4. KLASSE. Metodeværkstedet

Transkript

1 4. KLASSE Metodeværkstedet

2 Den digitale Historiebog - Metodeværkstedet 4. klasse Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Jens Pietras DTP: Tore Lübeck Forlaget Meloni Pakhusgården 36C 5000 Odense C post@meloni.dk Eksemplarfremstilling af papirkopier/prints fra denne hjemmeside til undervisningsbrug på uddannelsesinstitutioner og intern administrativ brug er tilladt med en aftale med Copydan Tekst & Node. Eksemplarfremstillingen skal ske inden for de rammer, der er nævnt i aftalen.

3 Metodeværkstedet I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 4. klasse. Metodeværkstedet skal derfor opfattes som et tilbud til læreren. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. Læs billedet Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Ved at iagttage et kornsejl, kan man se hvor slidt det er. Ved at kigge på et foto, kan man ofte tisdbestemme en begivenhed, og et maleri afslører ofte deltagerkredsen. Metodespørgsmål til billeder. Hvad er der på billedet/maleriet? Hvornår kan det være taget/ malet? Hvor er det taget/malet? Hvordan kan vi vide det? Er der noget specielt historisk på billedet? Nedenfor er knyttet nogle kommentarer til metodearkene. Man kan også vælge at bruge andre billeder; fx kan eleverne selv bidrage med billeder fra deres ferie. Hvis der er bjerge på billedet, kan man jo hurtigt slå fast, at det ikke er taget i Danmark etc. Billede 1: Sarkofag med høst Billedet er en gammel romersk sarkofag. På billedet kan man se kornets vej fra såning til bagning. Prøv om eleverne kan regne ud, at det nærmest er en tegneserie. Billede 2: Arkonas fald På maleriet ses biskop Absalon og kong Valdemar, der overvåger at guden Svantevit bliver trukket ud af templet i Arkona. Øvelsen kan med fordel laves sammen med fortælleark 6. Læs teksten Tekstanalyse er essentiel, når man arbejder med historie. Det meste af vores viden om fortiden kommer fra overleverede kilder, men det kan være svært at læse kilderne. Ofte er de skrevet i et gammeldags sprog. Man kan drive historisk metode på flere forskellige planer. Man kan selvfølgelig stille større krav til en elev i 9. klasse end til en fra 4. klasse. Alligevel kan man i 4. klasse godt begynde at arbejde elementært med metode. Nedenstående tekst kan bruges, men man kan også bruge de øvrige kildetekster i grundbogen. Metodespørgsmål til kildetekster. Hvem har skrevet teksten? Hvad handler den om? Hvornår er den skrevet? Hvordan kan vi vide det? Kommentarer til teksten. Myten om Romulus og Remus er forkortet og forenklet en smule, men essensen i historien er den samme. Prøv at lade eleverne lave en analyse af teksten. Historien er sandsynligvis overleveret mundtligt og først nedskrevet senere. Det er tvivlsomt om Romulus og Remus nogensinde har levet.

4 Hvad er det? For mange år siden, da DR var den eneste kanal, var der er quiz, der hed Hvad er det. Det var en quiz ledet af Piet van Deurs, og den gik i al sin enkelthed ud på, at museumsfolk udvalgte forskellige genstande, som deres kolleger så skulle gætte anvendelsen af. Det er vigtig at være omhyggelig med sine observationer specielt som arkæolog. Desuden er det en god idé at bruge sin sunde fornuft. Hvis noget ligner en gaffel, er der en vis sandsynlighed for, at det er en gaffel. En tilsvarende øvelse kan man også lave i klassen. Lad eleverne gå på opdagelse i hjemmet eller evt. på skolen efter gamle sjove ting. Find ud af, hvad det er, hvornår de er fra, og hvad de har været brugt til. 1 point for hvert rigtig svar. Genfortæl en historie Mange ældre kilder er overleveret mundtligt. Det gælder fx de berømte fortællinger af Homer: Iliaden og Odysseen. Begge er blevet genfortalt gennem generationer for til sidst at være blevet skrevet ned. Som historiker er man selvfølgelig interesseret i, at kilderne bliver gengivet så nøjagtigt som muligt. Prøv at læse en kort historie op for eleverne og lad dem skrive historien ned. Er det den samme historie? En anden variation kan være at lade eleverne genfortælle historien til næste historietime. Brug evt. fortællearket med sagnet om kong Skjold.

5 Læs billedet 1 2

6 Læs teksten Romulus og Remus fik lyst til at grundlægge en by på det sted, hvor de begge var blevet opfostret. Men de kom op og skændes om hvem der skulle grundlægge byen. Eftersom brødrene var tvillinger, kunne respekt for alderen ikke afgøre sagen. Romulus afgrænsede en indviet plads på en høj. Remus en tilsvarende på en anden høj for at tage fuglevarsler. Så kunne guderne vise, hvem der skulle give den nye by navn og være konge. Remus fik det første varsel i form af seks fugle. Bagefter fik Romulus et varsel på 12 fugle. Begge blev derfor hyldet som konger af deres tilhængere. Det førte til et skænderi, og Remus sprang over broderens påbegyndte mure. Han blev så dræbt af den vrede Romulus, der truende råbte: Sådan går det enhver, der vil springe over mine mure.