaktlærerordningen : Formålet med kontaktlærerfunktionen er : at eleven modtager individuel støtte og vejledning i udviklingen og opnåelsen af de faglige og personlige kompetencer. at mindske frafald
Læs mereSkoletjenesten version 2.0
Punkt 12. Skoletjenesten version 2.0 2015-064601 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Skoletjenestens tilbud fremadrettet i endnu højere grad vil have fokus på energi, miljø, økologi,
Læs mereBilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding
Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. deltidsuddannelse Faglige profil Kolding Fra og med 1 af 10 Dette dokument er et bilag, tilknyttet studieordningen for kandidatuddannelsen
Læs mereRESEARCH TEACHING NEXUS
RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning
Læs mereFlemming Jensen. Parforhold
Flemming Jensen Parforhold Papyrus Publishing Art direction: Louise Bech Illustatorer: Lea Maria Lucas Wierød Louise Bech Forskningsleder: Flemming Jensen Faglige konsulenter: Gitte S. Nielsen Lene V.
Læs mereStudieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur.
1 Studieordning for den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse: HA-jur. Aalborg Universitet gældende fra september 2008 med ændringer af 10. marts 2009 til ikrafttrædelse september 2009 Bekendtgørelsesgrundlag
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mere2011 1år Studieordning. STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg
2011 1år Studieordning STUDIEORDNING for det etårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg Gældende fra februar 2011 1. Fællesbestemmelser. I henhold til bekendtgørelse nr. 1204 af
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereUddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent
1. Ikrafttrædelsesdato: Den 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedt af det faglige udvalg for i henhold til bekendtgørelse nr. 292 af 28. marts 2015 om erhvervsuddannelsen til. 2.
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereFormålet med undersøgelsen er at få input til at fastholde og videreudvikle kvaliteten i
Statusnotat til bestyrelsesmøde d. 6. april 2010 vedrørende Tilfredshed Studentertilfredshed på UCN Undersøgelse gennemført I det sene efterår 2009 blev 5.500 studerende (fordelt på 25 grunduddannelser)
Læs mereRevideret August 2009
Revideret August 2009 OVERORDNET STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2007 FOR BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE FAKULTET, AARHUS UNIVERSITET
Læs mereHar du forskningsideen?
det strategiske forskningsråd Har du forskningsideen? så har vi pengene! Det Strategiske Forskningsråd uddeler 900 mio. kr. til forskningsaktiviteter i 2011. Strategisk forskning Fokus på vidensopbygning
Læs mereSemesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Digital foto
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Digital foto April 2016 Fælles mål Digital foto Introduktion Nye digitale teknologier gør det i dag muligt at lave fotos og medieproduktioner
Læs mere