Konsekvenserne af forældres skilsmisser for de implicerede børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Konsekvenserne af forældres skilsmisser for de implicerede børn"

Transkript

1 Konsekvenserne af forældres skilsmisser for de implicerede børn set i et praktisk, tilknytningsmæssigt og pædagogisk handlingsorienteret perspektiv Bachelorprojekt af Jakob Ingvorsen - KPS11589 UCC København - Januar 2015

2 Indholdsfortegnelse Indledning - side 4 Problemformulering - side 5 Metode Empiri - side 5 - side 6 Interviews med Line, Maria og Rasmus - side 7 Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel, offentliggjort i rapporten Familieformer og Skilsmisse fra juni side 8 Teori - side 11 Den sikre base af John Bowlby - side 11 Teorien om socialt stress og 10 typiske risikofaktorer ved skilsmisse sammenfattet af Kari Moxnes - side 12 To-kerne familien af Constance Ahrons - side 15 Analyse - side 19 Analyse af interviews udfra teorien om de 10 risikofaktorer og socialt stress af Karin Moxnes - side 19 Analyse af interviews udfra teorien om To-kerne familien af Constance Ahrons - side 25 2

3 Analyse af interviews udfra teorien om Den sikre base af John Bowlby - side 27 Sammenhængen mellem de forskellige teoriers analyseresultater - side 30 Sammenligning af mine analyseresultater med Børnerådets rapport - side 32 Diskussion - side 35 Skilsmisseforskningens to skoler og deres forskellige metodiske og ideologiske tilgange - side 36 Denne undersøgelses perspektiv og begrundelse for udvalg af teori - side 38 Kritik af Ahrons og Moxnes undersøgelser - side 40 Diskussion af denne undersøgelses metode - side 41 De ulige brud - side 41 Pædagogiske handlemuligheder i forhold til skilsmissebørn - side 43 Konklusion - side 49 Perspektivering - side 50 Litteraturliste - side 52 Bilag Bilag 1 Interview med Line - side 56 Bilag 2 Interview med Maria - side 61 Bilag 3 Interview med Rasmus - side 68 Bilag 4 Spørgsmål brugt ved interview af deltagere - side 74 Bilag 5 Statistikker brugt som empiri - side 76 3

4 I København idag bliver næsten halvdelen af alle ægteskaber opløst i skilsmisse. 1 Dette resulterer i nye familieformer, en stigende population af enlige der bor i byen, og et deraf følgende nyt behov på boligmarkedet for 2-3 værelses lejligheder, et større miljøforbrug og anderledes opvækst vilkår for de implicerede børn. Skilsmissefænomenet er en radikal ændring af det traditionelle danske familieliv, og pga. hyppigheden - en ny norm. 2 Bonusbror, pap-far og mor på gule plader er begreber som en stigende mængde børn skal forholde sig til i opvæksten. De mange skilsmisser resulterer i at flere børn vokser op i familiekonstruktioner, der adskiller sig fra den klassiske kernefamilie dvs. en opvækst med to hjem, kun en forælder eller ligefrem flere end to forældre. Den umoderne forestilling om den sunde kernefamilie, er blevet erstattet af et postmoderne frisind hvori børn kan vokse op på utallige måder, og her er ikke nogen entydige værdier for den gode barndom. Alle kan indrette sig forskelligt, og få familien tilpasset arbejdsmarkedets krav og medlemmernes selvrealiseringsbehov. Familiekonstruktionen er i dag anderledes end den var for årtier tilbage, og dens sammenhængskraft er svagere. I takt med det økonomiske og materielle opsving i dag, står individet resursemæssigt stærkere, og behovet for en livspartner er derved mindre. Ligestillingen er næsten fuldstændig i Danmark, og pludselig skal kvinderne også hente status og identitet på arbejdsmarkedet ligesom mændene. Fokus er flyttet fra familien, som ikke har samme anseelse som tidligere. Engang bestod familiens sammenhængskraft både af praktiske ordninger samt kærlighed. Med det menes, i en traditionel forstand - manden i en forsørgerrolle, hustruen som omsorgsgiver og barnet midt imellem. Familien blev yderligere bundet sammen af kærlighed, men forsvandt den var der samtidig en praktisk dimension, der opretholdt korthuset. Man havde, med andre ord, brug for hinanden i mere end én forstand. Idag er det kun kærligheden, der forbinder familiens led og den kan jo komme, forsvinde og komme tilbage på lidt 1 og 2 4

5 omskiftelig vis. Sådan er følelser jo. 3 På den baggrund kan familien opstå, forsvinde og genopstå i samme takt. Men i midten af familien står stadig børnene. Og i dette vilkårlige familie-shopping spil hvad bliver der så af dem i de stressende skilsmisser? Og hvilke risikofaktorer medfører de nye familie-forældrekonstellationer? Hvem er børnene nu knyttet til og hvem giver dem kys og kram? Jeg var ked af, at mine forældre ikke skulle bo sammen. Og jeg var bange for tanken om, at de ikke elskede hinanden længere. Man har jo den der tanke med, at man er én stor familie. Ligesom på film. Amanda, 13 år, København 4 Problemformulering Hvilken betydning og konsekvens har danske forældres skilsmisse for de implicerede børn i alderen 0-18 år set i et praktisk og tilknytningsmæssigt perspektiv. Hvordan kan pædagoger støtte børn ved bruddet og på længere sigt. Metode I det følgende afsnit, vil jeg forklare om undersøgelsens fremgangsmåde, benævne den udvalgte teori samt empiri, og hvorledes de bliver brugt i forhold til hinanden. For at udforske problemformuleringen, vil jeg analysere følgende empiri - 3 Børn og familie i det post-moderne samfund. Dencik, Lars og Schultz Jørgensen, Per. Kapitel af Jensen, An-Magritt. Side

6 Kvalitative interviews med tre voksne børn af skilsmisser, på henholdsvis 24, 26 og 37 år idag. Alle deltagere oplevede skilsmissen medens de var 0-18 år Dette vil jeg gøre udfra teorierne En sikker base af John Bowlby, To-kerne familien af Constance Ahrons, Socialt stress og 10 typiske risikofaktorer sammenfattet af Kari Moxnes. Mine analyseresultater vil jeg sammenligne med konklusioner draget i nedenstående empiri, for at se om de kan betragtes, som værende af mere karakter - Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel fra Jeg har selekteret i hvilke data der inddrages hér, udfra perspektiver som tilknytning og konsekvenser af skilsmisse. Al data er børnenes egne udsagn. På baggrund af de problemstillinger, der tegner sig i undersøgelsen af fænomenet skilsmisse, vil jeg efterfølgende foreslå forskellige pædagogiske handlemuligheder, der bidrager løsningsorienteret og hjælpende for familiernes parter. Empiri I det foregående har jeg beskrevet undersøgelsens fremgangsmåde, og i dette afsnit vil valget af empiri begrundes. Som førnævnt har jeg udvalgt 3 kvalitative interviews og en kvantitativ statistik, som jeg hér vil beskrive i ovenstående rækkefølge. 6

7 Interviews med Line, Maria og Rasmus 5 Ved undersøgelsen skulle jeg skabe dybdegående empiri for at undersøge problemformuleringen, og jeg var derfor nødt til at have detaljerede informationer om forskellige skilsmissers forløb. Den tilknytningsmæssige dimension i min problemformulering, der vedrører ændringer i relationer, ikke bare til forældre, men også til øvrig familie, krævede at jeg fik omhyggelige beskrivelser af de forskellige familiehistorier ved bruddet, samt før og efter. Da undersøgelsen samtidig skal munde ud i pædagogiske handleperspektiver, var jeg også nødt til at kunne kortlægge skilsmissefænomenets kerneproblemer, mht. betydning og konsekvens for børnene i midten. Yderligere er tilknytningsdimensionen jo af følelsesmæssig karakter og kan være svær at skulle gøre målbar ved evt. kvantitativ undersøgelse derfor er en kvalitativ tilgang foretrukket. På denne baggrund lavede jeg tre kvalitative interviews med børn af skilsmisser, hvor de idag er henholdsvis 24, 26 og 37 år. Disse deltagere kunne give mig viden vedr. bruddet og ved etablering af den evt. nye to-kerne familiestruktur, samt give mig barneperspektivet på situationerne dengang og forældrenes efterfølgende samarbejde. De kunne ydermere forklare mig om deres tilknytning til forældrene før bruddet, lige efter bruddet og på langt sigt. Deltagerne har valgt at medvirke frivilligt ved forespørgsel derpå. Som udgangspunkt var min idé at finde deltagere der selv kategoriserede deres forældres skilsmisse som værende 1) den gode skilsmisse 2) den mellemgode skilsmisse 3) den dårlige skilsmisse. Med denne repræsentation ville jeg kunne få information om, hvilket indhold der definerer henholdsvist konstruktivt samarbejde og ødelæggende konflikter ved en skilsmisse, og desuden svarer repræsentationen til de forskningsresultater Constance Ahrons har fremlagt, hvori det fremgår at hver anden skilsmisse foregår uden krig mellem forældrene eller tab af relationer for børnene. 6 Jeg havde derfor til at starte med, besluttet mig for at sortere i deltagerne, så jeg opnåede denne repræsentation. Dog var det umuligt for mig at finde deltagere, der kunne kategorisere deres forældres skilsmisse som værende 1) den gode skilsmisse. Dette faktum beskriver jeg nærmere i opgavens analyse, og kom til at betyde at jeg ikke sorterede i deltagerne, så Line, Maria og Rasmus er udelukkende valgt ud på baggrund 5 Navnene som bliver brugt her i opgaven er pseudonymer, og alle interviews kan læses i henholdsvis bilag 1, 2 og 3 6 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side 10 7

8 af, at deres forældre blev skilt medens de var 0-18 år. De interviews jeg udførte med dem tjener til formål at give mig viden indenfor mine teoriers felter, og derfor er spørgsmålene bygget op om disse. 7 Udvalgt statistik fra Børnerådets børne- og unge panel, offentliggjort i rapporten Familieformer og Skilsmisse fra juni 2011 Mine egne interviewresultater vælger jeg, som førnævnt, at sammenligne med en mere kvantitativ undersøgelse foretaget af Børnerådet, for at kunne perspektivere mine resultater, og vurdere om de kan legitimeres som mere almene problemstillinger. Børnerådets rapport beskriver børns syn på og forestillinger om skilsmisse, samt forskellige familiekonstellationer. Statistikkerne er udarbejdet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse og elleve kvalitative interviews børn fra femteklasser i hele Danmark svarede på spørgeskemaet, heraf levede 372 af børnene i skilsmisseramte konstellationer. De dybdegående interviews var ligeledes med børn fra femte klasse fordelt på to skoler. 8 Til denne opgave udvalgte jeg fem statistikker, som jeg sammenlignede mine analyseresultater, fra egne kvalitative interviews, med. Primært brugte jeg de to følgende statistikker - 7 Se bilag 4 for spørgsmål som jeg tager udgangspunkt i ved interviews 8 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 7 8

9 - Det sværeste ved at være skilsmissebarn 9 9 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side 31 9

10 - Det bedste for børn ved skilsmisse 10 De øvrige tre statistikker beskriver - - Det sværeste for børn, når forældre vil skilles - Børnenes karakteristik af relationer efter skilsmisse - Børnenes vurdering af forældrenes forhold i dag 11 Grundlæggende fortæller statistikkerne om hvad børn opfatter som det sværeste og bedste ved at være skilsmissebarn, samt om udviklingen af familierelationer efter forældrenes brud. 10 Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side Familieformer og skilsmisse. Børnerådets børne- og unge panel. Side og Se statistikker i bilag 5 10

11 Teori I følgende afsnit vil jeg redegøre for den udvalgte teori i heraf skrevne rækkefølge Bowlbys teori om den sikre base, socialt stress og 10 typiske risiko faktorer sammenfattet af Kari Moxnes, samt to-kerne familien af Constance Ahrons. Den sikre base af John Bowlby John Bowlby ( ) var en engelsk læge samt psykoanalytiker, og ophavsmanden til tilknytningsforskningen. Han beskriver børn og unges behov for en sikker base, hvor man altid kan få fysisk og psykisk støtte, som værende central for barnets fremfærd i verdenen. Har børnene denne trygge ballast, vil de automatisk være nysgerrige og undersøgende i mødet med den omgivende verden. Med alderen vil de bevæge sig længere væk fra den, men altid have den med sig i sindet. De gode forældreegenskaber, som danner grundlag for den sikre base, kendetegnes ved at forældrene er til rådighed for deres barn, reaktionsstærke og hjælpende, men ikke indblandende. 12 Ingen forælder kan give sit opvoksende barn en sikker base, medmindre han har en intuitiv forståelse af og respekt for sit barns tilknytnings adfærd og behandler den som den væsentlige og værdifulde del af menneskets natur, som jeg anser den for. John Bowlby 13 Analyse via denne teori kan fortælle om menneskers oplevelse af tryghed i opvæksten, og deres deraf senere personlige udvikling og adfærd. 12 En sikker base. Bowlby, John. Side En sikker base. Bowlby, John. Side 20 11

12 John Bowlbys perspektiv Bowlbys undersøgelser blev præsenteret i bogen Tilknytning og Tab i Til forskel fra andre forskere på daværende tid, havde han en anderledes måde hvorpå han skabte empiri han brugte den prospektive metode. Med det menes, at han tog afsæt i observationer af spædbørns adfærd, i forbindelse med tilknytningen mellem moder og barn, for så at påvise sammenhæng mellem denne og udvikling senere i livet. Denne tilgang adskilte sig fra den anerkendte udviklingspsykolog Sigmund Freuds metode som baserede sig på problemer i voksenlivet, hvorefter han sammen med de voksne patienter, fandt årsagen i den huskede, oplevede barndom. Den retrospektive metode. 14 Ikke kun metoden, men grundlæggende teser adskilte også Bowlby fra samtiden. Freud og Sears hævdede at tilknytning mellem moder og barn opstod som et produkt af at spædbarnet fik føde medens moderen var til stede. Bowlbys tese, med afsæt i etologien og darwinismen, redegjorde for at spædbørn er evolutionsmæssigt prædisponerede til at søge tilknytning til omsorgspersonen i faretruende situationer, da de er født forsvarsløse, afhængige af andres hjælp for at overleve. 15 Bowlbys arbejde førte ham sammen med den amerikansk-canadiske udviklingspsykolog Mary Ainsworth, der designede den såkaldte fremmed situation. Den blev brugt som undersøgelses værktøj og ledte til tre definitioner på tilknytnings adfærd tryg tilknytning, utrygundgående og utryg-ambivalent tilknytning. 16 En yderligere kategori utryg-desorganiseret adfærd er senere blevet tilføjet analyseredskabet af doktoren Mary Main og psykologen Juidth Solomon i 1980'erne. 17 Teorien om socialt stress og 10 typiske risikofaktorer ved skilsmisse sammenfattet af Kari Moxnes Ikke kun den sikre base trues ved en skilsmisse, den har samtidig mange praktiske konsekvenser for de implicerede, som kan være svære at rumme på en gang. Teorien om socialt stress beskriver hvorledes børn der bliver påvirket af forandringer ved skilsmisse i opvæksten, er i risikozonen for at udvikle negativ adfærd. Jo flere forandringer, eller social stressors, et barn oplever, jo større er chancen for den dårlige 14 Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side Tilknytning og børns udvikling. Smith, Lars. Side

13 udvikling. Forældres skilsmisse medfører naturligt forandringer for barnet eller børnene, som de skal indstille sig på. Dog er mængden af forandringer variabel fra situation til situation. 18 Ovenstående er Moxnes egen sammenfatning af stress-teorien, og den som jeg bruger i min undersøgelse, men stressforskning er undersøgt og udviklet i psykologien, og derfra har hun sit teoretiske grundlag. Den danske læge og stressforsker, Bo Netterstrøm, beskriver mere detaljeret hvad stress er - Stress defineres som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne, der opfattes som en belastning af personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende. 19 Samtidig forklarer Netterstrøm begrebet en stressor, som værende en faktor der udløser stress 20. Et barn der er stresset bliver rastløst, uroligt og nervøst. De kan have svært ved at koncentrere sig og sove, samt have humørsvingninger. Bliver børn stressbelastede i længere tid, får de ondt i hovedet og maven, og reagerer ved at blive indadvendte eller aggressive. 21 Skilsmisser er ekstremt stressende for alle involverede, grundet de mange forandringer i hverdagen. Moxnes peger på 10 typiske forandringer, eller risikofaktorer, der optræder ved en skilsmisse - 1. Flytning fra kernefamiliens bolig 2. svækkelse af økonomien i den husholdning hvor barnet bor 3. ændring af relationen til bopælsforælderen 4. ændring af relationen til samværsforælderen 5. ændring af relationen mellem søskende 6. ændring af relationen til bedsteforældre 7. udvikling af nye relationer til stedforældre 8. konflikter mellem barnets forældre 9. voksengørelse af barnet 10. individualisering af barnet Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 67 og Stresshåndtering. Netterstrøm, Bo. Side Stresshåndtering. Netterstrøm, Bo. Side Godt og sundt for børn. Bech, Charlotte. Side Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side 68 og 69 13

14 Valget af præcis disse risici uddrager Moxnes på baggrund af hvad hun betegner som - de vigtigste af dem (forandringerne red.) der er identificeret og studeret i den internationale litteratur, 23 samt tre forudgående teorier. De er - - teorien om tab af social og økonomisk kapital af McLanahan og Sandefur - teorien om social stress sammenfattet af Kari Moxnes - teorien om familie struktur af McLanahan og Sandefur 24 De første otte risikofaktorer er nemt forståelige, dog vil jeg lige forklare de to sidste punkter. Med voksengørelse af barnet forstås, at barnet, muligvis midlertidigt eller på længere sigt, påtager sig forældre rollen. Det kan betyde at barnet bliver forælder for sin mor, far eller søskende. Det kan ske i form af at yde omsorg eller ordne med praktiske ting i hjemmet. At barnet får dette ansvar i en kort periode, kan virke som en succesoplevelse på det men på længere sigt kan det være belastende for barnets udvikling. Ved begrebet individualisering af barnet menes, at børn ved skilsmissen oplever en øget grad af frihed både juridisk og i den nye konstellation. Eksempelvis vil større børn måske opleve at skulle træffe valg om man vil bo hos moderen eller faderen. Dette ville ikke ske i en familie hvor forældrene boede sammen. I sådanne situationer kan børn derfor opleve at de skal træffe valg, som de ikke føler sig modne til at beslutte, og helst var foruden - og herved bliver situationen svær for barnet. 25 I denne undersøgelse analyserer jeg udfra teorien om socialt stress og de 10 nævnte risikofaktorer. Kari Moxnes perspektiv Kari Moxnes (f. 1944) er professor ved Institutt for sosiologi og statsvidenskap ved universitetet i Trondheim. Hun har forsket i skilsmisser i Norge, og erklærer sig på den baggrund enig med Ahrons i følgende perspektiv, som er et grundlæggende fællestræk hvorpå de studerer fænomenet - 23 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side

15 Jeg mener det er graden af samarbejde forældrene imellem og børnenes relationer til forældrene, der er afgørende for børnenes udvikling under og efter skilsmissen 26. Dette, for de to forskere, fælles standpunkt er vigtigt at kende til, fordi deres undersøgelsers metoder er produkt heraf. Moxnes metode i sin doktorafhandling, der resulterede i bogen Kjernesprengning i familien, bestod af kvalitative interviews med adskilte familier, med børn under 15 år som blev skilt i Trondheim i henholdsvis 1977 og Familierne kunne frivilligt melde sig til undersøgelsen og ud af de tilmeldte valgte Moxnes grupper ud, hvor hun prioriterede forskelle ved henholdsvis - socioøkonomisk status, - deres tidligere ægteskabs længde, - antal børn, - børnenes alder og forældrenes nuværende civilstatus 27. Det vidner om at hun, ligesom Ahrons, tilstræber det samfundsmæssige repræsentative udvalg, for at lave en helhedsorienteret undersøgelse. En anden fælles indgangsvinkel i Ahrons og Moxnes forskning er, at de ser fænomenet skilsmisse som et produkt af samfundet. Moxnes beskriver hvorledes familien altid har været under forandring, netop på baggrund af samfundets udvikling. Hun pointerer at vores almene definition på en familie idag ofte hentes fra den definition der kendetegnede familien omkring 'erne, hvor den lykkelige familie bestod af far, mor og børn i et hushold. Denne opfattelse er den norm vi måler vores civile stand op imod i dag og ved den sammenligning glemmes at alle familier hverken er ens eller evigt lykkelige. 28 Ahrons og Moxnes måde at nærme sig fænomenet skilsmisse på, har derfor kendetræk af en mere sociologisk metode. To-kerne familien af Constance Ahrons Constance Ahrons (1937-) er en amerikansk psykolog, familieterapeut, professor i sociologi og ophavskvinde til begrebet to-kerne familien Hendes studier af skilsmisser tilbageviser myter om 26 Skånsomme skilsmisser. Moxnes, Kari. Side Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side Kjernesprengning i familien. Moxnes, Kari. Side

16 negative effekter af bruddet, som f.eks. at sunde børn kun kan opfostres i en kernefamilie 29, og fortæller om fænomenet set i forhold til en samfundsnorm, hvor skilsmissen stadig ikke er helt socialt accepteret. 30 Ifølge Ahrons peger forskningen på to vigtige aspekter ved skilsmissen, som kan skade barnet. Det ene omfatter barnets tab af sociale relationer ved bruddet eksempelvis relationer til bedsteforældre, onkler etc. Det andet aspekt henviser til at forældres mangel på samarbejde eller støtte til hinanden skader børnene det ligegyldigt om forældrene er gift eller skilt. Derfor peger hun, med afsæt i sin forskning, på, at samarbejdet forældrene imellem er løsningen ved den gode skilsmisse, så barnet ikke lider last men dog oplever praktiske, strukturelle forandringer, som f.eks. pludselig at have to hjem. 31 Det afgørende for det gode samarbejde er, ifølge Ahrons, at forældrene sætter barnets eller børnenes trivsel i første række ved bruddet, samt et ønske om at være en god forælder. På denne baggrund kan parterne derefter skabe omsorgsløsninger, der tilpasses den enkelte situation. Ved den gode skilsmisse, opdeler forældrene hjemmet i to, medens familien består. Med det forstås at forældrene tydeligt får afklaret hvad der er privatområde og hvad der er fællesområde i den nye situation. Privatområdet er hver enkelt forældres eget hjem og ansvarsområde, hvori den anden ikke bør blande sig og omvendt. Fællesarealet er de ting man i fællesskab afklarer, og kan f.eks. omfatte deleordning, bopæl, fælles fødselsdage etc. Dette område varierer fra familie til familie - eller fra konstellation til konstellation om man vil Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side

17 Nedenstående figur illustrerer Ahrons teori - 33 Modellen illustrerer de fem forskellige klassificeringer Ahrons bruger til at betegne de nye familiekonstellationer, set i forhold til størrelsen på fællesarealet. I sin teori skelner hun mellem etableringen af to-kerne familien ved bruddet, og familiens funktion på langt sigt. Derfor kan man som skilt forældrepar godt udvikle samarbejdet over tid. Ahrons understreger at børn har brug for kontinuitet 33 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side

18 og stabilitet i familien derfor er forældrene ved bruddet nødt til at lægge planer som er realiserbare og langtidsholdbare. 34 Constance Ahrons perspektiv To-kerne familie begrebet introduceres i Ahrons bog Den gode skilsmisse fra Til baggrund for teorien, som jeg har valgt at bruge i denne opgave, ligger empirisk materiale baseret på undersøgelser af 98 tilfældigt udvalgte familier fra staten Wisconsin i USA, der har gennemgået skilsmisse. Undersøgelserne er lavet ved hjælp af kvalitative interviews og en teknik udført via kort med følelsesmæssige postulater på. 35 Ahrons undersøgelse strækker sig over en 6-årig periode, og er foretaget i familier med børn, defineret ved børn under 18 år. Hendes resultater er sammenlignet med tilsvarende undersøgelser i Skandinavien og Europa - og hun hævder de er påfaldende ens. 36 Til forskel fra anden skilsmisse forskning, adskiller Ahrons undersøgelser sig på daværende tidspunkt i sine forskningsmetoder - hun præsenterede en ny tilgang og en anderledes filosofi vedr. fænomenet. Hun ville undersøge hvordan skilsmisser foregik i såkaldt normale familier dette adskilte sig fra andre skilsmisse forskere, såsom Judith Wallerstein og Joan Kelly, der valgte kriseramte familier til deres studier. Hér tog man udgangspunkt i dysfunktionelle familier og koblede problemerne sammen med familiesammenbruddet Ahrons ønskede et mere altfavnende resultat. 37 Min begrundelse for at vælge denne teori, samt dem af Moxnes, vil foreligge i denne opgaves diskussionsafsnit. Hér vil en diskussion af skilsmisseforskningen og dens metoder også blive foretaget i et bredt perspektiv, der rummer både Ahrons og Moxnes standpunkter overfor Judith Wallersteins resultater. 34 Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side Beskrivelse af sidstnævnte teknik i Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side Den gode skilsmisse. Ahrons, Constance. Side

19 Analyse I det følgende vil jeg begynde med at analysere de tre kvalitative interviews, for derefter at sammenligne resultaterne med Børnerådets forskningsrapport fra Jeg starter med at vurdere de forskellige interviews udfra teorien om socialt stress og de 10 typiske risikofaktorer. Derefter analyserer jeg vha. teorierne om to-kerne familien og den sikre base. Analyse af interviews udfra teorien om de 10 risikofaktorer og socialt stress af Karin Moxnes Ændring af relationer Mine deltagere oplevede at blive udsat for en meget forskellig mængde risikofaktorer ved forældrenes skilsmisse. Resultaterne viser at den deltager som var mest udsat, Line, mødte 9 risikofaktorer, næsten dobbelt så mange, som den deltager der var mindst udsat, Rasmus, der mødte 5. De risikofaktorer som alle dog var udsat for var i kategorien ændring af relationer til familiemedlemmer. Alle oplevede dette både i forhold til mor og far, men også til søskende, samt udvikling af relationer til senere stedforældre. Påfaldende er det også at ingen mistede relationer - i alle tilfælde blev de dog svagere, stærkere eller bare anderledes - men de forsvandt ikke. For Lines vedkommende skyldtes den markant svækkede relation til faderenen både forældrenes dårlige samarbejde, men også en juridisk fejlvurdering af Lines familieære situation - Interviewer: Hvad med relationen til dine forældre i dag? Line: Ligesom jeg kun har halvsøskende, har jeg kun halve forældre. Min far var jo kun weekend far. Han kender ikke mig som han kender sine andre børn f.eks. De er vokset op hos ham så han kender mig kun halvt. Med min mor er det det samme. Fordi hun har haft et alkohol misbrug, har hun ikke evnet at tage vare på mig og være der 100 % - så hende har jeg også kun halvt. Interviewer: Var det derfor din far prøvede at få forældremyndigheden? Line: Ja. Ja. Interviewer: Gjorde han det flere gange? 19

20 Line: Jeg fandt først ud af det, da jeg blev ældre, da jeg skrev et brev til min far som teenager. Jeg var så fyldt med vrede, og var skuffet og ked af det i forhold til han ikke havde gjort noget. Jeg følte ikke han havde kæmpet nok for min sag og for mig. Der fik jeg at vide at han havde prøvet at få forældremyndigheden op til flere gange, men at det ikke var lykkedes. Det ville jeg gerne have vidst da jeg var barn. Dette uddrag viser at forældrene har været i stærk konflikt. Lines relation er blevet svækket, fordi faderen kun har fået lov at være weekend-far af moderen. Hun har brugt hendes forældremyndighed over Line til at holde ham på afstand. Hans forsøg på at få forældremyndigheden, og derefter flytte Line hen til ham at bo er mislykkedes. Derfor er relationen svækket. Havde forældresamarbejdet derimod været godt, var situationen ikke eskaleret, og det havde derfor ikke været nødvendigt, at den skulle løses ved statsligt indgreb. Der var altså potentiale for en bedre løsning, og derved en bedre relation i sidste ende mellem Line og hendes far. At deltagerne oplever ændring af relationerne som produkt af skilsmissen, men ikke alle en forværring, understreges ved Rasmus interview. Her er forældre samarbejdet godt, og Rasmus mister ikke relation til hverken sin far eller mor. Han siger om relationen til sin far lige efter skilsmissen - Jo den ændrede sig - altså den blev lidt mere kammeratlig med min far, fordi så var det jo bare os der var der og snakkede sammen... det var som om, han blev lidt mere interesseret i at høre hvordan det gik og hvad jeg lavede. Så fortalte han også mere kammeratligt om det han lavede. Så på den måde var det faktisk positivt. Maria oplever også at relationen til moderen bliver stærkere. Som før nævnt, mister ingen af deltagerne relationer til øvrige familiemedlemmer. Maria beretter - Interviewer: Oplevede du en ændring af relationen til dine bedsteforældre? Efter bruddet havde du stadig kontakt til mormor og morfar og til farmor og farfar? Maria: Ja meget og har haft det lige siden. Jeg har alle mine bedsteforældre stadigvæk, og har set dem lige meget. Min mormor og morfar har jeg haft en lidt tættere relation til, fordi de på en eller anden måde fik en beskyttende faktor i forhold til min mor og fordi hun var så ked af det. De hjalp til også økonomisk. Og var meget i hjemmet. Så derfor har jeg nok set dem mere, men det betød ikke at relationen til min farmor og farfar blev dårligere. Dog siger hun senere - det var som om skilsmissen stillede en stor mur ned mellem de to familier, og det er ikke fordi der har været konflikt. Jo, det har der været mellem min mor og far, men det er jo ikke store ting der har været på tværs af familierne men der er bare opstået den der skilsmisse-akavethed, som 20

21 bare ikke kan undgås, når man mødes til konfirmationer, fødselsdage... Selvom Maria bibeholder sine relationer på alle sider i familien, ændres forholdene mellem de andre familiemedlemmer. Også relationen til broderen bliver anderledes - Interviewer: Fik du et anderledes forhold til din bror? Maria: Puha... ja. Jeg har nok altid skulle passe lidt på ham. Hvorimod jeg før var den lidt mere strenge søster, der skulle bestemme en hel masse, gik det lidt mere over i at jeg også skulle hjælpe ham. At han i hvert fald heller ikke skulle være ked af det. Alle disse nye ændrede familiekonstellationer fylder for Maria. I forhold til nye stedforældre, nævner to af tre deltagere, at de ikke kunne lide faderens nye kone, der resulterer i at de ikke føler sig hjemme hos faderen. Alle accepterer moderens nye kæreste eller mand, dog uden at berette om en synderlig god relation. Min mor fik en kæreste, der har jeg sgu nok været år. Han var egentlig fin nok som sådan der var ikke så meget med ham. Han var også lidt speciel og lidt sjov han mindede mig om min morfar. Hun lavede lidt en far kopi men det var på en anden måde ligesom. Han havde sine mærkelige idéer og nogle rammer man skulle... men det var ikke noget hvor man blev lagt ned og tog friheden fra én, fortæller Rasmus. De tre historier vidner om at alle børnene oplever at deres familierelationer ændres. Der opstår et helt nyt familiesystem og helt nye roller. Denne omvæltning opleves som værende meget stor for børnene. Relationerne bliver ikke nødvendigvis dårligere, de kan også blive stærkere. Først og fremmest bliver de dog anderledes. Dog kan de forringes i tilfælde hvor den ene forælder flytter langt væk fra barnets bolig, og muligvis samtidig får en ny kæreste, som gør at børnene ikke føler sig hjemme dér. Distancen betyder en svækkelse af børnenes relation til pågældende forælder. Økonomi En betydelig risikofaktor er svækkelsen af økonomien hos bopælsforælderen. Både Maria og Line oplever det, og i begge tilfælde bor de hos moderen, som bliver meget stresset heraf. Dette udvikler sig til 21

22 konflikter de skilte forældre imellem, der går udover børnene. Maria fortæller, Det var meget økonomiske problemer. Det var meget diskussioner af... Hvis vi nu skulle ud at rejse, på tur med skolen, whatever, hvem skal så betale det? Hvor meget af det skal jeg betale? Nu når jeg får børnepenge skal de så dække det? Det var meget sådan nogle diskussioner, og det påvirkede mig ved at jeg blev sat meget i midten, for hvis der var noget jeg ville have, hvis der var noget jeg skulle deltage i, så ville min mor ikke kontakte min far og spørge om han ville give penge. Så sendte hun mig og sagde, du må spørge din far om han vil give penge. Dette eksempel viser hvorledes forældrenes diskussion, ender med at give barnet en budbringerfunktion. Rasmus fortæller omvendt hvorledes faderen købte moderen ud af huset, så hun havde råd til at købe en ejerlejlighed tæt på Rasmus barndomshjem, da hun flyttede fra kernefamiliens bolig. Hans forældre fandt en god økonomisk løsning for begge parter. Voksengørelse En risikofaktor, alle deltagere har været påvirket af, er voksengørelse af barnet. Alle har oplevet at skulle lytte til forældrenes sorg eller har fået en anderledes rolle i hjemmet pga. denne. På den baggrund skal nævnes, at der i alle tre situationer har været én forælder der forlod hjemmet, og én der blev forladt. Altså må man formode at forældrene, i hvert enkelt tilfælde, ikke har været ligeligt psykisk ramte. Dog har alle børnene i forskellige omfang, og i perioder af forskellig længde, oplevet at skulle være forælder for deres forældre....men fordi jeg synes mig og Jesper (bror red.) har haft svært ved det - at vi skulle bo hos min mor som havde det rigtig svært med det hele. Hun var blevet forladt af min far, og havde det rigtig svært, og hun var både psykisk ramt og økonomisk ramt, og ramt på en hel masse måder, og det skulle vi ligesom rumme, og meget af det gik for mig med at passe hende, fordi hun havde det svært. Maria I ovenstående fortælling tydeliggøres Marias nye rolle i familien, men den peger samtidig også på det forhold at Maria, som selv er i sorg, tilmed skal rumme moderens sorg. Et stort ansvar for en pige på 11 år. Voksengørelse af børnene, er endnu en årsag til at relationerne i familierne har ændret sig, eksempelvis udvikler Maria og hendes mor et veninde-forhold, siger hun i interviewet. 22

23 Flytning fra kernefamiliens bolig og bopælsforælderens sindstilstand Kun én deltager ved undersøgelsen oplever individualisering af barnet, og kun én flytter fra kernefamiliens bolig med det samme efter forældrenes skilsmisse i begge tilfælde er det Line som også er den deltager i undersøgelsen, der var udsat for flest risikofaktorer. Ved Rasmus historie viser der sig en interessant pointe ang. boligsituationen efter bruddet. Han fortæller Altså jeg vil sige... det passede jo meget godt med at efter skilsmissen startede jeg i gymnasiet ikke, og de tre år i gymnasiet kan jeg huske de er meget afgrænsede. Det første år i 1.G... det var jo nyt og spændende i gymnasiet ik. Der havde jeg jo stadig den der kælder og de der venner omkring mig, og så langt var der heller ikke til Søborg (hvor moderen flyttede hen red.) vel. Det var ret vante rammer for mig dér. Det var rigtig hyggeligt og have min fætter og kusine og tante og onkel omkring mig, så det blev ret hurtigt en kernefamilie igen... og jeg havde ligesom nogle nye søskende. Så det spiller selvfølgelig ind på altså at... der synes jeg faktisk det var en rigtig fed tid, det første år efter, for jeg havde dem omkring mig, og jeg var der hvor jeg plejede at være. Rasmus bliver boende i kernefamiliens bolig sammen med sin far og med sit vanlige netværk omkring sig. Selvom dette første år i gymnasiet også er første år efter forældrenes skilsmisse, oplever han det ikke negativt, men hans nye forbedrede relationer til en anden del af familien, der midlertidigt flytter ind - skaber en ny dynamik i hjemmet for ham, som han er tilfreds med. Året senere sælger faren huset, da han har fundet en ny kæreste og flytter langt væk fra barndomshjemmet. Rasmus må i stedet flytte ud til sin mor i Søborg, der blev forladt af faren, og som psykisk ikke har det godt. Rasmus kontakt med faderen svinder samtidig ud. Så flyttede jeg ud til min mor i Søborg dér, og det var ikke særlig fedt, for jeg ville helst blive i det hus jeg var vokset op i med det værelse jeg havde, og så fik jeg et eller andet lille skod værelse, hvor hun også skulle have nogle ting stående, men jeg blev ligesom tvunget til at flytte derud, og min mor havde det ikke specielt godt. Altså begge hendes forældre var lige døde nærmest... eller den ene af dem. Den anden var syg og min søster var også ret syg on/off i den periode. Og min mor havde det af helvedes til. Og jeg gik i 2.G og man vil bare noget helt andet ik, fortæller Rasmus. Hans adfærd ændres herefter i en mere negativ retning, og han bliver påvirket af moderens manglende overskud. Interviewer: Hvordan var det egentlig i skolen? Nu gik du så i gymnasiet... kunne du følge med? Havde du overskud til at koncentrere dig? Rasmus: Kun det første år, men det andet og tredje år var det svært. Det tog rigtig meget fokus alt det der skete i baggrunden der. Det kunne man godt mærke. Det var jeg helt sikkert presset af psykisk i forhold til at læse og lave opgaver. 23

24 Det interessante ved historien er, at Rasmus problemer med at følge med i skolen, starter et år senere end bruddet. Men det er først dér han udsættes for flere risikofaktorer, dvs. flytningen, men samtidig voksengørelsen af barnet. Det oplever han ikke da han bor med sin far i huset, som hurtigt mentalt kommer videre efter bruddet. Rasmus angiver tabet af hjemmet, samt den trykkede stemning i det nye hjem som årsagen til hans problemer med at følge med i gymnasiet. Han har meget at tænke på derhjemme og bliver stresset. Historien vidner om at forældrenes planlægning, eller struktur, lige før og lige efter bruddet er så god, at Rasmus får startet forholdsvis problemfrit på gymnasiet det er først da faderen forelsker sig, flytter langt væk og derved afviger fra planen, at Rasmus fundament forsvinder, og han bliver påført en stor mængde stress. Dette siger noget om at det ikke nødvendigvis er skilsmissen i sig selv, men også de praktiske konsekvenser af den, samt bopælsforælderens sindstilstand, der skaber usikkerhed hos børnene. De skal etablere et helt nyt liv pludselig. Det interessante ved Rasmus historie er også, at selvom det er den med det bedste forældresamarbejde, vurderer han skilsmisseoplevelsen værre end de andre deltagere. Han siger -... hvis jeg skal svare impulsivt på det må det være den dårlige (skilsmisse red.), fordi det kom sindssygt meget bag på mig. Med andre ord, har han formentlig følt at tæppet blev revet væk under ham. Socialt stress og adfærd Alle deltagerne har i større eller mindre omfang oplevet socialt stress. I alle tilfælde har deres dårlige adfærd samtidig hængt sammen med at de er blevet voksengjort af bopælsforælderen, og i alle tilfælde er dette sket da bopælsforælderen har været den forladte forælder. Ovenfor har Maria beskrevet hendes mors sorg og dens påvirkning på hende. Rasmus fortæller om sin nye rolle - jo men hun (moderen red.) havde også selv et behov for at se nogen, og snakke med nogen... og der skulle hun nok have holdt det til nogle veninder med det der, og gå ud og græde ude i køkkenet, i stedet for at sidde og det ville jeg nok have sat pris på hvis hun havde holdt det lidt for sig selv det der. Der blev jeg lidt for meget trukket ind i at skulle være en eller anden veninde-agtig type for hende. Jeg havde nok selv med at holde mig selv kørende. Lines voksengørelse er mere omfangsrig og længerevarende, og hendes mange problemer derhjemme ender i omsorgssvigt. Jeg tror, jeg nok meget tidligt har påtaget mig det ansvar at prøve at styre min mors alkoholmisbrug. Prøvet at undgå det. Jeg har altid prøvet at gå på listetæer i forhold til om hun nu havde en god dag eller en dårlig dag, om hun nu hentede mig eller ikke hentede mig, og det er jo også det der har medført skoleproblemer... altså indlæringsvanskeligheder eller hvad man skal sige ik, siger 24

25 Line i interviewet. Lines handlemønster er karakteristisk for alle deltagerne i denne undersøgelse alle har reageret loyalt og opbakkende overfor den sårede forælder, og skubbet deres egne bekymringer væk, i hvert fald midlertidigt. De har i denne periode alle gået mere eller mindre alene med tankerne. Line var så presset på hjemmefronten at hun til sidst anmeldte sin egen mor til kommunen som tolv-årig. Rasmus og Maria, gjorde senere oprør mod deres forældre og krævede svar. Men i den mellemliggende periode beskriver Maria hér hendes frustration - Jeg husker, som jeg sagde før, aldrig at en pædagog eller en skolelærer, eller nogen som helst, har spurgt mig hvordan det gik. Konflikter mellem forældrene Mine tre interviews vidner også om skilsmissesituationer, med forskellige grader af konfliktniveauer forældrene imellem. Dette spænder over samarbejde i Rasmus forældres skilsmisse - til direkte kamp i Lines forældres tilfælde. Marias situation placerer sig imellem yderpunkterne. Dog er det værd at notere sig at både Line og Maria har oplevet konflikter det til trods for at skilsmisserne antager forskellig karakter på overfladen. Maria fortæller -... udadtil har skilsmissen været god. Men for mig og min lillebror har den nok været mellem god. Hvad der er mere interessant er muligvis at se på konflikternes indhold dette vil jeg belyse i næste afsnit, hvor jeg vil analysere interviews udfra familiernes samarbejdsevner. Analyse af interviews udfra teorien om To-kerne familien af Constance Ahrons Lines forældre bekrigede hinanden, og hun kategoriserer forældrenes relation, ifølge Ahorns model, som værende fjender. De kunne ikke tale sammen, og skete det ind i mellem, resulterede det kun i anklager. Ja de snakkede kun sammen i telefon. Det var typisk min mor, der havde, altså, ondt i røven. Hun var jaloux på Vibeke min fars nye kone, og synes hun havde krav på mere støtte og flere penge. Jeg husker tydeligt hendes fulde telefonsamtaler hvor hun ringer og klager og forlanger, beretter Line. Dette uddrag af interviewet fortæller også om konfliktens indhold. Lines mor er jaloux på faderens nye partner, og har økonomiske problemer. I sætningen, og synes hun havde krav på mere støtte, ligger også at hun synes hun tager mere ansvar for Line, modsat faderen. Derudover sloges de om forældremyndigheden dvs. om Line. At forældrene var langt fra hinanden vidner denne udtalelse fra Line om - jeg husker ikke meget for de der afleverings seancer. Det eneste jeg husker er at de ikke rigtig snakkede sammen og hvis 25

26 de gjorde var det bare sådan noget hej et eller andet hej hej. Og det kunne ligeså godt have været til mig. Så der var ikke rigtig nogen dialog. Maria fortæller også om forældrenes samarbejde - De er i hvert fald ikke venner. Samarbejdspartnere hér og dér. Og ellers ville jeg nok.. ikke fjender! Men bare hvert sit. De skulle arbejde sammen om nogen beslutninger vedr. mig og Jesper, og det kunne de. Og det formåede de jo at gøre men det var aldrig en fornøjelse for dem at skulle gå til møder sammen. Det har aldrig været noget positivt for dem. Især for min mor. På den baggrund kan man karakterisere Marias forældre, som en blanding mellem korrekte kollegaer og sure samhandlere i Ahrons model. De kunne ikke være i rum sammen, grundet moderens følelser for faderen, og fordi hun ikke kunne lide hans nye kone. Derudover havde de opdragelsesmæssige samt økonomiske uoverensstemmelser. I starten formåede de dog at skabe et nogenlunde konfliktfyldt brud, hvor der bl.a. var enighed om at faderen flyttede, og moderen blev boende i huset med børnene. Maria fortæller -...Lige ved bruddet husker jeg at det bare forløb stille of roligt. Hvad jeg ved af. Og at det sådan... At jeg tror lige på det tidspunkt havde min far så dårlig samvittighed over at skride at han bare glattede af, og gav min mor... gjorde det så nemt som muligt for min mor. Det gjorde han ikke resten af tiden det ændrede sig jo. Rasmus beskriver sine forældre som venner. I hans tilfælde er skilsmissen nøje planlagt af forældrene, og han fortæller om samarbejdet - Interviewer: Var de venner lige efter? Vil du kategorisere dem som det? Rasmus: Ja venner... de gjorde hvad de kunne for at få det til at forsøge... de havde tænkt meget over at det skulle gøre mindst muligt gene for mig ikke. Interviewer: Kunne de være i samme rum efterfølgende? Rasmus: Ja det kunne de. Forældrene får lavet en præcis aftale om bruddet, der indebærer hvor Rasmus skal bo, hvem der flytter ud af huset og om økonomien. Som tidligere nævnt, sørger faderen for at moderen har penge med til køb af ny lejlighed, eftersom han køber hende ud af huset. Derudover forhindrer ingen af parterne Rasmus i at besøge den anden - dette kan dog også skyldes hans alder ved bruddet 16 år. Rasmus nævner i interviewet intet om konflikter hans forældre imellem, tværtimod siger han - Ja men ellers gjorde de det 26

27 fint, også når vi var ude hos min søster 38 og besøge hende derude og holde fødselsdag for hende og sådan noget så var de der også alle sammen. Også sådan senere hen. Deltagerne ved undersøgelsen beretter alle om helt forskellige konfliktniveauer ved forældrenes skilsmisser. Der er en tydelig sammenhæng mellem mængden af forældrekonflikter og antallet af risikofaktorer børnene udsættes for. Rasmus, hvis forældre har et godt samarbejde, udsættes for fem risikofaktorer. Ved denne vurdering er medregnet året efter hvor hans far flytter ellers var han kun lige ved bruddet eksponeret for tre. Marias forældres samarbejde er godt ved bruddet, men der opstår problemer senere hun udsættes for syv risikofaktorer. Line udsættes for 9 ud af Moxnes 10 risikofaktorer, og betegner sine forældres forhold som værende fjender. I Lines forældres skilsmisse er her ikke tale om samarbejde men krig. Hun siger Meget svært (om moderens økonomiske situation red.)...det har altid været snævert. Det har også altid medført at der har været lidt krig mellem min mor og far. Han havde flere penge at gøre med, på trods af at hun havde forældremyndigheden. Så hun har bekriget ham indtil jeg var teenager. Analyse af interviews udfra teorien om Den sikre base af John Bowlby Line beskriver tilknytningen til sin mor således - Jamen hun har altid været min primære omsorgsperson, men... altså... hun havde ikke det store overskud til at være mor på det tidspunkt. Hun havde sine egne behov på en måde. Havde svært ved at tilsidesætte sine egne behov. Omvendt beskriver hun relationen til sin far som tryg og god på daværende tidspunkt, så det er paradoksalt hun vokser op hos sin mor, som ydermere har et alkoholmisbrug. Moderen bruger hende og forældremyndigheden som våben, og holder hende dermed væk fra sin far. Det distancerede forhold til faderen gør at hun også kun føler han er der halvt, og aldrig får nogen tættere relation til ham. Dog bærer han også selv en del af skylden eftersom han flytter til Skive og Line bor i Viborg. Hun nævner selv den geografiske afstand som en faktor for den begrænsede tilknytning - Interviewer: Føler du han har været til stede for dig hvis der skete dig noget? 38 Rasmus søster er handicappet, og bor på en døgninstitution. Dette fremgår af bilag 3 27

28 Line: Nej... han har jo ikke været... han har jo ikke været... det er også en af grundende til jeg har ringet til min mormor eller morfar eller min søster... fordi de har været dér. Og været i nærområdet jeg har selv skulle opsøge dem eller transportere mig hjem til dem, hvis der har været noget. Jeg har ikke involveret min far fordi han har været så langt væk fysisk. Opsummerende kan man se, at Line aldrig har haft en sikker base hos hverken sin mor eller far, og ovenstående vidner om at hun i stedet fandt andre at søge tryghed hos. Hun beskriver selv hjemmesituationen hos moderen således - Så på den måde har jeg altid prøvet at kontrollere... også da jeg blev lidt ældre, altså et lidt ældre barn... hvem der kom i vores hus. Altså været sådan en lille kontrollant i forhold til gå hjem og du skal ikke være hér. Det var sådan tit et værtshus. Sådan lidt en banegård folk drak osv. Jeg ringede til værtshuset for at høre om min mor var der. Og for at få hende hjem. Jeg har sådan prøvet at kontrollere hende, og hvem der skulle være hos os, og hvad jeg ville finde mig i. Det er tydeligt at Line har haft så mange problemer hjemme, og i så lang en periode, at hun ikke kunne koncentrere sig om skolen i årevis. Af interviewet fremgår det at Line har været omsorgssvigtet i en markant grad i hjemmet hos sin mor, som ikke har været til rådighed eller tilgængelig for hende. Hendes dårlige trivsel hjemme, medførte skolemæssige indlæringsvanskeligheder helt indtil hun var år, hvorefter hun blev tvangsfjernet og kom i plejefamilie. 39 Rasmus oplever i starten en stærkere tilknytning til sin far lige efter skilsmissen, men senere bliver den geografiske afstand en udfordring, da faderen året efter skilsmissen sælger huset og flytter op til sin nye kæreste på Sjællands Odde, halvanden times transport fra Rasmus og hans mor i Søborg. Rasmus fortæller følgende om tilknytningen til sin mor og far - Interviewer: hvis der skete et eller andet, og du havde brug for dine forældre, eller brug for nogle kan man sige, havde du så nogle at ringe til? Kunne du ringe til dine forældre? Følte du de bakkede dig op, og smed det de havde i hænderne og kom hvis der skete et eller andet? Rasmus: Det tror jeg umiddelbart ikke min far ville... det tror jeg sgu ikke... det tror jeg sgu ikke. Det kommer an på hvis det var sådan noget quick-fix hvor han kunne køre ud og hente mig et sted, køre mig hjem og sætte mig af, så kunne det godt være at han kunne finde ud af det. Men hvis det var noget 39 Se bilag 1 med interview af Line 28

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES

NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES B Ø R N NÅR FAR OG MOR SKAL SKILLES Gode råd Du skal ikke vælge, hvor du vil bo, hvis du synes, det er for svært. Du skal ikke passe på din far og mor efter skilsmissen. Det ansvar er for stort for dig.

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden.

A: Jeg er lige flyttet sammen med min kæreste på Nørrebro for, ja den 1. - to uger siden. Interview med Agni I = Interviewer A = Agni I: Ok ja, så hvis du vil starte med at fortælle lidt om dig selv, hvor gammel du er og sådan... A: Ja, men jeg er lige blevet færdig som pædagog, her i januar,

Læs mere

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning.

ekspartner. Og det er lige præcis det, som skader og påvirker vores fælles børn i negativ retning. INDLEDNING Den gode skilsmisse De fleste mennesker vil nok påstå, at der ikke findes gode skilsmisser. For hvad er en god skilsmisse egentlig? Når den kærlighed, som vi engang nød godt af, pludselig bliver

Læs mere

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget.

børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Inkl. skilsmisseguide med 22 gode råd Gratis e-bog om børn og skilsmisse Sådan kommer du godt videre som ny familie, når beslutningen er taget. Udgivet af Institut for Krisehåndtering i samarbejde med

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren 2008-09 Af cand pæd psych Lisbeth Lenchler-Hübertz og familierådgiver Lene Bagger Vi har gennem mange års arbejde mødt rigtig mange skilsmissebørn,

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication

MDCC Management Development, Coaching & Strategic Communication Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del Bilag 252 Offentligt MDCC En kort causerende indledning til de problemstillinger, der eksisterer i sammenhæng med skilsmisse og forældremyndighed i Danmark. Hvorfor drikker

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI

Når børnefamilier sættes ud. Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Når børnefamilier sættes ud Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI SFI Gå-hjem-møde 21. marts 2013 Forfattere: Helene Oldrup Anders Kamp Høst Alva Albæk Nielsen Bence Boje-Kovacs Undersøgelsen

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Progression i arbejdsmarkedsparathed Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt forløbsstudie af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod arbejdsmarkedet Sophie Danneris Ph.d. stipendiat v. Væksthuset & Aalborg Universitet,

Læs mere

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.

Omsorgsplan. for. Børnehuset Giraffen. Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens. Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted. Omsorgsplan for Børnehuset Giraffen Børnehuset Giraffen Sønderbakken 25A, Glud 8700 Horsens Tlf. 75683666 Email: giraffen@hedensted.dk 0 Målet med en omsorgsplan, er at give en nødvendig og tilstrækkelig

Læs mere

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg. Kursus for pårørende til mennesker med demens. Undersøgelsens problemstilling: Betydningen af at deltage i et kursus for pårørende til demensramte, og hvordan det afspejles i håndteringen af hverdagslivet

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR.

BØRN I MIDTEN. Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. BØRN I MIDTEN Råd til forældre, der går fra hinanden FÆLLES BØRN. FÆLLES ANSVAR. 1 HVER TIL SIT HVAD MED BØRNENE? Når du og din partner går fra hinanden, er det vigtigt, at I får etableret en samværsordning,

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker

For mange børn går alene med skilsmisse-tanker For mange børn går alene med skilsmisse-tanker 15 pct. af de børn, der gennemlever en skilsmisse, taler slet ikke med nogen i forbindelse med forløbet. Det viser en ny stor undersøgelse blandt 1.018 danskere,

Læs mere

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015

Palle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Alle kan få brug for et råd

Alle kan få brug for et råd Alle kan få brug for et råd U-turns rådgivning er også åben for fædre, mødre, kærester, bonusforældre, søskende og andre mennesker, som er tæt på unge med rusmiddelproblemer, og som har behov for støtte.

Læs mere

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD

KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD INDHOLD OM BOGEN 7 FORORD 11 LÆSEGUIDE 15 KAPITEL 1. FORÆLDRENES BRUD Indledning Den planlagte skilsmisse Den uventede skilsmisse Hvordan griber vi det an? Hvad skal vi sige, og hvad skal vi undlade at

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse

Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Guide: Sådan sikrer du din pension ved skilsmisse Pensioner deles kun ved skilsmisse, hvis man opretter en ægtepagt og det gør stadig færre, viser nye tal. Du kan derfor risikere at miste din pension,

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty

ARTIKEL. Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty ARTIKEL Ti Gode Råd til Forældreskabet efter Skilsmissen Af Psykoterapeut Christina Copty Christina Copty Terapi mail@christinacopty.dk telefon 31662993 N ogle mennesker fordømmer ægtepar, der vælger skilsmisse,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Forord. Anita Plesner Björk

Forord. Anita Plesner Björk Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013

Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Temadag for plejefamilier Tirsdag d. 28.maj 2013 Dagens program: - Velkomst - Præsentation - Praktisk for dagen - Målet for dagen Livshistoriens betydning Barnets identitet udvikles livet igennem * Hvis

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen

Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Sådan hjælper du dine børn bedst gennem skilsmissen Når kærligheden mellem to voksne blegner, og forholdet bliver for problemfyldt, trist eller uoverskueligt, vælger mange at gå hver til sit og søge om

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Førstehjælp til det skrantende parforhold

Førstehjælp til det skrantende parforhold Førstehjælp til det skrantende parforhold Af: Lone Knuhtsen Når forholdet er ved at gå i hårdknude er der måske hjælp at hente i en weekend med parterapi. Man kan f.eks. blive sendt på besøg i partnerens

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil!

Disse og andre emner, vi selv bestemmer os for, tager vi fædre op i netværksgruppen. Her kan vi tale tvangsfrit og gå i dybden - hvis vi vil! Søndag, 30/6 Fælles oplæg Autisme og familien - 2 brødre - én diagnose v/teit og Tore Bang Heerup Oplægget fokuserer på hvordan det er at leve med autisme i familien. Som overskriften siger, handler oplægget

Læs mere

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden?

har kontakt til de andre elever fra efterskolen, og hvilke minder de har fra efterskoletiden? Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Tilbageblik på efterskoleopholdet Indledning I dette notat beskriver EVA hvordan et efterskoleophold kan påvirke unge med flygtninge-,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013

Mobning på facebook. Anna Kloster, november 2013 Mobning på facebook Anna Kloster, november 2013 At være barn i dagens Danmark betyder, at man er opvokset med mange medier omkring sig. Særligt har de unge taget det sociale medie Facebook til sig. Efter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk

Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi. Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Ingrid Lauridsen Psykolog med speciale i gerontopsykologi Frederiksberg Kommune Ingrid_lauridsen@secret.dk Inddragelse af og omsorg for pårørende til demensramte mennesker Side 1 Møde de pårørende med

Læs mere

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg

STENSNÆSSKOLEN Omsorg ved sorg Syg i sjælen - Ondt i hjertet - Rod i det hele Gå på vej til døden Alle mennesker kommer til at opleve kriser i deres liv. Børn oplever også kriser og mange af disse er store og voldsomme for dem. Det

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv

SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv SFI Konference Det delte barn Forældreskab og Familieliv At kunne være sig selv Katja 13 år : altså jeg bliver lidt ked af det, fordi det er sådan lidt jeg synes at det er lidt frustrerende at skifte hele

Læs mere

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter

Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter Guide: Sådan håndterer i familiekonflikter I hver femte af de konfliktramte familier strækker striden sig overen periode på mere end ti år, viser Gallup-undersøgelse Af Christian Krabbe Barfoed og Charlotte

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere