Baggrund. Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og Teknologi. Fokus på læsning af matematikfagtekster.

Transkript

1 Arbejdet med fagsproget gennem læsning og samtale Matematik, Fysik og eknologi Mikkel Stampe Hjorth, Sarah Stampe Hjorth og Hanne Nielsen Baggrund Fokus på læsning af matematikfagtekster. Chancelighed for gymnasiefremmede igennem matematik undervisningen. FOU FOU Fokus på samtalen og fagsprog Udvikling af faglig læsning for gymnasiefremmede elever.

2 Elever der har et fagsprog har lettere ved at begå sig i faget Mål Eleverne skal derfor i deres tid på gymnasiet oparbejde et fagsprog Faglærerens opgave er at lære eleverne fagets sprog. Sproglige elementer Figurer

3 oefficient, sinus, polynomium, impulsmomentbevarelse, kalorimeter, støkiometri Sproglige elementer Figurer Sproglige elementer oefficient, sinus, polynomium, impulsmomentbevarelse, kalorimeter, støkiometri (endes fra andre sammenhænge) normal, forhold, bestemme, nulpunkt, stærk Figurer

4 Sproglige elementer oefficient, sinus, polynomium, impulsmomentbevarelse, kalorimeter, støkiometri (endes fra andre sammenhænge) normal, forhold, bestemme, nulpunkt, stærk (forældede ord) med uret rundt, billedrør Figurer Sproglige elementer oefficient, sinus, polynomium, impulsmomentbevarelse, kalorimeter, støkiometri (endes fra andre sammenhænge) normal, forhold, bestemme, nulpunkt, stærk (forældede ord) med uret rundt, billedrør bliver store hos, mod, ved, idet Figurer

5 Sproglige elementer oefficient, sinus, polynomium, impulsmomentbevarelse, kalorimeter, støkiometri (endes fra andre sammenhænge) normal, forhold, bestemme, nulpunkt, stærk (forældede ord) med uret rundt, billedrør bliver store hos, mod, ved, idet småder og meningsformer hvis og kun hvis, det ses umiddelbart Figurer Sproglige elementer Figurer oefficient, sinus, polynomium, impulsmomentbevarelse, kalorimeter, støkiometri (endes fra andre sammenhænge) normal, forhold, bestemme, nulpunkt, stærk (forældede ord) med uret rundt, billedrør bliver store hos, mod, ved, idet småder og meningsformer hvis og kun hvis, det ses umiddelbart Figurer, formler og symboler

6 udleverede sider skal prøve at finde eksempler indenfor hver kategori; Opgave Figurer, formler og symboler Ved at arbejde med læsning på en fornuftig måde oparbejdes et godt PASSV ordforråd. Mål (igen) At kunne formulere sig med og i faget kræver et godt AV ordforråd.

7 Elevens sproglige udvikling Dagligt talesprog (intet fagsprog) Mål (igen) alesprogsnært skriftsprog Skriftsprogsnært talesprog (begyndende fagsprog) orrekt skriftsprog (fagsprog) Undervisningens arbejdsfelt Faglig Literacy Sprogbaseret undervisning Hvilket sprog kommer eleven med? Hvilket sprog i undervisning? Hvilket sprog skal eleven lære i undervisning? i Genreorienteret undervisning Fokus på bestemt måde at konstruere viden om faget

8 efleksion nspiration Faglig Literacy onstruktion ekonstruktion Fra Nationalt Videncenter for læsning, frit efter Beverly Derewianka ransformation elation: Eleverne arbejder undersøgende, d skabe forbindelse mellem nuværende viden og de bredere begrebsrammer nspiration Måde: Ekskursion, eksperiment, observation, diskussion, fotos, video mv. Der tales, tages noter Sproglige felt: Elevernes hverdagssprog, usystematisk

9 Eksempel med algebra nspiration Eksempel med algebra nspiration Processen med at nedskrive observationer er svær, men vigtig, fordi den baner vejen for fagsproget Stadig talesprog Stadig talesprog id til fordybelse Hvad skete der? Sætninger begynder at give mening også for eleven selv. Eleven begynder at danne sig indre billeder Eleven er parat til at lære fagsproget

10 elation: Eleverne får begyndende kendskab k til fagord og mindre tekster. t Læreren skaber fælles rammer ekonstruktion Måde: Nærmere undersøgelse af nspirationsfasen, reproduktion eading to Learn, egne beskrivelser Sprogligt felt: Hverdagssprog med få fagbegreber Eleven oplever at det nye fagsprog gør det lettere at forklare sig ekonstruktion

11 elation: Eleverne arbejder med simple opgaver og læsning af tekster, læreren giver værktøjer, skabeloner mv. ransformation Måde: Forskellige opgavetyper, De 7 ledende spørgsmål, Læseøvelser Sprogligt felt: Læreren bruger mere og mere præcist fagsprog, eleven har begyndende fagsprog Eksempel på transformation ransformation Mange simple opgaver

12 elation: Eleverne kan læse tekster, skriver selv fagtekster i korrekt fagsprog, Læreren er vejleder/ekspert/konsulent onstruktion Måde: Gennemgang af beviser, problemopgaver, læse i bogen Sprogligt felt: Eleven kan nu formulere sig mundtligt og skriftligt i et korrekt fagsprog elation: Eleverne kan arbejde selvstændigt, udlede nye sammenhænge efleksion Måde: efleksion over arbejdet, evaluerende, vurderende Sprogligt felt: Specifik, eksplicit og systematisk ti

13 Eksempler Her et eksempel på spørgsmål man kan give eleverne i denne fase: efleksion En parabel skifter retning, hvorfor gør den det? ror du at hastigheden for en klods der glider friktionsløst er større eller mindre end for en kugle med samme masse der ruller? Hvorfor afkalker man ikke elkedler med saltsyre? eading to Learn Målet er at eleverne selv formulerer en kort og korrekt fagtekst. metoden indgår både læsning og skrivning. an indpasses i fasen rekonstruktion i FL- an indpasses i fasen rekonstruktion i FL modellen.

14 eading to Learn 1. Læreren genfortæller 1. sætning med ord, som eleverne forstår. 2. Sætningen læses højt. 3. Udvalgte ord skrives op, og eleverne spørges om ordenes betydning. Det er vigtigt, at den udpegede elev kan svare. Eleverne kan skrive ordene og deres betydning ned gennem hele teksten. t eksten fjernes, men ordlisten bliver stående synligt. Eleverne genskriver teksten i plenum: Én elev ad gangen skriver eller én elev ad gangen dikterer, og læreren skriver. Formuleringer er ikke vigtige, men fagord er vigtige. Når hele teksten er skrevet, fjernes den, men ordlisten bliver fortsat stående. Eleverne prøver individuelt at skrive teksten. eading to Learn Newtons 2. 2 lov Newtons 2 lov En genstand med massen m gælder fres=m*a Genstande med massen m har formlen Fres = m a For en genstand med massen m gælder, at F res = m a Fres er den resulterende kraft, a er genstandens Her er Fres vores resulterende kraft og a vores hvor acceleration F res er den resulterende kraft på genstanden, og a er genstands genstandens acceleration. Der er sammen hæng mellem kraftpåvirkningen Vi kan finde en sammenhæng mellem kraften og Newtons 2. lov er en teori for sammenhængen mellem kraftpåvirkning og bevægelse. Loven siger, at kraften og bevægelsen, kraften er den der bestemmer om bevægelsen, hvor det er kraften der bestemmer bestemmer hvordan hastigheden ændres, men ikke hvor stor hastigheden er. Der er ikke nogen direkte hastigheden ændre sig, og ikke hvor stor hvordan hastigheden ændres og ikke hvordan sammenhæng mellem kraft og hastighed. hastigheden er. hastigheden egentlig er. Der er ikke nogen direkte Der er ikke nogle direkte sammenhæng mellem sammenhæng mellem kraften og hastigheden. kraft og hastighed.

15 De syv ledende spørgsmål Funktionel sproganalyse de 7 ledende spørgsmål Hvilket problem skal løses? Hvilke informationer fås i teksten? Hvilken del af matematikken henviser teksten til? Henvises der implicit til bestemte begreber/variable? Hvilken matematisk metode skal anvendes for at løse problemet? Hvilken fremgangsmåde skal jeg følge for at løse opgaven ved hjælp af denne metode? Hvilken løsning når jeg frem til ved hjælp af denne fremgangsmåde? Hvordan kan løsningen berigtiges? Giver den mening? frit oversat fra eading in Secondary Content Areas :