- galebevægelsens blad

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- galebevægelsens blad"

Transkript

1 Årgang 31 - nr. 2 juli galebevægelsens blad Free Abdulle - Amalie skranter stadig - Læserbreve & kommentarer m.m.

2 - galebevægelsens blad amalie - galebevægelsens blad er opkaldt efter den første patient, hvis kritik af psykiatrisk behandling nåede befolkningen: Forfatterinden Amalie Skram, der levede fra 1846 til amalie - galebevægelsens blad er åbent for alle, der kan tilslutte sig Galebevægelsens grundlag. Redaktion: Forside: Ilustrationer: Caia Davida Thomas Holten Hansen Johnny Wikinanis Johnny Wikinanis, Ole Hansen Dr. Abildgaards Alle 15, 1955 Frederiksberg C Denmark Telefon: , Telefax: E mail: www: Giro: IBAN: DK SE-nr Indlæg, artikler og tegninger m.m. sendes til Amalies redaktionsgruppe: amalie - galebevægelsens forlag Dr. Abildgårds Allé Frederiksberg C. amalie udkommer 4 gange årligt og koster: Personligt abonnement kr. 125,- Institutionsabonnement kr. 225,- Løssalg kr. 35,- Trykkeri: Sats: Layout: PE Offset A/S Forlaget Amalie Thomas Holten Hansen Psykiatrisk justitsmord side 5 Free Abdulle side 6 Abdulle mishandlet og tortureret side 9 Torturkomité kritiserer Danmark for tvang side 11 Amalie skranter stadig side 15 HAVES: Genert ung mand, SØGES: Diagnose side 16 National Empowerment Center side 28 Digte af Bente Høeg side 29 Hemmeligheder side 31 Fedt er godt for øjnene side 36 Eli Lilly skjulte dokumenter om bivirkninger side 38 NaturSundhedsDag side 41 Læserbreve & kommentarer side 44 Kontaktlisten Bagsiden 2

3 FORORD Her i denne dejlige sommer dumper der en lille velskrevet artikel fra Svend Bach ind på Amalies Forlag. Svend Bach. Tja, mine tanker vandrer mange år tilbage, til 1989, hvor jeg dengang var en meget ny aktivist på bladet Amalie. I 1989 modtog vi fra Svend Bach et manuskript på ca. 100 sider og jeg husker hvordan jeg blev så fascineret af dets indhold, at selvom jeg var ny på forlaget, så plagede jeg meget længe om, at vi skulle udgive dette manuskript som et tema nummer af Amalie. For første gang satte jeg mig alene til en computer og i samarbejde med forfatteren nedskrev jeg manuskriptet, der blev til bogen Antipsykiatri eller ikke-psykiatri. I de efterfølgende 20 år har jeg utallige gange henvist til denne bog, jeg har brugt den i forbindelse med mange af mine foredrag og ind imellem læser jeg stadig i den, og hvorfor så det? Jo, fordi jeg mener at den er så god, at den stadig er en perle i den debat som vi håbede skulle føre til en humanistisk psykiatri. Nu skriver vi år 2009, men vi oplever ikke en ny human psykiatri, faktisk oplever vi en psykiatri der på mange måder bliver værre og værre. Godt nok har den forandret sig, men den er blevet mere sofistikeret og skjult i sin måde at udøve tvang på. I dette nummer af Amalie bringer vi en artikel fra Svend Bach, der beskriver en lille bid af hans egen livshistorie, hvordan han som ung studerende i 1969 møder psykiatrien. Vi bringer et lille uddrag af Abdulle s møde med den danske psykiatri i dag, og faktisk er det en gyser at læse hvordan de to møder minder så meget om hinanden. Personligt må jeg undre mig over hvad lægestanden indenfor dansk psykiatri har kunnet og stadig kan slippe af sted med. Svend Bach beskriver sit korte møde med psykiatrien fra 1969 og 26 år senere beskrives Abdulle s møde med dette system i Han beskriver sig selv som dengang værende en stille ung studerende, der i øjeblikke oplever stærke smerter i sin krop. 3

4 Abdulle er en dygtig studerende på 16 år, flygtning fra Somalias rædselskrige, der med sin familie kommer til Danmark. Abdulle oplever ligeledes øjeblikke med stærke smerter i sin krop. Begge føler de smerterne specielt i ryggen, så måske er livets genvordigheder netop lagt på deres unge skuldre. Når man har smerter går man til lægen og kan man der ikke finde en fysisk forklaring på det der gør ondt, så smides man over i bunken af psykiske tilfælde. At havne i den bunke kan få katastrofale følgevirkninger for hele ens livsforløb. De to beretninger, der starter næsten ens men ender vidt forskelligt, er et klart bevis på dette: At psykiatrien arbejder på et meget spinkelt grundlag, at den er bygget på tvang og straf. I 1950 erne blev der tilføjet endnu en metode til psykiatrien, nemlig den kemiske spændetrøje i form af kemiske stoffer, der mere eller mindre har den funktion, at de går ind og blokerer vigtige områder i den menneskelige hjerne. I de sidste ca. 60 år er denne industri vel nok en af de mest eksperimenterende, den er farlig og nådesløs. Løbende oplever vi industriens nye præparater, hjernemediciner der uden skrupler afprøves på millioner af mennesker verden over, det er præparater der bruges selv på børn og unge. Således fik den 16-årige Abdulle stoffet Zyprexa for smerter i ryggen. Som alle de andre hjernemediciner er Zyprexa et stærkt vanedannende stof, der går ind og blokere de fineste forbindelser som den menneskelige hjerne er i besiddelse af. For nogle år siden var jeg bistandsværge for en ung pige, der siden sin barndom var blevet fyldt med stærke neuroleptika, hun tålte næsten ikke mere alle disse stoffer og en kvik ny læge mente at hun skulle erstatte nogle af de gamle præperater med det dengang nye stof Zyprexa. Efter at havde taget stoffet i få dage, gik hun pludselig i kramper, heldigvis var hun hos mig og jeg troede simpelt hen at hun skulle dø i mine arme inden ambulancen kom. Hun overlevede, nu mange år efter er hun medicinfri, men tænk hvis hun dengang havde været alene i sin bolig?? Caia Davida 4

5 Psykiatrisk justitsmord DUSØR: kr. for opklaring af sag om fejlagtig tvangsindlæggelse og psykiatrisk tvangsbehandling. Anledningen til denne dusør, er Patientklagenævnets accept af en psykiaters afvisning af at evaluere sagsforløbet med henblik på af erkende psykiaterfejl eller bibringe mig sygdomserkendelse samt Patientklagenævnets accept af, at psykiateren beskriver mig som udvisende tydelige tegn på paranoide forestillinger uden at kunne beskrive disse tegn på anden måde, end ved at antyde, at jeg er fuld af løgn, når jeg beretter om overvågning og påvirkning af min person samt ulovlig indtrængen i min bolig. Problematikken er essentiel i hele sagsforløbet, der begyndte i 1981, og hvorom kan berettes at jeg blev hindret i skilsmisse, da hustruens under-skrift skulle legitimere tvangsindlæggelsen offentligheden fik at vide, at jeg pludselig var blevet sindssyg og blev kørt bort i en sygetransport. Hospitalet fik at vide, at jeg var periodevis afvigende, hvilket forklarer, at jeg blev tvangsindlagt til trods for, at jeg virkede og var rask og hele tiden har været rask bortset fra tiden efter tvangsbehandlingen, da jeg var stærkt ødelagt af Trilafon. De første retssager foretoges uden aktindsigt for mig jeg efter 9 års søgen om aktindsigt i psykiatererklæringen finder denne falske oplysning, begynder han at ændre på de elektriske installationer for at afprøve hustruen (der findes mange flere fejloplysninger). Mange akter er bortkomne i hospitalsregi. Flere oplysninger hos udlover af denne dusør. Se i øvrigt Vestre og Østre Landsrets cirk.133,1. sept. 1958, der (påstår jeg) overgiver for stor magt til psykiatrien. Lars Jensen, Kirkevænget 3, Genner 6230 Rødekro, tlf

6 Free Abdulle! Abdulle ligger stadig i bælte og er frihedsberøvet på ubestemt tid Abdulle er en ung mand på 27 år, som har været indlagt på Sikringen i Nykøbing Sjælland siden 2001, pga. behandlingsdom (8.nov.) og farlighedsdekret (11. nov.). Abdulle kom til Danmark som 11 årig dreng i I de fem år Abdulle har levet i frihed her i landet, var han en dygtig, rolig og ambitiøs skoleelev, der ville have en god uddannelse og et godt liv. Som 16 årig teenager blev Abdulle på grund af smerter i ryggen af sin familie kørt på skadestue. Lægerne kunne ikke diagnosticere ham, men uden forældrenes tilladelse og uden den forventede virkning brugte de elektro-chock. Natten over blev Abdulle flyttet til ungdoms psykiatrisk afdeling uden forældrenes viden. I denne afdeling opstod der konflikt mellem Abdulle og personalet pga. diagnosen og mangel på tolerance for hans kulturelle og religiøse baggrund. Overlægen og personalet på afdelingen pressede Abdulle til at acceptere deres diagnose og et langvarigt ophold på afdelingen. Det nægtede Abdulle. Efterfølgende anmeldte personalet ham til politiet for vold og overfald på personalet, efter at have fremprovokeret det hele. Familien blev ikke orienteret om hændelsen, selvom Abdulle ikke var myndig. Privatfoto 6

7 Overlægerne og personalet nægtede familien besøg, indtil familien havde anskaffet sig en advokat og tolk for at sikre sig om Abdulle var i live, og om han havde det godt. Siden denne episode, har Abdulle været bæltefikseret og tvangsmedicineret med de mest potente former for antipsykotisk medicin. Abdulle blev isoleret og al kontakt og samvær med hans familie blev udelukket. Han blev deporteret til Danmarks mest sikrede psykiatrihospital i Nykøbing Sjælland i al hemmelighed. Abdulle har nu været udsat for straf, indespærring og mishandling på Sikringen i 8 år. Abdulle har aldrig udsat et andet menneske for fare, ej heller sit eget liv ude i det frie danske samfund. Alligevel er det lykkedes for nogle psykiatere via Retslægerådet at overbevise Justitsministeriet om at udstede et såkaldt farligheds dekret på ubestemt tid, Danmarks svar på amerikanske livstidsdomme. Abdulle har ikke fået en fair rettergang fra start af, og sidenhen ved retsmøderne blev de gamle dokumenter gummistemplet af den samme dommer. I 10 år har Abdulle været bælte-fikseret og tvangsmedicineret uden hensyntagen til hans fysiske og psykiske helbred. Psykiatrien er et af Danmarks største sygeområder, og hvert år bliver området større. Lige fra dagsinstitutionerne og skolerne til de praktiserende læger, står man klar til at komme med en diagnose på børn, unge og ældre med alle mulige forstyrrelser. Derfor pas på jer selv, jeres børn og jeres familie! Hvis man ikke er bekendt med den danske psykiatri, bliver man det vel en dag. Så vågn op og vær opmærksom på det, der foregår i psykiatrien. Det starter meget uskyldigt, og man har ingen anelse om, hvad der sker, lige indtil man står tilbage bedøvet, frihedsberøvet og magtesløs. 7

8 Det er på den måde Abdulle kom ind i et system, som har forvandlet hans hjerne til kemisk laboratorium og frataget ham alle hans rettigheder. Selv Europarådets Torturkomité har reageret på behandlingen af Abdulle i 2002 og i 2008, og ligeså har ombudsmanden, men Abdulle ligger stadig i bælte og er frihedsberøvet på ubestemt tid. Han kan ikke gå, kan knap nok tale, ryster over hele kroppen, og hans tænder er ødelagt. Hjælp med at redde hans liv, før det er forsent! Alle kan gør en forskel, Støt os med din underskrift. Støt kravet om mindre bæltefiksering og tvangsmedicinering og mere medmenneskelighed og mangfoldighed i dansk psykiatri ved at deltage i denne underskriftsindsamling til fordel for Abdulles frigivelse og hans genforening med sin familie. Vi vil overlevere underskriftindsamlingen sammen med et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Brian Mikkelsen samt sundhedsminister Jacob Axel Nielsen og domstolene. Resultatet vil blive offentliggjort på Abdulles website Tusind tak for jeres empati og medmenneskelighed, må I blev belønnet for jeres gode hjerter og gerninger. På forhånd tak J. Wikinanis 8

9 Abdulle mishandlet og tortureret i det danske sundhedsvæsen fra freeabdulle.info Abdulle var 16, da han blev tvangsindlagt på psykiatrisk afdeling på grund af smerter i ryggen. I dag er han 27 og har været 10 år i Helvede. Den 6. juli 2009 klokken blev der afholdt en demonstration til fordel for Abdulle Ahmed for at få ham frigivet og genforenet med sin familie. Demonstrationen startede fra Slotholmsgade udenfor Justitsministeriet/ Sundhedsministeriet, og omkring klokken gik processionen gennem København mod Gammeltorv, hvor der fra klokken 16 var taler. Demonstrationen er arrangeret af Abdulle Ahmeds familie i samarbejde med Demonstrationskomitéen Free Abdulle, og repræsentanter fra disse, blandt andre, holdt taler på Gammeltorv. Forskellige ungdomsorganisationer deltog også. Kort beskrivelse af Abdulles skæbne: 1992 Abdulle kommer til Danmark sammen med sin familie som 11-årig. Han lever et helt almindeligt liv og drømmer bare om en uddannelse og et godt liv. Foto: Foxylens / 9

10 1996 Abdulle får ondt i ryggen. Lægerne kan ikke finde ud af hvorfor I marts henvender Abdulle sig igen med ondt i ryggen og får antipsykotisk medicin, Zyprexa, som han tager i den tro, det er smertestillende. Abdulle kan ikke tåle medicinen. Han får kramper, kaster op, og der bliver tilkaldt en læge, som indlægger ham. Abdulle bliver indlagt, dog ikke på almindeligt hospital men derimod psykiatrisk afdeling, hvor han får elektrochok mod familiens vidende Abdulles familie får at vide, at han snart vil blive udskrevet og komme hjem Abdulle bliver ikke udskrevet, tværtimod bliver han provokeret af personalet og går til modværge, og det ender med han får en behandlingsdom den Elleve dage efter behandlingsdommen, den bliver der udstedt et farlighedsdekret på Abdulle, der bliver overført til Sikringen i Nykøbing Sj., et sted for livsfarlige forbrydere behandlingsdommen forlænges Anklagemyndigheden vil forlænge behandlingsdommen Siden har Abdulle ligget i Sikringen, bæltefikseret dagligt, mens han har fået al mulig slags psykofarmaka. Han kan ikke gå, kan knap nok tale, ryster over hele kroppen, og hans tænder er ødelagte. Europarådets Torturkomité har, ligesom ombudsmanden, reageret på behandlingen af Abdulle i 2002 og i 2008, men Abdulle ligger stadig i bælte og er frihedsberøvet på ubestemt tid. Foto: Foxylens / 10

11 Torturkomité kritiserer Danmark for tvang Af Anders Legarth Schmidt - politiken.dk, 18. feb '09 Abdulle Ahmed er blevet behandlet nedværdigende, mener Europarådets Torturkomité. Minister skal redegøre for sagen. Det er i strid med konventionen om menneskerettigheder, at en patient på det psykiatriske hospital Sikringen har været spændt fast i bælte stort set hver dag siden Sådan lyder det nu fra Europarådets Torturkomité, efter at Politiken har fortalt om den 27-årige Abdulle Ahmed, der er indlagt på landets eneste højsikrede hospital, hvor de mest sindssyge patienter og farligste psykiatriske patienter er indlagt. Patienten blev dømt til behandling for overfald på personalet, da han som teenager var indlagt på psykiatriske afdelinger på Aalborg Sygehus. Islandsk psykiater er skuffet Den islandske psykiater Petúr Hauksson stod i spidsen for torturkomiteens delegation, der besøgte Danmark sidste år, og var også med under forrige besøg i Inspektionerne mundede ud i to kritiske rapporter om Danmark.»Jeg mødte den omtalte patient i 2002, og da var han i bælte. Jeg mødte ham igen i 2008, seks år senere, og da var han stadig i bælte. Det var en stor skuffelse for mig at se det. Det er nedværdigende at spænde en patient fast i bælte over en så lang periode, og det strider mod menneskerettighedskonventionens artikel 3, som forbyder tortur samt nedværdigende behandling og straf«, siger Petúr Hauksson. 11

12 Han understreger, at der ingen undtagelser er fra den artikel. Det betyder ifølge psykiateren, at den danske stat har pligt til at få gjort ende på brugen af langvarig tvang mod patienter på de psykiatriske hospitaler: Bæltet som behandling»vi siger vores mening. Vi er ingen domstol, men menneskeretsdomstolen har brugt vores mening som grundlag for adskillige domme gennem tiden«. Petúr Hauksson siger, at politikerne i Folketinget må være dybt skuffede over at høre, at en patient har været spændt fast gennem en så lang periode, som tilfældet er for Abdulle Ahmed.»Folketinget har gjort flere forsøg på at få brug af tvang i psykiatrien ned. Uden held. For omkring fem år siden vedtog politikerne en reform af psykiatrien og bevilgede et stort beløb til formålet. Øverst på politikernes ønskeliste stod nedbringelsen af tvang i psykiatrien. Men ønsket blev ikke opfyldt. Så vedtog de en ny lov om tvang i psykiatrien, som trådte i kraft i Igen var formålet at få patienterne ud af bælterne, men det skete ikke. Det er helt utroligt at se på«, siger han, der er begyndt at tvivle på, om politikerne har en reel eller kun en symbolsk magt over, hvad der foregår på de psykiatriske afdelinger. Ses ikke i andre lande»bæltet er en fast del af behandlingen af psykisk syge i Danmark, og det ser vi ikke på samme måde i andre lande. 12

13 Lægerne forklarer sig med, at hvis de ikke kan bruge bælte, er de nødt til at bruge ekstra medicin. Men den forklaring holder simpelthen ikke. Heller ikke for den omtalte patient, der? som jeg forstår det? også har fået meget antipsykotisk medicin«, siger Petúr Hauksson fra Europarådets Torturkomité.»Andre lande klarer sig med terapi, kontakt, støtte og meget mindre brug af bælte over for sindslidende som den omtalte patient. Jeg har stor tiltro til, at ledelsen på Sikringen vil arbejde med det her, så tvangen begrænses. De skal finde nye veje af hensyn til patienterne og deres pårørende«. Valgløfte fra SF om tvang Sundhedsordfører Birgitte Josefsen fra Venstre ønsker ikke at kommentere en personsag, som hun ikke kender i detaljer. Men hun understreger, at Sikringen, ligesom alle andre psy- 13

14 kiatriske afdelinger, har pligt til at anvende de tvangsmetoder, der er mindst indgribende over for patienterne? hvis tvang er nødvendigt.»jeg går ud fra, at de nu kigger på, om bæltet er den rigtige løsning, eller om patienten for eksempel skal have personale omkring sig døgnet rundt. De må også ind og kigge på, om medicinen til patienten er den rigtige. Men jeg har ingen bemyndigelse til at gå ind i den sag. Derfor vil jeg bede sundhedsministeren tage kontakt til Region Sjælland, der er myndighed for Sikringen, og spørge ind til den pågældende sag«, siger Birgitte Josefsen, der selv har arbejdet som psykiatrisk sygeplejerske. Hos SF er psykiatriordfører Özlem Cekic klar til at gå langt mere drastisk til værks med et klokkeklart løfte om at gribe ind over bæltefiksering af patienterne, hvis SF kommer til magten. Inden for tre år skal brugen af tvang nedbringes med 50 procent, siger hun. Özlem Cekic var med egne ord»rystet«over at læse historien om Abdulle Ahmed.»Det hører ingen steder hjemme at behandle en patient på den måde. Det er enormt umenneskeligt, og det siger noget om, hvor oldnordisk psykiatrien er i Danmark. Der er ingen udvikling, og erfaringer fra udlandet viser, at man kan skabe fantastiske resultater uden tvang. På hospitalet i den italienske by Trieste, der er hospital for over mennesker, bruger de ikke tvang«, siger Cekic. Hun vil under et samråd bede sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) forklare, hvad han vil gøre for at få skåret i antal bæltefikseringer. Samtidig vil hun have belyst, om mangel på personale er del af forklaringen på brug af tvang. 14

15 Amalie skranter stadig - selvom hun endnu ikke er fyldt de 30! Vi får jævnligt tegninger, digte, essays m.m. Tak til alle for for det! - og bliv endelig ved med at sende Jeres ting! MEN: vi mangler abbonenter. Og vi mangler redaktionsmedlemmer. Jo mer' det sner Det nemmeste først: er du glad for dit Amalie-abbonnement, så fortæl alle, du kender om dette fantastiske blad, som de bør abbonnere på. Er bladet ikke på dit lokale bibilotek, så bed bibilotekaren om at skaffe det. Forklar psykiateren, at det er sundt at se tingene fra en anden side. Eller noget helt tredje. Det vigtige er, at vi får en masse nye abbonnenter uden at bruge en masse penge på reklame. For vi allerhelst bruge vores sparsomme midler på at opretholde Amalies høje standard Jo fler' der er I en travl hverdag kan det være svært også at få tid til redaktionsarbejde. Men jo flere vi er, jo lettere glider det. Al hjælp er velkommen og når vi nu har internet, mail og telefon, er det ikke ubetinget nødvendigt, at du tropper op på Frederiksberg. Fx. kan korreturlæsning jo sagtens foregå pr. mail. Har du noget, du synes vil klæde næste nummer, så send det endelig. Adressen står på side 2! 15

16 Haves: GENERT UNG MAND med hang til bøger Søges: DIAGNOSE af Svend Bach De begivenheder jeg vil berette her, ligger fyrre år tilbage i tiden, men den lære man kan uddrage af dem, er blevet højaktuel i forbindelse med diskussionen af regeringens nationale handlingsplan for psykiatrien. Min beretning er så nøgtern som muligt, og koncentreret om hovedpunkter i et forløb som jeg har en meget klar erindring om. De konklusioner jeg derefter drager, forekommer mig indlysende, men kan selvfølgelig diskuteres i detaljerne. I foråret 1969 blev jeg som 24-årig undersøgt på Gentofte Amtssygehus pga. generende symptomer i skulder og nakke. Da man ikke kunne finde nogen årsag til dem, blev jeg opfordret til at lade mig indlægge på Rigshospitalets psykiatriske afdeling for at få afklaret om psykiske faktorer kunne spille ind. Jeg var meget forundret og protesterede mod hvad jeg anså for absurd, men som man sagde der kunne ikke ske noget ved at blive undersøgt og få af- eller bekræftet den mulighed. Og jeg erkendte gerne at krop og psyke kan påvirke hinanden på måder som kun få er bevidste om. Siden min studentereksamen havde jeg studeret på Københavns Universitet, specielt italiensk og fransk, og netop i forårssemestret 1969 havde jeg meldt mig til en eksamen som jeg var klar over at jeg næppe ville kunne nå at læse op til. En tilmelding betød at man kunne indstille sig, men man havde ret til at melde fra igen indtil kort før eksamen. Min til- og framelding blev min skæbne på Rigshospitalet, for efter 16

17 et par uger stillede man en diagnose der gik ud på at mine symptomer skyldtes psykisk sygdom, og et centralt element var besynderligt nok det ganske ligegyldige forhold at jeg havde meldt fra eksamen. Andre elementer var, så vidt jeg kan bedømme, at jeg var en ret genert ung mand der holdt meget af klassisk musik og af at læse bøger, og ikke mindst det forhold at jeg betvivlede at jeg skulle fejle noget psykisk; psykiaterne kalder det manglende sygdomserkendelse. Jeg blev altså sat i medicinsk behandling. I de første uger af min indlæggelse gik jeg ture i det indre København, men efter et stykke tid måtte jeg opgive det da jeg en dag pludselig mærkede at jeg næsten ikke kunne slæbe mig tilbage til afdelingen. Senere mistede jeg koncentrationsevnen. Jeg prøvede atter og atter at læse den første side af en roman, men ordene flimrede for min bevidsthed uden at give nogen sammenhængende mening. Hermed var jeg befriet for bøgerne. Efter at jeg i begyndelsen havde følt mig helt fremmed på stedet, opdagede jeg at mine medpatienter var mennesker som jeg godt kunne have glæde af at lære nærmere at kende. Jeg husker fx en forretningsmand der var gået fallit og som åbenlyst havde gennemlevet et mareridt; han og jeg mødtes i vores fælles glæde ved klassisk musik. Da jeg mistede koncentrationsevnen og bøgerne var lagt væk, blev samværet med de andre patienter mit eneste mulige tidsfordriv. Personalet bedømte denne udvikling som en klar forbedring og en bekræftelse af den medicinske behandlings gavnlighed. Snart efter blev jeg da også udskrevet, selvfølgelig med medicin og hyppig ambulant kontrol. Efter udskrivelsen blev min tilstand yderligere forværret. Jeg blev grebet af en ubeskrivelig angst, og lå bare og græd 17

18 meget af dagen. Da jeg præsenterede mig på det psykiatriske ambulatorium i denne tilstand, var der for psykiateren, Tom Bolwig (der siden blev kendt som en energisk fortaler for medicinsk behandling af psykisk syge og elektrochok), ikke den mindste tvivl om at jeg var psykisk syg min tilstand var jo ikke til at tage fejl af. Jeg antydede at min elendige forfatning kunne skyldes medicinen, men den mulighed udelukkede han. Nogle dage senere ringede jeg ind og fortalte ham at jeg havde besluttet at holde op med at tage medicinen. Han lagde hele sin lægelige autoritet i at overtale mig til at fortsætte, men jeg holdt på mit. Der gik så en dag eller to uden medicin. Herefter var den uudholdelige angst forsvundet og min koncentrationsevne igen fuldt normal, så at jeg kunne genoptage mine studier efterårssemestret var netop begyndt. Denne vending var det første af to mirakler i min historie. Det stod nu klart for mig at den besynderlige konstruktion der lå til grund for diagnosen (som jeg i øvrigt aldrig blev indviet i) og grundlaget for den såkaldte behandling var utroværdigt. Mine fysiske symptomer fortsatte desværre, men da Bolwig tilbød at lade mig indlægge igen, sagde jeg på det bestemteste nej tak. I det hele taget havde jeg mest lyst til at afbryde enhver kontakt med systemet men juridisk kyndige i min omgangskreds frarådede mig det, da et ensidigt skridt efter deres mening ville kunne komme mig til skade senere. I de følgende år holdt jeg kontakt med afdelingen på et lavt niveau. Jeg husker at en anden psykiater engang, da jeg som så ofte ytrede tvivl om min diagnose, med stor vægt forsikrede at ingen ringere end overlægen, Villars Lunn (en central skikkelse i dansk psykiatri), havde godkendt den. Det gjorde nu ikke større indtryk: jeg havde faktisk aldrig haft lejlighed til at møde ham personligt, så hvad kunne han vide om mig? Pga. mine fysiske symptomer og psykiaternes vedvarende insisteren på at 18

19 jeg skulle tage medicinen, gik jeg dog med til et kompromis, der indebar at jeg tog en lav dosis. Dette fik en sløvende virkning der dulmede mine gener, om end kun forbigående. Jeg var efterhånden indstillet på at jeg måtte forsøge at leve med symptomerne. I begyndelsen af 1975 fik jeg ansættelse som adjunkt i italiensk ved Aarhus Universitet. Inden jeg forlod København var jeg til en afsluttende samtale på Rigshospitalet, hvor man anbefalede mig at fortsætte med medicinen et halvt års tid og derefter selv tage stilling til om jeg ville søge psykiatrisk hjælp i Århus. Men jeg stod for at skulle begynde et nyt liv, og ville ikke slæbe videre på denne historie, så senere samme dag smed jeg al medicinen i skraldespanden. Mine symptomer generede mig dog fortsat, og da jeg i forsommeren 1975 endnu ikke havde ordnet min flytning jeg rejste frem og tilbage for at kunne afslutte nogle kurser jeg havde ved Københavns Universitet besluttede jeg at opsøge 19

20 min egen læge i København. Samtidig fik jeg den idé at jeg kunne forsøge at sætte mig ind i hvad andre fagfolk inden for det psykiatriske eller psykologiske område mente om mine fornemmelser. Jeg fandt på Statsbiblioteket i Århus et par bøger, hvoraf den ene var skrevet af Viktor E. Frankl (vist hans Theorie und Therapie der Neurosen). På færgen fra Århus til Kalundborg havde jeg god tid og ro til at læse; overfarten tog dengang tre timer. Da jeg havde læst de første fem sider, var jeg klar over at jeg havde fået fat i noget virkelig relevant. Efter ti sider indså jeg at mine problemer var løst! Det var det andet mirakel. Sagen var at jeg havde en tilbøjelighed til at fokusere på generende fornemmelser og derved forværre dem. Smerter og hovedpine bekræftede mig i at der var noget fysisk i vejen, og derfor undgik jeg af lutter forsigtighed enhver bevægelse der kunne fremkalde symptomerne, men altså blot med det resultat at de blev endnu mere generende. En klassisk ond cirkel. Frankls løsning gik i al sin enkelthed ud på at man enten skulle ignorere sine symptomer, eller ligefrem bevidst gøre det man frygtede kunne fremkalde dem. Jeg var straks klar over at det hele hang sådan sammen i mit tilfælde, og når symptomerne kom, vidste jeg at jeg bare kunne se bort fra dem. Det gjorde jeg så, og inden længe var de forsvundet. Da jeg kort tid efter skulle have ordnet mine pensionsforhold, opdagede jeg at jeg måske ikke ville kunne optages i pensionskassen på normale vilkår eftersom jeg havde været i psykiatrisk behandling. Min læge skaffede papirerne fra Rigshospitalet, hvori mit tilfælde stod beskrevet som en symptomfattig grænsetilstand. Ifølge lægen fremgik det af formuleringerne at man mente at jeg havde været ved at udvikle skizofreni ; men han tilføjede at skrivelsen var særdeles kryptisk. Det tør siges! 20

21 Ordet symptomfattig dækker nemlig over at man simpelthen ikke havde konstateret nogen form for symptomer på psykisk sygdom, medmindre det jeg har nævnt ovenfor, nemlig at mine fysiske symptomer, herunder de påfaldende hæmmede og stive bevægelser, sammenholdt med at jeg var en genert ung mand der holdt usædvanlig meget af at læse og af klassisk musik (men i øvrigt også af at sejle med sejlbåd, af cykelture og meget andet), skulle være symptomer på alvorlig sygdom. Hermed var mine oplevelser med det psykiatriske behandlingssystem i Danmark slut. Spørgsmålet er nu hvilke konklusioner man kan drage deraf. Jeg har siden hen fulgt debatten om den slags emner, og har det klare indtryk at der ikke er sket ændringer af betydning der gør mine erfaringer uaktuelle. For det første er det usandsynligt at min historie er et enestående tilfælde. Der må være andre der er blevet fanget ind i behandlingssystemet af lignende grunde det er fx tankevækkende at tilfælde som mit ifølge Frankl er typiske, dvs. almindeligt forekommende i psykiatrien. Jeg har nok haft det held at jeg trods uvidenhed og indledende tillid var i stand til at tænke og gøre modstand. I den sidste fase havde jeg forudsætninger for selv at se fagfolkene i kortene, også takket være det at man i min skoletid lærte flere fremmedsprog, så at jeg kunne læse faglitteratur på tysk. Hospitalets strategi gik i virkeligheden ud på at gøre mig syg. Da jeg først var kommet indenfor, klappede fælden nemlig i. Når jeg sagde til personalet at jeg ikke mente at fejle noget psykisk, fik jeg typisk svaret Hvorfor tror De så at De er her?. Det der for mig var en hypotese der skulle be- eller afkræftes, stod ikke mere til diskussion. 21

22 Jeg kan ikke lade være med at tænke over hvad der ville være sket hvis jeg var fortsat med behandlingen, evt. under tvang som der nu for tiden er så megen tale og (berettiget) debat om, eller hvis jeg havde sagt ja til den foreslåede genindlæggelse. På baggrund af de ansvarlige psykiateres åbenlyse fejlvurdering af mine problemer og den påbegyndte behandlings katastrofale resultater virker det stærkt sandsynligt at en fortsat behandling yderligere ville have forværret min tilstand. Derefter ville man måske have sat hele arsenalet ind for at redde mig fra en påstået alvorlig sygdom eller afbøde dens virkning. Jeg kunne være endt som et menneskeligt vrag for resten af mine dage. Samtidig ville psykiaterne have kunnet påstå at min tilstand var alvorlig, at man havde gjort alt for at afhjælpe den, og at dette havde forhindret en endnu værre udvikling. Personalet så vel som udenforstående der havde set mig i den ynkværdige tilstand som jeg kunne være endt i, ville have fået bekræftet at psykisk sygdom er en frygtelig realitet og indset hvor vigtigt det er at hjælpe dens ofre. Hjælp er netop et overordentlig hyppigt ord også i den nuværende debat. På tværs af meningsforskelle synes alle at være enige om at det gælder om at hjælpe ulykkelige mennesker. Selv tvang kaldes hjælp. Efter 1975 søgte jeg at forstå baggrunden for at behandlingssystemet havde ageret stik mod sit erklærede formål. Jeg fik kontakt med folk med kritiske synspunkter i Italien og var i 1987 på besøg på et psykiatrisk hospital i Imola nær Bologna. Jeg følte at jeg ikke burde holde mine erfaringer for mig selv, men dele dem med andre, så at nogle måske kunne blive reddet ud af den fælde jeg selv nær var gået i. Da der blev afholdt en offentlig konference på det psykiatriske hospital i Risskov, overværede jeg den og forsøgte at tage del i debatten ved at 22

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Tvang og patientrådgiver

Tvang og patientrådgiver Tvang og patientrådgiver Undervisningsbilag nr. 1 til temaet Loven, dine rettigheder og din e-journal Se også: http://sum.dk/aktuelt/publikationer/publikationer/tvang_i_psykiatrien/2tilpatienter.aspx Til

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig.

Lonnie, der fik diagnosen kronisk brystkræft som 36-årig. Forleden hørte jeg en kvinde sige, at det føltes helt forfærdeligt at fylde 50 år. Jeg kunne slet ikke forstå, at hun havde det sådan. Hun er da heldig, at hun er blevet 50. Lonnie, der fik diagnosen kronisk

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Det kan betale sig at gøre noget

Det kan betale sig at gøre noget Denne artikel er den tredje i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra LAP. Artiklen handler

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Retspsykiatri som et fagområde

Retspsykiatri som et fagområde Retspsykiatri som et fagområde Baggrund Den retspsykiatriske virksomhed kendetegnes typisk ved, at opgaverne for den lægelige behandling, bedømmelse og udtalelse stilles udefra og har til baggrund, at

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 19. juni 2013 blev der i sag 186-2012 Dansk Ejendomsmæglerforening mod DK BOLIGSALG ApS Damhustorvet 5 2610 Rødovre afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail modtaget den 2. juli 2012 har Dansk Ejendomsmæglerforening

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Thailand. Rejsebrev fra udvekslingsophold Navn: Mette Villadsen Evt. rejsekammerat: Camilla Margrethe Lyhne Thomsen Hjem-institution: University College Sjælland Campus Næstved Holdnummer:

Læs mere

FALLIT og LØGNE Leif.

FALLIT og LØGNE Leif. Medlemsblad for Københavns Aktive Taxiforening KAT-Bladet nr. 3. 2013. Peter Igen-Igen Kjærgaard. FALLIT og LØGNE Leif. Loven gælder ikke for Grønland, Færøerne og Taxa. Side 1 Peter Igen-Igen Kjærgaard.

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Dialog nr. 1 Erkendelsen

Dialog nr. 1 Erkendelsen Dialog nr. 1 Erkendelsen Nærværende materiale er kun nogle hovedtræk af erkendelses fasen i programmet, og dets intention er hverken at erstatte eller stå i stedet for: a. omhyggelig læsning og genlæsning

Læs mere

Vil du klage over sundhedsvæsenet?

Vil du klage over sundhedsvæsenet? Vil du klage over sundhedsvæsenet? Indhold Vejledning om klagemuligheder................ 3 Vil du klage over sundhedspersonalets faglige arbejde? 3 Hvem kan klage til Patientombuddet?.......... 5 Hvordan

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

Folketingets ombudsmand

Folketingets ombudsmand Folketingets ombudsmand Det kan man klage over Det kan man ikke klage over Klageprocedure Klageafgørelse Folketingets Ombudsmand er en uvildig (uafhængig) instans, og ombudsmanden vælges af Folketinget

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED

GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED GAMIAN-EUROPE S PANEUROPÆISKE SPØRGEUNDERSØGELSE OM FYSISK OG PSYKISK HELBRED Vi vil gerne opfordre dig til at deltage i dette originale forskningsprojekt. Du skal kun deltage, hvis du selv har lyst, og

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Tidligere patient i psykiatrien fortæller

Tidligere patient i psykiatrien fortæller Tidligere patient i psykiatrien fortæller Kampen tilbage til livet (Februar 2012) Jeg kom ind i det psykiatriske system som 20-årig med en svær depression. Gennem de næste 6 ½ år ændrede min diagnose sig

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mit liv efter HPV Vaccinen.

Mit liv efter HPV Vaccinen. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 474 Offentligt Lone Busk Pedersen Mit liv efter HPV Vaccinen. 1. Jeg er en kvinde på 32 år, jeg bor i Randers samme med min Familie. Jeg er

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere