Sådan kan du læse sammen med barnet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan kan du læse sammen med barnet"

Transkript

1 Sådan kan du læse sammen med barnet Tal om historien, inden I læser, tal sammen undervejs og bagefter. Læs igen og læs både nye og gamle historier. Forslag til 35 gode bøger, som kan læses sammen med børn i forskellige aldre. Kapitlet At skabe et læsemiljø i daginstitutioner fra Pædagogens grundbog om børnelitteratur. AF CAROLINE SEHESTED At læse sammen med børn er meget mere end at læse bogens fortælling. Det er fælles oplevelse, samtale, gys, grin og glæde. Det er et vindue ud i verden og ind i fantasi og forståelse. Før du læser for barnet Tal med barnet om bogens omslag, titel og eventuelle illustrationer - og tal om, hvad barnet tror, bogen handler om. Hvis du kender historien på forhånd, kan du give barnet en beskrivelse af fortællingens hovedpersoner, deres indbyrdes forhold og handlingen i store træk. Husk også at kigge på det første opslag. Se sammen på, hvad illustrationerne giver af hints om fortællingen, inden du begynder at læse. Mens du læser med barnet Gå i dialog med barnet. Spørg for eksempel, hvad det tror, der sker på næste side. Spørg om barnets forståelse af særlige ord og forklar gerne ordene med dine egne formuleringer. Gå på opdagelse i billederne sammen med barnet og lad det selv fortælle om detaljer, det har lagt mærke til. Husk at lytte. Og følg barnets interesse i oplæsningen. Nogle børn vil gerne tidligt i dialog, andre vil hellere vente, til historien er slut. Børn lytter forskelligt. Nogle vil gerne sidde tæt på dig, og andre vil gerne kunne bevæge deres krop og flytte rundt, mens de får læst op. Det betyder ikke nødvendigvis, at de er uopmærksomme. Giv plads til barnets spørgsmål og kommentarer. Det er barnets deltagelse i dialogen, der er mest udviklende for det. Når du har læst med barnet Tal med barnet om, hvorvidt det kan genkende situationer og oplevelser fra bogen. Spørg, om det selv har oplevet noget, der minder om det, I lige har læst om. Spørg eventuelt, om bogen minder om andre fortællinger eller film. Husk, at barnet slet ikke er færdig med en bog, første gang I har læst den. En bog kan læses mange gange, især hvis handlingen minder om noget i barnets egen livssituation. Hvad skal vi læse? Sørg for at læse så mange forskellige genrer for barnet som muligt. Præsenter både klassikere og nyere litteratur. Og vælg billedbøger med så mange forskellige billedudtryk som muligt. De følgende titler er eksempler på nyere billedbøger, der beskæftiger sig med eksistentielle temaer i børnehavebarnet liv:

2 Fra halvandet år Bartoldy - Helt hen i vejret. Af Pia Thaulov. Gyldendal, Fin serie brug gerne dem alle. Den sultne larve Aldrigmæt. Af Eric Carle. Apostrof, Jeppes ble. Af Barbro Lindgren. Gyldendal, Fin serie brug gerne dem alle. Kaj løber og løber. Af Mats Letén. Gyldendal, Fin serie brug gerne dem alle. Kvæk. Af Anne Misfeldt. Carlsen, Fin serie brug gerne alle. Lille Bamse. Af Thomas Winding. Politiken, Hvad siger sneuglen Ulla. Af Mette Mostrup. Gyldendal, Fra to et halvt år De tre bukke bruse. Af Ursula Seeberg. Gyldendal, Den dag Leopold blev ond. Af Dina Gellert. Bolden, Fin serie brug gerne alle. Den store bog om mors vilde unge. Af Babro Lindgren og Eva Erikson. Gyldendal, Det gale vejr. Af Peter Mouritzen. Apostrof, Muldvarpen der ville vide hvem der havde lagt en lort på dens hoved. Af Werner Holzwarth. Høst og Søn, Fra tre et halvt år Et underligt æg. Af Emily Gravett. Sesam, Store monstre græder ikke. Af Kalle Güettler, Rakel Helmsdal og Áslaug Jónsdóttir. Torgard, Fin serie brug gerne alle. Axel elsker biler. Af Marianne Iben Hansen. Gyldendal, Mustafas Kiosk. Af Jakob Martin Strid. Politisk revy, Finn Herman. Af Mats Letén. Gyldendal, Lille Frø. Af Jakob Martin Strid. Gyldendal, Historien handler om en lille frø, der dumper ned hos en frøfamilie i København. Familien tager frøen til sig, men det viser sig, at den ikke kan indordne sig under familiens normer. Familien søger eksperthjælp, men det hjælper ikke, og til sidst ser den lille frø ikke anden udvej end at rejse ud i verden, hvor den heldigvis til sidst bliver hentet hjem af sin frøfamilie. Bogen giver børn en oplevelse af genkendelighed. De fleste børn er blevet skældt ud af deres forældre, de fleste børn har vandret hjemmefra i vrede, og de fleste børn har prøvet at blive så optaget af ting, at de ikke ved, at de opfører sig på måder, som andre ikke bryder sig om. Palle P og perlen. Af Marianne Iben Hansen. Gyldendal, Fortællingen er på vers og handler om venskab og ensomhed. Palle er, som sin intertekstuelle pendant Palle alene i verden, helt alene. Han finder en stor perle og bliver pludselig meget bange for, at nogen skal tage perlen fra ham. Han begynder en våbensamling for at holde alle væk, men til sidst dukker der en ven op, og perlen og våbnene bliver ligegyldige. En moralsk fortælling, som giver barnet en god fornemmelse af at være medfortællende med genkendelige og tilbagevendende rim.

3 Sgu, fanden og for helvede! Af Irene Pedersen. Høst, Historien handler om Sofie Amalie, der skal være storesøster for anden gang. Hun vil gerne have sine forældres opmærksomhed, men de er kun optaget af babytøj og af at gøre klar til den nye bror eller søsters ankomst. Sofie Amalie er så vred, så vred, og det afspejles i meget eksplosive og ekspressive billeder. Forældrenes mangel på opmærksomhed er der ikke meget at gøre ved, men heldigvis har Sofie Amalie en lillesøster, som hun finder sammen med. Titlen er et eksempel på, hvorledes sproget udtrykker Sofie Amalies følelser. Hullebogen. Af Poul Lange. Gyldendal, En historie om huller. Dens illustrationer er collager, og alle opslagene handler om alle mulige slags huller. Der er masser af billedmateriale at gå på jagt i og meget lidt tekst. Derved bliver det dialogen og samtalen om billeder og indhold, der bærer samværet om læsningen. Fra fire et halvt år Da Åges mor glemte alt. Af Pija Lindenbaum. Klematis, Den forheksede drage. Af David Wiesner. Thorup, Det store kamelvæddeløb. Af Oscar K og Antonieta Medeiros. Høst, Eventyret om den lille bitte søde gris. Af Peter Nordahl. Gyldendal, Bogen er en klassisk fortælling om den lille gris, der bevæger sig ud i verden og er lige ved at blive ædt af den stygge ulv. Heldigvis har grisen en hjælper, en enøjet hane, der klarer ulven og hjælper grisen hjem til mor. Bogen har gode elementer af spænding og uhygge, og billederne støtter den lille medlæser gennem oplæsningen til at sikre sig, at historien ender godt. Lille Laudrup og den bedste onkel. Af Pija Lindenbaum. Klematis, Lydia og kunsten at dele. Af Katrine Marie Guldager. Carlsen, Manden som troede på storken. Af Thomas Rosenlöcher. Lamberth, En fortælling om en mand, der brændende ønsker sig at få et barn. Han ved bare ikke, hvordan man skaffer sig et barn. Folk er ikke meget for at svare på hans spørgsmål, og storken, som han lægger sukkerknalder til, dukker ikke op. Heldigvis vil nabokonen gerne hjælpe ham, og de får sammen et barn, uden at han dog helt har knækket koden om det at få børn. En herlig bog, der lader barnelæseren være den kloge og den, der kan grine ad den uvidende mand. Marias dukke. Af Morten Dürr. Høst og Søn, Meget mærkelig morgen. Af Kim Fupz Aakeson. Carlsen, Mig og dig. Af Anthony Browne. Apostrof, Nyt blod - en vampyrkrønike. Af Peter Gotthardt. Carlsen, Palle alene i verden. Af Jens Sigsgaard. Gyldendal, Pedes uhyrer. Af Morten Ramsland. Carlsen, 2005.

4 og om børnelitteratur sætter fokus på formidratur i daginstitutioner. ørste af sin art for pædagoger, giver viden oger kan arbejde reflekteret med deres brug vordan de kan indrette gode læsemiljøer, og ruge arbejdet med børnelitteratur til at udvikle sociale, kulturelle og sproglige kompetencer. å med forslag til, hvilke genrer samlingen af stitutionen bør indeholde. og om børnelitteratur henvender sig ikke alene nde og undervisere på pædagogseminarerne, nede pædagoger, der ønsker at blive klædt lge og arbejde med børnebøger i daginstiitel afsluttes med refleksionsspørgsmål og erligere fordybelse. refleksionsspørgsmålene bruge i en undervisningssammenhæng, så de ighed for at drøfte holdninger og iagttagelser rnelitteratur med hinanden eller som oplæg e i institutionerne, hvor drøftelserne kan give d for sammen at udvikle deres institutions. er cand. mag. i litteraturhistorie og æstetik & i børnelitteratur. undervist i dkk ved ucc ISBN HøSt & Søn Caroline Sehested (f. 1969) er cand.mag. i litteraturhistorie og æstetik & kultur fra Århus universitet Master i børnelitteratur i 2008 og lektor i dansk i 2003 og seminarielærer på pædagoguddannelsen siden Caroline Sehested har været projektleder på læselystprojekterne: læseguider i nordsjællandske børnehaver samt den levende bog i samarbejde med lena basse. Medskribent på projektrapporten: Den levende bog (2007) udgivet af Center for børnelitteratur. underviser i læreplaner på efter- og videreuddannelseskurser. 7/3/09 1:00:38 PM Snabels herbarium. Af Charlotte Weise. Carlsen, Historien handler om den rolige Snabel og hans urolige ven Lille. Bogen beskriver, hvorledes de to bliver uvenner og venner igen. Fortællingen er meget dramatisk beskrevet og illustreret og tager barnets følelser alvorligt. Børn, der hører historien, bliver helt opslugt af det store drama i børnehøjde. Caroline Sehested er master i børnelitteratur, cand.mag. i litteraturhistorie, æstetik og kultur. Lektor ved pædagoguddannelsen på Professionshøjskolen UCC. Pædagogens grundbog om børnelitteratur. Af Caroline Sehested. Høst og Søn, Caroline SeHeSted børnelitteratur Pædagogens grundbog om børnelitteratur Caroline SeHeSted I denne bog fortæller Caroline Sehested om, hvordan pædagoger kan arbejde med børnelitteratur og bruge arbejdet med børnelitteratur til at udvikle børns personlige, sociale, kulturelle og sproglige kompetencer. Hun skriver om, hvordan de kan indrette gode læsemiljøer i daginstitutioner, og kommer med forslag til, hvilke børnebogsgenrer institutionens bogsamling bør indeholde. Læs bogens kapitel At skabe et læsemiljø i daginstitutioner på de næste sider

5 AT SKABE ET LÆSEMILJØ I DAGINSTITUTIONER At skabe et læsemiljø i daginstitutioner Med Hiim og Hippes model er rammefaktorerne en vigtig medspiller i det pædagogiske arbejde. Det fysiske miljø omtales indimellem som den skjulte kollega. Er rammerne optimale, er det lettere at gennemføre det, man har planlagt, og nå de mål, man har sat for aktiviteten. Dette kapitel handler om, hvorledes man kan etablere et læsemiljø i en institution, hvor der både kan foregå planlagte læseaktiviteter, og hvor læsning bliver en del af børnenes spontane aktiviteter. Læsemiljø I mange daginstitutioner bliver indretningen udfordret af, at der skal være gulvplads til leg. Der skal være mulighed for at placere borde, hvor børn kan samles og lave perler, puslespil eller tegne, og der skal være mulighed for, at pædagogerne hurtigt kan få et overblik, selv når man sidder fordybet sammen med nogle af børnene. Derfor ser man mange steder, at sofaer, stole eller madrasser er placeret således, at der er udsyn til hele stuen/fællesrummet, hvilket ofte medfører, at de er placeret, hvor der er mest larm og uro. I sådanne miljøer forventes det, at pædagoger er i stand til at formidle børnelitteratur. Samtidig er der hos nogle pædagoger en holdning til, at hvis ikke man tager sin kvote børn, så er man ikke en god kollega. Det betyder, at hvis pædagogen sætter sig til at læse, er det ofte med mange børn på én gang. Det vil sige, at hverken rum eller antallet af børn muliggør nogen høj grad af fordybelse. Indretningen af et godt læsemiljø kræver mulighed for fordybelse samt adgang til bøger gerne mange slags bøger. Forslag til indretning At indrette det optimale læsemiljø kan indeholde overvejelser over følgende elementer: 95

6 PÆDAGOGENS GRUNDBOG OM BØRNELITTERATUR 96 Nærhed i oplæsningssituationen Børns adgang til billederne Ro til fordybelse Placering af møbler Mulighed for at skærme sig fra andre aktiviteter Mulighed for at placere sig i forskellige læsestillinger Placering af bøger i rummet Dekoration af rummet Alternative læserum Når børn får læst højt, vil de gerne tæt på oplæseren. Dels for at kunne se billederne og dels for at mærke nærheden og samhørigheden med den voksne, der læser op. Mange pædagoger kan berette om, at de har sat sig med et barn, og pludselig er der 15 børn samlet om den samme fortælling. Kunsten er at indrette et læsemiljø, hvor børn på samme tid har adgang til billederne i bogen og til at mærke den voksnes nærhed. Sofaer, der kan rumme børn omkring den voksne, er gode, men mange kan også fortælle, at gammeldags lænestole med armstøtter, hvor barnet kan sidde, fungerer godt. Sørg gerne for at finde en stol med så bredt et ryglæn, at pædagogen kan have børnene på skuldrene, da flere børn så kan få adgang til både nærhed og billeder. Pædagogen bør altså kigge på sit materiale og vurdere, om møblerne i rummet giver ham/hende mulighed for at formidle til mange børn på samme tid? Samtidig er det også vigtigt, at pædagogen er opmærksom på, at sofaen bør vende væk fra det åbne rum. Det optimale er, at sofaen er placeret uden for institutionens fællesrum, som tit er præget af et højere lyd- og aktivitetsniveau. De møbler, der skal rumme oplæsningen, er meget centrale i skabelsen af et optimalt læserum i institutionen. Hvis der er mange børn, kan pædagogen overveje at placere sig foran børnene, så de er placeret på sofaen, og pædagogen sidder nedenfor. Pædagogen kan sørge for at have en fremviser med sig, så bøgerne kan blive blæst op på væggen, så alle børn på samme tid kan se billederne detaljeret. En anden mulighed er at indkøbe en stor sækkestol/madras til institutionen, hvor pædagogen kan sidde/ligge med børnene og læse bøger. En madras har også den fordel, at den er lettere at flytte rundt i institutionen end sofaer og stole. Forskellige typer oplæsning kræver forskellige typer læserum. Skal pædagogen arbejde med dialog og samtale om oplæsningen, kræver rummet ro. Her er det vigtigt, at der i institutioner er indrettet et rum, hvor pædagogen

7 AT SKABE ET LÆSEMILJØ I DAGINSTITUTIONER kan trække sig tilbage sammen med barnet eller et begrænset antal børn. Dette rum bør være indrettet således, at der ikke er for mange vinduer. Et vindue vil kalde på barnets opmærksomhed, når der går personer forbi, når de kan se kammerater på legepladsen eller blot en fugl. I personalerummet er der ofte placeret materiale, der skal bruges i løbet af dagligdagen, madpakker, jakker og lign. Sørg derfor for at formidle til kollegaer, at der læses, hvis læsningen foregår i personalestuen. Pædagogen bør i sine overvejelser sørge for, at rummet er indrettet, således at barnet bliver mindst muligt forstyrret af andre ting under oplæsningen. Et læsemiljø skal give mulighed for både planlagt og spontan læsning. Arbejder man med planlagt læsning, kræver det, at bogmaterialerne er inden for rækkevidde, og at det er muligt, at både børn og voksne kan fordybe sig. En spontan læsning forudsætter, at et eller flere børn selv har adgang til bøgerne. Det betyder, at man måske i institutionen ønsker at dele sit bibliotek op i bøger, børnene selv har adgang til, og særlige bøger, som børnene har adgang til ved særlige lejligheder (læs mere om dette i kapitlet om Læsningens funktioner (se s. 105)). Indret gerne et særligt læsehjørne, der både kan rumme den spontane og den planlagte læsning. En hjørnesofa er god til at rumme mange børn, der sidder fordybet med egne bøger, eller som kigger i den samme bog. At læse bøger smitter, og børnene får lyst til at dele bøger med hinanden, hvis rummet tillader det. Rum indrettet med små sækkepuder eller madrasser giver også børnene mulighed for at ligge på mange måder og læse. Torben Weinreichs undersøgelse, der er formidlet i Bøger kan brænde fra 1996, viser, at børn gerne vil kunne indrette sig kropsligt på mange andre måder end det, en stol tillader, når de læser. Dette bør pædagogen sørge for, at rummet giver mulighed for. I et læsehjørne skal der som tidligere nævnt være adgang til bøgerne. De skal gerne være indbydende placeret, således at børnene får lyst til at tage dem frem og læse dem. Forsiden er det første, der kalder på læsning. Er en bog placeret på en hylde, giver det ikke altid barnet adgang til forsiden. Derfor finder man i mange institutioner bøgerne anbragt i tallerkenrækker, hvor forsiderne bliver præsenteret. En reol giver ikke bogen mulighed for en ordentlig præsentation, men giver mulighed for at opbevare mange bøger. Således kan pædagogen arbejde med flere opbevarings-/præsentationsmuligheder ad gangen. At bruge en tallerkenrække og en bogreol samtidig kræver, at pædagogen er god til at udskifte bøgerne løbende, da børnene får mere lyst til at læse bøger, jo tiere de bliver udskiftet. Man kunne forestille sig, at pædagogen udskiftede bøgerne hver uge. Flere og flere institutioner 97

8 PÆDAGOGENS GRUNDBOG OM BØRNELITTERATUR samarbejder også med det lokale bibliotek om at få bogkasser ud. Dette vil give en automatisk udskiftning i bogbestanden. Det optimale læsemiljø kalder på læsning. Pædagogen bør indrette rummene, så der er materiale ud over bøgerne, der inspirerer børn til læsning. Plakater med billeder fra bøger eller filmatiseringer af bøger er gode at hænge op. Det er muligt at anskaffe sig plakater og plancher til at hænge op f.eks. i loftet ved at spørge det lokale bibliotek, forlag eller boghandlere, der måske har noget tilovers fra tidligere udstillinger, der ikke længere er aktuelt i en salgssituation, men som kan gøre sig godt i en institution. Pædagogen kan overveje at hænge forfatterportrætter op. I H.C. Andersen-året havde mange institutioner fokus på H.C. Andersens eventyr. I de fleste institutioner havde man et eller flere billeder af forfatteren hængende. I det følgende år vidste de fleste børn, hvordan eventyrforfatteren så ud. Ved at hænge billederne af forfattere og illustratorer op på væggene får pædagogen mulighed for at italesætte ord som forfatter og illustrator, og det giver endvidere en mulighed for at tale om disse personers funktioner, og altså at arbejde med børns fiktionskompetence. Pædagogen kan hænge tæpper over borde og læse under bordene med lommelygter. Således skaber man et afgrænset rum i et rum, hvor der i forvejen er anden aktivitet. Pædagogen kan også sørge for at have mobile biblioteker i form af kufferter pakket med bøger og tæpper. Herved får pædagogen mulighed for at drage ud i verden væk fra institutionens rum. Rejsen kan være en tur på legepladsen under et træ eller ud på opdagelse i det lokale miljø. En fortælling om trolde giver en interessant kulisse i skoven, læst op på en træstamme. Oplæsning af et eventyr får en interessant kulisse i en riddersal på et slot. Kufferter er gode redskaber til at skabe specielle miljøer. Dels giver det mulighed for at drage ud i verden og finde steder med mulighed for koncentration. Dels giver kufferten i sig selv mulighed for pædagogen til at iscenesætte et særligt rum. Pædagogen kan på forhånd have lagt specielle bøger i kufferten, som han/hun gerne vil arbejde med i en periode. At åbne kufferten giver mulighed for at sige en særlig remse, som giver børnene en forståelse af, at nu går vi ind i et særligt psykisk rum. Psykolog og fortæller Lene Brok (f. 1950) beskriver, hvorledes pædagogen er nødt til at forholde sig til både det fysiske rum og det psykiske rum. Det fysiske rum er indretningen af rummet og placeringen af pædagog og børn i rummet. Det psykiske rum er indretningen af et ikkefysisk rum. Det er her, pædagogen overvejer, hvilke rutiner der skal følge med, hvorledes oplæsningen skal indledes, om det skal foregå på samme måde fra gang til gang, 98

9 AT SKABE ET LÆSEMILJØ I DAGINSTITUTIONER så børnene bliver trygge i situationen og får mere overskud til at indgå i samtaler om litteraturen. Det er også i det psykiske rum, pædagogen overvejer reglerne for oplæsningen. Må børnene spørge undervejs, eller skal de tie stille, til bogen er læst? Pædagogen bør tænke sit psykiske oplæsningsrum igennem og strukturere det som en fortælling med en begyndelse, en midte og en slutning. Hvorledes begynder oplæsningen, inden bogen åbnes, hvorledes gør»vi«undervejs, og hvordan afrundes seancen, således at børnene ikke er i tvivl om, at nu er oplæsningen slut? Der er selvfølgelig forskel på, om det er en planlagt læsning eller en spontan læsning. Det psykiske rum bør overvejes mest og indrettes med regler og rutiner, når der er tale om en planlagt læsning med klare mål. Materialevalg En del af rammefaktorerne i Hiim og Hippes model er ud over indretningen af læsemiljøet også, at pædagogen har overblik over det materiale, der er til rådighed. Når pædagogen arbejder med litteraturpædagogik, er det institutionens bogsamling eller bibliotek, der i dette tilfælde udgør det primære materiale. Pædagogen bør gennemgå sit bibliotek og se, om det indeholder det materiale, der skal til, for at han/hun kan arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik. Således bør der i børnehavebiblioteket indgå følgende materialer: Billedbøger: Aldersgruppen i en daginstitution gør, at det primære materiale i et børnehavebibliotek vil bestå af billedbøger. Nedenstående liste vil også inddrage bøger, hvori billeder ikke indgår, men pga. børnehavebarnets behov for billedstøtte for at skabe sammenhæng i fortællingens struktur er det vigtigt, at billedbøger udgør det primære materiale af bibliotekets materialevalg. Nedenstående liste skal altså forstås som et forslag til billedbøger, medmindre andet er nævnt eksplicit. Eventyrbøger: Fortællinger med eventyr. Gerne det samme eventyr i flere forskellige udgaver. Temabøger: Bøger om dinosaurer, trolde, indianere, om vejret, om solsystemet, om andre lande, om vilde dyr etc. Temaer skal give mulighed for at kunne arbejde med læreplanens kompetenceområder og skal kunne indgå i temaarbejde i institutionen. 99

10 PÆDAGOGENS GRUNDBOG OM BØRNELITTERATUR Særlige bøger: Bøger, der bruges ved særlige lejligheder. Fødselsdage, jul, når nogen har været på hospitalet, når nogen i familien dør, når børn er særlig optaget af specielle emner etc. Det er bøger, der skal formidles af den voksne. Bøger om eksempelvis døden er ikke kun tænkt som særlige bøger, men pædagoger kan her igen skelne mellem spontan læsning, planlagt læsning og læsning, der retter sig mod et bestem barn med en særlig problemstilling, hvor bøgerne kan gå ind og rammesætte en samtale. Det betyder også, at man godt kan have bøger omhandlende det samme tema som særlige bøger og som bøger, der står fremme til spontan læsning. Ældre bøger: Bøger, der fortæller børnelitteraturens historie igennem tiderne. Denne genre kan høre sammen med klassikerkategorien. Pædagogen bør sørge for, at der er bøger for hver periode. Man kan bruge Torben Weinreichs Børnenes litteraturhistorie til at blive inspireret til titler. Klassikere: En drøftelse i personalegruppen kan afgøre, hvilke bøger et barn bør møde gennem sin barndom (en del af kanondiskussionen). Institutionen bør sørge for, at bøgerne er tilgængelige i institutionen, således at pædagogerne sikrer sig, at alle børn gennem deres institutionstid for eksempel møder Halfdans ABC, Cykelmyggen Egon, Cirkeline, Lille Frø og Finn Hermann. Her kan pædagogerne gennem diskussioner i personalegruppen blive enige om en kanon, der kendetegner hver enkelt institution. Eksempelvis kunne man arbejde med en klassikerkanon og en kanon over nyere bøger. Faglitteratur: Bøger med mulighed for opslag om forskellige dyr og planter. Bøger med kort, bøger med historiske scenarier, bøger med faktuel viden og børneleksikon. Her vil det være typisk at kategorisere disse bøger under særlige bøger, som børn kun får adgang til sammen med voksne og evt. ved særlige lejligheder. Denne type bøger er med til at formidle til børnene, at man kan søge viden og informationer i bestemte typer bøger. I samlingen, der giver mulighed for spontan læsning, bør også indgå bøger om dyr, både uddøde og nulevende. Faglitteratur har erfaringsmæssigt en særlig tiltrækningskraft på drengene. Livstemabøger: Bøger om venskaber, bøger om børn, der skal starte i skole, bøger om drenge og piger, bøger om at få en lillebror eller lillesøster, om at tabe sine tænder etc. Bøger, der repræsenterer de livstemaer, der kunne komme på tale i et barns liv, fra det er 3 til 6 år. 100

11 AT SKABE ET LÆSEMILJØ I DAGINSTITUTIONER Bøger uden ord: Bøger, hvis fortællinger udelukkende består af billeder. Dette giver god mulighed for at arbejde med børnenes evne til at strukturere en fortælling og selv være meddigtende. Det giver også barnet mulighed for at gå på opdagelse på lige fod med den voksne. Det er både barnet og den voksne, der fortæller historien. Disse bøger er også gode at anbefale forældre, der enten pga. sproglige vanskeligheder ikke kan læse dansk op eller pga. ordblindhed ikke bryder sig om at læse højt for børn. Disse bøger kræver blot, at man kan orientere sig i billeder. Bøger uden billeder: Højtlæsning kræver, at børn er i stand til at koncentrere sig gennem længere tid og har evnen til at holde sammen på informationerne i en længere fortælling uden billedstøtte. Disse bøger vil derfor primært henvende sig til de større børn i en børnehave. Pædagogen kan arbejde med, at børnene bliver vant til at lytte til en fortælling, hvor de selv skal være med til at skabe billederne i deres eget indre øvelse i at koncentrere sig i længere tid. Dette er en god øvelse for børn, der skal begynde i skole. Pædagogerne kan overveje også at inkludere lydbøger i børnehavens bibliotek. Mange højtlæsningsbøger udgives i dag med tilhørende lydfil cd eller mp3 f.eks. Anne Sofie Hammers Villads fra Valby og Josefine Ottesens Heltemod og kragelort. Rim og remsebøger: Sørg for, at børnene bliver præsenteret for bøger, der leger med sproget og bruger det på alternative måder. Børnene vil automatisk fokusere på lydene i sproget. Alfabetbøger: En del af rim og remsegenren er alfabetbøger. Sørg for, at rim og remsebiblioteket ikke udelukkende består af alfabetbøger, men sørg omvendt for, at denne genre også er repræsenteret i biblioteket. Gerne med flere titler end Halfdans ABC. Nye bøger: Sørg for, at bøger, der er skrevet efter 2000, er repræsenteret, og at de nyeste udgivelser kommer omkring institutionen enten via bibliotekssamarbejde eller indkøb til institutionen. At undersøge de nye bøger sammen med børnene giver også pædagogen en mulighed for at undersøge, om de nye bøger skal ind i biblioteket under andre genrer, når de ikke kan optræde under kategorien nye bøger mere. Ved at lade bøger og anbefaling af bøger være en del af personalemøderne bliver det også legalt at tale sammen om bøger, og om hvilke der virker eller ikke virker. 101

12 PÆDAGOGENS GRUNDBOG OM BØRNELITTERATUR Sangbøger: Disse bøger bør være en del af biblioteket. Gerne bøger, hvori der indgår sange. Eksempelvis Dyrene i Hakkebakkeskoven af Thorbjørn Egner, men også deciderede sangbøger som f.eks. De små synger. Bøger, der afspejler andre kulturer: Bøger, der er fortællinger fra andre kulturer end den vestlige. De fleste formidlere af børnelitteratur i Danmark er meget nationalt orienterede i deres bogvalg. Dette giver en stor repræsentation af danske forfattere i de bøger, der står i danske institutioner. Pædagogen bør være opmærksom på, om der er titler i biblioteket, der er af andre forfattere end danske. Ved at have flere nationaliteter repræsenteret blandt forfatterne i biblioteket giver pædagogen børnene mulighed for at orientere sig i andre kulturelle udtryk. Det er også vigtigt at sørge for, at institutionens bibliotek indeholder fortællinger, der dels på et tematisk plan handler om børn fra andre lande, dels på et visuelt niveau giver børnene en mulighed for at tale sammen om, hvordan et hjem i Tyrkiet eksempelvis ser ud. Bøger på urdu, tyrkisk, arabisk, persisk: Bøger, der samtidig findes i en oversat version. At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik betyder også, at pædagogen bør arbejde på at skabe et godt forældresamarbejde, hvor forældrene bakkes op til at læse bøger op for barnet hjemme. Er man barn af forældre, der ikke kan det danske sprog særlig godt, vil det være yderst givtigt at møde den samme bog i hjemmet og i institutionen, gerne en oversat bog på modersmålet, som pædagogerne arbejder med i institutionen på dansk. Der findes også materiale til forældre med andet modersmål end dansk, hvor man med pjecer kan formidle vigtigheden af at læse sammen med sit barn. Bøger, der handler om figurer, der også er på tv: Et barn, der bevæger sig i mange arenaer i løbet af en dag, har brug for, at der skabes sammenhæng mellem disse arenaer. At sørge for, at der i institutionens bibliotek er bøger, der handler om figurer, som barnet ser på tv, er at understøtte behovet for sammenhæng. Barnet kender ofte forhistorien for disse personer og behøver ikke bruge energi på at lære de fiktive personer at kende, men kan bruge sit overskud på at indgå i dialogen med pædagogen og bruge overskuddet på fortællingen mere end på personkarakteristikken. Bøger, hvis illustrationer er abstrakte: Pædagogen bør gennemgå sit bibliotek for at undersøge, om illustrationerne er mangfoldige. Således bør illustratio- 102

13 AT SKABE ET LÆSEMILJØ I DAGINSTITUTIONER ner med abstrakte og ekspressionistiske billeder være at finde i biblioteket på samme måde som bøger, hvis illustrationer er fotos, bøger, hvis illustrationer er realistiske, og bøger, hvis illustrationer er collager. Der bør både være tegnet med kridt, olie, akvarel og tusch. Ukendte bøger: Ved en viden om barnets kendskab til bøger vil man have mulighed for at præsentere børnene for titler, de ikke ellers ville møde. Refleksioner 1. Lav en observation i en institution, hvor du undersøger læsemiljøet. Hvor er bøgerne placeret? I hvilke rum læses der? Hvilke bøger er tilgængelige for børnene? Hvilke genrer er repræsenteret? Hvorledes er læserummene indrettet? Er der materiale på vægge eller i loft, der kalder på læsning? 2. Lav en skitse over et læserum i en institution. Hvorledes ville du indrette rummet? Argumentér for valget. 3. Gennemgå de forskellige genrer, og vælg en titel til hvert genreforslag. Du vil dermed have taget de første spadestik til at lave dit eget institutionsbibliotek. Del din litteraturliste med dine medstuderende. Nu har du pludselig mange flere titler til dit bibliotek. Forslag til yderligere læsning Basse, Lena og Caroline Sehested: Læseguiderapport. Læseguide Projektet 2007 Chambers, Aidan: Böcker omkring oss. Om läsmiljø. Sth 1995 Eskebæk Larsen, Marianne:»Litteratur og læreplaner. En diskussion af børnelitteraturens placering i pædagogiske læreplaner for dagtilbud«i Nedslag i børnelitteraturforskningen 7. Roskilde Universitetsforlag 2006 Eskebæk Larsen, Marianne; Lena Basse og Caroline Sehested: Den levende bog. Rapportering og evaluerende undersøgelse. Center for Børnelitteratur 2008 Hoel, Trude (red.): Bok i bruk i barnehagen. Språkstimulering gjennom leseaktiviteter. Universitetet i Stavanger. Lesesenteret

14 PÆDAGOGENS GRUNDBOG OM BØRNELITTERATUR Hoel, Trude (red.): Les for meg, Pliis! Om barn, litteratur og språk. Universitetet i Stavanger. Lesesenteret 2008 Petersen, Anne:»Billedbøger i brug i vuggestue og børnehave«i Anne Mørch-Hansen og Jana Pohl (red.): Børnelitteratur i tiden om danske børne- og ungdomsbøger i 2000 erne. Høst & Søn 2006 Petersen, Anne: Den tilsidesatte bog. Klim 2007 Vilien, Karin, mfl.: Pædagogik kan ses: Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen. Dafolo

15 Tv-serien Læsemagasinet vises på dk4 og ligger permanent på videnomlaesning.dk og på folkeskolen.dk folkeskolen.dk

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested

At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner. Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested At arbejde med en reflekteret litteraturpædagogik i daginstitutioner Oplæg den 8. april 2010 Herlev Medborgerhus Caroline Sehested Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur

Læs mere

Inspiration til gode bøger under juletræet

Inspiration til gode bøger under juletræet Inspiration til gode bøger under juletræet Ca. 1½-2 år I den alder skal bøgerne være solide, farverige og ikke for store, børnene skal selv kunne tumle dem. David McKee: Elmers farver, Elmers dag, Elmers

Læs mere

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling?

Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Hvordan kan I som forældre støtte jeres barns sprogudvikling? Som forældre er I de betydningsfulde voksne, der først og fremmest kan og skal støtte jeres barns sprogudvikling. Derfor er det vigtigt for

Læs mere

Flere gode bøger 18 måneder

Flere gode bøger 18 måneder Flere gode bøger 18 måneder Lån dem på biblioteket. Køb dem i boghandlen. På nettet. I supermarkedet. Børn elsker bøger En sandwich med 10 lag Af Annette Herzog og Kamilla Christiansen En tællebog med

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn. Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010

Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn. Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010 Udvikling af litterær kompetence hos det lille barn Bogstartkonference i Vejle Caroline Sehested 17. September 2010 Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur Tekstlæser, kendskab

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?

SPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested

Børnelitteratur der udvikler. 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Børnelitteratur der udvikler 29. Januar 2015 Med Bogstart til Sprogstart Caroline Sehested Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG

DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG SPROGFOLDER 0-6 ÅR DIN SPROGVERDEN I SYDSLESVIG handler om glæden ved at tale, skrive, læse og fællesskabet, der udspringer af det Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Sprog & LÆSNING I DAGINSTITUTIONEN

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz

Lotte Salling. Snakkepakker. sprogudviklende aktiviteter til hele året. Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Lotte Salling Snakkepakker sprogudviklende aktiviteter til hele året Bogen er udviklet i samarbejde med Bente Bruun og Bodil Knutz Illustrationer af Marie Zeuthen Andersen og Lene Sørensen Lotte Salling

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Læseguiderapport. Læseguide Projektet 2007. Lena Basse og Caroline Sehested. Hillerød Pædagogseminarium

Læseguiderapport. Læseguide Projektet 2007. Lena Basse og Caroline Sehested. Hillerød Pædagogseminarium Læseguiderapport Læseguide Projektet 2007 Lena Basse og Caroline Sehested Hillerød Pædagogseminarium Læseguideprojektet er finansieret af midler fra Læselystkampagnen og Hillerød Pædagogseminariums Fond.

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard

Elses dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51. Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard Else s dagpleje Elses dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Else Nørhede Vestergade 31 6622 Bække Tlf.: 22 87 75 51 Else Nørhede Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Velkommen indenfor i min dagpleje,

Læs mere

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015

Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud. Den 1. september 2015 Digital dialog og understøttelse af læring i skole og dagtilbud KL Den 1. september 2015 Dagsorden Hvorfor DAG-intra? Meget kort gennemgang af systemet Kommunikation Komme/gå Foto plancher (DAP) Fordele

Læs mere

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du

Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du Dialogisk læsning med tosprogede børn - sådan gør du LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 1 Udgivet af Center for Uddannelse og Pædagogik Pædagogisk Udviklingsafdeling Udarbejdet af Tosprogsteamet i Lyngby-Tårbæk Kommune

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen.

Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Projektbeskrivelse Nordisk projekt om samarbejdsflader mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Udgangspunkt for projektet: Baggrunden for dette projekt er treleddet: For det første er der i disse år en uddannelsespolitisk

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse

Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek. Hvorfor? Hvordan?

Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek. Hvorfor? Hvordan? Børnelitterær Kaffeklub Kolding Bibliotek Hvorfor? Hvordan? Hvad så? Børnelitterær kaffeklub for ALLE, der interesserer sig for børnelitteratur Torsdag d.10 nov. Kl.19-21 på Kolding Bibliotek Oplæg ved

Læs mere

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter):

Forberedelse: 4 temakufferter: Eventyr, Natur, Familie og Kæledyr. Gennemførelse (fase 1 4 kufferter): Forberedelse: Vi startede med at indkøbe små kufferter og tasker med vidt forskelligt udseende og så vidt muligt med et udseende i tråd med de udvalgte temaer:eks. Mariehønekuffert til naturemne, Kuffert

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441

Fatkaoplysninger. Integreret daginstitution Børnegården Blomstrergangen 71 6771 Gredstedbro. Telefon 76169441 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2013... 4 Sprog... 5 Vidensstrategi / science... 8 Kunstneriske udtryksformer i et konstruktionsperspektiv... Krop og bevægelse... 2 Fatkaoplysninger

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra

Bodil Nygaard. Nadia og Magnus flytter hjemmefra Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra 1 2 Bodil Nygaard Nadia og Magnus flytter hjemmefra Nadia skal ikke bo hjemme mere. Hun skal flytte. Først til et børnehjem og så til en plejefamilie, som

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege

ARV. Luciaoptog. www.furbib.dk. barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner. klassikere brætspil rim & remser sanglege Luciaoptog Nattergalen skal findes sæsonprogram børn efterår 2015 furesø bibliotek & borgerservice Zebra-ze-ze ARV Brætspilscafé Mis med de blå øjne R barndommens gade skikke eventyr genkendelse traditioner

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013

Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013 Hvorfor overhovedet læse højt? Caroline Sehested Ålborg 3. december 2013 1 Præsentation Caroline Sehested Cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur 1996 Master i børnelitteratur 2008 Seminarielærer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklassen

Læsning og skrivning i børnehaveklassen Læsning og skrivning i børnehaveklassen Center for Skoler og Dagtilbud Kære forælder Gensidige forventninger Børn begynder i skolen med store forventninger om at lære at læse. Som forælder har du sikkert

Læs mere

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave

Projektbeskrivelse af dreng/pige. projekt. Luther Udflytterbørnehave Projektbeskrivelse af dreng/pige projekt Luther Udflytterbørnehave 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder - dels overordnede tanker for arbejdet med fokuspunktet barn til barn relationer derudover er

Læs mere

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning

Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Børnehus: Spiloppen Dato: 9. oktober 2013 Gruppe: Ali, Mohammed, Hamid, Axel og Ymer Periode: oktober november 2013 Pædagog: Christina Tema: Sprog Eksperiment: Dialogisk læsning Status - læringsforudsætninger

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Leg med sproget. 0-3 år

Leg med sproget. 0-3 år Leg med sproget 0-3 år At du giver sprog og ikke kræver sprog. Børn lærer ikke sprog ved at blive spurgt: hvad er det? eller kan du sige det?. Det er dig som voksen, der skal fortælle og sætte ord på.

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

88 Nummer 14 september 2013

88 Nummer 14 september 2013 Dialogen og nysgerrigheden om det lille barns udvikling til læser Caroline ehested, cand. mag. i Litteraturhistorie og Æstetik & kultur, master i børnelitteratur og lektor i dansk, UCC. Børn kommunikerer

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren.

Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren. Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren. Opgaven er skrevet af Ronni Møller som speciale i Det pædagogiske rum og de fysiske rammer i SFO 1 Indhold

Læs mere

Kalles nye kasket Forfatter: Oluf og Lena Landstrøm Illustrator: Oluf og Lena Landstrøm

Kalles nye kasket Forfatter: Oluf og Lena Landstrøm Illustrator: Oluf og Lena Landstrøm Titel: Kalles nye kasket Forfatter: Oluf og Lena Landstrøm Illustrator: Oluf og Lena Landstrøm Kompetencecenter for sproglig, kulturel og social integration Sølystskolen, Nylandsvej 16, 8600 Silkeborg

Læs mere

Termometeret. Overbliksrapport

Termometeret. Overbliksrapport Overbliksrapport Rapportstatus Dagtilbuddets navn Viben... Antal reflektionsskemaer i rapporten... Refleksionsskemaets navn Viben24B... Dato for rapportudskrivningen 3--24... God fornøjelse! 2 Læsevejledning

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Formål for den private daginstitution Bikuben

Formål for den private daginstitution Bikuben Formål for den private daginstitution Bikuben Ved at etablere en førskolegruppe vil vi gerne gøre overgangen fra børnehave til skole og SFO så let som mulig. Det vil vi bl.a. gøre ved at introducere børnene

Læs mere

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune.

Navn Susanne Olesen Mai-Britt Norup Maria Mølholm Hansen. Mailadresse suole@esbjergkommune.dk mbno@esbjergkommune.dk mamh@esbjergkommune. 3-Stammen 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 5 Science - Dagtilbuddets opgave

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 12. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 12 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 12 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge12_herborjeg.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 12 l Her bor jeg Hopp er på vej hen

Læs mere

Børn elsker at se ord blive født

Børn elsker at se ord blive født Børn elsker at se ord blive født Skriften skal ikke trænes for at læres, men bruges, så den læres. En vigtig forskel at huske på for småbørnsforældre og pædagoger, siger Kjeld Kjertmann, som forsker i

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn i Norddjurs Kommune

Sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn i Norddjurs Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af småbørn i Norddjurs Kommune Børn og unge, september 2013. Formålet med denne folder Gode sprogfærdigheder er en vigtig forudsætning for børns læring og udvikling.

Læs mere

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen

Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Kunsten at reflektere

Kunsten at reflektere INTRODUKTION Kunsten at reflektere I en travl hverdag gør og siger vi en masse uden at tænke videre over hvorfor. Refleksion handler om at se bag om det selvfølgelige. At betragte tingene fra andre vinkler,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

sproglige kompetence, sociale kompetence

sproglige kompetence, sociale kompetence IT I DAGPLEJEN Opgave udarbejdet af IT-inspiratorer i Dagplejen Favrskov Kommune, Dagplejepædagog Charlotte Skov og dagplejepædagog Anne Holme Vejleder: Line Skov Hansen Opgave afleveret: 2. maj 2013 1

Læs mere

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far?

Far. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? Opgaver til Far Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. Svar på spørgsmålet: 1. Hvorfor vil Henrik ikke være far? OPGAVE 2 Instruktion: Kig på billedet på forsiden

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere