Vejledning til. Arbejdstid og rådighedstjeneste. for pædagogisk personale. ved døgninstitutioner m.v.

Transkript

1 Vejledning til Arbejdstid og rådighedstjeneste for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. Maj 2015

2 Forord Vejledningen er blevet til med udgangspunkt i arbejdstidsaftalen (OK 2013 aftale 64.11) for pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v., arbejdsmiljøloven og EU-direktiv om arbejdstid, hviletid og fridøgn. Formålet med arbejdstidsregler er, at beskytte den enkelte medarbejder mod nedslidning og sikre kompensation for arbejde på ubekvemme og belastende tidspunkter. Formålet med denne vejledning er at give en forståelse for arbejdstidsreglernes betydning og fortolkning. Vi har tilstræbt en logisk rækkefølge, samlet i emner hvor fortolkningerne er beskrevet. Vejledningen vil løbende blive opdateret. Den seneste udgave er at finde på vores hjemmeside: Følgende grupper er omfattet af reglerne Alle ansatte på døgninstitutioner, herunder hjemmevejledere, værksteder, daghjem og dagcentre. Ansatte på særlige daginstitutioner og skoler er ligeledes omfattet - dog skal det bemærkes, at der kan laves særlige aftaler for ansatte i børnehaver, der er omfattet af døgninstitutionsoverenskomsten. Husholdningslederne er ikke omfattet af reglerne om rådighedstjeneste. Hjemmevejledere er omfattet af reglerne, men der kan i stedet gives et særligt tillæg ( 13- tillæg), som erstatter dele af tidsbestemte tillæg se afsnittet Aftaler og bestemmelser indenfor særlige grupper Selve arbejdstidsaftalen - for henholdsvis regionen og kommunerne - kan findes på SL s hjemmeside under fanen overenskomster/aftaler. Følgende grupper er ikke omfattet af reglerne Ansatte der er ansat efter Overenskomst for pædagogisk uddannet personale, der ansættes inden for det forebyggende og dagbehandlende område (PFF) og Overenskomst for pædagogisk uddannet personale i særlige stillinger (arbejdstidsaftaler skal aftales lokalt) Ansatte i staten (Dansk Røde Kors, Kofoeds Skole, Sosu-Skoler, Dansk Flygtningehjælp) følger statens arbejdstidsregler. Lærere på døgninstitutioner med intern skole, som følger arbejdstidsaftale 2008 for lærere i folkeskolen indtil d hvorefter de er omfattet af Lov nr. 409 Tegnsprogstolke. Private arbejdspladser - med mindre andet fremgår af overenskomsten. Heldagsskoler. Se arbejdstidsaftalens protokollat 2, stk. 2. Aftaler og bestemmelser indenfor særlige grupper Undervisning: Såfremt du arbejder som pædagog på en døgninstitution med intern skole og deltager i undervisningen på skolen, skal der altid foretages en konkret vurdering af arbejdsopgaven, mhp. fastsættelse af vilkår omkring løn og arbejdstid. Kontakt derfor din tillidsrepræsentant eller kreds Storkøbenhavn. 2

3 Børnehaver: Såfremt du arbejder i en specialbørnehave, kan der mellem institutionen og SL aftales tid til andet arbejde. Socialpædagoger, ansat som hjemmevejledere: Socialpædagoger ansat i henhold til Overenskomsten for hjemmevejledere og pædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. er omfattet af arbejdstidsreglerne, dog er der enkelte særlige regler for hjemmevejledere: I stedet for godtgørelse for: tilfældigt forekommende overarbejde, aften/nattillæg, opsparing af frihed for aften/nattjeneste (forskudt tjeneste), kompensation for delt tjeneste, kan der til hjemmevejledere ydes et særligt tillæg ( 13-tillæg) på kr. årligt ( niveau) når den daglige tjeneste unddrager sig kontrol. Såfremt mere end halvdelen af tjenesten er placeret udenfor sædvanlig arbejdstid ydes i stedet et tillæg på årligt ( ). Udover disse tillæg, kan der alene vederlægges for arbejde på søndage og på lørdage mellem kl. 08 og 24. Vær opmærksom på begrebet tilfældigt forekommende overarbejde. Dette defineres som arbejde af begrænset varighed, som forekommer tilfældigt og som man selv vurderer, er nødvendigt eks. for at færdiggøre det, man er i gang med. Det betyder ikke, at man er pålagt større arbejdsforpligtelser end de gennemsnitlige 37 timer pr. uge. Timer optjent i forbindelse med tilfældigt forekommende overarbejde, skal afvikles time for time. Tillægget anvendes også for andre grupper. Studerende i lønnet praktik: Reglerne for planlægning af studerendes arbejdstid følger reglerne for øvrige ansatte beskrevet i denne pjece. Studerende har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 30 timer. Teoriindkald på seminariet indgår ikke i arbejdstiden. Studerende optjener afspadsering som øvrige ansatte, men optjener ikke de særlige ydelser, der opgøres i kr./ øre. Koloni planlægges tidsmæssigt som ved øvrige medarbejdere og studerende har også krav på kolonitillæg. Mer- og overarbejde afvikles eller udbetales som for en deltidsansat pædagog på grundløn + centralt aftalt funktionsløn, pr løntrin ( niveau). Studerende i ulønnet praktik: Studerende i ulønnet praktik modtager SU i praktikperioden. Arbejdstiden planlægges efter aftale mellem arbejdsstedet og praktikanten. Der oppebæres ikke særlige ydelser eller tillæg. Ledere: Ledere, hvis tjeneste unddrager sig kontrol (forstandere og øvrige tilsvarende ledere) har ret til særlige ydelser under visse omstændigheder, f.eks. ved: bestyrelsesmøder, forældremøder eller akutte situationer, her har lederen ret til lørdag/mandags-tillæg, tillæg for tjeneste mellem 17-06, søn- og søgnehelligdagstillæg og erstatning for mistede fridøgn, såfremt tjenesten ligger på disse tidspunkter. Socialpædagogerne anbefaler, at lederens særlige ydelser aftales som et fast ulempetillæg, som giver mulighed for en forenkling af tillægsstrukturen. Husk ledere har ret til merarbejdsbetaling, hvis særlige betingelser er opfyldt. Betingelserne fremgår af Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste arbejdstid. 3

4 1. Tjenestens tilrettelæggelse Normperioden: Normperioden er 1 år hvis ikke andet er aftalt. Der kan lokalt indgås aftale mellem tillidsrepræsentanten/kreds Storkøbenhavn og arbejdspladsen om fastsættelse til en anden længde, dog minimum 4 uger. Normtimetallet for en fuldtidsansat findes ved at gange 37 timer med antallet af uger i normperioden, fratrukket 7,4 timer pr. søgnehelligdag i normperioden. Eksempel: En 37 timers ansat planlægges med 37 timer x 4 = 148 timer i en 4-ugers normperiode. For deltidsansatte gælder tilsvarende, at deres tjenestetid i normperioden er deres gennemsnitlige ugentlige timetal x antal uger i normperioden. Eksempel: En 20 timers ansat planlægges med 20 timer x 4 = 80 timer i en 4-ugers normperiode. Hvis der er planlagt for mange timer i normperioden er timerne overarbejde/merarbejde. Man kan ikke komme til at skylde timer, hvis der er planlagt for få timer i en normperiode. Check derfor tjenesteplanen og de planlagte timer, når den udleveres. Kontakt evt. tillidsrepræsentanten hvis du har spørgsmål. Samtlige fastansatte har krav på at kende deres tjenesteplan mindst 4 uger forud. Tilkaldevikarer (timelønsansatte med under 8 timer i gennemsnit pr. uge) og afløsningspersonale er ikke omfattet af denne regel. (Afløsningspersonale er personale, der i henhold til ansættelsesbrev er ansat til afløsning/vikararbejde). Se eksempel på lokalaftale for afløsningspersonale fremgår af bilag 2, eksempel 1) Ændringer i tjenestens placering: Ændringer indenfor 4 uger kan kun finde sted i særlige tilfælde (f.eks. ved sygdom på arbejdspladsen), og kun efter drøftelse med den enkelte medarbejder. Ændringer (omlagt tjeneste) kan kun ske indenfor samme arbejdsdøgn og skal aftales i arbejdstiden, mindst 4 døgn før. Kan varslet ikke overholdes, betales der et tillæg pr. omlagt time se kronesats i bilag 1. Ved ændring af rådighedstjeneste betales der pr. omlagt rådighedstime - se kronesats i bilag 1. Eksempel: Såfremt en planlagt tjeneste kl eksempelvis flyttes til kl , er der tale om 5 omlagte timer (15-20) idet timerne fra kl er fælles for begge tjenester. Hvis en omlægning af tjenesten betyder, at der sker indgreb i friperioder af mere end 24 timer og/eller fridøgn, honoreres de omlagte timer som overarbejde. Det betyder, at hvis en tjeneste - indenfor 4 ugers perioden - flyttes til en arbejdsfri dag/ 0- dag, kan det kun ske efter reglerne for overarbejde og afspadsering, idet timer på en sådan dag honoreres som overarbejde. Ændringer der har karakter af en ny arbejdsplan, kan kun finde sted med mindst 4 ugers varsel. Karakter af en ny arbejdsplan kan være ændring af flere vagter over fire uger. Delt tjeneste: Tjenesten bør tilrettelægges således, at delt tjeneste - hvorved forstås tjeneste adskilt af en pause på 1 time eller mere - undgås. Hvor dette ikke er muligt, betales der for delt tjeneste - se kronesats i bilag 1. BEMÆRK! Hviletidsreglerne skal overholdes, se bilag 3. 4

5 En delt tjeneste kan max. strækkes over 13 timer, fordi reglen om 11-timers samlet hvile inden for et døgn skal overholdes. Lokalaftale kan ændre de 13 timer til 16 timer. Husk at være konkret i lokalaftale, hvis denne mulighed ikke skal kunne anvendes. Ved delt tjeneste mistes 3/37 timerne, hvis tjenesten påbegyndes før optjeningstidspunktet, se under afsnit 3 hvor optjening af 3/37-timer beskrives. Lokalaftaler: Mellem ledelsen på institutionen og tillidsrepræsentanten kan der indgås lokalaftaler om tjenesteplanlægningen. Såfremt der ikke er en TR på stedet, skal aftalen i stedet indgås med kredsen. Det er en forudsætning for indgåelse af lokalaftaler, at tjenestetidsplanlægning foretages i henhold til de principper, der er aftalt i MED-Udvalget/Samarbejdsudvalget. Indgåede lokalaftaler skal indsendes til kredsen jf. aftale om uddelegering af forhandlingsretten mv. til TR. Der er mulighed for f.eks. at indgå aftaler på følgende områder: Det ugentlige fridøgn kan udskydes i op til 12 døgn. Reglen om, at der i normperioden gennemsnitlig skal være et fridøgn pr. uge, skal dog stadig overholdes. Hviletiden mellem to døgns normaltjeneste kan nedsættes til 8 timer. Dette kan dog maksimalt ske to gange pr. uge, pr. medarbejder. Afspadsering af overarbejde/søndagstimer m.v. kan udbetales med 50%, før tre måneders fristen jf. 6 i arbejdstidsaftalen. Afvikling af afspadsering/erstatningsfrihed kan udskydes til et senere (planlagt) tidspunkt. Kan eksempelvis løse nogle skematekniske problemer, f.eks. på døgninstitutioner der har lukket i weekender og i skolernes ferier. Ekstra, ubelastet rådighedstjeneste fra hjemmet, svarende til højst 6 timers normaltjeneste (= 18 rådighedstimer), kan efter aftale mellem TR og tjenestestedet afvikles med betaling. Betalingen udgør den omregnede værdi til normaltjeneste, for timer der ligger udover den samlede værdi for en fuldtidsansættelse i normperioden tillægges 50%. 2. Arbejdstid Ansatte kan udføre normaltjeneste, rådighedstjeneste eller overarbejde. Deltidsansatte kan derudover udføre merarbejde. I henhold til Arbejdsmiljølovens kapitel 9 i 50 (se bilag 3) vedr. arbejdstid skal man være opmærksom på, at ansatte skal afholde sin hviletid indenfor hver periode på 24 timer. Bemærk at den almindelige hviletid er 11 timer og kan nedsættes til 8 timer ved lokalaftale. Eksempel: En medarbejder må blive efter sin aftenvagt og gå i vågen nattevagt pga. kollegas sygdom. Medarbejderen kan ikke tiltræde sin planlagte morgenvagt umiddelbart efter nattevagten, da vedkommende i så fald ikke har haft sin hviletid. Kan dog fraviges under særlige omstændigheder (Se bilag 3, 52) og skal da noteres i tilsynsbog eller tilsvarende dokumentation. Normaltjeneste: Den planlagte arbejdstid er normaltjeneste. For ansatte på 30 timer eller mere gælder det, at den daglige arbejdstid skal planlægges med 5 til 10 timers tjeneste, med mindre andet er aftalt i lokalaftale. For deltidsansatte under 30 timer, er der ingen nedre grænse for hvor mange timer, man må planlægge. SL anbefaler minimum 3 timers tjeneste Rådighedstjeneste: En ikke aktiv normaltjeneste er en rådighedstjeneste, hvor medarbejderen er til rådighed for at kunne tilkaldes (opkald). Se afsnit 7 om Rådighedstjeneste. 5

6 Over- eller merarbejde: Alt, hvad der ikke er normal tjeneste(rådighedstjeneste) er enten over- eller merarbejde. Overarbejde for fuldtidsansatte og deltidsansatte: 1. Alt arbejde ud over den planlagte normaltjeneste for fuldtidsansatte. Eksempel: En fuldtidsansat er ansat på en institution, hvor der normalt planlægges med 8 timers vagter. Vedkommende har en planlagt arbejdsdag fra kl. 7-15, men må blive på institutionen til kl. 17. Opgørelsen ser således ud:7-15 = normaltjeneste og = overarbejde. 2. Alt arbejde under 5 timer eller over 10 timer pr. dag, med mindre der er indgået lokalaftale om kortere eller længere arbejdstid. (Gælder for fuldtidsansatte og deltidsansatte med 30 timer eller mere) 3. Alt arbejde i fridøgn (beskyttede fridage). Det udløser minimum 6 timers overarbejde pr. dag. Se afsnittet om fridøgn. 4. Alt arbejde der finder sted i andre frihedsperioder. Se afsnittet om frihedsperioder. Er frihedsperioden 24 timer eller derover, udløser for fuldtidsansatte min. 6 overarbejdstimer. Er frihedsperioden under 24 timer udløses for fuldtidsansatte min. 3 overarbejdstimer. 5. Opkald i rådighedstjeneste betragtes som overarbejde 6. Ekstra rådighedstjeneste (ikke planlagt) efter normal aftenvagt betragtes som overarbejde (efter omregningsfaktoren fra vagtværelse/hjemmet) 7. Ubelastet rådighedstjeneste, udover planlagt arbejdstid. Man kan udover en 37-timers arbejdsuge have op til 18 timers rådighedstjeneste fra hjemmet, svarende til 6 timers normaltjeneste. 8. For deltidsansatte vil al indkald til arbejde ud over 7,4 timer pr. dag (eller ud over den normale daglige tjenestetid på arbejdspladsen, eks. 8 timers vagter) være overarbejde. 9. Alt arbejde i en normperiode, der udgør mere end gennemsnitlig 37 timer pr. uge, er overarbejde. 10. Ubelastet rådighedstjeneste, kan kun bruges i ganske særlige tilfælde, eksempelvis som sikkerhed ved enevagter. Husk i øvrigt, at der altid skal være en normaltjeneste af 5-10 timers varighed, umiddelbart før en rådighedstjeneste. Den del af rådighedstjenesten, der ligger ud over 37 timer pr. uge i gennemsnit, udbetales som overarbejde. Overarbejde godtgøres med afspadsering af opgjort tid tillagt 50%. Overarbejde opgøres i påbegyndte hele og halve timer pr. dag. Overarbejde udover 1 time, skal varsles i arbejdstiden senest dagen forud, ellers udløses et tillæg - se kronesats i bilag 1. Bemærk det er vigtigt at arbejdspladsen har defineret hvem der har kompetencen til at varsle overarbejde. For fuldtidsansatte der - har fri og har forladt tjenestestedet - bliver bedt om at møde ind igen (Eksempel: Du er gået kl. 15 og bliver kontaktet kl om at møde ind igen), her skal der minimum honoreres med 3 timers overarbejde. Såfremt du har en frihedsperiode på mere end 24 timer er det 6 timer. Hvis ikke overarbejdet finder sted i umiddelbar tilknytning til en planlagt normaltjeneste gælder særlige regler, som fremgår af afsnit 6 om fridøgn og frihedsperioder. Deltidsansattes merarbejde, herunder studerende i lønnet praktik: Merarbejde er ekstra tjeneste, som kun deltidsansatte, kan udføre og defineres som arbejde udover den planlagte normaltjeneste. Merarbejde skal varsles i arbejdstiden senest dagen før, ellers udløses et tillæg - se kronesats i bilag Al indkald til arbejde op til 7,4 timer pr. dag (eller op til den normale daglige tjenestetid på arbejdspladsen, eks. 8 timers tjeneste) er merarbejde indenfor 37 timer om ugen. Eksempel: En deltidsansat er ansat på en arbejdsplads, hvor der normalt planlægges med 8 timers tjeneste. Vedkommende har en planlagt arbejdsdag fra kl. 7-12, men må blive på institutionen til kl. 17. Opgørelsen ser således ud: 7-12 = normaltjeneste, = merarbejde og = overarbejde. 6

7 2. Indkald i frihedsperioder (arbejdsfri dag/ 0-dage) af over 24 timers længde med et varsel på mindre end 24 timer tæller som merarbejde og skal indgå i arbejdstidsopgørelsen med minimum 3 timer. Indkald mellem 2 daglige normaltjenester med et varsel på mindre end 24 timer, tæller som merarbejde mindst 3 timer. Eksempel: Normaltjeneste 7-12, indkaldt til deltagelse i forældresamtale udløser således 3 timers merarbejde. Hvis tjenesten forud for tilkaldet svarer til den daglige arbejdstidsnorm for fuldtidsansatte, vil tilkaldet udløse mindst 3 timers overarbejde. Eksempel: Normaltjeneste 7-15, indkaldt til deltagelse i forældresamtale kl udløser således 3 timers overarbejde. Deltidsansatte kan normalt pålægges at udføre merarbejde. Hvis der er aftalt fast merarbejde i en periode, der strækker sig ud over en kalendermåned, skal den udbetalte månedsløn, svare til det nye gennemsnitlige timetal. Det betyder at den deltidsansatte skal have et nyt ansættelsesbrev/ tillæg til ansættelsesbrev, samt løn under sygdom og pensionsindbetaling svarende til den nye timekvote. Merarbejde afspadseres time for time eller udbetales med normaltimelønnen. Husk at der skal beregnes feriepenge og pension af alt udbetalt merarbejde. Den gennemsnitlige arbejdstid over en 7-dages periode må ikke overstige 48 timer incl. overarbejde. Gennemsnittet beregnes over en 4 mdr. s periode, med mindre der i overenskomster/aftaler er fastsat en anden referenceperiode (f.eks. 4 uger/6 måneder). Frivillighedsaftaler om overarbejde kan kun indgås af kredsen. Det kan i perioder være svært at skaffe vikarer og der kan - i henhold til decentral arbejdstidsaftale - indgås aftaler om frivilligt ekstraarbejde, hvor der ydes en større betaling end ved overarbejde 50 %. Aftalerne skal indeholde bestemmelser, der tager hensyn til arbejdsmiljøet - antallet af vagter med frivilligt overarbejde m.m. Kredskontoret kan kontaktes for input til en sådan aftale og kan kun indgås af kredsen. Bemærk reglen om at den gennemsnitlige arbejdstid højest må være 48 timer over en 7-dages periode, gælder også her. 3. Tillæg for arbejde på særlige tidspunkter Arbejde i forskudt tid (forskudt tjeneste) 3/37-timer (14-06): For hver times normaltjeneste, der udføres i aften- og natperioden, dvs. tjeneste påbegyndt kl. 14 eller senere og som strækker sig ud over kl. 17, gives en honorering på 3/37 timers afspadsering pr. time. I stedet for afspadsering kan tjeneste i aften og natperioden tilrettelægges med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 34 timer. Der ydes løn for 37 timer. Denne ordning skal fremgå af ansættelsesbrev eller tillæg til ansættelsesbrev og kan kun finde anvendelse ved fast aften- og natarbejde. Lørdags-/mandagstjeneste: 1. For effektiv tjeneste på lørdage mellem kl. 08 og 24 og på mandage mellem kl. 00 og 04 betales et tillæg - se kronesats i bilag 1 - og beregnes pr. påbegyndt halve time. 2. For normaltjeneste på mandage mellem kl. 04 og 06 betales tillægget i henhold til stk. 1, såfremt tjenesten påbegyndes kl. 00 eller tidligere. 3. Tillæg i henhold til stk. 1 og 2 kan ikke ydes samtidigt med søn- og helligdagsbetaling. 7

8 Tjeneste mellem kl. 17 og 06: For effektiv tjeneste mellem kl. 17 og 06 ydes der samtidigt kronetillæg pr. time - se kronesats i bilag 1- som beregnes pr. påbegyndt halve time. Arbejde på søn- og helligdage: For hver times tjeneste på søndage optjenes (50%) ½ times afspadsering. Afspadseringen beregnes pr. påbegyndte ½ time. De optjente afspadseringstimer skal være afviklet senest 3 måneder efter optjeningsmåneden, ellers skal timerne udbetales. Der kan fraviges ved lokalaftale. Timelønnede vikarer: Timelønnede vikarer optjener ikke afspadsering, men kontante ydelser i stedet. Det betyder, at timelønnen på søn- og helligdage er tillagt 50%. 3/37 timerne kompenseres ved en højere timeløn i aften/nattjeneste svarende til et tillæg på 8,11%. Vær opmærksom på, at der lokalt kan være aftalt andre satser - spørg din TR Særlige ydelser under sygdom m.m. Der spørges ofte om i hvilke situationer, man optjener særlige ydelser eller afspadsering. Nedenstående skema kan være til hjælp. Benævnelse/ Begivenhed 3/37 timer Søn & helligdagstimer Lørdag/ mandags timer tillæg Under barsel * Under sygdom * Under ferie ikke ikke Ifm. Overarbejde * Opkald i RV (og døgnvagt) normaltjeneste * Opkald i RV (og døgnvagt) udover normaltjeneste (o.arb.) * ikke ikke ikke Ifm. Merarbejde * Ved Seniordage ikke ikke Ved barns 1. og 2. sygedag/ omsorgsdage ikke ikke ikke ikke Ved bevilget kursus ikke ikke ikke ikke Ved beordret kursus * Ved tjenestefrihed ikke ikke ikke ikke * Vær opmærksom på princippet om, at tillæg der optjenes under begivenheden også kan afspadseres under begivenheden. Hvilket også betyder at tillæg, der ikke kan optjenes under begivenheden kan heller ikke afspadseres. Afspadsering kan ikke optjenes eller afvikles under ferie. Eksempel: Du ikke kan optjene overarbejde under sygdom og derfor kan du heller ikke afvikle afspadsering af overarbejde under sygdom. Du ikke kan afspadsere søndagstimer under ferie og kan derfor heller ikke optjene søndagsafspadsering under ferie. 8

9 Vær opmærksom på, at man kun kan afvikle planlagt afspadsering under sygdom. Afspadsering optjent ved merarbejde eller overarbejde, kan dog aldrig afspadseres under sygdom - uanset at det er planlagt, fordi man ikke kan optjene mer- og overarbejdstimer under sygdom. Konvertering til årligt ulempetillæg: Ved lokalaftale mellem arbejdspladsen og kredsen, kan det aftales, at arbejdstidsbestemte tillæg og optjent afspadsering, kan konverteres til et fast årligt ulempetillæg. Af aftalen skal det fremgå hvilke ydelser, der er dækket af tillægget, eksempelvis: 3/37-timer, tillæg, lørdags/mandags-tillæg, søndagstimer, over- eller merarbejde, kolonivederlag m.v. Størrelsen af det årlige tillæg fastsættes under hensyn til omfanget og karakteren af den tjeneste og/ eller de opgaver som tillægget dækker. Tillægget udbetales forholdsmæssigt i forhold til ansættelsesgraden og samtidig med lønudbetalingen. Se eksempel på aftale om årligt ulempetillæg bagerst i pjecen. Du er også selv ansvarlig. Som medarbejder er du selv medansvarlig for at kontrollere, at du får den afspadsering og de ydelser, du har ret til. Hvis du ikke selv indberetter din arbejdstid, så skal du bede om at få kopi af de indberetninger, der er lavet på din arbejdstid. Kontrollér om indberetningen er korrekt og sammenhold den med din lønseddel - så kan du se om det stemmer overens. Hvis der er noget, der ikke stemmer - eller som du ikke forstår, så bed de ansvarlige for lønindberetningerne om en redegørelse. Er der nogle af arbejdstidsreglerne, du ikke forstår - så kontakt din tillidsrepræsentant. 4. Tjenestefrihed med løn Tjeneste på 1. maj, grundlovsdag, nytårsaftensdag - Ansatte i kommuner(kl): Du har, så vidt det er muligt, ret til tjenestefri (normaltjeneste) med løn efter kl. 12 de pågældende dage. Hvis du udfører tjeneste efter kl.12, får du et tillæg svarende til godtgørelse for tjeneste på søndage. Tjeneste på 1. maj, grundlovsdag og nytårsaftensdag - Ansatte i regioner(rltn): Du har, så vidt det er muligt, ret til frihed fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24 den 1. maj, uden at normaltjenesten omlægges. Grundlovsdag er normal arbejdsdag. Der kan indgås lokalaftale om at grundlovsdag er fridag i stedet for 1. maj. Nytårsaftensdag har du, så vidt det er muligt, ret til tjenestefri (normaltjeneste) med løn efter kl. 12. På de dage hvor der er opnået ret til frihed, får du et tillæg svarende til godtgørelse for tjeneste på søndage. Juleaftensdag: Personalet har i størst muligt omfang ret til frihed, uden at normaltjenesten omlægges. Ved effektiv tjeneste udført på juleaftensdag, honoreres som på søn- og helligdage med 50% tillæg fra dagtjenestens påbegyndelse til kl. 24. Endvidere gives der ret til erstatningsfrihed af samme længde på en anden skemalagt arbejdsdag (Der gives frihed af min. 35(32) timers varighed). Erstatningsfriheden gives inden udgangen af marts måned året efter. I modsat fald gives der overarbejdsbetaling for timerne. Søgnehelligdage, for hvilke personalet har ret til frihed eller erstatning herfor i form af anden frihed, omfatter: Nytårsdag, Skærtorsdag, Langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, 2. pinsedag, 1. og 2. juledag med undtagelse af, hvis en af jule- eller nytårsdagene falder på en søndag. 9

10 Uanset om den ansatte er berettiget til erstatningsfri eller ej, så skal normperioden nedskrives med 1/5 ugebrøk pr. helligdag der ikke falder på en søndag. Det betyder at der på helligdage, hvor der udføres effektiv tjeneste eller hvor der i den almindelige vagtplan i forvejen er planlagt fridøgn eller anden frihedsperiode, skal ydes erstatningsfrihed. Se oversigt over erstatningsfridag på næste side. Fuldtidsansat Erstatningsfridag? 1. Altid fri på ugedagen, hvor helligdagen falder? Nej 2. Fridøgn på helligdagen Ja 3. Anden frihedsperiode (24 timer) på helligdagen Ja 4. Arbejder på helligdagen Ja 5. Helligdagen ligger på en søndag Nej Deltidsansat Erstatningsfridag? 1. Altid fri på ugedagen, hvor helligdagen falder Nej 2. Fridøgn på helligdagen (se dog 3.) Ja 3. Helligdagen og fridøgn ligger i arbejdsfri uge Nej 4. Anden fridag/frihedsperiode på helligdagen Nej 5. Arbejder på helligdagen Ja 6. Helligdagen ligger på en søndag Nej Når der arbejdes på helligdage, ydes den ansatte en godtgørelse på ½ times afspadsering pr. præsteret arbejdstime, beregnet pr. påbegyndt halve time. Arbejde på søgnehelligdage: For tjeneste på søgnehelligdage ydes, som på søndage, (50% tillæg) ½ times frihed for hver times tjeneste, beregnet pr. påbegyndte ½ time. Når der forekommer en søgnehelligdag, skal timetallet i normperioden nedskrives i forhold til ens ansættelsesgrad, f.eks. for en fuldtidsansat - skal normperioden nedskrives med 7,4 timer pr. sh-dag. For en 20-timers ansat - nedskrives normen med 4 timer pr. sh-dag. De nedskrevne timer bruges til afholdelse af en frihedsperiode på 35 timer. Dette kan ske ved at: Man får fri på søgnehelligdagen, hvor man ellers skulle have arbejdet. Man arbejder på dagen og får derfor en erstatningsfridag af min. 35 (32 - såfremt hviletiden på dagen var planlagt nedsat) timers længde på en anden arbejdsdag. Man optjener herudover tillæg på søn- og helligdage. En beskyttet fridag falder på en søgnehelligdag og man får en erstatningsfridag af min. 35 timer på en anden arbejdsdag. Afvikling af erstatningsfridagen: Erstatningsfridagen skal fremgå af tjenestelisten og er omfattet af reglerne for fridøgn. Erstatningsfridagen skal være afholdt senest 3 måneder efter den måned, hvori den er optjent, ellers skal det udbetales som overarbejde. Erstatningsfridagen gives dog ikke: hvis den ansatte altid har fri på den ugedag hvor søgnehelligdagen falder til deltidsansatte, hvis søgnehelligdagen falder på en arbejdsfridag/0-dag, der ikke er berørt af et fridøgn. til deltidsansatte for hvem der er aftalt faste arbejdsperioder (f.eks. fast nattevagt hver anden uge) hvis helligdagen falder i friugen, selvom det er i et aftalt fridøgn. Det er Socialpædagogernes opfattelse: Alle bør planlægges med ekstra fridage for søgnehelligdagene og ikke kun ansatte, der opfylder betingelserne herfor. Det vil forenkle planlægningen og sikre, at der ikke sker fejl. Ligeledes vil det sikre, at medarbejderen får 10

11 fridage i stedet for at timerne bruges på at afkorte planlagte arbejdsdage. 5. Afspadsering Afspadsering skal fremgå af tjenesteplanen, som en planlagt, tidsangivet tjeneste, der afspadseres. Orientering om eventuelle ændringer i afspadseringens beliggenhed skal ske i arbejdstiden og mindst 4 døgn (= 96 timer) før. Overholdes fristen ikke, kan medarbejderen ikke pålægges afspadsering. Inddrages en planlagt afspadsering for sent, noteres den som afholdt, mens hele tjenesten gives som overarbejde. Inddragelse kan kun ske i akutte situationer. Afspadsering gives så vidt muligt i hele dage, bortset fra følgende undtagelser: Hvis en medarbejder selv ønsker at afspadsere en eller flere timer på en almindelig arbejdsdag Hvis en medarbejders afspadseringssaldo udgør mindre end en heldagstjeneste Hvis afspadseringen finder sted på sidste tjenestedag forud for et fridøgn eller anden frihed og derved giver en forlænget friperiode. Optjent afspadsering, bortset fra forskudt tjeneste 3/37-timer, skal afvikles senest 3 måneder efter den måned hvor den er optjent, med mindre andet er aftalt. Afspadsering for forskudt tjeneste (3/37-timer) kan kun gives i hele dage. Afspadseringen af forskudt tjeneste skal være afviklet senest 1. maj, ellers skal det udbetales som overarbejde. (Optjeningsåret går fra 2.5. til 1.5.). Hvor der, for arbejde på visse særlige tidspunkter, gives ekstra honorering for de præsterede timer, gives honoreringen i form af afspadsering. Der kan afregnes ved betaling i stedet, når arbejdskraftsituationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den lokale TR og ledelsen om behovet for afregning med betaling. 6. Fridøgn og frihedsperioder Arbejdsmiljøloven har bestemmelse om et ugentligt fridøgn, Bilag 3, 51. I overenskomsten er der aftalt et ugentligt fridøgn af mellem 55 og 64 timers varighed. Frihedsperioder: En frihedsperiode er en hvilken som helst arbejdsfri periode (f.eks. tiden mellem to dages tjeneste), der ikke er et fridøgn (beskyttet fridag). Fridøgnsperioder = beskyttede fridage (Se Bilag 3): Fridøgnet skal have en bestemt længde, hvilket forklares i det følgende: Efter max. 6 arbejdsdage - inkl. afspadserings- og arbejdsfridage/ 0-dage - skal der ydes en fridøgnsperiode, med mindre andet er aftalt i lokalaftale. Denne skal fremgå af tjenestelisten. Fridøgnsperioden skal være mellem 55 og 64 timer. I forbindelse med skift fra aften til dagtjeneste, kan fridøgnsperioden være på 55 timer. Eks.: Din tjeneste ophører fredag kl. 23, her vil du så kunne møde igen mandag kl. 06. Fridøgnsperioden kan opdeles i to fridage, hver på mindst 35 timer (32 timer såfremt der er aftalt nedsat hviletid). BEMÆRK at fridøgn/fridage tælles i timer. Man behøver således ikke at have fri i hele kalenderdøgn. Det er muligt at indgå lokalaftaler om frihedsperioder og fridøgn. Tilkald i fridøgn Tilkaldes man til tjeneste i et fridøgn, optjener man tillæg af 50% pr. påbegyndt halve time. Den tilkaldte tjeneste regnes for mindst 6 timers, også selvom den faktiske tjeneste er kortere. 11

12 Ved tjeneste udover 6 timer - tæller det faktiske timetal og der optjenes 50% tillæg af samtlige timer. Gælder både for deltids- og fuldtidsansatte Man har derudover krav på en kontant varslingsgodtgørelse, såfremt tilkaldelsen er sket med mindre end 14 dages varsel. Varslingsgodtgørelsen er et tillæg - se kronesats i bilag 1. Overarbejde, der indskrænker hviletiden til mindre end 11 timer (8 timer ved lokalaftale) indenfor 24 timer, kan ikke honoreres med betaling, men skal afspadseres. Overarbejde og/eller inddragelse af fridøgn, der indskrænker fridøgnenes minimumslængde kan ikke honoreres med betaling, men skal afspadseres. Se eksempler på fortolkning af ovenstående i bilag 4. Tilkald i friperioder af mere end 24 timer (ikke fridøgn) Fuldtidsansatte: Tilkaldes man til tjeneste i en friperiode af mere end 24 timer, optjener man tillæg af 50% pr. påbegyndt halve time. Den tilkaldte tjeneste regnes for mindst 6 timers, også selvom den faktiske tjeneste er kortere. Ved tjeneste udover 6 timer - tæller det faktiske timetal og der optjenes 50% tillæg af samtlige timer. Deltidsansatte: Indkald i frihedsperioder (arbejdsfri dag/ 0-dage) af over 24 timers længde med et varsel på mindre end 24 timer tæller som merarbejde og skal indgå i arbejdstidsopgørelsen med minimum 3 timer 7. Rådighedstjeneste Man har pligt til at udføre rådighedstjeneste. Rådighedstjenesten kan enten være fra eget hjem eller fra vagtværelse. Ved rådighedstjeneste tæller vagt fra eget hjem med 20 min. pr. time i normperiodens timetal. Fra vagtværelse tæller rådighedstjenesten med 45 min pr. time. Der skal være en normaltjeneste på mellem 5 og 10 timer inden en almindelig rådighedstjeneste. For deltidsansatte under 30 timer og timelønnede vikarer kan der evt. dispenseres fra normaltjenestetimerne, herunder lokalaftale om særlige ydelser. Der optjenes ikke særlige ydelser og afspadsering under rådighedstjeneste. Der kan ikke pålægges en medarbejder opgaver i rådighedstjenesten, idet man kun har pligt til at være til rådighed. Opkald under rådighedsvagt: Hvis man bliver opkaldt, betragtes det opkaldet som overarbejde. Dette opgøres pr. påbegyndte opkaldstime, tillægges 50 % og reduceres herefter med den allerede i normen indregnede tid. Fere opkald indenfor samme time honoreres ikke yderligere. (Eks.: 1 opkald = 1 times overarbejde + 50 % = 1,5 time, der modregnes med den planlagte tjeneste på 20 eller 45 minutter pr. time, hvilket betyder at der optjenes yderligere 70 minutter eller 45 minutter til afspadsering). Påregnelige opkald: Der kan på hverdage finde påregnelige tilkald ( opkald ) sted i slutningen af rådighedstjenester. Sådanne tilkald kan højst have en varighed af 2 timer og kan tidligst påbegyndes kl. 06 og skal være afsluttet senest kl. 09. Der kan ikke planlægges normaltjeneste i forlængelse af påregnelige opkald, hvis rådighedstjenesten minus påregneligt opkald derved bliver kortere end 8 timer. Eksempel: går i seng kl. 22, påregneligt opkalder starter kl. 06, her er hviletidsbestemmelsen overholdt. Hvis gå i seng sker kl. 23, kan påregneligt opkald tidligst finde sted kl

13 Ekstra rådighedsvagt: Såfremt man, udover de planlagte normaltjenester/rådighedstjenester pålægges en ekstra rådighedsvagt, honoreres den som overarbejde. Dvs. rådighedsvagten omregnes til normaltimer og tillægges 50 %. Eksempel: 8 t. ekstra rådighedsvagt = 6 timer + 50 % = 9 timer. Ved opkald, som jo betragtes som effektiv tjeneste, skal der ske samme omregning som ved Opkald under rådighedsvagt og der optjenes yderligere 70 eller 45 min. som skal tillægges de 9 timer. Døgnvagt: Døgnvagter er rådighedstjeneste af 24 timers varighed og kan enten planlægges fra eget hjem eller fra vagtværelse på institutionen. Døgnvagter fra eget hjem tæller med 14 timer i normperioden, døgnvagt på institutionen med 20 timer. Man har pligt til at yde op til 8 timers tilkald under en døgnvagt. For de timer hvor der er tilkald, optjenes der tillæg for: lørdagstjeneste ml og mandagstjeneste ml /06. Ved tilkald udover 8 timer, skal der ske omregning af rådighedstjenesten - timer der ligger udover 14/22 timer er overarbejdstimer. Der skal tillige ydes tillæg for søn- og helligdagstjeneste, lørdag- og mandagstjeneste, samt 17-06, såfremt timerne ligger i de angivne perioder. En døgnvagt henhører til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer er placeret. Såfremt dette døgn er en søgne-/helligdag gives der erstatningsfri, samt honorering herfor. Døgnvagter kan bruges, hvor man i forbindelse med ferie m.m. ikke skal have sædvanlig bemanding på institutionen, men har brug for at have medarbejdere, der kan træde til med kort varsel. En døgnvagt henhører til det kalenderdøgn, hvori de fleste timer er placeret. Såfremt dette døgn er en søgne-/helligdag gives der erstatningsfri, samt honorering herfor. NB: Rådighedsvagt i hjemmet: Ved tilkaldelse i forbindelse med rådighedsvagt i egen bolig, regnes opkaldstidspunktet fra det øjeblik man bliver kontaktet. Man har pligt til at begive sig til arbejdspladsen omgående. Det er arbejdsgiveren, der betaler transport ved tilkaldelse. Hvis arbejdsgiveren skønner at der bruges for lang tid til transport fra egen bolig til arbejdspladsen, kan det beordres at bruge et hurtigt transportmiddel (f.eks. taxi). Arbejdsgiveren skal betale for samme transportmiddel både ud og hjem. Man kan altså ikke blive tilkaldt i taxi og så skulle tage bussen hjem. Opkaldet slutter når man forlader institutionen igen. Anden form for rådighed: Der skal altid indgås lokalaftale ved anden form for rådighed end de ovenfornævnte rådighedsvagter. 8. Koloniophold, ferierejser, behandlingsture og klientledsagelse Koloniophold: De normale arbejdstidsregler er sat ud af kraft under koloniophold. Dog gælder hviletids- og fridøgnsbestemmelserne (11 timer og et ugentligt fridøgn), såfremt der ikke er indgået lokalaftale om fravigelser. Hvert kalenderdøgn, der er berørt af kolonien, tæller med 7,4 time i tjenesteplanen, også deltidsansatte). Derudover honoreres koloniophold med et tillæg pr. påbegyndt døgn. Det er SL s opfattelse, at medarbejderne, som en del af kolonien, kan pålægges at møde indtil 2 timer før afgang og ligeledes blive på arbejdspladsen indtil 2 timer efter hjemkomst. Yderligere planlagt ophold på arbejdspladsen betragtes som nedenfor: Man kan godt planlægges med en normaltjeneste umiddelbart før kolonien. I dette tilfælde har 13

14 man både normaltjeneste og kolonitimer i det døgn. Det vil sige, at man godt eksempelvis kan planlægge en normaltjeneste på 8 timer og derefter et kolonidøgn på 7.4 timer = 15,4 timer uden at det udløser overarbejde, med mindre man derved overskrider arbejdstidsnormen på 37 timer i gennemsnit. Vær opmærksom på, at der på den enkelte arbejdsplads kan være indgået lokalaftale, hvori der er aftalt en bedre honorering timemæssigt og/eller vederlagsmæssigt. Sådanne forbedrede aftaler kan også være aftalt i forbindelse med lokal løndannelse eller i henhold til rammeaftale om decentral arbejdstid. Kredsens holdning er at der i videst muligt omfang tages hensyn til at medarbejderen i hviletid/sovetid ikke er sammen med beboerne. Kredsen opfordrer samtidig til, at det lokale MED-udvalg/samarbejdsudvalg tager stilling til hvordan reglerne er på tjenestestedet, med hensyntagen til både medarbejder og beboer. Se endvidere Aftale om vederlag for deltagelse i feriekolonier. Behandlingsture: Kan ikke aflønnes efter kolonireglerne. Her må der laves særskilte aftaler med normaltimer, overarbejde og time/ dagpenge. Klientledsagelse: Rejsetid medregnes fuldt ud i arbejdstiden, idet tiden i forbindelse med tilbagerejse (arbejdsfri) mellem til 8.00 ikke medregnes som arbejdstid, såfremt der er stillet soveplads til rådighed. Arbejdsfri ophold udenfor hjemstedet på indtil 2 timer (hvis den overvejende del af opholdet falder i tiden mellem og 6.00 indtil 3 timer) medregnes fuldt ud. Såfremt det arbejdsfri ophold uden for hjemstedet er af længere varighed end anført i ovenstående, men ikke overstiger 6 timer, medregnes hele opholdet med 1/3 af tiden. Yderligere arbejdsfri ophold medregnes ikke. Derudover ydes der time- og dagpenge for hele rejsen efter gældende regler. Tjeneste før og efter klientledsagelse er også omfattet af arbejdstidsaftalens bestemmelser. 9. Ferie Ferien opgøres i timer. Dvs. en fuldtidsansat har krav på ferie i 185 arbejdstimer, en deltidsansat har krav på det forholdsmæssige antal timer i forhold til ansættelsesgraden. En uges ferie tæller i tjenesteplanen med 37 timer for fuldtidsansatte og for deltidsansatte med den aftalte ugentlige tjenestetid. Det kan derfor blive nødvendigt at ændre i tjenesteplanen i forbindelse med ferie, f.eks. hvis man normalt er planlagt med mere eller mindre end 37 timer i ferieugen. Under ferie får man udbetalt særlige ydelser, men man optjener/afholder ikke afspadseringstimer. Ferie med løn afholdes med den ansættelsesgrad man har på ferieafviklingstidspunktet. Bemærk at der er flere regler omkring ferie, bl.a. hvornår skal man kende sin ferie, hvordan kan man evt. overføre ferie til nyt ferieår, hvordan man kan få udbetalt feriepenge i stedet for ferie med løn og meget andet. Feriereglerne er dels beskrevet i ferieloven, samt i Aftale om ferie for personale ansat i regioner og Aftale om ferie for personale ansat i kommuner. 10. Kurser Der skelnes mellem pålagte kurser og frivillige kurser. Pålagte kurser er kurser som medarbejderne er forpligtet til at deltage i. Det er eksempelvis kurser der afholdes af arbejdspladsen. Disse kurser er altid at betragte som almindelig arbejdstid og skal være indregnet i tjenesteplanen. Det betyder også at man skal kende placeringen af kurset 4 uger før. Frivillige kurser er kurser som den enkelte medarbejder ønsker at deltage i. I disse situationer skal man søge tjenestefrihed med løn, hvilket betyder at man vil få fri fra den aktuelle tjeneste, hvad enten den er kortere eller længere end kurset. 14

15 SL anbefaler, at man på den enkelte institution lokalt får aftalt hvordan kurser honoreres. Når tillidsrepræsentanter deltager i TR-kurser, bør der skemalægges med 7,4 timer pr. dag eller gennemsnitlig 37 timer pr. uge i kursusugen. Der vil under alle omstændigheder ske lønrefusion på op til 7,4 timer til institutionen fra Akut-fonden. Bilag 1. Særydelser, forskudttidsbetaling og kørselsgodtgørelse m.v. Benævnelse Sats pr. 1 januar 2014 Ansat i kommuner Ansat i regioner Forskudttidsbetaling Tillæg ml. kl pr. time jf. 13, stk. 1. kr 23,89 kr 23,89 Godtgørelse lørdag/ mandag pr. time jf. 12, stk. 1+2 kr 28,69 kr 28,69 Delt tjeneste pr. dag jf. 5, stk. 1 kr 43,40 kr 43,40 Omlagt tjeneste pr ændret time jf. 4 stk 3 kr 39,63 kr 39,63 Omlagt rådighedsvagt pr. ændret time jf. 4 stk. 3. kr 19,82 kr 19,82 Inddragelse af fridøgn pr. gang jf. 24, stk. 5 / 23 stk. 5 kr 581,39 kr 581,18 Manglende varsel overarbejde/merarbejde pr. gang jf. 15, stk. 2 kr 35,86 kr 35,31 Feriekolonivederlag (mindst) Hverdage kr 313,98 kr 313,98 Søn- og helligdage kr 627,18 kr 627,18 Godtgørelse for benyttelse af eget køretøj til tjenstlig kørsel pr. 1. januar Biler og motorcykler Almindelig godkendt kørsel, kr. pr. km kr 2,10 Kørsel i henhold til bemyndigelse: - indtil km i et regnskabsår kr. pr. km kr 3,73 - ud over km i et regnskabsår kr. pr. km kr 2,10 Knallerter og cykler Knallerter og cykler pr. kr 0,51 15

16 Eksempler på lokalaftaler. Bilag 2. Eksempel 1: Lokalaftale vedr. afløsningspersonale Tjenesteplanlægning for tilkaldevikarer (afløsningspersonale) Der kan ansættes op til 8 tilkaldevikarer på følgende vilkår. Vikarer fastansættes med et ansættelsesbrev på minimum 8 timer pr. uge. Vikarer skal så vidt muligt være bekendt med tjenestens placering mindst 4 uger forud. Fridøgn og frihed på søgnehelligdage skal være fastlagt som for øvrigt personale. Normperioden for vikarer kan udgøre op til 26 uger. Søndagstimer og forskudt tjeneste udbetales løbende. Vikarer kan ikke anvendes ved afløsning i en fast stilling, f.eks. orlov og anden længerevarende fravær. Vikarer som ansættes på et timetal der er lavere end 30 timer, er berettiget til med omgående virkning at bringe ansættelsesforholdet til ophør, hvis den ansatte kan få arbejde med længere arbejdstid, end der tilbydes i dette ansættelsesforhold. Eksempel 2: Lokalaftale vedr. ulempetillæg til ledere Ulempetillæg. Stedfortræder for forstander ydes et fast månedligt ulempetillæg, som dækker forskudttidstillæg, holddrifts- og weekendtillæg, søndagstjeneste, tilfældigt forekommende overarbejde, omlagt tjeneste og tjeneste og feriekolonivederlag, samt delt tjeneste. Ulempetillægget udgør kr. xxxxx ( niveau) pr. år. Forstanderen ydes et fast månedligt ulempetillæg, som dækker forskudt tid, weekendtillæg, søndagstillæg og delt tjeneste. Ulempetillægget udgør kr. xxxxx ( niveau) pr. år. Eks. 3: Lokalaftale om fast årligt ulempetillæg samt visse arbejdstidsbestemmelser Der ydes et fast årligt arbejdstidsbestemt ulempetillæg på kr. xxxxxx ( niveau), svarende til kr. xxxxx ( niveau), svarende til kr. xxxx kr. pr. måned. Ulempetillægget er aftalt under henvisning til Aftale om arbejdstidsregler for døgninstitutioner m.m. og dækker tillæg, forskudttidstillæg (3/37 timer), weekendtillæg, delt tjeneste, tillæg for omlagde timer, varskotillæg, tillæg for inddragelse af frihedsperioder og tillæg for arbejde i frihedsperioder (50 % tillæg). Medarbejderen planlægger selvstændigt placeringen af den ugentlige arbejdstid indenfor en 13- ugers normperiode. Overarbejde, der ikke er afviklet ved normperiodens udgang, udbetales i henhold til gældende 16

17 regler. Øvrige løn og ansættelsesforhold følger overenskomstens bestemmelser. Vær opmærksom på at tillægget udregningen skal beregnes konkrete. Eksempel 4: Lokalaftale om hviletid og fridøgn samt visse arbejdstidsbestemmelser Aftalen dækker, hvor ikke andet er nævnt, socialpædagoger og medhjælpere ansat på XX. Det er en forudsætning for lokalaftalens indgåelse, at tjenestetidsplanlægningen foretages i henhold til de principper, der aftales under henvisning til samarbejdsudvalgsreglernes bestemmelse om retningslinier derfor. Tjenesteplanen forelægges tillidsrepræsentanten til godkendelse i forhold til de vedtagne retningslinier. 1. Nedsættelse af den daglige hviletid. Hviletiden mellem 2 døgns hovedarbejder kan nedsættes til 8 timer. Hviletidsnedsættelsen kan for den enkelte ansatte maksimalt tilrettelægges 1. gang pr. uge. Nedsættelse af hviletiden kan ikke tilrettelægges 2 på hinanden følgende døgn. Forudsætningen for at hviletiden nedsættes, er at fridøgnet er af 64 timers varighed. Såfremt fridøgnet opdeles skal hver fridag have en længde på mindst 40 timer. 2. Udskydelse af det ugentlige fridøgn. Det ugentlige fridøgn kan tilrettelægges, så der er op til 7 døgn mellem 2 fridøgn. 3. Ture og udslusningsture. Fridøgnet kan under de ovennævnte ture udskydes så der op til 12 døgn mellem 2 fridøgn. Der planlægges dagligt med 7,4 timers normaltjeneste og 3,5 timers overarbejde. Der ydes time-dagpenge efter gældende regler. Overarbejdstimerne udbetales efter afholdelse af de nævnte ture Såfremt fridøgnet udskydes er deltagelse på de nævnte ture frivillig. 4. Ulempetillæg. For socialpædagoger ansat på X spor 1, Y spor 1 og Z spor 2 og 3, ydes der et fast årligt ulempetillæg på xxxxx kr. ( niveau) svarende til xxxx kr. pr. måned niveau ) Ulempetillægget dækker tillæg og tillæg for delt tjeneste. 5. Udskydelse af afvikling af over- og merarbejde. For socialpædagoger og medhjælpere ansat på X spor 1, Y spor 1 og Z spor 2 og 3, udskydes honoreringen af over- og merarbejde, således at ovennævnte timer skal være afviklet inden udgangen af den 6. måned, der følger efter den hvor tjenesten er præsteret. 6. Tilkaldevikarer (afløsningspersonale) Der kan ansættes op til 8 tilkaldevikarer på følgende vilkår. Vikarer fastansættes med et ansættelsesbrev på minimum 15 timer pr. uge. Vikarer skal så vidt muligt være bekendt med tjenestens placering mindst 4 uger forud. Fridøgn og frihed på søgnehelligdage skal være fastlagt som for øvrigt personale. Normperioden for vikarer kan udgøre op til 13 uger. Søndagstimer og forskudt tjeneste udbetales løbende. Vikarer kan ikke anvendes ved afløsning i en fast stilling, f.eks. orlov og anden længerevarende fravær. Vikarer som ansættes på et timetal der er lavere end 30 timer, er berettiget til med omgående virkning at bringe ansættelsesforholdet til ophør, hvis den ansatte kan få arbejde med længere arbejdstid, end der tilbydes i dette ansættelsesforhold. Vikarer modtager efter anmodning frigørelsesattest. 7. Opsigelse af lokalaftale. Nærværende aftale kan opsiges af hver af parterne med 12. ugers varsel. Punkterne 1,2,3,4,5 og 6 kan opsiges uafhængigt af hinanden. Såfremt lokalaftalen er opsagt, er parterne enige om at der ikke foretages væsentlige ændringer i arbejdstilrettelæggelsen før udløbsdatoen. 17

18 Parterne er i øvrigt enige om eventuel opsigelse af lokalaftalen eller dele heraf skal foretages med længst muligt varsel, så forhandling om eventuel ny lokalaftale kan afsluttes senest 4 uger før den løbende arbejdsplans udløbsdato. Eventuel opsigelse af lokalaftalen fremsendes fra arbejdsgiverside af institutionen til SL's kredskontor. Fra arbejdstagerside sker fremsendelse fra SL til institutionen. 18

19 Uddrag fra Arbejdsmiljøloven. Bilag 3. Kapitel 9. Hvileperiode og fridøgn. 50. Arbejdstiden skal tilrettelægges således, at de ansatte får en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer inden for hver periode på 24 timer. Stk. 2. Hvileperioden kan nedsættes til 8 timer ved 1) holdskifte i virksomheder, der arbejder i holddrift, når det ikke er muligt at holde den daglige eller ugentlige hviletid mellem afslutningen af det ene holds arbejde og begyndelsen af det andet holds arbejde, og 2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. Stk. 3. Lastning og losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1 og 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om en mindste hvileperiode, inden de pågældende ansatte atter beskæftiges efter udført overarbejde. 51. Inden for hver periode på 7 døgn skal de ansatte have et ugentligt fridøgn, der skal ligge i umiddelbar tilslutning til en daglig hvileperiode. Det ugentlige fridøgn skal så vidt muligt falde på søndage og så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Stk. 2. Reglen i stk. 1, 2. pkt., gælder ikke for landbrug og gartneri. Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr og planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes og erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation. 53. For fag og faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer og om hvileperiodens beliggenhed, og 2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet. 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter og agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af 50 og 51 i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren. 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår 50 og 51 kan fraviges ved aftale. 56. I tilfælde af fravigelse efter skal der ydes tilsvarende kompenserende hvileperioder eller fridøgn, eller der skal ydes passende beskyttelse, hvis forholdene undtagelsesvis er af en sådan art, at det ikke er muligt at yde kompenserende hvileperioder eller fridøgn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at 1. pkt. ikke gælder for personer i overordnede stillinger. 57. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om begrænset arbejdstid for arbejde, der i særlig grad kan bringe sikkerhed og sundhed i fare. 58. Regler, der fastsættes efter 53 og 57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder også arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. 19

20 Eksempler på tilkald i fridøgn og fridøgnsperioder: Bilag 4. Eksempel 1 Den ansatte indkaldes i et fridøgn til tjeneste kl , således: 7-15 fri fri Den samlede fridøgnsperiode i ovenstående eksempel er 64 timer. I eksemplet har den ansatte så haft fri i 23 timer forud for mødetidspunktet kl. 14 og 37 timer efter tjenesten. Da frihedsperioden forud for mødetidspunktet er under 35 timer er der her mistet én fridag og den ansatte har derfor krav på 6 timers overarbejde. Eksempel 2 Den ansatte indkaldes i et fridøgn til tjeneste kl , således: 7-15 fri fri Den samlede fridøgnsperiode i ovenstående eksempel er 64 timer. I eksemplet har den ansatte så haft fri i 31 timer forud for mødetidspunktet kl. 22 og 29 timer efter tjenesten. Ingen af frihedsperioder har haft en længde på 35 timer hvorfor begge fridage er mistet og man har krav på 2 gange 6 timers overarbejde. Tilkald i frihedsperioder, fuldtidsansatte og deltidsansatte med 30 timer eller mere: Fuldtidsansatte der tilkaldes til arbejde i en frihedsperiode, optjener mindst 3 timers overarbejde. Hvis frihedsperioden er på 24 timer eller mere, optjenes mindst 6 timers overarbejde. Eksempel 1: En fuldtidsansat indkaldes til tjeneste kl mellem 2 vagter således: Da frihedsperioden mellem de 2 planlagte vagter er 24 timer, udløser dette indkald 6 timers overarbejde. Eksempel 2: En fuldtidsansat indkaldes til tjeneste kl mellem 2 vagter således: Da frihedsperioden mellem de planlagte vagter her er mindre end 24 timer, udløser dette indkald 3 timers overarbejde. 20