- galebevægelsens blad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- galebevægelsens blad"

Transkript

1 Årgang 31 - nr. 2 juli galebevægelsens blad Free Abdulle - Amalie skranter stadig - Læserbreve & kommentarer m.m.

2 - galebevægelsens blad amalie - galebevægelsens blad er opkaldt efter den første patient, hvis kritik af psykiatrisk behandling nåede befolkningen: Forfatterinden Amalie Skram, der levede fra 1846 til amalie - galebevægelsens blad er åbent for alle, der kan tilslutte sig Galebevægelsens grundlag. Redaktion: Forside: Ilustrationer: Caia Davida Thomas Holten Hansen Johnny Wikinanis Johnny Wikinanis, Ole Hansen Dr. Abildgaards Alle 15, 1955 Frederiksberg C Denmark Telefon: , Telefax: E mail: www: Giro: IBAN: DK SE-nr Indlæg, artikler og tegninger m.m. sendes til Amalies redaktionsgruppe: amalie - galebevægelsens forlag Dr. Abildgårds Allé Frederiksberg C. amalie udkommer 4 gange årligt og koster: Personligt abonnement kr. 125,- Institutionsabonnement kr. 225,- Løssalg kr. 35,- Trykkeri: Sats: Layout: PE Offset A/S Forlaget Amalie Thomas Holten Hansen Psykiatrisk justitsmord side 5 Free Abdulle side 6 Abdulle mishandlet og tortureret side 9 Torturkomité kritiserer Danmark for tvang side 11 Amalie skranter stadig side 15 HAVES: Genert ung mand, SØGES: Diagnose side 16 National Empowerment Center side 28 Digte af Bente Høeg side 29 Hemmeligheder side 31 Fedt er godt for øjnene side 36 Eli Lilly skjulte dokumenter om bivirkninger side 38 NaturSundhedsDag side 41 Læserbreve & kommentarer side 44 Kontaktlisten Bagsiden 2

3 FORORD Her i denne dejlige sommer dumper der en lille velskrevet artikel fra Svend Bach ind på Amalies Forlag. Svend Bach. Tja, mine tanker vandrer mange år tilbage, til 1989, hvor jeg dengang var en meget ny aktivist på bladet Amalie. I 1989 modtog vi fra Svend Bach et manuskript på ca. 100 sider og jeg husker hvordan jeg blev så fascineret af dets indhold, at selvom jeg var ny på forlaget, så plagede jeg meget længe om, at vi skulle udgive dette manuskript som et tema nummer af Amalie. For første gang satte jeg mig alene til en computer og i samarbejde med forfatteren nedskrev jeg manuskriptet, der blev til bogen Antipsykiatri eller ikke-psykiatri. I de efterfølgende 20 år har jeg utallige gange henvist til denne bog, jeg har brugt den i forbindelse med mange af mine foredrag og ind imellem læser jeg stadig i den, og hvorfor så det? Jo, fordi jeg mener at den er så god, at den stadig er en perle i den debat som vi håbede skulle føre til en humanistisk psykiatri. Nu skriver vi år 2009, men vi oplever ikke en ny human psykiatri, faktisk oplever vi en psykiatri der på mange måder bliver værre og værre. Godt nok har den forandret sig, men den er blevet mere sofistikeret og skjult i sin måde at udøve tvang på. I dette nummer af Amalie bringer vi en artikel fra Svend Bach, der beskriver en lille bid af hans egen livshistorie, hvordan han som ung studerende i 1969 møder psykiatrien. Vi bringer et lille uddrag af Abdulle s møde med den danske psykiatri i dag, og faktisk er det en gyser at læse hvordan de to møder minder så meget om hinanden. Personligt må jeg undre mig over hvad lægestanden indenfor dansk psykiatri har kunnet og stadig kan slippe af sted med. Svend Bach beskriver sit korte møde med psykiatrien fra 1969 og 26 år senere beskrives Abdulle s møde med dette system i Han beskriver sig selv som dengang værende en stille ung studerende, der i øjeblikke oplever stærke smerter i sin krop. 3

4 Abdulle er en dygtig studerende på 16 år, flygtning fra Somalias rædselskrige, der med sin familie kommer til Danmark. Abdulle oplever ligeledes øjeblikke med stærke smerter i sin krop. Begge føler de smerterne specielt i ryggen, så måske er livets genvordigheder netop lagt på deres unge skuldre. Når man har smerter går man til lægen og kan man der ikke finde en fysisk forklaring på det der gør ondt, så smides man over i bunken af psykiske tilfælde. At havne i den bunke kan få katastrofale følgevirkninger for hele ens livsforløb. De to beretninger, der starter næsten ens men ender vidt forskelligt, er et klart bevis på dette: At psykiatrien arbejder på et meget spinkelt grundlag, at den er bygget på tvang og straf. I 1950 erne blev der tilføjet endnu en metode til psykiatrien, nemlig den kemiske spændetrøje i form af kemiske stoffer, der mere eller mindre har den funktion, at de går ind og blokerer vigtige områder i den menneskelige hjerne. I de sidste ca. 60 år er denne industri vel nok en af de mest eksperimenterende, den er farlig og nådesløs. Løbende oplever vi industriens nye præparater, hjernemediciner der uden skrupler afprøves på millioner af mennesker verden over, det er præparater der bruges selv på børn og unge. Således fik den 16-årige Abdulle stoffet Zyprexa for smerter i ryggen. Som alle de andre hjernemediciner er Zyprexa et stærkt vanedannende stof, der går ind og blokere de fineste forbindelser som den menneskelige hjerne er i besiddelse af. For nogle år siden var jeg bistandsværge for en ung pige, der siden sin barndom var blevet fyldt med stærke neuroleptika, hun tålte næsten ikke mere alle disse stoffer og en kvik ny læge mente at hun skulle erstatte nogle af de gamle præperater med det dengang nye stof Zyprexa. Efter at havde taget stoffet i få dage, gik hun pludselig i kramper, heldigvis var hun hos mig og jeg troede simpelt hen at hun skulle dø i mine arme inden ambulancen kom. Hun overlevede, nu mange år efter er hun medicinfri, men tænk hvis hun dengang havde været alene i sin bolig?? Caia Davida 4

5 Psykiatrisk justitsmord DUSØR: kr. for opklaring af sag om fejlagtig tvangsindlæggelse og psykiatrisk tvangsbehandling. Anledningen til denne dusør, er Patientklagenævnets accept af en psykiaters afvisning af at evaluere sagsforløbet med henblik på af erkende psykiaterfejl eller bibringe mig sygdomserkendelse samt Patientklagenævnets accept af, at psykiateren beskriver mig som udvisende tydelige tegn på paranoide forestillinger uden at kunne beskrive disse tegn på anden måde, end ved at antyde, at jeg er fuld af løgn, når jeg beretter om overvågning og påvirkning af min person samt ulovlig indtrængen i min bolig. Problematikken er essentiel i hele sagsforløbet, der begyndte i 1981, og hvorom kan berettes at jeg blev hindret i skilsmisse, da hustruens under-skrift skulle legitimere tvangsindlæggelsen offentligheden fik at vide, at jeg pludselig var blevet sindssyg og blev kørt bort i en sygetransport. Hospitalet fik at vide, at jeg var periodevis afvigende, hvilket forklarer, at jeg blev tvangsindlagt til trods for, at jeg virkede og var rask og hele tiden har været rask bortset fra tiden efter tvangsbehandlingen, da jeg var stærkt ødelagt af Trilafon. De første retssager foretoges uden aktindsigt for mig jeg efter 9 års søgen om aktindsigt i psykiatererklæringen finder denne falske oplysning, begynder han at ændre på de elektriske installationer for at afprøve hustruen (der findes mange flere fejloplysninger). Mange akter er bortkomne i hospitalsregi. Flere oplysninger hos udlover af denne dusør. Se i øvrigt Vestre og Østre Landsrets cirk.133,1. sept. 1958, der (påstår jeg) overgiver for stor magt til psykiatrien. Lars Jensen, Kirkevænget 3, Genner 6230 Rødekro, tlf

6 Free Abdulle! Abdulle ligger stadig i bælte og er frihedsberøvet på ubestemt tid Abdulle er en ung mand på 27 år, som har været indlagt på Sikringen i Nykøbing Sjælland siden 2001, pga. behandlingsdom (8.nov.) og farlighedsdekret (11. nov.). Abdulle kom til Danmark som 11 årig dreng i I de fem år Abdulle har levet i frihed her i landet, var han en dygtig, rolig og ambitiøs skoleelev, der ville have en god uddannelse og et godt liv. Som 16 årig teenager blev Abdulle på grund af smerter i ryggen af sin familie kørt på skadestue. Lægerne kunne ikke diagnosticere ham, men uden forældrenes tilladelse og uden den forventede virkning brugte de elektro-chock. Natten over blev Abdulle flyttet til ungdoms psykiatrisk afdeling uden forældrenes viden. I denne afdeling opstod der konflikt mellem Abdulle og personalet pga. diagnosen og mangel på tolerance for hans kulturelle og religiøse baggrund. Overlægen og personalet på afdelingen pressede Abdulle til at acceptere deres diagnose og et langvarigt ophold på afdelingen. Det nægtede Abdulle. Efterfølgende anmeldte personalet ham til politiet for vold og overfald på personalet, efter at have fremprovokeret det hele. Familien blev ikke orienteret om hændelsen, selvom Abdulle ikke var myndig. Privatfoto 6

7 Overlægerne og personalet nægtede familien besøg, indtil familien havde anskaffet sig en advokat og tolk for at sikre sig om Abdulle var i live, og om han havde det godt. Siden denne episode, har Abdulle været bæltefikseret og tvangsmedicineret med de mest potente former for antipsykotisk medicin. Abdulle blev isoleret og al kontakt og samvær med hans familie blev udelukket. Han blev deporteret til Danmarks mest sikrede psykiatrihospital i Nykøbing Sjælland i al hemmelighed. Abdulle har nu været udsat for straf, indespærring og mishandling på Sikringen i 8 år. Abdulle har aldrig udsat et andet menneske for fare, ej heller sit eget liv ude i det frie danske samfund. Alligevel er det lykkedes for nogle psykiatere via Retslægerådet at overbevise Justitsministeriet om at udstede et såkaldt farligheds dekret på ubestemt tid, Danmarks svar på amerikanske livstidsdomme. Abdulle har ikke fået en fair rettergang fra start af, og sidenhen ved retsmøderne blev de gamle dokumenter gummistemplet af den samme dommer. I 10 år har Abdulle været bælte-fikseret og tvangsmedicineret uden hensyntagen til hans fysiske og psykiske helbred. Psykiatrien er et af Danmarks største sygeområder, og hvert år bliver området større. Lige fra dagsinstitutionerne og skolerne til de praktiserende læger, står man klar til at komme med en diagnose på børn, unge og ældre med alle mulige forstyrrelser. Derfor pas på jer selv, jeres børn og jeres familie! Hvis man ikke er bekendt med den danske psykiatri, bliver man det vel en dag. Så vågn op og vær opmærksom på det, der foregår i psykiatrien. Det starter meget uskyldigt, og man har ingen anelse om, hvad der sker, lige indtil man står tilbage bedøvet, frihedsberøvet og magtesløs. 7

8 Det er på den måde Abdulle kom ind i et system, som har forvandlet hans hjerne til kemisk laboratorium og frataget ham alle hans rettigheder. Selv Europarådets Torturkomité har reageret på behandlingen af Abdulle i 2002 og i 2008, og ligeså har ombudsmanden, men Abdulle ligger stadig i bælte og er frihedsberøvet på ubestemt tid. Han kan ikke gå, kan knap nok tale, ryster over hele kroppen, og hans tænder er ødelagt. Hjælp med at redde hans liv, før det er forsent! Alle kan gør en forskel, Støt os med din underskrift. Støt kravet om mindre bæltefiksering og tvangsmedicinering og mere medmenneskelighed og mangfoldighed i dansk psykiatri ved at deltage i denne underskriftsindsamling til fordel for Abdulles frigivelse og hans genforening med sin familie. Vi vil overlevere underskriftindsamlingen sammen med et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Brian Mikkelsen samt sundhedsminister Jacob Axel Nielsen og domstolene. Resultatet vil blive offentliggjort på Abdulles website Tusind tak for jeres empati og medmenneskelighed, må I blev belønnet for jeres gode hjerter og gerninger. På forhånd tak J. Wikinanis 8

9 Abdulle mishandlet og tortureret i det danske sundhedsvæsen fra freeabdulle.info Abdulle var 16, da han blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på grund af smerter i ryggen. I dag er han 27 og har været 10 år i Helvede. Den 6. juli 2009 klokken blev der afholdt en demonstration til fordel for Abdulle Ahmed for at få ham frigivet og genforenet med sin familie. Demonstrationen startede fra Slotholmsgade udenfor Justitsministeriet/ Sundhedsministeriet, og omkring klokken gik processionen gennem København mod Gammeltorv, hvor der fra klokken 16 var taler. Demonstrationen er arrangeret af Abdulle Ahmeds familie i samarbejde med Demonstrationskomitéen Free Abdulle, og repræsentanter fra disse, blandt andre, holdt taler på Gammeltorv. Forskellige ungdomsorganisationer deltog også. Kort beskrivelse af Abdulles skæbne: 1992 Abdulle kommer til Danmark sammen med sin familie som 11-årig. Han lever et helt almindeligt liv og drømmer bare om en uddannelse og et godt liv. Foto: Foxylens / 9

10 1996 Abdulle får ondt i ryggen. Lægerne kan ikke finde ud af hvorfor I marts henvender Abdulle sig igen med ondt i ryggen og får antipsykotisk medicin, Zyprexa, som han tager i den tro, det er smertestillende. Abdulle kan ikke tåle medicinen. Han får kramper, kaster op, og der bliver tilkaldt en læge, som indlægger ham. Abdulle bliver indlagt, dog ikke på almindeligt hospital men derimod psykiatrisk afdeling, hvor han får elektrochok mod familiens vidende Abdulles familie får at vide, at han snart vil blive udskrevet og komme hjem Abdulle bliver ikke udskrevet, tværtimod bliver han provokeret af personalet og går til modværge, og det ender med han får en behandlingsdom den Elleve dage efter behandlingsdommen, den bliver der udstedt et farlighedsdekret på Abdulle, der bliver overført til Sikringen i Nykøbing Sj., et sted for livsfarlige forbrydere behandlingsdommen forlænges Anklagemyndigheden vil forlænge behandlingsdommen Siden har Abdulle ligget i Sikringen, bæltefikseret dagligt, mens han har fået al mulig slags psykofarmaka. Han kan ikke gå, kan knap nok tale, ryster over hele kroppen, og hans tænder er ødelagte. Europarådets Torturkomité har, ligesom ombudsmanden, reageret på behandlingen af Abdulle i 2002 og i 2008, men Abdulle ligger stadig i bælte og er frihedsberøvet på ubestemt tid. Foto: Foxylens / 10

11 Torturkomité kritiserer Danmark for tvang Af Anders Legarth Schmidt - politiken.dk, 18. feb '09 Abdulle Ahmed er blevet behandlet nedværdigende, mener Europarådets Torturkomité. Minister skal redegøre for sagen. Det er i strid med konventionen om menneskerettigheder, at en patient på det psykiatriske hospital Sikringen har været spændt fast i bælte stort set hver dag siden Sådan lyder det nu fra Europarådets Torturkomité, efter at Politiken har fortalt om den 27-årige Abdulle Ahmed, der er indlagt på landets eneste højsikrede hospital, hvor de mest sindssyge patienter og farligste psykiatriske patienter er indlagt. Patienten blev dømt til behandling for overfald på personalet, da han som teenager var indlagt på psykiatriske afdelinger på Aalborg Sygehus. Islandsk psykiater er skuffet Den islandske psykiater Petúr Hauksson stod i spidsen for torturkomiteens delegation, der besøgte Danmark sidste år, og var også med under forrige besøg i Inspektionerne mundede ud i to kritiske rapporter om Danmark.»Jeg mødte den omtalte patient i 2002, og da var han i bælte. Jeg mødte ham igen i 2008, seks år senere, og da var han stadig i bælte. Det var en stor skuffelse for mig at se det. Det er nedværdigende at spænde en patient fast i bælte over en så lang periode, og det strider mod menneskerettighedskonventionens artikel 3, som forbyder tortur samt nedværdigende behandling og straf«, siger Petúr Hauksson. 11

12 Han understreger, at der ingen undtagelser er fra den artikel. Det betyder ifølge psykiateren, at den danske stat har pligt til at få gjort ende på brugen af langvarig tvang mod patienter på de psykiatriske hospitaler: Bæltet som behandling»vi siger vores mening. Vi er ingen domstol, men menneskeretsdomstolen har brugt vores mening som grundlag for adskillige domme gennem tiden«. Petúr Hauksson siger, at politikerne i Folketinget må være dybt skuffede over at høre, at en patient har været spændt fast gennem en så lang periode, som tilfældet er for Abdulle Ahmed.»Folketinget har gjort flere forsøg på at få brug af tvang i psykiatrien ned. Uden held. For omkring fem år siden vedtog politikerne en reform af psykiatrien og bevilgede et stort beløb til formålet. Øverst på politikernes ønskeliste stod nedbringelsen af tvang i psykiatrien. Men ønsket blev ikke opfyldt. Så vedtog de en ny lov om tvang i psykiatrien, som trådte i kraft i Igen var formålet at få patienterne ud af bælterne, men det skete ikke. Det er helt utroligt at se på«, siger han, der er begyndt at tvivle på, om politikerne har en reel eller kun en symbolsk magt over, hvad der foregår på de psykiatriske afdelinger. Ses ikke i andre lande»bæltet er en fast del af behandlingen af psykisk syge i Danmark, og det ser vi ikke på samme måde i andre lande. 12

13 Lægerne forklarer sig med, at hvis de ikke kan bruge bælte, er de nødt til at bruge ekstra medicin. Men den forklaring holder simpelthen ikke. Heller ikke for den omtalte patient, der? som jeg forstår det? også har fået meget antipsykotisk medicin«, siger Petúr Hauksson fra Europarådets Torturkomité.»Andre lande klarer sig med terapi, kontakt, støtte og meget mindre brug af bælte over for sindslidende som den omtalte patient. Jeg har stor tiltro til, at ledelsen på Sikringen vil arbejde med det her, så tvangen begrænses. De skal finde nye veje af hensyn til patienterne og deres pårørende«. Valgløfte fra SF om tvang Sundhedsordfører Birgitte Josefsen fra Venstre ønsker ikke at kommentere en personsag, som hun ikke kender i detaljer. Men hun understreger, at Sikringen, ligesom alle andre psy- 13

14 kiatriske afdelinger, har pligt til at anvende de tvangsmetoder, der er mindst indgribende over for patienterne? hvis tvang er nødvendigt.»jeg går ud fra, at de nu kigger på, om bæltet er den rigtige løsning, eller om patienten for eksempel skal have personale omkring sig døgnet rundt. De må også ind og kigge på, om medicinen til patienten er den rigtige. Men jeg har ingen bemyndigelse til at gå ind i den sag. Derfor vil jeg bede sundhedsministeren tage kontakt til Region Sjælland, der er myndighed for Sikringen, og spørge ind til den pågældende sag«, siger Birgitte Josefsen, der selv har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske. Hos SF er psykiatriordfører Özlem Cekic klar til at gå langt mere drastisk til værks med et klokkeklart løfte om at gribe ind over bæltefiksering af patienterne, hvis SF kommer til magten. Inden for tre år skal brugen af tvang nedbringes med 50 procent, siger hun. Özlem Cekic var med egne ord»rystet«over at læse historien om Abdulle Ahmed.»Det hører ingen steder hjemme at behandle en patient på den måde. Det er enormt umenneskeligt, og det siger noget om, hvor oldnordisk psykiatrien er i Danmark. Der er ingen udvikling, og erfaringer fra udlandet viser, at man kan skabe fantastiske resultater uden tvang. På hospitalet i den italienske by Trieste, der er hospital for over mennesker, bruger de ikke tvang«, siger Cekic. Hun vil under et samråd bede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forklare, hvad han vil gøre for at få skåret i antal bæltefikseringer. Samtidig vil hun have belyst, om mangel på personale er del af forklaringen på brug af tvang. 14

15 Amalie skranter stadig - selvom hun endnu ikke er fyldt de 30! Vi får jævnligt tegninger, digte, essays m.m. Tak til alle for for det! - og bliv endelig ved med at sende Jeres ting! MEN: vi mangler abbonenter. Og vi mangler redaktionsmedlemmer. Jo mer' det sner Det nemmeste først: er du glad for dit Amalie-abbonnement, så fortæl alle, du kender om dette fantastiske blad, som de bør abbonnere på. Er bladet ikke på dit lokale bibilotek, så bed bibilotekaren om at skaffe det. Forklar psykiateren, at det er sundt at se tingene fra en anden side. Eller noget helt tredje. Det vigtige er, at vi får en masse nye abbonnenter uden at bruge en masse penge på reklame. For vi allerhelst bruge vores sparsomme midler på at opretholde Amalies høje standard Jo fler' der er I en travl hverdag kan det være svært også at få tid til redaktionsarbejde. Men jo flere vi er, jo lettere glider det. Al hjælp er velkommen og når vi nu har internet, mail og telefon, er det ikke ubetinget nødvendigt, at du tropper op på Frederiksberg. Fx. kan korreturlæsning jo sagtens foregå pr. mail. Har du noget, du synes vil klæde næste nummer, så send det endelig. Adressen står på side 2! 15

16 Haves: GENERT UNG MAND med hang til bøger Søges: DIAGNOSE af Svend Bach De begivenheder jeg vil berette her, ligger fyrre år tilbage i tiden, men den lære man kan uddrage af dem, er blevet højaktuel i forbindelse med diskussionen af regeringens nationale handlingsplan for psykiatrien. Min beretning er så nøgtern som muligt, og koncentreret om hovedpunkter i et forløb som jeg har en meget klar erindring om. De konklusioner jeg derefter drager, forekommer mig indlysende, men kan selvfølgelig diskuteres i detaljerne. I foråret 1969 blev jeg som 24-årig undersøgt på Gentofte Amtssygehus pga. generende symptomer i skulder og nakke. Da man ikke kunne finde nogen årsag til dem, blev jeg opfordret til at lade mig indlægge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling for at få afklaret om psykiske faktorer kunne spille ind. Jeg var meget forundret og protesterede mod hvad jeg anså for absurd, men som man sagde der kunne ikke ske noget ved at blive undersøgt og få af- eller bekræftet den mulighed. Og jeg erkendte gerne at krop og psyke kan påvirke hinanden på måder som kun få er bevidste om. Siden min studentereksamen havde jeg studeret på Københavns Universitet, specielt italiensk og fransk, og netop i forårssemestret 1969 havde jeg meldt mig til en eksamen som jeg var klar over at jeg næppe ville kunne nå at læse op til. En tilmelding betød at man kunne indstille sig, men man havde ret til at melde fra igen indtil kort før eksamen. Min til- og framelding blev min skæbne på Rigshospitalet, for efter 16

17 et par uger stillede man en diagnose der gik ud på at mine symptomer skyldtes psykisk sygdom, og et centralt element var besynderligt nok det ganske ligegyldige forhold at jeg havde meldt fra eksamen. Andre elementer var, så vidt jeg kan bedømme, at jeg var en ret genert ung mand der holdt meget af klassisk musik og af at læse bøger, og ikke mindst det forhold at jeg betvivlede at jeg skulle fejle noget psykisk; psykiaterne kalder det manglende sygdomserkendelse. Jeg blev altså sat i medicinsk behandling. I de første uger af min indlæggelse gik jeg ture i det indre København, men efter et stykke tid måtte jeg opgive det da jeg en dag pludselig mærkede at jeg næsten ikke kunne slæbe mig tilbage til afdelingen. Senere mistede jeg koncentrationsevnen. Jeg prøvede atter og atter at læse den første side af en roman, men ordene flimrede for min bevidsthed uden at give nogen sammenhængende mening. Hermed var jeg befriet for bøgerne. Efter at jeg i begyndelsen havde følt mig helt fremmed på stedet, opdagede jeg at mine medpatienter var mennesker som jeg godt kunne have glæde af at lære nærmere at kende. Jeg husker fx en forretningsmand der var gået fallit og som åbenlyst havde gennemlevet et mareridt; han og jeg mødtes i vores fælles glæde ved klassisk musik. Da jeg mistede koncentrationsevnen og bøgerne var lagt væk, blev samværet med de andre patienter mit eneste mulige tidsfordriv. Personalet bedømte denne udvikling som en klar forbedring og en bekræftelse af den medicinske behandlings gavnlighed. Snart efter blev jeg da også udskrevet, selvfølgelig med medicin og hyppig ambulant kontrol. Efter udskrivelsen blev min tilstand yderligere forværret. Jeg blev grebet af en ubeskrivelig angst, og lå bare og græd 17

18 meget af dagen. Da jeg præsenterede mig på det psykiatriske ambulatorium i denne tilstand, var der for psykiateren, Tom Bolwig (der siden blev kendt som en energisk fortaler for medicinsk behandling af psykisk syge og elektrochok), ikke den mindste tvivl om at jeg var psykisk syg min tilstand var jo ikke til at tage fejl af. Jeg antydede at min elendige forfatning kunne skyldes medicinen, men den mulighed udelukkede han. Nogle dage senere ringede jeg ind og fortalte ham at jeg havde besluttet at holde op med at tage medicinen. Han lagde hele sin lægelige autoritet i at overtale mig til at fortsætte, men jeg holdt på mit. Der gik så en dag eller to uden medicin. Herefter var den uudholdelige angst forsvundet og min koncentrationsevne igen fuldt normal, så at jeg kunne genoptage mine studier efterårssemestret var netop begyndt. Denne vending var det første af to mirakler i min historie. Det stod nu klart for mig at den besynderlige konstruktion der lå til grund for diagnosen (som jeg i øvrigt aldrig blev indviet i) og grundlaget for den såkaldte behandling var utroværdigt. Mine fysiske symptomer fortsatte desværre, men da Bolwig tilbød at lade mig indlægge igen, sagde jeg på det bestemteste nej tak. I det hele taget havde jeg mest lyst til at afbryde enhver kontakt med systemet men juridisk kyndige i min omgangskreds frarådede mig det, da et ensidigt skridt efter deres mening ville kunne komme mig til skade senere. I de følgende år holdt jeg kontakt med afdelingen på et lavt niveau. Jeg husker at en anden psykiater engang, da jeg som så ofte ytrede tvivl om min diagnose, med stor vægt forsikrede at ingen ringere end overlægen, Villars Lunn (en central skikkelse i dansk psykiatri), havde godkendt den. Det gjorde nu ikke større indtryk: jeg havde faktisk aldrig haft lejlighed til at møde ham personligt, så hvad kunne han vide om mig? Pga. mine fysiske symptomer og psykiaternes vedvarende insisteren på at 18

19 jeg skulle tage medicinen, gik jeg dog med til et kompromis, der indebar at jeg tog en lav dosis. Dette fik en sløvende virkning der dulmede mine gener, om end kun forbigående. Jeg var efterhånden indstillet på at jeg måtte forsøge at leve med symptomerne. I begyndelsen af 1975 fik jeg ansættelse som adjunkt i italiensk ved Aarhus Universitet. Inden jeg forlod København var jeg til en afsluttende samtale på Rigshospitalet, hvor man anbefalede mig at fortsætte med medicinen et halvt års tid og derefter selv tage stilling til om jeg ville søge psykiatrisk hjælp i Århus. Men jeg stod for at skulle begynde et nyt liv, og ville ikke slæbe videre på denne historie, så senere samme dag smed jeg al medicinen i skraldespanden. Mine symptomer generede mig dog fortsat, og da jeg i forsommeren 1975 endnu ikke havde ordnet min flytning jeg rejste frem og tilbage for at kunne afslutte nogle kurser jeg havde ved Københavns Universitet besluttede jeg at opsøge 19

20 min egen læge i København. Samtidig fik jeg den idé at jeg kunne forsøge at sætte mig ind i hvad andre fagfolk inden for det psykiatriske eller psykologiske område mente om mine fornemmelser. Jeg fandt på Statsbiblioteket i Århus et par bøger, hvoraf den ene var skrevet af Viktor E. Frankl (vist hans Theorie und Therapie der Neurosen). På færgen fra Århus til Kalundborg havde jeg god tid og ro til at læse; overfarten tog dengang tre timer. Da jeg havde læst de første fem sider, var jeg klar over at jeg havde fået fat i noget virkelig relevant. Efter ti sider indså jeg at mine problemer var løst! Det var det andet mirakel. Sagen var at jeg havde en tilbøjelighed til at fokusere på generende fornemmelser og derved forværre dem. Smerter og hovedpine bekræftede mig i at der var noget fysisk i vejen, og derfor undgik jeg af lutter forsigtighed enhver bevægelse der kunne fremkalde symptomerne, men altså blot med det resultat at de blev endnu mere generende. En klassisk ond cirkel. Frankls løsning gik i al sin enkelthed ud på at man enten skulle ignorere sine symptomer, eller ligefrem bevidst gøre det man frygtede kunne fremkalde dem. Jeg var straks klar over at det hele hang sådan sammen i mit tilfælde, og når symptomerne kom, vidste jeg at jeg bare kunne se bort fra dem. Det gjorde jeg så, og inden længe var de forsvundet. Da jeg kort tid efter skulle have ordnet mine pensionsforhold, opdagede jeg at jeg måske ikke ville kunne optages i pensionskassen på normale vilkår eftersom jeg havde været i psykiatrisk behandling. Min læge skaffede papirerne fra Rigshospitalet, hvori mit tilfælde stod beskrevet som en symptomfattig grænsetilstand. Ifølge lægen fremgik det af formuleringerne at man mente at jeg havde været ved at udvikle skizofreni ; men han tilføjede at skrivelsen var særdeles kryptisk. Det tør siges! 20

21 Ordet symptomfattig dækker nemlig over at man simpelthen ikke havde konstateret nogen form for symptomer på psykisk sygdom, medmindre det jeg har nævnt ovenfor, nemlig at mine fysiske symptomer, herunder de påfaldende hæmmede og stive bevægelser, sammenholdt med at jeg var en genert ung mand der holdt usædvanlig meget af at læse og af klassisk musik (men i øvrigt også af at sejle med sejlbåd, af cykelture og meget andet), skulle være symptomer på alvorlig sygdom. Hermed var mine oplevelser med det psykiatriske behandlingssystem i Danmark slut. Spørgsmålet er nu hvilke konklusioner man kan drage deraf. Jeg har siden hen fulgt debatten om den slags emner, og har det klare indtryk at der ikke er sket ændringer af betydning der gør mine erfaringer uaktuelle. For det første er det usandsynligt at min historie er et enestående tilfælde. Der må være andre der er blevet fanget ind i behandlingssystemet af lignende grunde det er fx tankevækkende at tilfælde som mit ifølge Frankl er typiske, dvs. almindeligt forekommende i psykiatrien. Jeg har nok haft det held at jeg trods uvidenhed og indledende tillid var i stand til at tænke og gøre modstand. I den sidste fase havde jeg forudsætninger for selv at se fagfolkene i kortene, også takket være det at man i min skoletid lærte flere fremmedsprog, så at jeg kunne læse faglitteratur på tysk. Hospitalets strategi gik i virkeligheden ud på at gøre mig syg. Da jeg først var kommet indenfor, klappede fælden nemlig i. Når jeg sagde til personalet at jeg ikke mente at fejle noget psykisk, fik jeg typisk svaret Hvorfor tror De så at De er her?. Det der for mig var en hypotese der skulle be- eller afkræftes, stod ikke mere til diskussion. 21

22 Jeg kan ikke lade være med at tænke over hvad der ville være sket hvis jeg var fortsat med behandlingen, evt. under tvang som der nu for tiden er så megen tale og (berettiget) debat om, eller hvis jeg havde sagt ja til den foreslåede genindlæggelse. På baggrund af de ansvarlige psykiateres åbenlyse fejlvurdering af mine problemer og den påbegyndte behandlings katastrofale resultater virker det stærkt sandsynligt at en fortsat behandling yderligere ville have forværret min tilstand. Derefter ville man måske have sat hele arsenalet ind for at redde mig fra en påstået alvorlig sygdom eller afbøde dens virkning. Jeg kunne være endt som et menneskeligt vrag for resten af mine dage. Samtidig ville psykiaterne have kunnet påstå at min tilstand var alvorlig, at man havde gjort alt for at afhjælpe den, og at dette havde forhindret en endnu værre udvikling. Personalet så vel som udenforstående der havde set mig i den ynkværdige tilstand som jeg kunne være endt i, ville have fået bekræftet at psykisk sygdom er en frygtelig realitet og indset hvor vigtigt det er at hjælpe dens ofre. Hjælp er netop et overordentlig hyppigt ord også i den nuværende debat. På tværs af meningsforskelle synes alle at være enige om at det gælder om at hjælpe ulykkelige mennesker. Selv tvang kaldes hjælp. Efter 1975 søgte jeg at forstå baggrunden for at behandlingssystemet havde ageret stik mod sit erklærede formål. Jeg fik kontakt med folk med kritiske synspunkter i Italien og var i 1987 på besøg på et psykiatrisk hospital i Imola nær Bologna. Jeg følte at jeg ikke burde holde mine erfaringer for mig selv, men dele dem med andre, så at nogle måske kunne blive reddet ud af den fælde jeg selv nær var gået i. Da der blev afholdt en offentlig konference på det psykiatriske hospital i Risskov, overværede jeg den og forsøgte at tage del i debatten ved at 22

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN

Alma 78 år. Dement. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden SENG TIL PSYKIATRIEN Alma 78 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ.

Tvang i psykiatrien. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Tvang i psykiatrien Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Redigeret af AMJ. Spørgsmål Hvornår er man sindssyg? Hvornår er man sindssyg nok til at blive tvangsindlagt el./og behandlet? Hvem

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på

Læs mere

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat

Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Transskribering af interview med tidligere fængselsindsat Den fængselsindsattes identitet vil blive holdt anonym, derfor vil der i transskriberingen blive henvist til informanten med bogstavet F og intervieweren

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge.

Læge Jan Værnet kritiserer akutberedskab for dødsfald. Jan Værnet begriber ikke, hvorfor det aldrig lykkes kvinden at komme til at tale med en læge. Sekretariatet Sekretariat for formand og koncerndirektion POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 29 19 06 23 Sagsbeh..: LJ/SEK Dato: 14. juni

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu. VENTETIDEN af Sigrid Johannesen Rummet oplyses af lommelygter de to KVINDER og bevæger sig ind på scenen med tændte lommelygter, hviskende og søgende efter et endnu ukendt sted. De når til en mur. Her?

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus

Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen. Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Patientens oplevelse af at blive indlagt med epistaxis i ØNHsengeafdelingen Christina Rosenquist og Pernille Leth 4. Marts 2016 Vejle Sygehus Hvordan kom vi i gang Epistaxis patienter en sårbar gruppe

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv

ham, og nu var de kærester og holdt i hånd og var lykkelige og sagde fjollede lyde til hinanden. Men bortset fra det var Birgers dage, ja, hele liv 1. Panikangst Birgers far, Bent, havde et motto; det lød nogenlunde sådan her: Intet er så skidt, at det ikke kan blive værre. Egentlig kom det af den kendte talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke

Læs mere

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet

Fra sidelinjen. Foredrag om. kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen Foredrag om kronisk sygdom helbredelse spiritualitet Fra sidelinjen, 2014 Tekst, layout og grafisk design: Sandfær-Andersen Fotos: Elgaard Foto Tryk: Morsø Folkeblad Præsentation af kvinden

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD

DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK 2016 SOFIA MANNING & MAJA DAUSGAARD DET BARE MAD - EN VEJ TIL STØRRE FRIHED OG INDRE MADRO MINI-WORKBOOK KÆRE SKØNNE DU! Tak for din interesse til mig og kurset 'Det bare mad' vejen til større frihed og indre madro. En ting er at læse Sofias,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26

Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 A N D H E D E N O MH O L I T I KH E A L I N G R A MU J E N E N Indhold Om forfatteren 3 Krop 12 Kroppens struktur 13 Energiflow i kroppen 17 Os selv og naturen 21 Tantra 26 jæl 28 Reinkarnation 29 Tidligere

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp

Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp Sagsnummer: 4 Navn: Teodor Elza Alder: 75 Ansøgt om: Medicinhjælp F. 22-10-1940 April 2013 Bevilget 2012 Medicinhjælp og bleer Bevilget apr. 2013 Medicinhjælp + bleer & tøj Bevilget sep. 2013 Medicinhjælp

Læs mere

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00

1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 1.s.e.Trin. 22.juni 2014. Vinderslev kl.8.30. Hinge kl.9.30. Vium kl.11.00 Salmer: Vinderslev kl.8.30: 745-680/ 534-668 Hinge kl.9.30: 745-616- 680/ 534-317- 668 Vium kl.11: 745-616- 680/ 534-317- 668

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Mørket og de mange lys

Mørket og de mange lys Mørket og de mange lys (Foto: Eva Lange Jørgensen) For knap to måneder siden boede den irakiske forfatter og journalist Suhael Sami Nader i København som fribyforfatter. Her følte han sig for tryg for

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv

Med sjælen som coach. vejen til dit drømmeliv Susan Nielsen Med sjælen som coach vejen til dit drømmeliv Tænker du nogle gange: Der må være noget mere? Længes du indimellem efter noget større? Prøver du at fastholde de glimt af jubel og lykke, som

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9

Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse !!!!!! Hilsen. Kasper & Tobias. Side! 1 of! 9 Det du skal til at læse nu, er det første kapitel i vores bog. Rigtig god oplevelse Hilsen Kasper & Tobias Side 1 of 9 1 -" DIN BESLUTNING Det er altså ikke så svært. Livet handler om at træffe én beslutning.

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 749 309 41 / 46 69,5+6-31 15.s.e.Trin 13. september 2015 Dom kl.10.00 Matt.6,24-34 Der er et meget voldsomt sammenstød mellem denne søndags

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere