7.-9. KLASSE. Metodeværkstedet

Transkript

1 7.-9. KLASSE Metodeværkstedet

2 Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Metodeværkstedet Hvad er historie? Engang svarede en række amerikanere på, hvad de mente om fortiden og om historie. Noget overraskende viste det sig, at de interesserede sig for fortiden, men ikke for historie. Hvordan hænger det sammen? Er historie og fortiden ikke det samme? Både og! Fortiden er alle de ting, der er sket før vores tid, mens historie handler om at undersøge og fortælle om de ting, der er sket i fortiden. De to begreber er altså bundet sammen. Uden fortid ingen historie. Men det gælder kun den ene vej. For der vil stadig være en fortid, selv om der ikke er nogen, der har fortalt historien om den. Hvis amerikanerne i undersøgelsen havde kendt til forbindelsen mellem fortid og historie, havde de sikkert svaret, at de interesserede sig for både fortiden og historie de kan jo ikke få noget at vide om fortiden, hvis de ikke undersøger og læser historierne om den! Men for at gøre det endnu mere indviklet, så kan historie forstås på flere måder. For det første arbejder historikerne især med den del af fortiden, hvortil der findes skriftlige kilder altså tekster, der er skrevet på samme tid eller kort efter fortidens begivenheder. Det betyder, at historikerne ikke undersøger og fortæller om fx Danmarks oldtid, da oldtidsmenneskene ikke kunne skrive. Den del af fortiden undersøges og fortælles af arkæologerne ud fra de fund fx stenøkser - de graver frem. For det andet kan både historikerne og arkæologerne være meget uenige om, hvad der skete i fortiden. Arkæologerne kan tolke fundene på forskellige måder, og historikerne kan læse teksterne helt forskelligt og de kan lægge vægt på vidt forskellige ting. Det er med andre ord arkæologernes og historikernes opfattelse af, hvad der skete i fortiden, der bliver til historie. For at undgå, at fortiden kan blive til hvad som helst, har arkæologerne og historikerne udviklet nogle metoder, som de bruger for at komme så tæt som muligt på den sande historie om fortiden. Fx kan arkæologerne på forskellige måder finde ud af, hvor gamle deres fund er. Og historikerne bruger en metode, der kaldes kildekritik, til at komme tættere på sandheden om fortiden. I praksis er grænserne mellem arkæologernes og historikernes arbejde dog flydende. Arkæologerne læser også tekster, og historikerne anvender også fund i deres undersøgelser af fortiden. Kilder til fortiden De tekster, der er bevaret fra fortiden, kaldes skriftlige kilder. Det er blandt andet disse kilder, som historikerne bruger, når de skal undersøge og fortælle om fortiden. Til nogle begivenheder i fortiden er der bevaret mange skriftlige kilder og til andre færre. Fx er der ikke ret mange skriftlige kilder bevaret om Romerriget i forhold til Murens fald i Berlin i Men uanset om der findes mange eller få kilder til de begivenheder i fortiden, som man ønsker at undersøge og fortælle om, er det vigtigt at vide, hvordan kilderne kan bruges. Det er altså nødvendigt at kende til den kildekritiske metode. Og her er det vigtigt at slå fast, at kilder ikke kun er tekster. Det kan også være billeder, keramik og andre ting, der på en eller anden måde siger noget om en begivenhed. Hvis man fx tænker på de plakater af rockstjerner, som mange unge har hængende på værelset, står der sjældent noget på plakaten. Alligevel kan plakaterne være gode kilder til at vise, hvilke rockstjerner, der er populære på et givet tidspunkt. Kildekritik Kildekritik er som sagt en metode, der bruges, når fortiden skal undersøges. Metoden går ud på at bruge kilderne på en bestemt måde for at komme så tæt som muligt på sandheden om fortiden. Som nævnt kan alle ting fra fortiden bruges som kilder. Men for at få et overblik over, hvordan de forskellige kildetyper kan bruges, har historikerne delt kilderne op i to typer; levn og beretninger. Levn og beretning Levn Alle historiske kilder kan bruges som levn. Levn er nemlig en del af fortiden. Hvis man fx har fundet en stenøkse fra stenalderen - og hvis man er helt sikker på, at det virkelig er en stenøkse fra stenalderen - står man så at sige med en del af fortiden i hånden. Nu kan man uden videre studere øksen og dermed sige noget om, hvordan en økse var lavet og så ud i stenalderen. Det samme gælder, hvis man har fundet en krukke, en gravhøj eller andre ting fra fortiden. Alle disse kilder kan bruges om levn. Beretning Når man bruger en kilde som beretning, læser eller hører man om det, som mennesker har skrevet eller fortalt om begivenheder i fortiden. Det kan fx være en skriftlig kilde, hvor en opdagelsesrejsende fortæller om de lande, han har besøgt. Eller det kan være en soldat, der i sin dagbog har noteret, hvordan et slag fandt sted. Sådanne kilder

4 er altså ikke en del af fortiden - de er fortællinger om fortiden. Når vi vil have noget at vide om fortiden ud fra beretninger, er det vigtigt at finde ud af, om beretningerne taler sandt. Det gøres ved, i første omgang, at udnytte de skriftlige kilder som levn - altså som en del af fortiden. Det kan man gøre ved at se på, hvordan papirkvaliteten var på det tidspunkt, kilden blev skrevet. Man kan også se på håndskriften eller på, hvilken type blæk, der blev brugt til at skrive med. Men nok så vigtigt; i mange skriftlige kilder findes der også ord og sætninger, der fortæller noget om den person, som har skrevet kilden. Hvis soldaten fx skriver, at han hader fjenden, siger det jo ikke noget om slaget. Men det siger noget om de holdninger, som soldaten havde, da han skrev beretningen. Disse holdninger er altså en del af den fortidige virkelighed, og kan således udnyttes som levn. Hvad betyder soldatens holdning for sandheden i hans beretning om det slag, vi gerne vil vide noget om? Måske betyder det, at soldaten har en tendens til at overdrive fjendernes grusomme handlinger i slaget, netop fordi han ikke kan lide dem. Arbejdes der med skriftlige kilder, hvor forfatteren tydeligt viser en tendens for eller imod tingene, skal man være ekstra forsigtig, hvis kilden bruges som beretning om en begivenhed i fortiden. Men under alle omstændigheder skal de skriftlige kilder underkastes en nærmere undersøgelse. Blandt andet er det vigtigt at finde ud af, hvor tæt forfatteren til den skriftlige kilde er på den begivenhed, han eller hun fortæller om. Førstehåndskilder Det er klart, at en person, der har set en kamp mellem FC København og Brøndby, er bedre til at fortælle om kampen, end den person, der kun har hørt om kampen fra andre. Kilder, der er skrevet af personer, som selv har set begivenheden, kaldes førstehåndskilder. En førstehåndskilde er dog ikke nødvendigvis sand eller troværdig. Der kan fx være stor forskel på, hvordan en Brøndby-fan og en FC København-fan har oplevet den samme kamp. Andenhåndskilder Andenhåndskilder er skrevet af personer, der ikke selv har oplevet den begivenhed, de skriver om. Her skal nævnes et eksempel fra en begivenhed i Romerriget, hvor Plinius beretter om sin onkels død under vulkanudbruddet, der i 79 e.v.t. begravede byen Pompeii. Under vulkanudbruddet opholdt Plinius sig på et skib langt fra Pompeii. Men alligevel fortæller han om, hvad der skete i byen under udbruddet. Hvor ved Plinius det fra? Han har måske fået det at vide af en anden, der har set det. Han er med andre ord en andenhåndskilde. Allerede her begynder det at blive vanskeligt. For har den person, som har fortalt Plinius om udbruddet, fortalt sandheden? Har han fortalt det hele, og kan han huske præcist, hvad der skete? Og har Plinius hørt ordentlig efter, da han fik fortalt historien. Eller endnu værre: Har Plinius bare opdigtet det hele? I det hele taget er der mange muligheder for at få sandheden fordrejet, jo længere væk den skriftlige kilde er fra den begivenhed, som den fortæller om. Det handler det næste også om. Primære og sekundære kilder I dag er det meget almindeligt, at forskellige eksamensopgaver lægges ud på en opgavecentral på internettet. Det er også almindeligt, at nogle elever vælger at skrive af fra opgaver, som andre har skrevet. Sådan er det også med skriftlige kilder, der fortæller om begivenheder i fortiden. Tit og ofte er disse kilder blevet skrevet af. Men lige som en eksamensopgave ikke bliver bedre ved at blive skrevet af, bliver en historisk kilde det heller ikke. Tværtimod sker det ofte, at den oprindelige kilde bliver skrevet forkert af. Den oprindelige kilde kaldes for den primære kilde, og alle afskrifterne kaldes for sekundære kilder. Akkurat som det gælder om at finde de eksamensopgaver, der er skrevet af fra andre og så kassere dem så handler det om at finde de sekundære kilder og kassere dem. De kan nemlig heller ikke bruges til noget. Hvordan finder man så de sekundære kilder? Det gør man på samme måde, som man finder de ugyldige eksamensopgaver. Hvis ordlyden og opbygningen af teksten er den samme i de to kilder, tyder det på, at den kilde, der er skrevet sidst, er en afskrift og dermed en sekundær kilde. Ægthed Når disse mere formelle ting er slået fast, er det vigtigt at undersøge, om kilden er ægte. Det vil sige, om kilden er det, den giver sig ud for at være. Her kan man fx se på, hvornår kilden er dateret. Er der ting i teksten, der gør, at teksten ikke kan være ægte? Det er fx usandsynligt, at en tekst, der udgiver sig for at være fra middelalderen, virkelig er fra middelalderen, hvis der står noget om biler eller fjernsyn i teksten. Det samme gælder, hvis fx Christian den 4. møder H.C. Andersen i en tekst. Christian den 4. døde i 1648, og H.C. Andersen blev født i De to personer kan altså ikke have mødt hinanden. Når det er afgjort, at teksten er

5 ægte - altså er det, den giver sig ud for at være - kan man arbejde videre med den. Det næste spørgsmål bliver, hvor tæt teksten er på den begivenhed, som den fortæller om. Samtidighed Hvornår er kilden nedskrevet? Er den blevet nedskrevet umiddelbart efter, at begivenheden fandt sted? Eller gik der mange år efter begivenheden, inden den blev skrevet ned? Selv folk, der har oplevet begivenheden, men ikke straks får den skrevet ned, kan ændre opfattelse af begivenheden, som årene går. De glemmer måske nogle detaljer, eller de husker helt forkert. Især hvis man arbejder med meget gamle begivenheder, er det vigtigt at undersøge, hvornår kilden er skrevet. Der kan nogle gange være flere hundrede år mellem tidspunktet for begivenheden og nedskrivningen. I det hele taget handler det om at finde kilder, der er så tæt som muligt på den begivenhed, som de fortæller om. Således er førstehåndskilder bedre end andenhåndskilder, og primære kilder er naturligvis bedre end sekundære kilder de sekundære kilder kan jo slet ikke bruges. Men det er ikke nok at se på, hvor tæt kilden er på den begivenhed, som den fortæller om. Man skal også se på hvem, der har skrevet kilden. Det kan jo være, at forfatteren hverken kunne eller ville skrive sandheden. Forfatterens evne og vilje til at skrive sandheden Her må man spørge: Hvorfor har forfatteren skrevet kilden ned? Hvilke motiver kan forfatteren have haft? Det er selvfølgelig bedst, hvis forfatteren forsøger at forholde sig neutralt til begivenheden, men det kan man ikke altid forvente. Her er bare et par eksempler: Da Harald Blåtand lod sig døbe, var der konkurrence mellem kristendommen og vikingernes asetro. Derfor kan de kristne forfattere have haft et formål med at skrive, at Harald blev en meget kristen konge. Men måske var Harald ikke nær så kristen, som kirken gerne ville have ham til at være. Det er altså altid vigtigt at undersøge, hvilke motiver forfatteren havde med at skrive kilden. Men én ting er, at forfatteren måske ikke ønskede at fortælle sandheden. Noget andet er, at han måske slet ikke kunne. Måske havde han slet ikke forstand på de ting, han skrev om. Måske misforstod han det, der skete. Det er altså også vigtigt at se på forfatterens evne til at skrive om en begivenhed. Det bedste er, hvis man kan finde forskellige kilder, der fortæller om den samme begivenhed vel at mærke, hvis alle kilderne er primære og således ikke afskrevet fra tidligere kilder. Flere uafhængige kilder Hvis man vil vide noget om en begivenhed, er det altså godt, hvis man kan finde flere primære kilder, der fortæller om begivenheden. Eller med andre ord: Man skal altid prøve at få kilden bekræftet via andre kilder. Det handler altså om at kunne kontrollere kilderne. Kontrol Man kan også kontrollere en kilde ud fra den måde, den er blevet til på. Er kilden fx et referat fra et møde, må man antage, at referatet er troværdigt, hvis alle mødedeltagerne har skrevet under på det. Det samme må gælde, hvis kilden bliver offentligt tilgængelig straks, den er skrevet. I sådanne tilfælde kan man nemlig forvente, at de folk, der læser den og som har forstand på det, kilden handler om vil modsige kilden, hvis den ikke taler sandt. Når det handler om kontrol, udgør kilderne på internettet et specielt problem. Her kan det være meget vanskeligt at finde ud af, hvem der overhovedet har skrevet kilden. Derfor er det vigtigt kun at bruge kilder, som man med sikkerhed ved, hvor stammer fra.

6 Kildeanalyseskema Når der arbejdes med kildekritik, skal følgende spørgsmål overvejes: Hvad handler kilden om? Hvilken begivenhed handler kilden om? Hvilken slags kilde er det? Er det en bog, plakat, avis eller noget helt fjerde? Hvem har skrevet kilden? Ved vi, hvem forfatteren er? Specielt gamle tekster er til tider overleveret uden forfatter. Det samme gælder tekster på internet. Hvis der ikke er nogen forfatter, skal grunden hertil overvejes. Er det måske, fordi forfatteren ikke ønsker at stå til regnskab for det, han skriver? Hvad ved du om forfatteren? Hvilke oplysninger har vi om forfatteren? Hvad hedder han? Har han skrevet andre ting? Hvad er hans erhverv? Hvad er hans relation til det skete? Har han en interesse i det skete? Er han konge, journalist eller bondemand, og i hvilket omfang havde/har han indflydelse på det, han skriver om? Hvorfor har forfatteren skrevet kilden? Hvilke motiver har forfatteren til at skrive, som han gør? Har han en interesse i at fremstille sagen på en bestemt måde, eller ønsker han blot at fortælle en god historie? Hvad vil forfatteren opnå? Ønsker forfatteren at påvirke læseren? På hvilken måde gør han det? Det kan fx være ved at fremstille en person meget positivt. Under 2. verdenskrig fremstillede de tyske nazister fx Hitler som en landsfader, der tænkte på sit folk nat og dag. Fra engelsk side var billedet af Hitler noget anderledes. Her ønskede man at fremstille Hitler som en kynisk, krigsgal og samvittighedsløs person. Hvem er modtageren? Hvem er kilden rettet mod? I Bibelen er Paulus breve fx rettet mod kristne menigheder rundt omkring i Romerriget. Hvis fx politiet sætter en plakat op, er den ofte rettet mod hele befolkningen. Måden, man skriver på, afhænger tit af modtageren. Hvornår er kilden skrevet? Hvornår har forfatteren skrevet sin beretning? Har han gjort det lige efter begivenheden fandt sted, eller gik der mange år, før han nedskrev beretningen? Hvis der er gået mange år, er der en stor sandsynlighed for, at man husker forkert eller har glemt nogle ting. Er der andre kilder, der beskriver samme begivenhed? Og fortæller disse kilder det samme om begivenheden? Hvor er kilden skrevet? Har forfatteren været tæt på begivenheden, eller befandt han sig langt væk fra den begivenhed, han fortæller om? Det kan være svært at beskrive en begivenhed, som man ikke selv har set, da man i sådanne tilfælde jo bliver afhængig af andres beskrivelser af begivenheden. Hvad er forfatterens kendskab til begivenheden? Hvad ved forfatteren om det skete? Er han ekspert på området, eller ved han intet om det, han skriver om? Er kilden underlagt censur? Ytringsfrihed er historisk set en forholdsvis ny ting. I Danmark blev den indført med Grundloven i Men mange steder rundt om i verden er der stadig censur. Dette har selvfølgelig stor betydning for, hvad der skrives, og hvordan en begivenhed fremstilles. Hvordan er kilden overleveret? Dette er specielt vigtigt med gamle kilder. Disse er tit overleveret gennem afskrift. Det betyder, at der ofte er flere versioner, der hver især er forskellige. Hver gang der finder en afskrift sted, er der en vis risiko for, at der opstår fejl i afskriften. Er kilden underlagt kontrol? Er der nogle, der har kontrolleret kilden? Hvis det fx drejer sig om et referat af en folketingsdebat, kan man være rimelig sikker på, at referatet er kontrolleret, før det bliver sendt ud. Det behøver ikke være tilfældet, hvis en tilfældig person skriver en artikel om et eller andet. Kilder, der er underlagt kontrol, er at foretrække medmindre der er tale om kilder, der er underlagt censur.

7 Kildeanalyseskema Hvad handler kilden om? Hvilken slags kilde er det? Hvem har skrevet kilden? Hvad ved du om forfatteren? Hvorfor har forfatteren skrevet kilden? Hvad vil forfatteren opnå? Hvem er modtageren? Hvornår er kilden skrevet? Hvor er kilden skrevet? Hvad er forfatterens kendskab til begivenheden? Er kilden underlagt censur? Hvordan er kilden overleveret? Er kilden underlagt kontrol?

8 Billedanalyseskema Det er ikke kun tekster, som kan bruges som kilder til fortiden. Fotos, tegninger og malerier kan også bruges. Det gælder for dem, ligesom med tekster, at den kildekritiske metode skal bruges. Den metodiske tilgang kan deles i fire hovedafsnit: Billedbeskrivelse, billeddata, billedsprog og tolkning. Billedbeskrivelse Først og fremmest skal man selvfølgelig se på, hvad billedet forestiller. Hvem er det, man ser på billedet? Er der tale om en realistisk fremstilling eller er fremstillingen mere symbolsk? Hvad fortæller billedet om de materielle kår som fx huse, våben og redskaber. Hvordan er personerne på billedet klædt? Kan man ud fra personernes kropssprog og placering i billedet fortælle noget om dem? Det kan fx være en konge, der er placeret centralt i billedet som det berømte billede af Christian den 4. på skibet Trefoldigheden. Fortæller billedet noget om forholdet mellem mænd/kvinder, fattig/rig eller ven/fjende? Billeddata I dette afsnit skal de kigge på billedets faktiske data. Det er fx hvilket slags billede, der er tale om (foto, stik, skulptur eller maleri osv.)? Det er også vigtigt at kigge på, hvem der har fremstillet billedet og hvornår. Hvem er afsender og modtager? Hvilken baggrund har afsenderen? Er billedet samtidig med begivenheden eller senere. Hvilken indflydelse kan det have, hvis billedet er lavet efter begivenheden, fx er mange historiske billeder først malet mange år efter, begivenheden fandt sted? Hvordan kan man se, at billedet skal forestille en bestemt periode? Billedsprog Herefter skal der kigges på, hvordan billedet er opbygget. Hvem er placeret i for-, bagog mellemgrund? Hvorfor er personerne/objekterne placeret, som de er? Er billedscenen naturlig eller konstrueret? Hvad vil afsenderen fortælle, og hvordan gør han det? Bruger han specielle effekter som ansigtsudtryk, bevægelser, lyseffekter, metaforer, eller formidler han via billedperspektivet frø, fugle eller normalperspektiv? Tolkning Endelig skal billedet tolkes. Hvilke holdninger og værdier giver billedet udtryk for? Er det en speciel menneske- eller samfundsopfattelse, som kommer til udtryk i billedet? Er billedet et resultat af en bestemt tid, gruppe eller værdiopfattelse?

9 Billedanalyseskema Billedbeskrivelse Billeddata Billedsprog Tolkning