GEOGRAFI Opgave 1. En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Farum sø og omegn. Afleveret d. 17/

Transkript

1 GEOGRAFI Opgave 1 En opgave om landskabsformer, morfologi og dannelse med udgangspunkt i Farum sø og omegn Afleveret d. 17/ Udarbejdet af Simon Baudtler ( ) Bettina Shiaumei Nielsen ( ) ( ) Metropol Læreruddannelserne Indholdsfortegnelse

2 Farum og omegn Beskrivelse af område Geomorfologisk analyse o Området nord for Farum o Området Vest for Farum Konklusion af analysen over de valgte områder o Området nord for Farum o Området Vest for Farum Samlet karakteristik af området Undervisningsforløb Litteraturliste Farum og omegn 2

3 Vores kort er 1514 II SV Farum udgivet af Kort og Matrikelstyrelsen. Det strækker sig fra Farum i syd til Tokkekøb Hegn i Nord og fra Birkerød i vest til Slangerup i øst. Beskrivelse af område På kortet kan man, via højdekurvene se, at der er tale om forskellige landskabstyper på vores kort. Nord for Farum er det generelle kurveforløb uroligt, mens tætheden spreder sig fra middel til stor til middel-ringe. Slyngningsgraden er stor, og området er præget af lille parallelitet, og længden af kurvene, før de lukkes, er lille. Ydermere er området præget af mange lavninger i form af små søer og moser. Dertil kommer også, at størstedelen af området er dækket af skov og byen Lillerød. Området nordvest for Farum er præget af et roligt kurveforløb, med en ringe tæthed, middelringe slyngningsgrad og ringe parallelitet. Desuden indeholder landskabet nordvest for Farum skov, mose, søer og by. I modsætning til området Farum, Lillerød og Lynge Overdrev, er nordvest området ikke præget af ligeså stor byudvikling. Vest for Farum kan vi se på kurveforløbet, at den primære terrænform, er karakteriseret ved at have lille slyngningsgrad og god parallelitet. Der er en koncentration af lange parallelle kurvestrækninger med stor tæthed, mens der i andre områder er kurveforløb med middel-ringe tæthed. Der ligger også to langsøer i området, Buresø og Bastrup Sø, mens området syd for disse søer også indeholder skov, eng og småsøer (Christensen, 1992: 161). Geomorfologisk analyse Området nord for Farum: Vi vil nu prøve at beskrive området nærmere, og finde ud af hvilke landskabselementer, der præger området. 3

4 I følgende afsnit vil vi forsøge at skabe et billede af områdets relief, vha. højdevariationerne (Christensen, 1992: 160). Højeste sted i området ligger i Tokkekøb Hegn, nærmere bestem Ringbjerg. Områdets højeste kotepunkt er +69. Det ligger ved koordinaterne 12 O 22 n.; 55 O 53 ø. f. Greenwich. Det laveste kotepunkt er +26, og ligger ved Ellebæk, der ligger ved Blovstrød. Koordinaterne er 12 O 24 n.; 55 O 52 ø. f. Greenwich. Ved at trække det lavest tal fra det højeste, dvs , finder vi højdevariationen, der er 43, og derfor relativ høj. Men det skal også tilføjes, at det er over en afstand på 2,6 km (i fugleflugt), og generelt for området er koten +50. Det lokale relief kan, ud fra tallene, betegnes som værende småkuperet. Bilag 1 er et forstørret topografisk kort over et udvalgt område nord for Farum. Kurverne er farvelagt, så højdeintervallerne tydeligere træder frem. Hvis vi betragter bilag 1, kan vi se, at området er præget af mange højdevariationer i form af små bakker og småsøer. Bilag 3 viser højdeprofilen af fladbakken Lerbjerg og Kattehale Mose. Diagrammet illustrerer tværsnittet af bakken og mosen, og viser tydeligt bakkens flade top samt stejle skrænt. Vi kan se, at fladbakkens vestlige skrænt starter ved et højere kotepunkt end dens østlige skrænt, som ender ud i mosen. Området er generelt præget af et uroligt kurveforløb, og fremstår som sagt småkuperet med mange små fladbakker og lavninger. Fladbakkerne ligger næsten alle i højden ca m og har oftest en næsten cirkelrund top. Et eksempel på dette er Kurebakke, der ligger syd for Lillerød. Det højeste kotepunkt på bakken er +59 og kurveforløbet har en orientering, der viser denne næsten cirkelrunde bakke. Tætheden af kurverne, som ligger yderst på bakken, er relativ stor og viser at skrænten på bakken er forholdsvis stejl. I lavningerne finder vi små søer og moser. Kurvebilledet her viser en middel-ringe tæthed. Paralleliteten og slyngningsgraden er ringe/lille, og kurvelængden varierer, men det generelle billeder viser, at den er lille. Vest for Kurrebakke, finder vi et eksempel på dette. 4

5 Vi er ved Kattehale Mose, som strækker sig over et område på knap halvanden km. Kattehale Mose hænger sammen med Allerød Sø, og dette naturområde består af søer, tørvemoser, eng og græsmarker. De søer som er i området nu, er gamle tørveskær og lergrave ( Det vidner om, hvilke materialer eller sedimenter mosen består af. Tørvejord opstår nemlig ved, at der sker en ophobning af organisk materiale, som nedbrydes langsomt pga. en stor vandmætning i jorden. Iltmanglen medfører, at mikroorganismernes respiration nedsættes, og det organiske materiale ophobes som tørv (Clausen, 2007: ). Kort over Kattehale Mose Kilde: Kort og Matrikelstyrelsen På kortet ser vi Kattehale Mose. Det blåstiblede område angiver mosens udbredelse. Vest for mosen ligger Lerbjerg, som er en fladbakke. Kotepunktet ved Lerbjerg er +64, hvor mosen ligger på +44. Der er således en niveauforskel på 20 m. Ud fra navnet, kan vi udlede, at den må bestå af ler. Videre kan man følge, at materialet må være sorteret. Område vest for Farum: Hvis vi betragter det generelle kurveforløb i området ved Farum sø, og følger Mølle Å, som bevæger sig øst langs Kristinelund, Elmelund og Kalkgården hele vejen op til Bastrup Sø, er kotepunkterne gennemsnitligt ikke højere end +22. Langs Mølle Å er der et roligt kurveforløb, med stor tæthed, lille slyngningsgrad og god parallelitet. Billede 2 (nedenfor) giver et indtryk af dette kurveforløb. Bevæger vi os syd for Farum sø, ved Ryget skov, kan de langstrakte parallelle kurver følges syd om de tre skove; Ganløse Ore, Ganløse Eged og Slagslunde Skov. De ender ud øst for Burresø. Her kan vi følge et andet langstrakt kurveforløb, der går nord om Slagslund Skov og Ganløse Eged. Her ses de tre langsøer; Burresø, Bastrup sø og Farum sø. 5

6 Billede 1 (Farum Sø) Billede 2 (Farum Søs nordvendte ryg) Bilag 2 er et forstørret topografisk kort over Bastrup Sø. Vi har farvelagt højdeintervallerne rundt om søen for at illustrere niveauforskellene. Ud fra bilaget kan vi se, at Bastrup Sø ligger i en dal med stejle skrænter hvilket også gør sig gældende for Farum Sø (se billede 2 ovenover). Bilag 4 er en højdeprofil over Bastrup Sø. Højdeprofilen viser tværsnittet af dalen omkring søen lavet på baggrund af det topografiske kort over søen og omegn. Konklusion af analysen over de valgte områder Området nord for Farum Ud fra analysen kan vi udlede, at vi har at gøre med et småkuperet landskab med lavninger i form af småsøer og moser med forekomster af tørv. Ydermere er der mange fladbakker med stejle sider, som består af sorteret materiale. Ud fra det kan vi konkludere, at området er et dødislandskab, og derfor dannet supraglacialt (ovenpå isen), da de nævnte karakteristikum er typiske kendetegn for denne terrænform (Hermansen, 2010, PP nr. 24), (Andersen, 2006: 143). I det følgende skal vi se nærmere på, hvordan dødisen har formet omtalte landskab. Landskabet er skabt af dødis fra det andet ungbaltiske isfremstød, Bælthavsfremstødet, for ca år siden. Figur 2 nedenfor viser Øresundsfremstødets udbredelse, samt de områder som var præget af dødis skabt af Bælthavsfremstødet. 6

7 Simon Baudtler Bettina Shiaumei Nielsen Geografiopgave 1 17/ Figur 1: Bælthavsfremstødet for år siden (Hermansen, 2010, PP nr. 14). Figur 2: Øresundfremstødet for år siden. Bemærk dødisen på nordsjælland (Hermansen, 2010, PP nr. 15). Dødis opstår i gletsjerens randzone i forbindelse med tilbagesmeltning. Smeltningen medfører, at isens tykkelse i randzonen mindskes til under m. og isen bliver derved uplastisk. Den tynde is bliver nu skubbet af den bagvedliggende is, og der opstår efterhånden glideflader, som den aktive is kan glide op over. Samtidig med, at den glider op over randisen, trækker den materiale med sig. Store dele af isfronten går således i stå, og isoverfladen bliver helt eller delvist dækket af jordmasser (Andersen, 2006: 142). Disse jordmasser er af varierende tykkelse, og isen smelter derfor ujævnt. Denne smeltning kaldes arealafsmeltningen, og danner således rygge de steder, hvor jordlaget er tykt. Der hvor materiale er tyndt, opstår der lavninger (Clausen, 2007: 32). I disse lavninger samler smeltevandet sig, og danner søer, som består af sorteret materiale, grus, sand eller ler. Ydermere søger smeltevandet ned i isen gennem sprækker, og danner et tunnelsystem, som ved videre afsmeltning, fører til erodering indefra, og der opstår huller efter nedstyrtning (Andersen, 2006: 143). De lavninger vi ser i landskabet nu, er skabt af denne erosion, og bakkerne består af det sorterede materiale, som blev aflejret i søerne. Derfor er toppen af bakkerne som oftest flade og består af den gamle søbund og siderne er stejle (Andersen, 2006: ). 7

8 Området vest for Farum Ud fra analysen over området kan vi konkludere, at der er tale om et landskab med langstrakte stejle bakker med stor parallelitet. Det er karakteristisk for området, at de tre langsøer ligger i dale med de føromtalte stejle skrænter omkring. Dette er kendetegnende ved et landskab, som er præget af tunneldale og tunnelås. I det følgende afsnit skal vi se nærmere på teorien bag dannelsen af disse fænomer. Tunneldale præger landskabet rundt omkring i Danmark, og specielt store dele af det østjyske landskab er præget af tunneldale. Men også i det sjællandske landskab forekommer dette landskabselement fra de mange istider. Tunneldalene er resultatet af det enorme tryk, som smeltevandet har været udsat for fra gletsjeren. Smeltevand, der bevæger sig under gletsjeren, eroderer landskabet, og efterlader et aftryk i overfladen (Andersen, 2006: 139). Hvis vi studerer figuren til venstre (Andersen, 2006: 139), vil vi hurtigt erfare, at strømfuren flytter sig, og derved skaber en bredere tunneldal. Det skyldes at vandstrømmen, som løber langs bunden af isen, eroderer dybe furer i underlaget. Når vandstrømmen tager af i vinterhalvåret, trykker den plastiske is tunnelen sammen og derved bliver furen fyldt med is. Det medfører at smeltevandet skal finde nye furer at bevæge sig i, og derfor eroderer smeltevandet i materialet ved siden af, som igen skaber en bredere tunneldal. Afhængig af gletsjerens fremrykning og isoverfladens hældning, jo større pres på smeltevandet og des større hastighed bevæger smeltevandet sig med, hvilket også betyder større erosionsevne. I afsmeltningsperioden, hvor isen smelter tilbage og isoverfladens hældning bliver mindre, aftager smeltevandets hastighed og erosionsevne. Denne nedsættelse af hastigheden gør, at smeltevandet i stedet kan aflejre grus og sand i bunden af tunnelen. Denne aflejring kaldes tunnelås og bringer os nu videre til næste afsnit. 8

9 Tunnelåse opstår når smeltevandets tryk nedsættes, og en aflejring af grus og sand finder sted og lægger sig som lange grus- og sandbakker. Åsen består af velsorteret materiale, fordi smeltevandet har sorteret materialerne efter kornstørrelse. Disse to landskabselementer eller terrænenheder, tunneldal og tunnelås, danner landskabet omkring Farum sø. Lavningerne i områder er opstået, hvor smeltevandet under isen lokalt har eroderet sig i dybden, og rummer i dag langsøer (Buresø, Bastrup Sø og Farum Sø). Elementer er dannet af den sidste istid (Weischel) under De ungbaltiske isfremstød, eller mere specifikt Bælthavsfremstødet, som havde sit fremstød år før vor tid. Samlet karakteristik af området På baggrund af ovenstående beskrivelse, analyse og konklusion kan vi inddele kortet i tre landskabsregioner: Vi vælger at kalde området Nord for Farum for A, området Nordvest for Farum for B, mens området vest for Farum kaldes C (se bilag 5). Område A er et dødislandskab med typiske karakteristikum såsom fladbakker, lavninger, mange småsøer og et generelt uroligt kurveforløb. Område B er en typisk moræneflade, hvor aflejringerne er sket via frontal afsmeltning. Dette gør at materialerne er usorterede, da isen ikke kan sortere materiale i modsætning til vand og vind, men efterlader blot de medbragte materialer i tilfældige lag i landskabet. Område C er et område med tunneldale og enkelte tunnelåse. Typiske træk for disse terrænformer er de langstrakte bakker og skrænter og de dybe dale med langsøer. Hele området har forskellige formål og udnyttelse. Dødislandskabet nord for Farum er udpræget byområde og rekreativt skovområde. Morænelandskabet nordvest for Farum er primært landbrug og byområder. Vest for Farum i området med tunneldale er der en fredet naturpark; Farum Naturpark (se billedet nedenfor). Specielt for område C er, at det har resulteret i en økonomisk betydning for erhvervslivet, som indenfor de seneste årtier har haft et øgede behov for materialer til boligbyggeri og udvidelse af 9

10 infrastrukturen. Specielt udvinding af sand og grus i tunnelåse har været praktiseret i dette område. Aflejringen som har foregået ved dannelse af dette landskabselement, har gjort det bevendt at udvinde materialer i tunnelåsen, i modsætning til morænelandskabet (område B), hvor aflejringen ikke er sorteret. Farum Naturpark (kilde: Undervisningsforløb Med følgende undervisningsforløb om istidens påvirkning af det danske landskab, ønsker vi, at eleverne tilegner sig viden og kundskaber om det danske landskabs opståen og om de to sidste istider, der har formet Danmark, som vi kender det i dag. Vi har taget udgangspunkt i følgende slutmål fra Fælles Mål 2009 Geografi (Naturgrundlaget og dets udnyttelse), der skal sætte eleverne i stand til at: - give eksempler på is, vands og vinds erosion-, transport- og aflejringsformer og deres betydning for landskabers udformning - kende til dannelsen af det danske istidslandskab og anvende enkle begreber til at beskrive landskabsformer, herunder hævet havbund, smeltevandsslette, moræne- og dødislandskaber Overstående slutmål leder os frem til mere konkrete mål for vores undervisningsmateriale: 10

11 - at eleverne får kendskab til istidens påvirkning af det danske landskab - at eleverne bliver i stand til at analysere kort og genkende landskabsformer i Danmark, de kan kode sammen med begreber Vi har valgt at sammensætte et undervisningsforløb, der gør brug af flere forskellige medier; film, billedmateriale, forskellige danmarkskort etc., og hvor eleverne bl.a. skal tilegne sig viden ved selv at udføre eksperimenter og forsøg. Undervisningsforløbet er inddelt i en introduktions- og en forsøgsdel. Vi har valgt at lægge vægt på sidstnævnte. Undervisningsforløbet vurderes til en 7. klasse, men kan sagtens differentieres, og bruges til de ældre klassetrin også. Første undervisningsgang en introduktion Første skridt, når man skal introducerer istiden for eleverne, er at tage udgangspunkt i deres egen opfattelse af det danske landskab. Hvordan ser der ud i landet? Hvor har de været henne? Hvad forbinder de med områderne? Er der stor forskel på landskabet i Danmark? hvis ja, hvor og hvordan? Snakken føres ind på istiden, og hvad den har gjort ved landskabet. Det kan, med fordel, visualiseres. Denne tre minutter lange tegnefilm er en fortællende og forklarende introduktion til istiden. Her beskriver en mammut, hvad der skete under istiden. Filmen kan ses her: Eleverne får, via de to kort, visualiseret og fortalt, hvad istiden har betydet for det danske landskab. (Clausen, 2007: s. 30) 11

12 Modellen på foregående side viser isfremstødene under Weischel, mens landskabskortet til højre, fra Folkeskolens Atlas (Balsvig, 1995: 2), viser det danske landskab som det er nu.. Anden undervisningsgang øvelser Følgende øvelser er udarbejdet med inspiration fra undervisningsmaterialet Landskabet formes, jordlag skabes, som er en del af undervisningstilbuddet fra Furmuseum Følgende øvelser laves i grupper: a) Sådan opstår en moræne b) Forskellen på sorteret og usorteret materiale c) Dødislandskab illustreres ved hjælp af en ballon a) sådan opstår en moræne Øvelsen består i at vise hvordan Danmarks morænelandskab er opstået. Eleverne skal tegne Danmark, Sverige og Norge i sandet (evt. kan landet markeres med et flag eller lign.). En stor spade/plade bliver sat i sandet nordøst for Danmark (den skal illustrere De ungbaltiske isfremstød som kom nordøst fra. Spaden/pladen bliver nu trykket af reb 12

13 af de resterende i gruppen, hvilket vil danne en klynge af sand henover Danmark en moræne! b) Forskellen på sorteret og usorteret materiale Øvelsen består i at vise forskellen på sorteret (smeltevandsaflejring) og usorteret materiale (moræne). Dette gøres ved hjælp af to sandbunker og en kande vand. Over den ene bunke hældes nu stille og roligt af kanden. Det skal illustrere, at vand der siver ikke sorterer. Over den anden bunke skylles vandet nu ud over. Dette skal illustrere at vand der skylles med strøm sorterer (se tegningen til højre). c) Dødislandskab illustreres ved hjælp af en ballon Øvelsen består i at illustrere hvordan dødislandskab opstår. Eleverne begraver en oppustet ballon i sand. Ballonen er lig med dødis, mens sandet forestiller smeltevandssand, der omringer dødisen. Når ballonen er begravet springes den med en nål og danner et hul i sandet samme princip som under istiden! Eleverne arbejder sammen i grupper om forsøget, og dokumenterer undervejs med billeder og/eller video. Dokumentationen skal ende ud i en præsentation/fremlæggelse for holdet, som eleverne selv må bestemme, hvordan skal foregå. De vælger altså selv hvordan de vil formidle budskabet. Der er følgende krav til præsentationen: - Eleverne skal være i stand til at fremlægge og forklare deres område for resten af klassen på en forståelig og forklarende måde 13

14 - Eleverne skal lave en form for produkt til fremlæggelsen. Det kan fx være et diasshow, en video, en folder etc. kun fantasien sætter grænser! - Eleverne skal, udover at kunne forklare de forskellige landskabsdannelser, have sat sig ind i, hvor i Danmark man finder den type landskab. Dette kan gøres ved hjælp af landskabskortet på side 2 i Folkeskolens Atlas (se evt. undervisningsgang 1). Tredje undervisningsgang fremlæggelse og ekskursion om muligt Det er oplagt at tage på ekskursion i det danske land, så eleverne kan få nogle billeder og virkelige oplevelserne med hjem af de fænomener de arbejder med (moræner, smeltevandsslette etc.). Man kan også lægge ekskursionen senere i forløbet, så det er eleverne selv, der skal stå for fremlæggelsen ved de forskellige steder. Fjerde undervisningsgang kend dit land(skab) Efter eleverne har fremlagt for hinanden, arbejdes der videre med begreberne, så eleverne får dem indarbejdet. Eleverne får hver udleveret en kopi af landskabskortet på side 2 i Folkeskolens Atlas. De får nu til opgave at nedfælde et område i Danmark på en Post-It. Det skal være et sted mindst to timers kørsel fra, hvor de bor nu. Fx der hvor deres bedsteforældre kommer fra, hvor de har en penneven/veninde eller måske et sted, de engang har været på sommerferie. Det kunne være Silkeborg og omegn, Samsø eller grænselinjen mellem Danmark og Tyskland. Eleverne skal nu gå rundt mellem hinanden, og på signal fra læreren går de sammen to og to, og udveksler områder (forfatter læser op fra Post-It, makkeren fortæller kort hvilken landskabstype vi har med at gøre og omvendt). De har ca. et minut. Derefter bytter de Post-It, går videre og finder så en ny makker når læreren giver signal osv.! 14

15 Denne øvelse kan gøres sværere ved, at eleverne fx ikke må se på den udleverede kopi eller ved Jeopardy inspireret spilleregler, hvor svaret står på kortene og eleverne så skal angive det geografiske område; Hedeslette, Dødislandskab etc. her er der for det meste flere svarmuligheder, og vil også gøre, at eleverne vil indgå i dialog med hinanden og sammen komme frem til de rigtige svar. Denne øvelse vil både medvirke til at eleverne vil bruge deres nylærte viden på en aktiv måde, ligesom de vil få italesat nogle svære begreber. 15

16 Litteraturliste Faglitteratur Andersen, Torben et. al.(2006): Geografihåndbogen, 4. udgave, 2. oplag, Systime A/S Christensen, Leif (1992): Naturgrundlag, Menneske og Miljø, 1. udgave, 1. oplag, Forlaget MERCATOR Clausen, Ole B. et.al.(2007): Geografi. Fag og undervisning, 3. udgave, 2. oplag, Geografforlaget Opslagværker Balsvig et. al.(1995): Folkeskolens Atlas, 3. udgave, 3. oplag, Gad & Grafisk I/S, København Noter fra geografiundervisning Hermansen, Martin: Istiden i Danmark, Power Point, 15/ Hjemmesider d. 10/12-10 kl. 13: d. 13/12-10 kl. 11: d. 15/12-10 kl. 22:32 aq=f&aqi=&aql=&oq=&gs_rfai=&fp=ac8a4bc31573f0a8, d. 09/12-10 kl. 09:22 16