HÅNDBOG. til. Organisationen af Selvejende Institutioner. Guide vedrørende kommunestyrelseslovens 2 i forhold til driftsoverenskomster
|
|
- Pernille Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 1 HÅNDBOG til Organisationen af Selvejende Institutioner Guide vedrørende kommunestyrelseslovens 2 i forhold til driftsoverenskomster i forhold til driftsoverenskomster Januar 2012
2 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 2 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for Håndbogen 3 2. Den selvejende institution 7 3. Det juridiske udgangspunkt Kommunestyrelseslovens In-house reglen Forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet Statsstøttereglerne Selskabsloven loven Konklusion Det juridiske udgangspunkt Driftsoverenskomstens formulering Vedtægtsændringer Ændringer i opgavevaretagelsen Øvrig indflydelse Udpegning af bestyrelsesmedlemmer Kontrol med institutionens drift Kontrol med formuedispositioner Ejerforhold til aktiver, herunder ved ophør 29 2 OSI - copyright - version
3 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 3 1. Baggrund for Håndbogen Når en kommune indgår en driftsoverenskomst med en selvejende institution om varetagelse af kommunale serviceydelser, er det en betingelse, at institutionen ifølge driftsoverenskomsten alene varetager opgaver, som kommunen selv kan varetage, og at lovgivningen ikke er til hinder for, at opgaven udføres uden for det kommunale system. De aktiviteter, der varetages under en driftsoverenskomst, skal alle opfylde dette kriterium. Kommunerne udarbejder og indgår typisk driftsoverenskomster med selv - ejende institutioner uden udbud eller annoncering, selvom ydelserne er omfattet af tilbudsloven 1. Grundlaget for indgåelse af driftsoverenskomster uden annoncering er en undtagelse skabt i EU-retspraksis, hvorefter udbudsreglerne ikke finder anvendelse, såfremt institutionens varetagelse af opgaven falder under den såkaldte in-house regel. Det er blandt andet et krav for opfyldelse af in-house reglen og dermed for at undlade annoncering at kommunen fører kontrol med institutionen. 2 Konkurrencestyrelsen udstedte i 2010 et notat om in-house reglens betydning for indgåelse af aftaler med selvejende institutioner 3. I tilknytning dertil er der for Organisationen af Selvejende Institutioner udarbejdet håndbogen Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse. På baggrund af in-house reglens kontrolkriterium har der efter offentliggørelsen af Konkurrencestyrelsens notat om in-house reglen været en ten- 1 Lovbekendtgørelse nr om indhentning af tilbud på visse offentlige og offent-ligt støttede kontrakter. 2 Se nærmere om in-house reglen nedenfor, afsnit Konkurrencestyrelsen: In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selv-ejende institutioner, 2. februar OSI - copyright - version
4 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 4 dens til øget opmærksomhed på kontrolelementet i forbindelse med udarbejdelse af nye eller revidering af eksisterende driftsoverenskomster. De nye formuleringer, der i den forbindelse er valgt, har - som følge af en betydelig opstramning af overenskomstens kontrolelementer - imidlertid nu vist et behov for at få afdækket de øvre grænser for kommunernes kontrol i driftsoverenskomsterne, når kontrollen på den ene side skal opfylde kravene efter in-house reglen, men på den anden side ikke må være så omfattende, at den strider mod kommunestyrelseslovens 2. Efter kommunestyrelseslovens 2 må en kommune således normalt 4 ikke udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen ved at have bestemmende indflydelse på institutionen. Når en opgave udskilles til en selvejende institution er opgavevaretagelsen som udgangspunkt ikke længere omfattet af de offentligretlige regler, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven, og kommunalbestyrelsen bringes uden for indflydelse på opgavevaretagelsen. Der er grænser for det tilsyn og den kontrol, kommunen kan føre med en selvejende institution, der har overtaget varetagelsen af en konkret opgave. En gennemgang af flere nyere driftsoverenskomstformuleringer giver imidlertid indtryk af en tendens til, at kommunerne i vidt omfang ønsker at bevare en betydelig indflydelse på opgavevaretagelsen, selvom den er udlagt til en selvejende institution. Dette kan til dels begrundes i, at kommunen efter den udbudsretlige in-house regel er forpligtet til at 4 Ved visse opgavetyper tillades det, at kommunen bevarer bestemmende indflydelse. Sådanne opgavetyper kan eksempelvis vedrøre kommunal forsyningsvirksomhed (vand, el, gas, varme, spildevandsafledning, affaldsbortskaffelse samt jordrensning) samt forarbejdning og afsætning af biprodukter af kommunal virksomhed. 4 OSI - copyright - version
5 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 5 føre kontrol med selvejende institutioner for at undgå udbud eller annoncering af opgaven, men dette kan imidlertid ikke begrunde et kontrolomfang i strid med kommunestyrelseslovens 2. Derudover synes den omfattende kontrol begrundet i, at kommunerne ønsker at have en fuld sikkerhed for, at opgavevaretagelsen løses tilfredsstillende. Opretholdes der imidlertid en fuldstændig kontrol over den selvejende institutions opgavevaretagelse med det formål at sikre, at opgaven i enhver henseende løses i overensstemmelse med kommunens til enhver tid gældende retningslinjer, kan det imidlertid indebære, at der i strid med kommunestyrelseslovens 2 reelt ikke er overladt nogen råderet til den selvejende institution. Organisationen af Selvejende Institutioner har på baggrund af ovenstående problemstilling anmodet Rønne & Lundgren om i tillæg til den foreliggende Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse at udarbejde denne håndbog som en praktisk guide til Organisationen af Selvejende Institutioners medlemmer om formulering af bestemmelser i driftsoverenskomster i overensstemmelse med såvel in-house reglen som kommunestyrelseslovens 2. Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse beskæftigede sig med formulering af de bestemmelser, der opfyldte de nedre grænser for kontrol i forhold til opfyldelse af in-house reglen. Nærværende håndbog vil i forhold til formulering af bestemmelser i driftsoverenskomster beskæftige sig med de øvre grænser for, hvor omfattende kontrollen fra kommunens side må være uden at stride mod kommunestyrelseslovens 2, jf. figur 1 nedenfor. Det er naturligvis indenfor disse rammer til forhandling mellem den enkelte kommune og selvejende institution, hvor omfattende kommunens kontrol skal være. OSI - copyright - version
6 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 6 Figur 1 For meget kontrol (ulovlig forvaltning) Øvre grænse for kontrol efter kommunestyrelseslovens 2 Grænseflader for kommunernes kontrol Nedre grænse for kontrol efter in-house reglen For lidt kontrol (annonceringspligt) Håndbogen er tiltænkt som anvendelse ved indgåelse af nye driftsoverenskomster samt ved væsentlige ændringer i og fornyelse af eksisterende driftsoverenskomster. Ved ændring af eksisterende driftsoverenskomster skal typisk respekteres et aftalt opsigelsesvarsel. Delkapitlerne i håndbogens kapitel 0 afsluttes alle med eksempler på bestemmelser fra driftsoverenskomster. Bestemmelserne er angivet i anonymiseret form. De bestemmelser, der potentielt kan overstige den øvre grænse for kontrol efter kommunestyrelseslovens 2 er anført med rød skrift. Forslag til bestemmelser der er i overensstemmelse med såvel in house reglen som kommunestyrelsesloven er anført med grøn skrift. Én enkelt bestemmelse (rød bestemmelse) kan være problematisk i forhold til kommunestyrelseslovens 2, hvis bestemmelsen medfører en så omfattende kontrol, at kommunen reelt har bevaret opgavevaretagelsen. Det forhold, at en driftsoverenskomst indeholder en eller flere bestemmelser, der potentielt overstiger den øvre grænse for kontrol (røde bestemmelser), medfører dog ikke i sig selv, at driftsoverenskomsten er i strid med kommunestyrelseslovens 2. Der må i hvert tilfælde foretages en konkret, samlet vurdering. 6 OSI - copyright - version
7 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 7 2. Den selvejende institution Kendetegnende for selvejende institutioner er, at institutionens formue er uigenkaldeligt udskilt fra såvel stifternes og indskydernes formue som fra den kommunale formue, institutionen i sin vedtægt har fastlagt et eller flere særskilte formål, som ofte er af almen interesse og som ofte indebærer, at institutionen drives på non-profit basis, institutionen er et selvstændigt retssubjekt, som således indgår aftaler i eget navn og forpligter sin formue, samt institutionen er organisatorisk autonom med bestyrelsen som øverste myndighed, det vil sige uden medlemmer eller andre interessenter, som via en generalforsamling eller lignende er overordnet bestyrelsen. En selvejende institution ejer således sig selv i såvel juridisk som økonomisk forstand. Når en selvejende institution indgår driftsoverenskomst med en kommune, vil der fortsat være tale om to selvstændige parter. Den selvejende institution er således ikke en del af kommunen eller en selvstændig enhed under kommunen, men er en selvstændig part. Konsekvensen af, at en selvejende institution ikke er og heller ikke skal betragtes som en kommunal enhed er eksempelvis, at økonomiske forpligtelser overfor institutionens ansatte påhviler institutionen og ikke kommunen. Dette har særlig betydning ved driftsoverenskomstens ophør 5, men også under driftsoverenskomstens forløb, eksempelvis i relation til medarbejderes rettigheder 6. 5 Jf. Østre Landsrets dom af 18. februar 2010, Fonden Bullerup (tidligere Den Selvejende Institu-tion Bullerup Børnehave) mod Odense Kommune vedrørende blandt andet feriepengeforpligtel-ser ved driftsoverenskomstens ophør. 6 Virksomhedsoverdragelser, MED-aftaler m.v. OSI - copyright - version
8 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 8 3. Det juridiske udgangspunkt Som anført gælder der efter kommunestyrelseslovens 2 et forbud mod, at en kommune udlægger en opgave og samtidig bevarer bestemmende indflydelse over opgaven, jf. nærmere under afsnit 3.1 nedenfor. Begrebet bestemmende indflydelse er tillige anvendt i forbindelse med in-house reglen og også i lovgivningen. Nedenfor redegøres nærmere for denne anvendelse af begrebet i andre sammenhænge, og hvorvidt der herfra kan hentes inspiration ved vurderingen af omfanget af bestemmende indflydelse efter kommunestyrelseslovens Kommunestyrelseslovens 2 Det fremgår af kommunestyrelseslovens 2, at Kommunernes anliggender styres af kommunalbestyrelser [ ] Kommunestyrelseslovens 2 fortolkes efter fast ministeriel praksis således, at en kommune normalt ikke kan udskille en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. 7 7 Herom fremgår eksempelvis af Karnovs note 5 til kommunestyrelsesloven: En kommunalbestyrelse kan efter fast ministeriel praksis normalt ikke udskille en opgave i et selvstændigt selskab og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen ved at eje mere end 50 % af selskabet eller på anden måde have bestemmende indflydelse på selskabet. Herved ville kommunalbestyrelsen bringe sin virksomhed uden for reglerne i styrelseslovgivningen og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning, navnlig offentlighedsloven og for-valtningsloven samt almindelige retsgrundsætninger om saglighed i forvaltningen. 8 OSI - copyright - version
9 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 9 Den faste ministerielle praksis er efterfølgende støttet i en landsretsafgørelse fra , hvori landsretten slog fast, at en kommunalbestyrelse som udgangspunkt ikke må drive kommunal virksomhed i en erhvervsdrivende fond og samtidig bevare rådigheden over opgavevaretagelsen. Landsretten fastslog endvidere i afgørelsen, at det forhold, at kommunalbestyrelsen kan udpege og genudpege eller undlade at udpege og genudpege - medlemmer i bestyrelsen, og at et flertal af be styrelses - medlemmerne vælges af kommunalbestyrelsen blandt dennes medlemmer, gør, at kommunalbestyrelsen har rådighed over opgavevaretagelsen. Det afgørende i sagen var ikke, hvorvidt kommunalbestyrelsen benyttede muligheden for at udpege og genudpege bestyrelsesmedlemmer, men derimod at de havde muligheden herfor. Som tidligere anført indebærer kommunestyrelseslovens 2 et forbud mod at udlægge en opgave til en selvejende institution og samtidig bevare den bestemmende indflydelse på denne. Bestemmende indflydelse foreligger, når kommunen ifølge driftsoverenskomst eller vedtægter er berettiget til at udpege mere end halvdelen af medlemmerne i den selvejende institutions bestyrelse. Bestemmende indflydelse efter kommunestyrelseslovens 2 handler imidlertid ikke alene om bestyrelsesflertal, men også om andre former for indflydelse. 8 Østre Landsrets dom af 17. april 2009 i sag 21. afd. B , Rudersdal Kommune mod Vel-færdsministeriet, U Ø. OSI - copyright - version
10 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 10 Det fremgår af Kommunestyrelsesloven med kommentarer 9 : Indenrigsministeriet har udtalt, at bestemmende indflydelse i en privatretlig selskabsdannelse forudsætter, at aktionæren råder over en stemmeandel, der i almindelighed vil være tilstrækkelig til i hvert fald at kunne træffe beslutninger, der alene kræver simpelt stemmeflertal. Dette er ikke tilfældet, hvis de resterende 50 % af stemmerne som i den omhandlede sag er fordelt på en enkelt aktionær, hvis medvirken vil være nødvendig også for vedtagelsen af beslutninger, der alene kræver simpelt flertal. At stemmeandelene er tilstrækkelig til at kunne blokere for andre aktionærers beslutninger, kan ikke i sig selv anses for bestemmende indflydelse i selskabet. I det omfang kommunen besidder stemmeandele på mere end 50 %, vil kommunen have en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2. Ligeledes vil det som anført være i strid med kommunestyrelseslovens 2, hvis kommunen har den bestemmende indflydelse på den daglige varetagelse af opgaven i den selvejende institution, idet der således reelt ingen forskel er på den situation, hvor kommunen selv havde fuld rådighed over opgaven og udført denne. 9 Lov om kommunernes styrelse med kommentarer af Hans B. Thomsen m.fl., 2. udgave 2010, side OSI - copyright - version
11 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page In-house reglen Som undtagelse til udbudsdirektivets regler gælder den af EU-retspraksis skabte in-house regel, hvorefter den offentlige myndighed (kommunen) - for at undgå udbudspligt skal udøve en kontrol med den selvejende institution, der svarer til den kontrol, myndigheden fører med sine egne tjenestegrene (kontrolkriteriet) 10. Denne kontrol skal i henhold til EU-domstolens praksis være bestemmende såvel i forhold til de strategiske målsætninger som i forhold til vigtige beslutninger 11. Kontrolkriteriet efter in-house reglen kan være opfyldt via kommunens ejerskab eller via et flertal i institutionens bestyrelse. Selvom der ikke foreligger bestemmende indflydelse via ejerskab eller via bestyrelsesflertal kan der være tale om en bestemmende indflydelse, der på anden måde begrænser institutionens dispositionsret. Dette kan eksempelvis ske ved kontrol med formål, vedtægter, budget, personaleforhold, kommercielle dispositioner mv. 12 Derimod stiller kontrolkriteriet ikke nødvendigvis krav om kommunens indflydelse på den daglige ledelse Derudover skal det såkaldte virksomhedskriterium være opfyldt, hvorefter en selv - ejende insti-tutions aktiviteter hovedsageligt skal udføres for den eller de myndigheder, som institutionen kontrolleres af. 11 Jf. præmis 65 i Domstolens afgørelse af 13. oktober 2005 i sag C458/03 (Parking Brixen). 12 Jf. In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner, Konkurrencestyrelsen, 2. februar 2010, side Se således også Klagenævnet for Udbud s (nu H.P. Rosenmeiers udbudsportals) resumé af EF-domstolens dom af 10. september 2009, sag C-573/07, Sea, hvori anføres, at kontrolkriteriet er opfyldt, selvom de ordregivende myndigheder kun udøver indflydelse på selskabets strategi og vigtige beslutninger, dvs. ikke har indflydelse på selskabets daglige ledelse. OSI - copyright - version
12 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page Forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet Reglerne i forsyningsvirksomheds- og udbudsdirektivet har til formål at sikre en fri og lige konkurrence. Forsyningsvirksomhedsdirektivet vedrører indgåelse af offentlige kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester. Udbudsdirektivet vedrører indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter. Forsyningsvirksomhedsdirektivet anvender flere steder begrebet bestemmende indflydelse. Tilsvarende er der i udbudsdirektivet en formodningsregel om bestemmende indflydelse 14. I forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, findes følgende regel om bestemmende indflydelse: [ ] Bestemmende indflydelse antages at foreligge, når de ordregivende myndigheder direkte eller indirekte i relation til en virksomhed: a) besidder majoriteten af virksomhedens ansvarlige kapital b) råder over flertallet af stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller c) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens administrations-, ledelses- eller tilsynsorgan. 14 Udbudsdirektivets artikel 63, stk OSI - copyright - version
13 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 13 Som tidligere anført relaterer den bestemmende indflydelse efter reglerne i forsyningsvirksomhedsdirektivet og udbudsdirektivet sig til indgåelsen af offentlige kontrakter. Reglerne om bestemmende indflydelse efter forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 2, stk. 1, litra a, og udbudsdirektivets artikel 63. stk. 2, svarer i det store hele til de grænser for kommunens bestemmende indflydelse, der åbenbart ikke må overskrides, når det gælder selvejende institutioner, der har fået overladt varetagelse af en kommunal opgave, jf. ovenfor under punkt 3.1. Grænserne for bestemmende indflydelse i relation til kommunestyrelsesloven er imidlertid snævrere, jf. punkt 3.1 og yderligere nedenfor under punkt Statsstøttereglerne EF-traktatens artikel 87, stk. 1, forbyder statsstøtte, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet: Bortset fra de i denne traktat hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne [ ] Statsstøtte kan medføre konkurrenceforvridninger ved at begunstige visse virksomheder. Kontrollen med statsstøtte sikrer lige konkurrencevilkår for alle virksomheder, der opererer inden for EU s indre marked. Artikel 87 gælder for såvel offentligretlige som private organer, der er udpeget eller oprettet af offentlige myndigheder. For så vidt angår private OSI - copyright - version
14 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 14 organer gælder det, at der er tale om statsstøtte, hvis det offentlige kontrollerer brugen af [det private organs] midler 15. Den kontrol, der føres efter statsstøttereglerne vedrører således anvendelsen af midler. 3.5 Selskabsloven I selskabsloven 16 er begrebet bestemmende indflydelse ligeledes anvendt. Den bestemmende indflydelse efter selskabsloven relaterer sig til et moderselskabs kontrol med et datterselskabs drift og økonomi. Ved vurderingen af om der efter selskabsloven foreligger bestemmende indflydelse lægges der afgørende vægt på, hvem der reelt har bestemmende indflydelse over selskabet, uanset hvem der formelt besidder ejer - andele Jf. præmis 50 i Domstolens afgørelse af 16. maj 2000 i sagen C-83/98 (Ladbrokesagen). 16 Lovbekendtgørelse nr. 322 om aktie- og anpartsselskaber 17 Bemærkninger til lovforslaget (LFF nr. 170 selskabsloven), til OSI - copyright - version
15 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 15 Følgende fremgår af selskabslovens 7: Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger. Stk. 2. Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når moderselskabet direkte eller indirekte gennem en dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Stk. 3. Ejer et moderselskab ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse hvis moderselskabet har råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer, a) beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale, b) beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller c) råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden. [ ] Af forarbejderne til selskabsloven fremgår ikke noget fortolkningsbidrag til, hvad der skal forstås ved beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale loven Efter lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i OSI - copyright - version
16 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 16 selskaber (548-loven) må en kommune ikke have bestemmende indflydelse i et selskab, hvori kommunen har en ejerandel. Det fremgår af 548-lovens 3, stk. 4, at En kommune eller region må ikke ved sin deltagelse i selskaber efter denne lov opnå bestemmende indflydelse. Af forarbejderne 18 til bestemmelsen fremgår: Efter de gældende regler i lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber må den enkelte kommune ikke have bestemmende indflydelse i et selskab omfattet af loven [ ] Herved sikres, at kommunalbestyrelsen ikke bevarer rådigheden over en fra kommunen udskilt opgave og herved bringer sin virksomhed uden for reglerne i styrelseslovgivningen og den øvrige lovgivning, der gælder for kommunal forvaltning. Kommunen/regionen vil have bestemmende indflydelse i et aktie- eller anpartsselskab, såfremt kommunen/regionen besidder mere end 50 % af aktierne, eller hvis kommunen/regionen på anden måde, f.eks. ved indgåelse af aktionæroverenskomst herom, har en bestemmende indflydelse på selskabet. Bestemmende indflydelse efter 548-loven foreligger således ved aktie - majoritet, eller hvis vedtægter eller ejeraftale på anden måde tillægger kommunen ret til bestemmende indflydelse. 18 LFF (Forslag til lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber). 16 OSI - copyright - version
17 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page Konklusion Det juridiske udgangspunkt Som det fremgår af ovenstående anvendes begrebet bestemmende indflydelse ikke entydigt i forskellige regelsammenhænge. Forsyningsvirksomheds- og udbudsdirektivets anvendelse af begrebet bestemmende indflydelse vedrører udelukkende kontrol med indgåelsen af offentlige kontrakter (på forskellige områder), hvilket kommunestyrelseslovens 2 ikke er begrænset til at vedrøre. Tilsvarende vedrører statsstøttereglerne alene kontrol med brug af offentlige støttemidler, hvilket den bestemmende indflydelse efter kommunestyrelseslovens 2 ej heller er begrænset til at vedrøre. Med den vægt, der i den ovenfor citerede ministerielle praksis har været på en bestemmende indflydelse i lighed med ejerskab eller muligheder for et bestyrelsesflertal, må det derimod antages, at der kan hentes fortolkningsinspiration fra selskabslovens og 548-lovens bestemmelser. Det synes herfra at kunne udledes, at når en kommune i institutionens vedtægter eller i driftsoverenskomsten er tillagt beføjelser til i det væsentligste at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i institutionen i relation til den udlagte opgave, så må det antages at en sådan bestemmende indflydelse får en karakter og et omfang, der svarer til en kommunal opretholdelse af rådigheden over opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens 2. Nedenfor følger vurdering af bestemmelser herom i vedtægter og driftsoverenskomster. OSI - copyright - version
18 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page Driftsoverenskomstens formulering 4.1 Vedtægtsændringer In-house reglen finder kun anvendelse i den periode, hvor kommunen opretholder en kontrol, svarende til den kontrol kommunen fører med sine egne tjenestegrene. En adgang for kommunen til at opsige driftsoverenskomsten til ophør, såfremt forudsætningerne for in-house reglens opfyldelse ikke længere er til stede, er således ikke en hindring i forhold til opfyldelse af in-house reglen. Driftsoverenskomsten kan endvidere indeholde en bestemmelse om, at vedtægtsændringer, der berører opgavevaretagelsen i henhold til driftsoverenskomsten, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Sådanne bestemmelser bør imidlertid være indføjet i driftsoverenskomsten og ikke direkte i institutionens vedtægter. Institutionens vedtægter bør alene vedrøre institutionens forhold og ikke forholdet til andre parter. Konkrete forhold, som aftales med en kommune, bør således rettelig anføres i en driftsoverenskomst, der netop har til formål at regulere forholdet mellem de to parter. Bestemmelser, der har til formål at sikre, at kommunalbestyrelsen skal godkende enhver form for vedtægtsændring og ikke kun ændringer, der vedrører opgavevaretagelsen er mere omfattende end kravet til opfyldelse af in-house reglen og formålet med driftsoverenskomsten tilsiger. En sådan bestemmelse i driftsoverenskomsten vil indgå blandt de omstændigheder, der kan pege i retning af en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens OSI - copyright - version
19 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 19 På baggrund af ovenstående anbefales det, at kontrolbestemmelser om vedtægtsændringer alene skal vedrøre opgavevaretagelsen, ligesom det anbefales, at bestemmelser herom indsættes i driftsoverenskomsten og ikke i vedtægterne. Herefter kan institutionen foretage mindre vedtægtsændringer uden betydning for driftsoverenskomsten uden en unødvendig formel godkendelse fra kommunens side. I det omfang institutionen måtte foretage en vedtægtsændring af betydning for driftsoverenskomsten, foreligger der imidlertid misligholdelse af driftsoverenskomsten efter almindelige aftaleretlige regler. Eksempler: Alle ændringer af vedtægterne skal godkendes af kommunen. Vedtægtsændringer, der berører opgavevaretagelsen i henhold til overenskomsten, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Såfremt kommunen ønsker at have enekompetence til at vurdere og afgøre, hvorvidt der tale om en ændring, der berører opgavevaretagelsen eller ej, vil en bestemmelse, der giver kommunen sådan ret, ligeledes indgå blandt de omstændigheder, der kan pege i retning af en bestemmende indflydelse over opgavevaretagelsen, idet bestemmelsen i givet fald ikke afviger fra tilfælde, hvor alle vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen. Der er dog intet til hinder for, at der nævnes eksempler på ændringer, som parterne er enige om skal godkendes af kommunen. Såfremt der opstår uenighed om, hvorvidt en vedtægtsændring berører opgavevaretagelsen eller ej, vil parterne dog oftest kunne opsige en driftsoverenskomst efter aftalt varsel eventuelt aftalt kortere varsel eller fra kommunens side uden varsel, hvis det vurderes, at driftsoverenskomsten ligefrem vil blive misligholdt som følge af vedtægtsændringen. OSI - copyright - version
20 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 20 Eksempler: Vedtægtsændringer, der efter kommunens vurdering har betydning for nærværende aftale, skal godkendes af kommunen. Vedtægtsændringer skal godkendes af kommunen i det omfang ændringerne har eller kan have betydning for opgavevaretagelsen eller for vurderingen af, om opgavevaretagelsen fortsat kan betragtes som intern opgavevaretagelse (in house). Såfremt der ikke er eller kan opnås enighed om, hvorvidt ændringen berører opgavevaretagelsen, kan driftsoverenskomsten opsiges med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr.](misligholdelsesbestemmelse). 4.2 Ændringer i opgavevaretagelsen I nogle driftsoverenskomster er indsat bestemmelser, der indebærer, at kommunen har en vid og ubegrænset adgang til at ændre på opgavevaretagelsen uden varsel. Eksempler på ændringer i opgavevaretagelsen kan være en nedsættelse af antallet af institutionspladser eller en udvidelse af kredsen af brugere, eksempelvis brugere med yderligere plejekrav eller med en anden type handicap end oprindeligt aftalt. Et andet eksempel på ændring i opgavevaretagelsen kan være, at kommunen indfører en grøn politik i kommunalt regi, der ønskes overført direkte og umiddelbart på institutionens opgavevaretagelse. Sådanne ændringer medfører direkte konsekvenser for institutionen og dennes økonomi, der kan være af væsentlig betydning i forhold til de for- 20 OSI - copyright - version
21 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 21 udsætninger, der for institutionen var gældende på tidspunktet for driftsoverenskomstens indgåelse. Institutionen bør derfor såfremt rådigheden over opgavevaretagelsen skal kunne anses for udlagt til institutionen - altid inddrages i overvejelser om ændringer af ikke uvæsentlig betydning for opgavevaretagelsen. Konsekvenserne kan jo være særdeles byrdefulde for institutionen, herunder særligt hvis ændringerne medfører økonomiske konsekvenser eller en større omstrukturering. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at kommunen orienterer om ændringerne eller blot i et vist omfang i praksis inddrager institutionen. Institutionens krav herpå bør fremgå af driftsoverenskomsten. På den baggrund foreslås det, at der i driftsoverenskomsten indføjes en bestemmelse, hvorefter sådanne ændringer skal forhandles mellem parterne. Eksempler: Kommunen har mulighed for at fastsætte og ændre de nærmere regler og rammer for den selvejende institutions opgaveløsning [ ] I det omfang kommunen ønsker at ændre på væsentlige forhold vedrørende opgavevaretagelsen, skal dette ske ved forhandling med den selvejende institution. Såfremt der ikke er eller kan opnås enighed om ændringerne i opgavevaretagelsen, kan driftsoverenskomsten opsiges med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr.] (opsigelsesbestemmelse). Det afgørende ved vurderingen i forhold til kommunestyrelseslovens 2 er ikke kommunens faktiske anvendelse af bestemmelsen, men om reglerne i forhold til institutionen i sig selv virker på en sådan måde, at kommunen derigennem opnår bestemmende indflydelse Se således også Østre Landsrets dom af 17. april 2009 omtalt s. 5, hvorefter blot muligheden for at udpege et flertal af bestyrelsesmedlemmer var tilstrækkelig til at anse en opgavevareta-gelse i en fond for retsstridig. OSI - copyright - version
22 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 22 Det skal objektivt kunne udledes, at kommunen respekterer, at der er tale om to parter, at opgaven er overladt til institutionen i henhold til en aftale, og at institutionen har rådighed over denne indenfor de aftalte rammer. De aftalte rammer må samtidig ikke give kommunen så vide beføjelser til ændringer i opgavevaretagelsen, at kommunen reelt har bevaret rådigheden over denne. En driftsoverenskomst regulerer en aftale mellem parterne om løsningen af en omkostningsdækket opgave. Hvis der ændres væsentligt i ønskerne til opgaveløsningen og dette medfører ekstraomkostninger for institutionen, må det således være udgangspunktet, at institutionen skal have ret til at modsætte sig sådanne ændringer med den konsekvens, at kommunen må opsige driftsoverenskomsten, hvis ikke parterne efter aftalemæssige drøftelser opnår enighed herom, evt. gennem forhøjelse af den aftalte budgetramme. Som det følger heraf, bør kommunens kontrol og indflydelse i hovedsagen afgrænses af aftalens/driftsoverenskomstens rammer for opgavevare - tagelsen på tidspunktet for aftalens indgåelse, idet en kontrol, der går herudover og som skaber rum for ensidige ændringer, i høj grad kan indebære en kommunal rådighed over opgavevaretagelsen, der i væsentlig grad peger i retning af en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2. Såfremt kommunen i en driftsoverenskomst gives ret til egenrådigt at regulere sådanne forhold, der vedrører opgavevaretagelsen, indikerer dette, at kommunen reelt ønsker at bevare fuld rådighed over opgaven. En sådan bestemmelse i en driftsoverenskomst kan formentlig i sig selv bringe forholdet i strid med kommunestyrelseslovens 2. På baggrund af ovenstående må det derfor anbefales, at det i driftsoverenskomsten alene bestemmes, at de selvejende institutioner skal følge 22 OSI - copyright - version
23 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 23 kommunens retningslinjer mv. gældende på tidspunktet for driftsoverenskomstens indgåelse, medens enhver ændring heraf som medfører væsentlige ændringer for institutionens opgavevaretagelse skal forhandles mellem kommunen og institutionen, såfremt institutionen måtte have bemærkninger hertil. Det anbefales endvidere, at der gives parterne en udvidet adgang til at udtræde af driftsoverenskomsten med forkortet varsel i tilfælde af, at der ikke kan opnå enighed om sådanne ændringer i opgavevaretagelsen. Eksempler: Den selvejende institution skal levere ydelser, der er i overensstemmelse med de af kommunen fastsatte til enhver tid gældende retningslinjer. Den selvejende institution er omfattet af kommunens retningslinjer af [dato] for [eksempelvis kvalitetskrav, økonomistyring, kapacitetsstyring, personalepolitik mv.]. I det omfang kommunen ønsker at foretage ændringer i retningslinjerne af ikke uvæsentlig betydning for opgavevaretagelsen, sker dette ved forhandling mellem kommunen og den selvejende institution. Såfremt der ikke er eller kan opnås enighed om ændringerne i retningslinjerne, kan driftsoverenskomsten opsiges med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr. ](opsigelsesbestemmelse). 4.3 Øvrig indflydelse Udpegning af bestyrelsesmedlemmer For så vidt angår opfyldelsen af in-house reglens kontrolkriterium har sammensætningen i institutionens bestyrelse betydning. I det omfang kom- OSI - copyright - version
24 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 24 munen er repræsenteret i bestyrelsen, anses kommunen for at have en væsentlig grad af kontrol med institutionens strategiske og økonomiske dispositioner. Det er dog ikke et krav, at kommunen skal være repræsenteret i bestyrelsen. Det er tilstrækkeligt i forhold til opfyldelse af in-house reglen at kommunen på tilsvarende måde har kontrol over institutionens strategiske målsætninger og vigtige beslutninger. Jo større bemyndigelse kommunen er tillagt i driftsoverenskomst og vedtægter i forhold til udpegning af bestyrelsesmedlemmer, jo mere vil andre omstændigheder, der giver kommunen kontrolbeføjelser, kunne pege i retning af, at kommunen har bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens 2. Om formuleringen af bestemmelser om udpegning af bestyrelsesmedlemmer henvises til Guide vedrørende in-house reglen og dens praktiske anvendelse side Kontrol med institutionens drift Den kontrol en kommune fører med en institutions budget og regnskab skal efter in-house reglen svare til den kontrol, kommunen fører med dens egne tjenestegrene. Kontrollen behøver dog ikke være identisk eller lige så detaljeret, idet det i forhold til in-house reglen er tilstrækkeligt med en kontrol med strategiske målsætninger samt vigtige beslutninger. I relation til kommunestyrelseslovens 2 er det som anført imidlertid problematisk, hvis kontrollen bliver så omfattende, at der ingen råderet er overladt til den selvejende institution. 24 OSI - copyright - version
25 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 25 Overordnet kan det siges, at jo mindre råderum, der er overladt til institutionens daglige ledelse, jo mere peger den kommunale kontrol i retning af kommunen har bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen. I det omfang der gennem detaljerede budgetposter eller særskilte bestemmelser om kommunale godkendelseskrav gives kommunen indflydelse på alle daglige ledelsesforhold, er der reelt intet råderum for den daglige ledelse for institutionen, hvilket utvetydigt vil kendetegne en kommunal indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2. Bestemmelserne kan eksempelvis vedrøre kommunens forudgående godkendelse af ansættelser, afskedigelser og personalenormeringer samt indflydelse på IT-forhold, indkøb, finansierings-, bogførings- og administrationsforhold. I forhold til kommunestyrelseslovens 2 har det betydning, hvor detaljeret et budget er udarbejdet. Hvis det er nøje præciseret, hvordan hver enkelt krone skal anvendes, herunder eksempelvis i forhold til personalenormering, vil dette være et argument, der kan tale for, at kommunen har bevaret en bestemmende indflydelse på opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens 2. Det er ikke muligt præcist at angive hvilket omfang, der skal til, før kommunen besidder en bestemmende indflydelse i strid med kommunestyrelseslovens 2, men følgende kan pege i retning af, at kommunen har bevaret rådigheden over opgavevaretagelsen: Kommunen har udarbejdet et meget detaljeret budget, som institutionen skal følge. Kommunen fører eller har aftalemæssig ret til at føre en aktiv kontrol med institutionens forretningsførelse (og ikke blot en efterfølgende kontrol af regnskabet). Kommunen kan tildele institutionen sanktioner ved manglende efterlevelse af detaljerede budgetkrav. OSI - copyright - version
26 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 26 Kommunen kan egenrådigt ændre på forhold af ikke uvæsentlig betydning for opgavevaretagelsen. Kommunen har indflydelse på størstedelen af de daglige ledelsesforhold. I det omfang den selvejende institutions økonomi ikke kan betragtes som adskilt fra kommunens økonomi, kan rådigheden over opgavevaretagelsen ej heller anses for udskilt, hvilken kan bringe forholdet i strid med kommunestyrelseslovens 2. Eksempler: Kommunen bestemmer, hvor mange og hvilke typer pladser den selvejende institution skal levere samt hvilke tilbud der skal leveres. Antallet af pladser i institutionen er fastsat til [antal pladser]. Antallet af pladser kan ændres efter forudgående aftale mellem parterne. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes af kommunen. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til de af KL efter forhandling med institutionens personale forhandlingsberettigede personaleorganisationer indgåede overenskomster og fastsatte bestemmelser. Institutionen er omfattet af Kommunernes Lønningsnævns kompetence og tilsyn. Budgetkontrol sker efter kommunens bestemmelser, herunder skal regnskab revideres af en revisor, der er godkendt af kommunen. Budget udarbejdes af kommunen på baggrund af forslag til budget udarbejdet af institutionen. 26 OSI - copyright - version
27 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 27 Ansættelse og afskedigelse af institutionens leder sker under forbehold af kommunens godkendelse. Ansættelse kan ikke meddeles, før kommunens godkendelse foreligger. Institutionens bestyrelse ansætter en leder til at forestå institutionens daglige ledelse. Institutionen skal anvende det af kommunen anvendte økonomisystem, og kommunen foretager kontrol svarende til kommunens egne institutioner. Institutionen kan anvende det af kommunen anvendte økonomisystem. Institutionen kan ikke indgå løbende kontrakter med et opsigelsesvarsel på mere end 6 måneder, uden kommunens forudgående godkendelse. Institutionens indgåelse af kontrakter, der har eller kan have betydning for opgavevaretagelsen, forudsætter kommunens godkendelse. Det understreges, som også tidligere anført, at bestemmelser med rødt ikke nødvendigvis i sig selv er tilstrækkelige til at anse en driftsoverenskomst for at være i strid med kommunestyrelseslovens 2, men at sådanne formuleringer vil indgå i en samlet vurdering heraf og således potentielt kan bidrage til en overtrædelse af kommunestyrelseslovens Kontrol med formuedispositioner I relation til formuedispositioner i aftalens løbetid er der set eksempler på begrænsninger i den selvejende institutions mulighed for optagelse af lån m.v. OSI - copyright - version
28 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 28 Sådanne bestemmelser kan være naturligt begrundet i kommunens ønske om at sikre sig mod institutionens konkurs og dermed forbundne risici for svigt i opgavevaretagelsen. Formålet med bestemmelser om begrænsninger og kontrol i forhold til formuedispositioner kan fremgå direkte af driftsoverenskomsten, men kan også fremgå implicit. Bestemmelser, der ikke kan begrundes sagligt i relation til ønsket om på aftaletidspunktet at skabe sikkerhed omkring institutionens opgavevaretagelse, kan være en udfordring i forhold til kommunestyrelseslovens 2. Eksempler: Den selvejende institution kan ikke uden forudgående samtykke fra kommunen påtage sig forpligtelser, der finansieres ved optagelse af lån. Den selvejende institution kan ikke uden forudgående samtykke fra kommunen påtage sig forpligtelser, der finansieres ved optagelse af lån, der har eller kan have betydning for opgavevaretagelsen. I det omfang kommunen afviser at meddele samtykke til optagelse af lån, kan institutionen opsige driftsoverenskomsten med forkortet varsel, jf. punkt [punkt nr.](opsigelsesbestemmelse). Optagelse af lån, der ikke har betydning for opgavevaretagelsen, kan eksempelvis foreligge ved omlægning af eksisterende finansiering mv. Konverterer institutionen eksisterende lån med henblik på at opnå besparelse på renter og afdrag, bør dette oftest kunne foretages uden kommunens godkendelse, idet der typisk ikke herved består en risiko, der kan have betydning for opgavevaretagelsen. Enhver bestemmelse om begrænsning og kontrol i forhold til institutionens formuedispositioner bør være sagligt begrundet i opgavevaretagel- 28 OSI - copyright - version
29 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 29 sen. Det kan naturligvis være vanskeligt at præcisere, hvilke situationer der skal være omfattet af bestemmelser om begrænsning og kontrol, men det må ikke desto mindre frarådes for en sikkerheds skyld at indføje vidtgående bestemmelser i driftsoverenskomsten om kontrol med enhver formuedisposition, da dette ret utvetydigt kan pege i retning af et ønske om at opretholde en bestemmende indflydelse og rådighed over opgavevaretagelsen i strid med kommunestyrelseslovens Ejerforhold til aktiver, herunder ved ophør Der er set eksempler på driftsoverenskomster, der indeholder bestemmelser, hvorefter alt løsøre/inventar tilfalder kommunen ved driftsoverenskomstens ophør. Sådanne bestemmelser kan indebære formueretlige overdragelser og skattemæssige uhensigtsmæssigheder, hvis de skal fortolkes efter ordlyden. Også selvejende institutioner er omfattet af beskyttelsen i grundlovens 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed. Kommunen vil således ikke kunne disponere over eller inddrage institutionens formue, for eksempel i forbindelse med driftsoverenskomstens ophør eller institutionens nedlæggelse, medmindre der er hjemmel hertil i institutionens oprettelsesgrundlag, vedtægter eller aftale/driftsoverenskomst med kommunen. Som udgangspunkt tilhører den selvejende institutions aktiver denne. Da der er aftalefrihed, kan den selvejende institution og kommunen naturligvis indgå aftale om ejerskab til aktiverne ved driftsoverenskomstens ophør. I det omfang det er aftalt, at alle aktiver uden videre tilfalder kommunen ved driftsoverenskomstens eller institutionens ophør, kan dette OSI - copyright - version
30 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 30 imidlertid indgå som et moment ved vurderingen af, om kommunen reelt har bevaret opgavevaretagelsen. Hvem der må anses som ejer af et aktiv følger af almindelige formueretlige principper, hvorefter ejeren af et indkøbt aktiv som udgangspunkt er den juridiske person, i hvis navn aktivet er erhvervet, og som fakturaen er udstedt til. Er fakturaen udstedt til den selvejende institution, må det således antages, at det også er den selvejende institution, der ejer aktivet. Dette vil typisk også gælde, uanset om indkøbet af aktivet er finansieret af kommunens betaling af institutionens driftsomkostninger. De driftsomkostninger, som kommunen betaler til den selvejende institution må således i almindelighed antages blandt andet at skulle dække (for)brug af institutionens aktiver, slitage m.v. Tilskud til de generelle driftsomkostninger giver med andre ord ikke i sig selv ejerskab til de aktiver, der eventuelt måtte erhverves af institutionen. I tilfælde hvor en selvejende institution har indkøbt udstyr, der afskrives over en årrække, og hvor driftsoverenskomsten opsiges inden udstyret er fuldt afskrevet, må det ligeledes antages, at det er den selvejende institution og ikke kommunen - der er retmæssig indehaver af udstyret. Er aktivet ikke ved ophør fuldt afskrevet, kan kommunen dog, hvor dette måtte være aftalt, have et kompensationskrav på den ikke afskrevne værdi af aktivet, for så vidt kommunen har afholdt alle omkostninger til erhvervelse af aktivet. Dette udmøntes typisk gennem kommunens disponering over aktivet. Ønsker kommunen at være ejer af de aktiver, institutionen erhverver sig, må det ske ved et anlægsbudget, hvorefter kommunen kan have krav på at få et finansieret anlæg retur ved ophør af samarbejdet. 30 OSI - copyright - version
31 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 31 Eksempler: Ved driftsoverenskomstens ophør tilfalder alt løsøre/inventar, der er finansieret over kommunens budget, kommunen. Ved institutionens ophør tilfalder alt løsøre/inventar, der er finansieret over kommunens driftsbudget kommunalbestyrelsen i det omfang, det ikke er afskrevet. Institutionen kan omkostningsfrit beholde afskrevne aktiver. Institutionen er endvidere berettiget til at overtage ikke-afskrevne aktiver mod betaling af aktivernes restværdi til kommunen. Supplerende kan om hensættelser til feriepengeforpligtelser tilføjes, at sådanne hensættelser bør medtages i budgetterne for det regnskabsår, hvori de ansattes feriepenge optjenes. Er hensættelserne ikke medtaget i driftsbudgettet, kan den selvejende institution komme til at hæfte for betalingen af feriepenge ved ophør uden evt. refusionsmulighed fra kommunen. Det er derfor afgørende, at den selvejende institution sikrer sig, at feriepengehensættelser er medtaget i de årlige driftsbudgetter og regnskaber. Tilsvarende gælder andre hensættelser. OSI - copyright - version
32 Håndbog 2011FINAL:Layout 1 27/01/ Page 32 Kontakt venligst Rønne & Lundgren: Advokat Michael Alstrøm, mma@rl.dk, mobil Rønne & Lundgren Tuborg Havnevej 19 DK-2900 Hellerup Tel.: Fax: info@rl.dk TRYK OG LAYOUT: 32 OSI - copyright - version
Kommunestyrelseslovens
Kommunestyrelseslovens 2 Guide til indgåelse og fortolkning af driftsoverenskomster Kommunestyrelsesloven 2_FIN.indd 1 20-02-2014 10:21:38 Indhold Baggrund for håndbogen 3 In-house reglen og kommunestyrelsesloven
Læs merekan være privat medejerskab. 2
Vejledende udtalelse om vand- og spildevandforsyningsselskabernes aftaleindgåelse med serviceselskab 11-02-2011 UR 4/0420-0204-0011 /BTP 1. Indledning Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Lov om vandsektorens
Læs mereEksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune
Bilag 1 (Til følgeskrivelse) Eksempel på driftsoverenskomst mellem en selvejende daginstitution og en kommune Driftsoverenskomst mellem Kommune og bestyrelsen for beliggende om institutionens drift som
Læs mereDriftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen.
Driftsoverenskomst Driftsoverenskomst mellem Frederikssund Kommune og Bestyrelsen for Sct. Georgs Gårdens Børnehus, beliggende Valmuevej 10, om institutionens drift som integreret daginstitution for børn
Læs mereDriftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune
Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune Driftsoverenskomst mellem Rudersdal Kommune og bestyrelsen for Børnehuset Honningkrukken beliggende
Læs mereDriftsoverenskomst mellem. Den selvejende integrerede institution Ovinehøj. Svendborg Kommune
Driftsoverenskomst mellem Den selvejende integrerede institution Ovinehøj og Svendborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Svendborg Kommune og bestyrelsen for Den selvejende integrerede institution Ovinehøj,
Læs mereDriftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnenes Kontors og Esbjerg Kommune.
Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnenes Kontors og Esbjerg Kommune. Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution, Børnenes Kontors Daginstitution og Esbjerg Kommune
Læs mereDer er for børnehaven oprettet vedtægt, der den er godkendt af Nordfyns Kommune, som grundlag for denne overenskomst.
Driftsoverenskomst mellem Nordfyns Kommune og Bestyrelsen for Bogense Børnehave, Sct Anna gade 9, om børnehavens drift som daginstitution. Der er for børnehaven oprettet vedtægt, der den er godkendt af
Læs mereValg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune
Valg af selskabsform ved oprettelse af madproduktionsselskab mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune Samarbejde mellem Region Sjælland og Guldborgsund Kommune om regional og kommunal madproduktion
Læs mereForslag til Standarddriftsoverenskomst mellem en selvejende institution i Viborg Kommune og Viborg Kommune
Bilag 1 B&U den 3. juni 2008 Forslag til Standarddriftsoverenskomst mellem en selvejende institution i Viborg Kommune og Viborg Kommune Driftsoverenskomst mellem Viborg Kommune og bestyrelsen for beliggende
Læs mereN O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:
Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med
Læs mereDRIFTSOVERENSKOMST. mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution. Hammelev Børnehave.
DRIFTSOVERENSKOMST mellem Haderslev Kommune og forældrebestyrelsen for den selvejende daginstitution Hammelev Børnehave beliggende Hammelev Bygade 18 B 6500 Vojens om institutionens drift som daginstitution
Læs mereEnergi & Miljø A d v o k a t f i r m a
J.nr.: 07-10243 ID nr. 17 Bilag 6 Udbudsretlige problemstillinger 23, oktober 2008 Skolebakken 7, 1. tv. 8000 Århus C Telefon: 86 18 00 60 Fax: 36 92 83 19 www.energiogmiljo.dk CVR: 27078672 1. Sammenfatning
Læs mereDen 26. juni 2007 Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehaven Troldehøjen og Køge Kommune
Den 26. juni 2007 Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehaven Troldehøjen og Køge Kommune Driftsoverenskomst mellem Køge Kommune og bestyrelsen for Børnehaven Troldehøjen beliggende
Læs mereAnvendelse af forvaltningsretlige regler i relation til privatansattes ytringer og ansættelsesretlige beskyttelse
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 501 Offentligt N O T A T Februar 2017 Anvendelse af forvaltningsretlige regler i relation til privatansattes ytringer og ansættelsesretlige
Læs mereUdbudspligt i tværkommunalt samarbejde
Aarhus 24. august 2017 Anne Bergholt Sommer Partner T +45 72 27 33 61 ase@bechbruun.com Sagsnr. 038345-0081 cen/ase Udbudspligt i tværkommunalt samarbejde 1. Indledning Norddjurs Kommune ønsker at få afklaret
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven
Læs mereDriftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Sct. Georgs Gårdens Børnehave og Køge Kommune
Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Sct. Georgs Gårdens Børnehave og Køge Kommune I henhold til 19 i dagtilbudsloven og 16 om tilsyn samt 41 om forpligtelser for bl.a.
Læs mereVEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen
VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...
Læs mereAnkestyrelsens brev til Skanderborg Kommune. Skanderborg Kommunes byråds beslutning om inhabilitet
Ankestyrelsens brev til Skanderborg Kommune Skanderborg Kommunes byråds beslutning om inhabilitet 4. juli 2019 Byrådsmedlem [A] har den 25. december 2018 skrevet til Ankestyrelsen om Skanderborg Kommunes
Læs mereStandarddriftsoverenskomst mellem Odense Kommune og selvejende børnehuse.
Standarddriftsoverenskomst mellem Odense Kommune og selvejende børnehuse. ----------------------------------------------------------------------------------------------- Driftsoverenskomst mellem Odense
Læs mereDen selvejende daginstitution Dragebakken (Holbæk Fritidscenter)
Driftsoverenskomst Mellem Holbæk Kommune 0899 Kommuneservice (herefter kaldet Holbæk Kommune) og Den selvejende daginstitution Dragebakken (Holbæk Fritidscenter) Mellemvang 27 4300 Holbæk Cvr. nr. 24191982
Læs mereRegelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien
NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere.
Udkast Bekendtgørelse om godkendelse af og tilsyn med private opholdssteder, private botilbud og private behandlingstilbud for stofmisbrugere. I medfør af 143 og 144, stk. 4 og 5 i lov om social service,
Læs mereDriftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehaven Lyngen og Køge Kommune
Køge, den 2015 Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehaven Lyngen og Køge Kommune I henhold til 19 i dagtilbudsloven og 16 om tilsyn samt 41 om forpligtelser for bl.a. selvejende
Læs mereKonkurrencestyrelsen har den 24. juli 2009 modtaget en klage over Region Hovedstadens indkøb af vikarydelser til sygehusene uden forudgående
Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 12. februar 2010 Sag 4/0420-0100-0182 / BTP Deres ref. Klage over Region Hovedstadens manglende udbud af vikarydelser Konkurrencestyrelsen har den 24. juli
Læs mereVEDTÆGTER UDKAST FOR. Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5
K Ø B E N H A V N. A A R H U S. L O N D O N ADVOKATFIRMA SUNDKROGSGADE 5 DK-2100 KØBENHAVN Ø TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 13 11 UDKAST VEDTÆGTER FOR Foreningen SENDESAMVIRKET [INDSÆT NAVN] C V R
Læs mereUU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord.
2008-02-19. UU-Nord. Reviderede vedtægter. Resumé: statsforvaltningens bemærkninger til reviderede vedtægter for det kommunale fællesskab UU-Nord. 19-02- 2008 UU-Nord Rustenborgvej 3 2800 Lyngby STATSFORVALTNINGEN
Læs mereDriftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Ølsømagle Børnegård og Køge Kommune
Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Ølsømagle Børnegård og Køge Kommune I henhold til 19 i dagtilbudsloven og 16 om tilsyn samt 41 om forpligtelser for bl.a. selvejende
Læs mereIn-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner
02-02-2010 OK 4/0420-8901-0178 /PMK In-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selvejende institutioner 1. Indledning... 2 2. Regelgrundlaget for indgåelsen af driftsoverenkomster...
Læs mereDriftsoverenskomst. Pladsantal og optagelse.
Driftsoverenskomst Aftale mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution, Ungdomscentret Allégården, Frederiksberg Alle 48, 1820 Frederiksberg om institutionens drift som døgninstitution.
Læs mereStandarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner. Udkast den 31. januar 2014. Driftsoverenskomst
Standarddriftsoverenskomst for driftsoverenskomster indgået med selvejende institutioner Udkast den 31. januar 2014 Driftsoverenskomst mellem Aarhus Kommune Aarhus Kommune og bestyrelsen for den selvejende
Læs mereDriftsoverenskomst. Pladsantal og optagelse.
Driftsoverenskomst Aftale mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution, Josephine Schneiders Hus, Rostrupsvej 3, 2000 Frederiksberg om institutionens drift som døgninstitution.
Læs mereDriftsoverenskomst mellem den selvejende institution
Aftale Driftsoverenskomst mellem den selvejende institution og Ringkøbing-Skjern Kommune Forslag fremsendt til BFU den 25. august Side 2 Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende institution
Læs mereKommunernes Landsforening KL@KL.dk. Vedrørende spørgsmålet om kommunale selvstyrehavne er omfattet af 68 i den kommunale styrelseslov
Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W www.sum.dk Kommunernes Landsforening KL@KL.dk Dato: 4. juni 2010 Enhed: Kommunaljura Sagsbeh.: HAE J.nr.: 2008-3908
Læs mereErhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 L 146 endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Bilag: Udkast til eventuelt ændringsforslag til lov om ændring af revisorloven og forskellige andre love Ændringsforslag
Læs mereEjeraftaler mellem selskabsdeltagere
- 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle
Læs mereVed skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:
Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006
Læs mereSPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS
VEDTÆGTER for SPUTNIKKOLLEGIET FREDERIKSBERG APS SELSKABETS NAVN, HJEMSTED OG FORMÅL 1 Selskabets navn er Sputnikkollegiet Frederiksberg ApS. Selskabets hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Selskabets
Læs mereDRIFTSOVERENSKOMST. Aarhus Byråd. Døgncentret
DRIFTSOVERENSKOMST mellem Aarhus Byråd og Den selvejende institution Døgncentret 06.06 2012 Driftsoverenskomst Mellem Byrådet i Aarhus Kommune og den selvejende institution Døgncentret, beliggende Reykjaviksgade
Læs mereBilag. Region Midtjylland
Region Midtjylland Godkendelse af driftsoverenskomst mellem Region Midtjylland og Bestyrelsen for Holmstrupgård om driften af den selvejende institution Holmstrupgård, herunder driften af det hidtidige
Læs mereEtablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune
4000453 ILS/MPJ Etablering af horisontalt samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Forsvarsministeriet har på et møde den 19. juni 2018 anmodet om
Læs mereUDKAST 27. maj 2015 VEDTÆGTER KUNSTHALLEN DIAS - DIGITAL INTERACTIVE ART SPACE. 1. Navn, og hjemsted
VEDTÆGTER KUNSTHALLEN DIAS - DIGITAL INTERACTIVE ART SPACE 1. Navn, og hjemsted Kunsthallen DIAS - Digital Interactive Art Space (herefter "DIAS") er en selvejende institution stiftet af Vallensbæk Kommune
Læs mereSamordningsaftale for Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme I/S
Samordningsaftale for Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme I/S 1 Navn og hjemsted Interessentskabets navn er Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme I/S (herefter benævnt interessentskabet ). Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme
Læs mereVEDTÆGTER FOR FONDEN BOFORMEN GAIA
223-102024 JTL/usk 24.05.2006 VEDTÆGTER FOR FONDEN BOFORMEN GAIA 1. Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Fonden Boformen Gaia. 1.2 Fondens adresse og hjemsted er Bøgelunden 25, 9320 Hjallerup. 2. Stiftelse
Læs mereDriftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Blåbærhuset og Køge Kommune
Køge, den 2015 Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Blåbærhuset og Køge Kommune I henhold til 19 i dagtilbudsloven og 16 om tilsyn samt 41 om forpligtelser for bl.a. selvejende institutioner
Læs mereEF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007. Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com
EF-domstolens praksis på udbudsområdet i 2007 Advokat Simon Evers Hjelmborg, Bech-Bruun E-mail: seh@bechbruun.com Statistik EF-domstolen 2007 Indenfor udbudsområdet (herunder art. 43/49) har EF-domstolen
Læs mereN OTAT. Juridiske rammer for etablering af beredsk a- ber
N OTAT Juridiske rammer for etablering af beredsk a- ber Den 20. september 2014 Sags ID: 1909639 Dok.ID: 1909639 Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne
Læs mereInteressentskabskontrakt
Interessentskabskontrakt Navn og hjemsted 1. Interessentskabets navn er Fælleskøkkenet I/S. Stk. 2. Interessentskabets hjemsted er Granitvej 1, 4990 Sakskøbing. Cvr. Nr. 34371970. Interessenter 2. Interessenterne
Læs mereNotat om juridiske og økonomiske forhold, når kommuner har indgået driftsaftaler med private tilbud
10. november 2017 Socialtilsyn Hovedstaden Notat om juridiske og økonomiske forhold, når kommuner har indgået driftsaftaler med private tilbud Socialtilsyn Hovedstaden har siden tilsynenes etablering modtaget
Læs mereInstitutionen er beliggende på Frederiksberg Alle 48, 1820 Frederiksberg, matr. nr. L 74, Frederiksberg. Ejendommen ejes af Frederiksberg Kommune.
Driftsoverenskomst Aftale mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Ungdomscentret Allégården, cvr. nr. xxxxxxx, Frederiksberg Alle 48, 1820 Frederiksberg om institutionens
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune. Takshaven - godkendelse af nye vedtægter
NOTAT Takshaven - godkendelse af nye vedtægter 1. Baggrunden for notatet Den selvejende daginstitution, børnehaven Takshaven overgik til privat daginstitution pr. 1. januar 2010 (privat leverandør), idet
Læs mereVedtægt. for. Den selvejende institution. Ungecenteret Allégården. Navn og hjemsted
Vedtægt for Den selvejende institution Ungecenteret Allégården 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Den selvejende institutions navn er: Ungecenteret Allégården. Ungecenteret Allégården drives af Landsforeningen
Læs merevedtægter af 8. marts 2019 for Life Science Law DK (LSL)
Life Science Law DK vedtægter af 8. marts 2019 for Life Science Law DK (LSL) Life Science Law DK 2 / 7 INDHOLD 1 Navn, hjemsted og formål... 2 2 Medlemskab og kontingent... 3 3 Bestyrelse... 3 4 Generalforsamling...
Læs mereDu har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.
Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og
Læs mere1 Stk.1 Antallet af pladser i institutionen fastsættes til følgende vejledende børnefordeling til børn i alderen 0-6 år (grundnormering):
Driftsoverenskomst. Driftsoverenskomst mellem Fanø Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution Fanø Børnehave, beliggende Æ Hjøwervej 4, Nordby, 6700 Fanø, om institutionens drift som daginstitution
Læs mereFor at have stemmeret ved generalforsamlingen, skal man have været medlem i en måned. Foreninger har 1 stemme.
1 Navn og adresse: Institutionens navn er Gudum Sognehus Adresse: Toftevej 19, Gudum, 7620 Lemvig, Lemvig Kommune. Formål: Sognehusets formål er at være samlingspunkt og ramme for lokalbefolkningen. Et
Læs mereNotat til Aalborg Byråd. vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane
Haugaard Nielsen Advokatpartnerselskab Rasmus Haugaard Advokat (H), Ph.d. Notat til Aalborg Byråd vedrørende valg af selskabsform for Aalborg Letbane 1. Indledning I forbindelse med den forestående selskabsdannelse
Læs mereAftale om etablering af. Et fælles Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter. Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Søllerød og Værløse kommuner
Aftale om etablering af Et fælles Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter i Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Søllerød og Værløse kommuner UU-Nord Kommunalbestyrelserne i Gentofte, Gladsaxe,
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om maritime uddannelser
2010/1 LSV 39 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201006522 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
Læs mereVedtægt for Nærum Gymnasium
Vedtægt for Nærum Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Nærum Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Rudersdal Kommune, Region Hovedstaden,
Læs mereDriftsoverenskomst S/I Oksbøl Børnehave
Dato Januar 2019 Dok.nr. 165303-18 Sagsnr. 18/12438 Driftsoverenskomst S/I Oksbøl Børnehave Driftsoverenskomst mellem Varde Kommune og den selvejende Institution Oksbøl Børnehave, beliggende Søndervang
Læs mereKlagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016
Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2016-449 (Mette Langborg) 14. september 2016 K E N D E L S E Motus A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Den danske stat v/ Moderniseringsstyrelsen (Kammeradvokaten v/
Læs mereVedtægt for Munkensdam Gymnasium. Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål
Vedtægt for Munkensdam Gymnasium Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Munkensdam Gymnasium er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Kolding Kommune, Region Syddanmark,
Læs mereMinisterialtidende. 2010 Udgivet den 22. september 2010. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele
Ministerialtidende 2010 Udgivet den 22. september 2010 20. september 2010. Nr. 81. Vejledning om godkendelse af erhvervelse eller forøgelse af kvalificerede andele 1. Indledning Vejledning om godkendelse
Læs mereBOGENSE HALLERNE. Vedtægter DEN SELVEJENDE INSTITUTION BOGENSE HALLERNE
BOGENSE HALLERNE Vedtægter DEN SELVEJENDE INSTITUTION BOGENSE HALLERNE Stiftet den 19. marts 2018 Bogense Hallerne Vedtægter for den Selvejende Institution BOGENSE HALLERNE. 1 Navn og hjemsted. Den Selvejende
Læs mere3.1 Selskabets aktiekapital udgør kr fordelt på aktier á kr eller multipla heraf. Der udstedes ikke ejerbeviser.
Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 155426 UDKAST VEDTÆGTER FOR FORSYNINGEN ALLERØD RUDERSDAL A/S CVR-nr. 34 08 61 92 1. SELSKABETS NAVN 1.1 Selskabets
Læs mereN O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?
N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud
Læs mereUDT nr 9693 af 22/12/2003 (Historisk) Udskriftsdato: 28. april 2019
UDT nr 9693 af 22/12/2003 Udskriftsdato: 28. april 2019 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Socialmin., j.nr. 2003-2050-14 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Udtalelse
Læs mereVedtægt for Foreningen Kollegienet Odense
Vedtægt for Foreningen Kollegienet Odense 1 Navn og hjemsted Foreningens navn er "Foreningen Kollegienet Odense". Stk. 2: Foreningens hjemsted er Odense kommune. 2 Formål Foreningens formål er at varetage
Læs mereUDKAST. VEDTÆGT for Design Society (fond) 1 Fondens navn og hjemsted
UDKAST VEDTÆGT for Design Society (fond) Stk. 1. Fondens navn er Design Society (fond). 1 Fondens navn og hjemsted Stk. 2. Fonden er stiftet af Erhvervs- og Vækstministeriet, Dansk Design Center (fond),
Læs mereIndkaldelse til Generalforsamling i DK Formuepleje A/S. Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i DK Formuepleje A/S, der afholdes:
DK Formuepleje Til aktionærer i Aalborg, den 08.05.2013 Indkaldelse til Generalforsamling i Herved indkaldes til ordinær generalforsamling i, der afholdes: Fredag, den 24. maj 2013 klokken 15.00 på selskabets
Læs mereKommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.
DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag
Læs mereGH's nuværende aktiviteter udøves i henhold til tilladelse efter havneloven meddelt af Kystdirektoratet (efter delegation fra Trafikministeriet).
NOTAT OM UDSKILLELSE AF SYDHAVNEN ADVOKATFIRMA WWW.KROMANNREUMERT.COM Norddjurs Kommune ("NK") ejer 100% af aktiekapitalen i Grenaa Havn A/S ("GH"). GH ejer havnearealerne ved Grenaa Havn, som kan opdeles
Læs mereVedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS
Vedtægter for Opholdsstedet Purhusvej ApS 1 Selskabets navn Selskabets navn er Opholdsstedet Purhusvej ApS 2 Selskabets hjemsted Selskabets hjemsted er Silkeborg Kommune 3 Selskabets formål Selskabets
Læs mereDriftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner
Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner Tvedhallen Tåsingehallen Thurøhallen Skåruphallen Svendborg Idræts- og tennishal SG-hallen Svendborg Badmintonhal Svendborg Ridehus
Læs mereAftale om etablering og drift af Ungdommens Uddannelsesvejledning - Sjælsø Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal kommuner UU-Sjælsø
Aftale om etablering og drift af Ungdommens Uddannelsesvejledning - Sjælsø i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal kommuner UU-Sjælsø Kommunalbestyrelserne i Allerød, Furesø, Hørsholm og Rudersdal kommuner
Læs mereVedtægter for Brugerklubben SBSYS
Vedtægter for Brugerklubben SBSYS Oktober 2015 Kapitel 1: Brugerklubbens navn og formål 1 Foreningens navn er Brugerklubben SBSYS (herefter benævnt Brugerklubben ). 2 Brugerklubben er et indkøbsfællesskab,
Læs mereVedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen
Vedtægt for Grundejerforeningen Tingvangen Kap. 1. Foreningens navn og hjemsted 1. Foreningens navn er "Grundejerforeningen Tingvangen" 2. Foreningens hjemsted er Randers kommune under Randers ret, der
Læs mereKOMMUNALFULDMAGTEN OG SELVEJENDE INSTITUTIONER
KOMMUNALFULDMAGTEN OG SELVEJENDE INSTITUTIONER FONDSKONFERENCEN 2017, AARHUS Tommi Hjelmdal Ahrenholt (Advokat, partner) KOMMUNER OG SELVEJENDE INSTITUTIONER HVORFOR SELVEJENDE INSTITUTIONER? Historie
Læs mereDer gøres i dette notat rede for relevante problemstillinger i forbindelse med organiseringen.
GLADSAXE KOMMUNE Byrådssekretariatet 5. juli 2016 Mai Britt Lindemann Notat om problemstillinger i forbindelse med valg af organisering af spillestedet Der er i notat om Organisationsforslag: Selvejende
Læs mereKOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR. K/S Århus Bugt Linien
Advokatfirmaet Espersen Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn Tlf. 98 43 34 11 1202-0571 - LE/UJ KOMMANDITSELSKABSKONTRAKT FOR K/S Århus Bugt Linien 2 Mellem 3 er der d.d. indgået aftale om kommanditskab
Læs mereVedtægter for Andelsselskabet Almenbo
Vedtægter for Andelsselskabet Almenbo Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Almenbos navn er Almenbo. Stk. 2. Almenbo har hjemsted i Ballerup Kommune. 2. Administrationsorganisationen (herefter kaldet
Læs mereVedtægter for PenSam Bank A/S
Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at
Læs mereUdkast Vedtægter for den selvejende institution Næstved Hallerne
Udkast 14.12 2016 Vedtægter for den selvejende institution Næstved Hallerne Navn, hjemsted og formål 1. Institutionens navn er Næstved Hallerne. Institutionens hjemsted er Næstved Kommune. Næstved Hallerne
Læs mereDriftsoverenskomst. mellem. Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg. Den selvejende institution Center for Døve Generatorvej 2A 2730 Herlev
Driftsoverenskomst mellem Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg og Den selvejende institution Center for Døve Generatorvej 2A 2730 Herlev Den selvejende institution Center for Døve 1. Center for Døve
Læs mereNotat. Sammenfatning. Sagens baggrund
Notat Vedrørende: Notat om forslag til ændringer i Styrelsesvedtægten Sagsnavn: Klage fra Bjarne Overmark til Statsforvaltningen over Venstre og Dansk Folkepartis vedr. strukturændringer Sagsnummer: 00.01.00-K02-5-15
Læs mereDriftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Blåbærhuset og Køge Kommune
Driftsoverenskomst mellem bestyrelsen for den selvejende daginstitution Blåbærhuset og Køge Kommune I henhold til 19 i dagtilbudsloven og 16 om tilsyn samt 41 om forpligtelser for bl.a. selvejende institutioner
Læs mereVEJLEDNING OM. Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
VEJLEDNING OM Standardvedtægter for S.M.B.A. (med styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
Læs mereForslag. Lov om finansiel stabilitet
L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
Læs mereVedtægt for Aarhus HF og VUC
Vedtægt for Aarhus HF og VUC Kapitel 1: Navn, hjemsted og formål 1. Aarhus HF og VUC er en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning med hjemsted i Aarhus Kommune, Region Midtjylland,
Læs mereVedtægter for den erhvervsdrivende. Fond Agendacenter Indre By/Christianshavn
Vedtægter for den erhvervsdrivende Fond Agendacenter Indre By/Christianshavn (omfattet af fondsloven) 1. Navn, hjemsted og stiftelse 1.1 Fondens navn er Agendacenter Indre By/Christianshavn (i det følgende
Læs mereVedtægter for den selvejende institution
Vedtægter for den selvejende institution Horisonten S/I (fond) 1. Hjemsted og formål Stk. 1. Horisonten S/I er en uafhængig og selvejende institution. Stk. 2. Institutionen er oprettet den 15. januar 2014.
Læs mereDet indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.
Kendelse af 30. august 1999. 99-77.221 Spørgsmål vedrørende en erhvervsdrivende virksomheds registreringspligt og hæftelsesforhold afvist. Bekendtgørelse om erhvervsankenævnet 8. (Vagn Joensen) Advokat
Læs mereNOTAT OM RAMMERNE FOR KOMPETENCEOVERDRAGELSE OVERDRAGELSE AF DRIFTSOPGAVER TIL ARC
Advokat Rikke Søgaard Berth Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf. +45 3334 4000 Bilag 2 J.nr. 179870 15. august 2018 NOTAT OM RAMMERNE FOR KOMPETENCEOVERDRAGELSE OVERDRAGELSE AF DRIFTSOPGAVER TIL ARC
Læs mereDriftsoverenskomst på dagtilbudsområdet DRIFTSOVERENSKOMST. mellem
GENTOFTE KOMMUNE Driftsoverenskomst på dagtilbudsområdet DRIFTSOVERENSKOMST mellem Gentofte Kommune og bestyrelsen for den selvejende institution [navn]. Institutionen har til huse i ejendommen beliggende
Læs mereS E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R
15. januar 2018 S E L S K A B S L O V E N E T O V E R B L I K O V E R D E V Æ S E N T L I G S T E Æ N D R I N G E R Indledning Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lovforslag om ændring af Selskabsloven
Læs mereN O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?
N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? Juni 2015 Side 1/7 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud
Læs mereVedtægter for grundejerforeningen xx
Vedtægter for grundejerforeningen xx Indholdsfortegnelse: Kap. 1 Foreningens navn og hjemsted 1-2 Kap. 2 Foreningens område og medlemskreds 3-5 Kap. 3 Foreningens formål og opgaver 6-7 Kap. 4 Medlemmernes
Læs mereNoter til vedtægten i bilag B:
Noter til vedtægten i bilag B: Ændringer og proces i forhold til den midlertidige vedtægt: Jeg har rettet leder til direktør, har skrevet næstformanden ind som mødeleder i formandens fravær, og har desuden
Læs mere