3. KLASSE. Metodeværkstedet

Transkript

1 3. KLASSE Metodeværkstedet

2 Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 3. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Metodeværkstedet I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 3. klasse. Opslaget Hvad er historie lægger op til en snak om, hvad historiske kilder er, så eleverne får en fornemmelse for, hvad fagdisciplinen historie baseres på. Metodeværkstedet skal derfor opfattes som et tilbud. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. Læs billedet Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Det kan fx kornsejl, hvor man kan se, hvor slidte de er, eller fotos, hvor der er ting, der afslører om fx tidsperiode eller personer, der var til en begivenhed. På metodearkene er der 4 billeder. Det vil være relevant at stille følgende spørgsmål til alle billeder. Det er ikke alle, der kan besvares, man sådan er det tit i metode. 1. Hvad slags hus er der tale om a. Hvordan ved vi det? b. Hvad blev det brugt til? c. Bliver det stadig brugt til det? 2. Hvornår er det bygget? 3. Hvor er vi henne? 4. Hvor gammelt er billedet? Nedenfor er knyttet nogle kommentarer til metodearket. Man kan også vælge at bruge andre billeder, fx kan eleverne selv bidrage med billeder fra fx deres ferie. Hvis der er bjerge på billedet, kan man jo hurtigt slå fast, at det ikke er taget i Danmark etc. Billede 1: Bronzealderhus På billedet ses et rekonstrueret bronzealderhus ved Hollufgård i Odense. Det vil nok være for meget forlangt, at eleverne skal kunne tidsfæste huset til bronzealderen, men de bør dog kunne sige, at det er meget gammelt. Man kan også sige, at billedet må være nyere end huset, da man jo ikke havde muligheden for at tage billeder dengang. Billede 2: Bondegård Så er vi rykket på landet. Her er der tale om en ældre bondegård. Men hvad er det, der gør, at vi kan sige, at det er en bondegård? De fleste af børnene vil ganske sikkert sige, at det er en bondegård, men hvad er det, der gør, at de kan afkode billedet? Det er måske stadig en bondegård, men der er også bed & breakfast på bondegården i dag, som det kan ses af billedet. Billede 3: Villa Her er der tale om en villa. Det står faktisk på husgavlen: Villaen Dermed kan man også slå fast, hvornår det er bygget. Man kan også sige, at billedet er nyere end huset, da der står en moderne bil ved siden af huset. Billedet kan altså ikke være fra Man kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men sandsynligvis bliver huset ikke længere brugt, da der er store træplader for vinduerne. Billede 4: Kontorbygning Her er der tale om en moderne kontorbygning opført i bl.a. glas. Valget af materiale vil gøre, at de fleste af eleverne vil kunne sige, at det er en moderne bygning. Det kan være svært at tidsfæste den, men den er i hvert fald ikke gammel. Firmanavnet for revisionsfirmaet Deloitte afslører, at der er tale om en kontorbygning.

4 Hvad er det? For mange år siden, da DR var den eneste kanal, var der er quiz, der hed Hvad er det. Det var en quiz ledet af Piet van Deurs, og den gik i al sin enkelthed ud på, at museumsfolk udvalgte forskellige genstande, som deres kolleger så skulle gætte anvendelsen af. Det er vigtig at være omhyggelig med sine observationer specielt som arkæolog. Desuden er det en god idé at bruge sin sunde fornuft. Hvis noget ligner en gaffel, er der en vis sandsynlighed for, at det er en gaffel. En tilsvarende øvelse kan man også lave i klassen. Lad eleverne gå på opdagelse i hjemmet eller evt. på skolen efter gamle sjove ting. Find ud af, hvad det er, hvornår de er fra, og hvad de har været brugt til. 1 point for hvert rigtig svar. Genfortæl en historie Mange ældre kilder er overleveret mundtligt. Det gælder fx de berømte fortællinger af Homer: Iliaden og Odysseen. Begge er blevet genfortalt gennem generationer for til sidst at være blevet skrevet ned. Som historiker er man selvfølgelig interesseret i, at kilderne bliver gengivet så nøjagtigt som muligt. Prøv at læse en kort historie op for eleverne og lad dem skrive historien ned. Er det den samme historie? En anden variation kan være at lade eleverne genfortælle historien til næste historietime. Brug evt. fortællearket med sagnet om kong Skjold.

5 Læs billedet 1 2

6 Læs billedet 3 4