Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog. Tiden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog. Tiden 1815-1918"

Transkript

1 Indblik og udsyn Tiden Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog

2 Indblik og udsyn Historie for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2012 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden elevbog og nettjeneste. Forfatter: Thomas Meloni Rønn & Lars Allan Haakonsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Kort: Thomas Meloni Rønn Lay-out og DTP: DamstedBerg ApS Foto: Det kongelige Bibliotek: s. 16, 19, 40, 62 & 75. Thomas Meloni Rønn: s. 18, 21, 22, 26, 30, 43, 53, 59 &101. Wikimedia Commons: s. 20, 31, 32, 34, 54, 57, 66, 67& 87. Anna Maria Meloni Rønn: s. 21. AKG-Images/Scanpix: s. 25, 52 & 58. Colourbox: s. 28, 36 & 78. Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot: 44, 46 & 84. Arbejdermuseet: s. 50, 64 & 85. Knud Erik Christensen: s. 60 & 102. Jacob Holdt: s. 74. Museum of New York City: s. 73. Søfart og handelsmuseet: s. 88. Polfoto: s. 95. Imperial War Museum: s. 92, 93 & 97. Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark udgave, 1. oplag ISBN: Forlaget Meloni Wichmandsgade 11, 1. sal 5000 Odense C Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

3 Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn... 2 Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6 Historiekanon og Indblik og udsyn... 7 Metodeværkstedet... 8 Kildeanalyseskema...13 Billedanalyseskema På vej mod demokratiet...15 TEMA: Guldalderen...21 Grundloven Katastrofen i Verden under forandring...49 TEMA: Livet i storbyen...59 TEMA: Til Amerika!...66 Forfatningskamp...77 TEMA: Den første Verdenskrig...92 Værd at se Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

4 Om systemet Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et komplet historiesystem til undervisning i klassetrin i grundskolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de øvrige læseplansdokumenter fra Undervisningsministeriet. Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Indhold De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller en central rolle i systemet, men også europæisk og global historie inddrages. Deraf navnet Indblik og udsyn. Navnet er dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. Hvad er historie Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan ved vi det. Med andre ord: udsagn, årsag og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvad der skete og hvorfor. Indhold i Indblik og udsyn historie for 8. klasse I grundbogen til 8. klasse arbejdes der med følgende temaer: På vej mod demokratiet Grundloven 1849 Katastrofen i 1864 Verden under forandring Forfatningskamp Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om specielt den politiske udvikling i det 19. århundrede. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne. Vægten er derfor lagt på: 2 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

5 Om systemet At eleverne får indsigti den politiske udvikling i Europa. At eleverne indsigt i den teknologiske udvikling og dens betydning i Europa. At eleverne får kendskab til hvilke styreformer, der har været fremherskende i perioden. At eleverne får kendskab til ind- og udvandring, herunder mobilitet inden for landets grænser. At eleverne får indsigt i det danske demokrati og dets historie. Grundbogen Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet er begrænset. Grundideen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der bringer eleverne igennem perioden fra Freden i Wien til Den første Verdenskrigs afslutning i I forbindelse med de enkelte temaer er der her i Lærerens håndbog forklaret, hvilken vinkel vi har valgt og hvorfor. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Selv om vi har mange billeder, har vi bestræbt os på at lave rolige sider, hvor eleven ikke er i tvivl om, hvor der skal læses. Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark, kildegrupper og andre elementer, som findes i Lærerens håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. Opbygning af Lærerens håndbog Udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som af den ene eller den anden grund ikke er gengivet i elevbogen. De fleste tegninger og kort er også tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Temaer Grundbogen er opdelt i temaer. Det samme er Lærerens håndbog, der er opdelt i de samme temaer som grundbogen. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaet er, herefter forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet, læringsmål, baggrundsviden og aktivitetsark. Faglig baggrundsviden Lærerens håndbog rummer et afsnit med faglig baggrundsviden til temaet. Her kan læreren finde supplerende historisk viden, der er nødvendig for arbejdet med emnet. Kilder Til hvert tema er der en række kilder. Kilderne understøtter centrale emner i grundbogen. Eleverne skal til prøven i historie arbejde med kilder. Kilderne er derfor tænkt som både træning til prøven, og et element der kan inddrage eleverne i undervisningen og få dem til at forstå, at de selv er historieskabende og fortolkende ved at analysere kilderne. Det er ikke meningen, at kilderne skal stå alene, men de skal supplere oplysningerne i grundbogen. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at perspektivere grundbogens tekst. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. Det er tanken, at alle aktivitetsark på den ene eller anden måde hjælper eleven med at perspektivere stoffet i bogen lige fra mellemfolkelig mobilitet til undersøgelse af affaldet fra i går. Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 3

6 Om systemet Metode-værkstedet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skulle have kendskab til historisk metode. Metodeværkstedet rummer arbejdsredskaber som analysemodeller og skemaer, der gerne skulle klæde dem fornuftigt på i forhold til prøven ved at give dem metodiske redskaber. Netdelen Netdelen til Indblik og udsyn vil udover ekstra viden om de forskellige temaer også indeholde en del videooptagelser. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Murens fald. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på de før omtalte Interactive White Boards. Lydbøger På Den digitale Historiebog kan man også finde grundbøgerne indtalt som hjælp til svage læsere. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer Bøgerne er opdelt i temaer. Dette er gjort for bedre at kunne disponere undervisningen. Temaopdelingen går igen i Lærerens håndbog, hvor opgaver etc. er rettet mod det enkelte tema. Grundtekst Der er i elevbogen en sammenhængende grundtekst. Der er indsat enkelte mindre temaer, der bryder grundteksten. Disse indgår i teksten, hvor de kronologisk passer ind. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Kildetekster Der er i elevbogen mange kildetekster. Kilderne er placeret, så de naturligt supplerer og perspektiverer grundteksten. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos og tegninger Der er lagt vægt på en omfattende og informativ billedside. At arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at drøfte på klassen, om, hvilke ting eleverne forbinder fx med mellemkrigstiden. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? Andre materialer Indblik og udsyn tilgodeser ønsket om også at kunne inddrage andre materialer i undervisningen. Det kan gøres ved fx at undlade at arbejde med alle aktivitetsarkene og i stedet bruge emnebøger om fx Grundloven eller 1864 som udgangspunkt for undervisningen i kortere eller længere perioder, hvorefter man kan vende tilbage til grundbogen. Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. Logbog og evaluering Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne enkeltvis eller i grupper fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte temaer. Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. 4 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

7 Om systemet Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. Processtart Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. Hvilke type mål er der tale om? Hvorfor ser de ud, som de gør? Hvor præcise er de? Er det muligt at tage stilling til, hvorvidt de nås? Er de realistiske? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende eller med en bestemt hyppighed. Hvor langt er vi nået i processen? Hvad har vi nået, og hvad mangler vi? Hvad går godt? Og hvad går mindre godt? Hvad fremmer processen? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. Hvordan var det faglige ud bytte af undervisningen? Hvordan var udbyttet af under visningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? Levede forløbet op til forventningerne? Hvad var godt? Og hvad var mindre godt? Hvad lærte jeg/vi? Perspektivering/ opfølgning/nye mål Hvad kan det, vi har lært, bruges til? Og hvad forventer vi, at det bliver brugt til? Hvordan kan vi arbejde videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab på fx opslagstavlen. Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter Fælles Mål 2009 med Historiekanon, der trådte i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. Ved at følge Indblik og udsyn vil man opfylde såvel trin- som slutmålene. På følgende side er først slutmålene, og derefter trinmålene for 9. klasse gengivet. Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 5

8 Fælles Mål Udvikling- og sammenhængsforståelse Kronologisk overblik Fortolkning og formidling Gøre rede for begivenheder og argumentere for sammenhænge fra dansk historie og sætte disse i relation til omverdenens historie. Forklare forskellige måder at organisere et samfund på og underbygge med lokale, nationale, nordiske og globale eksempler. Gøre rede for og drøfte sammenhænge mellem produktion, forbrug og ressourcer i forskellige historiske perioder. Forholde sig til eksempler på kulturmøder og kultursammenstød i dansk, europæisk og global sammenhæng. Sammenligne nutidige levevilkår i Danmark med andre lande og diskutere de historiske årsager til forskellene. Give eksempler på, at en periodes fremherskende værdier og holdninger kan forklare afgørende begivenheder og samfundsforandringer. Karakterisere forskellige typer af ind- og udvandring og diskutere kulturmødets positive og negative sider. Kende forskellige demokratiformer og tage stilling til, hvilke rettigheder og pligter, de giver den enkelte. Kunne beskrive forskellig tidsaldres former formagtanvendelse og diskutere begrundelser og konsekvenser. Gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk. Karakterisere sammenhænge mellem historiske begivenheder og den tid, som de foregår i. Indgå i diskussion om forandringer i forskellige perioders opfattelser af magt og ret, herunder regulering af forholdet mellem den enkelte og fællesskabet. Analysere eksempler på brug af historie fra alle perioder. Definere almindeligt brugte historiske begreber og anvende kildekritik. Indkredse historiske emner og temaer og indgå i dialog herom. Formulere relevante spørgsmål til emner og temaer og begrunde mulige løsningsforslag. Søge oplysninger i forskellige fremstillinger og ved hjælp af historiske begreber og metoder og at bearbejde disse oplysninger. Kende forskellige måder at løse konflikter på i tid og rum og vurdere effekten af forskellige fredsbevarende og konfliktløsende aktiviteter. Kunne sammenligne egne livsbetingelser med foregående slægtleds og diskutere, hvilke forhold der er ens, hvilke der er forskellige og baggrunden herfor. Forklare, hvorfor den historiske udvikling i nogle perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud. Søge oplysninger i forskellige medier og kunne bearbejde disse oplysninger og vurdere deres kildeværdi. Formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil. 6 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

9 Historiekanon Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 7

10 Metodeværkstedet Metodeværkstedet Hvad er historie? Engang svarede en række amerikanere på, hvad de mente om fortiden og om historie. Noget overraskende viste det sig, at de interesserede sig for fortiden, men ikke for historie. Hvordan hænger det sammen? Er historie og fortiden ikke det samme? Både og! Fortiden er alle de ting, der er sket før vores tid, mens historie handler om at undersøge og fortælle om de ting, der er sket i fortiden. De to begreber er altså bundet sammen. Uden fortid ingen historie. Men det gælder kun den ene vej. For der vil stadig være en fortid, selv om der ikke er nogen, der har fortalt historien om den. Hvis amerikanerne i undersøgelsen havde kendt til forbindelsen mellem fortid og historie, havde de sikkert svaret, at de interesserede sig for både fortiden og historie de kan jo ikke få noget at vide om fortiden, hvis de ikke undersøger og læser historierne om den! Men for at gøre det endnu mere indviklet, så kan historie forstås på flere måder. For det første arbejder historikerne især med den del af fortiden, hvortil der findes skriftlige kilder altså tekster, der er skrevet på samme tid eller kort efter fortidens begivenheder. Det betyder, at historikerne ikke undersøger og fortæller om fx Danmarks oldtid, da oldtidsmenneskene ikke kunne skrive. Den del af fortiden undersøges og fortælles af arkæologerne ud fra de fund fx stenøkser - de graver frem. For det andet kan både historikerne og arkæologerne være meget uenige om, hvad der skete i fortiden. Arkæologerne kan tolke fundene på forskellige måder, og historikerne kan læse teksterne helt forskelligt og de kan lægge vægt på vidt forskellige ting. Det er med andre ord arkæologernes og historikernes opfattelse af, hvad der skete i fortiden, der bliver til historie. For at undgå, at fortiden kan blive til hvad som helst, har arkæologerne og historikerne udviklet nogle metoder, som de bruger for at komme så tæt som muligt på den sande historie om fortiden. Fx kan arkæologerne på forskellige måder finde ud af, hvor gamle deres fund er. Og historikerne bruger en metode, der kaldes kildekritik, til at komme tættere på sandheden om fortiden. I praksis er grænserne mellem arkæologernes og historikernes arbejde dog flydende. Arkæologerne læser også tekster, og historikerne anvender også fund i deres undersøgelser af fortiden. Kilder til fortiden De tekster, der er bevaret fra fortiden, kaldes skriftlige kilder. Det er blandt andet disse kilder, som historikerne bruger, når de skal undersøge og fortælle om fortiden. Til nogle begivenheder i fortiden er der bevaret mange skriftlige kilder og til andre færre. Fx er der ikke ret mange skriftlige kilder bevaret om Romerriget i forhold til Murens fald i Berlin i Men uanset om der findes mange eller få kilder til de begivenheder i fortiden, som man ønsker at undersøge og fortælle om, er det vigtigt at vide, hvordan kilderne kan bruges. Det er altså nødvendigt at kende til den kildekritiske metode. Og her er det vigtigt at slå fast, at kilder ikke kun er tekster. Det kan også være billeder, keramik og andre ting, der på en eller anden måde siger noget om en begivenhed. Hvis man fx tænker på de plakater af rockstjerner, som mange unge har hængende på værelset, står der sjældent noget på plakaten. Alligevel kan plakaterne være gode kilder til at vise, hvilke rockstjerner, der er populære på et givet tidspunkt. Kildekritik Kildekritik er som sagt en metode, der bruges, når fortiden skal undersøges. Metoden går ud på at bruge kilderne på en bestemt måde for at komme så tæt som muligt på sandheden om fortiden. Som nævnt kan alle ting fra fortiden bruges som kilder. Men for at få et overblik over, hvordan de forskellige kildetyper kan bruges, har historikerne delt kilderne op i to typer; levn og beretninger. Levn og beretning Levn Alle historiske kilder kan bruges som levn. Levn er nemlig en del af fortiden. Hvis man fx har fundet en stenøkse fra stenalderen - og hvis man er helt sikker på, at det virkelig er en stenøkse fra stenalderen - står man så at sige med en del af fortiden i hånden. Nu kan man uden videre studere øksen og dermed sige noget om, hvordan en økse var lavet og så ud i stenalderen. Det samme gælder, hvis man har fundet en krukke, en gravhøj eller andre ting fra fortiden. Alle disse kilder kan bruges om levn. 8 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

11 Metodeværkstedet Beretning Når man bruger en kilde som beretning, læser eller hører man om det, som mennesker har skrevet eller fortalt om begivenheder i fortiden. Det kan fx være en skriftlig kilde, hvor en opdagelsesrejsende fortæller om de lande, han har besøgt. Eller det kan være en soldat, der i sin dagbog har noteret, hvordan et slag fandt sted. Sådanne kilder er altså ikke en del af fortiden - de er fortællinger om fortiden. Når vi vil have noget at vide om fortiden ud fra beretninger, er det vigtigt at finde ud af, om beretningerne taler sandt. Det gøres ved, i første omgang, at udnytte de skriftlige kilder som levn - altså som en del af fortiden. Det kan man gøre ved at se på, hvordan papirkvaliteten var på det tidspunkt, kilden blev skrevet. Man kan også se på håndskriften eller på, hvilken type blæk, der blev brugt til at skrive med. Men nok så vigtigt; i mange skriftlige kilder findes der også ord og sætninger, der fortæller noget om den person, som har skrevet kilden. Hvis soldaten fx skriver, at han hader fjenden, siger det jo ikke noget om slaget. Men det siger noget om de holdninger, som soldaten havde, da han skrev beretningen. Disse holdninger er altså en del af den fortidige virkelighed, og kan således udnyttes som levn. Hvad betyder soldatens holdning for sandheden i hans beretning om det slag, vi gerne vil vide noget om? Måske betyder det, at soldaten har en tendens til at overdrive fjendernes grusomme handlinger i slaget, netop fordi han ikke kan lide dem. Arbejdes der med skriftlige kilder, hvor forfatteren tydeligt viser en tendens for eller imod tingene, skal man være ekstra forsigtig, hvis kilden bruges som beretning om en begivenhed i fortiden. Men under alle omstændigheder skal de skriftlige kilder underkastes en nærmere undersøgelse. Blandt andet er det vigtigt at finde ud af, hvor tæt forfatteren til den skriftlige kilde er på den begivenhed, han eller hun fortæller om. Førstehåndskilder Det er klart, at en person, der har set en kamp mellem FC København og Brøndby, er bedre til at fortælle om kampen, end den person, der kun har hørt om kampen fra andre. Kilder, der er skrevet af personer, som selv har set begivenheden, kaldes førstehåndskilder. En førstehåndskilde er dog ikke nødvendigvis sand eller troværdig. Der kan fx være stor forskel på, hvordan en Brøndby-fan og en FC København-fan har oplevet den samme kamp. Andenhåndskilder Andenhåndskilder er skrevet af personer, der ikke selv har oplevet den begivenhed, de skriver om. Her skal nævnes et eksempel fra en begivenhed i Romerriget, hvor Plinius beretter om sin onkels død under vulkanudbruddet, der i 79 e.v.t. begravede byen Pompeii. Under vulkanudbruddet opholdt Plinius sig på et skib langt fra Pompeii. Men alligevel fortæller han om, hvad der skete i byen under udbruddet. Hvor ved Plinius det fra? Han har måske fået det at vide af en anden, der har set det. Han er med andre ord en andenhåndskilde. Allerede her begynder det at blive vanskeligt. For har den person, som har fortalt Plinius om udbruddet, fortalt sandheden? Har han fortalt det hele, og kan han huske præcist, hvad der skete? Og har Plinius hørt ordentlig efter, da han fik fortalt historien. Eller endnu værre: Har Plinius bare opdigtet det hele? I det hele taget er der mange muligheder for at få sandheden fordrejet, jo længere væk den skriftlige kilde er fra den begivenhed, som den fortæller om. Det handler det næste også om. Primære og sekundære kilder I dag er det meget almindeligt, at forskellige eksamensopgaver lægges ud på en opgavecentral på internettet. Det er også almindeligt, at nogle elever vælger at skrive af fra opgaver, som andre har skrevet. Sådan er det også med skriftlige kilder, der fortæller om begivenheder i fortiden. Tit og ofte er disse kilder blevet skrevet af. Men lige som en eksamensopgave ikke bliver bedre ved at blive skrevet af, bliver en historisk kilde det heller ikke. Tværtimod sker det ofte, at den oprindelige kilde bliver skrevet forkert af. Den oprindelige kilde kaldes for den primære kilde, og alle afskrifterne kaldes for sekundære kilder. Akkurat som det gælder om at finde de eksamensopgaver, der er skrevet af fra andre og så kassere dem så handler det om at finde de sekundære kilder og kassere dem. De kan nemlig heller ikke bruges til noget. Hvordan finder man så de sekundære kilder? Det gør man på samme måde, som man finder de ugyldige eksamensopgaver. Hvis ordlyden og opbygningen af teksten er den samme i de to kilder, tyder det på, at den kilde, der er skrevet sidst, er en afskrift og dermed en sekundær kilde. Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 9

12 Metodeværkstedet Ægthed Når disse mere formelle ting er slået fast, er det vigtigt at undersøge, om kilden er ægte. Det vil sige, om kilden er det, den giver sig ud for at være. Her kan man fx se på, hvornår kilden er dateret. Er der ting i teksten, der gør, at teksten ikke kan være ægte? Det er fx usandsynligt, at en tekst, der udgiver sig for at være fra middelalderen, virkelig er fra middelalderen, hvis der står noget om biler eller fjernsyn i teksten. Det samme gælder, hvis fx Christian den 4. møder H.C. Andersen i en tekst. Christian den 4. døde i 1648, og H.C. Andersen blev født i De to personer kan altså ikke have mødt hinanden. Når det er afgjort, at teksten er ægte - altså er det, den giver sig ud for at være - kan man arbejde videre med den. Det næste spørgsmål bliver, hvor tæt teksten er på den begivenhed, som den fortæller om. Samtidighed Hvornår er kilden nedskrevet? Er den blevet nedskrevet umiddelbart efter, at begivenheden fandt sted? Eller gik der mange år efter begivenheden, inden den blev skrevet ned? Selv folk, der har oplevet begivenheden, men ikke straks får den skrevet ned, kan ændre opfattelse af begivenheden, som årene går. De glemmer måske nogle detaljer, eller de husker helt forkert. Især hvis man arbejder med meget gamle begivenheder, er det vigtigt at undersøge, hvornår kilden er skrevet. Der kan nogle gange være flere hundrede år mellem tidspunktet for begivenheden og nedskrivningen. I det hele taget handler det om at finde kilder, der er så tæt som muligt på den begivenhed, som de fortæller om. Således er førstehåndskilder bedre end andenhåndskilder, og primære kilder er naturligvis bedre end sekundære kilder de sekundære kilder kan jo slet ikke bruges. Men det er ikke nok at se på, hvor tæt kilden er på den begivenhed, som den fortæller om. Man skal også se på hvem, der har skrevet kilden. Det kan jo være, at forfatteren hverken kunne eller ville skrive sandheden. Forfatterens evne og vilje til at skrive sandheden Her må man spørge: Hvorfor har forfatteren skrevet kilden ned? Hvilke motiver kan forfatteren have haft? Det er selvfølgelig bedst, hvis forfatteren forsøger at forholde sig neutralt til begivenheden, men det kan man ikke altid forvente. Her er bare et par eksempler: Da Harald Blåtand lod sig døbe, var der konkurrence mellem kristendommen og vikingernes asetro. Derfor kan de kristne forfattere have haft et formål med at skrive, at Harald blev en meget kristen konge. Men måske var Harald ikke nær så kristen, som kirken gerne ville have ham til at være. Det er altså altid vigtigt at undersøge, hvilke motiver forfatteren havde med at skrive kilden. Men én ting er, at forfatteren måske ikke ønskede at fortælle sandheden. Noget andet er, at han måske slet ikke kunne. Måske havde han slet ikke forstand på de ting, han skrev om. Måske misforstod han det, der skete. Det er altså også vigtigt at se på forfatterens evne til at skrive om en begivenhed. Det bedste er, hvis man kan finde forskellige kilder, der fortæller om den samme begivenhed vel at mærke, hvis alle kilderne er primære og således ikke afskrevet fra tidligere kilder. Flere uafhængige kilder Hvis man vil vide noget om en begivenhed, er det altså godt, hvis man kan finde flere primære kilder, der fortæller om begivenheden. Eller med andre ord: Man skal altid prøve at få kilden bekræftet via andre kilder. Det handler altså om at kunne kontrollere kilderne. Kontrol Man kan også kontrollere en kilde ud fra den måde, den er blevet til på. Er kilden fx et referat fra et møde, må man antage, at referatet er troværdigt, hvis alle mødedeltagerne har skrevet under på det. Det samme må gælde, hvis kilden bliver offentligt tilgængelig straks, den er skrevet. I sådanne tilfælde kan man nemlig forvente, at de folk, der læser den og som har forstand på det, kilden handler om vil modsige kilden, hvis den ikke taler sandt. Når det handler om kontrol, udgør kilderne på internettet et specielt problem. Her kan det være meget vanskeligt at finde ud af, hvem der overhovedet har skrevet kilden. Derfor er det vigtigt kun at bruge kilder, som man med sikkerhed ved, hvor stammer fra. 10 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

13 Metodeværkstedet Kildeanalyseskema Når der arbejdes med kildekritik, skal følgende spørgsmål overvejes: Hvad handler kilden om? Hvilken begivenhed handler kilden om? Hvilken slags kilde er det? Er det en bog, plakat, avis eller noget helt fjerde? Hvem har skrevet kilden? Ved vi, hvem forfatteren er? Specielt gamle tekster er til tider overleveret uden forfatter. Det samme gælder tekster på internet. Hvis der ikke er nogen forfatter, skal grunden hertil overvejes. Er det måske, fordi forfatteren ikke ønsker at stå til regnskab for det, han skriver? Hvad ved du om forfatteren? Hvilke oplysninger har vi om forfatteren? Hvad hedder han? Har han skrevet andre ting? Hvad er hans erhverv? Hvad er hans relation til det skete? Har han en interesse i det skete? Er han konge, journalist eller bondemand, og i hvilket omfang havde/har han indflydelse på det, han skriver om? Hvorfor har forfatteren skrevet kilden? Hvilke motiver har forfatteren til at skrive, som han gør? Har han en interesse i at fremstille sagen på en bestemt måde, eller ønsker han blot at fortælle en god historie? Hvad vil forfatteren opnå? Ønsker forfatteren at påvirke læseren? På hvilken måde gør han det? Det kan fx være ved at fremstille en person meget positivt. Under 2. verdenskrig fremstillede de tyske nazister fx Hitler som en landsfader, der tænkte på sit folk nat og dag. Fra engelsk side var billedet af Hitler noget anderledes. Her ønskede man at fremstille Hitler som en kynisk, krigsgal og samvittighedsløs person. Hvem er modtageren? Hvem er kilden rettet mod? I Bibelen er Paulus breve fx rettet mod kristne menigheder rundt omkring i Romerriget. Hvis fx politiet sætter en plakat op, er den ofte rettet mod hele befolkningen. Måden, man skriver på, afhænger tit af modtageren. Hvornår er kilden skrevet? Hvornår har forfatteren skrevet sin beretning? Har han gjort det lige efter begivenheden fandt sted, eller gik der mange år, før han nedskrev beretningen? Hvis der er gået mange år, er der en stor sandsynlighed for, at man husker forkert eller har glemt nogle ting. Er der andre kilder, der beskriver samme begivenhed? Og fortæller disse kilder det samme om begivenheden? Hvor er kilden skrevet? Har forfatteren været tæt på begivenheden, eller befandt han sig langt væk fra den begivenhed, han fortæller om? Det kan være svært at beskrive en begivenhed, som man ikke selv har set, da man i sådanne tilfælde jo bliver afhængig af andres beskrivelser af begivenheden. Hvad er forfatterens kendskab til begivenheden? Hvad ved forfatteren om det skete? Er han ekspert på området, eller ved han intet om det, han skriver om? Er kilden underlagt censur? Ytringsfrihed er historisk set en forholdsvis ny ting. I Danmark blev den indført med Grundloven i Men mange steder rundt om i verden er der stadig censur. Dette har selvfølgelig stor betydning for, hvad der skrives, og hvordan en begivenhed fremstilles. Hvordan er kilden overleveret? Dette er specielt vigtigt med gamle kilder. Disse er tit overleveret gennem afskrift. Det betyder, at der ofte er flere versioner, der hver især er forskellige. Hver gang der finder en afskrift sted, er der en vis risiko for, at der opstår fejl i afskriften. Er kilden underlagt kontrol? Er der nogle, der har kontrolleret kilden? Hvis det fx drejer sig om et referat af en folketingsdebat, kan man være rimelig sikker på, at referatet er kontrolleret, før det bliver sendt ud. Det behøver ikke være tilfældet, hvis en tilfældig person skriver en artikel om et eller andet. Kilder, der er underlagt kontrol, er at foretrække medmindre der er tale om kilder, der er underlagt censur. Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 11

14 Metodeværkstedet Billedanalyseskema Det er ikke kun tekster, som kan bruges som kilder til fortiden. Fotos, tegninger og malerier kan også bruges. Det gælder for dem, ligesom med tekster, at den kildekritiske metode skal bruges. Den metodiske tilgang kan deles i fire hovedafsnit: Billedbeskrivelse, billeddata, billedsprog og tolkning. Billedbeskrivelse Først og fremmest skal man selvfølgelig se på, hvad billedet forestiller. Hvem er det, man ser på billedet? Er der tale om en realistisk fremstilling eller er fremstillingen mere symbolsk? Hvad fortæller billedet om de materielle kår som fx huse, våben og redskaber. Hvordan er personerne på billedet klædt? Kan man ud fra personernes kropssprog og placering i billedet fortælle noget om dem? Det kan fx være en konge, der er placeret centralt i billedet som det berømte billede af Christian den 4. på skibet Trefoldigheden. Fortæller billedet noget om forholdet mellem mænd/kvinder, fattig/ rig eller ven/fjende? Billeddata I dette afsnit skal de kigge på billedets faktiske data. Det er fx hvilket slags billede, der er tale om (foto, stik, skulptur eller maleri osv.)? Det er også vigtigt at kigge på, hvem der har fremstillet billedet og hvornår. Hvem er afsender og modtager? Hvilken baggrund har afsenderen? Er billedet samtidig med begivenheden eller senere. Hvilken indflydelse kan det have, hvis billedet er lavet efter begivenheden, fx er mange historiske billeder først malet mange år efter, begivenheden fandt sted? Hvordan kan man se, at billedet skal forestille en bestemt periode? Billedsprog Herefter skal der kigges på, hvordan billedet er opbygget. Hvem er placeret i for-, bag- og mellemgrund? Hvorfor er personerne/objekterne placeret, som de er? Er billedscenen naturlig eller konstrueret? Hvad vil afsenderen fortælle, og hvordan gør han det? Bruger han specielle effekter som ansigtsudtryk, bevægelser, lyseffekter, metaforer, eller formidler han via billedperspektivet frø, fugle eller normalperspektiv? Tolkning Endelig skal billedet tolkes. Hvilke holdninger og værdier giver billedet udtryk for? Er det en speciel menneske- eller samfundsopfattelse, som kommer til udtryk i billedet? Er billedet et resultat af en bestemt tid, gruppe eller værdiopfattelse? 12 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

15 Kildeanalyseskema Kildeanalyseskema Hvad handler kilden om? Hvilken slags kilde er det? Hvem har skrevet kilden? Hvad ved du om forfatteren? Hvorfor har forfatteren skrevet kilden? Hvad vil forfatteren opnå? Hvem er modtageren? Hvornår er kilden skrevet? Hvor er kilden skrevet? Hvad er forfatterens kendskab til begivenheden? Er kilden underlagt censur? Hvordan er kilden overleveret? Er kilden underlagt kontrol? Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 13

16 Billedanalyseskema Billedanalyseskema Billedbeskrivelse Billeddata Billedsprog Tolkning 14 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

17 tema - På vej mod demokratiet Tips og ideer til arbejdet med temaet På vej mod demokratiet På vej mod demokratiet Elevbogen side 4-14 Den første halvdel af 1800-tallet er for Danmark en meget kaotisk og begivenhedsrig periode. Indblandingen i Napoleons stormagtsdrømme havde kostet kongeriget dyrt. Statsbankerot og tabet af Norge, som ellers havde været en del af Danmark siden Kalmarunionens storhedstid, var prisen for at vælge Napoleons side. Omvendt var det også en yderst interessant tid. Kunsten blomstrede, fortiden blev dyrket som aldrig før, og der blev tænkt nye tanker om, hvordan et samfund kunne styres. Frederik den 6. var én af hovedpersonerne i denne periode. Han kuppede sig til magten i 1784, og frem til sin død i 1839 regerede han landet igennem store landbrugsreformer, krig og nederlag. Frederik er en af de længst siddende regenter i Danmarks historie, og han var på godt og ondt en af enevældets vigtigste konger. I elevbogens første sider gives der et overblik over de vigtigste begivenheder frem til Grundloven 5. juni Begreber som stænderforsamlinger, nationalliberalisme og helstatstanker er nogle af de vigtigste begreber i perioden. Kanonpunkter Grundloven 1849 Læringsmål Dette første tema om vejen til demokrati skal give eleverne en forståelse for, at skiftet fra den enevældige konge til et spædt demokrati var en lang og sej kamp. Demokrati, som vi kender det i dag, var der ikke tale om, alligevel fejres Grundlovsdag hvert år den 5. juni. Modsat andre lande blev demokratiet i Danmark ikke indført ved en blodig revolution. Opgøret mod Vi alene vide var en sej kamp, og ikke alle var enige. Eleverne skulle gerne indse de modstridende interesser, der fandtes på denne tid. Desuden er det vel en diskussion værd, om demokratiet altid er den bedste styreform? Ligeledes skal eleverne få et kendskab til de ismer, som præger perioden. Nationalisme og liberalisme er begge ismer, som for alvor kommer i spil i perioden op til Grundloven. Faglig baggrundsviden Den nationalliberale bevægelse i Danmark blev tegnet af bl.a. D.G. Monrad og Orla Lehmann. Bevægelsen var opstået i kølvandet på de spændinger, der var i hertugdømmerne, hvor dansk og tysksindede havde levet side om side i mange hundrede år. Dette fredelige samliv blev dog sat på en hård prøve af en spirende nationalbevidsthed i begyndelsen af 1800-tallet. Den nationale bevidsthed var på ingen måde nogen speciel dansk ting. Det havde bl.a. været et af Napoleons slagnumre. Det, der gjorde nationalismen farlig i dansk henseende, var den særegne danske statsform, Helstaten. I kongeriget Danmark boede der stort set kun danskere. Der var ganske vist et betydeligt indslag af tysktalende embedsmænd, akademikere og andet godt folk i København. Men landbefolkningen som var i klart overtal, var dansk. Anderledes forholdt det sig i Hertugdømmerne. Holsten var tysk, det samme var Lauenborg. Stridens kerne var derfor Slesvig. Slesvig var et dansk hertugdømme, men befolkningen var delt i en tysktalende og dansktalende befolkning. Skillelinjen gik mere eller mindre ved Ejderen. Nord for boede danskerne. De nationalliberale fandt primært deres tilhængere blandt de bedre uddannede i byerne. Det var embedsmænd og akademikere. Det var en gruppe, der var opstået i kølvandet på en spirende urbanisering og organisering af de europæiske stater. I takt med, at der blev stillet større og større krav til staternes bureaukrati, voksede statsapparatet, og kravene til uddannelsesniveauet steg. Det betød en større gruppe veluddannede fra bl.a. universiteterne i København og Kiel. Det var primært blandt disse jordløse intellektuelle, at de nationalliberale tanker fandt grobund. Over for dem stod de mere kongetro. Det var de store jordbesiddere. Bønderne talte ikke rigtig med, i hvert fald ikke før Den nationalliberalistiske politik blev udpenslet af Orla Lehmann i 1842, hvor han formulerede den såkaldte Ejderpolitik. Den gik i al sin enkelthed ud på et Danmark til Ejderen. Det danske hertugdømme Slesvig skulle sluttes sammen med kongeriget, og det skulle ske under en fri forfatning. De nationalliberale var nemlig ikke blot nationalister. De var også liberale og gik ind for folkets ret til selvbestemmelse. Det måtte i sidste ende fører til demokrati. Der var altså fra de nationalliberales side tale om en konflikt mellem det tyske og danske. De tysksindede var de Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 15

18 Tema - På vej mod demokratiet D.G. Monrad nationalliberale ligeglad med. De kunne få lov til at sejle deres egen sø, hvis blot Danmark blev en nationalstat i stedet for en Helstat. Man var fra nationalliberal side også utilfreds med den politik, der blev ført i hertugdømmerne, hvor de mente at tysk blev fremmet på bekostning af dansk. En tendens, der bl.a. kunne ses ved, at grænsen mellem de tysksindede og dansksindede langsomt flyttede sig mod nord. Man var fra regeringens side opmærksom på problemet, men var dog mere optaget af at sikre arvefølgen i hertugdømmerne. Dette lykkedes ved at udsende et åbent brev, der gjorde rede for, at man mente, at den danske konge var den rigtige hertug i hertugdømmerne, og det på trods af det tilfælde, at den oldenburgske slægt skulle uddø med Frederik den 6. Brevet vakte opsigt i Europa og betød, at bl.a. Østrig opgraderede deres diplomatiske tilstedeværelse i København. Man var godt klar over, at hertugdømmerne kunne blive et sprængfarligt emne i fremtiden. Med preussisk og østrigsk hjælp lykkedes det faktisk at få accepteret indholdet i det åbne brev. Arvefølgen syntes på plads. Den nationalliberale bevægelse syntes at have mistet gejsten. Deres mærkesag var død. Men bevægelsen fik nyt liv, da der rundt omkring i Europa udbrød revolutioner, der var stærkt nationalistiske. Med Monrad i spidsen lykkedes det at samle befolkningen omkring den nationalliberale sag, som kulminerede med udnævnelsen af en regering med flere af medlemmerne af den nationalliberale bevægelse som deltagere. Den nationalliberale bevægelse bestod indtil nederlaget i Det havde først og fremmest været de nationalliberales politik, der havde ført til sammenstødet med Preussen og Østrig. Befolkningen var nu trætte af de nationalliberales tanker og ideer, og bevægelsen døde ud. Men man kan med en vis ret hævde, at der heller ikke var meget mere tilbage at kæmpe for. Danmark var blevet en nationalstat, ganske vist med et mindre antal dansksindede syd for grænsen, men Danmark var nu stort set kun beboet af danskere, og man havde fået demokrati og dermed liberale rettigheder. Bevægelsen havde ikke sejret sig ihjel, men havde igennem et katastrofalt nederlag på en måde opnået sine mål. Aktivitetsark Til siderne 4-13 findes tre aktivitetsark. I disse arbejdes der ikke med hverken den danske Helstat eller Grundtvig. Det er bestemt ikke fordi, disse ikke er vigtige. Helstaten arbejdes der med senere, og Grundtvig vil være oplagt at inddrage i kristendomskundskabstimerne, hvor mange af hans salmer er genstand for undervisning. Hans politiske og historiske rolle er naturligvis vigtig, så han skal selvfølelig omtales i historieundervisningen. 16 Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse

19 Tema - På vej mod demokratiet Aktivitetsark 1 Skriv Frederik den 6. s nekrolog Frederik den 6. er en af de længst regerende konger i dansk historie. Hans liv var præget af store op- og nedture. Dette skal eleverne nu forfatte en nekrolog om. Start med at forklare, hvad en nekrolog er, da det næppe er noget, alle elever er bekendt med i forvejen. Det kan være en rigtig god idé at vise dem en nekrolog, så eleverne er klar over de genretræk, der er i en sådan mindeartikel. En nekrolog omtaler afdødes liv og levned med hovedvægt på det arbejdsmæssige. På aktivitetsarket står en række vigtige begivenheder, bl.a. stavnsbåndets ophævelse. Meget af dette stof havde eleverne sikkert i slutningen af sidste skoleår, så med lidt held, kan eleverne ligefrem huske noget af dette. Ellers er det en fin lejlighed til at få genopfrisket et par af kanonpunkterne, fx Stavnsbåndets ophævelse, som eleverne sikkert lærte om før sommerferien. Aktivitetsark 2 Stænderforsamlingerne Tanken bag dette aktivitetsark er, at eleverne får en forståelse for, hvad der gemmer sig bag begrebet stænderforsamlinger. Første del af opgaven er af faktuel karakter. De fleste af svarene kan eleverne finde i elevbogen. De sidste spørgsmål handler om Frederik den 6. s forordning omkring stænderforsamlingerne. Her er det vigtigt, at eleverne forstår den magtdeling, eller rettere mangel på samme, som beskrives heri. Der er stadig tale om en enevældig konge. Kildeteksten er svær, men bør alligevel give eleverne en forståelse for kongens og stænderforsamlingens magtindflydelse. Aktivitetsark 3 Isme, del 1: Liberalisme Liberalisme, socialisme og konservatisme er alle tre ismer, som beskrives i elevbogen. Denne opgave tager udgangspunkt i faktaboksen om liberalisme i elevbogen side 10. Tanken er, at når eleverne senere i bogen møder én af disse ismer (socialismen side 75 og konservatismen side 97), skal de arbejde med en lignende opgave. På denne måde får eleverne en forståelse for disse vigtige ismer. Disse ismer nævnes specifikt i faghæftet for samfundsfag, hvor der bl.a. står, som et af trinmålene efter 9. klasse, at eleverne skal kunne: gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag. Derfor er et samarbejde med samfundsfagslæreren naturligvis oplagt, især i opgavens sidste del, hvor nutidens liberalisme skal undersøges. Men ismerne er også centrale for elevernes forståelse af de politiske strømninger i 1800-tallet. Indblik og udsyn - Historie for 8. klasse 17

20 Aktivitetsark 1. Elevbog side 4-14 Skriv Frederik den 6.'s nekrolog Frederik den 6. er én af de danske konger, som har været ved magten i længst tid. Men hvem var denne konge, som døde i 1839? Skriv en nekrolog, hvor du bl.a. inddrager følgende: Stavnsbåndets ophævelse Slaget på Reden Københavns bombardement afståelsen af Norge statsbankerot - hans forhold til befolkningen. I går døde Hans Kongelige Hø jhed Frederik den Forlaget Meloni - Aktivitetsark til kopiering

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 7. klasse - Lærerens håndbog. Oplysningstid

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 7. klasse - Lærerens håndbog. Oplysningstid Indblik og udsyn Oplysningstid Historie for 7. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 7. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2012 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Undervisningsforløb KRIGEN 1864

Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Undervisningsforløb KRIGEN 1864 Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Krigen 1864 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Undervisningsplan historie 9.klasse

Undervisningsplan historie 9.klasse Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16

Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013

Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Årsplan for historie 9. klasse 2012/2013 Uge Indhold Mål Materialer Evaluering 34-35 Tidslinje gøre rede for almindelige betegnelser for tidsepoker og placere dem kronologisk - At søge oplysninger i forskellige

Læs mere

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009

ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 ÅRSPLAN 2012/2013 9. ÅRGANG: HISTORIE FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Undervisningsforløb HOLOCAUST

Undervisningsforløb HOLOCAUST Undervisningsforløb HOLOCAUST Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Holocaust 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb

KVINDERS VALGRET. Undervisningsforløb Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Kvinders valgret 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C

Læs mere

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA

Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Undervisningsforløb DRØMMEN OM AMERIKA Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Drømmen om Amerika 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Louise Mejer DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni

Læs mere

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:

Slutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens: FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og

Læs mere

Indblik og udsyn. Indblik og udsyn. Historie for 3. klasse STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER. Historie for 4.

Indblik og udsyn. Indblik og udsyn. Historie for 3. klasse STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER. Historie for 4. Indblik Indblik STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER ROMERRIGET, VIKINGETID OG MIDDELALDER Historie for 4. klasse Historie for 3. klasse Indblik Indblik & Udsyn er Forlaget Melonis nye

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017

Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 5. KLASSE Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder

Færdigheds- og vidensområder Klasse: Jupiter Historie Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emne Kompetenceområde(r) Augustseptember Den Kolde Krig: Østtysklands sammenbrud. Sovjetunionen til 15 nye stater. De blå lejesvende. Den kolde krig

Læs mere

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016

Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Årsplan for Historie i 9. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Historie

Selam Friskole Fagplan for Historie Selam Friskole Fagplan for Historie Formål Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, lære dem kildekritik og styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE

ÅRSPLAN FOR 8. KLASSE Eksempler på smål Drømmen om det gode liv udvandringen til Amerika i 1800- tallet på bagrund af sætte begivenheders forudsætninger, forløb og følger i kronologisk sammenhæng Eleven har viden om begivenheders

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

De enevældige konger

De enevældige konger A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

Mennesker på flugt - elevvejledning

Mennesker på flugt - elevvejledning Mennesker på flugt - elevvejledning Delemnet Mennesker på flugt omhandler appelformer og historiske problemstillinger. Du vil i løbet af dette delemne arbejde med opgaver, for at lære hvordan du identificerer

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Skive-Viborg Hf-enkeltfag Historie B- niveau

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter

Frederik den 6. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter - Undervisningsmateriale 215 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5 Odense C www.meloni.dk post@meloni.dk

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært)

Den digitale skoletjeneste Glud Museum. Lærervejledning. Historie (primært) Dansk (sekundært) Den digitale skoletjeneste Glud Museum Lærervejledning Målgruppe: Fag: Fælles mål: Undervisningsmateriale: Materialet omhandler: 6. klasse Historie (primært) Dansk (sekundært) Forløbet er tilrettelagt

Læs mere

Fra enevælde til folkestyre

Fra enevælde til folkestyre Fra enevælde til folkestyre Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. TIM KNUDSEN Fra enevælde til folkestyre Dansk demokratihistorie indtil 1973 Fra enevælde til folkestyre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER

Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2017 Skive-

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN

LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN LÆRERVEJLEDNING TIL MATERIALET SLAGET PÅ FÆLLEDEN Introduktion til materialet Undervisningsmaterialet "Slaget på Fælleden" er udgivet af Skoletjenesten på Arbejdermuseet. Materialet understøtter museets

Læs mere

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler

Borgmestergården. Håndværk og købmandsliv i renæssancen. Tilbud til skoler Borgmestergården Håndværk og købmandsliv i renæssancen Tilbud til skoler Borgmestergården Borgmestergården i Nyborg byder på en fortælling om købmandsliv i renæssancen, om de danske købstæder, om søfart

Læs mere

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby.

BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. BREV - kilden Brev fra Godsforvalter Eggers på Orupgård til sogneråd i Skelby Gedesby. Renskrevet 16 marts 1881. Til Sognerådsformand J. P. Adrian i Skelby Sogn Jeppe Veje i Skjelby har talt med mig om

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

EU et marked uden grænser - Elevvejledning

EU et marked uden grænser - Elevvejledning EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD

SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD SVÆRDKAMP PÅ SØBYGAARD SE DINE RIDDERE I AKTION PÅ SØBYGAARD Middelalderen og renæssancen var spændende tider, for dengang fandtes rigtige riddere med sværd og skjolde. I krig og til ridderturneringer

Læs mere

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg

Lærervejledning. Mit Østfyn. Danehoffets by - Nyborg. Historien om middelalderens Christiansborg Lærervejledning Mit Østfyn Danehoffets by - Nyborg Historien om middelalderens Christiansborg Mit Østfyn Et samarbejde mellem museer, skoler og kommuner på Østfyn om formidling af egnens kulturarv. Målet

Læs mere

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016

Historie undervisningsplan 5.-6. klassetrin Årsplan 2015 & 2016 Fagansvarlig: Ingrid Feldbæk Wredstrøm De ugentlige historietimer vil bestå af: Historie undervisningsplan oplæsning Skriftlig arbejde/opgavebesvarelser Undersøgende arbejde- arbejde med kilder Udflugter

Læs mere

Samfundsfag på Århus Friskole

Samfundsfag på Århus Friskole Samfundsfag på Århus Friskole Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne udvikler lyst og evne til at forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv og til aktiv medleven i et demokratisk

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag

Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang. Praktiske oplysninger. Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Målgruppe: 7-9 kl. Familien Jacobsen - en arbejderfamilie i medgang og modgang Fagområder: dansk, historie og samfundsfag Kort beskrivelse: Undervisningsforløbet Familien Jacobsen en arbejderfamilie i

Læs mere

Læseplan for faget samfundsfag

Læseplan for faget samfundsfag Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes

Læs mere

Dansk årsplan 5. klasse

Dansk årsplan 5. klasse Dansk årsplan 5. klasse 2016-2017 Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse i et demokratisk

Læs mere