Evaluering af projekt Små Skridt

Transkript

1 Evaluering af projekt Små Skridt Vægtstoprådgivning i Hjørring Kommune for udsatte erhvervsgrupper vægttab og vægtvedligeholdelse for dagplejere Udarbejdet af: Fie Holt Christiansen Mette Henningsen Hjørring Sundhedscenter Januar 2013

2 Projektperiode: Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne Projekt ejer: Hjørring Sundhedscenter Hjørring Kommune Journal nr.: /49 2

3 1. BAGGRUND KORT OM VÆGTSTOPINDSATSEN I HJØRRING KOMMUNE MÅL MÅLGRUPPE ORGANISERING EVALUERINGEN RESULTATER VÆGTSTOPPERNES UDVIKLING MOTIVATION FOR OPSTART AF VÆGTSTOP GRUPPESAMMENSÆTNING GRUPPESESSIONER VÆGTSTOPCAFÉER UNDERVISNING OG VEJLEDNING SMÅ SKRIDT SOM VÆGTTABSMETODE ORGANISERING KONKLUSION OG ANBEFALINGER LITTERATUR...33 BILAG

4 1. Baggrund Denne rapport er en evaluering af satspulje projektet Små Skridt - Vægtstoprådgivning i Hjørring Kommune for udsatte erhvervsgrupper vægttab og vægtvedligeholdelse for dagplejere. I forbindelse med satspuljeforliget blev der afsat 57,5 mio. kr. til iværksættelse af indsatser til at fremme vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Midlerne blev udmøntet af 3 omgange til i alt 61 projekter, hvoraf Hjørring Kommune er et af disse. Projektet Små Skridt - Vægtstoprådgivning i Hjørring Kommune for udsatte erhvervsgrupper vægttab og vægtvedligeholdelse for dagplejere blev igangsat i oktober 2009, og forløb til udgangen af Projektets målgruppe er defineret som udsatte erhvervsgrupper, hvilket i projektet er karakteriseret som voksne med lav eller ingen uddannelse 2. Vægtstopforløbet indebærer 10 mødegange fordelt over 15 måneder samt en individuel indledende samtale med vægtstoprådgiveren. Indsatsen er bygget op omkring vægtstopkonceptet, der bygger på de officielle anbefalinger, specifik evidens om betydningen af livsstilen for vægtregulering samt psykologiske aspekter i vaneændring. Grundprincippet bag vægtstopkonceptet er små skridt som en vej til varig vaneændring og dermed til et vægtstop. På længere sigt kan de små skridt også føre til vægttab og vedligeholdelse af dette vægttab [1]. Et af Sundhedscentrets formål med at arbejde med vægtstopkonceptet er, at kurserne på sigt vil overgå til Sundhedscentrets daglige drift - dog i en revideret udgave, hvor kursusforløbene tilpasses det daglige arbejde og Hjørring Kommunes Sundhedspolitik [2]. 1.1 Kort om vægtstopindsatsen i Hjørring Kommune Med udgangspunkt i pilotprojektet Jeg vil fra 2008 fandt man at 25 % af dagplejerne i Hjørring Kommune var svært overvægtige 3, at 50 % af dagplejerne havde et kondital under middel, og at der var et udbredt ønske blandt dagplejerne om at få støtte til vægttab og at komme i bedre form. 1 Udmøntningen forløb fra 1. oktober 2009 til 1. juli Efter ansøgning til Sundhedsstyrelsen om forlængelse, blev indsatsen forlænget til 31. december Voksne der højst har gennemført en gymnasial uddannelse (Gymnasium/HF/HTX/HHX), erhvervsuddannelse, folkeskole eller kortere 3 BMI over 30 4

5 Trivselsmålingen samme år viste endvidere, at dagplejerne ønskede mere anerkendelse for deres arbejde og et bedre omdømme af jobbet, for derigennem at øge arbejdsglæde og tilfredshed [3]. Formålet med projekt Små Skridt i Hjørring Kommune var derfor at tilbyde de kommunalt ansatte dagplejere i Hjørring Kommune et kursusforløb, der kunne give dem værktøjer til at tabe sig eller forhindre en yderligere vægtøgning samt redskaber til at arbejde med den mentale forandringsproces. Indsatsen er bygget op om Sundhedsstyrelsens vægtstopkoncept Små skridt. Tanken bag dette koncept er at skabe varig vaneændring, og dermed vægtstop, ved hjælp af små kontinuerlige forbedringer i den nuværende sundhedsadfærd. På længere sigt kan de små skridt også føre til vægttab og vedligeholdelse af dette vægttab, men målet er først og fremmest at forhindre en stigende vægtkurve. Den sundhedspædagogiske tilgang i metoden er, at den overvægtige selv bestemmer, hvilke skridt der skal tages, mens vægtstoprådgiveren vejleder og motiverer. Principperne i vægtstopkonceptet bygger på de officielle anbefalinger, specifik evidens om betydningen af livsstilen for vægtreguleringen samt psykologiske aspekter ved vaneændring [4-5]. Ansatte ved Hjørring Kommune er blevet uddannet i Små skridt igennem vægtstoprådgiveruddannelsen, som er etableret af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Det Nationale Udviklingscenter mod Overvægt (NUMO). Formålet med uddannelsen er at ruste kommunale/regionale medarbejdere til at varetage vægttabsforløb for overvægtige borgere. Seks ansatte ved Hjørring Kommune blev uddannet vægtstoprådgivere fire ansatte fra Hjørring Sundhedscenter og to ansatte fra Den Kommunale Dagpleje i Hjørring Kommune. De fire fra Hjørring Sundhedscenter stod for de individuelle samtaler samt for grupperådgivningen. 1.2 Mål Projektets specifikke mål har været [3]: Sundhedsprofil til alle dagplejere som motivation til og udgangspunkt for konkrete vægttabsforløb At give en viden om sund kost og motion Øget tro på egne ressourcer 5

6 At deltagerne oplever en forbedring i mindst en af følgerne parametre: Taljemål, vægt, fedtprocent, BMI og kondital Facilitere netværksdannelse Øget arbejdsglæde Øget glæde ved eget fag Mulighed for psykologhjælp for meget udsatte svært overvægtige 1.3 Målgruppe Målgruppen blev i projektbeskrivelsen defineret som svært overvægtige dagplejere ansat i Hjørring Kommune. På grund af lavere tilslutning til vægtstopforløbet end forventet, har projektet dog været nødsaget til at inddrage andre udsatte erhvervsgrupper, for at opnå et højere deltagerantal i projektet. I første omgang har vægtstopkurset (som planlagt) været forbeholdt de kommunalt ansatte dagplejere, der efter en personlig sundhedsprofil er blevet tilbudt deltagelse på kurset. I anden omgang er kurset blevet tilbudt elever på Hjørring Produktionsskole samt ansatte på AVV (Affaldsselskab for Brønderslev og Hjørring), der ligesom hovedparten af de ansatte ved den kommunale dagpleje har en kort eller ingen erhvervsuddannelse, og derfor betegnes som udsat erhvervsgruppe. Resultaterne fra Hjørring Produktionsskole og AVV indgår dog ikke i denne evaluering, da disse indsatser endnu ikke er afsluttet (er opstartet i 2012). Samlet set kan den typiske vægtstopper i Hjørring Kommunes projekt der indgår i evalueringen beskrives som en gift midaldrende kvinde, med børn. Uddannelsesmæssigt har hun højest gennemført grundskolen eller en erhvervsuddannelse/gymnasial uddannelse 4. Kvinden hverken ryger eller drikker, men har overvægt tæt på familien, hvor enten forældre, søskende, partner eller børn også er overvægtige 5 (se bilag 1). Hendes vægt er kg (gennemsnittet for alle vægtstoppere er 99,7 kg), og hun har et BMI mellem 35 og 40 (gennemsnittet er på 35,8), så kategoriseres som svær fedme % af vægtstopperne har som højest gennemført uddannelse henholdsvis folkeskole (27 %), erhvervsuddannelse (43 %) eller gymnasial uddannelse (7 %). 5 For 90 % af vægtstopperne er der andre i familien der er overvægtige. 6

7 1.4 Organisering Vægtstopprojektet er organiseret under Hjørring Sundhedscenter og er foregået i samarbejde med Dagplejen i Hjørring Kommune. Projektet var oprindeligt forankret i en styregruppe bestående af projektleder, evalueringsansvarlig, leder af dagplejen samt kommunallægen. Grundet organisatoriske forandringer fungerede styregruppen imidlertid kun kortvarigt. Den daværende kommunallæge stoppede ved udgangen af 2010, og da funktionen efterfølgende blev nedlagt, kunne man ikke inddrage en ny i projektets styregruppe. Derudover gennemgik den kommunale dagpleje en større nedskæringsrunde og oplevede dermed også organisatoriske udfordringer, som fik betydning for prioriteringen af indsatsen. Desuden har projektet skiftet projektleder to gange. Projektgruppen i Hjørring Sundhedscenter, bestående af projektleder, vægtstoprådgiverne og sundhedscentrets diætist, har undervejs i projektet mødtes med jævne mellemrum, for at videndele, kvalitetsudvikle og koordinere indsatsen. 7

8 2. Evalueringen Som tidligere nævnt er der sket forandringer i den organisatoriske styring af projektet, hvilket også har medført ændringer i evalueringsdesignet. Oprindeligt var hensigten at evaluere processen løbende ved hjælp af fokusgruppeinterviews med deltagerne og afslutningsvis evaluere effekten af vægtstopforløbene på baggrund af data fra det elektroniske monitoreringssystem. 6 Undervejs opstod der også etiske overvejelser omkring nogle af fokusgruppeinterview, hvorfor de ikke blev udført som planlagt. På grund af ovenstående er det valgt at gennemføre begge evalueringer ved afslutning af projektet, lige såvel som en tilpasning af evalueringsmodellerne har været påkrævet. Målet med evalueringen er fortsat at identificere styrker og svagheder ved projektet, for at kunne kvalificere den videre indsats over for svært overvægtige borgere i Hjørring Kommune. Det har vist sig, at en egentlig effektevaluering ikke er mulig på lokalniveau, da vi ud fra de tilgængelige data ikke kan påvise kausalitet mellem indsats og effekt. Vi kan med andre ord ikke afgøre, om et eventuelt vægtstop/vægttab skyldes selve vægtstopforløbet. Til gengæld laver vi en resultatevaluering dvs. dokumenterer og vurderer projektets resultater i henhold til satspuljens målsætning [6]. Formålet er at synliggøre de kvantitative resultater i projektet og tilvejebringe et grundlag for vurdering af indsatsens nytteværdi. I resultatevalueringen foretages en deskriptiv analyse af deltagernes udvikling i BMI, vægt og taljemål, ved hjælp af dataudtræk fra monitoreringssystemet. Derudover gennemføres en kvalitativ procesevaluering med henblik på udvikling af vægtstopforløbet. Procesevalueringen er inspireret af BIKVA-modellen [7-8] og tager udgangspunkt i vægtstoppernes oplevelse af forløbet, men inddrager også vægtstoprådgiverne og projektledelsen. Evalueringen forløber over følgende trin: 1. Fokusgruppeinterview med vægtstopperne, hvor de anmodes om at tilkendegive og begrunde, hvad der har været henholdsvis positivt og negativt ved vægtstopforløbet. 6 Det elektroniske monitoreringssystem bliver anvendt i den tværgående evaluering af satspuljen og består af kvantitative data, som er indrapporteret ved opstart af et vægtstopforløb, efter 3 måneder og efter 15 måneder. 8

9 Resultatet af dette interview er en række subjektive vurderinger af projektet, som systematiseres under tematiserede overskrifter. 2. Vægtstoprådgiverne præsenteres for vægtstoppernes udsagn med henblik på i et fokusgruppeinterview at drøfte, hvad de mener, er årsagen til disse oplevelser. Hermed identificeres misforhold mellem de to perspektiver og en refleksion over egen praksis igangsættes. 3. Udsagn fra interviewet med vægtstopperne og vægtstoprådgiverne fremlægges nu for projektledelsen, for at få deres respons på såvel positive som negative udsagn. Procesevalueringen har et formativt sigte, i kraft af den søger at udløse en lærings- og udviklingsproces i organisationen. Formålet er at indtænke vægtstoppernes viden og vurderinger i den fremtidige udvikling af indsatsen i det omfang det er muligt for på den måde at skabe større overensstemmelse mellem indsats og behov. Rekrutteringen af vægtstoppere til fokusgruppeinterviewet skete via et introbrev, som siden hen blev fulgt op med et telefonopkald. De vægtstoppere, der blev inviteret til at deltage, blev tilfældigt udvalgt blandt dem, der havde færdiggjort vægtstopforløbet. Der blev indgået aftale med 6 vægtstoppere om deltagelse i interviewet, men kun 4 var i stand til at komme på dagen. Endvidere var der ønske om at gennemføre et fokusgruppeinterview med vægtstoppere, der var faldet fra projektet, for at få et nuanceret billede af vægtstoppernes oplevelse. Vægtstoprådgiverne kunne imidlertid fortælle, at flere af de frafaldne vægtstoppere havde gennemgået sygdom, fyring mv., og vi valgte derfor ikke at tage kontakt til dem. Det kan dog betyde, at de mere kritiske perspektiver ikke er repræsenteret i evalueringen. Der er i alt gennemført fokusgruppeinterviews med: 4 vægtstoppere, 3 vægtstoprådgivere og 2 repræsentanter fra projektledelsen. Det er ikke alle vægtstoppere, der har udfyldt og gennemført de tre kvantitative spørgeskemaer og målinger. 38 vægtstoppere havde besvaret inklusionsskemaet, men kun 25 havde besvaret alle tre skemaer. 8 vægtstoppere havde besvaret 2 ud af 3 skemaer (inklusion-, 3-måneders- eller 15-månedersskema), og 5 vægtstoppere havde 9

10 udelukkende besvaret inklusionsskemaet. Derudover har der været afholdt opstartssamtale med enkelte deltagere, der har valgt ikke at fortsætte og dermed ikke har udfyldt inklusionsskemaet. I evalueringen vil analysen således omhandle de vægtstoppere der har udfyldt både et inklusionsskema og et 3. måneders og/eller 15 måneders opfølgningsskema. De kvalitative såvel som kvantitative data er bearbejdet af intern evaluator og alle personlige oplysninger er anonymiseret i evalueringen. Resultaterne fremstilles samlet i det følgende afsnit. 10

11 3. Resultater I alt 66 personer er opstartet i vægtstopforløbet, heraf 38 fra Hjørring Kommunale Dagpleje 7. De 66 vægtstoppere er fordelt på 8 hold, hvoraf 5 hold er med vægtstoppere fra Dagplejen. Ved evalueringsrapportens afslutning har 27 vægtstoppere gennemført forløbet alle fra Dagplejen. De øvrige forventes afsluttet henholdsvis juni 2013 (AVV) og april 2014 (Produktionsskolen). Foruden de 66 vægtstoppere der er startet i gruppeforløb er der afholdt individuelle forløb med enkelte vægtstoppere, ud fra konceptet små skridt. Disse er ikke indregnet i indeværende evalueringsrapport, der udelukkende omhandler vægtstopperne fra Hjørring Kommunale Dagpleje. 3.1 Vægtstoppernes udvikling I dette afsnit ser vi nærmere på de målbare resultater i projektet, dvs. vægtstoppernes udvikling i BMI, vægt og taljemål. Projektets resultater vurderes således ud fra satspuljens overordnede formål, som handler om at øge kompetencerne blandt svært overvægtige voksne til at opnå og vedligeholde et vægttab. Ved inklusionsmålingen var den gennemsnitlige vægt 99,7 kg. varierende fra 79 kg til 139,8 kg. Efter 3 måneder var den gennemsnitlige vægt faldet til 97,1 kg, og efter 15 måneder var den gennemsnitlige vægt faldet yderligere til 95,5 kg. Gennemsnitstallene gælder alle vægtstoppere der har udfyldt henholdsvis inklusions-, 3 måneders- og/eller 15 månederskemaet. Figur 3.1 giver et overblik over vægtudviklingen for vægtstopperne efter henholdsvis 3 og 15 måneder. Efter 3 måneder har 71 % opnået en vægtstabilisering eller et vægttab. Ved målingen efter 15 måneder er denne andel forøget til 88 %. Knap halvdelen (48 %) af vægtstopperne har oplevet et vægttab mellem 1 og 10 kg, mens 32 % af vægtstopperne har oplevet et vægttab på 10 kg og derover. 7 Projektets oprindelige målgruppe 11

12 Knap en tredjedel (29 %) af vægtstopperne har efter 3 måneder oplevet en mindre vægtøgning (mellem 1 og 5 kg). Dette er dog faldet efter 15 måneder, hvor kun 12 % har oplevet en lignende vægtøgning. Figur 3.1: Vægtstoppernes vægtændringer i kg efter henholdsvis 3 og 15 måneder af vægtstopforløbet 45 3 måneder (n=31) 15 måneder (n=25) Procent over 10 kg 5-10 kg 1-5 kg plus/minus 1 kg 1-5 kg 5-10 kg over 10 kg Vægtforøgelse Stabilitet Vægttab Gennemsnitsvægt og vægttab kan dog ikke stå alene, da dette ikke tager højde for vægtstoppernes højde. Derfor er det valgt også at se på BMI. På inklusionstidspunktet har vægtstopperne i gennemsnit et BMI på 35,8, svingende fra 26,7 til 54,6. Efter 3 måneder er gennemsnittet faldet til 34,9 svingende fra 25,7 til 56, og efter 15 måneder er det gennemsnitlige BMI for vægtstopperne faldet til 32,6 svingende fra 25,6 til 43,2. 12

13 Dette er vist i figur 3.2, der illustrerer udviklingen i vægtstoppernes BMI inddelt i følgende kategorier: BMI 25,0-29,9: Overvægt BMI 30,0-34,9: Fedme BMI 35,0-39,9: Svær fedme BMI 40,0<: Ekstrem fedme Figur 3.2: Udviklingen i vægtstoppernes BMI fra inklusion til 15. måneder. BMI 25-29,9 BMI 30-34,9 BMI 35-39,9 BMI 40-< 15 måneder måneder Inklusion % 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Af figur 3.2 fremgår det, at andelen i BMI kategorierne fedme og svær fedme er relativt stabile, dog med et mindre fald, mens det fremgår, at der i BMI kategorierne overvægt og ekstrem fedme er sket større ændringer. Det er vigtigt at være opmærksom på at det kræver en relativ stor vægtændring for at skifte fra én BMI kategori til en anden. Dette kan være årsagen til den relative lille ændring i kategorierne fedme og svær fedme, der fra inklusionsmålingen til 15 måneder ændrer sig henholdsvis fra 34 % til 29 % (fedme) og fra 32 % til 25 % (svær fedme). 13

14 Den største udvikling opleves i kategorien overvægt, der øges fra 16 % ved inklusionsmålingen til 38 % ved 15 måneder. Ligeledes opleves der et markant fald i kategorien ekstrem fedme, der falder fra 18 % ved inklusion til 8 % efter 15. måneder. Det vil sige, at en stor andel af vægtstopperne har flyttet sig fra de høje BMI kategorier til de lavere BMI kategorier. Størstedelen af vægtstopperne oplever at reducere deres BMI fra inklusionsmålingen til de 15 måneder. BMI kan være en god indikation af vægtstoppernes sundhedstilstand, men fordi målet ikke siger noget om forholdet mellem muskel- og fedtvæv, suppleres dette med taljemåling, som kan give en indikation af, om overvægten skyldes for meget fedtvæv omkring taljen. Målet giver dermed en indikation af de sundhedsmæssige risici ved overvægt. Det anbefales, at kvinders taljemål ligger mellem 80 og 88 cm, og helst ikke overstiger 88 cm. I gennemsnit har vægtstopperne et taljemål på 110 cm varierende fra 87 cm til 136 cm. Der er således kun en enkelt vægtstopper, der ved inklusionsmålingen ligger indenfor det anbefalede område for taljemål. Efter 3 måneder er gennemsnittet faldet med 1 cm til 109 cm, og efter 15 måneder er vægtstoppernes gennemsnitlige taljemål faldet til 102 cm varierende fra 80 cm til 117,5 cm. Efter 15 måneder er der 2 vægtstoppere der har et taljemål der ligger indenfor det anbefalede område mellem 80 og 88 cm. I figur 3.3 præsenteres vægtstoppernes taljemålsudvikling efter henholdsvis 3 og 15 måneder. Efter 3 måneder har en stor andel af vægtstopperne (71 %) opnået en reduktion i taljemålet. Ved målingen efter 15 måneder er andelen steget yderligere til 88 %. Over halvdelen (60 %) af vægtstopperne har oplevet en reduktion i taljemålet mellem 1 og 10 cm, mens 28 % har oplevet en reduktion i taljemålet på 10 cm og derover. Kun en mindre gruppe (12 %) af vægtstopperne har efter 3 måneder oplevet en øgning i taljemålet (mellem 1 og 10 cm). Andelen er dog faldet efter 15 måneder, hvor kun 4 % har oplevet en mindre øgning i taljemålet (mellem 1 og 5 cm). 14

15 På de udvalgte parametre (vægt, BMI og taljemål) viser evalueringen, at størstedelen af vægtstopperne opnår en mindre, men positiv udvikling i den periode de har været tilknyttet vægtstopforløbet. Vægtstopperne er stadig overvægtige efter de 15 måneder, men denne del af evalueringen viser, at vægtstopperne i de 15 måneder de har været tilknyttet vægtstopforløbet har opnået at ændre vægtforøgelseskurven i en positiv retning. Figur 3.3: Udvikling i vægtstoppernes taljemål i cm efter henholdsvis 3 og 15 måneder 3 måneder (n=24) 15 måneder (n=25) Procent over 10 cm 5-10 cm 1-5 cm plus/minus 1 cm 1-5 cm 5-10 cm over 10 cm Øgning i taljemål Stabilitet Reduktion i taljemål 3.2 Motivation for opstart af vægtstop Rekrutteringen af vægtstoppere skete i første omgang gennem Dagplejen, som stod for at informere om tilbuddet og uddele en vægttabsguide til interesserede dagplejere. Flere af vægtstopperne fortæller, at de som udgangspunkt ikke var særligt motiverede for at deltage i vægtstopforløbet, men det ændrede sig med den individuelle samtale med vægtstoprådgiveren: Jeg var ikke særlig positiv til at starte med, men jeg må indrømme, at den første samtale jeg havde med vægtstoprådgiveren, den gjorde et eller andet ved mig. ( ) 15

16 Der var det også jeg tænkte: For søren da, du kan jo godt, hvis du vil. Jeg fik blod på tanden (Vægtstopper) Den indledende samtale er således afgørende for vægtstopperens motivation, hvilket stiller særlige krav til rådgiveren. Vægtstoprådgiverne besidder nogle væsentlige kompetencer i forhold til at motivere vægtstopperne, og der er enighed blandt rådgiverne og projektledelsen om, at det ikke er tilstrækkeligt at have vægtstoprådgiveruddannelsen for at varetage denne opgave det er også nødvendigt med en sundhedsfaglig baggrund. En anden vægtstopper var meget motiveret, da hun fik tilbuddet om et vægtstopforløb, men ventetiden for at komme på et hold blev for lang: Vi fik den der bog [vægttabsguide red.] fra Dagplejekontoret, og der sagde jeg: Det vil jeg bare meget, meget gerne - altså den var jeg med på med det samme. Men jeg kom så ikke på det første hold. Og det gjorde sådan lidt Hvis jeg var kommet på det første hold ja, det lyder fuldstændig vanvittigt, men så havde jeg været mere motiveret. (Vægtstopper) Motivationen for vægtstopforløbet varierer fra vægtstopper til vægtstopper, hvilket giver udfordringer med hensyn til rekrutteringen. Projektledelsen påpeger, at vægtstopperen forventes at tage ansvar for sit eget vægtstopforløb, men regelmæssig opfølgning kan måske være med til at vedligeholde engagementet og lysten til at deltage. Den individuelle samtale lader til at være et effektivt middel til at bevare og fremme motivationen. 3.3 Gruppesammensætning Både vægtstoppere og rådgivere har oplevet det som positivt, at grupperne er sammensat efter faggruppe. Det giver en god gruppedynamik og vægtstopperne føler sig trygge i hinandens selskab. Desuden har dagplejere nogle arbejdsvilkår, som er helt specifikke for dem, og som gør det særdeles relevant at lave gruppeforløb for denne faggruppe. En rådgiver fortæller f.eks.: 16

17 Blandt andet havde samtlige af mine et problem med at gå fuldstændig sukkerkolde, når de havde givet børnene mad og fået dem til at sove. Og så røg de direkte i slikskabet. Det var smaddergodt at snakke om, for det kunne de alle sammen forholde sig til, og de formåede faktisk at få ændret den vane. (Vægtstoprådgiver) I kraft af grupperne er relativt homogene, bliver det nemmere at målrette samtalerne og vægtstopperne kan bedre gøre brug af hinandens erfaringer. Det kan handle om gode råd til at undgå slikskabet, men det kan også være forslag til motionsformer, som passer godt ind i dagplejernes arbejdstider. Flere har også valgt at motionere sammen, fordi det giver tryghed at være sammen med andre overvægtige, og fordi de kan hjælpe hinanden med at fastholde de gode vaner. Til gengæld kan det være en ulempe, at vægtstopperne er fra samme arbejdsplads, når der opstår en fyringsrunde, som der gjorde i Dagplejen. Vægtstoprådgiverne oplevede, at emnet kom til at fylde på møderne og stjal fokus fra vægtstopforløbet. Projektledelsen forklarer: Det kan være en styrke at lave virksomhedshold, men når virksomheden eller organisationen er på den anden ende, kan det være en kæmpe stor svaghed. Hvis man derimod ikke havde lavet rene virksomhedshold, så har man ikke den der daglige synergi. (Projektledelsen) Det viste sig endvidere at være vanskeligt for de pågældende vægtstoppere at fortsætte forløbet efter en fyring, i og med de ikke længere var en del af fællesskabet: Der var faktisk nogle med på mit hold, som var blevet fyret, og de følte sig helt udenfor fællesskabet. Og det endte også med, at de faldt fra. (Vægtstoprådgiver) 17

18 Der er altså ikke et entydigt svar på, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at etablere vægtstopforløb igennem arbejdspladsen, men en væsentlig fordel ved at sammensætte kollegaer i gruppeforløbet er, at de kan give hinanden særdeles brugbare råd og inspiration til at ændre vaner. Det forudsætter imidlertid også en god dynamik imellem kollegaerne, hvorfor denne form for gruppesammensætning må vurderes i forhold til den specifikke arbejdsplads. 3.4 Gruppesessioner Størstedelen af vægtstopforløbet foregår i gruppesessioner. Generelt er der stor tilfredshed med at køre forløbet i grupper, både blandt vægtstoprådgivere og vægtstoppere, fordi det giver en fællesskabsfølelse at være sammen med andre overvægtige. Samtidig er bevidstheden om, at de skal mødes med de andre, med til at sikre fastholdelse af de små skridt, da de ikke vil møde op uden nævneværdige resultater. Som en af vægtstopperne siger: Jeg ville faktisk godt, at man skulle vejes hver gang, for det er lidt en gulerod. Du skal ikke op og tabe ansigt i hvert fald. (Vægtstopper) De finder med andre ord motivation i at mødes med gruppen og blive holdt op på deres målsætninger. Rådgiverne oplever ligeledes, at kontrollen virker som en motivationsfaktor for vægtstopperne, selvom de har forsøgt at fjerne fokus fra det. For vægtstoprådgiverne er det således vanskeligt at forene ønsket om kontrol med målet om at få vægtstopperen til at tage ansvar for sin egen situation. Vægtstopperne efterlyser endvidere flere aktiviteter, hvor de kan få omsat teorien til praksis og få konkret viden om sunde og usunde fødevarer. Oplevelsen er, at det meste af mødetiden går med at samle op fra sidst og høre om de andres udvikling: Der var lidt for meget snak og for lidt action.( ) Tit så nåede vi ikke ret meget andet end runden, og så havde vi måske 20 min., hvor vi lige fik et eller andet hurtigt input. Det var 18

19 hyggeligt nok at høre, hvad de andre havde af erfaringer, men jeg kunne også godt tænke mig den anden del. (Vægtstopper) Ifølge vægtstoprådgiverne skyldes de manglende aktiviteter, at det foruddefinerede koncept er for rigidt og ikke efterlader handlerum til at tilpasse gruppeforløbet til vægtstoppernes virkelighed: Jeg synes konceptet var svært, for hver mødegang var planlagt med 10 min. til det og 10 min. til det og så havde vi det der oplæg. Og i starten skulle vi prøve at være rimelig tro mod det, hvilket var fuldstændig umuligt. ( ) Det var svært at passe ind i den virkelighed, de havde. ( ) Og jeg tænkte hele tiden, at det her er noget der skal måles på, så vi bliver nødt til at være rimelig stringente i forhold til konceptet. (Vægtstoprådgiver) Rådgiverne er enige i, at praktiske tiltag med fordel kunne opprioriteres i vægtstopforløbet, især når man tager målgruppen i betragtning. Hidtil har møderne varet halvanden time, og det mener rådgiverne er alt for lidt, hvis de både skal indeholde netværksdannelse, oplæg og aktiviteter og formidlingen skal tilpasses målgruppens behov. Vægtstopforløbet er tilrettelagt, så det består af syv møder fordelt på de første fem måneder, og derefter tre opfølgningsmøder henholdsvis otte måneder, 10 måneder og 15 måneder efter opstart. De første tre måneder var møderne veltilrettelagt, synes vægtstopperne, men de efterfølgende måneder gik der for lang tid imellem dem: I starten var møderne meget tæt på hinanden, men så gik der et halvt år, hvor man faktisk mere eller mindre glemte det. Der kunne man måske godt have ønsket sig lidt tættere møder måske en gang om måneden. (Vægtstopper) Dette bakkes op af rådgiverne, som erfarede, at flere vægtstoppere faldt fra på grund af for få møder. Som tidligere nævnt vil vægtstopperne ikke tabe ansigt over for hinanden, og det kan 19

20 derfor være svært at møde op, hvis man ikke har formået at fastholde et vægtstop/vægttab i den mellemliggende periode Rådgiverne oplever også, at vægtstopforløbet let glider i baggrunden i forhold til de øvrige arbejdsopgaver, som fylder mere i hverdagen. De er meget engageret i vægtstopforløbene, men finder det vanskeligt at bevare fokus i det daglige, når der er lang tid mellem møderne. 3.5 Vægtstopcaféer Et af de øvrige tiltag i forløbet var de såkaldte vægtstopcafeer, som skulle bidrage til at fastholde motivationen og fremme netværksdannelsen bland vægtstopperne. Der blev planlagt fem vægtstopcaféen, men kun to caféer blev gennemført, grundet manglende tilslutning til de øvrige. De blev således aldrig den succes som håbet. En af vægtstopperne begrunder det på følgende måde: Der troede vi så, det var noget helt helt andet, vi skulle op til, men så starter vi med runden igen! Og jeg tænkte bare: Var det ikke noget andet input, vi skulle have, end runden igen, igen, igen. Så det endte med, jeg ikke gad at komme til dem. (Vægtstopper) Vægtstoprådgiverne bakker op og fortæller, at de ikke var skarpe på, hvad cafeerne skulle bruges til og indeholde. De foreslår derfor, at man afskaffer vægtstopcafeerne en anden gang og i stedet laver forskellige aktiviteter for vægtstopperne, såsom indkøbsture og madlavning med familien. 3.6 Undervisning og vejledning Vægtstoprådgiveren har flere forskellige roller i vægtstopforløbet og kan således både fungere som relationsskaber, facilitator, ordstyrer, underviser og rådgiver i forhold til konkrete spørgsmål. En af de helt centrale opgaver er at fungere som vejleder og støtte for vægtstopperne i deres vægtstop/vægttab, hvilket i høj grad er lykkes. Vægtstopperne fremhæver, at rådgiverne er yderst empatiske og formår at sætte sig ind den enkeltes situation. Derudover er de gode til at vende 20

21 negative tanker til positive, således at vægtstopperen bevarer motivationen og troen på egne evner: Jeg var begyndt at gå i motionscenteret, og så sidder vi en aften, hvor jeg så siger: Nu går jeg ikke derude tre gange mere, nu går jeg kun to. Hvor vægtstoprådgiveren så siger: Nej, nu har du valgt, at du går der to gange. Man kan godt høre forskellen ik? (Vægtstopper) Med hensyn til motionsdelen i vægtstopforløbet er der bred enighed om, at der er plads til forbedring fremadrettet. Vægtstopperne havde én gang om ugen mulighed for at benytte træningsfaciliteterne i Hjørring Sundhedscenter, men kun få benyttede sig af tilbuddet, og de savnede mere vejledning i brugen af maskinerne: Jeg kunne godt have savnet noget mere opfølgning på at være nede i motionscentret. Første gang stod vi to hold sammen, der skulle se på maskinerne, og det glemmer man jo, når man ikke har været oppe og prøve dem. Det ville have været skønt, at der lige var én der, som kunne se, om man gjorde det rigtigt (Vægtstopper) Vægtstoprådgiverne anbefaler i den forbindelse, at sundhedscenteret bemandes hver gang og at fysisk aktivitet gøres obligatorisk på møderne. Oplevelsen er, at konceptet ikke tillod den praktiske del af motionen kun den teoretiske. En rådgiver fortæller: Det var virkelig mærkeligt at holde et oplæg om fysisk aktivitet og så ikke have tid til at gøre noget. Det stred så meget imod min måde at tænke på ud fra et læringsteoretisk perspektiv. (Vægtstoprådgiver) 21

22 Rådgiveren finder det således uhensigtsmæssigt, at konceptet i højere grad foreskriver tavleundervisning end praktiske aktiviteter især når målgruppen tages i betragtning: Det er et skrivebordskoncept, som slet ikke har føling med virkeligheden. De [sundhedsstyrelsen via satspuljen red.] vil gerne have nogle lidt udsatte borgere, der ikke er uddannet, og alligevel skal vi stå og lave undervisning med plancher og sådan noget. Og hvordan er det lige man lærer, når man ikke har gået så meget i skole? (Vægtstoprådgiver) Der er da også konsensus blandt rådgiverne om, at dem der fik mest ud af forløbet var de dagplejere, der havde en længerevarende uddannelse, fordi de havde nemmere ved at reflektere og tilegne sig viden. Jf. beskrivelsen af vægtstopperne i afsnit 1.3, har 23 % af vægtstopperne gennemført en kort eller mellemlang videregående uddannelse. De øvrige 77 % af vægtstopperne har som højest gennemført uddannelse henholdsvis folkeskole, erhvervsuddannelse eller gymnasial uddannelse. I relation til undervisningen er vægtstopperne enige om, at de gerne vil have mere kostundervisning, for at opnå viden om sundere alternativer til deres kostvaner. De havde stort udbytte af diætistens undervisning på gruppeforløbet og efterspørger derfor mulighed for et længere vejledningsforløb, eventuelt individuelt: Jeg kunne godt tænke mig at have haft noget vejledning kun mig med en diætist. ( ) Jeg synes, jeg har brug for en snak om, hvad er det du spiser, og hvad er det lige du kan gøre anderledes, for nogle gange tænker jeg: Hvad er det du gør forkert? Du kan da ikke skære mere ned. (Vægtstopper) Det afgørende er imidlertid ikke, at vejledningen foregår individuelt, men at den tager udgangspunkt i vægtstoppernes individuelle kostvaner. Diætisten kan således hjælpe med at gennemgå de fødevarer, vægtstopperne normalvis spiser, og komme med praktiske forslag til 22

23 sunde varianter. Vægtstopperne mangler redskaberne til at omsætte teori til praksis, når det kommer til kosten, og det vil de gerne vil støttes i. Der er delte meninger om behovet for at inddrage diætisten mere i vægtstopforløbet. En af rådgiverne oplevede, at det i hendes forløb gav rigtig god mening at kombinere faglighederne, således at hun bidrog med viden om vaneændringer og diætisten supplerede med en kostfaglig viden. Derfor mener hun også, at diætisten med fordel kan inddrages i langt højere grad end tidligere. Andre mener ikke, det er nødvendigt, da viden om kost ikke er det primære i vægtstopforløbet. Et andet tilbud, som rådgiverne i forløbet har haft mulighed for at henvise vægtstopperne til, er et mindre samtaleforløb ved en psykolog 8. Dette med begrundelse i, at der for nogle vægtstoppere kan være psykologiske aspekter der skal bearbejdes inden der kan arbejdes med ændring af vaner med fokus på et vægtstop. En rådgiver fortæller at: Når vægtstopperne indgår i vægtstopprocessen og samtidigt bliver mere bevidste om deres her og nu situation, bliver der plads og rum til at arbejde med sig selv. I den sammenhæng opstår/frigiver det andre psykologiske problemstillinger, som ligger udenfor vores kompetencefelt. Psykologen har i disse situationer hjulpet dem til at håndtere disse svære problemstillinger, hvorefter de har kunnet komme videre i vægttabsprocessen. (Vægtstoprådgiver) Det tværfaglige perspektiv har således været vigtigt for at vægtstopperne har kunnet få det optimale udbytte af forløbet. Vægtstoprådgivere som psykolog har arbejde ud fra vægtstopkonceptet med hver deres faglige perspektiv, hvilket ifølge rådgivernes oplevelse har givet en sammenhæng i forløbet. 8 Der har været samarbejde med henholdsvis en ekstern og intern psykolog i forløbet, hvor vægtstopperne har haft mulighed for op til 8 individuelle samtaler. 23

24 Rådgiverne og projektledelsen har erfaret, at det generelt styrker indsatsen at arbejde tværfagligt, hvorfor de fremover vil tænke flere forskellige fagpersoner ind i forløbet (f.eks. psykolog, kostvejleder og motionsfaglig medarbejder). Desuden er der et ønske om at få afklaret vægtstoprådgivernes rolle og kompetencer i vægtstopforløbet, så de kan blive klædt på til opgaven og sikre mere ensartede forløb. Et led i denne kompetenceafklaring kunne også være at udarbejde et fælles undervisningsmateriale, som alle rådgiverne kan bruge i vægtstopforløbet. 3.7 Små skridt som vægttabsmetode Små skridt er en meget vellidt vægttabsmetode, som både vægtstopperne, rådgiverne og projektledelsen kan se potentiale i som en vej til varigt vægttab. Vægtstopperne fortæller, at metoden er blevet en integreret del af deres tankegang, og at den hver dag minder dem om, hvor lidt der skal til for at gøre en forskel. Tidligere havde de efter eget udsagn en alt eller intet tilgang til kost og motion, men den er nu erstattet med mottoet lidt er bedre end ingenting. Det har blandt andet resulteret i færre søde sager og mere nærvær: Det der små skridt har været rigtig godt, fordi det sidder altså inde i baghovedet. Det der med at tænke over, om du bliver lykkeligere af alt det slik, du skal have fredag aften, eller om du måske kan tage noget andet i stedet for (Vægtstopper) Nu tager du ét stykke chokolade, og ikke 15 som man gjorde før, og så smager man rent faktisk på det. (Vægtstopper) Metoden er således med til at øge vægtstoppernes bevidsthed om egen adfærd og vaner, hvilket medfører positive forandringer i retning af en sundere livsstil. De formår i højere grad at nyde de søde sager og ikke bare spise i store mængder. Vægtstoppernes begejstring for metoden skyldes desuden, at alt er tilladt, når man følger vægtstopkonceptet. Dermed bliver det nemmere at overskue og fastholde vaneændringerne: 24

25 Det er simpelthen så dejligt, at der ikke er noget, der er forbudt. Det synes jeg i hvert fald, jeg har brugt meget - at sige til mig selv: Det er okay du gør det, men har du lyst til det? Så jeg snakker rigtig meget med mig selv [griner] (Vægtstopper) De oplever med andre ord ikke et stort afsavn, når de giver afkald på de usunde vaner, fordi det er deres eget bevidste valg. Og hvis de beslutter at spise slik eller søde sager, er det ikke forbundet med dårlig samvittighed, hvorfor de har lettere ved at begrænse indtagelsen af de usunde fødevarer. For flere af vægtstopperne var det imidlertid en skuffelse, at de jf. konceptet blot skulle stabilisere vægten og kontinuerligt lave små ændringer i sundhedsadfærden. De ønskede at blive presset langt mere af vægtstoprådgiveren, for at opnå et hurtigere og større vægttab: For mig var det ikke et vægtstop, men et vægttabskursus. Og vores vægtstoprådgiver lagde meget vægt på, at det var vægtstop, hvor jeg tænkte: Nej, det er det bare ikke - jeg vil tabe mig. Så hun behøvede slet ikke være så flink. (Vægtstopper) Rådgiverne mener, at konceptet er tvetydigt med hensyn til, om målet er vægtstop eller vægttab. De følte selv, der var en skjult dagsorden, i kraft af målet egentlig var vægtstop og vaneændring, men samtidig skulle de veje vægtstopperne regelmæssigt, fordi resultaterne i sidste ende gøres op på, om vægtstopperne taber sig. Derfor synes flertallet af rådgiverne og vægtstopperne, at man en anden gang skal være mere eksplicit omkring, hvad tilbuddet består i, så vægtstopperne undgår eventuel skuffelse. 9 Eller som en vægtstopper udtrykker det: 9 Vægttabsguiden, som blev udleveret til vægtstopperne i forbindelse med rekrutteringen, nævner i øvrigt ikke målet om vægtstop [9]. 25

26 Men man skal ligesom også sige, det hedder vægtstopkursus, så man ikke har de forventninger, at det er et slankehold.( ) Man er faktisk utilfreds i starten, fordi man regner med, at nu skal man til at tabe sig og det kan man selvfølgelig også godt gøre, men man går der for at få en sundere livsstil. (Vægtstopper) En af rådgiverne fremhæver, at der er behov for en holdningsændring, når man som vægtstopper går i gang med dette koncept. Mange af vægtstopperne er vant til forskellige kurer og vil derfor typisk sidde med håbet om at finde en tryllekur. Men små skridt er en livslang proces, hvilket kan være svært at omstille sig til. Projektledelsen mener, at ambitionen må være at få folk til at tabe sig, for på sigt at kunne knække den stigende vægtkurve i befolkningen. Derfor skal det fremover hedde vægttabskurser, selvom små skridt anvendes som metode. Vægtstopforløbet har ikke ført til et varigt vægttab for alle vægtstopperne, men der er enighed om, at man kan blive ved med at bruge principperne i små skridt resten af livet. Og for et par af vægtstopperne har forløbet givet rigtig gode resultater: Jeg sagde, at hvis jeg kunne tabe mig 10 kg på et år, så er det fint, for det er sådan et tempo, man kan følge med i. (..) Jeg tabte så 13 kg inden vi var færdige, så jeg nåede mit mål. Og har holdt det siden! (Vægtstopper) Jeg har døjet med forhøjet blodtryk i mange år og der er sukkersyge i familien, så mine tal har ikke været for gode. Og de er bare så hypergode nu! Det tror jeg også på, at det er på grund af det, jeg har lært igennem små skridt (Vægtstopper) Små skridt kan altså bidrage til at vægtstopperen opnår og bevarer et vægttab og samtidig være med til at forbedre sundhedstilstanden. Af samme grund betragter flere af vægtstopperne små skridt som en effektiv metode. 26

27 Endelig skal det nævnes, at et par af rådgiverne og vægtstopperne er i tvivl om, hvorvidt de meget svært overvægtige har behov for et andet tilbud. Blandt andet har rådgiverne oplevet, at visse vægtstoppere har kæmpet med tunge psykologiske problemstillinger, som har været vanskelige at løse i vægtstopforløbet. Her har tilbuddet om psykologbistand været kærkomment, men det er ikke altid blevet benyttet af vægtstopperen. Til dette svarer projektledelsen, at den individuelle samtale med fordel kan bruges til at differentiere vægtstopperne og vurdere behovet for anden hjælp (f.eks. ved mistanke om spiseforstyrrelse). 3.8 Organisering Projektledelsen giver udtryk for at projektets organisering har været udfordret undervejs i forløbet, og at det har haft betydning for samarbejdet omkring vægtstop. Dagplejen har konkret været udfordret af fyringsrunde og Sundhedscenteret af skiftende projektleder. Vi er også blevet klogere undervejs i forløbet, og med bagklogskabens klare lys kan vi se det er nogle naturlige dispositioner vi har gjort os. Fx en mindre involvering af dagplejens vægtstoprådgivere end forventet (Projektledelsen) Fyringsrunden kan have haft betydning for dagplejens vægtstoprådgiveres involvering i indsatsen. Men det er også blevet bevidst, at der skal tages højde for den ulige magtstruktur, der er, når tillidsrepræsentant og faglig leder skal medvirke til livsstilsintervention hos medarbejdere. Endeligt fremhæver projektledelsen og rådgiverne, at de oplever det som hensigtsmæssigt med en sundhedsfaglig uddannelse inden vægtstoprådgiveruddannelsen. Vægtstoprådgiveruddannelsen i sig selv giver ikke tilstrækkelige kompetencer til at varetage vægtstopforløb. De to vægtstoprådgivere fra Dagplejen havde ikke en sundhedsfaglig uddannelse, og var derfor som udgangspunkt mindre klædt på til at løse opgaven. Vægtstoprådgiverne [fra dagplejen red.] blev aldrig rigtig en del af vægtstopforløbene. Det havde vi troet på forhånd (Projektledelsen) 27

28 Det forhold at vægtstoprådgiverne fra Dagplejen aldrig rigtig blev en del af indsatsen gav uklarhed om rollerne og samarbejdet. Ejerskabet kommer ikke automatisk fra samarbejdspartnere, og vi skal selv sætte os ned og blive skarpe på, hvad er det for et ejerskab vi vil have dem til at tage. Vi har fået nogle erfaringer her, som vi kan bruge, hvis vi skal lave virksomhedsindsatser fremover. (Projektledelsen) Projektledelsen pointere desuden at selvom samarbejdet ikke førte til det i første omgang forventede, er der kommet andre samarbejder i stand, blandt andet et samarbejde om at revidere og implementere dagplejens mad- og måltidspolitik. Jeg tror ikke vi [Sundhedscentret] havde fået så stor en andel i dagplejens arbejde med kostpolitikken hvis ikke det var for arbejdet med vægtstopforløbet (Projektledelsen) Således lever vægtstopprojektet videre gennem mad- og måltidspolitikken, ved at skabe sundere rammer for både børn og ansatte i dagplejen. I interviewet med vægtstopperne fremhæves fyringsrunden i dagplejen ikke som et problem, men for rådgiverne var den af stor betydning: Jeg synes motivationen har været meget forskelligartet, og den har også afspejlet det arbejdspres, der var i dagligdagen, og den fyringsrunde, der var omkring dem på daværende tidspunkt. Jeg føler, det fyldte så meget, at selvom de havde de bedste intentioner, så fyldte det rigtig meget i deres dagligdag. (Vægtstoprådgiver) 28

29 Flertallet synes, det påvirkede gruppemøderne negativt, ligesom det gjorde det vanskeligt for dagplejerne at koncentrere sig om vægtstop og vaneændringer. Dog har en af vægtstoprådgiverne en anden oplevelse af sit gruppeforløb: Jeg oplevede faktisk ikke, at den fyringsrunde fyldte så meget.( ) Vi brugte det meget til at snakke om, at når der sker noget usædvanligt og det vil der gøre resten af deres liv så kan alting lige pludselig gå i stå og så spiser man bare. På den måde brugte vi det til at blive bevidst om, at når nu det sker, så skal man holde fast i de små skridt. (Vægtstoprådgiver) Denne tilgang til fyringerne er meget konstruktiv og professionel, vurderer projektledelsen, men understreger samtidig det vanskelige i at arbejde med vægtstop/vægttab under de vilkår. Der er stor tilfredshed hos alle parter over de muligheder projektet har medført. Projektet har givet mulighed for at afprøve vægttabsmetoden, iværksætte en indsats og kompetenceudvikling af medarbejderne i afdelingen. I sundhedscenterregi er elementer af Små Skridt allerede implementeret i andre sundhedsindsatser. Den endelige handleplan for vægttabsindsatser afventer anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakke for Overvægt. 29

30 4. Konklusion og anbefalinger I nedenstående sammenfattes de konklusioner og anbefalinger der er kommet frem gennem henholdsvis den kvalitative og kvantitative evaluering. Den kvantitative evaluering af de udvalgte parametre (vægt, BMI og taljemål) viser, at størstedelen af vægtstopperne opnår en mindre, men positiv udvikling på ét eller flere områder i den periode de har været tilknyttet vægtstopforløbet. F.eks. har 88 % af vægtstopperne oplevet et vægtstop eller vægttab efter 15 måneder. Det kan derfor konkluderes, at vægtstopindsatsens umiddelbare mål om at hindre en stigende vægtkurve er nået. Det er dog ikke muligt at konkludere, at det er vægtstopforløbet alene der er baggrund for denne udvikling, men det kan med en vis sandsynlighed antages, at vægtstoppernes deltagelse i vægtstopforløbet har haft en betydning for denne udvikling. På baggrund af den kvalitative evaluering kan det desuden anbefales: At der ved inklusion til indsatsen fortsat anvendes en individuel indledende samtale for at styrke motivationen hos vægtstopperen. Samtalen opleves som et vigtigt redskab til fremme og bevare vægtstoppernes motivation for deltagelse i forløbet. At man er opmærksom på at fastholde deltagernes motivation i perioden mellem mødegangene. Selve vægtstopforløbet synes at have en passende varighed, men der udtrykkes behov for mere opfølgning undervejs. For denne målgruppe udsatte erhvervsgrupper er det vigtigt, at rådgivningen og undervisningen tager udgangspunkt i praksis. Derfor bør indhold og form i vægtstopforløbet tilpasses målgruppen og vægtningen mellem praksis og teori vurderes i forhold til målgruppen. At grupperne sammensættes ud fra en vurdering af, hvorvidt deltagernes eventuelle kendskab til hinanden er fordelagtigt, og i hvor høj grad gruppedynamikken kan udnyttes konstruktivt i vægtstopforløbet. 30

31 Vægtstopforløbene kan med fordel tilrettelægges som gruppeforløb fremadrettet under forudsætning af den rette gruppesammensætning. Det anbefales samtidig, at man udarbejder et fælles undervisningsmateriale, for at sikre et ensartet grundlag for gruppeforløbene. At afklare vægtstoprådgiverens rolle og overveje inddragelse af andre relevante fagpersoner som for eksempel diætist eller psykolog, dels som underviser på gruppesessionerne og dels som individuelt tilbud til relevante deltagere. At tilbuddet om psykolog opretholdes for at imødekomme særligt krævende problemstillinger, der kan vanskeliggøre et vægtstopforløb. Små skridt opleves som en holdbar vægttabsmetode for denne målgruppe, og Hjørring Sundhedscenter kan derfor med fordel anvende metoden fremover. Målet med vægtstopforløbet har været tvetydigt, hvilket har skabt usikkerhed og uklare forventninger undervejs. For fremtiden bør man afklare målet med tilbuddet og tydeligt kommunikere, hvorvidt det er et vægtstop- eller vægttabskursus. Hvis der inddrages samarbejdspartnere i vægtstopindsatsen, er det vigtigt at afstemme forventninger og rollefordeling forud for forløbet. Der opfordres desuden til, at den daglige projektleder og arbejdsgruppen holder fokus på at mødes med og involvere relevante samarbejdspartner, for at sikre et ejerskab hos samarbejdsparterne. Der er blandt målgruppen for vægtstopforløb borgere, hvor tilbuddet ikke kan stå alene. Derfor bør man følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om at opfordre borgeren til at opsøge egen læge, når: BMI 30 og borgeren ikke er henvist fra egen læge til vægtstoprådgivningen eller 31

32 Ved mistanke om følgesygdomme til overvægten eller Ved mistanke om behandlingskrævende relaterede problemstillinger (f.eks. spiseforstyrrelser, psykisk sygdom eller depression) eller I alle tvivlstilfælde [10] 32

33 5. Litteratur [1] Sundhedsstyrelsen. Vægtstoprådgiveruddannelsen. Fundet på [2] Hjørring Kommune. Sundhed & Trivsel - Hjørring Kommunes Sundhedspolitik [3] Mahler, Kirstine Hartvig. Vægtstoprådgivning i Hjørring Kommune for udsatte erhvervsgrupper vægttab og vedligeholdelse for dagplejere. Hjørring Sundhedscenter [4] Brændgaard, Per Mikkelsen. Små skridt konceptet. Fundet på dgiver/materialer/artikler/smaa%20skridt%20konceptet.ashx [5] Niras. Vægtstop - Baggrundsrapport for midtvejsevalueringen af satspuljen: Vægttab og vægtvedligeholdelse blandt svært overvægtige voksne. Sundhedsstyrelsen [6] Sundhedsstyrelsen. Evalueringshåndbog. Fundet på ringshaandbog.aspx [7] Krogstrup, Hanne Kathrine. Evalueringsmodeller. Academica [8] Dahler-Larsen, Peter & Hanne Kathrine Krogstrup. Nye Veje i Evaluering. Academica [9] Sundhedsstyrelsen og Komiteen for Sundhedsoplysning. Små skridt til vægttab der holder. Komiteen for Sundhedsoplysning 2011 [10] Sundhedsstyrelsen. Manual til Små skridt Kursusmappe. Sundhedsstyrelsen

34 Bilag 1 34

35 35

36 36

37