Indholdsfortegnelse:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse:"

Transkript

1 VIRKSOMHEDSKATALOG 2015

2

3 Virksomhedskatalog 2015

4 Indholdsfortegnelse:. I samarbejdets ånd En bevidst professionel indsats døgnet rundt Samarbejde, imødekommenhed og vedholdenhed... 5 Fleksibilitet og effektivitet hånd i hånd... 5 Kvalitet og resultater Lovgivning Selveje... 6 Hus og faciliteter... 6 Personale Målgruppen (kvinder) Målgruppen (børn)... 7 Statistik... 7 Visitation og henvendelse Information og tæt samarbejde Sikkerhed og tryghed døgnet rundt Basisydelserne... 8 Børnenes perspektiv... 8 Specialiseret krisecentertilbud Efterværn Tillægsydelser Tilbagefaldsminimering Længerevarende efterværns forløb for mødre og børn Ambulante samtaleforløb Brugerindflydelse Belægning Takst- og egenbetaling Overordnet målsætning Effektsamtaler Brugertilfredshedsundersøgelser Fokusområder Organisation, personaleforhold og arbejdspladsudvikling Værdigrundlag Arbejdspladsvurdering (APV) En attraktiv arbejdsplads Afrunding Bilag: Statistik kvinder Bilag: Statistik børn

5 I samarbejdets ånd Med udfærdigelsen af dette katalog håber vi, at vores samarbejdspartnere og andre interesserede vil få et fyldestgørende indtryk af Hellerup Krisecenter. I kataloget kan man finde oplysninger om målgruppe, visitation samt de basisydelser, kvinder og børn tilbydes i forbindelse med opholdet. Derudover er der oplysninger om det ordinære efterværn, som tilbydes alle familier efter endt ophold på krisecenteret. Tillægsydelserne, som er specifikt udviklede ydelser, kommunerne har mulighed for at tilkøbe, er beskrevet i kataloget. Det drejer sig om et særligt børneefterværn samt individuelle samtaleforløb for kvinder der lever i, eller har levet i, voldelige familieforhold. Endelig indeholder kataloget information om fokus og udviklingsområder, organisatoriske og personalemæssige forhold samt arbejdspladsudvikling. Se endvidere krisecentrets hjemmeside En bevidst professionel indsats døgnet rundt Hellerup Krisecenter støtter kvinder og børn til et liv uden vold gennem en bevidst professionel indsats døgnet rundt. Udviklingen i målgruppen kalder på nytænkning og revidering af den hidtidige krisecenterindsats. Særligt de voldsudsatte unge og gruppen af psykisk sårbare voldsudsatte kvinder med børn stiller krav til den faglige kvalitet i opgaveløsningen på krisecentrene. Flere kommuner efterspørger i disse år ligeledes en anderledes fleksibilitet og effektivitet i de ydelser, krisecentrene udbyder. Samarbejde, imødekommenhed og vedholdenhed Vores værdier, som er samarbejde, imødekommenhed og vedholdenhed, afspejles i vores konkrete handlinger i relation til arbejdet med kvinder og børn. Vi bestræber os på at minimere krisecenterets regelsæt og klargøre rammerne, hvilket betyder, at vi i praksis i høj grad tager individuelt udgangspunkt i arbejdet med kvinder og børn. Vi er overbeviste om, at voldsudsatte kvinder på Hellerup Krisecenter har intention om at ændre en utilfredsstillende livssituation. Det er vores vision, at kvinder og børn, der har haft ophold på Hellerup Krisecenter, lever et liv uden vold i deres nære relationer. Ved at skabe trygge rammer for kvinder og børn samt støtte kvinder og børn i at få fokus på eget værd og egen handlekraft, ønsker vi at nærme os visionens fordring. Fleksibilitet og effektivitet hånd i hånd Tiden kalder på fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen - til gavn for både de voldsudsatte kvinder og børn og de enkelte kommuner. Vi har et tæt samarbejde med kommunerne omkring udvikling af fleksible løsninger for den enkelte kommunes voldsudsatte kvinder og børn. Rammen og indholdet for de fleksible løsninger vil typisk være defineret med udgangspunkt i kvindens opholdsplan og optimalt set kombineret med den kommunale handleplan. Kvalitet og resultater Hellerup Krisecenter arbejder med kvalitetssikring og resultatdokumentation via: systematisk arbejde med opholdsplaner elektronisk klientjournalisering bl.a. med henblik på dokumentation af kvinder og børns udviklingsforløb forløbsevaluering baseret på krisecenterets best practise effektsamtaler med kvinder fire gange om året brugertilfredshedsundersøgelser gennemført af Gentofte Kommune brugerinterviews i forbindelse med de årlige tilsyn løbende elektronisk spørgeskemaundersøgelse for fraflyttede kvinder samt kommunale sagsbehandlere På side 13 kan man læse uddrag af de effektsamtaler, der fandt sted på krisecenteret i 2014 Som led i en langsigtet strategi om at kvalitetssikre krisecenterets ydelser benytter krisecenteret ITsoftwaren ProcessManager. Systemet understøtter 5

6 processtyring og administrativ trimning af organisationen, samt fastholder fokus på krisecenterets best practise. Lovgivning Hellerup Krisecenter er et midlertidigt botilbud i henhold til Lov om social service 109. Det fremgår af loven, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er det nødvendige antal pladser til midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. Optagelse i boformen kan ske anonymt ved egen henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder. Lederen træffer afgørelse om optagelse. Selveje Krisecenteret er selvejende med driftsoverenskomst med Gentofte Kommune. Forælderfonden ejer huset. Hus og faciliteter Krisecenteret har til huse i en ældre herskabsvilla i Hellerup. Der er gåafstand til strand og havn. Tog, bus og butikker er lige om hjørnet. Huset har en stor terrasse og er omgivet af en have med legeplads. Øvrige faciliteter 11 møblerede værelser fordelt på tre afdelinger køkken og bad på hver afdeling TV på alle værelser adgang til trådløs netværksopkobling og printer i hele huset udlån af bærbare PC er til kvinder, der ønsker det en fælles dagligstue med tv et større opholdsrum med mulighed for diverse aktiviteter et legerum til mindre børn vaskeri (gratis) Kvinderne sørger selv for egen mad og husholdning samt rengøring af eget værelse. Rengøring af fællesarealer sørger krisecenteret for. Personale Den faste personalegruppe udgøres af 12 personer fordelt på fem pædagoger to socialrådgivere to nattevagter en i fleksjob en administrativ medarbejder en leder Derudover er der tilknyttet en fast stab af vikarer. Målgruppen (kvinder) Hellerup Krisecenters tilbud retter sig mod kvinder med og uden børn, som ikke kan opholde sig i eget hjem pga. vold eller trusler om vold. I 2014 havde 39 kvinder ophold på krisecenteret. Opholdets varighed var for 68 % af kvinderne under tre måneder. Kvindernes berettigelse til at blive indskrevet kan være fysisk, psykisk, seksuel eller materiel vold. Kvinderne, som indskrives på krisecenteret, er i alderen år. Den største gruppe af kvinder er mellem 20 og 30 år. Mange af krisecenterets kvinder er af anden etnisk oprindelse end dansk, svarende til 62 % i De fleste kvinder henvender sig, fordi de er udsat for vold fra deres nuværende ægtefælle, kæreste eller samlever. I 2014 gjorde det sig gældende for 67 % af kvinderne. Nogle kvinder henvender sig, fordi de er udsat for trusler og vold fra en tidligere samlever. En tredje gruppe af kvinder henvender sig, fordi de er udsat for trusler og vold fra deres egen eller ægtefælles biologiske familie, herunder også kvinder, der har været udsat for tvangs- eller arrangerede ægteskaber. Når kvinder og børn flytter på krisecenter er deres livssituation påvirket af en række familieretlige, sociale og psykiske omstændigheder, som ofte er tro følgesvende, når volden har været et livsvilkår i kortere eller længere tid. Mange har selv oplevet vold i barndomshjemmet og er opvokset i hjem med misbrug i større eller mindre grad. I 2014 modtog 28 % af krisecentrets kvinder kontanthjælp. 26 % havde ordinært arbejde og forsørgede dermed sig selv. 13 % var forsørget af ægtefælle. 10 % var i gang med uddannelse og modtog SU. De øvrige 6

7 modtog barselsdagpenge, sygedagpenge og dagpenge fra a-kasse. Målgruppen (børn) Krisecenteret har ingen aldersbegrænsning på børn. Det betyder, at alle hjemmeboende børn under 18 år i princippet kan flytte med deres mor på krisecenteret. I 2014 havde 34 børn ophold på Hellerup Krisecenter. Børnene er mellem 0 og 18 år gamle, men størstedelen af dem er førskolebørn. De ældste børn på år er primært piger, idet kvindernes sønner ofte vælger en anden løsning eller bliver hos faderen, når deres mødre flytter på krisecenter. Hvis kvinden har mange mindreårige børn eller teenagere, anbefaler vi, at familien tilbydes to værelser under opholdet. Statistik Hvis man er interesseret i flere statistiske oplysninger vedrørende målgruppen, henvises til bilag bagest i kataloget eller krisecenterets hjemmeside. Visitation og henvendelse Krisecenteret tilbyder pladser til voldsudsatte kvinder med eller uden børn. Kvinder med misbrug af alkohol eller stoffer eller med en alvorlig psykiatrisk lidelse indskrives dog ikke. Kvinderne kan henvende sig direkte på krisecenteret - både ved personligt fremmøde eller telefonisk. Ofte vil det være en sagsbehandler eller anden offentlig myndighedsperson, der retter henvendelse for, på kvindens vegne, at forespørge om ledig plads. Personalet på krisecenteret har visitationsretten og træffer den endelige afgørelse om, hvorvidt en kvinde opfylder kriterierne for at flytte ind (jf. Lov om social service 109). Afgørelsen træffes på baggrund af en visitationssamtale med kvinden. Vi træffer afgørelse om indskrivning samme dag, som visitationssamtalen har fundet sted. Krisecenteret foretager en grundig visitation af kvinden inden indskrivningen. Dette primært for at sikre, at kvinden opfylder kriterierne for at blive tilbudt en plads, men også for at sikre, at krisecentertilbuddet matcher kvindens behov for støtte. Hvis dette ikke er tilfældet, hjælper vi kvinden med at finde et mere relevant tilbud. Af hensyn til kvindens mulighed for at vælge, om krisecenteret er det rigtige tilbud til hende og hendes eventuelle børn, bestræber vi os på at velinformere kvinden om krisecenteret og de ydelser, vi tilbyder. Vores intention er ligeledes at bidrage til, at kvinden bliver hørt og forstået i forhold til den aktuelle voldsepisode, der har udløst hendes henvendelse til krisecenteret samt i forhold til hendes egen socialhistorie og individualitet. Information og tæt samarbejde Når en voldsudsat kvinde får ophold på Hellerup Krisecenter, vil kvindens hjemkommune blive kontaktet hurtigst muligt med information om, at kvinden og eventuelle børn er flyttet ind. Hellerup Krisecenter lægger vægt på at indgå i et tæt samarbejde med andre fagpersoner med henblik på at sikre en helhedsorienteret løsning for kvinder og børn. Under kvindens ophold på krisecenteret vil vi derfor løbende holde den kommunale sagsbehandler orienteret om kvindens og eventuelle børns situation samt være tovholder på et konstruktivt samarbejde med og omkring familien. Sikkerhed og tryghed døgnet rundt Vi lægger vægt på, at kvinderne oplever sig trygge og føler sig i sikkerhed på krisecenteret. Der er en række forhold, der er af afgørende betydning for kvindernes oplevelse af et trygt og sikkert ophold. Krisecenteret er døgnbemandet alle dage hele året. Krisecenteret har et sikkert adgangssystem, hvorved personalet holder kontrol med, hvem der lukkes ind i huset. Krisecenteret har et tæt samarbejde med det lokale politi. Støtte, omsorg og rådgivning I kvindernes og børnenes bestræbelser på at opnå fornyet fodfæste i en livssituation, hvor vold har været en del af hverdagen, er krisecentrets og omverdenens støtte og omsorg væsentlige stabiliserende elementer. Rådgivning om sociale, familieretlige og andre lovhjelmede rettigheder er vigtig viden for kvinden, da det kan styrke hende i at træffe beslutninger omkring sin egen og sine børns situation på et oplyst og veldefineret grundlag. Social og pædagogisk støtte, omsorg og rådgivning er derfor centrale fokusområder i krisecentrets samarbejde med den enkelte kvinde og det enkelte barn. 7

8 Oparbejdelse af selvtillid og handlekraft er, som før nævnt, væsentligt, når man har været udsat for identitetsnedbrydende og uetisk adfærd fra nære relationer igennem kortere eller længere tid. Det er væsentligt, at kvinderne oplever at: få deres akutte behov for støtte og omsorg dækket. blive hørt, forstået og respekteret blive mødt med åbenhed og fordomsfrihed. de har indflydelse på de samtaler og andre aktiviteter, huset tilbyder samt oplever dem som meningsfulde. de via opholdet på Hellerup Krisecenter gennemgår en positiv personlig udvikling og derved oplever, at de i højere grad magter at skabe sig en tilværelse med udgangspunkt i egne ønsker og behov, under hensyntagen til egen og børns trivsel, både på kort og lang sigt. deres børn får hjælp. Jf. Socialministeriets vejledning Vejledning om botilbud m.v. til voksne (vejl. nr. 4 til Serviceloven), der omhandler voldsudsatte kvinder på krisecentre. Det fremgår af vejledningen, at der under ophold på krisecenteret ydes støtte og omsorg, samt eventuelt sikret ophold, rådgivning og efterværn. Basisydelserne I de følgende afsnit beskrives de grundlæggende basisydelser, som alle kvinder og børn tilbydes under og efter opholdet på Hellerup Krisecenter. Derudover følger en beskrivelse af en række særlige ydelser, som kan tilvælges eller udvikles i et samarbejde mellem Hellerup Krisecenter og kvindernes hjemkommuner. Børnenes perspektiv Volden har store konsekvenser for børnene. Volden har ofte trukket opmærksomheden væk fra børnene og sat et entydigt fokus på relationen mellem de voksne. Børnene har, i mange tilfælde, ikke talt med nogen om den vold, de har oplevet i hverdagen. De har ofte svært ved at skabe mening i den vold, de har været vidne til eller oplevet på egen krop, og fantasien tager over, der hvor sprog og livserfaring efterlader et hul. Derfor er vi optagede af at lytte til og tale med børnene, og har generelt fokus på, hvordan vi bedst muligt støtter og styrker børnene. Når en kvinde med børn søger ophold på Hellerup Krisecenter, vil børnene derfor være i fokus og krisecenterets ydelser er tilrettelagt så både kvinder og børn modtager relevant hjælp, støtte og omsorg. Specialiseret krisecentertilbud Ud fra vores kendskab til målgruppen og erfaring i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn har vi på Hellerup Krisecenter specialiseret vores krisecentertilbud, som beskrevet på de følgende sider. Et ensartet tilbud med individuelt udgangspunkt Alle kvinder og børn får tilknyttet en eller to kontaktpædagoger og en socialrådgiver. Som nævnt, har vi fastlagt den pædagogiske indsats ud fra overordnede betragtninger om, at det er centralt i arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn at arbejde på, at den enkelte kvinde/det enkelte barn får mulighed for psykisk, fysisk og socialt at blive styrket og, for kvindernes vedkommende, opnå handlekraft til at modstå trusler og alle former for vold, når de flytter fra krisecentret. Uge for uge og måned for måned Nedenstående plan skitserer, hvilke problematikker vi typisk støtter kvinder/børn i at håndtere på forskellige tidspunkter under deres ophold på krisecentret. Planen synliggør ligeledes, hvordan vi oftest forvalter personaleressourcerne i den forbindelse. Sidst, men ikke mindst, er den guidende i forhold til, at alle kvinder og børn på Hellerup Krisecenter får et ensartet tilbud med et individuelt udgangspunkt. Opholdet den første uge: Vi yder massiv støtte til kvinden og børnene i den akutte krise (eventuel kriseintervention) samt hjælp til at skabe orden i det ydre og i det indre kaos. Opholdet den første måned: Vi er kvinden behjælpelig indenfor følgende områder: Afklaring af forhold vedr. bolig, økonomi, arbejde, uddannelse, skilsmisse, forældremyndighed, bodeling, folkeregisterregistrering, postadresseændring, danskundervisning, opholdstilladelse og lignende. Afklaring af voldsanmeldelse, afhentning af personlige fornødenheder. 8

9 Afklaring af børnenes støtte- og omsorgsbehov, institution, skole, taxaordning. Etablering af kontakt til diverse samarbejdspartnere f.eks. socialforvaltning, skole, daginstitution, politi, læge. Udfærdigelse af opholdsplaner. Mobilisering af kvindens private netværk. Praktisk hjælp og hjælp til overblik. Generel støtte og omsorg til kvinder og børn. Opholdet udover den første måned: Vi sikrer løbende opfølgning på den første måneds afklaringsarbejde. Tæt samarbejde med mødrene samt henvendelse til socialforvaltningerne vedr. børn, der er truet på deres trivsel og udvikling. Socialpædagogisk støtte ift. kvindens bestræbelser på opbygning af selvværd og handlekraft er fokusområder i denne fase af opholdet. Socialpædagogisk støtte til børnene. Socialpædagogisk støtte mhp. styrkelse af mor/ barn-relationen. Udslusning Etablering af kontakt til familierådgiver. Ansøgning om flyttehjælp, etablering og indskudslån, hvis der er behov herfor. Praktisk hjælp. Støtte til at få sagt ordentligt farvel til krisecentret og/eller børnehave eller skole. Efterværn Alle familier tilbydes et efterværnsforløb af minimum tre måneders varighed - for uddybning, se side 11. Børnene og mødrene kan tilbydes udvidede efterværnsforløb - for uddybning, se side Socialrådgivning Alle kvinder tilbydes løbende samtaler med husets socialrådgivere. Socialrådgiveren er behjælpelig med afklaring af kvindernes og børnenes sociale forhold, hvad angår bolig, økonomi, uddannelse, opholdstilladelser, arbejde, skilsmisse, forældremyndighed og bodeling mv. Socialrådgiverne varetager den primære kontakt med socialforvaltningerne og tilbyder kvinderne udfærdigelse af socialfaglig opholdsplan. 2. Opholdsplaner Kvinder på Hellerup Krisecenter tilbydes, med hjælp fra husets socialrådgiver og kvindens kontaktpædagog, at udarbejde en plan for opholdet. I opholdsplanen stilles der, i dialog med kvinden, skarpt på kvindens ønsker for opholdet og hvilken støtte krisecenteret kan tilbyde. Den ene del af opholdsplanen rammesætter drøftelser omkring kvindens oplevede behov for samtale og støtte omkring mental, relationel og fysisk velbefindende. Den anden del af opholdsplanen rammesætter socialfaglige problematikker omkring bolig, økonomi, familieret mv. Den socialfaglige del af opholdsplanen er udfærdiget med henblik på at kunne koordineres med og indgå i kommunens handleplan efter Lov om social service 141. Vi lægger vægt på, at kvinden er styrende for indholdet i opholdsplanen. Hun skal ydermere have stor indflydelse på processen med at evaluere og udvikle den løbende. 3. Det socialpædagogiske tilbud til kvinderne I den første tid kvinden bor på krisecenteret er det kontaktpædagogens primære opgave at etablere en en god relation til kvinden og via ugentlige samtaler hjælpe kvinden til at indkredse de problemstillinger, som har fået hende til at søge tilflugt på krisecenteret. Derudover er det kontaktpædagogens opgave at støtte op omkring de umiddelbare reaktioner, den enkelte kvinde har på sin nye situation. Nogle kvinder er i den første tid meget kriseramte og oplever et kaos af følelser og opgaver, som skal løses. Kontaktpædagogen kan i disse situationer være kvinden behjælpelig med at sortere og prioritere opgaverne, som primært er af praktisk karakter, såsom voldsanmeldelse, afhentning af personlige ejendele i hjemmet, lægebesøg eller lignende. Husets socialrådgivere arbejder tæt sammen med kvinden og kontaktpædagogerne omkring løsningen af disse problemer. Andre kvinder reagerer mindre krisepræget, men kan være modløse, triste, afmægtige, vrede og ulykkelige. I disse tilfælde kan kontaktpædagogen fungere som samtalepartner og give kvinden mulighed for at se nærmere på, hvilken effekt og indflydelse, volden og andre omstændigheder har haft og stadig har i relation til kvindens oplevelser. For mange kvinder er det første gang, de taler om den vold, de har været udsat for. Mange af dem udtrykker, at de ikke normalt har haft mulighed for at tale med en anden voksen om deres tanker og følelser på en måde, hvor de ikke har følt sig fordømt eller skyldig over den situation, de har været i. Når kvinden har fået ro på den akutte situation, vil kontaktpædagogen tilbyde kvinden samtaler med henblik på styrkelse af identitet, selvværd og handlekraft. 9

10 4. Det socialpædagogiske tilbud til børnene På lige fod med kvinderne tilbydes børnene en kontaktpædagog, som støtter barnet i at forstå og dermed skabe mening i den svære livssituation, det befinder sig i. Afhængig af barnets alder og kognitive/verbale formåen taler pædagogerne med barnet om de tanker og følelser, det har i forhold til at være flyttet med mor på krisecenter. Pædagogerne kan også etablere forskellige legesamværs-situationer, hvor barnet kan komme til udtryk med det, der har betydning for barnet, på en måde, der er svarende til barnets alder. De fleste børn har tydelige reaktioner på deres aktuelle situation samt det, de har set og oplevet i hjemmet. Børnenes reaktioner er forskellige afhængig af deres alder, voldens omfang og hyppighed. Nogle børn har, udover at se deres mor blive udsat for vold, også selv været udsat for fysisk vold. At være vidne til eller udsat for vold, kan skabe grundlag for angst, usikkerhed, lavt selvværd, manglende tillid, aggression, passivitet og håbløshed hos barnet. Disse reaktioner kan hindre eller forsinke børnene i deres naturlige udvikling; både på det følelsesmæssige, det mentale og det sociale område. Børnenes måder at udtrykke dette på er forskellige alt efter barnets alder, udviklingstrin, verbale formåen, personlighed, tidligere erfaringer og forældrenes evne til at se, forstå og drage omsorg for barnet. Børnetilbud/-gruppe Der er mulighed for, at krisecenterets børn kan deltage i et særligt tilrettelagt tilbud (om muligt i grupper) ledet af pædagogisk uddannet personale. Tilbuddet finder sted en gang om ugen, enten som en relevant aktivitet i krisecenterets børnerum eller en tur ud af huset - alt afhængig af børnenes alder og behov. Derudover tilbyder pædagogerne forskellige aktiviteter til børnene, såsom fælles udflugter, kreative arrangementer, børnefester og lignende, der har til formål at etablere en oplevelse af at være et almindeligt barn med mulighed for at gøre almindelige ting i en ualmindelig hverdag. Daginstitution og skole Mange af krisecenterets børn er indskrevet i daginstitution i nærområdet, idet vi vurderer, at det er af væsentlig betydning for de fleste voldsudsatte børns trivsel og mentale sundhed at være i et inkluderende daginstitutionsmiljø; i leg og samvær med andre børn og med uddannet personale til at forestå stimulering og sørge for behørig omsorg. Vi har et velfungerende og formaliseret samarbejde med flere daginstitutioner i Gentofte Kommune), som tager imod krisecenterets børn. Skolebørn starter så hurtigt som muligt i en lokal skole i Gentofte Kommune, som krisecenterets personale har et godt og formaliseret samarbejde med. 5. Det socialpædagogiske tilbud til mødre og børn Det er krisecenterets holdning og erfaring, at det er vigtigt at støtte mødrene i, at det er dem, der er børnenes primære omsorgsydere og børnenes vigtigste voksne. Familiens kontaktpædagoger er meget opmærksomme på vigtigheden af, at mor og barn får støtte til og mulighed for at være sammen, lege sammen og tale med hinanden, mens de bor på krisecenteret. I mange voldsudsatte familien er det ikke kutyme at tale sammen om problemfyldte temaer. Både mødre og børn er tilbøjelige til at skåne hinanden for de tanker og følelser, de hver især har, idet de synes, det er for svært at tale om. Kontaktpædagogerne forsøger via samtaler med mor og barn/børn at bygge bro mellem mor og barn/ børn. De forsøger at formidle børnenes udtryksformer, således at mødrene i bedste fald får en bedre forståelse for deres børn, og dermed lettere bliver i stand til at yde den omsorg og beskyttelse, barnet har brug for. Derudover tilbydes mødrene samtaler om deres børn uden at børnene deltager; samtaler, hvor barnets trivsel og behov drøftes. Til tider er det svære budskaber, som skal overdrages til mødrene, men resultatet er som oftest, at mødrene med tiden bliver styrket i deres rolle og uundværlighed for barnet. 6. Psykologhjælp til kvinder og børn Alle børn på krisecenteret får tilbudt psykologhjælp i hht. Lov om social service 109 stk. 5. Tilbuddet skal gives, mens barnet opholder sig på krisecenteret eller umiddelbart efter fraflytning. Hellerup Krisecenter har et formaliseret samarbejde med en række psykologer, der kan tilbyde børnene samtaler efter nærmere aftale med barnets hjemkommune og barnets mor. Samtalerne kan foregå på krisecenteret eller i psykologens klinik. Det aftales med barnets mor og kvindens handlekommune, hvordan dette tilbud effektueres. Socialministeriet har afsat forsøgsmidler til fire afklarende psykologsamtaler til kvinder på landets krisecentre. Hellerup Krisecenter samarbejder med en fast stab af psykologer og kommunerne omkring effektuering af tilbuddet. 10

11 7. Øvrige aktiviteter i en dagligdag på Hellerup Krisecenter Kærligmad Kærligmad finder sted to gange hver måned, og tilbyder basisomsorg for kvinder og børn. Krisecentret serverer økologisk, sund, nærende og velsmagende aftensmad, og kvinder og børn bliver inviteret ind i et uforpligtende fællesskab omkring mad, kreeret og serveret af personalet. Kvinder og børn der måtte have lyst til at deltage aktivt i forberedelserne er velkomne, men det er ingen fordring. Kærligmad startede som et projekt, på baggrund af et initiativ fra en af krisecentrets pædagoger og blev en stor succes. De fleste kvinder nævner Kærligmad som et plus i effektsamtalerne, der afholdes fire gange årligt (se side 13). Mange beboere deltager i tilbuddet og efterspørger mere af det samme. Mere kærlighed Udover Kærligmad er der fokus på at etablere flere pædagogiske kærlige stunder med kvinder og børn. Stunder, hvor der ikke fordres meget andet end et fremmøde og en lyst til at være fælles. Altså uden forpligtelse udover evne, men med input på baggrund af kærlig omtanke med udgangspunkt i kvindernes udtalte ønsker, lyster og behov. Et eksempel herpå er strikkeaftener som i perioder har kvindernes interesse. Derudover tilbyder personalet forskellige aktiviteter, såsom fælles udflugter, kreative arrangementer, dansefester og lignende. Motion En gang om ugen kommer fitnessinstruktør Pernille og tilbyder fælles og individuelt tilrettelagte motionsforløb med kvinder og børn. Der bliver danset zumba, dyrket pilates, styrketrænet, løbet ture mm. Om sommeren foregår motionen i haven og om vinteren i krisecentrets store lokale eller i dagligstuen. 8. Diverse frivilligstyrede aktiviteter Aktiviteter En frivillig tilknyttet krisecentret tilbyder aktiviteter for både kvinder og børn; f.eks. bål i haven om sommeren, påskelege, bagning til højtider, manicure, klippe/klistre mv. Qnet Dansk Røde Kors tilbyder, når det er muligt, besøgsvenner til familierne, både under og efter opholdet på krisecenteret. 9. Familierådgivning Alle kvinder med børn på krisecenter har (jf. Lov om social service 109) mulighed for at blive tilknyttet en kommunal familierådgiver. Rådgivningen skal sikre en styrkelse af indsatsen omkring familierne, når de fraflytter krisecenteret. Krisecenterets socialrådgivere arbejder på at etablere et tæt samarbejde med de kommunale familierådgivere med henblik på at sikre en helhedsorienteret indsats i familierne. Efterværn Hellerup Krisecenter tilbyder efterværn til kvinder og børn, når de fraflytter krisecenteret. Rammen om efterværnet på Hellerup Krisecenter er: Tre samtaler i eget hjem eller på krisecenteret. Telefonisk kontakt efter behov. Forløbet afsluttes med telefonisk overlevering af familiens trivsel til den kommunale socialforvaltning, efter nærmere aftale med kvinden og forvaltningen. Formålet med efterværnet er at støtte kvinden og børnene i en kort overgangsfase fra krisecenter til ophold i egen bolig. Alt efter kvinder og børns behov, samt under hensyntagen til den ressourcemæssige ramme, kan vi være kvinder og børn behjælpelige med at: afslutte/afrunde opholdet på krisecenteret og støtte dem i forhold til nye aktuelle problemstillinger videregive information til fagpersoner, som fremover skal fungere som familiens professionelle netværk Som omtalt på side 12 har Hellerup Krisecenter mulighed for at udvikle fleksible løsninger i samarbejde med kommunerne, herunder at udvide efterværnet efter konkret aftale. I afsnittet om tillægsydelser beskrives endvidere et særligt tilbud om længerevarende efterværnsforløb til mødre og børn. Tilbuddet er udviklet på baggrund af erfaringer fra et efterværnsprojekt på krisecenteret. 11

12 Tillægsydelser Vold er en stadig integreret del af hverdagen for mange børn, der har boet på krisecenter. Vi har i rapporten Man kan ikke blive stærk så hurtigt - erfaringer fra efterværn for børn og deres mødre på krisecenter (2005) dokumenteret, at ca. 60 % af de voldsudsatte kvinder med børn genoptager forholdet til den voldsudøvende partner, eller er i forøget risiko for at genoptage forholdet efter endt krisecenterophold. Tilbagefaldsminimering Vi har taget konsekvensen af denne viden og har udviklet to ambulante tilbud, hvis sigte er at understøtte kvindernes bestræbelser på at etablere og fastholde et liv uden vold for sig selv og eventuelle børn. Længerevarende efterværnsforløb for mødre og børn Hellerup Krisecenter kan, udover det efterværn, der indgår som en del af basisydelsen i forbindelse med et ophold på krisecenteret, tilbyde udvidet efterværn i en længerevarende periode til mødre og børn efter endt krisecenterophold. Hovedformålet er at yde en professionel indsats, som understøtter børnenes mulighed for en fremtidig positiv udvikling og trivsel. Derfor har det udvidede efterværn som et væsentligt formål at støtte mødrene i deres ønske og bestræbelse på at leve et liv uden en voldsudøvende partner samt at blive styrket i deres ansvar i forhold til beskyttelse af sig selv og deres børn. Et tredje væsentligt formål er at børnene sikres relevant støtte og hjælp fra de voksne fagpersoner, som er i familiens professionelle netværk. Forløbene er individuelt tilrettelagte. Rammen om efterværnsforløbet vil almindeligvis være: Otte-ti samtaler med mor, der primært omhandler hendes relation til den voldsudøvende partner, samt hendes beskyttelsesstrategier ift. børnene. Seks-ti besøg i hjemmet med fokus på både mor og børn. Telefonisk kontakt efter behov. Møder med mor og fagpersoner fra barnets nærmiljø f.eks. skole, daginstitution, sundhedsplejerske m.fl. Afsluttende møde med socialforvaltningen og/eller en skriftlig overlevering til socialforvaltningen omkring familiens trivsel. Varighed af hele forløbet vil typisk være 6-12 måneder. Ambulante samtaleforløb Hellerup Krisecenter tilbyder ambulante samtaleforløb til kvinder, som lever eller har levet i et voldeligt familieforhold/parforhold, og som ønsker professionel hjælp til egen afklaring eller hjælp til at fastholde et ønske om et liv uden vold eller anden grænseoverskridende adfærd. Tilbuddet retter sig mod kvinder i alle aldre, der ikke aktuelt opholder sig på Hellerup Krisecenter. Samtalerne tager udgangspunkt i kvindens aktuelle problemstillinger med fokus på kvindens eget ønske om forandring, frigørelse og personlig udvikling. Samtalerne varetages af erfarne medarbejdere fra krisecenteret med indgående kendskab til arbejdet med kriseramte kvinder samt teoretisk viden om vold, voldens dynamik samt voldens konsekvenser for kvinder og børn. Brugerindflydelse En forudsætning for at krisecenteret kan yde en bevidst professionel indsats døgnet rundt er, at der i opgavevaretagelsen tages udgangspunkt i den enkelte kvindes bestræbelser på at opnå en tilværelse uden vold for sig og eventuelle børn. I praksis er kvindernes individuelle ønsker, behov og muligheder derfor i fokus på Hellerup Krisecenter. Velkomstfolder Ved indflytningen får kvinden udleveret en velkomstfolder, hvori det blandt andet fremgår, hvordan brugerindflydelsen på Hellerup Krisecenter er tilrettelagt og i hvilke fora, kvinderne har mulighed for indflydelse. Udarbejdelse af velkomstfolderen er drøftet med kvinderne i forbindelse med en høring. Opholdsplan Opholdsplan tilbydes alle kvinder og udarbejdes af kvinden i en tæt dialog med krisecenterets socialrådgivere og kontaktpædagoger. Formålet med opholdsplanen er blandt andet at sikre samarbejdet med Socialforvaltningen i forhold til kommunens handleplansforpligtelse, jf. 141 i Lov om Social Service. 12

13 I dialogen og efterfølgende på skrift i opholdsplanen, gøres det klart, hvad kvindens mål/ønsker og behov for socialfaglig og andre former støtte er under opholdet på Hellerup Krisecenter. Det kan eksempelvis dreje sig om bolig, økonomi, beskæftigelse, støtte til at indgå i sociale fællesskaber, at opnå styrket selvstændighed og øget fysisk og mental sundhed m.m. Der kan være tale om både kortsigtede og langsigtede ønsker. Endvidere skal det afklares med kvinden, hvad hun selv kan gøre, og/eller hvad hun har brug for andres hjælp til. Konkret består opholdsplanen af to uafhængige dele; en socialfaglig og en pædagogisk. Opholdsplanen evalueres løbende og efter behov. Sagsbehandlermøder med kommunale sagsbehandlere Krisecenterets personale tager i samarbejde med kvinden initiativ til afholdelse af møder med deltagelse af kvinden, den kommunale sagsbehandler samt krisecenterets socialrådgiver og kontaktpædagog. På møderne drøfter kvinden sin og eventuelle børns situation med henblik på at få skabt muligheder, der tilgodeser kvindens og børns behov for at etablere en tilværelse, hvor vold ikke længere er en del af hverdagen. På møderne vil krisecentret lægge op til, at der foretages en koordinering af den socialfaglige opholdsplan, som kvinden har fået udarbejdet på krisecenteret med den kommunale handleplan, som kvinden har krav på i henhold til Lov om social service 141. Ugentlige samtaler/møder med kontaktpædagog og socialrådgiver Kvinderne tilbydes ugentlige individuelle samtaler med deres kontaktpædagoger samt løbende samtaler med husets socialrådgivere. Disse samtaler er væsentlige fora for kendskab til den enkelte kvindes (og børns) ønsker og behov og danner derfor baggrund for væsentlig brugerindflydelse i relation til kvindens egen situation. Beboermøder Et væsentligt forum for direkte brugerindflydelse er de månedlige beboermøder, der afholdes med deltagelse af personale. På disse møder drøftes blandt andet kvindernes ønsker om indkøb af inventar, ønsker om udflugter og andre arrangementer, ligesom spilleregler for samvær og adfærd i huset kan være på dagsordenen. Effektsamtaler I forbindelse med krisecenteropholdet inviteres kvinderne til at deltage i et kvalitativt interview, hvis primære formål er at undersøge effekten af de pædagogisk opsatte hensigter i forhold til den oplevede praksis, herunder også gode idéer til videreudvikling af den pædagogiske praksis. Effektsamtalerne har stor værdi i forhold til krisecentrets brugerindflydelse, idet de udsagn og tilkendegivelser kvinderne kommer med, danner basis for løbende justering af og udvikling af krisecenterets rammer samt ydelser. På side kan man læse mere om effektsamtalerne og kvindernes tilkendegivelser i Belægning Krisecenteret har i almindelighed fuld belægning og oppebar i 2014 en belægning på 98,58 %. Krisecenteret havde i alt 271 henvendelser med forespørgsel om ledig plads. Heraf blev 202 kvinder afvist primært pga. pladsmangel. Fra 2010 til 2011 var der en stigning i antallet af afvisninger på ca. 30 %. Stigningen er fastholdt i 2012, 2013 og 2014, hvor der var nogenlunde samme antal afviste som i (Kilde: Hellerup Krisecenters årsstatistikker) Takst- og egenbetaling Hellerup Krisecenter er takstfinansieret. Døgntaksten er kr. for et værelse i Børn er gratis. Staten refunderer 50 % af den kommunale udgift til ophold på krisecenter. Egenbetaling Hellerup Krisecenter opkræver ikke opholdsbetaling fra kvinden. Kvinderne holder sig selv og eventuelle børn med kost under opholdet. Overordnet målsætning Det overordnede mål for arbejdet på Hellerup Krisecenter er, ved en bevidst professionel indsats døgnet rundt, at støtte kvinderne til at vælge et liv uden vold for sig selv og børnene. Effektsamtaler 2014 Som tidligere nævnt opfordres krisecenterets kvinder til at deltage i interviews med henblik på at uddrage 13

14 læring og kvalitetsudvikle ydelserne på Hellerup Krisecenter. Interviewene forestås af ekstern fagperson. Her følger nogle af de tilbagemeldinger, kvinderne gav i Hvordan var det i starten af dit ophold? Kvinderne beskriver generelt, at de følte sig stressede, anspændte, trætte, skræmte og nervøse med blandede følelser af vrede og glæde, kaos, forvirring, tvivl og usikkerhed den dag, de kom til krisecenteret og den første tid på krisecenteret. En kvinde siger: Jeg var så dårlig, uden selvtillid. Min mand havde lavet mange problemer for mit liv og jeg havde besluttet at det var bedst at jeg flyttede fra ham. En anden kvinde siger: Jeg var helt nede. Jeg følte det virkelig slemt. Jeg kunne ikke tænke klart. En tredje siger: Jeg husker det godt, jeg kiggede mig over skulderen, jeg var bange. Jeg troede krisecenter var et sted, hvor der var meget grædende kvinder. Jeg følte mig for første gang rigtigt hørt og forstået. Hvordan føler du dig vejledt og støttet af personalet? Kvinderne føler sig generelt godt hjulpet af personalet. De oplever, at det er rart at få talt om tingene og få ordnet praktiske ting. De kvinder, som har børn med, synes generelt, at de har fået god hjælp i forhold til deres børn. Generelt omtaler kvinderne medarbejderne som venlige, imødekommende, søde og rare. Kvinderne siger: Jeg synes alle har hver deres personlighed og hver deres styrker man kan fiske lidt hos alle; f.eks. V. - hvem er hun? Hun er sgu en sej kvinde, selv om hun virker stille og bedstemor-agtig Hun gav mig hele tiden bolden tilbage, når vi snakkede på en god måde. Dem som arbejder har stor erfaring og stor kompetence. Alle er søde og jeg kan lide alle jeg snakker godt og meget med alle. De siger, at jeg skal komme og snakke når min søn sover, også nattevagterne. Alle sammen er hjælpsomme og søde, de prøver altid at hjælpe, hvis vi har brug for hjælp, de prøver at trøste os og vil gerne høre, hvad vi har at sige. En kvinde siger om sine kontaktpædagoger: De er der, når jeg har brug for at snakke der er en form for for ståelse, de er omsorgsfulde uden at det er stakkels-digagtigt. En anden siger: hun har hjulpet mig meget i forhold til håndtering af konflikter med min datter jeg har ikke så meget netværk pga. min familie, så de er ligesom en familie for mig her. En kvinde siger om sin socialrådgiver: hun prøver at hjælpe rigtigt meget og hun gør alt det hun kan, hun ringer, sidder med os og hjælper med det hele. En anden siger: hun er så sød og hun siger aldrig nej til mig. Hvis hun ikke har et andet møde, siger hun altid ja til at tale med mig og hjælpe mig. Samtalerne med kontaktpædagogerne Det har i det forgangne år været vigtigt for os at få mere specifik feedback på, hvad kvinderne oplever som effektfuldt i relation til de samtaler, de har med kontaktpædagogerne. Vi har spurgt kvinderne om, hvad de synes om samtalerne, hvilke samtaler de husker, at de har haft, om der var noget de fik øje på eller opdagede, om de husker hvad pædagogen sagde og hvad de selv sagde, og hvilke vigtige temaer, de talte med kontaktpædagogen om mv. Her følger sporadiske uddrag af, hvad kvinderne sagde: Det har været, at jeg føler mig værdsat som kvinde og mor og især som mor Jeg har følt stor skyldfølelse, og nu har jeg kunnet lægge det til side. Alle mulige ting, i starten var det kun mine problemer, nu også om min søn og mit arbejde og alle mulige ting. Jeg lærer mange ting om kultur, mad og en masse ting om det danske sprog og om dansk kultur. Vi får meget ros det er jeg ikke vant til Jeg har før fået så meget kritik, så jeg er blevet i tvivl gennem årene personalet har fået sagt noget, som har gjort, at jeg kunne flytte fokus fra den store skyld til her og nu og til at få den hjælp jeg kan få. Den allerførste samtale med hende, hvor jeg lærte hende at kende hun satte ord på nogle ting, som jeg ikke vidste. De første samtaler, det er første gang jeg talte med fremmede mennesker om mine problemer. Det var meget specielt. F.eks. om børnene, hvordan jeg kan sige tingene til skolen og om mine bekymringer. Hun tilbyder at tage med mig, hvis jeg ikke kunne selv, så vil hun gerne gå med, og det er jeg virkelig glad for selvom jeg gerne vil selv. De har sendt en indberetning til kommunen nogle personlige ting, som om jeg er sindssyg. Jeg opdagede, at jeg ikke følte mig tryg ved, at min mand skal have børnene jeg vil gerne have forældremyndigheden og at han havde støtte, når han havde børnene det er skræmmende og jeg har tænkt meget over det. Jeg ser nogle nye måder at løse konflikter på. Og redskaber jeg kan bruge. Vi snakker om min datter, hvordan hun har 14

15 det og hvordan jeg kan bo her. Min datter havde det meget, meget dårligt og jeg skulle bære hende hele tiden. Nu er hun glad, hun vinker og sender håndkys. Hvad kvinderne kunne ønske anderledes Mere ro der kan være uroligt nogle gange. Ved det ikke jeg har det lidt sådan, at jeg føler mig taknemmelig over at have denne mulighed og jeg vælger at se det, som er positivt; sådan er jeg nok bare indbygget. Mere privatliv, men det er jo lidt svært i et kollektiv. I starten fyldte jeg selv meget, men nu har jeg brug for mere tid alene med mine børn. Brugertilfredshedsundersøgelser Som supplement til de omtalte effektsamtaler har krisecenteret indført IT-baserede brugertilfredshedsundersøgelser. Vi undersøger både de fraflyttede kvinders tilfredshed med krisecenteropholdet samt de kommunale sagsbehandleres tilfredshed med samarbejdet. Formålet er at optimere samarbejdet med kommunerne samt tilgodese de behov og ønsker, kvinder og børn har til opholdet. Derfor indgår resultaterne fra brugerundersøgelserne i en løbende og dynamisk proces i vores kontinuerlige bestræbelser på at have en høj kvalitet i opgaveløsningen. Fokusområder 2015 Børnetilbud Udvikling af et særligt ugentligt børnetilbud for børn på krisecenteret er i gang og vil have personalets fortsatte fokus i Narrativ samtalepraksis I 2015 igangsættes en omfattende fælles efteruddannelse i narrativ samtalepraksis. En basisuddannelse tillempet de behov og færdigheder, der allerede er til stede på krisecentret, hvor flere pædagoger og socialrådgivere har individuelle lange og korte narrative efteruddannelser. Den narrative tilgang har vist sig brugbar og meningsfuld i relation til både de pædagogiske hverdagspraksisser omkring at gribe de små øjeblikke indrammet af for eksempel en fælles aktivitet og de mere samtalerelaterede tilgange. Christina (pædagog) skriver i sin afsluttende opgave på Dispuks basisår (september 2013): På baggrund af det lidt jeg endnu kender til den narrative teori og metode, synes jeg det giver god mening, også i det pædagogiske rum, fordi man som menneske kan få lov til at være den man er og ikke bliver sat ind i en kasse. Fordi det bevarer nysgerrigheden på det enkelte menneskes historier og mangfoldighed. Fordi man kan rive sig løs af fastlåsende fortællinger. I samme opgave skriver Christina om Kærligmad : Jeg tænker, det kræver øvelse og opmærksomhed at kunne fange de små øjeblikke i sin hverdagspraksis og dér kunne fastholde fokus i et hus, hvor der ofte er mange forstyrrelser. Og der er madprojektet godt, fordi man kan have et fælles fokus. Mette (pædagog) har været igennem et længerevarende narrativt forløb og har i sin opgave Modstandskraft og Narrativer om protester mod vold - fokus på værdier og protester i samtaler med kvinder (2012) indledningsvis skrevet: Jeg er optaget af nogle af de herskende diskurser, der gælder voldsudsatte kvinder, der er med til at skabe kvinden som passivt offer. Kvinder, jeg har talt med, har ofte selv benyttet denne selvbeskrivelse om deres liv med kærlighed og vold. Det betyder, at kvinders protester mod vold ubemærket bliver udrangeret. De implicitte bestræbelser og intentioner om protester mod vold bliver gjort ligegyldige og ikke-eksisterende. Når kvinders protester mod vold ikke bliver bemærket og som oftest heller ikke af kvinderne selv, så bliver protesterne usynlige. Protester mod magtrelationer og uetisk ageren (den voldsudøvende part) mod kvinder tager sit afsæt i det, kvinderne ser og udtrykker som deres værdier, dét, der er vigtigt for hende, kan leve et meget stille og lille liv. Jeg er derfor begyndt at spørge meget til værdier og protester i mine samtaler. Hellerup Krisecenters fælles narrative uddannelse sigter mod at inspirere til yderligere fordybelse i den narrative teori og praksis og inspirere til videreudvikling af færdigheder i relation til arbejdet med voldsudsatte kvinder og børn. Tilsyn, evaluering og kvalitetsudvikling Indførelse af en ny tilsynsreform, der trådte i kraft i 2014, indebærer, at alle krisecentre skal godkendes på ny. I den forbindelse vil der vil blive øget fokus på redegørelser omkring målgruppe, metoder, resultatmål og opholdsplaner. Der kommer til at indgå systematisk inddragelse af brugertilfredshedsundersøgelser og trivselsvurderinger. Der sættes fokus på at styrke kommunernes rolle som købere af ydelser i tilbuddene. I løbet af 2015 vil den nye tilsynsmyndighed skulle foretage en re-godkendelse af Hellerup Krisecenter. 15

16 Der er ydermere afsat satspuljemidler til evaluering af krisecentrenes virksomhed og effekten af deres tilbud. Det overordnede formål er at nedbringe omfanget af vold, så antallet af kvinder, mænd og børn, der årligt udsættes for vold i Danmark nedbringes. Evalueringen skal bibringe viden om krisecentrenes indsatser og effekterne af disse, samt give kendskab til gode eksempler på indsatser. Endvidere skal evalueringen indgå som en del af grundlaget for en generel vurdering af tilrettelæggelsen og organiseringen af indsatsen på området. Man ønsker kvalitet på området, og vil sikre systematik i opgaveløsningen. Hellerup Krisecenter hilser udviklingen velkommen, og vil deltage aktivt i bestræbelserne på at systematisere og kvalitetssikre ydelserne. Det ligger fint i forlængelse af det, der har været i gang igennem flere år på Hellerup Krisecenter. Hellerup Krisecenter indgår i evalueringen, som løber frem til ultimo Aktive medborgere, medarbejderne som drivkraft og fra idé til handling Ovennævnte fokusområder er del af Gentofte Kommunes strategiplan, og Hellerup Krisecenter vil naturligt lade sig inspirere og deltage aktivt i udviklingen indenfor de forskellige områder. Organisation, personaleforhold og arbejdspladsudvikling I dette afsnit kan man læse om Hellerup Krisecenters organisation, personaleforhold og arbejdspladsudvikling. Her følger blandt andet korte uddrag af værdigrundlag, lønpolitik og andre personalepolitikker. Faglig udvikling og kvalitetssikring Alle medarbejdere deltager aktivt i en konstant og løbende udvikling med henblik på at sikre kvalitet i opgaveløsningen til gavn for kvinder og børn på Hellerup Krisecenter. Der er mange og gode muligheder for at honorere denne fordring om udvikling som medarbejder på Hellerup Krisecenter. Herunder beskrives nogle af de fora og initiativer, der understøtter, at krisecenteret kan tilbyde en bevidst og professionel indsats døgnet rundt. Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling har været og vil også fremover være et vigtigt omdrejningspunkt for krisecenterets personale og ledelse. I takt med den generelle samfundsudvikling med stigende pres på velfærdsydelserne, er der kommet øget fokus på effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen. Det fordrer dygtigt og kompetent personale og ledelse. Ekstern individuel kompetenceudvikling har været fremherskende på krisecenteret i de seneste år. Størstedelen af pædagogerne og socialrådgiverne har deltaget i længerevarende uddannelsesforløb på hhv. DISPUK, GIS og Den Sociale Diplomuddannelse. Intern kompetenceudvikling i de senere år Der har været tilbud om løbende individuel sparring efter behov samt fælles supervision. Der har været afholdt temadage med ekstern psykolog Rikke Lyngdam med fokus på De unge voksne og på hvordan krisecenterets personale kan arbejde pædagogisk med denne gruppe kvinder, som vi ser flere og flere af på krisecenteret. Der har været afholdt temadage med ekstern psykolog Anne Saxtorp omkring arbejdet med identitetsstyrkelse set fra et narrativt perspektiv. Hele personalegruppen har deltaget i et længerevarende udviklingsforløb med ekstern psykolog Mette Helm med fokus på samarbejde, fællesskab og individualitet. Hele personalegruppen har deltaget i konfliktkursus forestået af Center for Konfliktløsning. Kompetenceudviklingen i de kommende år vil have fokus på etablering af fælles efteruddannelse og kurser for det pædagogiske og socialfaglige personale. I 2015 pågår således et omfattende efteruddannelsesforløb i den narrative samtalepraksis. Lederen er uddannet socialrådgiver og har derudover en diplomuddannelse i ledelse. Hun deltager i kontinuerlige lederuddannelsesforløb i Gentofte Kommune forestået af konsulentfirmaet Villa Venire. Derudover har lederen gennemført diverse ledelseskurser, blandt andet hos psykolog Vibe Strøier, samt diverse lederudviklingsforløb. Lederen er aktivt medlem af en række professionelle ledelsesnetværk. Formålet med kompetenceudvikling på Hellerup Krisecenter er: At den enkelte medarbejder bliver bevidst omkring egne udviklingsbehov, ønsker og potentialer og 16

17 omsætter disse til konkrete handlinger med henblik på at styrke opgaveløsningen i dagligdagen. At opnå en fælles bevidsthed om hinandens kompetencer med henblik på at hjælpe og støtte hinanden. At styrke indsigt, inspiration og idéudveksling på kryds og tværs af medarbejdergruppen, bl.a. ved at lære noget af at se hvordan andre gør, samt få konkret feedback på eget arbejde. At højne det generelle videns- og kompetenceniveau. Beboerkonferencer Det pædagogiske arbejde er under konstant udvikling. Den ugentlige beboerkonference er et væsentligt forum for denne udvikling. Krisecenteret har et kontaktpersonsystem, således at alle familier får to kontaktpædagoger, som de har et særligt tæt samarbejde med. Ved at knytte to kontaktpædagoger til hver enkelt familie sikres at både børn og kvinders behov tilgodeses, og det tætte samarbejde omkring familierne er med til at højne den faglige kvalitet i opgaveløsningen. Supervision og sparring Der ydes fast supervision af udefrakommende supervisor til pædagoger og socialrådgivere. Temamøder Personalet deltager i temamøder med henblik på kvalificering af opgaveløsningen. Personaleseminarer To gange om året afholdes personaleseminarer, hvor fokusområder og relevante temaer drøftes. Efteruddannelse og kurser Alle medarbejdere har mulighed for at deltage i kurser og i relevante efteruddannelser. Tre pædagoger og en socialrådgiver har gennemført efteruddannelsesforløb på hhv. DISPUK og Den Sociale Diplomuddannelse. I årene fremover vil den samlede gruppe af pædagoger og socialrådgivere deltage i fælles efteruddannelsesforløb. I 2015 gennemføres et internt efteruddannelsesforløb i narrativ samtalepraksis. Faglige fora Krisecenterets personale er aktivt deltagende i diverse faglige fora, der bl.a. afholdes af Landsorganisationen af kvindekrisecentre (LOKK). Værdigrundlag I 2013 udarbejdedes et nyt værdigrundlag på Hellerup Krisecenter. I processen med at finde frem til et værdigrundlag, lagde vi vægt på at lede efter de værdier, der allerede er udtrykt gennem vores overbevisning/vision og mission og det, vi allerede lever. Vi forsøgte at undgå at definere en ønsket idealforestilling om en fremtid, men i højere grad beskrive det, der allerede er, sådan som vi opfatter det, og som omverdenen responderer på os. Vi definerede først vores vision og mission, og undersøgte dernæst, hvad det er for værdifuld adfærd (talehandlinger og gøremåder) vi møder kvinderne, børnene og interessenterne med, som understøtter visionen og missionen (og dermed lever værdierne). Vi stillede den fordring til os selv, at de levede værdier skal være tydeligt levede, og således gennemsyre vores talehandlinger og gøremåder i alle situationer, hvor vi møder krisecenterets kvinder, børn, samarbejdspartnere og hinanden, for at være værdifulde. Fælles overbevisning Vi tror på, at voldsudsatte kvinder på Hellerup Krisecenter har intention om at ændre en utilfredsstillende livssituation. Vision Kvinder og børn, der har haft ophold på Hellerup Krisecenter, lever et liv uden vold i deres nære relationer. Mission Skabe trygge rammer for kvinder og børn Støtte kvinder og børn i at få fokus på eget værd Støtte kvinder og børn i at få fokus på egen handlekraft Værdier Værdier der leves og er til stede på Hellerup Krisecenter til hver en tid og i alle situationer er: 1. SAMARBEJDE 2. IMØDEKOMMENHED 3. VEDHOLDENHED 17

18 Arbejdspladsvurdering (APV) Der blev ved udgangen af 2013 udfærdiget en kombineret arbejdspladsvurdering og trivselsmåling på Hellerup Krisecenter. APV en blev udarbejdet på baggrund af to dages drøftelser samt et efterfølgende MED-møde, hvor en handleplan for det videre forløb blev endeligt vedtaget. Handleplanen omhandler et fælles ønske om at holde fokus og sørge for at følge aftaler, ideer og projekter helt til dørs. Handleplanen blev gennemført og afsluttet med udgangen af Ved en tidligere APV på krisecentret blev der målt på oplevelsen af det kreative miljø. Resultatet viste, at personalet oplevede at have et stærkt kreativt klima på arbejdspladsen, hvilket betyder: et klima med store udfordringer og en oplevelse af meningsfuldhed og glæde ved jobbet et klima med meget frihed, hvor problemer diskuteres og beslutninger tages et klima, hvor ideer og forslag understøttes og modtages med opmærksomhed et klima med højt niveau af tillid og åbenhed, hvor alle tør komme med ideer og forslag et livligt og dynamisk klima, hvor der konstant sker nye ting og ændringer i måden, man tænker og løser ting på et klima præget af en høj grad af humor En attraktiv arbejdsplads I bestræbelserne på at være en attraktiv arbejdsplads lægger krisecenteret vægt på, at personalepolitikker med videre understøtter dette. Overordnet følger krisecenteret Gentofte Kommunes Politik for den attraktive arbejdsplads. Derudover har krisecenteret udarbejdet egne politikker. Politik for indflydelse, kommunikation og samarbejde Medarbejdere og ledelse på Hellerup Krisecenter har i fællesskab udarbejdet et sæt spilleregler for indflydelse, kommunikation og samarbejde, som alle, der arbejder på krisecenteret, accepterer og forpligter sig til at overholde og være loyale overfor i praksis. Det er gjort for at sikre den gode stemning i huset og give det psykiske arbejdsmiljø optimale vilkår. Lønpolitik Vi ønsker, at Hellerup Krisecenter er en arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og et til stadighed spændende og udfordrende fagligt niveau. Der skal gives mulighed for udvikling af såvel faglige som personlige kompetencer for den enkelte medarbejder. I den udarbejdede lønpolitik er dette forsøgt afspejlet. Sygefraværspolitik Det er vigtigt, at krisecenteret med sygefraværspolitikken opnår en fælles forståelse for og holdning til sygefravær. Sygefraværspolitikken afspejler, at sygdom skal anskues som et fælles problem for alle på arbejdspladsen og ikke kun for den syge medarbejder. Sygefraværspolitikken skal være med til at sikre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, samt forebygge sygemeldinger og afsked. Voldspolitik og kollegial førstehjælp Det kan ikke udelukkes, at personalet kan blive truet, udsat for direkte vold eller andre voldsomme oplevelser i forbindelse med jobbet. Der kan være tale om: vold eller trusler om vold fra en beboer vold eller trusler om vold fra personer udefra voldsomme oplevelser i forbindelse med, at en person forsøger at tiltvinge sig adgang til huset, eller har tiltvunget sig adgang til huset, eller børn der kidnappes og lignende Vi har taget stilling til denne kendsgerning, og har udarbejdet en kriseplan og en ambulanceplan for medarbejderne. Desuden har vi udarbejdet retningslinjer for kollegial førstehjælp. Førstehjælpskurser og brand- og evakueringsøvelser Der afholdes med jævne mellemrum førstehjælpskursus samt brand- og evakueringsøvelser. Funktionsbeskrivelser Det er vigtigt, at der er klarhed over ansvar, kompetence og arbejdsopgaver, hvorfor der er udarbejdet funktionsbeskrivelser for alle faggrupper i huset. Introduktionsprogram for nyansatte Der er udviklet et særligt introduktionsprogram for nyansatte, der sikrer, at de i løbet af en overskuelig tid får grundig introduktion til alle relevante funktioner og arbejdsgange på krisecenteret. Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Der finder medarbejderudviklingssamtaler sted for alle medarbejdere en gang om året. 18

19 Kompetenceplaner Alle medarbejdere tilbydes en skriftlig kompetenceplan en gang om året i forbindelse med MUS. Mødestruktur Det er vigtigt, at mødestrukturen, både hvad angår form og indhold, til enhver tid understøtter opgavevaretagelsen. Da opgaverne og de faglige udfordringer konstant er i udvikling, ændrer vi ofte form, indhold og struktur på de interne møder. Der afholdes ugentlige beboerkonferencer. Det er væsentlige fora for udviklingen af de faglige og pædagogiske tilgange til arbejdet med kvinderne. Der afholdes personalemøder en gang om måneden. MED-møder afholdes en gang hvert kvartal. Afrunding Vi håber, at indholdet af dette virksomhedskatalog har givet læseren et indtryk af Hellerup Krisecenter, både hvad angår struktur, rammer og indhold. Forhåbentligt har det også givet indblik i, hvad det er for indsatsområder, krisecenteret er optaget af i disse år. For yderligere oplysninger eller ved ønsker om uddybning er man velkommen til at kontakte krisecenteret på telefon eller gå ind på hjemmesiden Der afholdes møder med generelle pædagogiske drøftelser en gang hvert kvartal. 19

20 Bilag: Statistik kvinder 2014 Der har i 2014 boet 39 kvinder på krisecenteret. Krisecenteret har foretaget 202 afvisninger pga. pladsmangel. Bopælskommune ved indskrivning: Region Hovedstaden 31 kvinder, svarende til 79 % (Heraf Københavns Kommune: 10 kvinder, svarende til 32 %) Øvrige Regioner 8 kvinder, svarende til 21 % Kvindens alder: Under 20 år 3 kvinder, svarende til 8 % Fra år 15 kvinder, svarende til 38 % Fra år 14 kvinder, svarende til 36 % Fra år 6 kvinder, svarende til 15 % Over 50 år 1 kvinde, svarende til 3 % Henvist fra: Kommuner 11 kvinder, svarende til 28 % Andre krisecentre 8 kvinder, svarende til 21 % Selv henvendt sig 13 kvinder, svarende til 33 % Politiet 0 kvinder, svarende til 0 % Andre 7 kvinder, svarende til 18 % Kvinder med/uden børn: Med børn 26 kvinder, svarende til 67 % Uden børn 13 kvinder, svarende til 33 % Hvor mange børn har kvinden med sig? Ingen børn 13 kvinder, svarende til 33 % 1 barn 14 kvinder, svarende til 36 % 2 børn 10 kvinder, svarende til 26 % 3 børn 2 kvinder, svarende til 5 % 4 børn eller flere 0 kvinder, svarende til 0 % Børn på samvær: Antal børn 8 børn Kvindens nationalitet: Dansk 15 kvinder, svarende til 38 % Anden etnisk oprindelse: 24 kvinder, svarende til 62 % - Jugoslav/øst/ vest Europa 4 kvinder, svarende til 17 % - Tyrkiet 0 kvinder, svarende til 0 % - Pakistan 0 kvinder, svarende til 0 % - Øvrige Asien 3 kvinder, svarende til 12 % - Marokko 5 kvinder, svarende til 21 % - Øvrige Afrika 4 kvinder, svarende til 17 % - Iran, Irak, Jordan 6 kvinder, svarende til 25 % - Andre lande 2 kvinder, svarende til 8 % Mandens nationalitet: Dansk 11 mænd, svarende til 28 % Andre lande 28 mænd, svarende til 72 % Forsørgelsesgrundlag: Arbejdsindtægt: 10 kvinder, svarende til 26 % Kontanthjælp/ uddannelseshjælp 11 kvinder, svarende til 28 % Forsørget af ægtefælle 5 kvinder, svarende til 13 % Dagpenge 2 kvinder, svarende til 5 % Sygedagpenge 2 kvinder, svarende til 5 % SU 4 kvinder, svarende til 10 % 20

VIRKSOMHEDSKATALOG 2014

VIRKSOMHEDSKATALOG 2014 VIRKSOMHEDSKATALOG 2014 Virksomhedskatalog 2014 Indholdsfortegnelse:. I samarbejdets ånd.... 5 En bevidst professionel indsats døgnet rundt.... 5 Samarbejde, imødekommenhed og vedholdenhed... 5 Fleksibilitet

Læs mere

VIRKSOMHEDSKATALOG 2013

VIRKSOMHEDSKATALOG 2013 VIRKSOMHEDSKATALOG 2013 Virksomhedskatalog 2013 Indholdsfortegnelse: I samarbejdets ånd........................................................... 5 En bevidst, professionel indsats døgnet rundt....................................

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune. Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Ringsted Krisecenter for kvinder og børn, Ringsted Kommune Onsdag den 21. september 2011 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Ringsted Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk

NYE MULIGHEDER. blåkorshumlebæk.dk NYE MULIGHEDER blåkorshumlebæk.dk Et liv uden misbrug - en vej til kvalitet i livet Har du drukket alkohol i kortere eller længere tid kan din krop være medtaget, dit humør er måske trist og dit netværk

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Institutionsprofil for Boligfondens Krisecenter

Institutionsprofil for Boligfondens Krisecenter Institutionsprofil for Boligfondens Krisecenter September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Boligfondens Krisecenter...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...7

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel

Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel Tilsynsrapport 2013 Vejby Bo- og Beskæftigelse - Test af Socialstyrelsens kvalitetsmodel 1. Faktuelle oplysninger Tilbuddets navn, adresse, tlf. samt e-mail Tilbud efter serviceloven Tilsynskonsulent/er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Kvalitetsstandard. Aarhus Krisecenter

Kvalitetsstandard. Aarhus Krisecenter Kvalitetsstandard Aarhus Krisecenter 2015-2016 Navn og kontaktoplysninger Aarhus Krisecenter for voldsudsatte kvinder Søndervangen 92 8260 Viby J Tlf.: 86 15 35 22 www.aarhuskrisecenter.dk Forstander:

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Det socialpædagogiske kollektiv Møllehuset Nordens Allé 35 9700 Brønderslev Leder Jan Christensen Tilsynsrapport

Læs mere

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013

Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Den 23. maj 2013 Referat fra dialogbaseret tilsyn i Tolstruphus den 14. maj 2013 Der afholdes hvert andet år et dialogbaseret tilsyn med deltagelse af repræsentanter fra beboere, pårørende, medarbejdere

Læs mere

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Krisecenter Odense er et kommunalt midlertidigt bosted efter Servicelovens 109. Krisecentrets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold

Læs mere

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013. Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Tinggården Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn 2013 Tilsynet blev gennemført d. 8 juli 2013 af pædagogisk konsulenter; Charlotte Larsen

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2014 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Forstander: Jeanette Perri Larsen Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk

Læs mere

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015

Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Servicedeklaration for Forsorgshjemmet Roskildehjemmet 2015 Praktiske oplysninger Gammelgårdsvej 1 B, 4000 Roskilde Tlf. 46 36 90 00 Forstander: Per Hans Viinblad Thuesen Hjemmeside: www.roskildehjemmet.dk

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 110

Kvalitetsstandard Botilbud 110 Kvalitetsstandard Botilbud 110 Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 110: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering

Lovgrundlaget for skolens selvevaluering Selvevaluering 2013 Indhold Indhold... 2 Lovgrundlaget for skolens selvevaluering... 3 Selvevaluering 2013... 4 Formål... 5 Undersøgelsen... 5 Fredagsmøderne... 6 Elevernes generelle trivsel på VGIE...

Læs mere

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013

Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 Kvalitetsstandard Haderslev Krisecenter 1. januar 2013 1. Fysiske rammer Antallet af pladser og de fysiske rammer 1.1 Antal pladser og Haderslev Krisecenter har 4 pladser/værelser beliggende fysiske rammer

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet

Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet Punkt 10. Orientering om forankring af Skovpark Kollegiet 2016-004698 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering, At nedenstående er status og udgangspunkt

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014 Kopi fra Tilbudsportalen Re-godkendelsen omhandler alle temaer i kvalitetsmodellen: Uddannelse og beskæftigelse, Selvstændighed og relationer,

Læs mere

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab Lovgrundlag: Lundens Bofællesskab drives i henhold til 107 i Serviceloven. 107, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Krisecenter AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter

Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter Kvalitetsstandard for Herning Krisecenter 2013 1 1. Indledning Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold,

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3 Du er her Rum 2 Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold Rum 1 Volden set med børns øjne. Hvordan får vi øje på den, og hvad gør vi? Rum 3 Behandlingsmodeller til voldsudsatte

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Husene på Frydendalsvej

Husene på Frydendalsvej Husene på Frydendalsvej Frydendalsvej 29, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 31 12 48, Fax 33 31 03 51, e-mail 29@frydendalsvej.dk Frydendalsvej 8, 1809 Frederiksberg C, Telefon 33 21 12 48, e-mail 8@frydendalsvej.dk

Læs mere

Botilbud til voksne med særlige behov

Botilbud til voksne med særlige behov Kollegiet Axeltorv Lejligheder og kollegieværelser for voksne udviklingshæmmede og sent udviklede med pædagogisk støtte, vejledning og beskæftigelse. I henhold til lov om social service 85 Adresse Kollegiet

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00

Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet

Læs mere

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter

Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Esbjerg Krise- og Aktivitetscenter Vold er enhver magtmisbrugende handling rettet mod en anden person, som gennem at denne handling skader, smerter eller krænker, får personen til at gøre noget mod sin

Læs mere

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser

Københavns Kommunes pårørendepolitik. Området for borgere med sindslidelser Københavns Kommunes pårørendepolitik Området for borgere med sindslidelser HØRINGSUDGAVE AF 12. MARTS 2008 2 Indhold 1. Indledning 3 Indflydelse 3 Politikkens rammer 4 2. Det socialpsykiatriske perspektiv

Læs mere

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET

SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET SOCIALPOL ITIK FOR SOCIAL- OG HANDICAP- OMRÅDET Socialpolitik for Guldborgsund Kommune på Social- og Handicapområdet. Indledning. Kommunens Socialpolitik på Social- og Handicapområdet er et centralt element

Læs mere

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden

Løven Novus. Rapport over tilsyn 2013. Tilsynsenheden Løven Novus Rapport over tilsyn 2013 Tilsynsenheden 1 Indhold Beskrivelse af enheden: Lovgrundlag, rammer og vurdering... 2 Navn og Adresse... 2 Ledelse... 2 Dato for tilsynet... 2 Anvendte tilsynsmetoder...

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 107 Lovgrundlag Hvem kan modtage ydelsen (målgruppe)? Hillerød Kommune tilbyder

Læs mere

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015

Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Servicedeklaration for Hanne Mariehjemmet Kvindely 2015 Praktiske oplysninger Ringstedvej 57-59, 4000 Roskilde Tlf. 46 32 19 92 Hjemmeside: www.mariehjem.dk E-mail: hanne@mariehjem.dk Indledning Hanne

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09. TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten Skanderborg Kommune Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150

Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 Beskæftigelse, Social og Økonomi Voksen og Handicap Generelt tilsyn den 27. maj 2014 Køkkenet og Udeholdet St. Valbyvej 150 SL 103 Side2/13 Denne rapport er udarbejdet af tilsynsførende risikomanager Mette

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016

NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og

Læs mere

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen

Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Page 1 of 5 Intranote / Forvaltninger / Borger & Arbejdsmarked / Social & Tilbud / Kvalitetsstandarder/Servicedeklarationer / Psykiatri Birkevangen Servicedeklaration/Kvalitetsstandard - Birkevangen Socialpsykiatrisk

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00

Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen. Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Det Alternative Plejehjem Stenhøjen Mandag den 7. april 2008 kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune sammen med en repræsentant her fra aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl. 19.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Søndergade 69. Formålet

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Semaiskolen Kalumvej 58 9700 Brønderslev -08 GOT Dronningensgade 31 Sdr.Vråvej 5 9760 Vrå Telefon 72 33 33

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE. Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter Odder Kommune KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENE Hjemmevejledning til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne fra Åhusenes støttecenter med indgår i Overordnet formål med indsatsen

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Kvalitetsstandard 2009

Kvalitetsstandard 2009 Kvalitetsstandard 2009 Herning, marts 2008 Indledning Herning Krisecenter er et midlertidigt opholdssted for kvinder, som har været udsat for fysisk og/eller psykisk vold eller trusler om vold, samt eventuelt

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010. Gennemført af Plus-2 Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn den 27. januar 2010 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Henrik Volmer, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( )

Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet ( ) KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT Til Socialudvalget Evaluering af Socialforvaltningens samarbejde om fire pladser med Alexandrakollegiet (2012-2013) Socialudvalget

Læs mere

Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud

Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud Socialtilsyn. Kvalitetsmodel: Temaer, kriterier og indikatorer for sociale tilbud 10. juli 2013 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015 Praktiske oplysninger K.H. Kofoedsvej 16, 4970 Rødby Tlf. 24 82 68 82 Forstander: Kjeld Saul Hjemmeside: bnsydlolland.blogspot.com E-mail: bnsydlolland@regionsjaelland.dk

Læs mere

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING

ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING ØSTRE GASVÆRK DØGNBEHANDLING AMBULANT BEHANDLING BESKÆFTIGELSES/UDDANNELSES AFKLARING DAGBEHANDLING Om Østre Gasværk Østre Gasværk er en selvstændig selvejende institution (Alment velgørende Fond), med

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud

Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandard - For længerevarende botilbud Kvalitetsstandarden er vedtaget af Byrådet den 30. april 2014 Servicelovens 108 og lignende boformer (Støtte i boformer efter Almenboliglovens 115) Lovgrundlag

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer.

At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. 1. Indledning Dette er en beskrivelse af procedure for gennemførelse af uanmeldt tilsyn i kommunens botilbud efter 107 og 108. Tilsynet gennemføres i henhold til 16 i Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev

Kofoeds Skole Århus. For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev SØNDER ALLÉ RYESGADE For mig er Skolen a shelter in the storm. Elev RUTEBILSTATIONEN NY BANEGÅRDSGADE SPANIEN TOLD BOD GADE HAVNEGADE EUROPAPLADS DESIGN: TANDEM DESIGN CAMP FOTO: ANDERS KAVIN TEKST OG

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne

Konceptet er udformet på en sådan måde, at det kan rumme de varierede forhold, lokalforeningerne 1 2 Konceptet blev første gang vedtaget på generalforsamlingen den 6. marts 2010 og ændret på generalforsamlingen den 12. marts 2011 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Boligerne på Skovstien 8-12

Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 22-01-2015 Dok.nr.: 2014/0006842-6 Regodkendelse af tilbuddet Boligerne på Skovstien 8-12 Boligerne på Skovstien 8-12 er et tilbud etableret i henhold til servicelovens 66 og

Læs mere

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Autisme Center Holmehøj Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med

Læs mere